Notat Vedrørende: Notat vedr. tilsyn på dagtilbudsområdet i 2015 Sagsnavn: Tilsyn dagtilbud 2015 Sagsnummer: 28.09.00-K09-1-15 Skrevet af: Bitten Laursen og Anders Beck Pedersen E-mail: bitten.laursen@randers.dk Forvaltning: Børn og Skole Dato: 06-10-2015 Sendes til: Børn og skoleudvalget Notat vedr. tilsyn på dagtilbudsområdet i Randers Kommune i 2015 Afdeling Børn har i perioden marts-juni 2015 gennemført pædagogiske tilsyn med Randers Kommunes daginstitutioner. Dette notat er en kort sammenskrivning af konklusionerne fra tilsynene. Vedlagt som bilag er den uddybende samlede tilsynsrapport for alle kommunens daginstitutioner. Endvidere er der udarbejdet en tilsynsrapport for hver enkelt institution, der beror på sagen. Det er ifølge Dagtilbudsloven kommunens opgave at føre tilsyn med de kommunale, selvejende og private daginstitutioner for at sikre, at daginstitutionerne overholder lovgrundlaget. Endvidere giver tilsynet et udviklingsperspektiv i forhold til arbejdet i den enkelte institution. Der er i alt ført tilsyn med 7 private daginstitutioner, 12 selvejende daginstitutioner og 44 kommunale daginstitutioner i Randers Kommune. Tilsynet har i 2015 bestået af et spørgeskema til institutionerne med 77 spørgsmål, en rapport om de pædagogiske læreplaner samt et tilsynsbesøg i de enkelte daginstitutioner. Denne fremgangsmåde er i god tråd med anbefalingerne i Danmarks Evalueringsinstituts rapport Stil skarpt på tilsyn fra 2015. Spørgeskemaet 1 samt rapporten om de pædagogiske læreplaner har dannet udgangspunkt for tilrettelæggelsen af konsulenternes tilsynsbesøg og uddybende spørgsmål til den enkelte institution. Tilsynet og spørgeskemaerne er opbygget efter 7 forskellige områder. Disse 7 områder er: 1. Det pædagogiske arbejde med omsorg og trivsel. 2. Læring og arbejdet med de pædagogiske læreplaner. a. Et særligt fokus på læreplanstemaerne Sproglig udvikling og Krop og bevægelse. b. Dokumentations og evalueringspraksis. 3. Børnemiljø og børneperspektiv. 4. Børn med særlige behov og inklusionspraksis. 1 Enkelte kommunale institutioner med samme pædagogiske leder har valgt at svare samlet på spørgeskemaet, derfor fremgår der i alt 35 besvarelser fra de kommunale institutioner. 1
5. Det pædagogiske personales arbejde med metoder, med henblik på udvikling af praksis. 6. Forældresamarbejdet. 7. Sammenhænge i barnets liv. Ud over de 7 hovedområder er der også fulgt op på de forskellige projekter, herunder Sprogpakken, Inklusionsprojektet, Fremtidens Dagtilbud og Bevægelsesfremmende læringsmiljøer. 1. Det pædagogiske arbejde med omsorg og trivsel Generelt er der en høj bevidsthed omkring arbejdet med omsorg og trivsel hos kommunens daginstitutioner. Tilsynet har vist, at der bruges mange ressourcer på at skabe en god dialog med forældrene i arbejdet med omsorg og trivsel. I daginstitutionernes værdisæt og pædagogiske læreplaner har 93 % af institutionerne nedskrevet deres principper for arbejdet med omsorg og trivsel. 2. Pædagogiske læreplaner Der er generelt god systematik og overskuelighed hos daginstitutionerne i forbindelse med arbejdet med de pædagogiske læreplaner hvor blandt andet årshjul benyttes. Daginstitutioner, der deltager i projektet omkring Fremtidens Dagtilbud, er særligt opmærksomme på denne systematik. De pædagogiske læreplaner bliver også dokumenteret via billeder og historier på Tabulex (børneintra) og hjemmesider/facebook, og på tilsynsmøderne er forældrerepræsentanterne meget positive omkring dette. Endvidere bliver der også evalueret på arbejdet med lærerplanerne. Selv om arbejdet med dokumentation og evaluering generelt set fungerer godt, er der også en række udfordringer med arbejdet herunder at strukturere, organisere og tage sig tid til arbejdet, at opstille konkrete læringsmål og at få evalueringen knyttet direkte op på de opstillede læringsmål. Der vil blive iværksat en fælles indsat i Afdeling Børn med fokus på, at dokumentation