FORSVARSAKADEMIET Fakultet for Strategi og Militære Operationer VUT II/L-STK 2004/2005 Kaptajn Kresten Hedegård APR 2005 LEGITIMITET AF METODER TIL COUNTERINSURGENCY Med udgangspunkt i fremtidens operationsmiljø samt internatonale og danske normer analyseres, hvilke legitime metoder danske militære enheder kan anvende til imødegåelse af irregulære styrker under internationale operationer Speciale UKLASSIFICERET
INDHOLDSFORTEGNELSE RESUMÉ...3 1. KAPITEL INDLEDNING...5 1.1. Generelt...5 1.2. Problemformulering...5 1.3. Analyse af problemformuleringen...6 1.4. Begrebsapparat...9 1.5. Teorivalg...11 1.6. Metodevalg...11 1.7. Struktur...12 1.8. Kilder...12 1.9. Afgrænsninger...12 2. KAPITEL OPERATIONSMILJØ...14 2.1. Generelt...14 2.2. Fremtidige konflikttyper for danske militære styrker i internationale operationer...14 2.3. Rammen for danske militære styrker i internationale operationer....16 2.4. Fremtidens operationsområde....17 2.5. Irregulære styrker...18 2.6. Sammenfatning...20 3.1. Generelt...21 3.2. Krigens Folkeret...21 3.3. Menneskerettigheder...27 3.4. Sammenfatning...29 3. KAPITEL DANSKE NORMER...30 4.1. Generelt...30 4.2. Dansk holdning til Krigens Folkeret og Menneskerettighederne...30 4.3. Demokratiopfattelse...31 4.4. Retsopfattelse...31 4.5. Moralopfattelse...32 4.6. Sammenfatning...34 4. KAPITEL COUNTERINSURGENCYDOKTRINER...35 5.1. Generel doktrinær ramme....35 5.2. Generel counterinsurgencydoktrin...36 5.3. Britiske doktriner...38 5.4. USA's doktriner...40 5.5. Teknologiske muligheder...43 5.6. Sammenfatning...44 5. KAPITEL SAMMENFATTENDE ANALYSE OG TEST...46 6.1. Offensiv neutralisering af irregulære styrker...46 6.2. Humanitær indsats...49 6.3. Informationsoperationer...51 6.4. Kontrol af befolkningen...52 6.5. Kontrol med ressourcer...53 6. KAPITEL SYNTESE...55 7. KAPITEL KONKLUSION...57 8. KAPITEL PERSPEKTIVERING...58 TILLÆG A: SKEMATISK FREMSTILLING AF ANALYSEMODEL TILLÆG B: BIBLIOGRAFI UKLASSIFICERET
RESUMÉ Legitimitet af metoder for militære styrker skal vurderes i forhold til operationsmiljøet samt internationale- og danske normer. I dette speciale bygger vurderingen af counterinsurgencymetoders legitimitet på en redegørelse og analyse af: det fremtidige operationsmiljø: konflikttyper, overordnet ramme for danske styrker, operationsområdet og de irregulære modstandere. internationale normer: Krigens Folkeret og Menneskerettighederne. danske normer: accept af internationale normer og demokrati-, rets- og moralopfattelse. counterinsurgencymetoder: doktrinær ramme, britiske og amerikanske doktriner samt teknologiske muligheder. Metoder, der erkendes som værende afgørende for succes, testes i forhold til internationale og danske normer. Danske militære styrker indsættes i internationale operationer ud fra danske udenrigs- og sikkerhedspolitiske målsætninger, og udførelsen af opgaverne sker under nøje politisk og offentlig overvågning. Operationsområdet vil ofte være ikke-demokratiske stater, hvor statsmagten er brudt sammen og/eller hvor statsmagten ikke overholder Menneskerettighederne. Det fremtidige konfliktspektrum i internationale operationer for de danske militære styrker bringer enhederne i situationer, hvor de skal kæmpe mod irregulære styrker, der enten kæmper mod tilstedeværelsen af de danske styrker og/eller mod en regeringsmagt i operationsområdet. De irregulære styrker respekterer typisk ikke de internationale normer, og de anvender civilbefolkningen og bebyggede områder til at skjule deres tilstedeværelse og forberedelse af angreb. Modstanderen vil betragte de danske styrker, civilbefolkningen, internationale organisationer og en evt. statsadministration som legitime mål. Legitimiteten begrundes i begrænsede muligheder for politisk indflydelse og asymmetri i forhold til de militære styrker. Det medfører, at militære midler ikke er tilstrækkelige til at bekæmpe de irregulære styrker. I værste fald vil et ensidigt militært fokus resultere i øget støtte og rekruttering til de irregulære styrker. Danmark vil derfor, som en del af den vestlige verden, vil derfor gennem samtænkning af politiske, økonomiske og informationsmæssige midler fjerne grundlaget for de irregulære styrker. Krigens Folkeret og Menneskerettighederne er som internationale normer ikke målrettet mod kampen mod irregulære styrker, men anvendes som udgangspunkt for de militære styrkers handlinger. Definitionen på kombattantstatus begrænser mulighederne for at bekæmpe irregulære styrker i alle situationer. Sammenblandingen med civilbefolkningen og bebyggede områder stiller krav til counterinsurgency metoderne om diskrimination og militær nødvendighed i anvendelse af militær magt. Status som okkupationsstyrke medfører pligter og rettigheder som ordensmagt. Anvendelse af humanitære indsats skal jævnfør Krigens Folkeret være uvildig i forhold til den væbnede konflikt, hvilket stiller spørgsmål ved legitimiteten af det civile-militære samarbejde, der gennemføres for at opnå støtte og tillid i civilbefolkningen. Menneskerettighederne er gyldige for alle individer og i alle situationer, men staterne kan indskrænke rettighederne under krigsforhold og situationer, der truer statens overlevelse. Menneskerettighedens prioritering af individualismen giver konflikter i forhold til den muslimske og asiatiske verden. Danmark normer bygger på repræsentativt demokrati, overholdelse af Krigens Folkeret og Menneskerettighederne, moral og et humanistisk menneskesyn. Politisk indflydelse skal opnås gennem offentlig debat frem for brug af vold, der udelukkende kan bringes i anvendelse af statsmagten. Individet personlige frihed og privatsfære sikres gennem lovgivning og retsplejen. Kampen mod terror giver debat om individets rettigheder i forhold til staten forpligtigelse til at beskytte borgeren. Brug af militær magt overvåges nøje af den danske offentlighed og vurderes i forhold til hjemlige normer. Moralsk opfattelse anvender UKLASSIFICERET 3
