nr. 9 2.september 2011 nyhedsmagasin om branchen Svensk brug i et vadested TEMA SVERIGE SIDE 9-13 Et langt og godt liv ved ostekarret PORTRÆT AF BRØDRENE JØRN OG TAGE CHRISTIANSEN SIDE 16 Claus Meyer elsker ymer MIN FAVORIT side 17
det sker det sker citat citat 8.-9. november En af årets helt store hvis ikke den største begivenheder i dansk brug, slår atter dørene op i Messecenter Herning. Der er selvfølgelig tale om landsudstillingen med alt, hvad det indebærer af faglig kappestrid og overvældende udbud af smør, mælk, ost og andre produkter. Som noget helt nyt udvides arrangementet til også at omfatte andre brancher inden for fødevareerhvervet. Af samme årsag ændres navnet til: landsudstillingen m/danish Food Contest. Folk kan godt huske påstanden om lort i fløden, selv om den senere blev dementeret. ( ) Det var ved at tage livet af os. knud Foldschack, arbejdende bestyrelsesformand for øllingegaard Mejeri. Om baggrunden for at et vil kræve millionerstatning af dagbladet B.T. I dagbladet politiken, den 14. juni. En unik branche I starten af juni tiltrådte jeg posten som formand for Mejeriforeningen. En af de opgaver, jeg straks blev kastet ud i, var en rundtur til foreningens medlemser i selskab med direktør Jørgen Hald Christensen. Formålet med turen var blandt andet at fortælle erne, hvad de kunne få for kontingentet til Mejeriforeningen og landbrug & Fødevarer. Det skulle vise sig at blive en meget spændende oplevelse. Selvom jeg kender branchefolket fra mine år i Mejeriforeningens bestyrelse, gav turen gav mig et unikt indblik i, hvor forskelligartet og dynamisk en industri, vi har i Danmark. lad mig komme med et eksempel. En formiddag besøgte vi uhrenholts smukke, velrestaurerede hovedsæde med udsigt ud over lillebælt. En strømlinet virksomhed, hvor man tydeligt fornemmer den internationale puls. Et par timer senere sad vi bænket i køkkenet hos bestyrerparret på et af landets mindre andelser. Det var næsten som at blive sendt tilbage i tiden. Næsten. For det var samtidig en moderne og veldrevet virksomhed, der var i stand til at betale gode mælkepenge til sine andelshavere. Som formand for Mejeriforeningen er det meget opløftende, at skulle repræ- sentere en branche, der spænder så vidt og rummer så mange forskellige virksomheder, personlighe- der og kulturer. Og har så meget tilfælles. Derfor glæder jeg mig også til at opleve Som formand for Mejeriforeningen er det meget opløftende, at skulle repræsentere en branche, der spænder så vidt og rummer så mange forskellige virksomheder, personligheder og kulturer. branchekulturen for fuld udblæsning, når den årlige landsudstillingen om et par måneder løber af stablen i Herning. I år endda med deltagelse af andre fødevarebrancher - for første gang nogensinde. De har nemlig også opdaget, at vi kan noget ganske særligt i dansk brug. Steen Nørgaard Madsen, formand for Mejeriforeningen Hvad er det for noget SF-pis, du har gang i? Bemærkning fra manden på nabogården, da godsejer susanne Hovmand-simonsen lagde driften på knuthenlund om til økologi og samtidig genetablerede et på godset. I weekendavisen, den 1. juli. lars løkke vil have, at vi skal udsætte pensionsalderen, og Helle Thorning siger, at vi skal arbejde 12 minutter længere. Hvis man gør de to ting, er hele Danmarks velfærd reddet, og det har jeg gjort i mange år. poul svejstrup pedersen, som i 40 år har arbejdet som ostemester på nørup Mejeri. Om blive 80 år og stadig arbejde på fuld tid. I Vejle amts Folkeblad, den 4. juni. Jeg kunne godt tænke mig at se bankfolkene, hvis de ikke kunne få mælk til deres børn. karl simonsen, ejer, Osted Mejeri. I en kommentar til de banker, der ikke vil udlåne penge til en modernisering af et. I dagbladet Børsen, den 21. juni. udgives af landbrug & Fødevarer Agro Food Park 15 8200 Århus N T +45 3339 4000 F +45 8731 2001 www.lf.dk redaktion Christina Holm Eiberg (ansv.) Peter Biisgård lars winther layout og produktion Zeuner Grafisk as, Odder Tryk Zeuner Grafisk as, Odder annoncesalg DG Media as tlf. 7027 1155 fax 7027 1157 epost@dgmedia.dk abonnement Årsabonnement: kr. 400,- Kontakt Peter Biisgård tlf. 3339 4801, pbi@lf.dk Oplag 6.000 månedligt Indholdet af må gengives med kildeangivelse. Materiale indsendt uopfordret kan ikke forventes returneret. Forside Faldende mælkeproduktion og fusion mellem Arla og Milko. Svensk brug er under forandring. Foto: Norrer Issn 1604-1259 2 september 2011
o v e r b l i k FOTO: THEIS BRØGGER/ARlA Arla ekspanderer i Tyskland og USA INTERNATIONALT Arla Foods har sat fart på vækstplanerne i løbet af sommeren. Selskabet har blandt andet afgivet købstilbud på selskab i Sydtyskland og udvidet et stort osteanlæg i usa. den republikanske lokalpolitiker alvin Ott klipper snoren til indvielsen af arlas anlæg i Hollandtown, wisconsin. Th. direktør Henrik Jessen og tv. susie Møller Hjort, arlas direktør i usa. At dømme ud fra stakken af presseklip har potentiale i specialoste Arla Foods haft nok at se til i ferien. Først Såfremt handlen falder på plads får Arla på sommeren meldte selskabet ud, at man Foods med Allgäuland-Käsereien rådighed afgav købstilbud på det sydtyske selskab over fire produktionsanlæg, 306 ansatte og Allgäuland-Käsereien. En omdiskuteret 1.800 mælkeproducenter med en samlet beslutning, da det tyske selskab kæmpede produktion på 452 mio. kg mælk. Årlig med økonomiske problemer. Men fra Arlas side omsætning: EuR 253 mio., hvoraf 31 pct. forsikrer koncerndirektør Tim Ørting Jørgensen, kommer fra eksport. at der er taget højde for dette i tilbuddet. Vi ser et stort potentiale i Allgäulandkommer Nu er vi kommet med et konkret Käsereiens produktion af ost. Her er tale om købstilbud, som sikrer, at vi kan videreføre fremragende specialoste med internationalt aktiviteterne i Allgäuland på et fornuftigt potentiale, og det er derfor, at et er økonomisk grundlag, udtaler han i en pressemeddelelse interessant for Arla Foods, forklarer Tim fra Arla. Ørting Jørgensen. I løbet af august har der været aoldt Potentiale er der ifølge Arla Foods også generalforsamlinger i tre af de seks andelsselskaber, masser af i selskabets amerikanske oste- som er tilknyttet Allgäuland- anlæg i Hollandtown, wisconsin. I august Käsereien. I to af selskaberne med næsten kunne man indvie en udvidelse af anlægget, 100 pct. tilslutning, men i Allgäuer Bergbauern-Milch der øger kapaciteten til 15.000 ton spe- Sonthofen-Schönau eg lykkedes cialost om året med mulighed for at komme det ikke at skaffe det fornødne flertal på 75 op på 20.000. Pris: 75 mio. kr. Dermed er Arla pct. af andelshaverne. Det er efterfølgende klar til fortsætte sin vækst på det amerikanske blevet besluttet at aolde en ekstraordinær marked. På to år er omsætningen i usa generalforsamling i dette selskab den 12. steget fra 530 mio. kr. til (forventet) godt september. 