I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

Relaterede dokumenter
Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse

Årsplan for fag: Samfundsfag 8.a årgang 2015/2016

Årsplan Skoleåret 2013/14 Samfundsfag

ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. B 2012/13

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering

Generelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag.

VEDTAGNE UDTALELSER PÅ DUFS DELEGERETMØDE 2016

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5

Menneske og fællesskab

Årsplan Samfundsfag 8

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

UNDERVISNINGSPLAN SAMFUNDSFAG 2017

Principprogram for SF - Socialistisk Folkeparti

Fagplan for Samfundsfag

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Undervisningsbeskrivelse

Fag: Kultur og samfund Lærer: Mads Halskov. År: 2010/11 Hold: 22

IMCC s Grundholdninger

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Samfundsfag Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Samfundsfag, niveau G

VÆRDIGRUNDLAG FOR FRIVILLIGHED I DANSK FOLKEHJÆLP

Frivillighedspolitik i Ballerup Kommune

UNDERVISNINGSPLAN FOR SAMFUNDSFAG 2013

FÆLLES OM ALBERTSLUND

Uddrag af artikel 1-3 fra Verdenserklæringen om Menneskerettighederne

Kontraktteori John Rawls

Fag Formål Indhold Undervisningsmetoder Slutmål. Link til undervisningsministeriet Fælles mål trinmål for historie

Baggrund for kampagnen om fælleskab, demokrati og medborgerskab

Emner/temaer, problemstillinger, opgivelser og lærerstillede spørgsmål til prøven med selvvalgt problemstilling i samfundsfag.

Vedtaget af SF s landsmøde 15. april Principprogram for SF Socialistisk Folkeparti

Grundlovstale Det talte ord gælder. ****

Læseplan for faget samfundsfag

Strategi for frivillighed og civilsamfund. Lemvig Kommune

Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år

FORSLAG TIL UDTALELSER DUFS delegeretmøde 2016

Beskrivelse af forløb:

Undervisningsplan 1617

Borgerinddragelsen øges

Årsplan i samfundsfag for 9. klasse

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab

Forløb: Regions- og kommunalvalget 21. november 2017

ET NYT VI. En politik for fællesskab, medborgerskab og mangfoldig deltagelse i Albertslund 1. UDKAST

Fagårsplan 10/11 Fag: Samfundsfag Klasse: 8.A Lærer: Henrik Stillits Fagområde/ emne Ind i samfundsfaget

Menneskerettighederne

Årsplan i samfundsfag for 8. klasse

Debat om de fire forbehold

Civilsamfund, medborgerskab og deltagelse

Årsplan for hold E i historie

Gladsaxe Kommunes Integrationspolitik. Integration i Gladsaxe Kommune. Bilag 1. Udkast til ny Integrationspolitik (færdigt udkast)

Samfundsfag Fælles Mål

Integration i Gladsaxe Kommune

FN s Børnekonvention. Information til Langsøskolens forældre om børns rettigheder

Børns rettigheder. - Bilag 3

Samfundsfag på Århus Friskole

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede?

Undervisningsbeskrivelse

Integration. Indledning. Rettigheder og pligter. Uddannelse og læring

Retten til et liv før døden

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Etisk. Værdigrundlag. for socialpædagoger

Fortæl derudover eleverne, at de også skal overveje, hvordan deres liv ville se ud, hvis de ikke havde disse rettigheder.

FN s Børnekonvention. Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder

Religion & Samfund (Resam) er en civilsamfundsorganisation, som faciliterer det positive indbyrdes møde mellem religiøse ledere i Danmark.

Undervisningsbeskrivelse

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme

Årsplan for samfundsfag i 9. klasse 2019/2020

Arbejdsspørgsmål til Det Nationalistiske Ungdomsoprør

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen

Fælles Mål Samfundsfag. Faghæfte 5

Danmark på rette kurs. grundloven og kongeriget. frihed og tryghed. vi står vagt om de svage. verdens bedste sundhedsvæsen. dansk skik og brug

2.2 Ledelse af unge frivillige: Dialog og plads til indflydelse

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme

Undervisningsbeskrivelse

Principprogram. Europæisk Ungdoms værdier

Undervisningsbeskrivelse

DA Forenet i mangfoldighed DA A8-0156/153. Ændringsforslag. Isabella Adinolfi, Rosa D'Amato, Rolandas Paksas for EFDD-Gruppen