skal være et dynamisk pædagogisk arbejdsredskab. I de pædagogiske læreplaner er der 6 hovedtemaer: Alsidig personlig udvikling, sociale kompetencer, sproglig udvikling, krop og bevægelse, naturen og naturfænomener samt kulturelle udtryksformer og værdier. Den enkelte institution behøver ikke at arbejde med alle læreplanstemaer hvert år, men skal blot præsentere barnet for dem i løbet af barnets tid i institutionen. Generelt scores der pænt på alle 6 temaer. Temaet omkring naturen og naturfænomener er der dog kun lidt over halvdelen af de kommunale institutioner, der har arbejdet med det seneste år. Det mest anvendte læreplanstema er Krop og Bevægelse, og dette skyldes primært projektet Bevægelsesfremmende læringsmiljøer, som har vist gode resultater. Det pædagogiske personale fortæller, at de har fået rigtig meget ud af Bevægelsesfremmende læringsmiljøer, både som genopfriskning af allerede eksisterende viden samt tilførsel af ny viden. Et af de andre fokuspunkter omhandler den sproglige udvikling. Der er mange steder etableret mindre sproggrupper, mens andre anvender sprogværksteder. Det sproglige fokus er specielt stærkt ved institutioner med en høj andel af børn med dansk som andetsprog. 2
Det vurderes ud fra de gennemførte tilsyn, at der fremadrettet er behov for fokus på følgende 3 indsatsområder: Inddragelse af forældre i barnets sprogtilegnelse. Sprogvurdering og opfølgende sprogpædagogisk indsats Tidlig skriftsprogsstimulering På alle tre punkter vil der fremover blive iværksat fælles initiativer. Dette sker blandt andet ved, at samtlige daginstitutioner fremadrettet skal følge børnenes sproglige udvikling via obligatorisk brug af TRAS (Tidlig Registrering Af Sprog) samt fokus på den opfølgende sproglige indsats. 3. Børnemiljø og børneperspektiv Tilsynet i forbindelse med børnemiljøet har i høj grad baseret sig på rundvisninger rundt på institutionerne, hvor børnemiljøet er blevet iagttaget. Generelt er børnemiljøvurderingerne gode, og det fremhæves, at institutionerne via gensidige inspirationsbesøg lærer af hinanden og er opmærksomme på rummets indretning som ramme for lærings- og børnemiljøer. Enkelte daginstitutioner fremstår som lettere nedslidte. I arbejdet med at inddrage børneperspektivet anvendes der forskellige metoder og materialer - herunder iagttagelse, sociogrammer, børneinterviews, Matrix, Fri for mobberi og Fremtidens Dagtilbud. Børneinterviews er særligt anvendte ved de private daginstitutioner. 4. Børn med særlige behov og inklusion I forbindelse inklusion ses det, at ¾ af de kommunale og selvejende daginstitutioner og ¼ af de private daginstitutioner har en inklusionsstrategi, mens næsten alle daginstitutioner anvender mindre grupper som redskab i inklusionsarbejdet. Flere steder er der også øget fokus på forældreinddragelse i forbindelse med børn med særlige behov f.eks. er der udarbejdet særlige forældrepjecer. Tilsynsmøderne har endvidere vist, at der er fokus og udvikling i institutionerne i forhold til at inddrage forældrene, børnenes indgåelse i børnefællesskabet, at arbejde ud fra et anerkendende og ressourceorienteret syn og at etablere fleksible og differentierede indsatser. Der ses desuden en tendens til, at de tidligere ressourcepædagoger nu optræder i særlige stillinger i daginstitutionerne, hvor de arbejder særligt målrettet med inklusion og børn med særlige behov. Endvidere anvendes de som faglig sparing med det øvrige pædagogiske personale. 5. Metoder til udvikling af den pædagogiske praksis Alle daginstitutioner har i et vist omfang deltaget i kommunalt udbudt kompetenceudviklingsforløb for medarbejderne, nogen dog mere end andre. Udvikling af den pædagogiske praksis omhandler imidlertid også systematisk refleksion og feedback. Der er generelt set er en høj grad af systematisk refleksion i daginstitutionerne, mens feedbackkulturen er noget mindre udbredt. Dette har i udvalgte institutioner ført til drøftelser vedrørende feedbackkulturen. Det viser sig her, at udfordringen i høj grad skyldes manglende tid, og at feedback kan opfattes personligt og kritisk, hvilket derfor kan give personalet udfordringer, når der skal gives feedback til hinanden. 3
