Transport- og Bygningsudvalget TRU Alm.del Bilag 140 Offentligt

Relaterede dokumenter
Transport- og Bygningsudvalget TRU Alm.del Bilag 187 Offentligt

Trafikselskabernes ønsker til ny lov om erhvervsmæssig personbefordring med personvogn

Transport- og Bygningsudvalget TRU Alm.del Bilag 140 Offentligt. Deputation i Transportudvalget den 28. januar 2016

Talepapir til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål P om øget samkørsel, delebilsordninger mv.

Reform af taxilovgivningen kan give bedre personbefordring

Regeringens udspil til modernisering af taxilovgivningen December 2016

RESULTATET AF KONKURRENCESTYRELSENS KOMMUNEUNDERSØGELSE 2007 VEDRØRENDE TAXIKØRSEL

Indstilling. Til Århus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø. Den 19. september Taxinævnet

Jeg har med interesse læst kommissionens rapport om konkurrence, internationalisering og regulering, især afsnittet om taxikørsel, side 137.

Godkendelse af nyt taxibestillingskontor

Myter og fakta om de danske apoteker

KOMMISSORIUM. Udvalg om erhvervsmæssig befordring i personbiler (Taxiloven)

SPØRGSMÅL VEDRØRENDE TAXIKØRSEL

Kapitel 0 Sammenfatning og anbefalinger

Analyse af prisudviklingen i Flextrafik udbud

Forslag. Lov om ændring af lov om taxikørsel mv.

Skatteudvalget, Skatteudvalget, Skatteudvalget L 43, L 43 A, L 43 B Offentligt

Dansk Taxi Råds holdninger til omlægningen af registreringsafgiften for taxier

SÅDAN FUNGERER DET NYE TAXI MANAGEMENT SYSTEM. guide til taxichauffører

NOTAT om ny taxilov. Hovedpunkterne: Fredericia Kommune Fællessekretariatet Team Jura /658

Myter og fakta om de danske apoteker

1. Overordnede bemærkninger Kapiteludkastet indeholder mange gode beskrivelser og analyser af taxierhvervet.

Forandringer og konsekvenser

20 ledige taxitilladelser

Transportudvalget L 192 Bilag 5 Offentligt

Indstilling. Taxikørsel: Takstforhøjelse og delegation. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Aarhus Kommune. Den 27.

Udtalelse til forslag fra Venstres byrådsgruppe om forsøg med taxi i busbaner

Klage over bindende priser for taxikørsel i Sønderjyllands Amt

Taxinævnet. Råd og Nævn Center for Byens Anvendelse. Referat. Dato: Tid: Sted: 5. september :00-16:00 Rådhuset, værelse 398

Hvis der er 2 eller flere, der er lige kvalificerede, kan nævnet vælge dem som har en helt ren profil (ingen klager, ingen domme, ingen

Bilag 2: Beslutningsoplæg om justering af parkeringstakster, pris på beboerlicenser samt rød betalingszones grænse

Kommunal Rottebekæmpelse tal og tendenser

Beslutningsstøtte og Beslutningstagen i England Vurderingsmetoder brugt i går, i dag og i morgen.

Til vurderingen af en tjenestes indvirkning på markedet vil det være relevant at tage udgangspunkt i de følgende fem forhold:

Kollektiv trafik konferencen NORTRA-DOMMEN Vestre Landsrets dom af 18. april 2013

Sekretariatschef Frida Gísladóttir Fuldmægtig Anne Sofie Lauritzen Fuldmægtig Helle Odgaard

Offentlig referat. 6. oktober 2014/ HO J.nr / Referat fra nævnets møde den 24. september 2014

Jens Jørgen Nygaard Formand for taxinævnet Ib Terp Næstformand for Taxinævnet Thomas Bak Taxinævnets forretningsudvalg

Undersøgelse af SMV ers syn på revisionspligten. Små selskaber vil have lempet revisionspligten. Resume

Den nye taxilov (16. og 18 jan. 2018)

Offentlig høring om en mulig revision af forordning (EF) nr. 764/2008 om gensidig anerkendelse

temaanalyse

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Forslag. Lov om ændring af lov om taxikørsel m.v.

Etablering af miljøzoner i Danmark

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet.

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget TRU Alm.del Bilag 233 Offentligt

Taxinævnet. Råd og Nævn Center for Byens Anvendelse. Referat. Dato: Tid: Sted:

NOTAT OM INDSIGELSER TIL RESTAURATIONSFORSKRIFT

for, hvordan den danske regering så vil sikre, at antallet af asylansøgere til Danmark begrænses?

CO 2 -tiltag her og nu

Restriktioner i byerne øger co2-udslippet

Taxinævnet har på møde den 24. februar 2015 vedtaget følgende forslag til rammeaftale for taxinævnets fremtidige opgaver.

Samrådstale om S+SF s forslag om en afgift pr. flybillet. Samrådsspørgsmål AO

Notat om overgang fra taxilov til lov om erhvervsmæssig persontransport.

