FRB erne gøres stadig bedre Den seneste generation af ESVAGT's rescue boats, FRB 15C, bliver løbende forbedret i dialog med det mandskab, der betjener dem. Samtidig opdateres de tidligere udgaver af FRB en løbende. Det er FRB 50, der er prototypen på model 15C den seneste generation af fast rescue boat i ESVAGT-flåden. Det er FRB 50, man arbejder ud fra, når der skal bygges FRB ere til brug for skibene. Men det vil ikke være helt forkert at påstå, at alle FRB ere før og siden er prototyper i egen ret. For der bliver hele tiden justeret på setuppet, ændret på indretningen, skruet på dit og drejet på dat for at gøre den seneste FRB til den bedste FRB. Således er FRB 60, som man er i gang med nu, dog på mange områder markant anderledes. Evolutionens synlige del foregår i ESVAGT's lokaler på Hækken, hvor systemer opgraderes og ting ændres, men langt den største del af processen finder faktisk sted til havs: - De fleste forbedringer sker efter input fra vores søfolk, siger Bjarne Mikkelsen, Serviceog Logistikchef i ESVAGT: - De er brugerne i det daglige, og de ved, hvad de har nytte af og hvad, der kan gøres bedre, siger han. Og Ole Andersen, tidligere adm. direktør i ESVAGT og i dag - med egne ord aktiv pensionist, føjer til: - Folkene ude skal være sikre på, at vi lytter til de forslag, de har. De skal have tillid til, at vi hele tiden gør tingene lidt bedre og hele tiden forsøger at skabe den bedste båd til dem. Til gengæld skal de behandle bådene ordentligt og sørge for, at det daglige vedligehold er i orden, så bådene altid fungerer optimalt. Det samspil er meget vigtigt, siger Ole Andersen. Mindre elektronik, mere mekanik Et andet vigtigt samspil er med underleverandører og samarbejdspartnere. Lindpro og West-Marine er eksempelvis gode til at være opmærksomme på mulige løsninger, der kan gøre en positiv forskel: - De skal have ros for at være proaktive og engagerede i det, vi laver det betyder meget for, at vi hele tiden har de bedste løsninger, siger Bjarne Mikkelsen. At de bedste løsninger så ikke er det samme som den mest avancerede løsning er en anden sag. For som man kan se af listen andet steds, så er en stor del af de seneste forbedringer på bådene et skridt i retning af en mere mekanisk og derved mindre elektronisk og moderne løsning: - Det kan man godt sige, det er, men vi har valgt at skifte en del af de nyeste og smarteste løsninger ud med gennemtestede og mekaniske løsninger. I en FRB er det vigtigste at have grej, man kan stole på og regne med ting, der virker og er gennemtestet. Vi har haft lidt knas med nogle af de mest avancerede løsninger, og der har vi valgt at skifte dem ud med en mere praktisk og funktionel version, siger Ole Andersen. På andre områder, hvor udviklingen både har skabt noget smart og driftsikkert, har man naturligvis valgt den mest moderne løsning. Eksempelvis AIS, som er et VHF-baseret system, så moderskibet i for eksempel mørke og stormvejr altid kan sige præcis, hvor FRB en befinder sig. - Det er sikkerhedsmæssigt nok den bedste nyhed siden radaren, pointerer Ole Andersen.
Leder ESVAGT har i første halvår overtaget yderligere to nybygninger af C-typen fra ASL Shipyard i Singapore. Efter turen syd om Afrika blev det første skib navngivet af Ellen Braune, som til daglig er operationschef i Wintershall. Skibet er charteret til Wintershall og Det Norske Olieselskap for en treårig periode. Det andet skib, ASL 903, vil blive navngivet i Stavanger den 30. juni, hvorefter det går i charter til MLS/ Aker Exploration. Vi forventer at få leveret yderligere to skibe fra Factoria Naval de Marin i Spanien, men her er vi blevet voldsomt generet af de igangværende overenskomstforhandlinger i området, og nogen forsinkelse må påregnes. Det er igen blevet hverdag i offshorebranchen, på godt og ondt, men vi hilser velkommet, at det er betydeligt nemmere at rekruttere og fastholde kvalificerede medarbejdere således, at vi dermed kan fastholde et højt serviceniveau over for vores kunder. Desværre ser vi for tit, at rutinemæssig service for at undgå nedbrud resulterer i nedbrud umiddelbart efter udført service. Dette er uacceptabelt og får ofte alvorlige konsekvenser for os og vores kunder. Vi følger denne udvikling nøje, og dette vil selvfølgelig indgå i vores vurdering ved valg af leverandører og udstyr. Beredskabssektoren er ikke ramt på samme måde som det øvrige offshoremarked, idet udbud og efterspørgsel er rimeligt balanceret, og en nedgang i markedet vil efter al sandsynlighed resultere i, at ældre og veltjent tonnage sendes til