Pædagogisk tilsyn forår 2015

Transkript

1 Pædagogisk tilsyn forår 2015 Randers Kommune Indholdsfortegnelse

2 Indledning 3 Rapportens opbygning en læsevejledning 3 Krav til det pædagogiske tilsyn 3 Systematik 4 Indhold 4 Projekter i Randers Kommune 5 Sprogpakken 5 Inklusionsprojekt 5 Fremtidens Dagtilbud 5 Bevægelsesfremmende læringsmiljøer 5 Status fra det pædagogiske tilsyn 5 Det pædagogiske arbejde med omsorg og trivsel 5 Fremadrettet 6 Pædagogiske læreplaner 6 Krop og bevægelse samt Sprog 7 Sprog 8 Inddragelse af forældre i barnets sprogtilegnelse 9 Sprogvurdering og efterfølgende sprogpædagogisk indsats 10 Skriftsprog 11 Fremadrettet sprog 13 Krop og bevægelse 13 Fremadrettet Krop og bevægelse 13 Dokumentation og evaluering af arbejdet med læreplanerne 13 Fremadrettet Børnemiljø og børneperspektiv 16 Børnemiljø 16 Børneperspektiv 17 Fremadrettet Børn med særlige behov og Inklusionspraksis 18 Fremadrettet Metoder til udvikling af den pædagogiske praksis 21 1

3 Strategi for kompetenceudvikling 21 Refleksion og feedbackkultur 22 Iagttagelsesopgaven 25 Fremadrettet Forældresamarbejde 25 Formidling af pædagogikken 26 Fremadrettet Sammenhænge i barnets liv 27 Fremadrettet 29 Opsamling 29 Indledning 2

4 Afdeling Børn i Randers Kommune, har i perioden marts-juni 2015, gennemført pædagogisk tilsyn i de kommunale, private og selvejende dagtilbud. Ifølge Dagtilbudsloven har kommunalbestyrelsen pligt til at føre tilsyn med, hvorledes dagtilbuddets opgaver bliver løst efter gældende lovgivning samt det lokalt politisk gældende serviceniveau. Den pædagogiske del af tilsynet har til hensigt at sikre, at der arbejdes med dagtilbudslovens formål; at sikre alle børns trivsel, læring og udvikling i et tæt samarbejde med forældrene. Lovgrundlaget for det kommunale tilsyn findes i Dagtilbudsloven samt i Vejledning om dagtilbud m.v. (2015) De pædagogiske tilsyn er gennemført under overskriften Kvalitet i lærings- og børnemiljøet, og har som hovedformål at understøtte og sikre et fortsat fremadrettet fokus på udvikling af kvaliteten på dagtilbudsområdet i Randers Kommune. De pædagogiske tilsyn har således dels et udviklingsorienteret perspektiv, dels et kontrolperspektiv med henblik på at sikre, at dagtilbuddene lever op til gældende lovgivning, lokale politikker og indsatsområder. Der er i alt ført tilsyn med 7 private dagtilbud, 12 selvejende dagtilbud og 44 kommunale dagtilbud fordelt i områderne Dagtilbud Nordøst, Dagtilbud Nordvest, Dagtilbud Midt, Dagtilbud Sydvest og Dagtilbud Sydøst. 1 institution er efter det pædagogiske tilsyn, underlagt et skærpet tilsyn med opfølgning pr. 1. januar Rapportens opbygning læsevejledning Første del af rapporten er en præsentation af metode og indhold af det pædagogiske tilsyn i Randers Kommune 2015, efterfulgt af en kort introduktion til tidligere og igangværende projekter i dagtilbud i Randers Kommune. Derefter følger en gennemgang af status over de 7 temaer, der har udgjort kernen for det pædagogiske tilsyn. Hvert tema afsluttes med en beskrivelse af det fremadrettede arbejde efterfulgt af en fælles opsamling sidst i rapporten. De 7 temaer for det pædagogiske tilsyn er: 1. Det pædagogiske arbejde med omsorg og trivsel 2. Pædagogiske læreplaner Et særligt fokus på læreplanstemaerne Sprog og Krop og bevægelse Dokumentations- og evalueringspraksis 3. Børnemiljø og børneperspektiv 4. Børn med særlige behov og Inklusionspraksis 5. Det pædagogiske personales arbejde med metoder, med henblik på udvikling af praksis 6. Forældresamarbejde 7. Sammenhænge i barnets liv Krav til det pædagogiske tilsyn Danmarks Evalueringsinstitut har i 2015 gennemført en evaluering af de kommunale pædagogiske tilsyn. (Pædagogisk tilsyn. Evaluering af kommunernes tilsyn med dagtilbud:2015). EVA har på baggrund af evalueringen udarbejdet materialet, Stil skarpt på tilsyn (2015), med råd og vejledning i hvorledes kommunerne kan imødekomme de udfordringer man har konstateret i rapporten. Vejledningen skal sikre at kommunernes tilsyn lever op til gældende lovgivning og i øvrigt lever op til intentionerne i loven. 3

