Hvor julens krydderier kommer fra

Relaterede dokumenter
Mad- og måltidstraditioner til jul

Den moderne jul - En nyfortolkning af julen

Sanseposer - indpakket duft, tekstur og smag

Den søde juletid er bagetid

Forløb: Tilsmagning Aktivitet: Opfind din egen drik Fag: Madkundskab Klassetrin: Indskoling Side: 1/16. Opfind din egen drik

Smagen af jul. Smag. Lav. Snak. Læs. Skriv. Fag. Madkundskab, klasse. Faglige temaer. Introduktion. Kompetenceområder og faglige temaer

Madkundskab. ÅRSPLAN MADKUNDSKAB Kompetenceområdet Madlavning

Den søde juletid er bagetid

Duften af jul - et memory-spil med julens dufte

Erkend de 5 grundsmage

2 Eleven kan skelne mellem sanserne/ forskellige grundsmage, Smag og behag. konsistens og aroma (Del 1)

MADKUNDSKAB smag på skolehaven SIDE 1 MADKUNDSKAB. Smag på skolehaven

Juice og pulp - brug din fantasi

Månedens Smag: December

Månedens smag: September af Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum

Forløb: Smagen af løg Aktivitet: En kreativ løg-ret Fag: Madkundskab Klassetrin: Mellemtrin, Udskoling Side: 1/7. En kreativ løg-ret

Rizza. Aktivitet med dialogoplæg og billeder. Forfattere: Pia Styrbæk, Klavs Styrbæk Redaktør: Cathrine Terkelsen

Madkundskab. ÅRSPLAN MADKUNDSKAB Kompetenceområdet Måltider og madkultur. Eksempler på læringsmål

Identificer naturens smagsskatte med alle sanser

Madkundskab Fælles Mål

Sensorik Et strategisk værktøj til kvalitetsudvikling og bedre ernæring

Forfattere: Cathrine Terkelsen Redaktør: Thomas Brahe Info: Inspiration og illustrationer: Heidi Olsen Råvarekendskab, De fem grundsmage, Smagslege

Beskrivelser: Smagsbeskrivelser

Man smager med alle sanser

Smagens Dag 2015 Smag til

Eleven kan sammenligne den danske og den jordanske madkultur.

Hillerødmesterskaber i madkundskab 2014

UD SKO LING LOMA UD SKO LING LOMA UNDER VISNING SUND UNDERVISNING LOMA MAD CASE SUND LOMA-MAD OG PROTEINER

Vi finder urter i naturen og eksperimenterer med tilsmagning af suppe!

Smagens Dag Smag med chokolade. Lærervejledning

At smage med næse og øjne

Erindringer: Smagserindringer

Duften af jul - et memory-spil med julens dufte

smage-5-kanten grundsmage og sanser

Mad og sundhed. Eleven kan træffe begrundede madvalg i forhold til sundhed

Månedens Smag: Oktober

Månedens smag: August af Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum

og dermed kan udvikle deres sensoriske erfaringer, der er grundlag for at kunne agere i madområdet med det komplekse udbud af fødevarer.

SPISETID VISION FOR MAD OG MÅLTIDER I HVIDOVRE KOMMUNE

SMAG for KARTOFFEL. Lærervejledning

Smag smagen Lærervejledning

Temaet for Smagens dag 2011 er: Smag på sæsonen

BilagBUV_140904_pkt Spisetid Vision for mad og måltider i Hvidovre Kommune

Naturens spisekammer: Æbler hvordan gemmer vi sæsonens frugt?

Smagens Dag Smagens Kemi. Workshop 1: Oplev de fem grundsmage. Smag på sukker, citronsaft, salt, rucola og løvstikke.

Sank ramsløg og lav pesto

Når du smager på mad, tænker du næsten altid på smagssansen. Men du bruger alle dine fem sanser, når du spiser og vurderer smagen.