ophugning således, at denne balance bibeholdes. Kunder og medarbejdere ønskes en rigtig god sommer. Ovin H. Carlsson Kreativ Ole Opfinder belønnet med ESVAGT-pris Blandt fire kvalificerede kandidater vandt Ole Christiansen ESVAGT-prisen 2008 for sin store opfindsomhed. ESVAGT-prisen 2008 skal belønne gode initiativer i rederiet, og det formål lever årets vinder i høj grad op til. Prisen tildeles nemlig Ole Chistiansen fra Esvagt Kappa - en særdeles opfindsom herre. Han har således gennem årene medvirket til at udvikle ESVAGT ved at komme med mange opfindelser, som er ble- vet implementeret i skibene. Blandt andet kan nævnes den kendte ESVAGT-krog og skulderlyset på dragterne. Desuden har Ole Christiansen mange prototyper eller modeller af opfindelser på samvittigheden, blandt andet forbedringer på spilsystemet på daviden. Ole Christiansen vandt årets ESVAGT-pris i et stærkt felt. Blandt de øvrige indstillede kandidater var Esvagt Connector s besætning for sin store optimisme og positive indstilling, Jakob Moustgård fra Esvagt Beta, som efter en hård opstart af Esvagt Beta har arbejdet målrettet på en god kollegial indstilling og atmosfære om bord samt besætningen på Esvagt Supporter for sit arbejde med FRB erne. HR Manager, Nick Vejlgaard Ørskov, er glad for de mange eksempler på gode initiativer i rederiet og håber, man får lige så mange - og lige så gode - nomineringer i 2009. Valget af Ole Christiansen er taget af Samarbejdsudvalget og ledergruppen i fællesskab. Ole Christiansen har mange "krøllede" ideer til anordninger og opfindelser, der kan gøre hverdagen lettere, bedre og sikrere på ESVAGT's skibe. Det er blevet til mange opfindelser gennem årene og nu også til en ESVAGT-pris. 2
Esvagt Cobra blev 14. maj navngivet i Stavanger. På billedet ses fra venstre gudmoder Ellen Braune, Elise, John Medhus, Lonnie Carlsson samt Ovin H. Carlsson. Esvagt Cobra navngivet i sidste øjeblik Dobbelt modstrøm i Den engelske Kanal og en dag med dårligt vejr forsinkede TBN 902s ankomst til sin egen dåbsfest betragteligt. Efter 56 dages rejse ankom TBN 902 den 14. maj til sin dåb i Stavanger - blot en halv time før navngivningen og tolv timer senere end forventet og planlagt. - På grund af frygten for pirater sejlede vi syd om Afrika. Det tog yderligere tid, og så ramte vi ind i dobbelt modstrøm i kanalen og senere et uvejr, der forsinkede os endnu mere. Så det var på et hængende hår, skibet nåede frem til tiden, siger John Mejer, operationschef i ESVAGT. Trods den stramme tidsplan lykkedes det at få dåben på plads, og bagefter kunne Esvagt Cobra, som skibet blev døbt, føjes til ESVAGT's flåde. Gudmor var Ellen Braune, HSE og Operations Manager hos Wintershall Norge ASA, og blomsterpige var gudmoderens datter, Elise. Esvagt Cobra gik dagen efter på charter til et konsortium bestående af Wintershall Fakta om Esvagt Cobra Norge ASA og Det Norske Oljeselskap ASA. Længde: 45,80 m Skibet skal de næste tre-fire år følge boreriggen Songa Delta i forbindelse med diverse Bredde: 11,50 m efterforskningsboringer i norsk sektor. Odfjell Dybgang: 4,6 m Well Management AS udfører tjenester i forbindelse GT: 850 med brøndplanlægning, HSEQ, bore- Ferskvand: 95 m 3 og marineoperationer på vegne af operatørerne. Fuelkapacitet: 200 m 3 Hastighed: 12 knob Esvagt Cobra er nybygning nummer syv Godkendt: DK+NL 140/N 250/ UK 300 af ti fra ASL Shipyard i Singapore. Rederiet er yderst tilfreds med kvaliteten af skibet, og leveringen fra ASL har også denne gang fulgt tidsplanen til punkt og prikke. I skrivende stund er nybygning nummer otte på vej syd om Afrika og forventes at ankomme i Aptering: 12 personer Stavanger sidst i juni måned. 3
Esvagt Cobra sejlede uden om pirater ESVAGT's seneste nyerhvervelse, Esvagt Cobra, brugte 17 dage ekstra på at sejle sønden om Afrika for at undgå pirater i Adenbugten - dyrt men nødvendigt, siger operationschef John Mejer. De somaliske pirater, som hærger ud fra den østafrikanske kyst og i Adenbugten, koster nu ESVAGT en betragtelig merudgift. For da nybygningen Esvagt Cobra skulle sejle hjem fra værftet i Singapore, blev skibet ikke som sine seks foregående søstre sejlet gennem Suez-kanalen. I stedet valgte ESVAGT at sende skibet syd om Afrika en rute, der forlængede rejsetiden med 17 dage, men som var et nødvendigt valg: - Det lave fribord og den relativt langsomme fart gør, at vi er et alt for nemt offer for de pirater, der opererer på den anden rute, siger operationschef, John Mejer, ESVAGT: - Det koster os sytten dage ekstra at gå den vej, men der er intet