700 mio. kr. år. kontrol De russiske fødevarekontrolmyndigheder var på inspektionsbesøg i Danmark i august. I det store og hele var inspektørerne godt tilfredse og til tider ligefrem imponerede over anlæggene samt medarbejdere og ledelsens evne til at besvare de mange spørgsmål. Helt usædvanligt, for russiske inspektører, var konklusionen på to af erne flot, god ledelse ingen yderligere kommentarer. Det sidste havde nogle mindre ting, der skal rettes. Fra landbrug & Fødevare deltog chefkonsulent Christian Bruun Kastrup med henblik på at besvare generelle branchespørgsmål. VIrksOMHed Søvind Mejeri henter produktionen af frisk gedeost og flødeost tilbage til det østjyske mellem Horsens og Odder, efter at løgismose i en periode har haft denne produktion. Dermed kan chef Finn Christensen ansætte yderligere en eller to medarbejdere sammen med de otte nuværende. Efter et par pressede år med vigende efterspørgsel går det nu atter fremad, siger Finn Christensen til Jyske Vestkysten. Marked og produkter bytter plads Et par af de faste sider i holder flyttedag fra dette nummer. Marked flytter fra sin trange plads side 17 til side 14, hvor stoffet for en hel side at brede sig over. Omvendt må produkter og Min Favorit fremover tage til takke med de to spalter på side 17. - 129.000 kr. altså underskud var det gennemsnitlige resultat for danske mælkeproducenter i 2010. KIlDE: VIDENSCENTRET FOR landbrug danske detailpriser (gns.) Smør 250 g Ost 45+ 1 kg Sødmælk 1 liter Minimælk 1 liter Skummetmælk 1 liter Minimælk (øko) 1 liter Piskefløde 0,5 liter yoghurt fedtfattig 1 liter 1. halvår 2011 16,15 83,37 7,76 6,16 5,77 7,68 13,55 14,61 1. halvår 2010 14,14 78,44 7,17 5,48 5,41 7,51 11,88 14,49 AllE PRISER I DKK. KIlDE: DANMARKS STATISTIK smør og fløde fører an i prisstigninger Mejeriprodukter har i lighed med alle andre fødevarer taget et pænt hop i første halvår 2011. Det viser de seneste tal fra Danmarks Statistik. I sammenligning med de gennemsnitlige priser i det tilsvarende halvår i 2010, er flere produkter steget med over 10 pct. med smør og fløde som de to højdespringere på hhv. 14,3 pct. og 14,1 pct. Selvom priserne altså er steget pænt, har en del af produkterne fortsat et stykke vej til niveauet før finanskrisen. Først og fremmest lå de fleste konsummælksprodukter højere 3 år tilbage. september 2011 3 månedens tal
overblik Mælk når sejren er hjemme kort nyt fra Mejeriudvalget Udvalgte emner fra udvalgets seneste møder deklaration Den omstridte GDAmærkning, som l&f og Mejeriforeningen har kæmpet imod, bliver alligevel ikke obligatorisk i Eu. Det fortalte udvalgsformand Jørgen Hald Christensen på udvalgets møde den 8. august. Set med briller havde formanden flere gode nyheder om Eu s mærkningsregler. Fx bliver det obligatorisk at opgøre fødevarers næringsdeklarationer i 100 g eller 100 ml. I modsætning til de meget forskellige portionsstørrelser, som GDA-mærkningen opererede med. Samtidig sænkes grænsen for, hvornår man må opgøre indholdet af vitaminer og mineraler i flydende produkter fra 15 pct. til 7,5 pct. Milk Cup udløste både pokal og mælkebad til anfører for u20-landsholdet, Casper sloth. Mens champagne og store øl historisk har Nu har jeg så prøvet det, men jeg må været foretrukket, når sportsfolk skulle indrømme at jeg hellere vil drikke den end fejre en sejr, så afprøvede det danske kaste rundt med den, lyder det fra den u-20-landshold mælkens egenskaber ved 19-årige århusianer, som er glad for at være den traditionsrige fodboldturnering, Milk kommet hjem til den danske mælk og hverdagen på AGF s træningsbaner. Cup, i Nordirland. Efter finalesejren på 1-0 over værtsnationen var to lokale skønheder Irsk mælk smager altså ikke nær så klar til at give anfører Casper Sloth et bad i godt som den danske, siger Casper Sloth. sponsordrikken. Og det var ikke så dårligt. Den nordirske fodboldturnering fik navnet Det føltes faktisk okay, selvom tøjet blev Milk Cup for 25 år siden, hvor ernes noget klistret. Man kom også til at lugte lidt brancheorganisation trådte til som sponsor, underligt, så vi trængte godt nok til et bad, hvilket den så har været lige siden. da vi var færdige, forklarer Casper Sloth. Han tvivler dog alligevel på mælkens fremtid som sejrsdrik. arrangement Smagsprøver på produkter og fortællinger om dansk brug var et fast indslag på adskillige af sommerens dyrskuer. under overskriften Sid med ved bondens bord præsenterede lokale mælkeproducenter og ster diverse oste, mælketyper m.m. lige fra Arla Foodserne Kruså, Branderup, Rødkærsbro, Birkum og Nr. Vium til Thise, Naturmælk og Elmegårdens gård. De gtige indslag var arrangeret i et samarbejde mellem landbrug & Fødevarer og de lokale rådgivningscentre. Foto: per Gudmann. kvotechefen tilfreds med sin 41. børs Danske mælkeproducenter bød 2,08 kr. for mælkekvote på seneste kvotebørs d. 15. august. I Mælkeudvalget konstaterer afdelingsleder Herluf Dose Christensen, at prisen ligger tæt på overskudsafgiften. Var det en god kvotebørs? Ja det var det da. 383 mælkeproducenter fik handlet 23 mio.kg, så det var vel fint nok. Er en kvotepris på 2,08 kr. ikke for høj? Om prisen er for høj eller lav vil jeg lade være op til den enkelte producent. På den ene side er 2,08 kr./kg 50 øre lavere end på sidste børs og den laveste i det seneste år. På den anden side har vi jo indenfor de seneste par år også oplevet kvotepriser helt ned til 51 øre/kg. Jeg kan så konstatere, at denne pris stort set er identisk med overskudsafgiften på 2,07 kr./kg, som betales ved overskridelse af kvoten. Så det ligner en tanke, at nogen har skævet til afgiften, da de afgav deres bud, og at man hellere betaler for kvote, som man kan bruge frem til 2015, hvor kvoterne afskaffes frem for en strafafgift. Kvoteudnyttelsen er foreløbigt kun 98 pct. i år. Hvad betyder det? I forhold til kvotebørsen kan det Herluf dose Christensen: være en forklaring på, at antallet af mælkeproducenter, som er for høj, må den enkelte Om kvoteprisen ønskede at købe kvote, næsten er producent vurdere halveret i forhold til samme børs sidste år. ligeledes er de indkøbte kvotemængder mindre med et gennemsnit på lige godt 100.000 kg. I forhold til den samlede kvoteudnyttelse er det nok for tidligt at vurdere, om vi overskrider landekvoten. Men de to seneste år, hvor kvoten er overskredet, har vi ligget væsentlig højere på nuværende tidspunkt. PØRGSMÅL & SVAR