pligt- og konsekvensetik som grundlag for, hvilke metoder der skal bringes i anvendelse. Den danske befolkning er villig til at acceptere tab blandt de militære styrker forudsat, at operationen har et humanitært og/eller sikkerhedspolitisk formål og har støtte i den danske magtelite. Forsvaret ligger vægt på, at de moralske værdier altid er gældende. Counterinsurgency gennemføres under anvendelse af politiske, militære, økonomiske og informationsmæssige tiltag, der målrettes mod at opnå den ønskede effekt. Der kræves en hurtig indsats for at vinde befolkningens tillid og støtte. Opnås dette ikke, vil operationen blive langvarig og øge tabet af menneskeliv. Offensive metoder dækker ikke kun over militær magt, men også kognitive og legale tiltag. Grundlaget for en succesfuld counterinsurgency skabes ved en effektiv efterretningsindhentning. Operationsområdet og civilbefolkningen skal kontrolleres og overvåges med henblik på at erkende og isolere de irregulære styrker. Kontrol med ressourcer medvirker til at fjerne grundlaget for modstanden. Den amerikanske doktrin fokuserer på en offensiv nedkæmpelse af de irregulære styrker, hvorimod den britiske doktrin prioriterer tilfangetagelse og retsforfølgelse. Den amerikanske tilgang til tilbageholdelse af krigsfanger betyder, at individer fra irregulære styrker kan tilbageholdes så længe, konflikten defineres som en igangværende krig. I indsatsen om at vinde befolkningens støtte og tillid prioriterer begge lande humanitær indsats og psykologiske operationer. Test af counterinsurgency i forhold til normerne viser, at følgende metoder kan anses som legitime for de danske militære styrker i internationale operationer: Tilfangetagelse og efterfølgende civil retsforfølgelse. Anvendelse af non-lethal weapons med henblik på at undgå civile tab og tab blandt egne styrker. Tilbageholdelsen på ubestemt tid kan ikke legitimeres, og behandling som krigsfanger forudsætter, at der ikke er civile myndigheder, der kan gennemføre en retsforfølgelse. Humanitær indsats. Indsatsen udføres med henblik på at opnå befolkningens støtte og tillid samt skaffe adgang til efterretninger. Legitimiteten skal søges ved at anvende indsatsen uvildigt, uden forskelsbehandling og hvor behovet er størst. Fuld legitimt opnås, hvis ikke andre myndigheder, NGO eller IO er til stede. Informationsoperationer med vægt på psykologiske operationer og elektronisk krigsførelse. Psykologiske operationer gennemføres med henblik på at påvirke civilbefolkningens perception i retning af en positiv holdning til de danske militære enheder. Den elektroniske krigsførelse kan legitimt aflytte, overvåge samt forhindre radio- og datakommunikation. Informationsoperationerne må ikke medvirke til at indskrænke civilbefolkningens muligheder for ytringsfrihed. Kontrol af befolkningen kan legitimt opnås gennem registrering, begrænsninger i bevægelsesfrihed herunder udgangsforbud og øget overvågning. Dette har til formål at adskille civile fra irregulære styrker og derved beskytte civilbefolkningen samt forbedre efterretningsgrundlaget. Teknologien vil øge disse muligheder. Kontrol med de irregulære styrkers adgang til våben, ammunition, sprængstoffer er legitimt. Der kan herunder legitimeres en registrering og begrænsning i civilbefolkningen besiddelse af våben, da dette vil reducere risikoen for at civile opfattes som kombattanter og samtidigt medvirke til en generel større sikkerhed. Disse metoder vil have en længere tidshorisont for at opnå effekten, men vil medvirke til at den offensive indsats for at tilfangetage de irregulære styrker kan gennemføres mere målrettet, og der opnås et bedre efterretningsgrundlag. Endvidere vil metoderne, ganske vist over tid, reducere de irregulære styrkers opbakning, rekruttering, adgang til ressourcer og muligheder for at søge skjul blandt civilbefolkningen. Metoderne er derfor i overensstemmelse med den effekt baserede tilgang og lever op til kravet i Krigens Folkeret om at minimere tab af menneskeliv samt opnår større sikkerhed og vedvarende stabilitet. UKLASSIFICERET 4
1. KAPITEL INDLEDNING 1.1. Generelt Afslutningen på den kolde krig betød, at verden ikke længere var domineret af modsætningen mellem øst og vest. Da denne globale opdeling faldt bort kom en række undertrykte konflikter til syne. Det er især tilfældet på Balkan og i det tidligere sovjetiske område. Disse konflikter er ikke typiske mellemstatslige konflikter, men er derimod karakteriseret ved i højere grad at være intrastatslige. Konflikternes parter er defineret ved religiøse, etniske og regionale, men ikke statslige tilhørsforhold. Når verdenssamfundet griber ind i disse konflikter med militær magt, er konfliktens parter ikke alene stater, men også irregulære styrker. Grænserne mellem fred, krise og krig i konflikterne er flydende og dermed er anvendelsen samt håndhævelsen af Krigens Folkeret vanskelig. Dette skyldes konventionernes manglende definitioner og regler i forhold til denne type konflikter. Aktørerne er ikke længere kun stater, men også oprørs- og frihedsbevægelser samt internationale terrororganisationer. Disse grupper ser ikke overholdelse af krigens folkeret som en begrænsende faktor i handlemulighederne. Informationssamfundet udvikling betyder endvidere, at pressens indsigt og rapportering fra konfliktområderne foregår direkte. Befolkningerne kan heraf umiddelbart danne sig en holdning til de metoder, der anvendes i konflikten. Sammen med det utilstrækkelige regelsæt betyder det, at spørgsmålet om, hvilke metoder der er legitime, ikke nødvendigvis er klart på forhånd. Det skal typisk afklares i forhold til den enkelte situation. Under Irak-krigen i 2003 blev der kun sjældent stillet spørgsmål ved metoderne i de egentlige kamphandlinger mellem koalitionsstyrkerne og irakiske militære enheder. Det blev der derimod i de situationer, hvor civilbefolkningen blev involveret, og hvor pressens bevågenhed ganske berettiget var meget stor. I den igangværende stabiliseringsoperation opererer de irregulære styrker i civile områder, med civil beklædning og i civile køretøjer. De anvender metoder, der ikke umiddelbart kan erkendes og bekæmpes målrettet. Derfor opstår dilemmaet med legitimiteten af koalitionsstyrkernes metoder. De danske enheder har oplevet en offentlig diskussion om anvendelsen af træstave til håndtering af oprørske menneskemængder. Anvendelsen af dødelig våbenvirkning bliver undersøgt nøje, hver gang dette finder sted. Fraværet af et udtømmende regelsæt betyder derfor, at metodernes legitimitet også er et afgørende forhold, når Danmark deltager i internationale operationer. De militære enheder står derfor i en ny situation, hvor det er interessant at undersøge, hvilke metoder der er legitime under udførelsen af opgaverne. 1.2. Problemformulering Dette speciale er den ene del af et samlet produkt under den indledningsvise problemformulering: Hvilke midler kan retssamfundet retfærdiggøre i forsvaret mod asymmetriske trusler? I den efterfølgende behandling er opgaven opdelt i to halvdele med problemformuleringen: Hvilke metoder kan legitimeres til imødegåelse af terrortrusler mod Danmark og angreb fra irregulære styrker mod danske militære enheder indsat i internationale operationer? Dette speciale behandler den sidste halvdel af problemformuleringen: Hvilke metoder kan legitimeres til imødegåelse af irregulære styrker for danske militære enheder indsat i internationale operationer? UKLASSIFICERET 5