alternativ. Hensynet til besætningen er altafgørende, og når vi ikke kan være helt sikre på, at området er sikkert for vores folk, så vil vi ikke sende dem den vej, siger John Mejer. Intet vagtværn Det fordyrer rejsedelen med 17 dages løn til den syv mand store besætning og det koster desuden 170 kubikmeter ekstra brændstof at tage den gamle rute syd om Afrika. Hertil kommer de manglende indtægter som følge af, at skibet går 17 dage senere i charter: - Det er svært at gøre op, hvad det koster os, men det er nødvendigt i forhold til risikoen for besætningen. Og også i forhold til hvad det vil koste at få skibet frigivet igen, hvis piraterne tog det, siger John Mejer. ESVAGT overvejede flere andre løsninger også eksempelvis at tage skibene på pram, så de bliver fragtet hjem på et større skib: - Det ville betyde, at det ikke var vores folk, der i givet fald var ombord men det ville stadig være med risiko for, at skibet blev kapret, og tidsmæssigt tog det den samme tid som at sejle sønden om Afrika. Vi overvejede også vagtværn, men vi tror ikke på, at den type løsninger er holdbare. Vi vurderer, at et vagtværn ombord nok vil gøre tingene værre. Piraterne mangler jo ikke våben, som det er nu vi vil ikke optrappe den del ved at tage vagtværn ombord. Det betyder nok bare, at de så går hårdere til værks, når de angriber, siger John Mejer. En fjerde løsning, som man undersøgte, var muligheden for at få et eskorteskib med, men det kunne ikke garanteres. Så efter de mange mulige løsninger valgte man den lange og sikre rundt om Kap Det Gode Håb. Og den rute vil man også benytte fremover. Således er TBN 903, som er næste nybygning af samme type og fra samme værft som Esvagt Cobra, også på vej hjem på den lange rute: - Så vi holder fast i den alternative rute, til vi ser en kraftig forbedring i sikkerheden dernede. Før ændrer vi ikke proceduren, siger John Mejer. 4
SVITZER viste Esvagt Cobra frem i Cape Town ESVAGT's medejere, SVITZER, benyttede Esvagt Cobra s omvej via Sydafrika til en demonstration af skibet overfor potentielle kunder i Cape Town. Det siges, at der ikke er noget, der er så skidt, at det ikke er godt for noget. SVITZER gjorde sit til at leve op til dette, da Esvagt Cobra måtte sejle den lange vej sønden om Afrika for at undgå piraterne i Adenbugten. For når nu Esvagt Cobra alligevel skulle bunkre i Cape Town, så var det jo en oplagt mulighed for at arrangere åbent hus med buffet til de mange potentielle kunder: - De fik en gennemgang af skibet og en forklaring fra kaptajnen, og så blev der delt merchandise ud. Arrangementet varede tre timer og det var jo meget smart at få det ud af det, når vi nu alligevel var forbi, siger John Mejer, operationschef i ESVAGT. Esvagt Cobra s besøg i Cape Town medførte i øvrigt en flot omtale i det lokale SA Shipping News, hvor skibet fik ros for meget blandt andet det rummelige galley, der ifølge bladet vil blive misundt af mangen en sømand, som har måttet skærpe sine kulinariske evner på grund af pladsmangel. Det blev også i artiklen fremhævet, at Esvagt Cobra s besætning på seks mand har særdeles komfortable kvarterer komplet med fladskærm. Ambitiøse mål for HSEQ Esvagt Cobra s lange rute syd om Afrika betød, at SVITZERr kunne vise skibet frem for kunder i Cape Town. ESVAGT har dog ingen planer om at operere på de breddegrader foreløbigt. Health, Safety, Environment og Quality afdelingen - HSEQ-afdelingen i kort tale - har sat tal på sine ambitioner om at være en bedre, sikrere, mere kvalitetsbevidst og miljøvenlig arbejdsplads, som er de felter, HSEQ dækker over. Målet for E og Q altså miljøpåvirkningen og kvaliteten for det leverede arbejde er sat til det niveau, der kræves for at leve op til de certificeringer, ESVAGT har valgt. Standarderne er branchens bedste, og målet her er løbende at forbedre indsatsen. Et andet indsatsområde er medarbejderfastholdelse og her er det også gået fremad. Turnover som er procentandelen af medarbejderskaren, der forlader virksomheden i løbet af et år, den aktuelle ambition er at få tallet nedbragt: - Det er at presse os selv, men det er det, vi går efter. Den gamle ESVAGT ånd, som det måske har knebet lidt med at få spredt ud på alle afdelinger i de senere år, hvor det er gået vanvittig stærkt, skal vi have godt fat i igen. Den står blandt andet på motivation og interesse for sin arbejdsplads og den sikrer stabilitet. Og da stabilitet er vigtigt for at kunne udføre arbejdet ordentligt, arbejder vi meget med den del, siger Steffen Rudbech. For health-delens vedkommende fortsætter ESVAGT sit samarbejde om det meget stort anlagte sundhedsprojekt med Center for Maritim Sundhed og Sikkerhed. Målet for saftey er enkelt fortalt: nul ulykker og nul hændelser med stort potentiale: - Moderne søfart handler om sikker drift og udførelse, så det gør vi vores for at leve op til, siger Steffen Rudbech. 5