Smagens Dag Smag med chokolade. Intro. Workshop 1 De 5 grundsmage. Du skal opleve smagens 5 grundsmage: sødt surt salt bittert umami

Min spisehistorie. Erfaringer med måltider Mad med fisk

Madkundskab. ÅRSPLAN MADKUNDSKAB Kompetenceområdet Mad og sundhed

Vores forslag giver mulighed for at arbejde med flere elementer hentet fra bekendtgørelsen (her skrevet med kursiv):

Forløb: Smagen af løg Aktivitet: Hvad ved vi om løg? Fag: Madkundskab Klassetrin: Mellemtrin, Udskoling Side: 1/20. Hvad ved vi om løg?

SMAG I FOLKESKOLENS NYE FAG MADKUNDSKAB

Sankning: Hvad er det?

Blindsmagning - beskriv hvad du smager

Børn er ikke kræsne - det er de voksne

Preserving the seasons

TEMA: DANSK OG ETIOPISK MADKULTUR

Månedens Smag 2018 Skikke og traditioner i februar

restaurant gocook en madkundskabsaktivitet Hvad skal du gøre som lærer?

Læseplan for valgfaget madkundskab

Opgave 1: Lav 100% din havregrød

På besøg i et supermarked

agurk gulerod grøntsager

EAT på skemaet Opgaver/Indskoling. Frugt og grønsager

Om Æblet. Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab

Emne Ide Fællesmål Værdig grundlag Sommer mad.

Smagen i centrum. Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Nr Udviklet af: INSPIRATIONSMATERIALE: Smagen i centrum

Kampen om madvanerne. Undersøgelse af Ny Nordisk Hverdagsmad lærervejledning

Reventlow Lille Skole

- -

Nye mål og Madkundskab

Til middag hos... Aktivitets-overview

Mad- og måltidspolitik i Børnehusene Humlebæk

SPIS DIN BY. Spiseligt ukrudt på Vesterbro. byhoest.dk

SMAG MADKUNDSKAB LYST TIL AT LÆRE

BYENS KØKKEN PÅ BLOMSTERFESTIVAL

Tid til velsmagende sundhed

SMAG I MADKUNDSKAB. Karen Wistoft. Lektor, Institut for Uddannelse og Pædagogik, AAU Professor, Institut for Læring, Grønlands Universitet

UNDERVISERARK / FACIT

Læseplan for valgfaget madværksted. 10. klasse

Vi samler billeder og laver katalog/planche/novelle

Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest)

Månedens Smag 2019 Smag på egnsretter i august

Nr. 1 - Michael Pedersen. Forret

Madens betydning for mig Mad ud fra grundopskrift

Kardemomme. Kommen Muskatnød- og -blomme Nelliker

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Smagsoplevelsen af drikkevaren i samspil med maden

Smagens Dag 2014 Gem Smagen

- missbagel.dk - kavamerica.com

OPSKRIFTER FORLOREN HARE MED VILDT SAUCE. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 48 MESTERSLAGTERENS. Sæt haren i ovnen, ved 225 C i ca. ½ time.

Guide til danske råvarer

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen

viden vækst BAlAnCe Kødsovs lærervejledning 7 OPSKRIFTER MED KØDSOVS Kødsovs - lærervejledning 1/8

livretter - med kartofler Lærervejledning Formål med læremidlet Læremidlet består af: Mål for undervisningen

NATUR/TEKNOLOGI HØSTDAG I SKOLEHAVEN SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI. Høstdag i skolehaven

Smagen af det levende sprog

Spørgeskema: køkken. Serverer køkkenet grønt tilbehør til det varme måltid? Ja, dagligt

MØRT OG IKKE TØRT - STEGNING AF KØD

Årsplanen er udarbejdet, så den følger kompetenceområderne fra klasse i overensstemmelse med Fælles Mål.

