REFERAT af. Forbundsmøde 2008 afholdt på. Hotel Scandic Kolding Kokholm 2 6000 Kolding. Søndag d. 6. april, kl. 10.00



Relaterede dokumenter
REFERAT af. Forbundsmøde afholdt i. Idrættens Hus, Brøndby

REFERAT af. Forbundsmøde afholdt på. Hotel Scandic, Odense

REFERAT af. Forbundsmøde 2009 afholdt på. Odense Congress Center Ørbækvej Odense SØ

REFERAT AF REPRÆSENTANTSKABSMØDE I DANSK SOFTBALL FORBUND AFHOLDT HOS AMAGER VIKINGS LØRDAG D. 21. MARTS 2015

REFERAT af. Forbundsmøde 2012 afholdt i. DLG-FAF Hvidkærvej Odense SV. Søndag d. 15. april 2012 kl

Referat fra repræsentantskabsmøde i Næstved Idræts Union mandag den 22 marts 2010

Referat af bestyrelsesmøde d. 21. januar 2007

Referat fra Aalborg Tegnsprogsforenings Generalforsamling 19. marts 2016

Dansk Bueskytteforbund. Årsrapport CVR-nr Årsrapporten indeholder 18 sider

Kirke Hyllinge Antennelaug

Referat af ordinær generalforsamling i PLØKS, Skovlunde klatreklub 6. februar 2011

Referat medlemsmøde 27. marts 2008 Færdselshuset. Der var mødt 15 medlemmer op til starten af mødet og der kom yderligere 3 i løbet af mødet.

DCU Motion Sydjylland/Fyn

PROTOKOL GENERALFORSAMLING

REFERAT Viborg Afdeling 15. marts 2016

Dansk Bueskytteforbund. Årsrapport CVR-nr Årsrapporten indeholder 18 sider

Referat af ordinær generalforsamling i A/B Kjøgegaarden

Referat af generalforsamling tirsdag d. 20. januar 2009

REFERAT af. Forbundsmøde 2011 afholdt i. Vingstedcentret Vingsted Skovvej Bredsten. Søndag d. 10. april 2011 kl

Danage Cup. Afholdt af Middelfart BL den i Middelfart

Kim indledte med at konstatere, at repræsentantskabsmødet var lovligt indkaldt, og at materialet til mødet var rettidigt udsendt.

Bent Andersen oplyste, at bestyrelsen foreslog Søren D. Sørensen som dirigent.

Referat af ordinær generalforsamling torsdag 21. marts 2013 kl i Grøndal Centret i mødelokale 1+2 på 1. sal.

Referat for bestyrelsesmøde nr.24 Syd - & Østsjællands Fodbolddommerklub

REFERAT af. Forbundsmøde 2014 afholdt på. DLG FAF Hvidkærvej Odense SV. Søndag d. 13. april 2014 kl

Bramming ModelBaneKlub Dagsorden til Generalforsamling den 25/02-14.

I restauranten i Trelleborg Golfklub afholdte klubben ordinær generalforsamling med følgende dagsorden i h.t. vedtægternes 7:

Redegørelse i forbindelse med ekstraordinært forbundsmøde den 14. november 2009

Referat fra Generalforsamling i Foreningsbutikken torsdag den 27 marts 2014

Sæby Antenneforening

Til: Lokalforeningerne, Landsudvalgsmedlemmer, Postansvarlige HB

FSD generalforsamling FSD s 62. ordinære generalforsamling, afholdt på Hotel Pejsegården i Brædstrup, onsdag den 5. oktober 2011, kl

Referat af bestyrelsesmøde d. 19. november 2006

Vi har holdt 5 bestyrelsesmøder i løbet af året, og referaterne er lagt ind på hjemmesiden.

Dansk Sportsdykker Forbund Medlem af CMAS Confederation Mondiale des Activit es Subaquatiques. DIF Danmarks Idræts-Forbund

2. Formandens beretning. Formanden bød velkommen til den ordinære generalforsamling.

Referat af generalforsamlingen den 17/ kl på Hotel Viking

Referat fra generalforsamling i Petanqueklubben Nordjylland

Generalforsamling. Torsdag den 24. september 2015 kl i Cafe Niffen i klubhuset

Referat af bestyrelsesmøde d. 24. september 2006

Referat fra generalforsamlingen torsdag d. 27. september 2007

Referat af ordinær generalforsamling. Grenaa & Anholt Vandforsyning A.m.b.A.