Redningsøvelser med FRB på et flot niveau ESVAGT's træningsintensitet med FRB sejlads er stadig stigende, og på mange skibe er træningsmængden over det dobbelte af det krævede. Esvagt Charlie nu med dækstole! Esvagt Charlie har højnet serviceniveauet for passagererne som roser initiativet. Der var en gang, hvor store færger var rejseformen på langfart hvad end det var fra Jylland til Sjælland eller fra Europa til Amerika. Og hvor komfort på disse rejser blandt andet bestod i at sidde på agterdækket i en dækstol medbringende lidt fornuftigt læsestof, kaffe eller en sjus og gerne et tæppe om fødderne. Trætte offshorefolk får et tiltrængt hvil om bord på Esvagt Charlie efter en lang dags arbejde. Tennisspilleren Björn Borg sagde det ret præcist, da han efter en kamp med mange heldige netrullere til svenskerens fordel formulerede sit held sådan her: Ja, det er sjovt jo mere jeg træner, desto heldigere bliver jeg. Meget arbejde kræver et element af held for at lykkes - også redningsarbejde. Men som tennisstjernen formulerede det, så kan man med en øget træningsmængde gøre sit til at give heldet bedre odds. Således også i ESVAGT, hvor arbejdet som bekendt er redning og sikkerhed og hvor træningen derfor handler om netop det. Det sker tilmed i stigende mængder. ESVAGT har en ambition om, at alle skibe skal træne med FRB minimum ni timer om måneden. Men statistikken viser, at flertallet træner mindst 15 timer, og at enkelte er over 40 timer. Det glæder Chief Operations Officer, Ole Ditlev Nielsen: - Vi har signaleret, at træningen har høj prioritet, og det er meget glædeligt at se, at det medfører en så intensiveret indsats, siger han. FRB erne er i særklasse afgørende for, om en redningsaktion lykkes eller ej. Da riggen West Gamma sank i 1990, endte 51 mand i vandet. De 5 blev reddet på anden vis, mens de resterende 46 blev fisket op af FRB erne. Så FRB er er den vigtigste livline, man overhovedet har i en nødsituation: - Vi kender FRB erens betydning, men vi ved også, at man skal træne med dem for at udnytte deres fulde potentiale. Erfaringen viser, at de, der kan operere en rescuebåd også i dårligt vejr, gør en forskel. Træning er forudsætningen for, at vi kan arbejde ordentligt under alle forhold, siger Ole Ditlev Nielsen, som også påpeger et andet aspekt af træningen: - Vores træningsniveau er også noget, som kunderne holder øje med. Når vi har et højt træningsniveau, så ved de også, at vi kan levere den sikkerhed, de har købt hos os, siger Ole Ditlev Nielsen. I dag er det hele som bekendt erstattet af Storebæltsbro og flyvemaskiner, men Esvagt Charlie har genoplivet en del af den gamle komfort nemlig dækstolene: - Vi sejlede med oliearbejdere på Dan feltet, som vi så ofte har gjort og lagde mærke til, at ventetiden imellem satellitterne og de faste installationer var trættende for folk, der havde arbejdet i frisk luft i 10-12 timer, fortæller Helge E. Petersen, skipper på Esvagt Charlie : - Men da mange af vore gæster ikke kan tåle at komme under dæk, fordi de ikke når at tilvænne sig søgang på så kort tid, har de reelt kun valget mellem at gå inden døre og holde varmen og så blive mere eller mindre søsyge eller stå ude i blæsten og hænge, til vi når frem, siger han. Kaffe og læ Begge dele var dårlige løsninger, så folkene på Esvagt Charlie satte en fast presenning op i bagbordsside og en løs, lavere Fakta: Enkelte ESVAGT-skibe har færre træningstimer end ønsket, men det er begrundet i enten værftsophold eller opgaver uden for standby, hvor træning ikke er mulig. Da riggen West Gamma sank i Nordsøen under en orkan i 1990, umuliggjorde vejret redning fra helikopter. Mandskabet måtte derfor springe i vandet. Alle 51 mand blev samlet op de 46 af en FRB. Derfor er træningen med bådene så vigtigt, siger Ole Ditlev Nielsen, Chief Operations Officer. læskærm rundt om kapstan med to gummistropper med kroge i enden: - Det giver os læ for enkle midler, og vi har købt nogle aluminiumsklapstole til at sætte i læhjørnet, hvor vore gæster får tilbudt en kop kaffe eller te. Resultatet er, at de får et kort hvil og måske lige får talt sammen om dagens arbejde samtidig med, at ventetiden pludselig er gået. Det har givet en fantastisk god tilbagemelding, blandt andet i forbindelse med de well services, vi gennemførte med Mærskarbejdere fra Dan feltet, siger Helge E. Petersen. Skærmen bruges i øvrigt ikke kun til komfort for gæster også i tågesejlads hindrer skærmen både træk og kulde. Sikkerheden bliver ikke kompromitteret af den monterede læskærm. Når der losses, kan man hurtigt trække læskærmen væk, så dæksfolkene har frie flugtveje fra dækket. 6