5 Metode og design af det pædagogiske tilsyn 2015 i Randers Kommune, ligger i tråd med anbefalingerne fra EVA. Systematik I Randers Kommune er benyttet samme tilsynspraksis i forhold til kommunale, private og selvejende dagtilbud. Tilsynet er således gennemført ud fra et ensartet grundlag, der sikrer at vurderingen af den enkelte institutions kvalitet i lærings- og børnemiljø, sker med udgangspunkt i ens kriterier. I Randers Kommune arbejdes med en fast kadence for tidspunkt for gennemførelsen af det pædagogiske tilsyn og ens procedurer for hvorledes der bliver fulgt op på tilsynet. Indhold Det pædagogiske tilsyn i Randers Kommune er bygget op omkring dels en kvantitativ del, bestående af et spørgeskema (Defgo.net), med 77 spørgsmål der relaterer sig til følgende områder: Omsorg og trivsel, læring og arbejdet med de pædagogiske læreplaner, børnemiljø, inklusion, metoder til udvikling af kvalitet i den pædagogiske praksis, forældresamarbejde samt sammenhænge i barnets liv. Den enkelte afdeling har vurderet i hvilken grad der er arbejdet med de gældende områder i afrapporteringsperioden. Forud for besvarelsen af spørgeskemaet, har samtlige dagtilbud udarbejdet en afrapportering af de pædagogiske læreplaner, 9 pkt. planen 1, hvor der har været plads til nærmere beskrivelse samt uddybelse af de før ovennævnte områder. Derudover har det pædagogiske tilsyn indeholdt en kvalitativ del, nemlig et anmeldt tilsynsbesøg varetaget af 4 konsulenter fra Udviklingsafdelingen i Randers Kommune. Konsulentteamet fra Udviklingsafdelingen, er sammensat af konsulenter med forskellige faglige baggrunde og to af konsulenterne har ikke forhåndskendskab til dagtilbuddene i Randers Kommune. Konsulenterne har som opstart på tilsynsmøderne fået en rundvisning i de fysiske rammer i dagtilbuddet. Sammensætningen af deltagere på tilsynsmøderne har bestået af: dagtilbudsledere, pædagogiske ledere, pædagogisk personale, forældrerepræsentanter samt den pædagogiske konsulent. Tilsynsmøderne blev tilrettelagt ud fra et dialogbaseret design, hvor dagtilbuddet havde mulighed for at folde beskrivelse af den pædagogiske praksis ud, samt få stillet reflekterende spørgsmål fra konsulenten, både ift. besvarelsen af spørgeskemaet, samt afdelingens besvarelse omkring arbejdet med læreplanerne (med anvendelsen af et hjælpeværktøj, kaldet 9. pkt. planen). Formålet med tilsynsbesøgene har således været at dels et kontrolperspektiv og dels det udviklingsmæssige perspektiv, hvor det enkelte dagtilbud i samarbejde med konsulenten har drøftet fremadrettede fokuspunkter til den fortsatte udvikling af kvaliteten i det enkelte dagtilbud. For at sikre en ensartethed i gennemførelsen af tilsynsmøderne, har samtlige møder taget udgangspunkt i samme dagsorden. Projekter i Randers Kommune 1 Se bilag 1 4

6 Som en del af det pædagogiske tilsyn 2015, er der fulgt op på tidligere samt igangværende projekter i dagtilbud: Tidligere projekter: Sprogpakken: Sprogpakken er et nationalt udbudt kompetenceudviklings-kursus for pædagogisk personale ansat i dagtilbud. Målet er, at opkvalificere pædagogisk personales arbejde med børns sprogudvikling, med særligt fokus på børn som ikke har et alderssvarende sprog. Sprogpakken blev udbudt i På tilsynsmøderne samt i afrapporteringen, bliver der fulgt op på effekten af denne indsats. Inklusionsprojekt: I august 2012, blev midlerne til specialpædagogisk bistand i dagtilbud udlagt til de enkelte institutioner. I den anledning iværksatte Afdeling Børn et inklusionsprojekt til understøttelse af det fremtidige pædagogiske arbejde med inklusion. I foråret 2013 foretog pædagogiske konsulenter fra den daværende Afdeling Børn, et inklusionstilsyn i dagtilbud i Randers Kommune. På det pædagogiske tilsyn 2015 bliver der fulgt op på effekten af denne indsats. Igangværende projekter: Fremtidens Dagtilbud: Fremtidens Dagtilbud er et forsknings- og udviklingsprojekt igangsat af Socialstyrelsen. Formålet med projektet er, at få viden om, hvordan man understøtter børns trivsel, læring og udvikling gennem en målrettet og systematisk didaktik og et målrettet forældresamarbejde. I alt 14 kommuner landet over deltager i forskningsprojektet, der kører til og med sommer I Randers Kommune deltager i alt 10 daginstitutioner. Disse er udvalgt tilfældigt via lodtrækning. Bevægelsesfremmende læringsmiljøer: Randers Kommunes dagtilbud har i afrapporteringsperioden, arbejdet med udvikling af sundhedspolitikker med særligt fokus på kost og bevægelse. I forbindelse med dette fokus, har Randers Kommune i samarbejde med VIA samt Sundhedscentret i Randers, igangsat projektet Bevægelsesfremmende læringsmiljøer, med et særligt fokus på bevægelse ud fra et bredt sundhedsbegreb, og ud fra en bred forståelse af kroppens betydning for den fysiske, psykiske og sociale livskvalitet på kort og lang sigt. Projektet er baseret på følgende principper: at der arbejdes ressourceorienteret, at der arbejdes med et aktivt læringsbegreb for alle deltagende samt at der arbejdes med organisatorisk læring. Status fra det pædagogiske tilsyn Følgende afsnit er en gennemgang af status på de 7 temaer der har udgjort overskriften for det pædagogiske tilsyn. 1. Det pædagogiske arbejde med omsorg og trivsel Tilsynsmøderne har været rammen, hvori det pædagogiske personale har udfoldet beskrivelserne af det pædagogiske arbejde med omsorg og trivsel. Beskrivelserne viser en meget høj faglig bevidsthed omkring betydningen af arbejdet med omsorg og trivsel, som det bærende fundament for den pædagogiske praksis. ICDP 2 med de 8 samspilstemaer er et gennemgående tema i de 5

7 enkelte institutioner. Arbejdet med ICDP understøtter og sikrer et ressourcesyn og en anerkendende tilgang i praksis. De enkelte institutioner har fokus på en god opstart for nye børn og deres familier. Vuggestuerne har i særdeleshed et stort fokus på opstarten og bruger mange ressourcer på at skabe rammer for en god indkøring af nye børn samt skabe et godt forældresamarbejde, baseret på tryghed og tillid. Der benyttes video, sms og i høj grad daglig dialog mellem personale og forældre, som metode til at sikre den gode opstart og kontakt. Tilbagemeldinger fra forældrerepræsentanterne på tilsynsmøderne har været meget positive omkring personalets arbejde med de enkelte børns omsorg og trivsel. Fra besvarelserne i Defgo.net, kan vi se at den overvejende del af dagtilbuddene, samlet 93,1 %, har nedskrevet principper for arbejdet med omsorg og trivsel, ind i deres værdisæt samt i de pædagogiske læreplaner. Fremadrettet Den høje kvalitet i arbejde med omsorg og trivsel i dagtilbuddene understøttes fremadrettet af initiativer og faglige bevidsthed i praksis, fra henholdsvis pædagogisk ledelse samt pædagogisk personale. Der vil på denne baggrund ikke blive iværksat fælles indsatser for omsorg og trivsel fra Afdeling Børn, men der følges løbende op på igangværende indsats. 2. Pædagogiske læreplaner Der er generelt en god og overskuelig systematik i de enkelte institutioner omkring arbejdet med de pædagogiske læreplaner. Der kan konstateres nogle metodiske forskelle i, hvorledes der arbejdes med læreplanstemaerne i henholdsvis de kommunale, selvejende og private dagtilbud.. En del af dagtilbuddene arbejder med samtlige læreplanstemaer igennem året, og andre arbejder fokuseret med to læreplanstemaer over et år: Kommunale dagtilbud: Private dagtilbud: 2 ICDP er et norsk udviklet program orienteret mod at fremme og understøtte kommunikation og samspil mellem barn og omsorgsgiver. Der er fokus på kommunikation og relationer med udgangspunkt i barnets kulturelt betingede ressourcer. Den overvejende del af pædagogisk personale i Randers Kommune er uddannede i ICDP. 6

