Erhvervsudviklingsstrategi

SAMSØ UDVIKLINGSKONTOR Erhverv & Bosætning Erhvervsudviklingsstrategi for Samsø 2007 2013 Marts 2007 SAMSØ KOMMUNE Samsø Udviklingskontor telefon: 86 59 00 05 Åbningstid: Erhverv & Bosætning e-mail: auml@samsoe.dk man.- tor. kl. 10.00-15.00 Museumsvej 1, Tranebjerg web: www.samsoudvikling.dk fredag kl. 10.00-13.00 8305 Samsø fax: 87 92 30 15

Indhold Side 1. Indledning 3 2. Vision 3 3. Mål 4 4. Indsatsområder 5 4.1 Bosætning 5 4.1.1. Vision for bosætning 5 4.1.2. Rammer for bosætning 5 4.1.2.1. Infrastruktur 5 4.1.2.2. Offentlig service 6 4.1.2.3. Bomuligheder 7 4.1.2.4. Fritidsmuligheder og kultur 7 4.1.3. Mål for bosætning 7 4.2. Nye virksomheder og nye produkter 8 4.2.1. Vision for indsatsområdet nye virksomheder og nye produkter 8 4.2.2. Rammer for nye virksomheder og nye produkter 8 4.2.2.1. Infrastruktur 8 4.2.2.2. Offentlig / Privat erhvervsservice, 9 rådgivning og vidensinstitutioner 4.2.3. Mål for nye virksomheder og nye produkter 9 4.3. Udvikling af kompetencer 9 4.3.1. Vision for udvikling af kompetencer 9 4.3.2. Rammer for udvikling af kompetencer 10 4.3.2.1. Infrastruktur 10 4.3.2.2. Rådgivning og vejledning 10 4.3.2.3. Videncentre og uddannelsesinstitutioner 10 4.3.3. Mål for udvikling af kompetencer 11 5. Måling af effekten af indsatsen 11 Bilag: Bilag 1 Befolkningsudvikling 2000 2006 12 Bilag 2 Arbejdsstyrke og arbejdspladser 2000 2006 14 Bilag 3 - Organisering 17 2

1. Indledning For at sikre en positiv erhvervs- og bosætningsudvikling på Samsø, ønsker Samsø Kommune i den kommende strategiperiode fra 2007 2013 at skabe et stærkt partnerskab mellem erhvervsliv, kommunen og Region Midtjylland. I forbindelse med Samsøs deltagelse i de regionale vækstsamarbejder, nedsatte man i 2004 Samsø Vækstudvalg, ligesom der også blev udarbejdet en fokuseret Erhvervsudviklingsstrategi for Samsø for perioden 2004-2006. Samsø Vækstudvalg, der blev sammensat af repræsentanter fra stat, amt, kommune og det lokale erhvervsliv, sikrede i perioden 2004 2006 et bredt strategisk samarbejde om opbygning af gode rammer for erhvervs- og bosætningsudvikling på Samsø. Samsø Vækstudvalgs sammensætning tilpasses i den nye strategiperiode de ændringer, der er sket i forbindelse med nedlæggelse af amterne samt ændret placering af arbejdet med erhvervsudvikling i landdistrikterne. Samsø Vækstudvalg vil således fra 2007 bestå af repræsentanter fra Vækstforum for Region Midtjylland, Samsø Kommune samt erhvervs- og kulturorganisationer på Samsø. Erhvervsudviklingsarbejdets organisering vil sammen med den fokuserede erhvervsudviklingsstrategi danne fundamentet for et stærkt og forpligtende samarbejde på tværs af den offentlige og den private sektor og på tværs af administrative grænser. Samsø Vækstudvalg har til opgave at udarbejde erhvervsudviklingsstrategien for Samsø for perioden 2007-2013 efter de retningslinier, som kommunalbestyrelsen for Samsø Kommune vedtog den 13. juni 2006. Da der er indikationer på, at den fokuserede erhvervsudviklingsstrategi har medført en positiv udvikling i perioden 2004-2006, har Samsø Kommunalbestyrelse ønsket kontinuitet i udviklingsarbejdet. Vision, målsætning og indsatsområder bibeholdes derfor uændret med enkelte tilføjelser i strategien for perioden 2007-2013. Det sikres herved, at der arbejdes efter en langsigtet plan, hvor der satses på en fokuseret indsats. Endvidere skal Samsø Vækstudvalg sikre udarbejdelse af handlingsplan, hvor de initiativer, der skal igangsættes for at opnå de ønskede resultater, defineres. Samsø Vækstudvalg skal herudover overvåge erhvervs- og bosætningsudviklingen på Samsø. Vækstudvalget vil løbende ved kontrol af udvalgte indikatorer undersøge, om udviklingen går i den ønskede retning. Strategien vil blive evalueret hvert andet år. Der vil her blive taget stilling til, om den hidtidige indsats har været tilfredsstillende, eller om initiativerne skal revurderes. 2. Vision Den overordnede vision for udviklingen på Samsø er: - at bevare og udvikle Samsø som en levende og grøn ø med arbejde til alle, samt - at øge befolkningstallet. Et levende Samsø vil sikre, at udviklingen sker gennem en aktiv og dynamisk dialog og samspil med erhvervslivet og borgerne på Samsø. Et levende Samsø er også et udadvendt Samsø, der sikrer en udvikling gennem samarbejde regionalt, nationalt og globalt. 3