REFERAT af. Forbundsmøde 2019 afholdt på. DLG-FAF Hvidkærvej Odense SV. Søndag d. 7. april 2019 kl

Grundejerforeningen i Lodshaven

Kirke Hyllinge Antennelaug DK 4070 Kirke Hyllinge

KFK Generalforsamling Referat

Referat fra Generalforsamling i EiD 31. marts 2014 kl i Djøfs lokaler

Vejlaget Bispebjærg By

Referat fra generalforsamling i Dansk Sankt Bernhard Klub lørdag d. 29. marts 2008 kl. 11,00.

Ordinær generalforsamling afholdt onsdag den 20. marts 2019 kl i kulturhuset Skovlunde Syd-centeret.

Referat Ekstraordinær generalforsamling Blokhus Golf Klub Tirsdag den 29. november 2011 Nordstjernen, Blokhus, kl

Referat fra ordinær generalforsamling i Dragør Golfklub afholdt torsdag den 5. marts 2009 kl. 19:00 på Dragør Skole, Vestgrønningen, 2791 Dragør.

Til interessenterne i I/S Veksø Vandværk

Ad dagsordenens pkt. 1. Valg af dirigent.

Referat fra ordinær generalforsamling i Grundejerforeningen Nøddeparken onsdag den 26. februar 2014

Politihjemmeværnets Støtteforening Øst for Storebælt

Grundejerforeningen Hyrdeengen

Glostrup, den SA Referat Dato: kl

IFU SeniorKlub. Referat fra generalforsamling hos IFU den 22. april 2015, kl

Referat af generalforsamlingen i Birkegårdens Grundejerforeningen

Bueskydning Danmark. Årsrapport CVR-nr Årsrapporten indeholder 17 sider

Formand Poul Erik Jakobsen bød velkommen til de fremmødte og gik derefter direkte over til dagsordenen.

AFHOLDT DEN 19. MARTS 2002 PÅ SKOVLUNDE MEDBORGERHUS 4. AFLÆGGELSE AF DET REVIDEREDE REGNSKAB

GenerAlforsamling 2012

Dansk Sejlunions bestyrelse Referat

Albertslund Senior Idræt

Referat af generalforsamlingen d. 03/ Øvrige noter og kommentarer er sammenfattet i pkt. 10 Eventuelt

Tid: Den 11. marts 2006, kl Sted: Bromølle Kro, Slagelsevej 78, 4450 Jyderup.

Ole Kaae, Iniz Tvillinggaard og Grethe Gottlieb blev valgt til stemmetællere.

REFERAT ORDINÆR GENERALFORSAMLING HØRSHOLM GOLFKLUB AFHOLDT 10. MARTS 2015, KL I STALDEN

Der kom en kommentar vedr.lønbudgettet fra svømmeafdeling. Kommentar: Der er budgetteret en smule forsigtig.

Ordinær generalforsamling i. Lyngby Volleyball. Mandag den 7. oktober kl i Engelsborghallen, Engelsborgvej 93, 2800 Kongens Lyngby

GRUNDEJERFORENINGEN ASEN v/formand Jan Sørensen Dværghøjen 3, 4700 Næstved Tlf Internet: .:

Referat fra ordinær generalforsamling i Birkegårdens grundejerforening

DHF generalforsamling lørdag d. 1. feb Godkendelse af dagsorden, samt indkaldelsen. Godkendt af de 11 fremmødte. Inkl. Bestyrelsen.

Center. Generalforsamling den 9. februar 2010 Rødovre Bowlinghal.

Referat fra generalforsamling i Socialpædagogerne Lillebælt d. 28. oktober 2013

Generalforsamling Holte Roklub Onsdag den 6. februar 2013 kl i klubbens lokaler.

