Kapitel 2. Periodisering og progression

Relaterede dokumenter
Hvorfor styrketræning?

Varierer du din træning?

Præstationsforbedrende Træning

Videnskabens anbefalinger til styrketræning

Programmet egner sig godt til begyndere. Det er også et egnet program, hvis man har mere erfaring, men kun har tid til at træne 3 dage om ugen.

Torsdag. Bryst & triceps. Bænkpres 5 sæt x 5 gentagelser. Olympisk squat 5 sæt x 5 gentagelser Incline dumbbell press 4 sæt x 8 gentagelser

- VÆGTTAB - DEN SIMPLE / 2-DAGES PROGRAM

3 seje programmer til fitnesscentret: I topform med 3 X FITNESS OM UGEN MINUTTER

MANDAG TIRSDAG TORSDAG FREDAG LØRDAG. Bryst, skulder & triceps Ben, ryg & biceps Bryst & triceps Ryg & biceps Ben & skulder

- VÆGTTAB - DEN SIMPLE / 5-DAGES TRÆNINGSPROGRAM

Grundtræning. Hvad er grundtræning?

- VÆGTTAB - DEN SIMPLE / 2-3-DAGES PROGRAM

- VÆGTTAB - DEN SIMPLE / 4-DAGES TRÆNINGSPROGRAM

Styrketræning med frie vægte

"Vær seriøs - du skal være i allround, god, fysisk form ved kursusstart"

Max løft. Af Fitnews.dk - onsdag 04. juli,

Træningsplanlæning for formtopning og præstationsoptimering

Træning på Concept 2 Indoor Rower

LØBETRÆNING. - Teori og praksis

Bliv din egen træner

FitnessDK STRONGER uger (2017)

Højintens træning for løbere

Dagens instruktør. Britta Boe Andersen

Guide: Hvil dig... og kom i form

Fysisk træning Sportstrænerlinjen Håndbold. Silkeborg Seminarium Maj 2013

UKLASSIFICERET. Vejledningsplan MFT

SPORTSSKADE KURSUS DEL 2 1 OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER BELASTNING

Det kan være en fordel at lave nogle strækøvelser hjemme og man behøver ikke bruge lang tid på det for at opnå positive resultater.


Patientvejledning. Træningsprogram - ankel. Træningsprogram til behandling af smerter i achillessenen

Intro til CrossGymLøb

Fysisk træning. Energiforbrug 252

Powerfull Running. Program:

BAM træningsmetoder Kort og Godt

Bootylicious på 3 måneder

Hvordan kan overbelastningsskader som følge af computerarbejde undgås?

Hardcore - få den fulde effekt, når du træner! Du har fortjent det bedste også når du træner

Sammensæt dit eget styrketræningsprogram

Undervisningsbeskrivelse

VINTERMOTIVATION. EffeKtiv BRUG Af EN home trainer

Bootylicious på 3 måneder

Styrkeprogram Alm. program. 9. dec. 2. feb. Fokus: muskelmasse

Bootylicious på 3 måneder

VAS Skala. Ikke OK. Da du var til informationsmøde hos fysioterapeuten, fik du en forklaring på, hvorfor

PRO-PAKKE 2. Udvalgte programmer til 1., 2. og 3. trimester. 1., 2. & 3. trimester (9 træningsvideoer, 90 minutters VIDEO + PROGRAM (pdf).

Omhandlende muskelfunktion og træning: Oplæg v./ overlæge Lise Kay og fysioterapeut Karin Thye Jørgensen.

Bootylicious på 3 måneder

Sådan bliver du klar til at starte påp

Træningspas A Træningspas B Træningspas C

FODBOLD FITNESS. Din sunde og fleksible mulighed

Guide: Frygt ikke styrketræning

Derfor virker styrketræning

Basalkursus i Idrætsskader og forebyggelse 1 KURSUS I BASAL IDRÆTSSKADE- BEHANDLING OG FOREBYGGELSE OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING

FODBOLD FITNESS DIN SUNDE OG FLEKSIBLE MULIGHED MINDRE BANER OG ALTID MED BOLD SPIL NÅR DU HAR TID OG LYST SUNDT, SJOVT OG SOCIALT DBU.