Med levende menes også, at der på Samsø er et varieret kultur- og erhvervsliv, som danner grundlag for et velfungerende samfund, hvor alle erhvervs-, service- og indkøbsmuligheder er til stede hele året rundt. Det er ambitionen, at der gennem udvikling sikres arbejdspladser således, at det er muligt for Samsøs befolkning at finde beskæftigelse på øen. Et levende Samsø sikrer en afbalanceret udvikling mellem erhvervsliv og livskvalitet for øens indbyggere. Med grøn menes der, at øens udvikling skal ske med hensyntagen til miljø, natur og bæredygtighed. Samsø er Danmarks vedvarende energiø. Samsø vil gennem handling og ord synliggøre dette på Samsø, i det øvrige Danmark og globalt. Et levende Samsø er et Samsø, hvor den nødvendige infrastruktur er tilstede, således at udviklingen i erhvervene sikres, og borgerne har adgang til kompetenceudviklingsmuligheder og arbejdspladser beliggende uden for Samsø. 3. Mål Det er nødvendigt for at kunne opfylde visionen for Samsø at fokusere på og understøtte initiativer, der kan medvirke til at forbedre rammebetingelserne for virksomheder og borgere. Det er væsentligt at skabe gode rammer for erhvervsvirksomhederne på Samsø, der understøtter innovation og produktudvikling i de enkelte virksomheder og herved skabelse og bevarelse af arbejdspladser. Det er vigtigt, at innovation indgår som en naturlig del af virksomhedskulturen på Samsø. Det vil i erhvervsudviklingsarbejdet blive prioriteret at skabe gode rammer for iværksættere. Der må sikres en målrettet indsats for at gøre Samsø til en bosætningskommune, samt at markedsføre dette, såfremt visionen om at øge befolkningstallet skal virkeliggøres. Erhvervs- og bosætningsudvikling hænger tæt sammen. Ikke mindst i en tid med knaphed på arbejdskraft. Det er derfor vigtigt fortsat at udvikle Samsø til også fremover at være et attraktivt sted at bo, således at virksomhederne også i fremtiden kan tiltrække arbejdskraft med de ønskede kvalifikationer. Endelig vil det, set i lyset af strukturudviklingen, hvor der sker en stadig større centralisering af arbejdspladserne i de større byer, have stor betydning at mindske afstanden mellem Samsø og det øvrige Danmark, regnet i tid og omkostninger. Det er derfor af afgørende betydning, at der sikres den infrastruktur til det omgivende samfund, der er nødvendig for, at udviklingen i erhvervsvirksomhederne på Samsø ikke bremses, og at borgerne har adgang til kompetenceudviklingsmuligheder og arbejdspladser beliggende uden for Samsø. Følgende mål er derfor defineret som succeskriterier, der vil blive anvendt som målestok for, om visionen for Samsø virkeliggøres: - at befolkningstallet i 2013 er på minimum 4300. - at antallet af arbejdspladser på Samsø i 2013 er på minimum 2100. - at det er muligt at bosætte sig på Samsø og have tilknytning til en arbejdsplads udenøs. - at der er skabt et innovativt miljø på Samsø, således at udviklingen i erhvervsvirksomhederne sikres. 4

4. Indsatsområder For at skabe en udvikling på Samsø, sådan at målsætningen kan nås inden for den afsatte tidsramme, er der udvalgt følgende indsatsområder: - Bosætning - Nye virksomheder og nye produkter - Udvikling af kompetencer Det er forventningen, at det ved en fortsat fokuseret indsats på disse områder vil det være muligt at fastholde den positive tendens i udviklingen, hvor udviklingen er vendt fra tilbagegang og marginalisering til en stabilisering af befolkningstal og arbejdspladser. Det forventes, at der ved en fortsat fokuseret indsats, vil kunne opnås en positiv og stabil fremgang såvel befolkningsmæssigt som økonomisk. Inden for indsatsområderne nye virksomheder og nye produkter samt udvikling af kompetencer vil der blive arbejdet ud fra målsætningen om at skabe et innovativt miljø på Samsø, således at udviklingen i erhvervsvirksomhederne sikres. 4.1 Bosætning 4.1.1 Vision for bosætning Det er visionen, at Samsø udvikles til et attraktivt bosætningsområde for ressourcestærke børnefamilier og ældre. 4.1.2 Rammer for bosætning For at udvikle Samsø til et attraktivt bosætningsområde og gøre Samsø tilgængelig for målgruppen ressourcestærke børnefamilier og ældre, er det nødvendigt at sikre, at de overordnede rammer for bosætning er tilstedeværende. Samsø har nogle umiddelbare fortrin, såsom smuk natur, lav kriminalitet samt - set i forhold til større byområder - billige boliger. Ud over de umiddelbare fortrin er det væsentligt at sikre gode overordnede rammer. Med overordnede rammer i forbindelse med bosætning menes her infrastruktur, offentlig service, bomuligheder, fritidsmuligheder og kulturtilbud. 4.1.2.1 Infrastruktur Det er af overordentlig stor betydning for øens indbyggere og potentielle tilflyttere, at der er gode forbindelser til og fra Samsø. Antallet af potentielle tilflyttere vil være afhængig af, om infrastrukturen til og fra Samsø giver mulighed for at have en erhvervsmæssig tilknytning uden for Samsø. I dag er der to færgeruter til og fra Samsø. Der er færgeruten mellem Sælvig og Hou. Her er nettosejltiden på 1 time og 15 min. Hertil skal indregnes 15 min, som man skal møde, inden færgen afgår. Det tager således ca. 2 timer og 10 minutter at sejle og køre med privat bil til Århus. Hertil skal lægges køretid fra bopæl og til færgehavn. Såfremt turen skal gøres udelukkende ved hjælp af offentlig transport, vil transporttiden være noget længere. 5