THISE NYHED: I årtusinder er ost blevet fremstillet af rå, upasteuriseret mælk, men så kom franskmanden Louis Pasteur og vendte op og ned på det hele! Når mælk opvarmes (pasteuriseres) slås eventuelt sygdomsfremkaldende bakterier ihjel, hvilket er godt. Mindre godt er det, at de bakterier i mælken, som bidrager til udvikling af aroma og smag også forsvinder. I et samarbejde mellem Osteriet Hinge og Thise Mejeri lanceres nu en økologisk dansk ost fremstillet af rå, upasteuriseret mælk. Resultatet er en lagret, fast ost med en smag, der hverken er stærk eller mild, men bred og fyldig! Både mælk og ost bliver fortløbende analyseret og godkendt, inden det færdige produkt frigives til salg. RåT for usødet
indblik Fedtafgiftsvejledning med løse ender MEDLEMSMØDE Mejerivirksomheder med import har særligt store problemer med vejledningen fra SKAT og med at forklare meningen overfor de udenlandske leverandører. Lars Winther (lwi@lf.dk) Efter at SKAT d. 15. juli kunne offentliggøre vejledningen for fedtafgiftsloven, håbede fødevarebranchen, at de fleste tvivlsspørgsmål kunne ryddes af vejen i den lov, som træder i kraft 1. oktober. Det er desværre ikke tilfældet, hvilket også fremgår af det ti sider lange høringssvar, som landbrug & Fødevarer sendte til ministeriet i slutningen af juli. Det fremgik også af de mange spørgsmål, som 30 deltagere på et medlemsmøde i Mejeriforeningen kunne stille til repræsentanter for hhv. revisionsfirmaet KPMG, landbrug & Fødevarer og Mejeriforeningen. I oplægget fra KPMG måtte Bettina Mikkelsen med ansvar for bl.a. skatteregler for virksomheder, da også flere gange beklage de løse ender og selvmodsigelser i loven. Eksempelvis for fødevarevirksomheder, der anvender mælkepulver, som er et koncentreret produkt og dermed har et fedtindhold, der udløser afgift. Anvendes i stedet flydende mælk med under 3,5 % er der ingen afgift. kompliceret import Blandt de fremmødte er med traditionel produktion af ost og smør virkede det som om, administrationen af loven er rimelig håndterbar. Her gik spørgsmålene primært på, hvordan man forholder sig til spild i produktionen samt registrerer korrekt og tilpasser sit IT-system. usikkerheden var til gengæld noget større blandt de virksomheder, som importerer varer. Her har de udenlandske leverandører svært ved at forstå kravene. Hvis ikke importøren kan få fuldstændige oplysninger fra den udenlandske producent, risikerer de, at SKAT anvender en såkaldt tilbagefaldsregel, hvilket i værste fald Bettina Mikkelsen fra kpmg ser fortsat en række løse ender i vejledningen. indebærer at hele varen anses at bestå af mættet fedt. Derfor er især beregning af afgift på sammensatte varer er en udfordring, Se de forskellige præsentationer på www.medlemsforum.dk/ under politik/temasamlinger (passwordbeskyttet for medlemmer af landbrug & Fødevarer). status på ernes arbejde med fedtafgiften: Arla Foods Erik Kragh, Consumer Nordic, Hvor langt er I? Vi har udarbejdet nye prislister med fedtafgiften inkluderet for ca. tre uger siden både til vore detailkunder og til kunder inden for foodservice. På systemsiden er vi ved at være klar med udvikling af en løsning til håndtering af fedtafgiften. Næste skridt er at få alle data vedr. fedtafgift på plads i vores IT-systemer, og det forventer vi at få på plads i løbet af tre-fire uger. Hvor trykker skoen? Vi har fortsat nogle uafklarede spørgsmål med SKAT, hvor vi i et par tilfælde har oplevet en meget stram tolkning af loven. Hos visse kundegrupper er der stor forvirring omkring SKAT s håndtering af registreringsbestemmelserne. Det gælder kunder, hvor man forventelig burde kunne købe afgiftsfri til fx eksport og dyrefoder. Hvis man fastholder, at disse kunder skal købe med afgift for efterfølgende at få den refunderet, pålægger man dem en unødvendig ekstra administration og likviditetsbinding. Hvor meget tid har I brugt på at forberede jer? I Arla etablerede vi en projektgruppe allerede inden loven blev vedtaget, fordi den oprindeligt var planlagt til ikrafttrædelse den 1. juli 2011. Heldigvis blev den udsat tre måneder. Vi har brugt og bruger fortsat mange ressourcer på opgaven. Vores vurdering er, at systemudvikling og timeforbrug i fedtafgiftsprojektet vil løbe op i fire-fem mio. kr. 6 september 2011
nordex Food, John H. pedersen, økonomidirektør Kerry Ingredients Peter Gade, Økonomichef Hvor langt er I? Vi har brugt meget tid på at forberede os og føler, at vi har et rimeligt overblik og er klar til at programmere og tilrette vore IT-systemer. Hvor trykker skoen? Vi er måske lidt usikre på selve afregningen til SKAT og spændt på, om vore nye registeringssystemer nu også fungerer som forventet. Det virker voldsomt, at vi skal beregne fedtafgift for 95 pct. af vores omsætning, når vi reelt kun skal ende med at betale for de fem pct. vi afsætter til danske kunder. Hvor meget tid har I brugt på at forberede jer? udover min egen tid har fem-seks medarbejdere i hhv. IT, salg og administration brugt en del tid på at sætte sig ind i ordningen. Jeg vil tro ca. 150 timer i alt. Hvor langt er I? Vi er stort set klar med beregningsmetoder, IT og administration, og vurderer at vi har overblik over opgaven. Hvor trykker skoen? På Mejeriforeningens medlemsmøde erfarede jeg, at de danske importører vil figurere som mellemhandlere og ikke ville kunne registreres som oplagshavere. Som udgangspunkt betyder dette tilsyneladende, at der skal afregnes afgift allerede i forbindelse med importen, uanset om der er tale om basisvarer. Dette var nyt for mig, og hvis det er tilfældet, skal vi have tilrettet i systemerne. Hvor meget tid har I brugt på at forberede jer? Jeg vil sige alt for meget i forhold til at vi sælger under to pct. til det danske marked. Derfor er det ekstra irriterende, at vi har brugt i omegnen af 300 timer for at kunne håndtere afgiften, og jo fremadrettet skal bruge tid og ressourcer på at administrere og afregne med SKAT. september 2011 7