Introduktion til styrketræning. Hvorfor styrketræne???

Maj Lund Jepsen. Vandskiløber

Muskelvækst sådan. Af Fitnews.dk - fredag 21. september,

SUNDHED & FORSVAR FORSVARETS SUNDHEDSTJENESTE CENTER FOR IDRÆT TRÆN TIL FORSVARETS BASISKRAV

FitnessDK STRONGER (Uger 51-05)

Planken Knæbøjninger

Springerknæ Informations- og træningsprogram

Træning og effekt. Thue Kvorning Cand. Scient Idræt, PhD. Sportsfysiolog og fysisk træner Team Danmark Idrættens Hus, Brøndby

Patientinformation. Hospitalsenheden Horsens Terapiafdelingen. Træningsprogram efter hoftealloplastik

- MUSKELOPBYGNING / 5-DAGES 2-SPLIT/ 3-SPLIT HYBRID PROGRAM

Styrketræning. Primære store muskelgrupper: Bug, ryggen, hoftebøjere, ballerne, hasen, knæstrækkere,, læggen.

Træningsprogram for let øvede 9 uger, 3 træningspas om ugen

6. TEST betyder; ro 2000 meter så hurtigt som muligt, for at måle dine forbedringer.

Styrketræning for rullere

BLIV STÆRK. guide. Tag et hvil - og. sider. Maj Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

fitness dk STRONGER 4 x 8 Paused goblet squats (4 sek) 4 x 12 Barbell Reverse Lunges (Alternating)

Pulstræning BLIV BEDRE TIL AT LØBE

Godthåb Trim. Pulstræning

guide LØBETRÆNING 40 UGERS PROGRAM OG GODE RÅD 48 sider Februar 2015 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

Kvit knæsmerterne ÅRSAG TIL KNÆSMERTER TILBAGEVENDEN TIL SPORT

Formtallet: En let måde at holde øje med sin løbeform

Træningsplanlægning v. Jesper Franch

CMT intro september 2016 Behandling og træning. Fysioterapeut Pia Zinck Drivsholm

1 COPYRIGHT MADS TÖMÖRKÈNYI PERFORMANCE DOKUMENTET MÅ IKKE KOPIERES ELLER VIDERESÆLGES UDEN TILLADELSE

Lidt om AimHigh AimHigher startet Rune Larsen 2005 AimHigh laver bl.a.

Styrketræning Talentcenter Vest

Den fysiske rettesnor

Så skal der trænes! Hvordan Hvor meget Hvornår Hvorfor Hvad med vægttab Løbe, cykle, styrketræne?

Sådan forbedrer du din cykeltræning

Transkript:

Kapitel 2 Hvad og hvordan man skal træne for at få et optimalt udbytte af sin styrketræning, afhænger først og fremmest af træningserfaring og træningsniveau. Der skal også tages stilling til, hvad man vil opnå med træningen, hvor lang tid man har, samt hvor mange gange om ugen man kan styrketræne www.teamdanmark.dk Periodisering og progression En hensigtsmæssig inddeling af træningsåret og en systematisk vekslen mellem belastning og restitution er to vigtige grunde til, at man bør periodisere træningen. I udholdenhedsidrætsgrene er det specielt vigtigt hele tiden at variere træningen, idet den samlede fysiske træningsmængde ofte er meget stor. Vekslen mellem de forskellige træningsformer er absolut nødvendigt for at undgå alt for ensidige belastninger og skader 1. Derudover giver det variation i træningen, det gør det muligt at opnå og bevare topformen på det rigtige tidspunkt samt øger motivationen 2. Variation i træningen sikrer forbedring, udvikling og sammenhæng 3. Desuden skal man sikre, at der er langsom progression og samtidig kontinuitet i træningen, for at undgå skader. Kroppen skal dog med jævne mellemrum udsættes for belastninger, som adskiller sig fra de belastninger, den er vant til 4. Ellers vil der ikke ske en betydelig forbedring af den fysiske præstation. For at sikre at dette sker, skal den absolutte træningsintensitet øges i takt med en forbedring af præstationen. Men belastningen skal øges i et tempo, så kroppen kan følge med 5. Hvis man ønsker at kunne blive ved med at forbedre sig (øget hurtighed/eksplosiv muskelstyrke, råstyrke/muskelstyrke, og så videre), er man nødt til at øge presset gennem træningen. Dette gøres ved at øge belastningen/intensiteten, øge hastigheden/accelerationen af bevægelsen, ændre længden af pauserne, øge træningsvolumen. Hvis man ikke følger disse principper, kan præstationsniveauet stagnere eller i værste fald forringes. Det er derfor altafgørende at tilrettelægge træningen efter ovenstående principper, hvis man vil sikre konstant fremgang (www.teamdanmark.dk).