Slægtshistorisk Forening Vestsjælland

REFERAT ORDINÆR GENERALFORSAMLING 2016 DCH, KREDS 6

Finaler HSR - 16 deltagere Nr. 1 Bo Steimann 103 Bo Steimann 98 Nr.16 Emil Store 84 Johan Weiss 94 Nr. 8 Johan Weiss 106 Johan Weiss 100 Nr.

2. Valg af stemmeudvalg Følgende blev valgt til stemmeudvalg: Majken Lindemann, HFK Catharina Winterberg, Trekanten

Referat af ordinær generalforsamling i SKS tirsdag den 6. marts 2012

Referat af KFD s ordinære generalforsamling tirsdag d. 30. januar 2018

Repræsentantskabsmøde den 4. december 2012, kl Hotel Søfryd, Søfrydvej 8-10, 4040 Jyllinge. Jan Spohr, Bettina Djarlslund og Thomas B.

Referat Ekstraordinær generalforsamling Egense Sejlklub søndag den 5. marts 2017 vedr. vedtægtsændringer og eksklusion

Referat fra generalforsamlingen den 7. april 2018 i Danske Vandværker Region Nord, afholdt på Hotel Comwell Sport Rebild Bakker.

Referat af den ordinære generalforsamling i 3F-Roskildeegnen tirsdag den 19 marts 2013

Referat af den ordinære generalforsamling for Team HK Køge den 26 februar 2014

PROTOKOL GENERALFORSAMLING

Ordinær generalforsamling i. Lyngby-Gladsaxe Volley

1 Maja Jager Bye. 8 bane Anne Marie Laursen bane Stine Pedersen. 3 bane 13. 1/4 semi Guld. Maja Jager. bane 12.

KL PÅ ROSENGÅRDSKOLEN. REFERAT FRA GENERALFORSAMLINGEN.

REFERAT AF GENERALFORSAMLING I DANSKE NATURISTER DEN 4. FEBRUAR 2007 I ÅRHUS. 2. Fremlæggelse af bestyrelsens beretning til godkendelse

FOA Sydsjællands ordinære generalforsamling 28. november 2018 kl

GENERALFORSAMLING. Referat fra generalforsamling i biografforeningen Sofarækken Søndag den 12. marts Dagsorden. 1.

DM gruppe resultat for 70meter

Referat af ordinær generalforsamling for Baunevejens Grundejerforening Mandag den 24/

Åens Grundejerforening.

Referat fra Grindsted Gokart Klubs generalforsamling 2004

Transkript:

Dansk Bueskytteforbund Idrættens Hus Brøndby Stadion 20 DK 2605 Brøndby Tlf.: +45 43 26 27 28 Fax: +45 43 26 27 29 Hjemmeside: www.dbsf.dk E-mail: dbsf@dbsf.dk REFERAT af Forbundsmøde 2008 afholdt på Hotel Scandic Kolding Kokholm 2 6000 Kolding Søndag d. 6. april, kl. 10.00

Forbundsmøde d. 6. april 2008 Dagsorden 1. Valg af dirigent og mødesekretær 2. Valg af 3 repræsentanter til stemme- og mandatudvalg 3. Optagelse af nye foreninger 4. Aflæggelse af beretninger 4.1 Bestyrelsen 4.2 Breddeudvalget 4.3 Eliteudvalget 4.4 Lovudvalget 4.5 Dommerudvalget 5. Regnskab, økonomiansvarlige forelægger: 5.1 Det reviderede regnskab og status for 2007 5.2 Fastsættelse af kontingent til forbundet 5.3 Budgetforslag 2008 og 2009 6. Behandling af indkomne forslag 7. Valg af bestyrelsesmedlemmer og 2 suppleanter: Forbundets næstformand Eliteidrætsudvalgets formand Et bestyrelsesmedlem (Sjælland) 1. suppleant 2. suppleant 8. Valg af nedsatte udvalg: 2 medlemmer af Breddeidrætsudvalget i år 3 2 medlemmer af lovudvalget godkendes/vælges 2 medlemmer af Dommerudvalget Dommer øst og vest 1 medlem af Eliteidrætsudvalget 1 medlem af amatør- og ordensudvalget (3 årig periode) 2. suppleant til amatør- og ordensudvalget 9. Valg af revisor. 1. Intern revisor 1. revisorsuppleant 2. revisorsuppleant 10. Fastsættelse af: 10.1 Tilmeldingsafgift for FITA-runden 10.2 Næste Forbundsmøde 11. Eventuelt