overblik Tyskland: Tyske er har i årets første seks måneder forarbejdet en rekordhøj mælkemængde, viser tal fra ZMB. Sammenlagt blev der indvejet 15.090.000 ton, en stigning på 2,4 pct. i forhold til første halvår 2010. I forlængelse heraf steg ernes produktion af friske produkter med 3,8 pct. alene produktionen af yoghurt naturel steg med 7,5 pct. mens osteproduktionen voksede med 1,1 pct. New Zealandsk mælk buldrer afsted Kilde: Dairy Markets, 25.08 New Zealand: Forterra skærer ned på selskabets produktion af økologiske produkter. Det store new zealandske andelsselskab har meddelt flere af sine mælkeleverandører, at man ikke længere vil sælge deres mælk som økologisk. Man taber simpelthen penge på det økologiske salg, som er ramt af den globale recession. Kilde: Dairy Markets, 22.08 Italien: Franske Lactalis overtog i denne uge kontrollen med bestyrelsen for italienske Parmalat. I en skelsættende kamp mod den italienske regerings beskyttelse af fremtrædende indenlandske selskaber, vandt Lactalis ni ud af 11 bestyrelsespladser under en generalforsamling i Parmalat. Som ny formand udpegede aktionærerne Franco Tato, tidligere adm. direktør i det statsejede italienske energiselskab, Enel. Kilde: Dairy Industry Newsletter, 30.06 Spanien: En spanske forbrugergruppe (OCU) har testet 47 forskellige mærker letmælk (UHT). Testen fokuserer på, hvorvidt produktet overholder de gældende kvalitetsnormer og lever op til deklareringen på kartonen. Det viser sig, at 10 mærker dumper, hvorfor OCU fraråder køb af disse mærker, som bl.a. omfatter Carrefour Discount og Polesa, som det mærke, der scorer lavest. Kilde: Dairy Markets, 28.06 Kina: Det kinesiske marked for produkter fortsætter med at vokse. Det gælder ikke mindst udvalget, hvor Kina nu er verdens næstmest innovative marked kun overgået af USA. Hele 600 nye produkter blev lanceret i 2010, hvilket er en stigning på 14,2 pct. ift. året før, fremgår det af ny rapport fra Datamonitor. Det er primært de kinesiske selskaber med Yili i spidsen, som er flittige, men også flere datterselskaber eksempelvis Tianjin Foods ejet af franske Bongrain. Kilde: Dairy Markets, 01.08 New Zealandske produkter på vej ud i verden. FREMGANG Med ti års uafbrudt vækst producerer New Zealands sektor i dag næsten fire gange så meget mælk som Danmark. Den stiger og stiger, mælkeproduktionen i New Zealand. Et blik på landets mælkeproduktion vidner om en fremgang på imponerende 29 pct. fra 2000 til 2010. Fra lidt over 13 mia. kg. til lidt over 17 mia. kg og det med en stort set jævnt stigende kurve henover årene uden de store tilbagefald. Det står i stærk kontrast til EU, hvor indvejningen i samme periode har været stabil. I Danmark I EU har der været en stabil mælkeproduktion frem til 2006 på grund af kvotesystemet. Med ved Midtvejsreformen i 2004 og det følgende Sundhedstjek, blev der lukket op for en stigning af kvoterne frem til afskaffelsen i 2015. Det har givet mulighed for en udvidelse af produktionen, men slet, slet ikke en vækstmulighed i kaliber med den newzealandske. er indvejningen i samme periode kun steget med godt seks pct. til 4,8 mia. kg. I New Zealand er der ingen støtteordninger og heller ingen kvotebegrænsninger. Derfor har de kunnet producere, hvad de har produktionsgrundlag for i en helt anden udstrækning. De har taget en masse jord, hvor der tidligere var får, og bruger nu jorden til mælkeproduktion. Sammenholdt med at mælkepriserne har været relativt stigende, er dækningsbidraget desuden blevet bedre sammenlignet med en række andre lande, siger Kristian Svendsen, chefkonsulent i Landbrug & Fødevarer. I sammenligning med EU har væksten været enorm. Sidder på halvdelen af verdenshandlen Han fremhæver, at New Zealands mælkeproduktion har været begunstiget af bedre klima og naturforhold, mens eksempelvis australierne og deres mælkeproduktion i Victoria har haft store problemer med tørke. Den store succes hos kiwierne har ikke mindst haft en direkte afsmitning på verdensmarkedet, som stille og roligt vokser. Den samlede globale produktion er i omegnen af 700 mia. kg., men det er traditionelt ikke meget, der handles over landegrænser. Historisk bliver 93 pct. brugt på stedet, mens 6-7 pct. svarende til omtrent 45 mia. kg bliver handlet i form af skummetmælkspulver, New Zealand - mælkeindvejning (mia.kg.) 20 sødmælkspulver, smør og ost. Det tal er i øjeblikket stigende blandt andet på grund af stigende eksportmængder fra USA. Men ca. en tredjedel af de udbudte mængder på verdensmarkedet kommer 15 fra New Zealand, der kun selv forbruger en meget lille del af deres produktion, og derfor spiller en stigende rolle. Ikke mindst ved at være toneangivende for prisen på bulkmarkedet, 10 siger Kristian Svendsen. 2000 2005 2007 2008 2009 2010 Christian Erin-Madsen, chm@lf.dk 8 september 2011
tema Sveriges struktur Sveriges landskab under forandring MEJERISTRUKTUR Hvis Arla Foods og Milko fusionerer, har Sverige kun seks større selskaber tilbage. Skåne Mejerier skranter lige nu, men Arla Foods og de øvrige tror på fremtiden i svensk mælkeproduktion. Indvejningen falder og erne lukker, fusionerer eller skranter. Man kunne få det indtryk, at Sverige er ved at lukke for mælk og produktion. Så galt går det dog næppe. Arla Foods melder nemlig, at man har en sund forretning, og at man med den forventede fusion med Milko og nedlæggelse af det store oste i Falkenberg har strukturen på plads. Skåne Mejerier, Norrer, Fallköping og de noget mindre Gefleorten og Gasene samt en stribe mikroer har forfulgt forskellige strategier og ser forskelligt på fremtiden. skåne skuffer Sveriges næststørste selskab, Skåneer, kan blive det næste i fusionsrækken. Skåningerne er ellers som udgangspunkt rimelig velpolstrede med et rekordregnskab i 2010 efter et succesfuldt salg af den probiotiske produktserie, Proviva, til Danone. I 2011 fulgte man med Arlas stigende afregningspriser, hvilket medførte et underskud på SEK 56 mio. i årets første fem måneder. Efterfølgende har man sat afregningsprisen ned, så man ifølge svenske medier nu ligger 40 øre under Arla Foods. Det overrasker iagttagere. I 2010 satte Skåneer gang i rigtig mange projekter, hvor man bl.a. bevægede sig ind på det danske marked med private label-produkter