Til Sjælland er der færgerute fra Kolby Kås til Kalundborg. Denne færgerute har kun få daglige afgange og sejltiden er på 1 time og 50 min. Alene sejltiden betyder, at denne rute ikke på nuværende tidspunkt er egnet til brug ved daglig pendling. Begge sejlruter giver i dag en så lang transporttid til mulige arbejdspladser i henholdsvis Jylland og på Sjælland, at det ikke vil være attraktivt at bo på Samsø og dagligt pendle til arbejde udenøs. Det er derfor på nuværende tidspunkt i realiteten ikke muligt at pendle til og fra Samsø på traditionel vis, hvor man møder ind på arbejdspladsen hver dag. På Samsø dækkes den offentlige transport af en traditionel busrute, der også fungerer som skolebus til øens skoler. Der er etableret cykelveje fra Tranebjerg til Sælvig og videre til Kanhavekanalen. Endvidere er der etableret en naturcykelsti fra Kanhavekanalen og frem til Mårup. Af hensyn til såvel trafiksikkerheden som muligheden for at opleve Samsø fra cykel, er det dog et ønske at få udvidet cykelstinettet. Med hensyn til IT-kommunikation er der i dag etableret bredbåndsforbindelser. Der er dog lokaliteter på Samsø, hvor det ikke er muligt at få oprettet bredbånd. For at kunne være attraktivt bosætningssted for folk, er det af betydning, at Samsø er på forkant med IT-udviklingen og har mulighed for at etablere gode og hurtige bredbåndsforbindelser på alle lokaliteter på Samsø til rimelige priser. 4.1.2.2. Offentlig Service Offentlig service, der især har betydning for at gøre Samsø attraktiv som bosætningskommune for ressourcestærke børnefamilier og ældre, er børnepasning, skoler, ældreservice, sygdomsforebyggelse/behandling. Der er i dag børnepasningsgaranti for børn mellem 0-10 år, som oftest kan effektueres fra dag til dag. Der er tilbud om en god dagpleje for børn i alderen 0-3 år. Herefter er der mulighed for børnehaveplads i en af øens to velfungerende børnehaver, hvoraf den ene har en afdeling, som er en skovbørnehave. Der er SFO-ordning til såvel den kommunale skole som til øens to friskoler. Desuden er der en juniorklub fra 3. - 6. klasse samt ungdomsklub og ungdomsskole. Der er således gode børnepasningsordninger og skoler med god kvalitet på Samsø. Der er endvidere inden for de forskellige kategorier en del valgmuligheder. Det skulle derfor være muligt at finde både børnepasning og skole, der passer til individuelle ønsker og behov. Samsø er imidlertid et mindre samfund, hvorfor øen ikke kan tilbyde samme slags specialforanstaltninger for børn med særlige behov, som store kommuner. Kendskabet til at Samsø har pasningsgaranti samt velfungerende børnepasningsordninger og skoler, kunne formentlig udbredes bedre, ligesom begrænsningerne i specialforanstaltninger kunne gøres mere tydelige. I dag foregår informationen ud af øen gennem www.samso.dk samt kommunens hjemmeside www.samsoe.dk, www.samso-tilflytterguide.dk og Samsø Udviklingskontor. Samsø Kommune overtager i forbindelse med strukturreformen ansvaret for en forebyggende indsats. Samsø Kommune har derfor ansøgt og fået bevilliget midler fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet til på forsøgsbasis at etablere et sundhedsfremmecenter. Samsø Sundhedsfremmecenter 6