1.3. Analyse af problemformuleringen. Formålet med specialet er at undersøge, hvilke metoder der kan anses som legitime i de danske militære enheders kamp mod irregulære styrker under internationale operationer. I det efterfølgende analyseres problemformuleringen med henblik på at udlede, hvilke emner der skal beskrives, hvorledes analyse- og syntesefasen skal gennemføres og for at fastlægge en endelig problemformulering og titel. Endvidere udledes det, hvilke begreber der kræver en nærmere afklaring. Kernen i specialet er legitimitet, der defineres som retfærdiggørelse af en handling ud fra normer. Normerne er udtrykt ved regelsæt og sædvaneret samt etik. Det afgørende er ikke handlinger i forhold til specifikke regler, men mere handlinger, hvis legitimitet baseres på de normer, som er bestemt ud fra etik. Det, som er interessant, er derfor ikke handlinger, som er åbenlyst i strid med regler eller klart i overensstemmelse hermed. Det interessante område, som skal undersøges, er grænseområdet mellem det fuldt ud acceptable og det uacceptable. De to yderpunkter er derfor kun relevante for at kunne finde frem til grænseområdet. Legitimiteten hviler på de normer, som danske militære enheder opererer under. Normer kan anskues internationalt og nationalt. De nationale normer er knyttet til internationale normer i det omfang nationen anerkender disse. Anerkendelsen danner sammen med nationale moralske værdier, demokratiopfattelse og retsstatsprincipper nationens normer. Det er alle forhold, der er dimensionerende for de militære styrker metoders legitimitet. En anden vigtig faktor er det operationsmiljø, som en dansk militær styrke vil befinde sig i. Det er afgørende for, hvilke metoder der vil være behov for. Der skal derfor redegøres nærmere for fremtidens operationsmiljø og dets konsekvenser for militære styrkers opgaveløsning. De internationale normer for anvendelse af militær magt kan anskues folkeretsligt - jus ad bellum - eller i forhold til kravene for selve udførelsen - jus in bello. Bekæmpelse af trusler i en folkeretslig vinkel er interessant, men omhandler staten Danmarks handlinger internationalt. Danmark deltager i konfliktforbyggende, fredsbevarende og fredsskabende operationer samt i den internationale kamp mod terror. Operationerne vil kunne ses som en magtprojektion uden hensyntagen til accept eller ej, men udelukkende for at forfølge statens interesser. Interesserne kan være forebyggende angreb mod truende stater, konfliktforebyggelse samt ønsker om demokratisering eller humanitære hensyn. Dette giver grundlaget for gennemførelse af operationerne og beskriver de ydre folkeretslige rammer, men ikke den fulde og direkte dimensionering af, hvilke metoder der er legitime. Dette speciale vil derfor ikke behandle legitimiteten af den politiske beslutning om militær magtanvendelse (Jus ad bellum), men udelukkende se på den konkrete udførelse af militær magt (Jus in bello) i internationale operationer. Det er dog vigtigt at definere, i hvilken ramme den internationale operation foretages, da dette kan give input til operationsmiljøet og den ønskede sluttilstand (end-state) efter operationerne. Jus ad bellum behandles således udelukkende med henblik på at beskrive operationsmiljøet, og der gennemføres ikke en diskussion af legitimiteten i forhold til folkeretten. Jus in bello omhandler metodevalget i udførelsen, og er derfor relevant for problemformuleringen. Metoderne anvendes under internationale operationer, der defineres som militære operationer fra krig/væbnet konflikt over fredsstøttende operationer til humanitære operationer. Legitimeringen i forhold til folkeretten er dimensionerende for mandatet, som styrkerne opererer under, og dermed også afgrænsningen for metoder til magtanvendelse udtrykt i Rules of Engagement (ROE). ROE fokuserer primært på våbenmagt og er specifik for den enkelte operation. ROE vil således være resultatet af de overvejelser om legitimitet, som dette speciale omhandler. Krigens folkeret og UKLASSIFICERET 6
menneskerettighederne er begge gældende under internationale operationer. Legitimering i forhold til disse er derfor interessant. I operationer, hvor de militære styrker anvendes til at opretholde sikkerhed under accept af parterne enten som led i våbenhvile eller som en humanitær operation, vil mandat og Menneskerettighederne være mere dimensionerende end Krigens Folkeret. Modsat vil fredsskabende missioner og egentlige krigsoperationer være mere dimensioneret af både Krigens Folkeret og Menneskerettighederne. Krigens Folkeret og Menneskerettighederne er altså begge gældende under alle typer internationale operationer, og legitimering i forhold til disse er derfor mest interessant. De danske normer bygger på internationale normer og dansk opfattelse af demokrati, retsstats og moral. Den danske holdning til Krigens Folkeret og Menneskerettigheder skal dermed fastslås, hvilket gøres med udgangspunkt i nationale erklæringer og udtalelser. Dette tilføjes dansk demokrati-, retsstats- og moralopfattelse med henblik på at kunne vurdere de valgte counterinsurgencymetoder i forhold hertil. Demokrati og retsstatsopfattelsen vil ligeledes være udtrykt i officielle erklæringer, samt i den offentlige debat. Moralopfattelsen kan udledes af dansk litteratur og analyser om etiske principper. Operationsmiljøet kan opdeles i fire overordnede emner. Det første er den overordnede ramme for operationerne, som de danske militære enheder deltager i. Dernæst modstanderen i dette speciale de irregulære styrker. Tredje emne er operationsområdets klima, infrastruktur m.m. Endeligt er der metoderne til at imødegå de irregulære styrker. I beskrivelsen af operationsmiljøet er det væsentligt at fastslå, hvilken tidsramme der anvendes. Den igangværende transformation af de militære styrkers sammensætning, opgaver og doktriner betyder, at en beskrivelse, der ikke angiver et fremtidigt miljø, vil udgøre et forkert grundlag for specialet. Legitimeringen skal ses i et fremtidigt perspektiv for at give et anvendeligt resultat. Konventionel krig vil kun have et mindre element af kamp mod irregulære styrker og magtanvendelsen er udvidet i forhold til en lavintensitets konflikt. Rene krigsoperationer ses derfor ikke relevant for den overordnede ramme. Operationer som er et led i en demokratisering