8 Selvejende dagtilbud: Dagtilbuddene har haft mulighed for at skrive uddybende kommentarer omkring arbejdet med de pædagogiske læreplaner, og størstedelen af dagtilbuddene har medsendt modeller (evt. SMTTE model, der er en evalueringsmodel) som illustration over deres systematik samt evalueringskultur omkring det pædagogiske arbejde med læreplanerne. Nogle af de kommunale dagtilbud har udarbejdet årshjul over læreplanstemaerne, og arbejder således ud fra samme overordnede læreplanstemaer i samme periode. Dette giver en fællesskabsfølelse samt muligheder for samarbejde og idé udveksling de interne institutioner imellem. Årshjul og andre modeller for styring af arbejdet med læreplanerne, benyttes til at skabe systematik, overblik og sammenhæng i arbejdet med de pædagogiske læreplaner. Det kan konstateres både via de uddybende besvarelser fra systemet Defgo.net samt fra drøftelser på tilsynsmøderne, at dagtilbud der deltager i Fremtidens Dagtilbud, er særligt opmærksomme og skærpede omkring systematikken med læreplanerne. Det pædagogiske personale i disse institutioner, fortæller hvorledes de er blevet mere opmærksomme på, hvilke læreplanstemaer der er i spil og hvornår de er i spil. Personalet fra de deltagende dagtilbud fortæller også, hvorledes de er blevet mere opmærksomme på det enkelte barns læreproces, og deraf bedre til at støtte op omkring nærmeste zone for udvikling hos det enkelte barn. Dette er grundet i, at børnene inddeles i mindre grupper, hvilket samtidig giver mere nærvær mellem pædagoger og børn samt styrker børnefællesskabet. Krop og bevægelse samt Sprog I dette pædagogiske tilsyn har læreplanstemaerne Krop og bevægelse, samt Sprog haft et særligt fokus. I dagtilbuddenes afrapportering, kan konstateres, at især læreplanstemaet Krop og bevægelse har haft det helt store fokus for samtlige dagtilbud i afrapporteringsperioden. Det kan også konstateres, at læreplanstemaet Natur og naturfænomener scorer signifikant lavere hos de kommunale dagtilbud, sammenlignet med de selvejende og private dagtilbud. 7

9 Oversigt over dagtilbuddenes arbejde med de 6 læreplanstemaer: Kommunale dagtilbud: Private dagtilbud: Selvejende dagtilbud: Sprog Der er grundlæggende et godt fagligt fundament vedrørende fokus på den generelle sprogstimulering i dagtilbuddene. Arbejdet med sprog indgår ofte som en integreret del af arbejdet med de resterende 5 læreplanstemaer og derudover er der i mange dagtilbud etableret mindre sproggrupper. I de mindre sproggrupper arbejdes der eksempelvis med dialogisk læsning og andre aktiviteter med særlig fokus på udvikling af sprogtilegnelse. I nogle institutioner er der 8

10 indrettet sprogværksteder, og den generelle sprogindsats er mange steder indlagt på faste tidspunkter i løbet af dagen, eksempelvis ved morgensamlinger. Særligt dagtilbud med en større andel af børn med dansk som andetsprog, er meget strukturerede og fagligt bevidste omkring sprogarbejdet for netop denne gruppe børn. Sprogpakken har bidraget til større faglig bevidsthed omkring den sprogpædagogiske indsats. Det er især dialogisk læsning som metode samt fokus på understøttende sprogstrategier der er blevet arbejdet med og implementeret. Fra henholdsvis datamaterialet samt tilbagemeldinger og drøftelser på tilsynsmøderne omkring sprogpædagogikken vurderes det, at der er behov for en fokuseret indsats på tre områder: Inddragelse af forældre i barnets sprogtilegnelse Sprogvurdering og op følgende sprogpædagogisk indsats Tidlig skriftsprogsstimulering Inddragelse af forældre i barnets sprogtilegnelse Af datamaterialet fremgår det, at op imod halvdelen af dagtilbud i Randers Kommune, arbejder i nogen grad eller i mindre grad, med forældreinddragelse i barnets sprogtilegnelsesproces. Kommunale dagtilbud: Private dagtilbud: 9

11 Selvejende dagtilbud: Netop en aktiv forældreinddragelse i barnets sprogtilegnelse, er en væsentlig baggrund, for at alle børn for mulighed for at tilegne sig et alderssvarende sprog. På denne baggrund vurderes det, at andelen af grupperne der ligger i nogen grad og i mindre grad, skal have et løft. På tilsynsmøderne er der fulgt op på datamaterialet, og drøftelserne på møderne bekræfter, at der er brug for en fælles indsats, for at øge andelen af en aktiv forældreinddragelse i sprogtilegnelsen. Det typiske billede er, at der bliver tilrettelagt en indsats for barnet i institutionen, men at det mange steder er en udfordring at følge op på indsatsen via en aktiv forældreinddragelse. Sprogvurdering og efterfølgende sprogpædagogisk indsats I Dagtilbudslovens 11, præciseres det, at kommunerne skal tilbyde en sprogvurdering af alle 3 årige børn såfremt der er sproglige, adfærdsmæssige eller andre forhold, der giver formodning om, at barnet kan have behov for ekstra sprogstimulering. I Randers Kommune tilbydes børn i alderen 2,3,4 og 5 årige børn at få en sprogvurdering i form af sprogudviklingsmaterialet TRAS (Tidlig Registrering Af Sprogudvikling) Langt størstedelen af dagtilbuddene i Randers Kommune udarbejder systematisk TRAS på samtlige børn, hvilket er med til at sikre, at børn med et ikke alderssvarende sprog kan opdages tidligt. I datamaterialet fremkommer der variationer af, i hvilket omfang man i henholdsvis de kommunale, private og selvejende dagtilbud systematisk udarbejder TRAS på alle børn: Kommunale dagtilbud: 10