Træning med f.eks. store belastninger vil optimere den neuromuskulære udnyttelse af musklernes potentiale (altså hjernes evne til at sende signaler til musklerne om at udvikle kraft), men der er dog også en grænse for denne forbedring. Man kan ikke i det uendelige skubbe grænsen for den neuromuskulære effektivitet længere og længere i vejret 6. For at sikre progression, bør et styrketræningsprogram inkludere en periodisering inddelt i fire faser: Tilvænning Hypertrofi Maksimal styrke Eksplosiv styrke Under tilvænning forberedes vævet til de efterfølgende faser. Formålet med træningen er at optræne basale motoriske færdigheder samt at opnå en forbedret signalering fra hjernen til musklerne. I denne periode indlæres de grundlæggende principper: hvordan øvelserne udføres teknisk forsvarligt, hvilke øvelser der træner hvilke muskler og hvordan styrketræningen kan indpasses i hverdagen. Under hypertrofi fasen sker en forbedring af musklernes kraftpotentiale (da tværsnitsarealet øges), ved maksimal styrke optimeres hjernens evne til at signalere til musklerne og ved eksplosiv styrke (eksplosiv styrke) trænes en kraftudvikling ved høj hastighed, primært gennem forbedret signalering til musklerne fra hjernen samt tilpasninger i senerne 7. Eksempel på styrketræning i roning (begyndere) Gentagelser Sæt/omgange Pause Belastning Uge 1-3 15* 3 + 1 opvarmningssæt med lav belastning 90 sekunder 75 % af 1 RM Uge 3-6 10 3 + 1 opvarmningssæt med lav belastning 90 sekunder 80 % af 1 RM Uge 7-24 8 4 + 1 opvarmningssæt med lav belastning 90 sekunder 85% af 1 RM *15RM er den vægt du kan løfte akkurat 15 gentagelser

Eksempel på øvelser (begyndere) Lunges med håndvægte Benpres i maskine Liggende træk Bent over row Kropshævninger Mave diagonal m./u. belastning Rygbænk skrå m./u. belastning Planke (alm./venstre side/højre side/ryg side) OBS: Det er en god ide at føre en træningsdagbog, da det kan være med til at sikre progression, dvs. stigning i træningsbelastning over tid (sæt dig gerne selv nogle mål for en bestemt vægt du ønsker at kunne løfte i fremtiden, men husk at opretholde en god teknik). I kan finde de forskellige øvelser på youtube.com Eksempel på styrketræning i roning (øvede) Gentagelser Sæt/omgange Pauser Belastning Uge 1-8 8* 4 + 1 opvarmningssæt med lav 90 sek. 85 % af 1 RM belastning Uge 8-16 12-10-8-6 4 + 1 opvarmningssæt med lav belastning 90 sek. 75 % af 1 RM/80 % af 1 RM/85 % af 1 RM og 90 % af 1 RM Uge 16-24 6 6 + 1 opvarmningssæt med lav belastning 90 sek. 90 % af 1 RM *8RM er den vægt du kan løfte akkurat 8 gentagelser Eksempel på øvelser (øvede) Squat Dødløft Liggende træk Bænkpres Kropshævninger Rygbænk skrå m./u. belastning Kettlebell swings Mave diagonal m./u. belastning