eller en humanitær operation i en sammenbrudt stat, vil ofte støde på modstandere, der anvender asymmetriske 1 metoder. Alle de nævnte operationstyper rummer en grad af okkupation i henhold til Krigens Folkeret 2. Ud over de heraf særlige forpligtigelser overfor Krigens Folkeret vil Menneskerettighederne også have større vægtning end i en konventionel konflikt. Status som okkupationsstyrke rummer dermed en mængde betragtninger i relation til legitimitet og ses som et væsentligt element i specialet. Typen af modstander har betydning for valg af metode til imødegåelsen. Det er netop den irregulære modstand i operationer, hvor der ikke entydigt er defineret en krigstilstand, der giver problemer for valg af legitime metoder. Modstanderen kan enten opfattes som terrorisme eller friheds/oprørskamp, og det er derfor nødvendigt at definere disse begreber. Modstanderen beskrives med udgangspunkt i de nuværende konfliktområders parter samt ud fra fremtidsperspektiver. Operationsområder, klima, infrastruktur m.m. har som nævnt indflydelse på metodevalget. Forhold som kamp i bebyggede områder, hvor der fortsat er civil tilstedeværelse, manglende infrastruktur og fravær af lokal administration/magtstruktur/retssystem har stor indflydelse og skal derfor beskrives. Redegørelsen for disse situationsdannende faktorer skal derfor indeholde en beskrivelse af det typiske operationsområde og samfundsstruktur med henblik på at aflede de vilkår, hvorunder et metodevalg skal legitimeres. 1 Se begrebsafklaring. 2 Bilag til 1907 IV Haager-konvention (Landkrigsreglementet) V. kapitel, III afsnit. Heri angives bl.a. de pligter, der påhviler en militær myndighed på en modstanders territorium. UKLASSIFICERET 7
Metoder overfor irregulære styrker formes af de militære kapaciteter. Militære kapaciteter beskrives typisk ud fra de tre elementer doktrin, teknologi og organisation. Doktrinen indeholder netop dele af legitimiteten afhængig af hvor langt ned i strukturen doktrin opfattes. Metodevalg og taktik afledes af doktrin. Doktrinen over for irregulære styrker benævnes counterinsurgency, hvilket anvendes i specialet, da der ikke eksisterende en dækkende dansk betegnelse. Danmark har ikke store traditioner indenfor counterinsurgency, men elementer fra operationerne på Balkan, i Irak og Afghanistan har karakter af counterinsurgency. Der er ikke formuleret en tilgængelig dansk doktrin, så beskrivelsen skal ske ud fra udenlandske doktriner. De britiske og amerikanske doktriner er baseret på erfaringerne fra Nordirland, Malaysia, Vietnam og Irak og da begge lande er samarbejdspartnere med værdier svarende nogenlunde til de danske vælges disse som det doktrinære grundlagt. Endvidere inddrages eksempler fra USA s og Storbritanniens operationer mod terrorcelle, da dette kan sammenlignes med counterinsurgency. Det er herudover vigtigt, at doktrinerne betragtes i et fremtidigt perspektiv. Dette opnås ved at inddrage erfaringerne fra især Irak og Afghanistan, samt ved at beskrive fremtiden overordnede doktrinære grundlag. USA er den drivende part i udviklingen af doktriner, og der tages derfor udgangspunkt i tendenserne i amerikansk forsvarsdoktrin. Teknologien har indflydelse på legitimiteten qua dens øgede dimensionering af såvel militære enheder organisation som doktriner. Foto-, lyd og profilregistreringer af køretøjer, materiel, kommunikationsudstyr og personer vil kunne sammenholdes med informationer i databaser med henblik på at fastslå identitet. Registrering af persondata er underlagt lovgivningen og kan dette fraviges for militære enheder under operationer? Teknologien mulighed for at gennemføre overvågning af eks. lokaliteter, telefon- og internettrafik og pengeoverførsler med henblik på at erkende handlinger, personer, køretøjer m.m. Overvågning kræver normalt en begrundet mistanke, men kan militære enheder gennemføre bred og vilkårlig overvågning med højteknologiske midler? Våbenteknologien giver øgede muligheder for bekæmpelse af mål på stor afstand med våben, der følger en varmeudstråling eller anvender præcist angivne geografiske data. Brug af teknologi rummer dermed en del forhold, som har væsentlig indflydelse på legitimitet. Teknologiske muligheder og udvikling skal derfor beskrives med henblik på at inddrage legitimiteten i metodevalget. Organisation vurderes ikke umiddelbart at have indflydelse på legitimitet. De enkelte dele, der kan indgå, vurderes at indgå i beskrivelse af doktriner. Sammenfatning: Legitimitet skal ses i forhold normer, der beskrives ved Krigens Folkeret, Menneskerettighederne og dansk demokrati-, retsstats- og moralopfattelse. Baggrunden for at kunne behandle legitimiteten er beskrivelse af operationsmiljø. Dette skal gennemføres i et fremtidigt perspektiv med baggrund i den igangværende RMA. Operationsmiljø/scenario beskrives ved: Operationsområder og samfundsstruktur. Modstandere i nuværende konflikter og i et fremtidsperspektiv. Britisk og amerikansk counterinsurgencydoktrin samt generelle doktrinære tendenser. Teknologiske muligheder. Problemformuleringen kan ud fra dette omskrives til: Hvilke metoder i counterinsurgency doktriner kan legitimeres for danske militære enheder, der er indsat i internationale operationer? Den overordnede titel fastsættes til: Legitimitet af metoder til counterinsurgency. UKLASSIFICERET 8
1.4. Begrebsapparat Asymmetri Asymmetri er en uoverensstemmelse med et heles to halvdele 1. I en væbnet konflikt ses uoverensstemmelsen indenfor kapacitet, metoder samt evne og vilje, der samlet betegnes kapabiliteter. Asymmetri i kapacitet dækker over forskelle i materiel og teknologi, Det anvendes oftest til at beskrive vestens teknologiske overlegenhed i forhold til resten af verden. Asymmetri i metode opstår, når en modpart anvender metoder, der afviger fra det forventelige. Dette er en betragtning af modstanderen som et hele, der opdelt i forventede metoder og de reelt anvendte metoder. Asymmetri i metode kan også ses som forskel i mulighederne for valg af metode mellem to parter. Asymmetri i evne og vilje hænger sammen med dette. I en asymmetrisk konflikt vil irregulære styrke typisk have en evne og vilje til at udføre handlinger, som ligger uden for de normer som vesten handler efter. Counterinsurgency Der eksisterer ikke et dansk ord for counterinsurgency, der betegner de aktiviteter, der foretages over for en oprørsstyrke. Den britiske definition er 2 : Militære operationer, der udføres for at supplere de politiske, økonomiske, psykologiske og civile tiltag, der er nødvendige for at besejre en væbnet