samt ind i Arlas traditionelle kerneområde omkring Stockholm. Man har måske undervurderet både logistik og markedsføringsomkostninger samtidigt med, at den svenske krone er styrket overfor den danske. Men selskabet bør fortsat være velpolstret efter salget af Proviva til Danone, vurderer Anders Ingvarsson, journalist ved lantbruk. Skåneers andelshavere har dog uden tvivl mere tålmodighed end Milkos også fordi selskabet uaængig af mælkeafregningen udbetaler SEK 300 mio. til andelshaverne over de næste fem år som følge af salget af Proviva, siger Anders Ingvarsson. Skåneer fik sidste år tilgang af ca. 50 Arla-leverandører, men ifølge de seneste meldinger fra lantbruk går strømmen nu den anden vej, hvor flere leverandører har spurgt om optagelse i Arla Foods. Bjørn Sederblad, direktør for Skåneer, erkender situationens alvor og vil overfor ikke udelukke en fusion med enten Arla eller andet europæisk selskab i de kommende år. de øvrige klarer sig Sveriges erde-største, Norrer, lever i modsætning til de øvrige store et mere stille liv. Man har fastholdt den nordlige region som en solid basis og samtidigt udviklet stærke brands og nye produkter. Jeg tror ikke Norrer har ambitioner om at blive nationale på friskvarer. Til gengæld har man et stærkt varemærke med Västerbottenost og nye functional foodprodukter, vurderer Anders Ingvarsson, som også peger på forskellige tilskudsordninger fra Eu til de nordlige svenske og finske bønder, som en solid basis i økonomien. Falköping og Gefleorten melder tilsvarende om tro på fremtiden. Så det er bestemt for tidligt at se Arla som fuldstændig dominerende - også fordi detailkæderne ikke ønsker det. Men jeg tror godt, de kunne tænke sig endnu større dominans især, hvis de gode tider på eksportmarkederne vender, siger Anders Ingvarsson. I Arla Foods vurderer direktør Christer Åberg dog, at man er på vej mod en passende størrelse og struktur i Sverige. Lars Winther (lwi@lf.dk) 2010 arla Foods sverige skåneer Milko norrer Fallköping Gefleorten Gasene øvrige* andelshavere** 3 437 584 636 465 160 86 31 47 Indvejning (mio.kg) 1 829 364 277 195 92 35 18 70 Omsætning (mio. sek) 49 030 (hele Arla Foods) 3 305 2 259 1 803 650 285 - - samtlige selskaber har stort set komplette konsummælksprogrammer og har aftaler for pulverproduktion (undtagen Gefleorten, Gasene og øvrige.) * øvrige: de seneste 3-4 år har grupper af 5-10 mælkeproducenter etableret ca. 10 mikroer, som har forskelligt udvalg af konsummælk og andre produkter. ** Tallet angiver antal aktive andelshavere. september 2011 9
Arla Foods er på plads i Sverige TILPASNING Fusion med Milko og afvikling af Falkenberg Mejeri vil give fornuftig forretningsmodel for Arla i Sverige, vurderer direktør Christer Åberg. Han tror fortsat på plads til de mindre konkurrenter. omkostningerne herefter. Men jeg tror, at de mindre er fortsat har gode forudsætninger for at klare sig, vurderer Christer Åberg og peger blandt andet på svenskernes præference for svensk konsummælk som begrundelse. Christer Åberg: Man skal se fusionen som en del af tilpasningen til både vores nationale og internationale strategi. En af arkitekterne til den forventede fusion mellem Milko og Arla er Christer Åberg, administrerende direktør for Arla Foods i Sverige. Selvom flere i omgivelserne og i leverandørbaglandet stiller spørgsmål ved lønsomheden i samarbejdet, tror han fuldt og fast på en god forretning for Arla Foods. Selvfølgelig er indtransporten dyrere i et så stort geografisk område, men vi vil opleve synergier både på indtransport, på produktionsanlæggene og i det organisatoriske apparat, siger Christer Åberg. Han erkender, at der altid er visse risici ved sammenlægninger, men vurderer disse som forholdsvis små i forhold til fordelene, og han forventer en overskudsforretning i løbet af ganske få år. Ingen prisdumping Han forstår ikke beskyldninger om, at Arla foretager prisdumping på konsummælk. Alle vore tal viser, at Arla Foods Sverige har fastholdt fuld lønsomhed i 2011. Derfor står vi stærkt i konkurrencen og er attraktiv for kunderne og vore mælkeproducenter. At vores forretningsprincipper er i orden fremgår også tydeligt i Konkurrencetilsynets undersøgelse fra 2008-09, hvor vi blev grundigt undersøgt, siger direktøren. Samtidigt nedtoner han også påstanden om, at de svenske Arla-leverandører profiterer af en gunstig valutaomregningsmodel, som skal harmonisere afregningen mellem de danske og svenske leverandører. Det er altså en meget lille del af vores afregning til mælkeproducenten, som hentes fra valutaomregningsfaktoren, så en god afregningspris handler mere om effektivitet og populære produkter, siger Christer Åberg. Lars Winther (lwi@lf.dk) Milko og Falkenberg Man skal se fusionen som en del af tilpasningen til både vores nationale og internationale strategi, hvor vi nationalt gerne vil stå stærkere i flere regioner. Samtidigt foretager vi andre ændringer i produktionsapparatet i Sverige. Først og fremmest nedlæggelsen af Falkenberg, som vil frigive mere mælk til andre anlæg bl.a. pulveranlægget i Vimmerby, som indgår i den internationale strategi, forklarer direktøren. I Falkenberg har 150 medarbejdere produceret forskellige gule oste, hvilket Arla overfører til erne i Taulov og Nr. Vium. Med de seneste tilpasninger vurderer han, at Arla Foods Sverige med 70 pct. af den svenske mælkeproduktion har en passende størrelse, hvor der også er plads til de øvrige selskaber. Det svenske konsummælksmarked er presset og alle vil opleve stigende konkurrence i de kommende år og må tilpasse den traditionelle opdeling af det svenske marked. Med arla-milkofusionen og skåneers offensiv er opdelingen under afvikling. 10 september 2011