OBS: Det er en god ide at føre en træningsdagbog, da det kan være med til at sikre progression, dvs. stigning i træningsbelastning over tid (sæt dig gerne selv nogle mål for en bestemt vægt du ønsker at kunne løfte i fremtiden, men husk at opretholde en god teknik). I kan se de forskellige øvelser på youtube.com Inspiration Jeg har styrketrænet i 8-9 år, men det er markant mere kontinuerligt efter jeg startede med at ro. Min styrketræningsplan for en hel sæson ser nogenlunde således ud: I starten af genopbygningsperioden foretages en længere periode med kontinuerligt træning uden konkurrencer. I denne periode fra november til februar koncentrerer jeg mig alene om at blive stærkere, og blive klar til højsæsonen fra maj til september. Det er dog vigtigt ikke at indlede perioden for hurtigt og hårdt, selvom man i restitutionsperioden (perioden op til genopbygningsperioden) har vedligeholdt en vis mængde af fysisk træning 8. De første par uger styrketræner jeg 2 gange om ugen for dernæst at øge til 3-4 gange om ugen. En stor træningsmængde, øgning i træningsmængde eller træningspauser er nogle af de hyppigste faktorer, der øger risikoen for skader 9. I konkurrenceperioden (fra maj-september) har jeg mit største fokus på teknikken og iltoptagelsen, hvilket resulterer i at styrketræningen er nedprioriteret. Jeg forsøger at opretholde den opnåede styrkekapacitet fra vinteren med styrketræning 2 gange om ugen.

Ved styrketræning træner jeg så ofte som muligt med frie vægte, det vil sige vægtstænger, håndvægte og skiver. En af fordelene ved at træne med frie vægte er, at man kan træne i mere virkelighedsnære bevægelser, hvilke betyder, at det ofte er hele muskelsynergier, det vil sige at der er flere muskler der samarbejde. Derfor stilles der større krav til koordination og balance 10. Samtidig er risikoen ved frie vægte, at der ikke foregår nogen styring af bevægelsen og man kan specielt under tung styrketræning miste balancen 11. Jeg prioriteter at træne med frie vægte højt, hvor mange af stabilitetsmusklerne også trænes samtidig, da det vil gavne mig når jeg kommer på vandet i båden. For at mindske risikoen for skader giver det derfor god mening at træne med lidt lavere belastning i den første del af perioden. Mit målsætning i vintersæsonen fra november til maj er: Øget muskelmasse Lavere fedtprocent Større maksimal muskelstyrke Højere VO 2 max. Kilder 1 Michalsik, 2002, s. 198 2 Gjerset, 2007, s. 136 3 Gjerset, 2007, s. 145 4 Michalsik, 2002, s. 199 5 Michalsik, 2002, s. 199 6 DIF, 2007, s.22 7 DIF, 2007, s. 22 8 Michalsik, 2009, s. 260ff. 9 Madsen et al, 2011, s. 22 10 DIF, 2006, s. 24ff.

Uddybbende referencer Gjerset, Asbjørn, Svendsen, Tom Morten, Enoksen, Eystein m.fl. Idrættenstræningslære, 2007, 2. udgave, 3.oplag Kristiansen, Lasse og Larsen Rikke, Sportsernæring, 2011, 1. udgave, 1. oplag. Michalsik, Lars og Bangsbo, Jens Aerob og anaerob træning, 2009, 1.udgave, 4. oplag Nolte, Volker Rowing faster serious training for serious rowers, 2011, second edition Danmarks Idræts-Forbund, Styrketræning, 2006, 2. udgave, 2. oplag Madsen, Anders, Vestergaard, Bo, Andersen Finn, Amstrup, Jacob, Poulsen, Thomas Aldersrelateret træning i roning, 2011, 1. udgave, 1. oplag. Jakob Larsen, Danmarks Idræts Forbund, Dansk Atletik Forbund: Olympia teknik, træning, inspiration og forskning, nummer 7, 2007. Andersen, Lars L, Team Danmarks Testcenter: Strenght training in rowing, Eliteviden 4, 2006. Esco, R. Michael: Resistance training for health and fitness, 2013, American College of Sports Medicine, ACSM s Consumer Information Committee