Transkript:

Vist 1 Diskutér i plenum, hvad et krydderi egentlig er, og hvorfor vi bruger krydderier i madlavningen. Tag udgangspunkt i elevernes viden. Læs mere om krydderier i den uddybende tekst. 2 Inddel eleverne i grupper på cirka tre. 3 Tildel hver gruppe et (jule)krydderi. Tag evt. udgangspunkt i disse: kanel, kardemomme, nelliker, stjerneanis og allehånde. 4 Introducér eleverne til opgaven: De skal i grupper researche på (jule)krydderiet med udgangspunkt i en række spørgsmål. De skal udvælge en ret, som de synes, er særlig interessant og forbundet med dette krydderi. Herefter skal de skrive en indkøbsliste, så de kan tilberede retten den efterfølgende undervisningsgang. Før og under tilberedningen af retten, skal eleverne sammensætte og udforme en plakat, en PowerPoint eller tilsvarende, som viser de væsentligste informationer om krydderiet, og forberede et kort oplæg, hvori de kan præsentere dette. På Youtube findes korte videoer formidlet til børn på engelsk, hvori man kan se, hvordan krydderierne dyrkes og høstes. Disse kan evt. indgå. 5 Opsøg viden om krydderiet, find ret og skriv indkøbsliste. 6 Påbegynd arbejdet med udarbejdelse af plakat. 7 Tilbered retterne, og udarbejd præsentationen af krydderi og ret. Skjult en som pdf

Skjult Vist 8 Præsentér på skift plakat, krydderi og ret. 9 Smag på retterne, og diskutér deres smage undervejs med udgangspunkt i jeres viden om smag og sanser. en som pdf

1 Skjult Vist Diskutér i plenum, hvad et krydderi egentlig er, og hvorfor vi bruger krydderier i madlavningen. Tag udgangspunkt i elevernes viden. Læs mere om krydderier i den uddybende tekst. Hvad er et krydderi egentlig? Hvad bruger vi krydderier til? Hvilke krydderier kender I? 2 Inddel eleverne i grupper på cirka tre. 3 Tildel hver gruppe et (jule)krydderi. Tag evt. udgangspunkt i disse: kanel, kardemomme, nelliker, stjerne anis og allehånde. 4 Introducér eleverne til opgaven: De skal i grupper researche på (jule)krydderiet med udgangspunkt i en række spørgsmål. De skal udvælge en ret, som de synes, er særlig interessant og forbundet med dette krydderi. Herefter skal de skrive en indkøbsliste, så de kan tilberede retten den efterfølgende undervisningsgang. Før og under tilberedningen af retten, skal eleverne sammensætte og udforme en plakat, en PowerPoint eller tilsvarende, som viser de væsentligste informationer om krydderiet, og forberede et kort oplæg, hvori de kan præsentere dette. På Youtube findes korte videoer formidlet til børn på engelsk, hvori man kan se, hvordan krydderierne dyrkes og høstes. Disse kan evt. indgå. Tag evt. udgangspunkt i følgende undersøgende spørgsmål: Beskriv krydderiets smag. Hvad minder smagen jer om? Hvor stammer krydderiet fra? (fortsættes) en som pdf

4 Skjult Vist (fortsat) Hvad er krydderiet fremstillet af? (blade, frø, frugter, bark, stilk, rod?) Hvordan er krydderiet dyrket? Hvilke måltidsanledninger forbindes krydderiet særligt med? (dessert, hovedret, særlige anledninger, højtider, andet?) I hvilke kulturer er krydderiet særligt populært, og hvilke retter er det her særligt anvendt i? Er der øvrige ting, som er særligt interessant ved dette krydderi? 5 Opsøg viden om krydderiet, find ret og skriv indkøbsliste. 6 Påbegynd arbejdet med udarbejdelse af plakat eller præsentation. 7 Tilbered retterne, og udarbejd præsentationen af krydderi og ret. 8 Præsentér på skift jeres krydderi og ret. 9 Smag på retterne, og diskutér deres smage undervejs med udgangspunkt i jeres viden om smag og sanser. Hvordan dufter retten hvad minder den jer om? Hvilke smage indgår i retten er den salt, sød, surt, bitter, umami? Hvordan kan rettens konsistens beskrives? Hvordan vil du vurdere smagen af dette krydderi i netop denne ret? Hvilke andre rette, som I kender, kunne man evt. anvende dette krydderi i? Hvorfor kunne det anvendes i disse rette hvad ville det kunne bidrage med til smagsoplevelsen af retten? en som pdf

NB! Denne aktivitet er delt over to undervisningsgange, da det er eleverne, som skal skrive indkøbslister. A3 ark i hvid et til hver gruppe. en som pdf