Skåneer forventer flere opkøb STRUKTURUDFORDRING Markedet for konsummælk er presset og flere er vil forsvinde. Nye storspillere er på vej, forudser Bjørn Sederblad, Skåneer. Med et komplet sortiment i alle kategorier er Skåneer pt. eneste seriøse udfordrer til Arla Foods. Selskabet har på flere måder været i offensiven i de senere år med opkøb af flere små er og opdyrkning af nye markeder omkring Stockholm, Gøteborg og sågar i Danmark. Man sikrede endvidere en kapitalindsprøjtning gennem et indbringende salg af Proviva-konceptet til Danone med hvem, man skal samarbejde de næste 10 år om Provivaproduktionen. Man har dog fortsat antennerne ude efter nye samarbejdspartnere men ikke af Milkos kaliber. arla-milko eneste mulighed Vi så ingen muligheder for at rette op på forretningen i Milko, så det var uinteressant for os. Der var reelt kun Arla Foods, som kunne se perspektiver, så det tilbud skal Milkoleverandørerne være glade for, siger Bjørn Sederblad, direktør for Skåneer. Men det er ikke godt for Sverige, at vi dermed får mindre konkurrence, når Arla nu sidder på 75 pct. af mælken. Og vi nærmer os en situation, der minder om strukturen i Danmark. Derfor har vi også bedt konkurrencemyndighederne om, at Arla pålægges de samme forpligtelser til at købe og sælge mælk til de øvrige selskaber, som det er tilfældet i Danmark og i øvrigt også i Norge og Finland, lyder det fra direktøren, som tvivler på, at fusionen skaber mere plads til Skåneer. Fusionen kommer på et tidspunkt, hvor der i forvejen sker store forandringer blandt forbrugerne på det svenske mælkemarked. Private label er i vækst og vil snart udgøre 25 pct. af markedet. Også friske produkter med længere holdbarhed er på vej mod 25 pct. af markedet, hvilket giver større muligheder for andre udenlandske aktører på konsummælksmarkedet, siger Bjørn Sederblad. udviklingen sker samtidig med, at nye aktører som lidl og Netto vokser i discountsektoren, hvor konkurrencen blandt leverandørerne også er benhård. Det er alt samme skidt for erne, fordi der er mindre afsætning i premium-klassen, hvor vi skal tjene pengene, siger direktøren. Flere fusioner på vej Bjørn Sederblad erkender, at det pt. er svært at konkurrere med Arla. Arla Foods har ikke fulgt med de internationale prisstigninger, og derfor presser de markedet, så vores produkter bliver for dyre. Det Bjørn sederblad udelukker ikke fusion mellem skåneer og arla Foods. kan de blandt andet gøre, fordi de profiterer af en gunstig valutaomregning i forhold til danske Arla-leverandører, hvilket giver de svenske leverandører en forholdsvis højere afregning. Valutamodellen er under afvikling, og så tror jeg, vi bliver konkurrencedygtige igen, siger han med henvisning til, at Skåneer nu ligger pænt under Arlas svenske afregningspris til leverandørerne. Alligevel forventer han flere fusioner og opkøb med de nye tendenser i svenskernes efterspørgsel. Sverige er blevet et af de billigste lande med mælk i hele Europa, hvor ingen tjener penge på konsummælk heller ikke Arla Foods. Derfor vil flere er vil forsvinde. Jeg vil ikke udelukke, at vi om to tre år er fusioneret med en større aktør. Det kan være Arla - men det kan også være et af andre europæiske selskaber, hvor flere jo har væsentligt større muskler end Arla. Dette er nye toner i forhold til for et år siden, hvor talte med Bjørn Sederblad om planer for ekspansion i Danmark og sågar indsamling af mælk på Sjælland. Planen med danske leverandørkontrakter er parkeret, så længe vi ligger under Arlas afregning. Men vores egen ekspansion på det danske private labelmarked fortsætter, og vi voksede 20 pct. sidste år, så vi tror fortsat på vækst, lyder det. Lars Winther (lwi@lf.dk) De små ser nye muligheder NICHER Et dominerende Arla Foods efterlader større huller til de mindre er, vurderer Thomas Andersson Falköping Mejeri. De mindre svenske er følger fusionsplanerne mellem Arla og Milko tæt. På Fallköping Mejeri i Midtsverige er selvtilliden i top med 92 mio.kg mælk, og man ser nye muligheder, såfremt fusionen bliver en realitet. Jeg ser ikke negative perspektiver for os. Det giver tværtimod nye muligheder, fordi både forbrugere og detailkæderne er opmærksomme på, at Arla Foods markedsandel ikke bliver for stor. De har 75 pct. af mælken, mens vi har fire pct. Og så opfatter svenskerne i øvrigt Arla Foods som et dansk selskab, siger Thomas Andersson, direktør i Falkoping Mejeri. Han mener, at Falköping har langt bedre kort på hånden i forhold til Milko, som har svære produktionsvilkår med stort indsamlingsområde og utidssvarende produktionsfaciliteter. Og så har vi hele tiden været vant til at konkurrere med Arla Foods i vores region, mens de øvrige i højere grad har haft beskyttede områder i deres regioner, siger han. Også hos Geffleorten i Østsverige med 35 mio.kg. mælk er man optimister. På den ene side vil Arla Foods måske stå stærkere, når det gælder kædernes egne private label-serier. Til gengæld tror jeg detailkæderne også vil sikre sig at have et alternativ til Arla Foods, siger administrerende direktør Per Blomquist. Christian Erin Madsen, cm@lf.dk september 2011 11
Svensk Mjölk tror på mere svensk mælk BRANCHEFORENINGEN Efter 10 års konstant fald i indvejningen ser Svensk Mjölk tegn på større produktion, hvilket er en forudsætning for industriens udvikling og brancheforeningens egen fremtid. Svensk Mjölk erkender, at svenske er og brancheforeningen selv står overfor betydelige udfordringer. De sidste 10 år er mælkeproduktionen skrumpet til 85 pct. af niveauet i 2000, så man i dag kun producerer 82 pct. af mælkekvoten. Forklaringen er bl.a. EU s landbrugsreformer med afkobling af mælkeprisen, forskellige svenske jordbrugsreformer, som blev efterfulgt af finanskrise og afregningspriser helt i bund. Den faldende indvejning betyder, at vi ikke har optimal udnyttelse af selskabernes produktionsanlæg, og vi har set mange lukninger. Den udvikling skal snart vendes, for med den nuværende internationale konkurrence kan det blive meget svært for erne at komme tilbage, hvis vi først får øget mælkeproduktionen om fem eller 10 år, siger Gunnar Pleijert, formand for Svensk Mjölk, der pt. repræsenterer syv selskaber, tre husdyrforeninger og flere avls- og raceforeninger. Derfor har man de seneste år kørt en række aktiviteter, som skal give mælkeproducenterne tro på fremtiden. Heldigvis er der nu flere tegn på, at optimismen er på vej tilbage. Vi ser flere investeringsansøgninger og antallet af inseminerede kvier er også stigende, siger formanden. Ifølge Svensk Mjolks prognoser stiger produktionen med én procent årligt i de kommende år. Formanden påpeger samtidigt, at afregningsprisen skal stabiliseres og gerne stige yderligere, for at mælkeproducenternes investeringsbudgetter hænger ordentligt sammen. Ikke mindst, hvis renten stiger. Skåneer melder sig ud Mens Svensk Mjölk kæmper for at øge mælkeproduktionen, er man selv presset. Fusionsforhandlingerne mellem Milko og Arla vil betyde et medlem færre. Og endnu værre, så har