Ligestilling er vi fælles om

Ligestilling er vi fælles om

Politik for borgerinddragelse

Svarark til emnet Demokrati

Samfundsfag. Måloversigt

BILAG 1 GLADSAXE KOMMUNES INTEGRATIONSPOLITIK JANUAR 2008

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Etisk. Værdigrundlag FOR SOCIALPÆDAGOGER

Kend dine rettigheder! d.11 maj 2015

Folkeoplysningspolitik

Fagårsplan 2011/12 Kongeskærskolen

Undervisningsbeskrivelse

Læseplan for valgfaget samfundsfag. 10. klasse

Ledelsesgrundlaget Maj 2015

Kilde 2 FN-pagten, 1945

Undervisningsbeskrivelse

Transkript:

Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og forbedrer de gamle. Samtidig dukker der hele tiden nye emner op, vi skal forholde hos til. I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. I Principprogrammet finder man Radikal Ungdoms grundlæggende menneske-, samfunds- og demokratisyn. Man finder ikke svaret på konkrete, politiske spørgsmål, og man kan heller ikke udlede svaret på alt ud fra principprogrammet, men i vores anden politik skulle man gerne kunne genfinde principperne. Principprogrammet skal vedtages af landsmødet med stort flertal. Radikal Ungdom fik helt nyt Principprogram på Landsmødet i oktober 2004, og er senest blevet ændret på Landsmødet i oktober 2008. Det moderne udgangspunkt Radikal Ungdoms politik hviler på et humanistisk grundlag; respekten for det enkelte menneske som et unikt individ er udgangspunktet. Vores principper udspringer af oplysningstidens moderne projekt med frihed, frisind og fornuft som det centrale. Det moderne er en tro på fornuften hos mennesket og muligheden for at skabe en bedre verden. Mennesket har evnen til at løsrive sig fra sin natur og bør forholde sig aktivt til dette. Mennesket kan og bør øge sin viden og skabe bedre levevilkår for sig selv og sine medmennesker. Det kræver et samfund, hvor det enkelte individ både har ret til egen frihed og pligt til at respektere andre menneskers frihed. Et moderne samfund baseret på frihed, frisind og fornuft giver mennesket den bedste mulighed for at udnytte sit potentiale. I det moderne samfund stilles alle mennesker lige, fordi fornuften modsat kultur, etnicitet, religion, køn og seksualitet er det fælles grundlag for forståelse mellem mennesker. Politiske beslutninger skal derfor tages på et rationelt grundlag og af hensyn til nutidens og fremtidens mennesker. Vi tror på den moderne tanke om muligheden for fremskridt. Vi ønsker en fredeligere, rigere, grønnere og mere retfærdig verden i stadig udvikling, og derfor går vores politiske projekt ud på at forsvare og udbrede humanismen og et moderne samfund baseret på frihed, frisind og fornuft. Mennesket Hvert menneske er unikt, og alle mennesker har ret til at leve efter egen overbevisning uanset køn, seksualitet, religion, etnisk og kulturelt tilhørsforhold eller politisk anskuelse. Det er, hvad vi forstår ved frisind. 1