åbnede den 5. oktober 2006 og tilbyder forskellige sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende tiltag til øens borgere. Regionen har ansvaret for sygdomsbehandling og Samsø har en lille sygehus med skadestue. Ved mere alvorlige lidelser overflyttes borgerne til Århus. Ved akutte problemer overføres borgerne med helikopter. 4.1.2.3. Bomuligheder For potentielle tilflyttere har det stor betydning, at det er relativt let at finde en bolig, der kan opfylde måske ikke alle men mange af familiens drømme vedrørende bolig. Samsø som attraktivt bosætningsområde betinger således, at der er et varieret boligudbud. Der skal være mulighed for både at leje bolig og at købe bolig. Der skal være boliger for dem, der gerne vil gøre det selv og for dem, der ikke har tid og lyst til at bygge om og til. Endvidere skal det være muligt at købe byggegrunde for her at skabe drømmehuset. I dag er der et mindre men varieret udbud af boliger, både til leje og salg. Boligerne på Samsø er relativt billige set i forhold til boliger i de større byer. Der er også mulighed for at købe byggegrunde. Kommunalbestyrelsen har igennem kommuneplanen 2005-2017 villet sikre, at der er de fornødne og rigtige arealer til byudvikling. Der er i tilknytning til de allerede eksisterende byer sikret mulighed for udstykninger til i alt ca. 450 nye boliger på Samsø. Kommunalbestyrelsen ønsker, at visionen om bæredygtighed og VEØ-tankegangen også kommer til udtryk ved nybyggeri og ved eventuel omdannelse af eksisterende områder i byerne. Der undersøges i øjeblikket forskellige muligheder for at sikre en højere grad af bæredygtighed i byggeriet på Samsø, blandt andet gennem vejledning fra Samsø Kommunes Teknisk afdeling og Samsø Energiakademi. 4.1.2.4. Fritidsmuligheder og kultur Det er vigtigt for potentielle tilflyttere, at der er gode fritidsmuligheder og spændende kulturelle tilbud/aktiviteter for hele familien. På Samsø er der tradition for et mangfoldigt foreningsliv med en stor frivillig og ulønnet indsats. Det er således muligt at deltage i en bred vifte af aktiviteter og til en meget rimelig pris. Der findes en foreningsoversigt i Samsø Håndbogen og på www.samso-tilflytterguide.dk 4.1.3. Mål for bosætning. Samsø Vækstudvalg understøtter arbejde, der medvirker til, at følgende mål for bosætningsstrategien er opnået i 2013: At der er timedrift på færgeruten Samsø Jylland. At overfartstiden mellem Samsø og Sjælland er nedbragt til højst 1 time og 15 min. At der er etableret fleksibel og effektiv busløsning på Samsø. At der som minimum er mulighed for bredbånd eller tilsvarende IT-løsning på alle lokaliteter på Samsø. At der fastholdes og udvikles attraktive og innovative skoler og pasningsordninger til øens børn. At der sikres en service til ældre borgere efter individuelle behov. At der sikres øens indbyggere adgang til sygdomsforebyggelse/behandling på et fagligt højt niveau. At der er mulighed for attraktive byggegrunde og boliger. 7

At nybyggeri bygges ud fra bæredygtige miljø- og energiprincipper. At synliggøre Samsøs kvaliteter som bosætningsområde. At der sikres en udvikling af kultur- og fritidstilbud. 4.2 Nye Virksomheder og nye produkter 4.2.1 Vision for indsatsområdet nye virksomheder og nye produkter. Det er væsentligt for såvel den økonomiske udvikling som befolkningsudviklingen på Samsø, at der fastholdes og skabes nye arbejdspladser. Det vil være vanskeligt at markedsføre Samsø som bosætningsområde for ressourcestærke børnefamilier, såfremt det ikke er muligt at finde arbejde på Samsø. Det er derfor af stor betydning at skabe gode rammer for iværksættere og andre, der vil etablere nye virksomheder på Samsø. Endvidere skal virksomhedernes ideer og muligheder for innovation understøttes. Det er derfor væsentligt at skabe en innovationskultur hos eksisterende virksomheder. Det er visionen, at Samsø har et innovativt miljø, der skaber nye arbejdspladser og nye produkter. Der vil i forbindelse med produktudvikling blive taget udgangspunkt i prioriterede områder, hvor Samsø allerede har kompetencer og er unik, nemlig turisme, vedvarende energi samt kartofler og grøntsager. Herudover vil der blive fokuseret på kultur og oplevelsesøkonomi. Det er i dag en forholdsvis lille branche på Samsø, men området synes dog at have et uudnyttet potentiale og må forventes at kunne medføre en betydelig synergieffekt i forbindelse med turisme. Øens gæster vil i dag meget andet end at nyde øens smukke natur. Det er her vigtigt, at der er kultur-, kunst- og andre oplevelsesmuligheder. En vækst i kultur/oplevelsesøkonomien vil også have betydning for livskvaliteten for øens befolkning. 4.2.2 Rammer for nye virksomheder og nye produkter For at udvikle Samsø til et innovativt erhvervsmiljø, der skaber nye arbejdspladser og nye produkter, er det nødvendigt at sikre, at de overordnede rammer for innovation og erhvervsudvikling er til stede. Med overordnede rammer i forbindelse med innovation og erhvervsudvikling menes her infrastruktur, offentlig/privat erhvervsservice samt rådgivning og vidensinstitutioner. 4.2.2.1. Infrastruktur I forbindelse med afsætning af øens produkter og kundepleje er transporten til og fra Samsø af meget stor betydning. Her har prisen for fragten, tiden det tager med færgen, færgeafgangenes hyppighed samt færgernes begrænsede kapacitet stor betydning i konkurrencen med andre virksomheder, der ikke er beliggende på Samsø. Færgetransporten er således på nuværende tidspunkt en konkurrencehæmmende faktor for de samske virksomheder uanset branche. Det er derfor uhyre vigtigt at sikre konkurrencedygtig transport til og fra Samsø samtidig med, at der arbejdes for at stimulere produktudvikling og skabelse af nye virksomheder. 8