12 Private dagtilbud: Selvejende dagtilbud: På tilsynsmøderne er der i særdeleshed fulgt op i ift. institutioner som ikke systematisk følger børnene med udarbejdelse af TRAS. Formålet med opfølgningen er, at undersøge hvorledes man disse steder sikrer, at børn med et ikke alderssvarende sprog opdages. Baggrunden for ikke systematisk at udarbejde TRAS er nogle steder grundet i, at TRAS er et tilbud, og derfor kun udarbejdes efter vurdering af det pædagogiske personale. I nogle af de kommunale institutioner ligger begrundelsen i, at der som led i Fremtidens Dagtilbud foreligger andet sprogvurderingsmateriale, som institutionerne har benyttet. De private dagtilbud har typisk ikke samme tradition for systematisk tilgang til udarbejdelse af TRAS som de kommunale og selvejende dagtilbud. På tilsynsmøderne er der i enkelte institutioner også fulgt op på, hvorledes den opfølgende sprogpædagogiske indsats efter udarbejdelse af sprogvurderingerne, varetages i den enkelte institution. I institutioner med en høj andel af børn med dansk som andetsprog, er kendetegnet ved en god systematik omkring sprogarbejdet samt en generelt høj grad af forældreinddragelse ift. Det enkelte barn. Udfordringen ligger typisk i institutioner med færre børn med sproglige udfordringer og børn med dansk som andetsprog, hvor personalet blandt andet tilkendegiver at de godt kunne bruge mere viden omkring sprogpædagogik rettet mod børn med særlige sproglige udfordringer. Skriftsprog Af datamaterialet fremgår det, at i over halvdelen af de kommunale og private dagtilbud arbejder personalet i nogen grad eller i mindre grad, med at understøtte, opmuntre og udfordre børnenes skriftsprog. De selvejende dagtilbud scorer højere: Kommunale dagtilbud: 11

13 Private dagtilbud: Selvejende dagtilbud: Tidlig skriftsprogstimulering handler i praksis om, at lege med lyde og bogstaver som led i legeskrivning, hvor barnet efterligner og øver sig i at skrive og udtrykke sig skriftligt. Dagtilbud kan i høj grad bidrage og understøtte barnets kendskab til skriftens udtryk/form og således understøtte kultur for skriftlighed. På tilsynsmøderne er der i enkelte dagtilbud med lav score, fulgt op på den pædagogiske indsats ift. understøttelse af før-skriftlig kultur, blandt andet ved at spørge ind til personalets viden og konkret arbejdspraksis omkring arbejdet med tidlig skriftsprogsstimulering. Pædagogernes udsagn samt drøftelser på tilsynsmøderne viser, behov for tilførsel af viden omkring tidlig skriftsprog samt fokus på implementering af viden om skriftsprogstilegnelse i praksis. Fremadrettet sprog 12

14 Der vil fremadrettet iværksættes en fælles indsats fra Afdeling Børn til opfølgning samt udvikling af det pædagogiske arbejde med børns sprogtilegnelse. Indsatsen skal sikre at ny viden omkring børns sprog opdateres samt implementeres i den pædagogiske praksis. Indsatsen vil rette fokus på forældreinddragelse i barnets sprogtilegnelsesproces og arbejdet med skabelse af tidlig skriftsprogskultur i dagtilbuddene. Derudover tages der initiativ til, at samtlige dagtilbud fremadrettet skal følge børnenes sproglige udvikling via obligatorisk brug af TRAS samt fokus på den opfølgende sproglige indsats. Krop og bevægelse Læreplanstemaet Krop og bevægelse har været det helt store fokus for samtlige dagtilbud i Randers Kommune. Dog nævnes det i de private dagtilbud, at det kun er lederne der er blevet indbudt til deltagelse i projektet Bevægelsesfremmende læringsmiljøer, hvorfor der herfra ikke har været stor deltagelse. (Projektet har kørt siden september 2014 og afsluttes september 2015). Det pædagogiske personale fortæller, at de har fået rigtig meget ud af Bevægelsesfremmende læringsmiljøer, både som genopfriskning af allerede eksisterende viden samt tilførsel af ny viden. Der er på tilsynsmøderne blevet refereret meget til begrebet den pædagogiske bagdør. Begrebet henviser til, at børn der deltager på sidelinjen i voksenstyrrede aktiviteter også er i læreproces, og at disse børn ofte gentager aktiviteterne efterfølgende i mere uformelle og børnestyrrede læringsrum. Der er på kurset lagt op til, at personalet skal tage viden med tilbage i institutionerne og her udføre eksperimenter som et led i udviklingen af deres praksis med fokus på krop og bevægelse. Mange steder har eksperimenterne handlet om voksenrollen som igangsætter på legepladsen i middagsstunden. Her er erfaringen blandt andet, at langt flere børn får sig rørt samt at igangsættelsen af aktiviteter i det mere frie legerum, skaber inkluderende børnemiljøer, fordi børn der ellers ville være udenfor leg, i højere grad oplever sig som en betydningsfuld del af fællesskabet. Fremadrettet Krop og bevægelse Dagtilbuddenes arbejde med læreplanstemaet krop og bevægelse er i fuld gang både i de kommunale, private og selvejende dagtilbud. Personalets deltagelse i kurset Bevægelsesfremmende læringsmiljøer, har sat gang i eksperimenter i praksis, der skal understøtte mere bevægelse i hverdagen. Der iværksættes ikke yderligere tiltag på området fra Afdeling Børn, men effekten af indsatsen følges løbende. Dokumentation og evaluering af arbejdet med læreplanerne Der arbejdes med to forståelser af begrebet dokumentation. Den ene henviser til beskrivende dokumentation, der primært laves med henblik på at vise hvilke aktiviteter og projekter der laves med børnene, og hvordan dagen/ugen/året i dagtilbuddet er gået. Den anden type dokumentation henviser til refleksion og udvikling og udarbejdes primært til internt brug i dagtilbuddene. Målgruppen er her primært personalet selv, og er i mindre grad rettet mod forældrene. Den overvejende del af det beskrivende dokumentationsarbejde er i form af billeder. Billederne uploades typisk på Tabulex (børneintra) i de kommunale og selvejende dagtilbud, og for de private dagtilbud er der typisk oprettet en hjemmeside eller Facebook side til dette formål. Enkelte steder 13