Mødet startede kl. 10. Dansk Bueskytteforbunds formand Rolf Lind åbnede mødet og bød velkommen. Ad. 1 Valg af dirigent og mødesekretær Jan Darfelt (JD)), Danmarks Idrætsforbund, blev valgt som dirigent og Helle Jakobsen, DBSF, blev valgt til mødesekretær. JD takkede for valget og konstaterede, at det ser ud til, dagsorden m.m. var udsendt i henhold til forbundets love samt at der var 82 stemmer til stede i salen. Ad. 2 Valg af 3 repræsentanter til stemme- og mandatudvalg Torben Olsen (Herning Bskl.), Bent Gormsen (Hillerød Bskl.) samt Peter Rygaard blev valgt. Ad. 3. Optagelse af nye foreninger Ingen nye foreninger Ad 4. Aflæggelse af beretninger Rolf Lind (RL) oplyste, at han i år havde valgt at henvise til de udsendte skriftlige beretninger. Kommentarer samt spørgsmål hertil ville kunne stilles efter frokost. RL oplyste, at der den kommende onsdag vil blive afholdt møde med FITA omkring afholdelse af World Cup finalen 2009 i Danmark. Wonderful Copenhagen er kontraktunderskriver, og sammen med Sports Event Denmark finansierer de to organisationer de 1,3 mio. kr. som arrangementet vil komme til at koste Danmark. Præmiepenge, transport af skytter samt alt teknisk udstyr betales af FITA. RL opfordrede alle klubber til at få deres medlemmer til at tage til København og se arrangementet. Cuppen vil blive vist live på TV over hele verden. RL oplyste herefter, at han med udgangspunkt i beretningerne og de spørgsmål, der stilles deri samt tidligere års beretninger og de ting, der her har været drøftet, har forsøgt at lave et oplæg til et gruppearbejde nogle spørgsmål, som deltagerne bedes tage stilling til. I hver gruppe vil der være et bestyrelsesmedlem, der skal være mødeleder samt efterfølgende referere gruppens konklusioner til RL, der efter frokost så vil gennemgå dem for forbundsmødet. Konklusionerne vil blive samlet i et idékatalog, som vil blive udsendt til klubberne og som bestyrelsen efterfølgende vil bruge som redskab til at arbejde videre ud fra. RL gennemgik herefter spørgsmålene, opfordrede deltagerne til at tage spørgsmålene/deres notater med hjem til deres egne bestyrelser og drøfte de samme ting og deltagerne blev efterfølgende sendt ud i de forskellige grupper. Spørgsmålene vedhæftes nærværende referat. Efter frokosten gennemgik RL kort alle svar /inputs fra de forskellige grupper. RL valgte at gøre dette, da deltagerne evt. gerne ville kommentere noget undervejs, se hvad de andre grupper var kommet frem til eller måske få nogle idéer med hjem. Alle svar vil - som tidligere nævnt - blive samlet i et idékatalog der vil blive udsendt til samtlige klubber, samt lagt på nettet og vil derfor ikke blive refereret her. RL overlod herefter ordet til JD, der spurgte, om der var nogen, der havde nogle kommentarer både til det lige gennemgåede men også til de udsendte beretninger. Poul Heinsen (PH), KBL udtalte, som kommentar til formandens beretning, at KBL ikke er kommet smertefrit igennem de nye sikkerhedsregler, idet de er blevet nødt