Fakta om bedre FRB'er Forbedringer: Sådan forbedres de nyeste modeller af FRB med indenbords dieselmotorer: 1. Nye manøvrehåndtag uden el - gør det nemmere at mærke, om båden er i frigear eller kobler til. Øger driftsikkerheden. 2. Nye dødmandskontakter på styrepult. Følger IP 68-krav, hvilket er markedets højeste standard. 3. LED-orienteringslys på agterspejl erstatter batteridrevet model - i rødt for ikke at påvirke natsyn. 4. Ny type hovedkontakter - mekaniske, så man sparer et elektrisk signal og derved mindsker risiko for driftstop. 5. Tankmåler i mere robust udgave. 6. Nye trykknapper til start og stop - funktioner - mere driftsikre. 7. Drænbart brændoliefilter. Rent brændstof sikrer drift. 8. Entringslejder på kanten, som kan trækkes ud, så man kan kravle op i båden bb agter. 9. Udskiftning af magnetventiler på udstødningen til model, der bedre modstår temperaturudsving. 10. De nye manøvrehåndtag betyder også, at man kan skifte til andre propeller på motorerne. Tidligere var de trebladede og roterede i samme retning. Nu er de firbladede og kontraroterende - øger styrbarheden væsentligt og giver en lidt bedre acceleration - koster dog en halv knob på topfarten. Desuden er det efter praktiske forsøg med drivankre, der udløses samtidig med opretterballonen, besluttet at installere et automatisk, udsætbart drivanker, så båden driver langsommere og derved giver flere mulighed for at komme ombord. Der er nu også etableret afmærkning af lastezonen for at sikre en optimal stabilitet i medløbende sø. To af de aktuelle forbedringer, man er i gang med at eftermontere på de tidligere modeller af FRB erne, er placeret på agterspejlet. Et 5 meter langt tov en buddy line som man kan holde fast i, mens båden vendes. Og en LED-lampe, der lyser rødt i samme øjeblik, dødmandsknappen aktiveres og derved viser vej til den udløser, der skal vende FRB en om. Opgraderinger: Opgradering samt nye tiltag til de ældre modeller af FRB med diesel påhængsmotorer: 1. AIS på alle både. Et system, der sikrer, at moderskibet altid ved præcis, hvor båden er. Systemet virker i modsætning til diverse radarreflektorer også i rigtig dårligt vejr. 2. Bundvandsalarm i batterirum slår alarm, hvis der kommer vand ind. 3. LED-lys på agterspejlet leder hen til håndtaget, der skal aktiveres for at vende båden i tilfælde af kæntring. 4. Buddy line et 5 meter langt reb med knuder på, som besætningen kan holde fast i i tilfælde af kæntring, mens båden vender. 5. Entringslejder på kanten, som kan trækkes ud, så man kan kravle op i båden bb agter. 6. El-nettet opgraderet. Et bedre produkt med en mere ensartet kvalitet sikrer større driftsikkerhed. På de nye FRB ere er manøvrehåndtagene helt fri for el det gør dem mere driftsikre. Samtidig er manøvredygtigheden forbedret, så det mekanisk er nemmere at mærke, når båden er i frigear og kobler til. Under håndtagene ses de nye dødmandskontakter. 7
239 dage uden uheld Man ikke kan redde ret mange, hvis man ikke kan tage fornuftigt vare på sig selv. Ulykkesstatistikken viser, at det går den rigtige vej for ESVAGT. ESVAGT leverer sikkerhed til søs som sin primære opgave. Og den opgave begynder som så meget andet med at feje for egen dør. At sikre ESVAGT's ansatte en god og sikker arbejdsdag er et fokusområde, og det er et område, der bærer frugt. Foreløbigt opgjort pr. 1. juni 2009 har ESVAGT haft 239 dage uden LTI (Lost Time Incident, red.), og det er HSEQ Manager, Steffen Rudbech, glad for: - Først og fremmest er det jo glædeligt for os som virksomhed og for den enkelte medarbejder, at ingen i ESVAGT er kommet alvorligt til skade på arbejde i den periode, siger Steffen Rudbech: - Dernæst er det også glædeligt, at vi som virksomhed kan fremvise, at vi har så forholdsvis få arbejdsskader. Når kunderne skal vurdere, om vi eller en anden operatør skal levere en ydelse, så spørger de ind til, hvad vores LTI-niveau ligger på. De tager helt enkelt antallet af LTI er, ganger det med en million og deler det med antallet af mandetimer. Og er scoren lav, er der store chancer for, at man får jobbet, siger Steffen Rudbech. 