15 benyttes Tabulex dagligt som formidlingsplatform i form af billeder og små historier over dagens forløb. Forældrerepræsentanterne har generelt udtrykt glæde ved det nye Tabulex system, blandt andet fordi det giver mulighed for at finde billeder og beskrivelser af dagligdagen i institutionen frem til dialog i hjemmet. Den refleksive og udviklingsorienterede dokumentation hænger i høj grad sammen med evaluering af det pædagogiske arbejde med læreplanerne. Det er i overvejende grad SMTTE modellen der benyttes som redskab hos de kommunale dagtilbud, hvorimod private og selvejende dagtilbud i højere grad benytter sig af andre modeller: Kommunale dagtilbud: Private dagtilbud: 14

16 Selvejende dagtilbud: I forbindelse med dagtilbuddenes besvarelse af 9. pkt. planen, har en stor del af dagtilbuddene, valgt at vedhæfte eksempler på udarbejdede SMTTE- eller andre benyttede planlægning og evaluerings modeller. Konsulenterne har forud for tilsynsmøderne gennemgået materialet, og på denne baggrund stillet uddybende spørgsmål ift. de opstillende læringsmål, metoder og aktiviteter der konkret har været iværksat samt dagtilbuddenes evaluering af egen indsats. Der har på tilsynsmøderne været en generel efterspørgsel og ønske fra dagtilbuddene, omkring et fælles udviklingspunkt for arbejdet med planlægning og evaluering af læreplanerne, både fra det pædagogiske personale samt ledelsen i dagtilbuddene. Udfordringerne med dokumentation og evaluering i arbejdet med læreplanerne er primært centreret omkring følgende punkter: Struktur/tid/organisering af arbejdet med eksempelvis SMTTE model som pædagogisk arbejdsredskab. Pædagogerne beskriver det som en udfordring, at få eksempelvis SMTTE til at blive en integreret del af hverdagen som et dynamisk styrings- og evaluerings værktøj i arbejdet med læreplanerne. Det er en udfordring for pædagogerne, at få opstillet helt konkrete læringsmål for børnene. I eksempler fra SMTTE-modeller er mål ofte meget bredt beskrevet og kan derfor være svære at identificere i praksis. Målene er ofte ikke formuleret ud fra læringsmål for børnene, men rettet mod eksempelvis personalet eller aktiviteten og organiseringen af aktiviteten. Det er en udfordring for pædagogerne, at få evalueringen knyttet direkte op på de opstillede læringsmål. Evalueringen af indsatsen kommer ofte til at rette fokus på proces og organisering, eksempelvis om aktiviteten var god/dårlig, om personalet fik gjort det planlagte osv., og ikke rettet mod de konkrete opstillede læringsmål for børnene. Fremadrettet 15

17 På baggrund af status omkring dagtilbuddenes arbejde med dokumentation og evaluering af de pædagogiske læreplaner, samt dagtilbuddenes efterspørgsel på vejledning herom, vil der fremadrettet iværksættes en fælles indsats fra Afdeling Børn. Indsatsen vil have fokus på, at dokumentation skal være et dynamisk pædagogisk arbejdsredskab der sikrer et bevidst og systematisk arbejde med børnenes trivsel, udvikling og læring. 3. Børnemiljø og Børneperspektiv Børnemiljø I Defgo.net er der spurgt ind til dagtilbuddenes grad af udvikling af det psykiske, fysiske og æstetiske børnemiljø inde og ude. Psykisk børnemiljø retter sig mod relationer og samspil. Er atmosfæren præget af tryghed og omsorg, er der plads til og accept af forskelligheder osv. Fysisk børnemiljø retter sig mod indretning, pladsforhold, indeklima, sikkerhedsmæssige forhold og om hvorvidt rammerne giver alle børn mulighed for at færdes og udfolde sig på bedst mulige betingelser. Æstetisk børnemiljø retter sig mod hvordan omgivelserne påvirker børnene i dagligdagen. Oplever børnene dagtilbuddet som et rart sted at være, og om børnene inspireres og får lyst til at udfolde sig. Samtlige tilsynsmøder har inkluderet en rundvisning i de enkelte institutioners fysiske rammer, inde og ude. Rundvisningen har givet konsulenten mulighed for selv at danne sig et indtryk af børnemiljøet, og givet dagtilbuddet mulighed for at uddybe deres besvarelser fra defgo.net. Der er generelt en høj score i spørgsmål omkring børnemiljø og dagtilbuddenes børnemiljøvurderinger (BMV), er i høj grad tænkt ind i læreplanerne. De selvejende dagtilbud scorer gennemsnitligt højere end kommunale og private dagtilbud. Der er rigtig gode eksempler på hvorledes man lokalt har været på inspirationsbesøg på tværs af de enkelte afdelinger og delt erfaringer med hinanden. Generelt er der en høj bevidsthed omkring rum og indretnings betydning for en godt lærings- og børnemiljø. Der skabes eksempelvis små rum i rummet, fleksible møbler der gør det muligt at tilpasse og forandre rummet efter konteksten. Mange steder har kurset Bevægelsesfremmede læringsmiljøer inspireret til et kig på børnemiljøet på legepladsen, hvor en stor del af dagtilbuddene har eksperimenteret med uderummet som læringsmiljø. Enkelte dagtilbud fremstår som lettere nedslidte. Børneperspektiv 16

18 Formålet med dagtilbuddenes udarbejdelse af børnemiljøvurderingen er, at inddrage børn og således vurdere børnemiljøet i et børneperspektiv. Der kan noteres metodemæssige forskelligheder i henholdsvis kommunale, private og selvejende dagtilbud: Kommunale dagtilbud: Private dagtilbud: Selvejende dagtilbud: I Defgo.net har dagtilbuddene haft mulighed for at uddybe besvarelserne omkring børnemiljø og inddragelse af børneperspektiv. Ud fra disse besvarelser kan vi se, at materialer som Fri for mobberi 3, Matrix 4, og materialer fra Fremtidens Dagtilbud også benyttes. Pædagogerne i 3 Antimobbeprogram udviklet i samarbejde af Red Barnet og Mary Fonden 4 Relations model 17