4.2.2.2. Offentlig/Privat erhvervsservice, rådgivning og vidensinstitutioner Produktudvikling og nye virksomheder skabes i hovedreglen ikke som følge af held eller en pludselig lys ide, men ved målrettet anvendelse af viden og rådgivning. Det vil derfor være væsentligt at informere og inspirere virksomheder og iværksættere til at anvende såvel lokale som eksterne rådgivnings- og vidensinstitutioner. I forbindelse med at skabe nye produkter og nye virksomheder er det af stor betydning, at nuværende og kommende virksomheder kan hente inspiration, sparring, viden og rådgivning til produktudviklingsprocessen. Samsø Udviklingskontor har i perioden 2004 2006 været og vil også fremover medvirke som sparringspartner og inspirator til udvikling. Herudover eksisterer der lokalt Samsø Erhvervsforum, Samsø Landboforening, Samsø Turistforening, Kulturelt Samråd Samsø, KOKS og Samsø Energi- og miljøkontor, der hver især og inden for deres specielle kompetenceområder kan yde rådgivning, inspirere og igangsætte innovation. Regionalt, nationalt og globalt findes der en lang række rådgivnings- og vidensinstitutioner. Det er vigtigt at sikre brobygning mellem sådanne videnmiljøer og lokale virksomheder i forbindelse med produktudvikling og nye virksomheder. 4.2.3. Mål for indsatsområdet nye produkter og nye virksomheder. Samsø Vækstudvalg understøtter arbejde, der medvirker til, at følgende mål for udvikling af nye produkter og nye virksomheder er opnået i 2013: At der er skabt en konkurrencedygtig transport til og fra Samsø (pris, hyppighed og tid.) At der er skabt tradition for at lokale virksomheder anvender/samarbejder med rådgivningscentre/videnformidlere og vidensinstitutioner. At der er skabt en innovationskultur i de samske virksomheder, således at der på Samsø hvert år udvikles nye produkter/nye koncepter. At Samsø har en stærk iværksætterkultur. 4.3 Udvikling af kompetencer 4.3.1 Vision for udvikling af kompetencer Samsø er unik i forhold til andre områder inden for vedvarende energi og grøntsagsproduktion. Inden for turisme har Samsø allerede på nuværende tidspunkt betydelige kompetencer. Det er visionen, at Samsø udvikler dette erfaringsgrundlag, således at Samsø i 2013 besidder internationale spidskompetencer inden for vedvarende energi, turisme og grøntsagsproduktion. Der vil herigennem blive skabt flere arbejdsplader, hvor der efterspørges specielle kompetencer. Det er nødvendigt at arbejde på såvel udvikling af virksomhederne som udvikling af arbejdskraften. Endvidere vil det være væsentligt at skabe helt nye virksomheder, der efterspørger særlige kompetencer. 9

4.3.2 Rammer for udvikling af kompetencer For at udvikle Samsø til at have internationale spidskompetencer inden for vedvarende energi, turisme og grøntsagsproduktion samt at kunne levere kompetente medarbejdere til alle øens virksomheder, er det nødvendigt at sikre, at de overordnede rammer for efteruddannelse er til stede. Med overordnede rammer i forbindelse med efteruddannelse menes her infrastruktur, rådgivning og vejledning samt videnscentre og uddannelsesinstitutioner. 4.3.2.1. Infrastruktur For at opbygge internationale spidskompetencer er det nødvendigt med et godt og tæt samarbejde med vidensinstitutioner uden for Samsø, både nationalt og internationalt. Hurtig, hyppig og billig færgetransport til og fra Samsø vil i den forbindelse være væsentlig. En del af det traditionelle transportbehov kan i forbindelse med udvikling af kompetencer erstattes af IT og videokonferencer. Videokonferencer vil kunne anvendes såvel til møder, konferencer som til kurser. Der er i dag videokonferenceudstyr tilgængeligt på Samsø. Der skal dog fortsat arbejdes på at sikre, at Samsø får del i ny IT-teknologi, således at Samsø sikres hurtige forbindelser til omverden. 4.3.2.2. Rådgivning og vejledning Det at opbygge internationale spidskompetencer kræver et godt og tæt samarbejde mellem lokale og nationale samt internationale rådgivnings- og vidensinstitutioner. Inden for såvel landbrug som vedvarende energi og i mindre grad turisme er der allerede på nuværende tidspunkt formaliserede samarbejder mellem lokale og nationale rådgivnings- og videnscentre. Disse samarbejdsrelationer vil det være vigtige at udbygge i forbindelse med at opbygge internationale spidskompetencer. Endvidere skal der arbejdes for at øge kendskabet til rådgivningstilbudene over for virksomhederne, dels gennem opsøgende arbejde, dels ved synliggørelse, eksempelvis gennem forsøgsvirksomhed. Inden for energiområdet har det stor betydning, at Samsø Energiakademi er under etablering. Energiakademiet har blandt andet til formål at sikre en stor vidensudveksling internationalt. Det vil være et væsentligt skridt i retning af at udvikle spidskompetencer og markedsføre Samsø som international kompetent inden for vedvarende energi. 4.3.2.3. Videncentre og uddannelsesinstitutioner At opbygge internationale spidskompetencer kræver ud over et godt forsøgs- og forskningsmiljø også kompetenceudvikling af virksomhedernes medarbejdere. Det er derfor væsentligt, at videncentre og uddannelsesinstitutioner samarbejder i forbindelse med planlægning og gennemførelse af efteruddannelsesforløb. Det vil være af stor betydning for at realisere visionen, at der gennemføres flere efteruddannelsesforløb. 10