til at flytte deres baner ud til Amager. Det betyder for dem, at de, hver gang de rykker fra indendørs til udendørs, mister ca. 50 medlemmer. PH henviste derudover til, at alle sportsgrene i disse tider mister medlemmer og spurgte til, om vi ikke bare skal slappe af, være det vi er og få det til at blive godt. I forbindelse med Eliteudvalgets beretning ønskede han at vide, hvor mange personer, der pt. er på. Og fra breddeudvalget savner de i KBL, at de foldere, der tidligere blev lavet bliver opdateret f.eks. en om fysisk træning eller om trimning. Torben Olsen (TO), Herning Bskl. var glad for det nye tiltag med gruppearbejde, ville dog gerne have haft spørgsmålene tilsendt i forvejen. TO udtalte herefter, at han er stor modstander af fjerne al behandling af lovforslag bortset fra kapitel 1 fra forbundsmødet, da han mener, Forbundsmødet er det overordnede organ, der udstikker de regler og vedtægter, der arbejdes under i DBSF. Han tror ikke på, at en evt. arbejdsgruppe vil kunne udvise den kontinuitet i lovgivningen, som der bør være. Han foreslår i stedet, at Forbundsmødet udvides til 2 dage, hvoraf den ene dag kan bruges til gruppearbejde. Henny Jeremiassen (HJ), ARCUS vil gerne have uddybet, hvordan man specifikt har tænkt sig, at den nye struktur omkring lovudvalget skulle være. Rolf Lind (RL) kommenterede herefter bemærkningerne: Til PH s forslag om at hvile i sig selv vil RL fastholde sin tidligere holdning om, at jo flere vi er, jo større gennemslagskraft har vi. Vi har pt. 7 skytter på Elitecentret, men det er jo specielt Team Danmarks penge, der bruges hertil. Derudover har vi afholdt en del skyttekurser, Kim fra Korea været her, John Dudley fra USA, og derudover har der været afholdt en del aktiviteter, der ligger i grænsefeltet mellem elite og bredde, idet det er svært at skelne mellem, hvad der er hvad. Ungdomsprojektet samt senior og ungsenior projekter rækker ind i eliten. RL medgav TO, at det kunne have været godt, om spørgsmålene var sendt ud inden Forbundsmødet. RL havde i år ikke tilføjelser til de skriftlige beretninger og der er ikke grund til at gentage de allerede udsendte beretninger. Idéen med focusgrupperne kom et par uger inden og da der i år ikke var så mange lovforslag, var det derfor praktisk muligt. Såfremt vi vælger at holde fast i denne nye form, så er det en god idé at sende forslagene ud inden Forbundsmødet. Mht. at fjerne lovforslagene på Forbundsmødet: Alle mennesker har deres egne, meget faste holdninger og vi bruger en masse tid på at diskutere, hvad nogle kan opfatte som petitesser, hvorefter vi alligevel skal stemme om forslagene. RL er godt klar over, at det kan virke en anelse udemokratisk, men på den anden side mener han også, at vi må have tillid til, at det lovudvalg vi nedsætter, kan behandle det her. Det er på samme måde, det fungerer med bylaws i FITA. Man kan sende forslag ind til lovudvalget, de kigger på det, vurderer om det har relevans, udarbejder en formulering, sender det videre til bestyrelsen, der så evt. indfører det. Man kan så evt. på Forbundsmødet vælge at sige nej til det men der skal ikke diskuteres om det. Formålet med at fjerne disse diskussioner fra Forbundsmødet er at få nogle mere visionære Forbundsmøder, hvor vi kan diskutere vores Forbund og ikke om man skal skyde 12 eller 13 meter. Beretningerne blev herefter godkendt.