19 dagtilbuddene har i øvrigt bidraget med fortællinger, der viser hvorledes personalet skaber rammer der inddrager børnene i udformningen af den daglige pædagogiske praksis. Som det fremgår af datamaterialet, er der generelt en meget høj score for både kommunale, private og selvejende dagtilbud, omkring iagttagelser som metode til inddragelse af børneperspektivet. Den høje score er interessant, set i et perspektiv med fokus på forskellige typer af iagttagelser. Iagttagelser foretages hele tiden i den pædagogiske praksis, og pædagogerne afstemmer løbende deres handlinger i takt med de daglige iagttagelser på det enkelte barn samt i børnegruppen. Pædagogernes arbejde med den planlagte iagttagelsesopgave 5 som led i det pædagogiske tilsyn viser imidlertid, at systematiske planlagte iagttagelser viser nye forståelser og perspektiver omkring praksis. Via systematik og retning i iagttagelserne, er det muligt for pædagogerne at få øje på mønstre og detaljer samt egne blinde pletter. Ud fra drøftelserne på tilsynsmøderne, antages at besvarelserne i defgo.net fortrinsvis er vurderet ud fra daglige iagttagelser. På en del af tilsynsmøderne er det blevet drøftet, hvorledes det er muligt at inddrage et børneperspektiv i en pædagogisk hverdag med forudbestemte mål for børnenes læring og udvikling. Generelt oplever pædagogerne ikke, at overordnede mål er en hindring for inddragelse af børnenes perspektiver. Drøftelserne på tilsynsmøderne har indeholdt fortællinger og beskrivelser af hvorledes pædagogerne følger børnenes spor og således udvikler og skaber med udgangspunkt i børnenes oplevelser. Fremadrettet Der arbejdes generelt meget fokuseret og bevidst med udvikling af børnemiljø samt inddragelse af børneperspektivet. Udarbejdelse af børnemiljøvurderingerne er fremadrettet med til at sikre et forsat fokus samt udvikling på området, hvorfor der ikke iværksættes yderligere tiltag fra Afdeling Børn, men følges op på eksisterende praksis. 4. Børn med særlige behov og Inklusionspraksis Som nævnt i afsnit Projekter i Randers Kommune, blev midlerne til specialpædagogisk bistand udlagt til de enkelte afdelinger. I foråret 2011 blev der via det pædagogiske tilsyn fulgt op på indsatsen. Det pædagogiske tilsyn 2015 har fulgt op på hvorvidt dagtilbuddene sikrer et fortsat fremadrettet fokus på inkluderende læringsmiljøer samt hvorledes nuværende inklusionspraksis forvaltes i de enkelte institutioner. Fra datamaterialet ses, at den overvejende del af de kommunale og selvejende dagtilbud har en inklusionsstrategi samt en høj score i graden af implementeringen af inklusionsstrategien i hverdagen. Private dagtilbud vurderes lavere i datamaterialet: Kommunale dagtilbud: 5 Se bilag 2 18

20 Private dagtilbud: 19

21 Selvejende dagtilbud: Drøftelserne på tilsynsmøderne viser en tendens til at der arbejdes med at opdele børnene i mindre grupper, men også, at der er variationer af hvilke kriterier der foreligger for mindre grupper i de enkelte institutioner. Mindre grupper kan således i praksis henvise til grupper på antal børn fra 2-3 op til børn. Pædagogerne fortæller, at opdelingen i de mindre grupper i høj grad understøtter nærværet mellem voksen/barn, og samtidig øger det enkelte barns muligheder for at danne betydningsfulde relationer og indgå i børnefællesskabet. Der ses en tendens til, at tidligere ressourcepædagoger fungerer som pædagoger med særlige stillinger i dagtilbuddene. (inklusionspædagoger, ressourcepædagoger) I nogle dagtilbud er det primært ressourcepædagogerne der varetager pædagogikken i de mindre børnegrupper, og i andre dagtilbud fungerer ressourcepædagogen som en ekstra voksen, der gør det muligt for primærpædagogerne at lave forløb med mindre børnegrupper. Fælles for samtlige dagtilbud er, at ressourcepædagogerne i høj grad benyttes til faglig sparring med det pædagogiske personale omkring børn med særlige behov. Det pædagogiske personale udtrykker generelt en betydningsfuld effekt af ressourcepædagogernes viden. I en del dagtilbud er der et øget fokus på forældresamarbejde og forældreinddragelse i forbindelse med børn med særlige behov. Der er udarbejdet forældrepjecer i samarbejde med forældrebestyrelser og forældreråd. Forældrerepræsentanterne på tilsynsmøderne beretter om flere tiltag rettet mod forældreinddragelse i de enkelte institutioners inklusionspraksis. Fremadrettet Det vurderes, at dagtilbuddenes arbejde med børn med særlige behov og inklusionspraksis er meget i fokus og under konstant udvikling. Den overvejende del af de kommunale og selvejende dagtilbud har udarbejdet en inklusionsstrategi og vurderer selv, at den i høj grad er implementeret i 20

22 den pædagogiske hverdag. Drøftelserne på tilsynsmøderne viser fortsat fokus og udvikling i dagtilbuddene omkring følgende overordnede punkter: At der arbejdes ud fra et anerkendende og ressource syn At forældre inddrages At alle børn har ret til at indgå i børnefællesskabet samt fokus på trivsel, læring og udvikling At der etableres differentierede og fleksible indsatser, hvor barnet kan forblive en del af fællesskabet 5. Metoder til udvikling af den pædagogiske praksis Under punktet metoder til udvikling af den pædagogiske praksis er dagtilbuddene blevet spurgt ind til deres strategier for personalets kompetenceudvikling, i hvilken grad der arbejdes med systematisk refleksion samt i hvilken grad dagtilbuddet har udviklet en feedbackkultur der understøtter den enkelte medarbejders kompetenceudvikling. Derudover er der i materialet lagt op til, at den enkelte institution udarbejder en iagttagelsesopgave som en del af forberedelsen til tilsynet. Iagttagelsesopgaven har under overskriften Gå på opdagelse i egen praksis, opfordret personalet til at være undersøgende på henholdsvis børnenes oplevelser af hverdagspædagogikken samt de voksnes handlinger. Den overvejende del af dagtilbuddene har gennemført iagttagelsesopgaven, som dermed har bidraget til efterfølgende drøftelser på tilsynsmøderne. Strategi for kompetenceudvikling I Defgo.net spørges der ind til det enkelte dagtilbuds strategi for medarbejdernes kompetenceudvikling. Ud fra drøftelser på tilsynsmøderne kan konstateres, at dagtilbuddene typisk forstår begrebet kompetenceudvikling synonymt med efteruddannelse, altså i retning af, at medarbejderne er væk fra institutionen og tilegner sig ny viden der efterfølgende skal implementeres i den daglige praksis. En del af denne type kompetenceudvikling er kommunalt bestemt, eksempelvis Bevægelsesfremmende læringsmiljøer og Sprogpakken, og en del af dagtilbuddene har derfor vurderet i hvilken grad der er udarbejdet en kompetenceudviklings strategi, ud fra i hvor stort omfang der har været deltagere med på kommunalt udbudt kompetenceudvikling: 21