oprørsstyrke og derved støtte den eksisterende statsmagt. Counterinsurgency er i ordets betydning rettet mod oprørsstyrker, men anvendes bredt i opgaven som betegnelse for den indsats, der har til formål at bekæmpe irregulære styrker under en international operation, der kan have et andet overordnet formål, men hvor counterinsurgency er et af midlerne til at understøtte dette samlede mål. Doktrin En doktrin omfatter de grundlæggende principper for hvorledes militære styrker udfører operationer med henblik på at opnå fastsatte mål. Doktrinen er retningsgivende, men anvendelsen kræver tilpasning til situationen 3. Doktriner afspejler opfattelsen af politiske mål og interesser, truslen man står overfor, egne og modstanderens potentiale, modforanstaltninger samt den afledte organisatoriske sammensætning af våben og styrker. Doktriner udtrykkes i en række principper og metoder. Irregulære styrker Irregulære styrker defineres som enheder, der opererer uden organisatorisk og nationalt tilhørsforhold 4. Styrkerne anvender metoder, som ikke følger en officiel anerkendt doktrin eller operationsmønster og uden at respektere Krigens Folkeret. Irregulære styrker dækker over guerilla-, partisan- og oprørsstyrker samt terrorister. Guerilla- og partisanstyrker er irregulære styrker, der er formeret af civilbefolkningen med henblik på at bekæmpe en besættelsesmagt eller egen regering. Oprørsstyrker er organiserede og bevæbnede dele af en befolkning, der kæmper mod egen regering og/eller mod en fremmed magt. I forhold til guerilla- og partisanstyrker kan oprørsstyrker altså have en mere formel struktur, være uniformeret og under entydig kommando. Når oprørsstyrkerne rammer civile ikkekæmpende udfører de terrorisme, hvorimod den rene friheds- og oprørskamp rammer kæmpende 5. Oprørsstyrker vil ofte optræde irregulært. Terrorister er ligeledes irregulære styrker, der har ideologiske eller religiøse mål, og som ofte opererer regionalt eller 1 Politikkens Retskrivnings- og betydningsordbog, Politikkens Forlag 3. udgave, 1999. 2 Army Doctrine Publication vol 1 Operations, UK Army Director General of Development & Doctrine, juni 1994, kapitel 7 pkt. 721. 3 Allied Joint Doctrine (AJP-01), NATO, December 2002, Glossary of Terms and Definitions, side 4. 4 NATO: Land Operations in the Year 2020, 1999, side 47. 5 Birthe Hansen: At Definere Terrorisme, Institut for Statskundskab 2003, side 16. UKLASSIFICERET 9
internationalt. I specialet anvendes betegnelsen irregulære styrker for den væbnede modstand, som danske enheder vil stå overfor under internationale operationer. Krigens Folkeret Anvendes som betegnelse for Genève Konventionerne, der angiver regler for krigens parter med henblik på at mindske lidelserne for individer og grupper, og Haag Konventionerne, der fastsætter regler for metoder og våben, samt parternes forpligtigelser og rettigheder. Konventionerne vedrører mellemstatlige konflikter. Krigens Folkeret benævnes også Krigens Love eller Humanitær Folkeret. Menneskerettighederne Anvendes som samlet betegnelse for FN Verdenserklæringen fra 1948, Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og Den Amerikanske Menneskerettighedskonvention. Militære operationer Yderpunkterne i fremtidige konflikter er af NATO fastsat som en symmetrisk konflikt mellem to moderne konventionelle hærstyrker, der er moderne organiseret og udrustet og asymmetrisk konflikt mod irregulære styrker, der opererer uden organisatorisk og nationalt tilhørsforhold 1. Militære operationer vil således ikke begrænse sig til intervention i mellemstatslige konflikter, men derimod enhver organiseret væbnet konflikt mod en modstander. Moral og Etik Moral stammer fra latin og betyder skik eller sædvane 2. Etik anvendes ofte i samme betydning, men principielt angiver begrebet etik refleksionen over værdier, handlinger og motiverne for disse, men moral betegner menneskets praktiske handling 3. I relation til at vurdere legitimeringen af militære metoder anvendes moral som betegnelse for den danske opfattelse af værdier og handlingen i forhold hertil. Handling skal ikke kun ses som en fysisk aktivitet, men også som at give udtryk for den mentale stillingtagen til værdierne. Normer Normer er anerkendte regler og retningsliner, der gælder for menneskers adfærd. Normer bestemmes af kultur, styreform, religion m.m. Normer anvendes i specialet som samlet betegnelse for regler, værdier, moral og etik. Rationalisme Filosofisk begreb, der anvender opfattelsen af virkeligheden ud fra fornuften. Bygger dermed på en afvejning af alternativer ud fra en objektiv stillingtagen. Har sammenhæng til konsekvensetik. Legitim En legitim handling følger eller er berettiget af loven 4. Legitimitet anvendes i specialet til at betegne en handling, der er retfærdiggjort ud fra en tolkning af love og regler, værdier, rationalisme eller ud fra etiske grunde. Legitimitet søges dermed ud fra tolkning og opfattelse af normerne, og anvendes når de formelle normer ikke giver en entydigt legalt svar. 1 Land Operations in the Year 2020, side 47. 2 Etiske teorier, Frode Nyeng, Gyldendal 2000, side 197. 3 Etik en introduktion, Det Etisk Råd, 1995, side 7. 4 Politikkens Store Fremmedordbog, Politikkens Forlag, 3. udgave 2003. UKLASSIFICERET 10
Legal En handling er legal, når den følger love og regler 1. I forhold til legitimering indebærer det legale aspekt, at der eksisterer love og regler indenfor området, og det er derfor en mere formel og juridisk betragtning. Terrorisme Terrorisme er vold, der rammer civile eller ikke-kæmpende og den udføres af enkeltpersoner, grupper eller netværk. Terrorismens voldshandlinger har til formål at kommunikere et politisk eller religiøst mål 2. I opgaven fokuseres der på terrorismen som metoder for irregulære styrker og ikke på den globale terrorisme. 1.5. Teorivalg Et afgørende problem i analysen af specialets emne er, at kunne behandle det objektivt, da det er meget holdningspræget. Det interessante er gråzonen mellem det fuldt legale og det åbenlyse uacceptable, men hvorledes behandles dette objektivt og analyserende? Den valgte teori skal kunne forklare legitimitet, hvilket hænger sammen med trusselsopfattelse og retfærdiggørelse. Teorier indenfor international politik fokuserer på legitimitet i forhold til stater som aktører i den internationale samfund. Det folkeretslige aspekt behandles ikke i dette speciale, som derimod er fokuseret på metoder som danske militære enheder kan anvende i internationale operationer. Det betyder at teorier indenfor international politik har en begrænset forklaringskraft. Derfor fokuseres på valg af en metode, der kan teste counterinsurgencymetoder frem for en teori til forklaring af disse. 