I aktivitet 3 blev der arbejdet introducerende med julens smage, så i denne aktivitet skal eleverne lære mere om de krydderier, som typisk anvendes til jul. Eleverne skal opnå viden om krydderiernes smag, hvor krydderierne stammer fra, hvordan de dyrkes samt hvordan de anvendes i retter i forskellige mad- og måltidskulturer. Elevernes kendskab til krydderierne skal føre til, at de senere kan eksperimentere med krydderierne i madlavningen på et velfunderet grundlag. Fra Fælles Mål sigtes mod i hvert fald følgende færdigheds- og vidensmål: Fødevarebevidsthed: Eleven kan redegøre for almindelige råvareres smag og anvendelse Eleven har viden om råvaregruppers smag og anvendelse Smag og tilsmagning: Eleven kan tilsmage og krydre maden Eleven har viden om tilsmagning og krydring Måltidskultur: en som pdf Eleven kan præsentere eksemplariske måltider fra forskellige kulturer Eleven har viden om tids- og steds- bestemte mad- og måltidskulturer

Til julen hører et en række dufte og krydderier. Det interessante er, at når duften og smagen af disse krydderier opleves uden for juletid, kan det for mange lede tankerne over på særlige juleoplevelser forbundet med en traditionel dansk jul. Men selvom mange forbinder disse krydderier med særlige jule-oplevelser og en traditionel dansk jul, så er de fleste af disse smage og krydderier faktisk af eksotisk oprindelse. Krydderiernes fysiske egenskaber og historie Nedenstående er ikke en udtømmende liste i forhold til krydderiernes fysiske egenskaber og historie, men mulige afsæt til temaer, som knytter sig til disse. Og eleverne kan eventuelt inspireres til at arbejde med de opridsede temaer. Krydderier som middel til tilsmagning Et krydderi kendetegnes som et stof eller et produkt, som indeholder stærke smags- og lugtestoffer (Pedersen & Fakstorf, 2010). Krydderier tilsættes mad og drikkevarer for at give en tiltalende lugt og smag. Krydderier kan både betragtes i bred forstand som bl.a. salt, sukker, kaffe, eddike, honning, chokolade, chutney mm. Men almindeligvis omfattes krydderier som plantedele indeholdende skarpsmagende eller bitre ingredienser, eller æteriske olier (Pedersen & Fakstorf, 2010). Et krydderi kendetegnes som ofte ved at være tørrede råvarer, hvorimod krydderurter kendetegnes som planter, der anvendes både friske og tørrede. Et krydderi kan bestå af alle dele fra planten: rødder, rodstokke, blade, bark, blomster, blomsterknopper, frugt, frø samt hele planten (Pedersen & Fakstorf, 2010). en som pdf (fortsættes)

(fortsat) Krydderier som handelsvare Handel med krydderier har siden oldtiden haft stor betydning for hele verden. Handlen var dengang utrolig indbringende, fordi krydderier var meget dyre. Derfor var krydderier dengang kun for det finere borgerskab. Men i løbet af 1800-tallet faldt prisen på krydderierne, og det blev med tiden muligt for en bredere del af befolkningen at krydre maden. For nogle udviklingslande er krydderier stadig en meget vigtig indtægtskilde, hvilket siger noget om, hvor stor efterspørgslen på krydderier er på verdensplan. Krydderier som medicin Engang troede man faktisk, at visse krydderier kunne udrette medicinske mirakler og kurere sygdomme, og derfor blev der også solgt krydderier på apoteket. Krydderier og opbevaring Krydderier bør opbevares tørt, i tætlukkede og lystætte beholdere, da de påvirkes af både lys og ilt, og derfor også har begrænset holdbarhed. Ved den korrekte opbevaring kan krydderiernes armomaer bevares i 4 5 år hvis de er hele, ca. 2 år, hvis de er stødte. Kilde: Pedersen, C.T. & Fakstorf, J. (Red.).: Gastronomisk leksikon. Det Danske Gastronomiske Akademi & Nyt Nordisk Forlag. 2. Udg. 2010. en som pdf