169 gange var det tæt på ESVAGT arbejder i en international branche, og derfor er alle betegnelserne for sikkerhed også standardiseret og internationale. Man arbejder således ikke bare med LTI ere, men også med RWC ere og MTC ere. En RWC er er en restricted work case. Et eksempel på det kan være, hvis en kok snitter sig i fingeren og derfor ikke kan lave mad mere den dag men godt kan udføre noget andet arbejde. En MTC er en medical treatment case, hvor en medarbejder skal tilses eller have lægehjælp for at fortsætte sin udmønstring. Desuden arbejder man med near misses tætte forbiere, om man vil for at holde øje med de ulykker, der var lige ved at ske, men som man skal lære af og undgå i fremtiden: - Vi ser near miss som en erfaringsmulighed, siger Steffen Rudbech: - Det handler om at analysere, hvad der kunne være sket, så man får ind i tankerne og vanerne, at man tjekker den slags af, inden man går i gang, og mens man er i gang med et arbejde. Det er ikke de episoder, der giver en blå negl, vi er på jagt efter, men dem, hvor der er potentiale til skader på såvel person som miljø og materiel. Det er som regel de fejl, man med omtanke kan undgå, som vi gerne vil have lært folk at få øje på, siger Steffen Rudbech. ESVAGT havde 169 sådanne episoder sidste år: - Det er vi godt tilfreds med, for det viser, at vi har den rette rapporteringskultur. Igen kan man sige, at når kunderne skal hyre os ind, så tjekker de også op på, om vi har styr på rapportering og erfaringsoverførsel. Og der er det bedre at have 169 near misses end nul, for så vil man jo tro, at virksomheden ikke holdt øje med noget som helst, pointerer Steffen Rudbech. To måneder på sikkerhed Et eksempel fra norsk sektor viser, at ESVAGT tager sit sikkerhedsarbejde alvorligt. I området, hvor ESVAGT har fem søsterskibe liggende, havde det ene skib en near miss. Episoden blev indrapporteret, men i den følgende dialog stod det klart, at en lignende hændelse kunne ske igen: - Vi var i kontakt med flere af skibene og spurgte ind til, hvordan de ville løse den tilsvarende situation og det viste sig, at der var en vis usikkerhed. Derfor sendte vi safetycoach og instruktører med om bord på Esvagt Beta ud til skibene for at træne med dem. Vi tog et skib ad gangen, til alle fem besætninger havde helt styr på det og så tog vi dem lige en gang til bagefter. Det brugte vi næsten to måneder på, men nu kan de også det, vi forventer, siger Steffen Rudbech. 8
ESVAGT udvider arbejdsområdet De seneste tre-fire års konstante olieefterspørgsel og stærke oliepriser har betydet, at ESVAGT stort set kun har beskæftiget sig med standby-funktioner og service ved platformene. Nu chartres skibene også ud til andre opgaver. Indsamling af bundprøver, hotelskib for vindmølleteknikere og opmåling af bunden af Den finske Bugt. Dette har ikke meget at gøre med kernekompetencen med at arbejde som standby skib, sikre forsyninger til borerigge eller overføre folk - men det er altså også en del af ESVAGT's virkelighed. ESVAGT's befragtningschef, Ib Hansen, søger nemlig også charters i andre områder end lige olieindustrien, når han skal sikre opgaver til ESVAGT's skibe: - Vi har egentligt altid haft en bred profil, hvor vi gjorde mange forskellige ting og har påtaget os mange varierede typer af opgaver. Med de senere års voldsomme efterspørgsel på olie har vi haft rigeligt at se til med at leve op til den efterspørgsel, der har været på vores kerneområde, men nu er det afmattet en smule. Derfor er vi også vendt tilbage til nogle af vore gamle dyder, hvor vi udnytter vores kompetencer bredere, siger Ib Hansen. Tjekker for miner Eksempler på de varierede opgaver er mange og ikke mindre spændende end det, ESVAGT ellers primært beskæftiger sig med. Eksempelvis ligger Esvagt Connector i forbindelse med Nord Stream projektet som platform for et ROV med opmåling af havbunden i Den finske Bugt for at forberede ruten for 2 x 1220 km undersøiske gasforsyningsrørledninger, der skal gå fra Vyborg i Rusland til Greifswald i den tyske østersø: - Havbunden kortlægges med ROV ere (fjernbetjente, ubemandede mini-ubåde, red.) og markerer de punkter, hvor rørledningen skal ankres fast. Samtidig tjekkes for miner og andet, der kan være til hinder for ledningen, siger Ib Hansen. Et andet eksempel er Esvagt Supporter, som er chartret ind af Mærsk Olie & Gas til en såkaldt wellhead maintenance campaign, hvor man overfører teknikere om bord på ubemandede satellitplatforme. Projektet finder sted fra slutningen af maj og 6-8 uger frem: - Vi agerer hotelskib for teknikerne og skal fragte dem ud til platformene og overføre dem sikkert til platformen. Den sidste del af turen sker med FRB, siger Ib Hansen. Esvagt Preventer har været chartret ind til levering af 900 bundprøver til et miljøtjek og er netop skiftet over til en tjans som såkaldt afviserfartøj på Varg-feltet for BP, Norge. To langtidskontrakter til Esvagt Corona og Esvagt Dee Esvagt Dee, som ESVAGT netop har overtaget med både teknisk management og indkøb fra Mærsk Supply Service, har fået genforhandlet og forlænget sin kontrakt for et til fire år for Hess, Equatorial Guinea. Ligeledes har Esvagt Corona fået forlænget sin kontrakt for de næste fem år med option på yderligere to gange to år for ConocoPhillips, Norge. 9