1.6. Metodevalg Metodevalget skal sammenkæde internationale og danske normer med doktriner for counterinsurgency med henblik på at teste disses legitimitet. Implicit skal doktriner, der omhandler dette, beskrives og analyseres. Det fremtidige perspektiv opnås ved at inddrages den generelle doktrinære udvikling samt de teknologiske muligheder beskrives. De fundne metoder skal holdes op imod normerne for at finde frem til de elementer af doktrinen, der er legitime for danske militære enheder. Metoden skal erkende de elementer i metoderne, som falder uden for det internationale regelsæt. Heraf kan der gennemføres en objektiv vurdering af legitimiteten i forhold til den danske demokrati-, retsstats- og moralopfattelse. Behandlingen af de internationale normer kræver, at der kan fokuseres indenfor emnet, da en generel redegørelse om Krigens Folkeret og Menneskerettighederne vil være alt for omfattende. Denne fokusering kan opnås ved at redegøre for og analysere operationstyper, miljø og modstanderen forud for, således at forudsætningerne skabes for at kunne fokusere indenfor legalitet. Samme forudsætninger kan anvendes i behandlingen af dansk normer indenfor for demokrati-, retsstats- og moralopfattelsen. Behandlingen af operationsmiljøet skal derfor foretage først. Delelementerne er indbyrdes afhængige, så analysen må foretages løbende med henblik på at kunne videreføre konklusioner. På samme måde som normerne skal behandles med udgangspunkt i operationsmiljøet, vil disse også være nødvendige i en fokuseret beskrivelse af doktriner for counterinsurgency. 1 Politikkens Store Fremmedordbog, Politikkens Forlag, 3. udgave 2003. 2 Lars Erslev Andersen: Terrorisme begrebet til diskussion. Artikel med uddrag fra Den afghanske forbindelse. Afghanistanvenner, Al-Qaida neværk og den globale terrorisme. Mellemfolkeligt Samvirke 2002. UKLASSIFICERET 11
Metoden vil derfor være således: Beskrivelsen og analysen af operationsmiljøet er forudsætningsskabende for de øvrige elementer og gennemføres først. Herefter gennemføres en redegørelse og analyse af tre områder: internationale normer, danske normer og counterinsurgency doktriner. Resultatet af disse tre områder anvendes til at teste legitimiteten af udvalgte elementer i doktrinerne for counterinsurgency i forhold til internationale- og danske normer. Efterfølgende samles de enkelte elementer i en syntese, der resulterer i den endelige konklusion, som besvarer spørgsmålet om, hvilke metoder i counterinsurgency doktriner, der kan legitimeres for danske militære enheder, der er indsat i internationale operationer. Skematisk fremstilling af modellen fremgår af tillæg A. 1.7. Struktur Ud fra ovenstående struktureres opgaven således: Kapitel 1: Indledning og problemanalyse Kapitel 2: Gennemgang af fremtidens operationsmiljø med henblik på at kunne fokusere på de problemområder. Kapitel 3: Internationale normer. Forhold i Krigens Folkeret og Menneskerettigheder, der behandler problemområderne i operationsmiljøet. Kapitel 4: Danske normer ud fra demokrati-, retsstats- og moral opfattelse Kapitel 5: Counterinsurgency generelt samt britiske og amerikanske doktriner. Kapitel 6: Test af counterinsurgency i forhold til internationale og danske normer. Kapitel 7: Syntese Kapitel 8: Konklusion og anbefaling Kapitel 9: Perspektivering 1.8. Kilder Der eksisterer et omfattende kildegrundlag til at beskrive fremtidens operationsmiljø. Der fokuseres på de beskrivelser, der danner grundlag for forsvarsforliget suppleret med NATOs analyse af landoperationer i 2020 og enkelte krigsteoretikere. Krigens Folkeret og Menneskerettighederne fremgår direkte af konventionerne og behandlingen af disse suppleres med litteratur, der hjælper til at finde de relevante områder i de forholdsvis komplekse regelsæt. Dansk demokrati- og retsstatsopfattelse beskrives ud fra de officielle dokumenter og erklæringer fra relevante ministerier i centraladministrationen samt den danske stats hidtidige anvendelse af militære styrker. Moralopfattelsen udledes af statiske oplysninger samt udvalgt dansk litteratur indenfor etik og moral. Danske counterinsurgency doktriner er under udarbejdelse, men da disse er klassificerede til tjenestebrug, kan de ikke anvendes i dette speciale. Der tages som tidligere nævnt udgangspunkt i britiske og amerikanske doktriner, der er frit tilgængelige. Herudover anvendes kilder, der beskriver erfaringerne fra de seneste konflikter. Anvendte kilder fremgår af bibliografien i bilag 3. 1.9. Afgrænsninger Counterinsurgency finder sted i et konfliktspektrum, der overordnet set har en lav intensitet, og derfor behandles ikke egentlige konventionelle krigsoperationer. Legitimitet i forhold til jus ad bellum behandles ikke. UKLASSIFICERET 12
Pressens indflydelse behandles ikke direkte, men inddrages implicit idet pressen spiller en stor rolle i legitimeringen af danske militære styrkers metoder under internationale operationer. Afvigelser fra Krigens Folkeret, der åbenlyst strider mod dansk moral og retsopfattelse, så som tortur, terrorbombning af civile, repressalier mod fjender og civilbefolkningen behandles ikke. Irregulære styrker opererer primært på landjorden, idet formålet er enten at bekæmpe en siddende regering eller en international styrke på territoriet. Fokus i behandlingen af emnet er derfor landoperationer. ROE inddrages ikke en analysen, da de netop er udformet målrettet mod den aktuelle operation. Principielt kan en generel ROE beskrives ud fra konklusionen på opgaven, og dette inddrages i perspektiveringen. UKLASSIFICERET 13