23 Kommunale dagtilbud: Private dagtilbud: Selvejende dagtilbud: Refleksion og feedbackkultur Refleksion over praksis tænkes også ind som kompetenceudvikling, både på individuelt samt organisatorisk plan. Systematisk refleksion skal være med til at sikre, at dagtilbuddene både er i stand til at tilpasse sig ny viden fra det pædagogiske fagområde, samt være i stand til at bidrage med udvikling af fagområdet. 22

24 Feedbackkultur i den enkelte institution samt på organisatorisk plan, er med til at understøtte refleksion. Feedbackkultur henviser til, hvorledes man i en personalegruppe på konstruktiv vis, kan kommentere og reflektere sammen, over de handlinger der dagligt foretages i praksis. I datamaterialet ses, at der i de kommunale samt selvejende dagtilbud er en forholdsvis høj grad af systematik ift refleksion, hvor det typisk er stue- og personalemøder der danner rammen for refleksionen. Private dagtilbud scorer lavere: Kommunale dagtilbud: Private dagtilbud: Selvejende dagtilbud: 23

25 Feedbackkulturen vurderes derimod generelt noget lavere i både kommunale, private og selvejende dagtilbud, hvorfor dette har været til drøftelse i udvalgte dagtilbud. Der er ikke markante forskelle ift. kommunale, private og selvejende dagtilbud. Drøftelserne på tilsynsmøderne omkring de enkelte institutioners feedbackkultur viser, at udfordringerne blandt andet består i, at finde den nødvendige tid der muliggør, at feedback kan gives i de konkrete situationer. Derudover kan det være vanskeligt at give feedback til en kollega, grundet i, at feedback kan opfattes som meget personligt. Data for feedbackkultur: Kommunale dagtilbud: Private dagtilbud: Selvejende dagtilbud: 24

26 Iagttagelsesopgaven Den overvejende del af dagtilbuddene har gennemført den anbefalede iagttagelsesopgave, som et led i det pædagogiske tilsyn. Dette med henblik på metoder til udvikling af praksis. Samtlige dagtilbud arbejder i forvejen løbende med iagttagelser som en del af deres pædagogiske praksis, men iagttagelsesopgaven har dog mange steder åbnet op for viden, der ikke umiddelbart var eksplicit. Der er typisk lavet iagttagelser på modtagelsen af børn om morgenen, spisesituationer, samlinger samt middagsstunden på legepladsen. Enkelte institutioner har foretaget observationer af enkelte børn over en længere periode af dagen. Tilsynsmøderne har dannet rammen omkring personalets fortællinger og erfaringer med gennemførelse af iagttagelsesopgaven. Drøftelserne viser, hvorledes personalet mange steder reflekterer på et meget højt niveau over den pædagogiske praksis, og i særdeleshed fokus på hvorledes personalet er i stand til at agere ud fra en anerkendende tilgang. Personalet har mange steder benyttet ICDP og de 8 samspilstemaer i deres iagttagelser. Fremadrettet Der er generelt fokus på at skabe rammer og systematik der understøtter refleksionskultur i dagtilbuddene. Det er afgørende for udvikling af praksis, at der fortsat er stort fokus på at skabe gode rammer der fremmer refleksionskulturen. Der arbejdes generelt med iagttagelser af og i den pædagogiske hverdag, men pædagogernes arbejde med iagttagelsesopgaven viser, at det er vigtigt at skabe rammer for systematiske iagttagelser, da disse kan vise mønstre og blinde pletter. Det fremadrettede arbejde med feedback- og refleksionskultur vil blive tænkt ind i den fælles indsats for arbejdet med dokumentation og evaluering af de pædagogiske læreplaner. Indsatsen iværksættes af Afdeling Børn. 6. Forældresamarbejde Der er generelt et stort fokus på forældresamarbejdet omkring det enkelte barns trivsel og udvikling. Som beskrevet omkring status på omsorg og trivsel er det især et stærkt og tæt forældresamarbejde omkring modtagelse af nye børn der er fokus omkring. Der afholdes løbende forældresamtaler omkring det enkelte barn og den daglige dialog mellem personale og forældre vægtes højt. Den overvejende del af dagtilbuddene har faste intervaller for forældresamtaler, og tilbyder derudover samtaler efter behov. Udfordringen omkring forældresamarbejdet retter sig mod involvering af forældre i det store fællesskab i institutionens forældre/børnegruppe. Datamaterialet viser, en forholdsvis stor gruppe forældre i nogen grad eller i mindre grad, aktivt involveres i det store fælleskab: 25

27 Kommunale dagtilbud: Private dagtilbud: Selvejende dagtilbud: På tilsynsmøderne er der fulgt op på data. Der har på stort set samtlige tilsynsmøder deltaget forældrerepræsentanter, nogle steder op til 3-4 forældrepræsentanter. Der har generelt været meget positive tilbagemeldinger fra forældrene, men også tilkendegivelser af, at samarbejdet omkring det store fællesskab nogle steder er nedadgående. Enkelte steder er det svært at finde opbakning til forældreråd og deltagelse til sociale arrangementer. På tilsynsmøderne er mulige bagvedliggende årsager blevet drøftet og en del institutioner har fået styrkelse af forældresamarbejde som individuelt udviklingspunkt. Formidling af pædagogikken På evalueringen af tilsynsmøderne, har mange forældrerepræsentaner kommenteret, at det har været meget positivt at deltage på tilsynsmødet, da det har givet et indsigtsfuldt blik ind i de 26