Ad. 5. Regnskab, økonomiansvarlige forelægger: Da Steen Jørgensen (SJ) ikke var til stede, blev regnskabet på hans vegne fremlagt af RL. RL understregede, at regnskabet efter udsendelse til foreningerne er blevet underskrevet af hhv. bestyrelsen og kritiske revisorer. 5.1 Det reviderede regnskab og status for 2007 Regnskabet udviser et overskud på 183.000 mod et budgetteret underskud på 302.000. RL betragter det som et udtryk for en økonomisk bevidsthed vi bruger ikke flere penge end der er behov for, og vores egenkapital er på kr. 1.579.000. RL gennemgik herefter kort regnskabet, redegjorde for forskellige poster og opfordrede i den sammenhæng til, at flere tager uddannelsen som dommer, samt at regionerne bliver bedre til at udnytte det midler, der er afsat til dem. Der var efterfølgende et par uddybende spørgsmål til nogle af noterne: Poul Heinsen (PH), KBL ville gerne have uddybet, hvad det beløb, der fremgår af Note 10 scoringssystem er blevet brugt til, Note 12 trænerhonorar og transport, hvad er hvad - samt Note 16 hvad er sociale udgifter. RL svarede hertil, at Note 10 - beløbet til scoringssystemet er en forudbetaling til Danage 55 håndholdte scoringstavler. Resten betales ved levering i 2008. Note 12 Det fremgår af underbilagene 63.000 til løn og 26.000 til transport Note 16 Sociale udgifter er en form for løn til skytterne, så de kan leve på centret. Tilskud til husleje, mad og drikke og det er 100% Team Danmark finansieret. Torben Olsen, Herning ønskede, at det blev gjort valgfrit at få bladet Bueskydning. Hans skytter finder de oplysninger de skal bruge på Internettet. Henny Jeremiassen, ARCUS efterlyste en blanket, så man lettere kunne søge de regionale tilskud. RL svarede vedr. bladet at han, på de tilkendegivelser, der var fremkommet tidligere på dagen i focusgrupperne, fornemmede, at der er et flertal, der gerne vil beholde bladet i en eller anden form og det vil bestyrelsen arbejde videre med. Med hensyn til de regionale midler, skal DBSF være bedre til at meddele regionerne om mulighederne for tilskud samt gøre det lettere for dem at søge. Regnskabet blev herefter godkendt. 5.2 Fastsættelse af kontingent til forbundet RL foreslog, at det tidligere vedtagne kontingent på 240 kr. for voksne og 180 kr. for børn blev fastholdt. Steffen Thorkildsen (ST), ARCUS foreslog som det første, at der byttes rundt på punkterne 5.2 og 5.3 så vi først finder ud af, hvad der skal bruges af penge og dernæst, hvad man så må betale i kontingent, for at få de ting. Han foreslog herefter, at man, med baggrund i de seneste års overskud, fastsatte kontingentet til 160 kr. for voksne og 120 kr. for børn, så det stemmer bedre overens med det faktiske regnskab og ikke budgettet.

RL svarede hertil, at han måtte give ST ret i, at der bør byttes rundt på punkterne. Derudover svarede han, at det vil blive svært at sætte kontingentet op, såfremt man først har sat det ned og vi risikerer i så fald i løbet af nogle år at komme til at mangle penge og må så skære dybt i aktiviteterne. Der vil de kommende år blive fremsat en ny elitepolitik og en ny måde at gøre tingene på fra Team Danmark. Det giver allerede nu os og flere andre små forbund store diskussioner omkring egenfinansieringen. Vi har pt. en egenfinansiering på elitedelen på ca. 35 % - Team Danmark vil gerne have den op på 45 %. Så hvis vi fortsat ønsker bevægrum, ønsker han det nuværende kontingent fastholdt. Bestyrelsens forslag blev herefter vedtaget. 5.3 Budgetforslag 2008 og 2009 RL henviste til det udsendte materiale, og specielt til hvorledes tallene ser ud uden Team Danmarks tilskud hvoraf det fremgår, at vi stadig bruger flest penge på bredden. Henny Jeremiassen, ARCUS (HJ) ville gerne have uddybet, hvad den øgede udgift til landstræner skyldes. RL svarede hertil, at, efter aftale med Team Danmark, vil Bo Steimann blive deltidsansat på Elitecentret, med det formål at være med til at udbrede elitecentret til resten af vores organisation. Bo skal ud til klubberne. I og med vi nu er et udviklingsforbund er det også vigtigt at vi fører den viden vi opsamler på centret ud til klubberne. Budgettet blev herefter vedtaget. Dagsordenen blev herefter suspenderet, og hædersbevisningerne blev overdraget ved Rolf Lind Som noget nyt har Danage of Scandinavia valgt at sponsorere forbundets ungdomspokal med et kontant beløb. Rolf Lind takkede for denne opbakning til de unge skytter og dermed til forbundets ungdomsarbejde. DBSF s og Danage of Scandinavia s Ungdomspokal 2008 gik til Thor Sørensen, Brande Bsk. for hans gode resultater, for at være et godt socialt menneske, en god kammerat, et venligt menneske, en person, som godt vil være med til at udbrede buesporten. RL overrakte herefter Thor en graveret vase samt en check fra Danage på 5.000 kr. Jubilæumspokalen 2008 gik til Martin Damsbo, Brande Bsk. for hans fantastisk gode resultat VM bronze medalje i Leipzig. Præmien en graveret vase blev herefter overdraget til Mette Klingenberg, da Martin desværre ikke kunne være til stede. Herefter blev nålene, som gives til personer, der har udført et stort arbejde indenfor bueskydning, uddelt. En bronzenål gik til Margaret Bang, Lavia-Odense der var indstillet af klubben for hendes store arbejde for klubben. MB var ikke til stede og nålen blev i stedet overdraget til Finn Larsen, der ville sørge for at den blev overdraget til hende. Endnu en bronzenål gik til Preben Andersen fra TIK. Preben er en ildsjæl i TIK, står for meget af materiellet, banerne, er stævnearrangør etc. PA var ikke til stede, og nålen blev i stedet overdraget til en repræsentant fra TIK.