2. KAPITEL OPERATIONSMILJØ Formålet med dette kapitel er at redegøre og analyser de forhold, der kendetegner det fremtidige operationsmiljø for danske militære enheder i international tjeneste med henblik på at skabe fokus i den efterfølgende behandling af internationale og danske normer. 2.1. Generelt De væbnede styrker i den vestlige verden står overfor en Revolution in Military Affairs 1 (RMA) baseret på dels at udnytte de teknologiske muligheder og dels det ændrede opgavespektrum som følge af ændringen i verdensordenen. Fra at skulle løse udelukkende militære opgaver bliver de væbnede styrker anvendt indenfor det brede sikkerhedsbegreb og derfor oftere anvendt som middel til at videreføre udenrigspolitiske målsætninger. Det seneste danske forsvarsforlig gør således også op med et territorialforsvar baseret på mobilisering til fordel for en imødegåelse af sikkerhedspolitiske trusler der, hvor de opstår. En kapacitetsbaseret tilgang skal skabe grundlag for et indsatsberedskab, der kan anvendes som humanitær indsats, i fredsstøttende operationer, katastrofesituationer i eller uden for Danmark eller en indsats i egentlige militære operationer 2. Koalitionens invasion i Irak og den efterfølgende indsats for genopbygning af landet har medvirket til en revurdering af de militære styrkers opgaver, udrustning og uddannelse. Tidligere var der en klar afgrænsning af det militære magtmiddels anvendelse til udelukkende at skabe og opretholde sikkerhed, som det bl.a. skete på Balkan, men allerede her erkendtes det, at de militære styrker ofte stod i situationer, hvor de optrådte som ordensmagt, ydede humanitær indsats og som rådgivere for lokal genopbygning. De vestlige befolkningers krav om minimale tab af menneskeliv og teknologien har medført en ambition om at gennemføre krigshandlinger så humant som muligt. Erfaringer fra Kosovo og Irak viste, at denne ambition blev opgivet i løbet af operationerne, da de militære mål kun kunne opnås ved brug af massiv anvendelse af våbenmagt 3. Om end begge operationer ikke kan betegnes som counterinsurgency, viser dette, at human krigsførelse er et afgørende krav, der på trods af disse fejlslagne forsøg, skal ses som parametre i fremtidens anvendelse af militære styrker. 2.2. Fremtidige konflikttyper for danske militære styrker i internationale operationer. En gennemgang af samtlige konflikter siden 1945 viser, at 75 % af disse kan karakteriseres som lavintensitets konflikter. Konflikterne har som oftest ikke udelukkende kunnet basere sig på højteknologiske våben og sjældent været mellem to regulære hære, men typisk udmøntet som en krig mellem en regulær hær og guerillastyrker, terrorister og andre irregulære styrker 4. Danmarks udenrigs- og sikkerhedspolitiske prioritering vil fortsat være et multilateralt samarbejde. Danmark har tre centrale dimensioner den europæiske, den transatlantiske 1 Paul Hirst: Krig og magt i det 21. århundrede, 2003, side 101-108. 2 Forsvarsministeriet: En verden i forandring - et forsvar i forandring, side 3. 3 Katrine L. DiBona: Illusionen om human krig: Erfaringer fra Kosovo og Irak. Nyhedsmagasinet Ræson, 22 marts 2005. 4 Martin van Creveld: On Future War, side 20. UKLASSIFICERET 14
og den globale, hvor de to førstnævnte er forudsætningen for den globale 1. Samarbejdet i relation til de tre dimensioner sker formelt via hhv. EU, NATO og FN, om end Danmark ikke deltager i EU s forsvarspolitiske samarbejde. USA vil fortsat være den væsentligste aktør og vil have kampen mod terrorisme fortsat som et sikkerhedspolitisk mål. Eventuelle militære konflikter, som udspringer heraf, vil ofte samtidig blive opfattet som konflikter mellem den islamiske og den vestlige verden. For EU og NATO vil kampen mod international terrorisme også være et vigtigt mål. USA s nuværende strategi for bekæmpelse af terrorisme globalt, herunder anvendelsen af forebyggende intervention, har medført betragtninger om, at dette måske resulterer i en øget rekruttering, træning og opbygning af terrorgrupper baseret på ekstremistisk islamiske 2, 3. Ud fra dette synspunkt vil bekæmpelse af terrorisme være en stigende del af konflikttyperne i fremtiden, men samtidig kan tærsklen for anvendelse af militære styrker til at nedkæmpe terrorgrupper eller forhindre statslig sponsorering af terrorgrupper blive højere. Danmark vil som en del af den vestlige verden deltage i disse operationer. Herudover vil danske styrker kunne indsættelse for at sikre demokrati og menneskerettigheder, enten ved at forhindre en intern eller mellemstatslig konflikt i at udvikle sig, eller i forbindelse med implementeringen af en fredsaftale. Anvendelse af danske militære enheder internationalt vil således ske ud fra en bred vifte af årsager, der er bestemt af de politiske interesser og forpligtigelser overfor alliancepartnere i den vestlige verden. Indsættelse i internationale operationer vil derfor fortsat være særdeles aktuelt fremover. Danske enheder vil fremover fortsat skulle udføre militære operationer internationalt i samarbejde med vestlige alliancepartnere. Interne konflikter varer i gennemsnit seks gange længere tid end mellemstatslige konflikter og er vanskelige at løse gennem forhandlinger, da aftaler ofte ikke accepteres af alle parter i konflikten. Konflikterne vil oftest opstå mellem to civilisationer, der identificeres via religionen, og de vil derfor fremstå som religionskrige 4. Andre årsager til konflikt kan være kamp om ressourcer, hvor der anvendes militære midler til at sikre adgang til eks. olie og vand samt klimaændringer, der vil kunne forårsage øgede flygtningestrømme samt hungersnød og sammenbrud af lokale magtstrukturer 5. Konflikterne vil kunne udspringe af mange årsager og vil ofte medføre sammenstod med muslimske og asiatiske civilisationer. Operationerne kræver en humanitær indsats i sammenbrudte stater og til sikring af Menneskerettighederne, magtanvendelse for at standse interne konflikter samt international bekæmpelse af terror. 1 Udenrigsministeriet: En verden i forandring - Regeringens bud på nye prioriteter i Danmarks udenrigspolitik, afsnit III, juli 2003. 2 US Secretary of Defence Donald Rumsfelds War-on-terror memo, oktober 2003. http://www.usatoday.com./news/washington/executive/rumsfeld-memo.htm 3 Chris Bellamy: Amerikanerne sår dragetænder i Irak, oversat og bragt i Information 20. november 2004. 4 Samuel P. Huntington: The Clash of Civilizations, Simon & Schulster 1996, side 252-253. 5 Paul Hirst: Krig og magt i det 21. århundrede, 2003, side 115-124. UKLASSIFICERET 15