Skåneer besluttet at melde sig ud bl.a. for at spare ets såkaldte serviceafgift på knap 10 mio. svenske kroner. Det er ærgerligt, at Skåneer har truffet denne beslutning, for vi står selvfølgelig stærkere med en samlet branche bag os. De øvrige medlemmer signalerer dog fuld opbakning, så jeg tror vi rykker lidt tættere sammen, siger formand Gunnar Pleijert, Han konstaterer, at der er fuld opbakning til Svensk Mjölks tre-årsplan, og han håber fortsat på, at man finder en model, hvor skåningerne atter er med i fællesskabet. Jeg har forståelse for en presset økonomi, men jeg tror de kommer til at mangle mange af de serviceydelser, som de får fra os, siger formanden. Lars Winther (lwi@lf.dk). Butikker vil have konkurrence DETAILHANDEL ICA og COOP satser på svensk mælk fra flere leverandører bl.a. fordi kunderne ønsker nærhed og samfundsengagement. Svenske forbrugere forventer svensk mælk i kartonen. Hos de svenske detailkæder følger man spændt udviklingen i sektoren. Selvom man er tilbageholdende i bedømmelsen af store handelspartnere, lægger man ikke skjul på en vis bekymring over, at udbuddet af produkter koncentreres på færre selskaber. Det kan betyde dyrere mælk. Arla dominerer i forvejen mælkemarkedet, og hvis de opkøber Milko, betyder det en udbyder mindre, hvilket vil påvirke markedet og prisfastsættelsen siger Sara Hjelm, pressesekretær i ICA, som er blandt de største kæder i Sverige. Hos ICA vil vi gerne støtte de svenske mælkeproducenter og samtidigt sikre en sund konkurrence på markedet, hvor både store og små aktører arbejder på at udvikle nye produkter til forbrugerne og samtidigt effektiviserer produktionen, siger hun. Hverken ICA eller COOP har i dag udenlandsk konsummælk i sortimentet og har ikke planer om det, så længe der er tilstrækkeligt med svensk mælk på markedet. Sporbarhed og functional food stiger Selvom man i stigende omfang sælger mælk i egne private-labelmærker, ser man både hos COOP og ICA også andre forbrugertrends. Flere selskaber er begyndt at angive, hvilken gård mælken kommer fra. Selvom efterspørgselen foreløbig har været begrænset, tror vi på, at sporbarhed og nærproducerede produkter vil blive større i fremtiden, siger Louise Stephan, pressekonsulent i COOP. En anden trend er stigende efterspørgsel på functional food, hvor produkter med helse-effekt er populære, og vi har et stigende sortiment af yoghurt og syrnede produkter. Det gælder også laktosefri produkter, lyder det fra COOP. Det bliver også vigtigere, at virksomhederne viser et ægte og troværdigt samfundsengagement, supplerer Sara Hjelm fra ICA. Christian Erin Madsen, cem@lf.dk 12 september 2011
Vidste du, at hver fjerde liter mælk forarbejdes med vores procesudstyr? Med mere end 250 selskaber verden over kan GEA Group altid levere den sidst nye procesteknologi til produktion af alle typer af produkter. Baseret på en grundlæggende forståelse af processerne i industrien kombineret med vores avancerede procesudstyr kan GEA - i tæt dialog med kunden - tilbyde komplette løsninger, som opfylder alle krav til fleksibilitet, produktsikkerhed og hygiejnisk design. GEA Liquid Processing GEA Filtration GEA Niro GEA Process Engineering GEA Liquid Processing Nørskovvej 1B, DK-8660 Skanderborg Tel +45 7015 2200, Fax +45 7015 2244 post@gea-liquid.dk, www.gea-liquid.dk
marked Mere fokus på markedet MEDIER Analyser af de internationale markeder får mere plads i bladet. Samtidigt udbygges markedsstoffet på hjemmesiden Medlemsforum. Mejeri vil øge fokus på markedsstoffet, som fremover får en hel side i bladet. Henover årets numre tager bladet skiftevis fat i de forskellige produktområder ost, smør, mælk og pulver, som hver især vil blive grundigt analyseret. Samtidigt suppleres artiklen yderligere med stof og links på hjemmesiden Medlemsforum. Kristian Svendsen: Markedet der være mulighed for selv at grave sig længere ned i stoffet på Medlemsforum, siger Kristian Svendsen, som godt forstår den stigende interesse for markedsstof. For 10 år siden var markederne langt mere stabile, da EU politisk styrede prisudviklingen på flere nøgleprodukter med eksporttilskud Hovedleverandør af stoffet er Kristian Svendsen, chefkonsulent i Handelspolitisk svinger mere end tidligere derfor er det vigtigt at følge med. og intervention, hvis priserne blev for lave. Det er slut nu, og derfor ser vi langt Afdeling, L & F. Han ser det som sin fornemste opgave at overvåge, filtrere og skabe et overblik over seneste markedsudvikling og sammenholde dette med andre forhold som forventninger til produktion og efterspørgsel. Vi vil gerne skabe et overblik over markedsudviklingen baseret på de seneste større udsving i markedet, forklarer Kristian Svendsen, som samtidigt understreger, at han ikke gætter på fremtidens priser. Jeg registrerer kun udviklingen på et overordnet plan og giver selvsagt ikke anbefalinger om prisfastsættelse for produkter, da det vil være i strid med konkurrencereglerne, siger han. tal, som jeg har adgang til. Samtidigt skal Markedsstof på Medlemsforum: Medlemsforum rummer en ugentlig opdatering af europæiske noteringer for forskellige nøgleprodukter samt ajourføring af en stor database, hvor man kan se prisudviklingen otte år tilbage. En gang om måneden (cirka) samles op på verdensmarkedet m.m. i rapporten Markedsstatus. Endvidere findes en oversigt med links til internationale markedssider. Medlemsforum er en passwordbeskyttet hjemmeside forbeholdt medlemmer af Mejeriforeningen/Landbrug & Fødevarer. Se siden på www.lfmedlem.dk. Password kan fås hos Lars Winther (lwi@lf.dk). Hvordan holder du dig opdateret på markedet? Jørgen Ingemann, seniormanager, Dairy Commodities Trading, Arla Foods Jeg henter de grundlæggende faktaoplysninger om udbud og efterspørgsel i en lang række markedsrapporter, som jeg finder på forskellige hjemmesider, hvor også ugepriser og andet materiale fra Kristian Svendsen fra Landbrug & Fødevarer er en vigtig brik. De langsigtede trends er også godt beskrevet i Rabobanks rapporter. Markedet styres dog også af fornemmelser og psykologi, og her er kundekontakten afgørende. I forbindelse med de konkrete handler opnår man helt naturligt et kendskab til efterspørgselsreaktioner og markedsbevægelser, som de opfattes og fortolkes af kunderne, baseret på kundernes lokalkendskab og informationskilder. Endelig har vi i Arla et verdensomspændende sælgernetværk, som vi kan søge informationer fra, og som opsøger os i Trading for at få informationer om markedssituationen for bulk produkter i EU og på verdensmarkedet. Keld Pedersen, direktør/ejer, Nordex Food Selskabet har generelt opprioriteret at følge markedet tæt, fordi vi oplever langt større udsving end for bare tre-fire år siden. Det betyder, at både ledelse og salgsorganisation bruger mere tid på at holde sig opdateret og følge seneste udvikling. Vi abonnerer på både tyske og hollandske tidsskrifter, som vi også følger på nettet. Det gælder både ZMB, LTO og Rabobank. Endelig er vi glade for de analyser og opsamlinger, som Kristian Svendsen og Landbrug & Fødevarer producerer, som vi bl.a. kan følge på Medlemsforum, hvorfra vi også får daglige udlandsnoter på mail. 14 september 2011