Frihed Det moderne samfund skal garantere, at mennesket ikke begrænses af arv, familie, køn, seksualitet, religion eller etnicitet, som man oplever det i autoritære samfund med traditionelle værdier. Mennesket er skabende, indgår i fællesskaber med andre mennesker og ønsker at definere sit eget liv. Det er grundlæggende for mennesket at forny, gøre en forskel og dermed bidrage til samfundet i form af produktion, kreativitet og viden. Derfor er friheden helt afgørende for både det enkelte individ og fællesskabet som helhed, og menneskets frihed skal kun begrænses af hensynet til andre menneskers frihed. Ansvar Med friheden følger ansvaret. Det frie menneske har både et ansvar for sit eget liv og for at bidrage til fællesskabet og hjælpe sine medmennesker. Mennesket er udstyret med både fornuft og samvittighed, og et frit menneske kan og bør derfor stilles til ansvar for sine handlinger. I det moderne samfund må straf aldrig blive et spørgsmål om hævn, og straffen skal have en resocialiserende karakter. Dannelse og uddannelse Det moderne menneske har via videnskabelig og kulturel udvikling sat sin egen dagsorden, og det er en udvikling, som vi vil fastholde. Vi skal derfor øge menneskets muligheder for at gøre nye fremskridt til vores fælles bedste. Uddannelse er helt afgørende i denne proces. Gennem uddannelsen udvikler mennesket desuden en forståelse af sig selv og sine omgivelser, som er nødvendig for at kunne definere og realisere sin egen individuelle forestilling om det gode liv og for at forstå andre menneskers forestillinger. Derudover garanterer uddannelse, at mennesket kan deltage som borger i samfundet på lige vilkår med andre. Radikal Ungdom går derfor ind for både ret og pligt til uddannelse. Samfundet Mennesket har behov for både personlig frihed og fællesskab med andre mennesker. Derfor tilslutter mennesket sig samfundets overordnede og forpligtende fællesskab i den demokratiske stat. I det moderne samfund indgår individet desuden i andre fællesskaber på helt frivillig basis. Det moderne menneske forholder sig bevidst til sine medmennesker, og det er med til at give den enkelte mulighed for at danne sin identitet efter egen overbevisning. Derfor skal samfundet indrettes, så alle borgere har mulighed for og bliver tilskyndet til deltagelse i forskellige fællesskaber. For Radikal Ungdom er det dog afgørende, at hensynet til fællesskaberne ikke sker på bekostning af det enkelte menneskes grundlæggende rettigheder: almindelig valgret og valgbarhed, ytringsfrihed, forenings- og forsamlingsfrihed, religionsfrihed, lighed for loven, retfærdig rettergang og respekt for den private ejendomsret. Disse værdier er absolutte, og kan ikke stemmes væk af et flertal. Demokratiet må aldrig kunne afskaffe sig selv. 2

Staten Staten er udelukkende et middel til at sikre individets interesser; den er ikke et mål i sig selv. Nationalstaten har historisk set været et glimrende instrument i skabelsen af det moderne samfund, men den skal ikke længere være den altdominerende ramme om samfundsfællesskaberne. Hvis en opgave kan løses bedre af internationale organisationer, civile organisationer, lokale myndigheder eller af borgerne selv, skal den løses der. Mangfoldighed Radikal Ungdom lægger vægt på mangfoldighed som et gode. I det moderne samfund er der både plads til og behov for en mangfoldighed af fællesskaber og individer, for det er netop i mødet med det anderledes, at kreativitet og udvikling blomstrer. De enkelte grupper har ret til at eksistere på egne præmisser, så længe det politiske fællesskab med andre borgere respekteres. Rettigheder tildeles individer og ikke grupper. Den nationale kultur er ikke statisk, men derimod i stadig udvikling og genstand for demokratisk afgørelse. Velfærd I det moderne samfund bør alle mennesker have ressourcer nok til at kunne træffe frie valg. Fri og lige adgang til uddannelse og sundhed er desuden en fundamental rettighed for alle. For Radikal Ungdom er økonomisk lighed ikke et mål, men for stor ulighed skader samfundets sammenhængskraft, og de dårligst stillede skal have glæde af et socialt sikkerhedsnet finansieret af alle borgere. Økonomisk støtte skal dog kun gives til de borgere, som har et reelt behov, for menneskets lyst og evne til at klare sig selv står lige så centralt for Radikal Ungdom som solidariteten med de svageste. Naturen Naturen er en forudsætning for menneskets overlevelse, og naturen giver mulighed for både værdiskabelse og store oplevelser. Derfor vil Radikal Ungdom værne om naturen og sikre et bæredygtigt miljø for både os selv og fremtidige generationer. Det er muligt at lade økonomisk vækst og naturbeskyttelse gå hånd i hånd ved hjælp af en aktiv og global miljø- og energipolitik. International solidaritet Alle mennesker er lige meget værd, og alle mennesker bør nyde godt af velfærd, demokrati og menneskerettigheder. Radikal Ungdoms moderne projekt gælder for hele verden, og derfor bør vi søge at udligne forskellene mellem rige og fattige lande og arbejde for at udbrede menneskerettighederne til alle lande. Ligesom velfærdssamfundet først og fremmest skal komme de svageste til gode, er det også først og fremmest de svageste lande, opmærksomheden skal rettes mod. Der er ingen lande, der af historiske eller kulturelle årsager ikke kan blive moderne og demokratiske. 3