Nye medarbejdere Thomas Fauerby, 34 år, er pr. 1. april 2009 ansat som Chartering Assistant Manager. Thomas er uddannet skibsfører og har sejlet containerskibe hos AP Møller- Mærsk og torpedomissilbåde i Søværnet. I 2005 afsluttede Thomas uddannelsen til markedsføringsøkonom og har siden arbejdet med salg af lystbåde. Privat bor Thomas i Odense sammen med Dorte og deres to børn, Magnus og Julius. Fritiden bliver hovedsagligt brugt på kapsejlads. Ole Højlund er 48 år og ansat i ESVAGT pr. 16. marts 2009. Ole er uddannet maskinmester og har siden 1987 været ansat i DFDS A/S, alle årene til søs som maskinmester eller maskinchef. Privat bor Ole sammen med Berit, som er kontorassistent, og deres to børn på 15 og 17 år, som efter sommerferien begge går på gymnasiet. Ole har været bosat i Fourfeldt i Esbjerg siden 1990. Fritidsinteressen er en motorcykel af ældre model, som luftes i landsdelen, når vejret er til det - samt en hund, som ligeledes luftes, denne dog i al slags vejr. Kim Wium Laursen, 46 år, er pr.1.marts 2009 ansat som Fleet Manager teknisk afdeling. Kim er faglig uddannet med service i vindmøllebranchen efterfulgt af tre år i ØK som maskinassistent. I 1989 tog Kim udvidet maskinmestereksamen og blev ansat i AP Møller som maskinmester. Her arbejdede han med semisub drilling som driftsinspektør og maskinchef i flåden samt med nybygningsprojekter for APM Teknisk Organisation. Kim har ligeledes arbejdet som team leder i Herning Shipping med teknisk drift af produkt- og kemikalieskibe Inden ansættelsen i ESVAGT arbejdede Kim de seneste to et halvt år med nybygning af gastankskibe i Syd-Korea for rederiet J. Lauritzen. Kim bor i Herning og er gift med Jitka på tyvende år. Sammen har de datteren Nikola på 19 år og sønnen Sebastian på 13 år. Fritiden bruges på at følge børnenes sport og skrue på knallert i garagen. Familien rejser, så ofte som tiden tillader det, til Jitkas hjemland Prag i det smukke Tjekkiet. Søren Carlsson er ansat som Fleet Personnel Officer i slutningen af 2008. Søren kommer fra Lunderskov og er uddannet skibsfører ved Svendborg Navigationsskole. Han har sejlet som styrmand for Torm og DFDS og har arbejdet som Surveyor for Svendborg Marine Surveyors. Privat bor Søren i Haderslev sammen med Berit og hendes 2 børn, Kerstin og Anders. Fritiden bruges på camping, og når tiden tillader det, cykler eller løber han en tur. 10
PSI-system populært ved ESVAGT ConocoPhillips sikkerhedssystem er også integreret hos de ESVAGT-skibe, der er i charter hos dem. Et godt supplement til PEDRO. I ESVAGT er det som bekendt PEDRO, der er kodeordet til en bedre sikkerhed. Men for de tre ESVAGT-skibe, Esvagt Kappa, Esvagt Sigma og Esvagt Corona, som er chartret af ConocoPhillips Norge, er PEDRO blevet suppleret af PSI. Og det er faldet i de ansattes smag, siger Steffen Rudbech, HSEQ- Manager hos ESVAGT: - PSI eller Personal Safety Involvement, som det rettelig står for er et system til større personlig sikkerhed, som ConocoPhillips arbejder ud fra. Vi har tre skibe i charter hos dem, og derfor har de flot givet vores besætninger et introduktionskursus i programmet. Og det har vores besætninger været rigtig glade for, siger Steffen Rudbech. ESVAGT har aktuelt ingen planer om at skifte PEDRO ud som det primære sikkerhedssystem, og Steffen Rudbech er sikker på, at et element af kontinuitet også er medvirkende til, at sikkerheden øges derfor skal der ikke skiftes ud. Men et individuelt supplement er altid et plus, siger han: - PSI arbejder ud fra, at man gennem samtale skal afdække risici og tilløb til skader, og det fungerer. Man lærer en ny måde at gøre tingene på, og det er altid positivt. Målet er at forhindre ulykker, og jo flere af dem vi kan undgå, desto bedre, siger Steffen Rudbech. Der følges op på PSI med månedlige telefonkonferencer, hvor skibe og kontor deltager. Sæl tog sig en slapper på Janus ESVAGT's