4.3.3. Mål for kompetenceudvikling. Samsø Vækstudvalg understøtter arbejde, der medvirker til, at følgende mål for udvikling af kompetencer er opnået i 2013: At der er skabt hurtige og hyppige færgeforbindelser. At brugen af ny teknologi og fjernundervisning indgår som en naturlighed i forbindelse med kompetenceudvikling af virksomhedernes medarbejdere. At der er skabt netværk mellem lokale virksomheder, lokale videncentre og eksterne vidensinstitutioner. At der er skabt en kultur for kompetenceudvikling i de samske virksomheder. At der er skabt et bredt kendskab til servicetilbud inden for kompetenceudvikling. 5. Måling af effekten af indsatsen inden for de respektive indsatsområder. Effekten af indsatsen og de igangsatte initiativer vil løbende blive fulgt. Effekten af indsatsen vil blive evalueret ud fra udviklingen i befolkningstallet samt udviklingen af arbejdsstyrken og antallet af arbejdspladser. Udviklingen i disse parametre vil blive brugt i forbindelse med evaluering af strategien. 11

Befolkningsudvikling 2000 2006. Bilag 1 Befolkningstallet på Samsø har været jævnt faldende i perioden ultimo 2000 og frem til ultimo 2004 med i gennemsnit 35 personer om året, hvilket er et samlet fald i befolkningstallet på 3,3 % i perioden 2000-2004. I 2005 indtræffer en markant ændring i befolkningsudviklingen, da befolkningstallet stabiliserer sig, og med udgangen af 2005 er befolkningstallet stort set uændret. Befolkningstallet er fra ultimo 2004 til ultimo 2005 kun faldet med 1 person. ( se fig. 1 ) Figur 1. Ændringen i befolkningsudviklingen skyldes ikke kun ændring af en enkelt faktor, men er begrundet i flere forhold. I negativ retning kan nævnes, at der i 2004 og 2005 er født markant færre børn end i perioden 1998 2003, hvor der i gennemsnit blev født 34 børn om året. I 2005 blev der således kun født 24 børn. Dette opvejes af, at antallet af døde ligeledes er faldet i samme periode. I gennemsnit var der et nettofødselsunderskud på 40 personer i perioden 1998 2005. I 2005 var nettofødselsunderskuddet på kun 34 personer. Antallet af tilflyttere var i 2005 på 246 personer. Til sammenligning var der kun 233 tilflyttere i 2004. Der var således i 2005 et højere antal tilflyttere og et væsentligt lavere antal fraflyttere end i 2004. 2005 havde således den samlede periodes laveste fraflyttertal. Nettoindvandringen fra andre lande var i 2005 på 11 personer. (Se tabel 1.) Når man undersøger befolkningstalsudviklingen månedsvis gennem perioden 1998 2005 synes der en tendens til, at hovedtilflytningerne sker i april til og med juli. Der sker en nettofraflytning i perioden august til november. Flyttemønstret synes ikke overraskende. Især ikke med hensyn til efterårsfraflytningerne, da det især er i denne periode de unge, der skal i gang med en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse, fraflytter. 12