28 bagvedliggende tanker omkring pædagogikken i praksis. En del af forældrerepræsentanterne har været bestyrelsesformænd/medlemmer og der er mange steder givet udtryk for, at det er vigtigt at få videreformidlet drøftelserne fra tilsynsmødet ud til den resterende forældregruppe. Det er især koblingen mellem dagtilbuddets værdier, inklusions- og læringsforståelse og den daglige praksis der har været stor forældreinteresse omkring. Fremadrettet Datamateriale samt drøftelserne fra tilsynsmøderne viser, at der fremadrettet er behov for at rette fokus mod forældreinddragelse i det store fællesskab i dagtilbuddene. Drøftelserne viser samtidig også, at det er et område der allerede er meget bevågenhed omkring i de enkelte dagtilbud, og at der laves mange tiltag med henblik på at fremme forældreinddragelsen. 7. Sammenhænge i barnets liv Sammenhæng retter sig imod skabelse af optimale rammer for barnets overgange mellem hjem, institution og skole. Sammenhæng skal sikre videndeling mellem professionelle og mellem professionelle og forældre ved barnets overgange, således at kontinuitet i barnets trivsel, læring og udvikling er i fokus. De fleste børn har overgange mellem hjem og vuggestue/dagpleje, børnehave og derefter overgang til skolen. I Randers Kommune er der endvidere førskoleordning, hvor børnene har en flydende overgang mellem dagtilbud og SFO/skole. Førskoleordningen er obligatorisk fra skoleåret 2015/16. I førskoleordningen følger der typisk pædagogisk personale fra dagtilbud med i SFO/skole i førskoleperioden. I dagtilbud kan der desuden internt være overgange, eksempelvis i form af stueskift med udgangspunkt i barnets alder. Mange dagtilbud har etableret storbørnsgrupper som samarbejder med andre grupper internt og eksternt i dagtilbuddene. Der er i Defgo.net spurgt ind til sammenhænge omkring opstart i institution, samarbejde med forældre, samarbejde med andre dagtilbud og skoler, samarbejde gennem tværfagligt samarbejde, samarbejde med kultur og naturinstitutioner samt overgangen til skole. 6 Datamaterialet skitserer generelt en stor ensartethed på førnævnte områder hos kommunale, private og selvejende dagtilbud, dog scorer de selvejende dagtilbud lidt højere omkring samarbejde med kultur og naturinstitutioner. Opstart i institution og samarbejdet med forældre omkring det enkelte barn, er som tidligere skitseret, generelt velfungerende i dagtilbuddene. Overgangen mellem dagpleje og børnehaver (herunder også integrerede institutioner) er generelt velfungerende i de fleste dagtilbud. Mange steder er der etableret faste ordninger for dagplejernes besøg i dagtilbuddene, og størstedelen af dagtilbuddene har samarbejde med dagplejen omkring indskrevne børn. Enkelte steder har dagtilbud fået sammenhæng mellem dagplejere og dagtilbud som individuelt udviklingspunkt. 6 Data kan findes i bilag fra Defgo.net spørgsmål

29 Udfordringerne omkring sammenhænge i barnets liv retter sig primært imod overgangen mellem dagtilbud og skole. Der er på tilsynsmøderne refereret til udfordringer omkring videndeling omkring barnets trivsel, læring og udvikling, eksempelvis i form af manglende videregivelse af informationer og data omkring børns sproglige udvikling (TRAS). Dette er dog med den modifikation, at der i tilfælde med børn med særlige udfordringer langt de fleste steder, altid sikres en overleveringssamtale mellem dagtilbud og skole, hvor også barnets forældre er repræsenteret. Data for sammenhæng i børnenes liv ved overgang til skoler: Kommunale dagtilbud: Private dagtilbud: Selvejende dagtilbud: En mindre gruppe hos henholdsvis kommunale og selvejende dagtilbud besvarer, at der samarbejdes i mindre grad eller slet ikke ved overgangen til skole. På tilsynsmøderne er der fulgt 28

30 op på data, og problematikker ift. sammenhæng mellem skole og dagtilbud skitseres flere steder i, at der skal samarbejdes med mange forskellige skoler (enkelte dagtilbud sender børn videre til op mod 7-8 forskellige skoler). Skolernes procedurer for samarbejdet med dagtilbuddene varierer meget, hvilket opleves som en udfordring for dagtilbuddene. På denne baggrund efterlyser dagtilbuddene mere klare og ens procedurer herfor. Derudover kan der konstateres kvalitetsmæssige forskelle i den frivillige førskoleordning. En del dagtilbud har på tilsynsmøderne problematiseret, at der i henholdsvis dagtilbud- og skole regi kan være diverterende opfattelser omkring inklusion. Det problematiseres fra flere dagtilbud, at der kommer tilbagemeldinger fra skolerne omkring børn, der opleves som inkluderede i dagtilbud men i forbindelse med skolestart opleves og beskrives som børn med særlige behov i skolen. Fremadrettet Der er generelt et godt fokus på at skabe sammenhæng i overgangen mellem dagpleje, vuggestuer og børnehaver hvorfor der fremadrettet ikke iværksættes yderligere tiltag for området fra Afdeling Børn. Aftalemål mellem Randers Byråd og dagtilbud under Afdeling Børn er for indgået under temaet sammenhænge. Der er dermed igangsat indsatser i dagtilbuddene omkring fokus på udvikling af sammenhænge i børns liv. Det vurderes, på baggrund af datamateriale samt tilbagemeldinger på tilsynsmøderne, at der fremadrettet skal iværksættes en indsats omkring skabelse af sammenhæng i overgangen mellem dagtilbud og skole. Dette med særlig fokus på sammenhæng i inklusionspraksis i henholdsvis dagtilbud- og skoleregi. Opsamling Gennemgang af status på de 7 overordnede områder for det pædagogiske tilsyn 2015 i Randers Kommune viser, at der generelt er en høj faglighed og et børnemiljø der bygger på et fundament af det pædagogiske arbejde med omsorg og trivsel. Tilgangen til børn og det relationelle arbejde tager i høj grad udgangspunkt i et ressourcesyn og en anerkendende tilgang. Arbejdet med de pædagogiske læreplaner er blevet mere systematiseret, men det beskrives fra praksis som en udfordring, at få systematik omkring dokumentation og evaluering af læreplanerne ind som et dynamisk pædagogisk værktøj. Tilsynet peger også på, at der fremadrettet er behov for yderligere udvikling af følgende punkter: Sprog med fokus på øget forældreinddragelse, tidlig skriftsprogstilegnelse samt arbejdet med sprogvurderinger (TRAS) og den opfølgende sprogpædagogiske indsats. Dokumentation og evaluering af arbejdet med de pædagogiske læreplaner med fokus på at få dokumentation ind i den pædagogiske praksis, som et dynamisk værktøj der sikrer et bevidst og systematisk arbejdet med børnenes trivsel, læring og udvikling. Sammenhænge med fokus på sammenhæng i overgangen mellem dagtilbud og skole. 29