10 fagmesser under ét tag Køln, 8. 12. 10. 2011 www.anuga.com TASTE THE FUTURE ANUGA DAIRY Flere innovationer end kold mælk kan give. Omkring 350 udstillere præsenterer verdens samlede udbud af mælk og produkter. De finder ingen anden messe med mere inspiration, flere forretnings-ideer og bedre networking. Køb Deres adgangskort online og spar op til 42 %! For yderligere information : Intermess ApS Rådhusvej 2 2920 Charlottenlund Tlf. 45 50 56 55 Fax 45 50 50 27 info@intermess.dk www.intermess.dk
portræt Mejeribrødrene FAMILIEDRIFT Sammen byggede de et stort oste men fulgte derefter hvert deres spor. Den ene med forkærlighed for den håndværksprægede produktion den anden med ønsket om effektivitet og stordrift. Jørn og Tage Christiansen har prøvet mere end de fleste i dansk brug. Jørn og Tage med scrapbogen: Vi har haft et fantastisk spændende og godt liv i bruget, og jeg kan ikke forestille mig et bedre liv, siger Jørn Christiansen (t.h.), som sammen med Tage bladrede i billedalbummet med over 50 års arbejdsliv i dansk brug. Entreprenøren og den effektive driftsmand. Og brødre med et tæt og hjerteligt forhold. Det indtryk står tilbage efter en snak med brødrene Jørn og Tage Christiansen om deres liv i dansk brug. I dagens anledning har de begge medbragt scrapbøger med billeder og avisudklip tilbage fra de første år på de mange er, hvor de to har arbejdet både sammen og hver for sig. Brødre og partnere I en alder af hhv. 26 (Tage) og 33 år etablerede de to i slutningen af 60 erne fællesdrift af tre er (Bislev, Vegger og Kirketerp til sammen Stjernen ) med i alt 300 leverandører og 25 mio.kg. mælk. I opstarten med cheddar- og molboost, derefter med Danablu og til sidst med hvid ost. Jeg kom til at byde 100.000 kr. på Bislev Mejeri i 1968, selvom privatdrift ikke var særlig velset i min familie, som jo var landmænd og meget tro mod andelstanken, fortæller Jørn Christiansen. I begyndelsen måtte han også kæmpe med nogen skepsis blandt en del af de tidligere andelshavere. Rygtet gik på, at når man leverede til et privat, så fik man garanteret tyndet returmælken op og blev dermed snydt. Da jeg hørte det, besluttede jeg, at den slags ville jeg aldrig lægge navn til, og i stedet forsøgte jeg at føre en åben og ærlig linie overfor leverandørerne, siger Jørn. Mens storebror Aage, som også var bestyrer, var skeptisk overfor privatmodellen, så lillebror Tage muligheder. I 1971 blev han partner og kørte parløb med Jørn i 11 år. Og der har aldrig været kiv eller et ondt ord imellem hverken Jørn og mig eller mellem vore koner, Bente og Else, som jo har været med hele vejen. Det er måske fordi, vi ikke hænger os så meget i pengesager, forklarer Tage. Han oplevede det som en regulær bombe, da Jørn i 1981 besluttede at forlade Stjernen, hvor man på daværende tidspunkt havde overdraget 50 pct. af ejerskabet til Ørum-gruppen under Jens Kjær. Med mere end 100 medarbejdere syntes jeg, det var blevet for stort. Det betød blandt andet, at jeg ikke havde den samme kontakt til vore medarbejdere, som jeg havde tidligere, siger Jørn, som også følte at fagforeninger, arbejdsmiljø og andet papirarbejde efterhånden havde skubbet ham for langt fra selve produktionen. Naturmælk tager form Inspireret af godt håndværk på hollandske og schweiziske gårder, startede han efterfølgende Danmarks første gård, Søholm, sammen med fru Bente. Her producerede de forskellige oste af rå mælk og endvidere uhomogeniseret konsummælk. Ja, det kan da godt undre mig lidt, at flere er nu mener, at de er først med råmælksost, for det producerede vi altså allerede i 1982, siger Jørn, som brænder for originale produkter og smagsoplevelser. Jeg kan huske de første gange, jeg i Schweiz oplevede hømælk, som har en hel anden rund og sød lugt og smag sammenlignet med mælk fra ensilagefoder, siger Jørn, som glæder sig over at Naturmælk nu har denne type produkter i sortimentet. Med sine erfaringer fra mindre produktioner og originalt håndværk var han en oplagt sparringspartner, da syv økologiske mælkeproducenter senere manglede en mand til at håndtere deres mælk. Sammen dannede de Naturmælk a.m.b.a, men efter nogle år med tilgang af flere leverandører og pladsmangel på Søholm, overgik leverandørkredsen til Kløver Mælk. Jørn Christiansen 1938 : Født i St. Brøndum v. Skørping overfor Katrineholm Mejeri 1954 1968: Elev, ostest og bestyrer syv forskellige andelser 1968-1981: Køb af Bislev Mejeri, som suppleres med Vegger og Kirketerp Mejeri og andre er til sammen et Stjernen. Opfører det nye Bislev Mejeri i 1977. 1981 1998 : Etablerer og driver gårdet Søholm med 100 malkekøer. 1988 : Stifter sammen med syv økologiske leverandører Naturmælk a.m.b.a på Søholm, som udvides til 32 leverandører. 1994 : Det nuværende Naturmælk dannes af otte nye leverandører, som køber Broderup Mejeri bestyrer frem til 1998. 1998 : Efterløn assistance ved opstart af hhv. Samsø Mælk (1999), Elmegaardens Mejeri (2004) og Det gamle Mejeri, Lindved (2008-10). Tage Christiansen 1945: Født i St. Brøndum v. Skørping overfor Katrineholm Mejeri 1960-1971: Elev og tekniker på fem forskellige andelser. 1971 1983: Partner med bror Jørn i Bislev Mejeri (til 1981), som de to supplerer med køb af Vegger og Kirketerp Mejeri og andre er til sammen Stjernen. Opfører det nye Bislev Mejeri i 1977. 1984 2008: Mejerichef på Nørager Mejeri (Nordex Foods). 1993 1999: Formand Danmarks Privater. 2008 : Efterløn. Aktiv i lauget ved Gl. Estrup, kittelmand ved Landsudstilling, medlem af bestyrelse for Boldrup Museum. 16 september 2011