I forbindelse med tilsynet blev daginstitutionerne også bedt om på forhånd at udføre en iagttagelsesopgave, hvilket mange har gjort. Opgaven har vist, at personalet mange steder er i stand til at reflektere på et højt niveau over deres praksis, og flere steder har opgaven også gjort personalet opmærksomme på så såkaldte blind spots. Det fremadrettede arbejde med feedbackog refleksionskulturen vil blive tænkt ind i indsatsen for arbejdet med dokumentation og evaluering af de pædagogiske læreplaner. 6. Forældresamarbejdet Tilsynet viser her, at der løbende afholdes samtaler med forældrene omkring barnet, og at størstedelen af daginstitutionerne har faste intervaller for dette. Der er også et stærkt og godt samarbejde omkring barnets trivsel samt modtagelsen af nye børn. I forbindelse med inddragelse af forældrene i det store fællesskab for specielt de kommunale daginstitutioner, er det enkelte steder vanskeligt at finde opbakning til forældreråd og forskellige sociale arrangementer. Årsagerne til disse udfordringer er flere steder blevet drøftet, og dermed er styrkelse af forældresamarbejdet nu et individuelt udviklingspunkt for en del af disse daginstitutioner. Interessant nok har tilsynsmøderne i sig selv fået mange positive tilbagemeldinger, og det er blevet fremhævet, at tilsynsmøderne i sig selv betragtes som en styrkelse af forældresamarbejdet. Der er også givet udtryk for, at det er vigtigt at få videreformidlet resultaterne af tilsynsmøderne til den restende forældregruppe. 7. Sammenhænge i barnets liv Som nævnt i ovenstående er der i forvejen stor fokus på overgangen mellem vuggestue og børnehave. Derfor vurderes disse overgange til at være forholdsvis velfungerende. Mange har faste ordninger for dagplejernes besøg i daginstitutionerne og størstedelen af institutionerne samarbejder omkring overgangen fra dagpleje/vuggestue til børnehave. Forbedring af sammenhængen mellem dagpleje og daginstitution er enkelte steder et individuelt udviklingspunkt fremadrettet. Udfordringen ligger i overgangen mellem børnehave og skole. Dette gælder særligt vidensdeling og videregivelse af informationer omkring barnets sproglige udvikling med undtagelse af børn med særlige behov, hvor der altid er en overleveringssamtale mellem daginstitution og skole. Arbejdet vanskeliggøres specielt de steder, hvor daginstitutionerne sender børn til flere forskellige skoler. Skolerne har endvidere forskellige praksisser for, hvordan dette samarbejde fungerer, og dette vurderes også som en udfordring for daginstitutionerne. Daginstitutionerne efterspørger mere klare og ens procedurer for overgangen til skole. Der iværksættes fremadrettet tiltag for at forbedre sammenhængen mellem daginstitution og skole. Opsamling Gennemgang af status på de 7 overordnede områder for det pædagogiske tilsyn 2015 i Randers Kommune viser, at der generelt er en høj faglighed, og et børnemiljø der bygger på et fundament af 4
det pædagogiske arbejde med omsorg, trivsel og læring. Tilgangen til børn og det relationelle arbejde tager i høj grad udgangspunkt i et ressourcesyn og en anerkendende tilgang. Arbejdet med de pædagogiske læreplaner er blevet mere systematiseret, men det beskrives fra praksis som en udfordring at få systematik omkring dokumentation og evaluering af læreplanerne ind som et dynamisk pædagogisk værktøj. Tilsynet peger på, at der fremadrettet er behov for yderligere udvikling af følgende punkter: Sprog. Dokumentation og evaluering af arbejdet med de pædagogiske læreplaner. Sammenhænge særlig mellem skole og daginstitution. På baggrund af det pædagogiske tilsyn er en institution blevet underlagt et skærpet tilsyn med opfølgning pr. 1. januar 2016. 5