Tabel 1. Befolkningen og dens bevægelser efter område, nytilgang/bestand og tid 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 Samsø Befolkningen primo 4 325 4 318 4 233 4 266 4 251 4 221 4 197 4 125 Levendefødte 35 38 37 35 28 31 23 24 Døde 72 87 69 84 71 67 61 58 Fødselsoverskud -37-49 -32-49 -43-36 -38-34 Tilflyttede 261 219 295 275 237 295 233 246 Fraflyttede 239 257 264 243 256 299 295 224 Nettotilflyttede 22-38 31 32-19 -4-62 22 Indvandrede 44 40 66 54 61 47 65 45 Udvandrede 39 40 34 56 30 38 44 34 Nettoindvandrede 5 0 32-2 31 9 21 11 Befolkningstilvækst -10-87 31-19 -31-31 -79-1 Korrektioner 3 2 2 4 1 7 7 0 Befolkningen ultimo 4 318 4 233 4 266 4 251 4 221 4 197 4 125 4 124 Danmarks Statistik, www.statistikbanken.dk/bev1 Af tabel 2 over nettotilflytningen i perioden 2003 2005 kan man se, at ungdomsårgangene udsluses over en flerårig periode, hvor de unge er mellem 16 år og 24 år. Som det ses af tabellen, har der i 2005 kun været en negativ nettotilflytning i aldersgruppen 16 24 år samt aldersgruppen 70 år og op. Inden for alle andre aldersgrupper har der været en nettotilflytning. Tabel 2 Nettotilflytning til Samsø i perioden 2003 2005 Alder 0-5 6-10 11-15 16-20 21-24 25-29 30-39 40-49 50-59 60-69 70 år sum år år år år år år år år år år år - 2003 8 4 11-29 -29 9 0 5 16 5-4 -4 2004 0-4 4-28 -12-15 4 3 1-2 -13-62 2005 11 10 3-37 -15 5 14 11 8 16-4 22 Kilde: Danmarks Statistik. Der er således alene inden for ungdomsårgangene primært af uddannelsesmæssige årsager hvert år et antal fraflytninger på mellem 35 og 55 personer. Der vil i de næste især fem år være store ungdomsårgange, der vil blive udsluset fra Samsø. Disse naturlige og kendte fraflytninger skal sammen med nettofødselsunderskuddet på nuværende tidspunkt opvejes af mellem 75 og 95 tilflytninger/indvandring pr. år for, at befolkningstallet fortsat kan holdes stabilt. I forbindelse med udslusningen af de store ungdomsårgange, er det således nødvendigt med en øget nettotilflytning over de næste 5 7 år for bare at holde befolkningstallet stabilt. 13

Arbejdsstyrke og arbejdspladser 2000-2006. Bilag 2 Antallet af beskæftigede indbyggere har i perioden 2002 til 2004 været faldende med i gennemsnit 91 personer om året. Faldet i beskæftigede indbyggere har kun været 11 personer fra 2004 til 2005. Se figur 2 og tabel 3. Der synes således at være en positiv tendens med hensyn til udviklingen af antal beskæftigede på Samsø og en opbremsning af den meget negative udvikling. Arbejdsstyrken har dog fortsat i 2005 haft et forholdsvis stort fald på 38 personer. Dette fald er stort set identisk med faldet i indbyggere i aldersgruppen 16-66 år, hvor faldet i 2005 var på 37 personer. Alt i alt bevirker det at arbejdsløshedsprocenten er faldet fra 10,1 % i 2004 til 8,9 % i 2005. Figur 2. Tabel 3 Arbejdsstyrken og beskæftigede indbyggere på Samsø. Samsø Kommune 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 Antal indb. 16-66 år 2630 2597 2629 2624 2601 2544 2507 Arbejdsstyrken 2199 2165 2155 2144 2071 2050 2012 Beskæftigede indb. 2075 2014 2012 2025 1937 1843 1832 ECO-Analyse a/s 2006 www.eco.dk 14

Af figur 3 og tabel 4 ses det, at der er stor overensstemmelse mellem antallet af beskæftigede indbyggere og arbejdspladser i kommunen. Der er stadig en meget lav pendlingsaktivitet til og fra Samsø. Der er dog i perioden fra 2003 til 2005 sket en ændring fra, at der i 2003 var flere arbejdspladser på Samsø end antal beskæftigede indbyggere til at der i 2005 er flere beskæftigede indbyggere end arbejdspladser på øen. I 2005 er der således 9 flere indbyggere beskæftigede end antal arbejdspladser. Der er således i dag en nettoudpendling fra Samsø. Figur 3. Tabel 4. Beskæftigede indbyggere og arbejdspladser på Samsø. Samsø Kommune 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 Beskæftigede indbyggere 2075 2014 2012 2025 1937 1843 1832 Arbejdspladser i kommunen 2053 2035 2041 2033 1949 1824 1823 ECO-Analyse a/s 2006 www.eco.dk 15