2.3. Rammen for danske militære styrker i internationale operationer. Militære operationer vil være sammenkædet med diplomatiske, informationsmæssige og økonomiske tiltag således, at det politiske formål med operationen søges opnået med størst mulige effekt med et minimum af menneskelige og materielle tab. De militære operationer skal tage hensyn til og samarbejde med civile organisationer (Politi- og sikkerhedsstyrker, Non-Governmental Organisations (NGO), Internationale Organisationer (IO)) og den politiske struktur 1. Den danske regerings forsvarsoplæg indeholder ligeledes en samtænkning af civil og militær indsats i internationale operationer 2. De militære styrker skal skabe sikkerhed for, at NGO og IO kan udøve deres virke. Deltagelsen i internationale operationer 3 vil ske under politisk kontrol og ofte med stor bevågenhed fra egen offentlige opinion, hvor metodevalget vil blive vurderet i forhold til dansk opfattelse af de legitime grænser. Operationer har til hensigt at ændre uacceptable forhold i operationsområdet, set i ud fra en vestlig og dermed dansk opfattelse. Formålet er, at opnå forhold som vi betragter som nødvendige og berettigede ud fra et humanitær og demokratisk menneskesyn. Dette peger på, at realiseringen af de danske udenrigspolitiske mål ikke skal betragtes rent militært, men i høj grad være en koordination af de civile og militære midler. Umiddelbart vil den militære styrke ikke kunne anvende økonomiske tiltag med mindre disse er en del af en humanitær indsats, der sammen med informationsoperationer 4, kan betragtes som militære metoder. Opgaverne vil være komplekse og indebærer ikke kun en militær indsats, men også humanitære opgaver og informationsoperationer med henblik på at opnå resultatet med et minimum af menneskelige tab. Danmarks deltagelse i koalitionen mod Irak har givet en betragtelig udvidelse af opgavespektret for de militære enheder. Koalitionsstyrkerne havde frem til magtoverdragelsen status som en okkupationsstyrke og havde derfor ansvar for at sikre offentlig lov og orden, basale nødvendigheder for befolkningen og sikkerhed 5. Disse opgaver stiller især krav om bekæmpelse af kriminalitet og tilvejebringelse af sikkerhed. Irakkrigen viste, at det var afgørende at indsætte enheder i bebyggede områder, umiddelbart efter at de lokale og nationale magtstrukturer brød sammen for at forhindre hævnaktioner, civil opstand og plyndringer 6. Erfaringerne viste endvidere, at den fysiske genopbygning af infrastrukturen indledningsvis skal nedprioriteres til fordel for opbygning af en politisk og administrativ infrastruktur, og at der er behov for at opbygge en økonomisk struktur, således at den humanitære hjælp fra det internationale samfund hurtigst muligt kan afløses af et lokalt og nationalt bæredygtigt system 7. Danske militære enheder vil være i situationer, hvor de skal operere som okkupationsstyrke og heraf have ansvar for udførelse af ordensmagt samt genopbygning af den politiske struktur. 1 NATO: Land Operations in the Year 2020, side 51. 2 Forsvarsministeriet: En verden i forandring - et forsvar i forandring, side 15. 3 Jf. kapitel 1 fokuseres der i specialet ikke på legitimiteten i folkeretsligt perspektiv, men udelukkende på legitimiteten i udførelsen af de militære operationer. 4 Informationsoperationer er bekæmpelse af modstanderens ledelsesstruktur, politisk og diplomatiske tiltag psykologiske operationer samt presse- og informationstjeneste med henblik på at påvirke modstanderen eller andre parters perception. Ref. NATO: Allied Joined Publication, 2002, kapitel 14. 5 Frederic de Mulinen: Handbook on the Law of War for Armed Forces, ICRC, 1987, side 175f.f. 6 CSIS: The Instant Lessons of the Iraq War, 8.udg. maj 2003, side 66. 7 Ibid, side 73-74. UKLASSIFICERET 16
2.4. Fremtidens operationsområde. Fremtidens militære konflikter vil overvejende finde sted i den globaliserede verdens randområder. Området fra Nordafrika over Mellemøsten til Sydøstasien udgør et delvist sammenhængende konfliktbælte. Konfliktpotentialet i Afrika syd for Sahara er ligeledes markant, men det har ikke samme strategiske betydning 1. Ud over militære konflikter vil konfliktområderne også være grobund for humanitære katastrofer, kamp om ressourcer, kamp mod terrorisme etc. Oftest er der tale om sammenbrudte stater, hvor statsmagten ikke formår at udføre sin magt eller i mod stater, hvor statsmagten er autoritær. Undersøgelser viser, at 87 % af de største flygtningekriser i de seneste 20 år startede i autokratier, og 80 % af alle interne flygtninge levede i 2003 i autokratier. Et ofte anvendt argument er, at autokratier styres hårdere end demokratier, og der er derfor mindre risiko for etniske og politiske magtkampe, der resultere i væbnet konflikter. Ses der på landene syd for Sahara, hvor der potentielt er mange konflikter, viser det sig, at lande, som har påbegyndt demokratiske reformer, kun kommer i væbnede konflikter halv så ofte som de tilsvarende autokratier 2. Minoriteter, der ikke har mulighed for politisk indflydelse og som samtidigt er berøvet deres rettigheder som borgere, anvender vold til at opnå indflydelse. Volden legitimeres ud fra at almindelig demokratisk indflydelse ikke er mulig. Dette finder også sted i Europa, hvor minoriteter i Nord Irland og i Baskerlandet har legitimeret vold som middel, ud fra at de ikke opfatter politiske indflydelse som mulig 3. I autokratiske stater i Mellemøsten og Afrika er dette endnu mere udpræget. Dette viser dermed, at grobunden for konflikter skal findes autoritære og sammenbrudte stater, hvor international militære magt anvendes til at standse menneskelige lidelser 4. Internationale operationer vil med stor sandsynlighed finde sted i ikkedemokratiske stater, hvor statsmagten enten er brudt sammen eller hvor statsmagten bryder Menneskerettighederne i behandlingen af borgerne. I 2020 vil 70 % af verdens befolkning vil bo i bebyggede områder. En irregulær modstander vil anvende disse områder som udgangspunkt for operationer med henblik på at kompensere for den lave relative kampkraft i forhold til en vestlig højteknologisk styrke 5. Fremtidens operationsområde vil således være en sammensmeltning mellem områder, hvor befolkningen fortsat vil forsøge at leve et dagligdags liv, og områder som tidligere blev opfattet som operationsområder, hvorfra civile er evakueret. Der vil dermed være en uklar grænse mellem krigstilstand og fred. Dette vanskeliggør definering af truslerne, der kan opfattes som terror eller som frihedskamp afhængig af hvem, der taler. Operationerne vil overvejende skulle gennemføres i bebyggede områder, hvor identifikation af modstanderen ikke er entydig. 1 Forsvarets Efterretningstjeneste: Efterretningsmæssig risikovurdering 2004, december 2004, side 7. 2 Joseph T. Siegle, Michael M. Weinstein,og Morton H. Halperin: Why Democraties Excel, Foreign Affairs september 2004. 3 Hans Peter Vand den Broek: The Ligitimation of Street Violence in the Political Discource of Radical Basque Nationalists, Terorism and Political Violence, Taylor and Francis 2004, vol. 16, side 714-736. 4 Den internationale indsats kræver dog, at der er en interesse i verdenssamfundet for at gribe ind i det pågældende område. Afrika har længe lidt under manglende engagement fra international side, hvilket måske vil ændres fremover og dermed kunne øge omfanget af opgaver for de danske militære styrker. 5 NATO: Land Operations in the Year 2020, side 51. UKLASSIFICERET 17