træning i havvand fik en uventet deltager en sæl! ESVAGT har et eller andet med sæler spørg bare på Esvagt Charlie, hvor man fiskede en træt gråsæl op af vandet og skaffede den et lift til fastlandet. Og da mandskabet på Esvagt Carina som en del af øvelsesprogrammet ville træne svømning i åbent hav i norsk sektor, fik juniormester, Janus Mortensen, uventet selskab: - Han ligger i vandet under øvelsen, da en sæl pludselig hopper op på hans knæ for at tage et hvil, siger Steffen Rudbech, HSEQmanager i ESVAGT: - Vi har hørt, at de er vant til at få besøg af den sæl i området, og den er eksempelvis glad for at bruge bulben som hvileplads. Men at den også bruger ESVAGT's ansatte som rasteplads, har vi ikke oplevet før, siger han. Og det kommer man så heller ikke til at opleve igen, understreger Steffen Rudbech. Janus Mortensen svømmede i åbent vand i norsk sektor som en del af træningen i, hvordan man bjærger folk. En sæl så imidlertid sit snit til at bruge ham som rasteplads. For selv om det ser hyggeligt og fredsommeligt ud, så er sæler ikke noget, man pjatter med: - De har et bid, der gør ondt i sig selv, og desuden har de ekstremt mange bakterier i munden, så der er stor risiko for infektioner. Så vi må nok indstille til folk, at nærkontakt med sæler er en dårlig ide, siger Steffen Rudbech. 11
Valg til samarbejdsudvalget Der er i år valg til samarbejdsudvalget. Kandidater, der ønsker at opstille, bedes henvende sig til samarbejdsudvalget med deres kandidatur. Det har foreløbigt følgende ESVAGTansatte gjort: Peter O. Bay, overstyrmand, Esvagt Gamma ; Claus H. Sørensen, skibsassistent, Esvagt Caroline og Henrik G. Pedersen, 1. styrmand, Esvagt Connector. Desuden genopstiller de nuværende medlemmer af samarbejdsudvalget: skibsassistent Jørgen V. Årup samt skibsfører Helge Petersen Esvagt Charlie. Medarbejdernes valg til bestyrelsen Stemmerne til valg af repræsentanter og suppleanter til bestyrelsen i ESVAGT A/S er nu optalte, og det gav Bjørn Weber Andersen og Viggo Hvidberg flest stemmer. De er derfor fremover medarbejdernes repræsentanter i bestyrelsen. Valgt som suppleanter til bestyrelsen blev Kim Cleverly og Jan Nielsen. De nyvalgte bestyrelsesmedlemmer tiltræder ved næste bestyrelsesmøde. Der var i alt 566 stemmeberettigede. Heraf stemte 221 en stemme var ugyldig og 47 var blanke. Stemmesedlerne blev optalt af Anders Kjeldgaard, Nick V. Ørskov og Anette Sørensen. Seniorerne har haft et godt og aktivt år ESVAGT's Seniorer har haft mange aktiviteter på programmet i 2008 og 2009. ESVAGT Seniorklub viser ingen tegn på alderdom og har igen i år haft et travlt og aktivt år. Den blev indledt med bowlingaften, og senere blev det også til et besøg på TV-Syd i Kolding, hvor seniorerne fik et interessant indblik i produktionen af tv-programmer. Det blev også til en todages tur til Ærø, hvor man besøgte Søby Værft og hørte om ambitionen om at være et grønt værft samt gæstede Marstal Navigationsskole og sandelig også nåede at besøge det økologiske Rise Bryggeri, som havde glimrende produkter, der faldt i seniorernes smag. Seniorerne besøgte blandt andet Ærø i årets løb, hvor der var besøg på både Marstal Navigationsskole og Rise Bryggeri. Skal man vige for gevir? Man ser snart flere dyr som ansat hos ESVAGT end som dyrepasser i Knuthenborg. Trætte trækfugle og dovne sæler har før fået et lift af et ESVAGT-skib; en enkelt sæl har sågar brugt en ESVAGT-ansat som badedyr, som man kan se på side 11. Da Esvagt Supporter passerede Kielerkanalen den 30. maj, leverede en råbuk så endnu et eksempel på det rige dyreliv, man oplever som ESVAGT-medarbjder. Esvagt Supporter var på vej fra et værftsophold i Assens til Tyra-E, da overstyrmand Hans Jørgen Bisgaard så et rådyr svømme tværs over kanalen en tidllig morgen. - Det skete ca. 25 km fra Holtenau/Kiel på det sted, hvor kanalen er smallest, og hvor der er lidt skov på begge sider af farvandet. Det er ret usædvanligt at se et rådyr svømme, det er de helst fri for. Bukken kan være blevet jaget væk af en stærkere artsfælle, der hævdede sit territorium, eller måske havde den en kæreste på den anden side af kanalen? Lodsen kunne fortælle, at han havde set fænomenet før, både rådyr og krondyr, så måske er der her en dyreveksel, der krydser det våde element, fortæller Arly Halkjær. ESVAGT-NYT UDGIVES AF: ESVAGT A/S Adgangsvejen 1 DK-6700 Esbjerg Tlf.: +45 33 98 77 00 Fax: +45 33 98 77 05 E-mail: mail@esvagt.dk Website: www.esvagt.dk ANSVARSHAVENDE REDAKTØR: Anette Sørensen TEKST: Sune Falther LAYOUT: Webservice TRYK: Tarm Bogtryk A/S 12