Antallet af arbejdspladser er faldet med i gennemsnit 104,5 arbejdsplads om året i perioden 2002 2004. I 2005 indtræffer der en ændring, hvor denne negative udvikling afløses af en stabilisering af antallet af arbejdspladser, således at der i løbet af 2005 kun tabes 1 arbejdsplads. Erhvervsstrukturen er stort set den samme i 2005 som i 2003, se tabel 5. Der er dog sket et markant fald i antal beskæftigede indbyggere inden for social- og sundhedsvæsenet. I 2003 var der 387,4 ansatte inden for social- og sundhedsvæsenet. I 2005 var antallet af beskæftigede indbyggere inde for social- og sundhedsvæsenet faldet til i alt 333,4. Faldet af beskæftigede indbyggere inden for social- og sundhedsvæsenet har således i perioden været på 54 personer, hvilket udgør godt og vel halvdelen af faldet af beskæftigede i perioden. Den største procentvise stigning af beskæftigede på Samsø er sket inden for undervisning, hvor der i 2003 var ansat 8,0 % af de beskæftigede. I 2005 var der 9,3 % beskæftigede med undervisning. Endvidere er der sket en procentvis stigning inden for transportvirksomhed, post og tele. Hvor der i 2003 var 7,6 % beskæftigede inden for denne branche, var der i 2005 8,7 % beskæftigede. Tabel 5. Erhvervsstruktur 2005, beskæftigede indbyggere (pct.). Samsø Samsø Smnl. gruppe Århus Amt Hele Landet 2003 2005 2005 2005 2005 Landbrug, fiskeri og råstofudvinding 15,8 15,7 8,9 5,9 3,8 Fremstillingsvirksomhed 6,0 6,3 18,3 18,2 16,4 Bygge- og anlægsvirksomhed 8,3 6,4 8,4 7,4 6,6 Handel, hotel-/restaurationsvirksomhed 15,6 15,9 16,8 17,4 18,2 Transportvirksomhed, post og tele 7,6 8,7 6,2 6,5 6,2 Finansiering og forretningsservice 8,3 8,2 8,5 10,5 13,2 Offentlig administration m.v. 4,2 4,66 4,4 3,9 5,3 Undervisning 8,0 9,3 6,4 7,3 7,3 Social- og sundhedsvæsen 20,0 18,2 17,1 18,1 17,8 Tjenesteydelser i øvrigt + uoplyst 6,3 6,7 5,1 4,9 5,3 Beskæftigede i alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Antal beskæftigede i alt 1937 1832 Kilde ECO-Analyse a/s Samsø har en meget stor beskæftigelse på 15,8 % inden for landbrug. Herudover er der de deraf afledte arbejdspladser inden for fremstillingsvirksomhed og transportvirksomhed. Anslået kan der tilsammen fra disse to grupper henregnes ca. 7-8 %, der er direkte relateret til landbrugsproduktionen. Endvidere er en af Samsøs store beskæftigelsesområder inden for de private erhverv handel samt hotel og restaurationsvirksomhed. Her er 15,9 % beskæftigede. Overraskende nok udgør den procentuelle beskæftigelse inden for handel, hotel og restaurationsvirksomhed en mindre andel på Samsø end i de tre sammenligningsgrupper. Set i lyset af Samsøs position som turistdestination burde beskæftigelsen inden for dette område være højere på Samsø end i sammenligningsgruppen. 16

Bilag 3 Organisering. Samsø vækstudvalg, der består af politiske repræsentanter for Samsø kommune, Region Midtjylland og erhvervsorganisationer på Samsø, har ansvaret for at der udarbejdes en erhvervsudviklingsstrategi og handlingsplan for Samsø. Endvidere er Samsø Vækstudvalg ansvarlig for evaluering af erhvervsudviklingsstrategien. Samsø Vækstudvalg består af følgende medlemmer: Økonomiudvalget for Samsø Kommune Udvalgsmedlem Vækstforum for Region Midtjylland Udvalgsmedlem Vækstforum for Region Midtjylland Formand for Samsø Erhvervsforum Formand for Samsø Turistforening Formand for Samsø Landboforening Formand for Samsø Energi- og Miljøkontor Formand for Kulturelt Samråd Samsø Formand for Økonomiudvalget for Samsø Kommune er formand for Samsø Vækstudvalg. Der er nedsat et forretningsudvalg for Samsø Vækstudvalg bestående af formanden, næstformanden og sekretariatet. Sekretariatet for vækstudvalget består af: Kommunaldirektør Robert V. Rasmussen, Samsø Kommune Erhvervs- og Udviklingskonsulent Mette Løkke, Samsø Udviklingskontor Samsø Erhvervsforum vil overordnet repræsentere erhvervene lokalt og medvirke til at sikre en overordnet helhedsorienteret erhvervspolitisk synsvinkel. De øvrige erhvervsrepræsentanter vil dels repræsentere særlig viden inden for de specielle væksttemaer, dels vil de i forbindelse med deltagelse i vækstgruppen blive forpligtet til at medvirke til at gennemføre erhvervsudviklingsstrategien. Samsø Vækstudvalg har for at sikre fremdrift i udviklingsarbejdet og en bred videnformidling etableret Samsø udviklingskontor. Udviklingskontorets formål er at styrke indsatsen for vækst på Samsø, - her menes der såvel styrkelse af erhvervslivet på Samsø som indsatsen for tiltrækning af nye borgere på Samsø, således at befolkningsnedgangen kan bremses. Udviklingskontoret skal arbejde for gennemførelse af vækststrategien for Samsø. Erhvervs- og Udviklingskonsulenten har den daglige ledelse af Udviklingskontorets aktiviteter. Arbejdet i Udviklingskontoret planlægges i overensstemmelse med erhvervsudviklingsstrategien og handlingsplanen og afstemmes med forretningsudvalget. Ingen erhvervsorganisation på Samsø må alene have dominerende indflydelse på Udviklingskontorets drift. Samsø Kommune er projektholder i forhold til Samsø Udviklingskontor og har det overordnede ansvar både juridisk og økonomisk. Samsø Udviklingskontor indgår i den kommunale struktur som en selvstændig afdeling. 17