Det frie marked Folk, lande og regioner skal have fri og lige adgang til det internationale marked, fordi frihandel på verdensplan er et meget vigtigt middel til at opnå global velstand og velfærd. Erfaringsmæssigt er markedsøkonomi det økonomiske system, som er bedst til at skabe udvikling og vækst, men det er nødvendigt at regulere markedet for at få det til at fungere på både effektiv og retfærdig vis. Det politiske system skal sikre den samvittighed, som markedet ikke selv ejer. Den Europæiske Union EU er et politisk, økonomisk og værdimæssigt fællesskab, som sikrer fred og velstand i Europa ved at mindske grænsernes betydning. EU skal fungere demokratisk, sikre borgernes rettigheder, respektere kulturelle særtræk og aktivt arbejde for fred og udvikling i andre dele af verden. EU er et eksempel til efterfølgelse for andre regioner. International retsorden Det globale fællesskab bør ligesom de regionale fællesskaber bygge på humanisme, demokrati og retssikkerhed. Radikal Ungdom ønsker en moderne verden, hvor ret og ikke magt er det afgørende. Forpligtende samarbejde på tværs af lande skaber grobund for fred, økonomisk vækst og mellemfolkelig forståelse. Det kræver stærke, effektive og demokratiske internationale organisationer, herunder FN. Demokratiet Et moderne samfund baseret på frihed, frisind og fornuft kan kun opretholdes ved demokratisk styring. Demokrati er indflydelse og stillingtagen både på det politiske niveau, i interessefællesskaber, i nære fællesskaber og i familien. Kun demokrati kan sikre menneskets grundlæggende rettigheder. Demokrati er også tillid til, at mennesket bruger sin fornuft og respekterer andre mennesker og deres rettigheder. Det er fællesskabets såvel som den enkelte borgers forpligtelse at værne om demokratiet og dets institutioner. I et moderne demokrati er lederne ansvarlige og forpligtet til at retfærdiggøre deres handlinger over for borgerne. Borgerne skal kunne afsætte deres ledere, hvis de ikke lever op til deres ansvar. Derfor bekender Radikal Ungdom sig til den republikanske styreform. Demokrati som livsform Grundlaget for det moderne demokrati er åbenhed, en fri offentlig debat og aktive, veloplyste borgere. Radikal Ungdom foretrækker pragmatisme frem for ideologi og dialog frem for konfrontation. Det centrale i et demokrati er samtale, hvor alle argumenter høres, og hvor deltagerne reflekterer over egne holdninger, indgår kompromiser og når frem til bedre og mere holdbare løsninger. Et levende foreningsliv af engagerede og ansvarlige borgere er et væsentligt bidrag til et velfungerende demokrati. 4

Demokrati som styreform Demokrati er ikke alene en livsform - formelle rammer er også nødvendige. Parlamentarisme og en effektiv tredeling af magten i en lovgivende, udøvende og dømmende magt er essentielt for det moderne demokrati. De bedste og mest legitime beslutninger træffes i et repræsentativt demokrati, fordi politik hverken kan reduceres til løsrevne spørgsmål om ja eller nej eller afgøres på videnskabelig vis. For at sikre borgernes deltagelse i demokratiet er det nødvendigt at gøre adgangen til repræsentation af forskellige synspunkter så let som mulig, og samfundet skal derfor understøtte politiske partier og foreninger. I et effektivt og retfærdigt demokrati er lovgivningen gennemskuelig for den enkelte borger. Derudover er medierne en forudsætning for, at demokratiet kan fungere, fordi de danner et forum for samfundsdebat og har en rolle som kontrollant af beslutningstagerne. For at styrke den nødvendige, fælles referenceramme, som medierne udgør, skal samfundet understøtte alsidige, upartiske og troværdige medier. Vedtaget på Radikal Ungdom af 1994 s landsmøde i Odense den 29. - 31. oktober 2004. Ændret på Radikal Ungdom af 1994 s landsmøde i Århus den 24. 26. oktober 2008. 5