Den tredje bronzenål gik til Otto Zebitz, der er blevet indstillet af sin klub, Viking, for sit virke som klubmand, dommer, skytte, underviser og træner. OZ fik herefter overdraget nålen. En sølvnål gik til Bjarne Jensen - den dommer, der har været i dommergerningen længst. Han har startet Glostrup Bskl., været formand for København og er nu ved at starte en bueklub i Greve. BJ var desværre i Australien, så den vil blive udleveret senere. En guldnål gik til Villy Hengeberg, der er blevet indstillet hertil af sin klub, for det ekstraordinært store arbejde han har lavet for klubben gennem en menneskealder og DBSF kan 100 % bakke op omkring det. VH fik herefter overdraget nålen. Et æresmedlemsskab blev herefter tildelt Erik Hjortebjerg. EH startede i 1982 som skytte i Lavia-Odense og har siden haft utallige poster i forbundet bl.a. som formand og senest som viceformand. EH har nu valgt at træde af og som en gestus for hans store virke i forbundet gennem mere end 30 år vil DBSF gerne takke ham ved at udnævne ham til æresmedlem af DBSF. Alle æresmedlemmer, Bent Gormsen, Ib Gilberg og Erik Hjortebjerg fik herefter udleveret en erindringsgave. Ad. 6 Behandling af indkomne forslag Forslag 1 fra Vejen Bskl. Ændring omkring National Buejægerklasse bl.a. indførsel af max trækvægt på 80 pund. Samt ændringsforslag fra Herning der mener, at det udstyr der benyttes, når der skydes buejægerklasse skal være så buejagtrelateret som overhovedet muligt. Indførsel af en max trækvægt på 80 pund vil betyde, at skytter kan stille op til et stævne med udstyr, der ikke må benyttes ved jagt. Forslag 1 blev ikke vedtaget og Herning trak derefter deres. Forslag 2 fra Lovudvalget Specificering af afstandene ved en 70m runde, så de modsvarer FITA s 70m runde. Afstandene i denne runde skal bruges som grundlag for OL runden og finaleskydning Forslag 2 blev vedtaget Ad. 7 Valg af bestyrelsesmedlemmer og 2 suppleanter: Forbundets næstformand Morten Holm-Nielsen er valgt for 2 år Eliteidrætsudvalgets formand Sanne Rahbek er valgt for 2 år Breddeudvalgsformand Finn Larsen er valgt udenfor tid for 1 år Et bestyrelsesmedlem (Sjælland) Klaus Lykkebæk er valgt for 2 år Et bestyrelsesmedlem (Fyn) David Hauge er valgt udenfor tid for 1 år 1. suppleant Kasper H. Christensen, Århus Bskl. er valgt for 1 år 2. suppleant - Jesper Lie, Aalborg Bskl. er valgt for 1 år Ad. 8 Valg af nedsatte udvalg: 2 medlemmer af Breddeidrætsudvalget David Hauge, Brande Bsk og Jakob Ruud Poulsen, Aalborg Bskl. valgt for 2 år 2 medlemmer af lovudvalget godkendes/vælges Flemming Skjoldborg, Randers Bskl. blev udenfor tid valgt for 1 år som formand og Bjarne Strandby, Silkeborg Bskl. samt Carsten Schultz-Nielsen blev godkendt som menige medlemmer for 2 år.