ECB-PUBLIC DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS UDTALELSE. af 21. marts 2017 om begrænsning af forpligtelsen til at modtage kontantbetalinger (CON/2017/8)


2011/1 LSF 78 (Gældende) Udskriftsdato: 17. marts Forslag. til

baggrundsnotat til kommunebreve - Administrationens begrundelser for indstillingen til bestyrelsen

Notat. Taxitilladelser i Faaborg-Midtfyn Kommune. Lisbeth Langsted. Udarbejdet af: Dato: Sagsid.: 662. Version nr.: 1

Bløde og hårde virkemidler

Taxinævnet i Region Hovedstaden

BESTUFS WORKSHOP. Resultater og løsninger til forbedring af citylogistik i mindre og mellemstore byer. Michael Stie Laugesen Projekt Konsulent ved NTU

Regulering af grænselandet mellem bus og taxi

Bedre Fremkommelighed København

24. februar 2014/ HO J.nr / Referat fra møde i kontaktudvalget den 18. februar 2014

Bilag 2 juridisk baggrundsnotat om administrationsordningen for cykeltaxier

Talepapir - besvarelse af samrådsspørgsmål C om udenlandske bussers kørsel i Danmark. Samrådsspørgsmål

Bilag 2 Sagens forløb i forhold til terrortruslen og regulering af biltrafik i middelalderbyen

En række kommuner har ved møder med Movia udtrykt ønske om, at grundtaksten for brug af Flextur blev nedsat.

Frida Gisladóttir Taxinævnets sekretariat Anne Sofie Aggerbeck-Lauritzen Taxinævnets sekretariat

Offentlig referat. 02. oktober 2013/ HO J.nr / Referat fra nævnsmøde den 24. september 2013

Flextur i Frederikssund Kommune

De indkomne høringssvar er alle indsat nedenfor: Dansk Bilbrancheråd: Dansk Bilbrancheråd frafalder bemærkninger.

Analyse af tilbudslovens. annonceringspligt resumé

05 Forslag om forsøg med øget billetkontrol i busserne

Taxinævnet i Region Hovedstaden

Miljøudvalget MIU Alm.del Bilag 119 Offentligt

Indstilling. Indstilling fra Taxinævnet om forhøjelse af taksterne for taxikørsel med 5,4 % 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. 3.

Ganske mange branche- og forbrugerorganisationer har medvirket ved udarbejdelsen af og bakker nu op om retningslinjerne.

Indhold. Resume. 4. Analyse af indtjeningsvilkår Betjeningsdækningens indvirkning Flextrafikkens og OST-tilladelsernes indvirkning

Forslag til folketingsbeslutning om ændring af asyl- og udlændingepolitikken

Samråd i ERU den 17. juni spørgsmål AL, AM og AN efter ønske fra Frank Aaen (EL) om Betalingsservice.

For at understøtte væksten i el-biler og kommunens brug heraf fremlægges forslag til strategi for opstilling af ladestandere i det offentlige rum.

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik. Forslag til direktiv (KOM(2002) 410 C5-C5-0409/ /0191(CNS))

Eltaxaer. Elbil netværk for kommuner, EWII, Kolding den 3. oktober Raskgreentech

Bekendtgørelse nr. 179 af 14. marts 2006

Kapitel 1 Fælles bestemmelser. Definitioner. Kapitel 2 Meddelelse, indberetning og offentliggørelse af ledende medarbejderes transaktioner

EUROPA-PARLAMENTET. Retsudvalget UDKAST TIL UDTALELSE. til Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse

Afskaffelse af selvanmelderordningen for eksport af køretøjer

Energisparebeviser. Energisparebeviser ERFA-Konference 30. August 2007

2013 statistisk årbog

Offentlig referat. 21. februar 2012/ HO J.nr / Referat fra nævnsmøde den 7. februar Dagsorden:

UDKAST v Det skal være nemt og sikkert at komme frem. Mobilitets- og Infrastrukturpolitik

Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland

Københavns Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen Danske Busvognmænd og Dansk Taxi Råd, Region Hovedstaden

Trafikudvalget TRU alm. del Bilag 349 Offentligt

Notat om forbrugerens hæftelse for en eventuel værdiforringelse, jf. forbrugeraftalelovens 24, stk. 5. Formålet med notatet

Myter og fakta om de danske apoteker

Transkript:

Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del Bilag 140 Offentligt Kort om ENGLAND Der er i dag en mulighed for at antalsbegrænse taxier, og denne mulighed foreslås fastholdt. PHV er ( private hire vehicles oprindelig en limousinetilladelse) er der i mod ikke antalsregulerede. Begge tilladelsestyper kræver godkendelse hos de decentrale myndigheder (vogn+fører). PHV er skal endvidere være tilsluttet en operator. Følgende tekst er en uautoriseret og løs oversættelse af kapitel 11 om antalsbegrænsninger i: Lovkommissionens rapport nr. 347 om Taxier og Private Hired Services fra maj 2014: Antalsbegrænsninger I England og Wales er det de lokale myndigheder som håndhæver antalsbegrænsningen for taxier, såfremt myndigheden kan påvise, at der ikke er et behov for flere taxier. 1 Det er således ikke et krav om, at taxier skal antalsbegrænses. Det er lagt op til de lokale myndigheder at beslutte, om den skal fastholdes eller ej. Antallet af områder i England og Wales med antalsbegrænsning har ligget stabilt i de senere år. Siden 2011 er der 7 områder, der har fjernet antalsbegrænsningen, og 7 områder, der har genindført den. Selv om det er færre end en tredjedel af de lokale myndigheder, der opererer med en antalsbegrænsning, så håndhæves den alligevel i de største byer (f.eks. Birmingham, Bradford, Cardiff, Leeds, Liverpool, Manchester, Newcastle og Sheffield). London har ingen juridisk antalsbegrænsning, men det faktum, at uddannelsen som vognmand/chauffør kræver 3 års intensive studier, samt den høje pris for vognen, er med til at holde antallet kraftigt nede. (meget høj adgangsbarriere til taximarkedet i London bruges i stedet for en egentlig antalsbegrænsninger). Stakeholders (interessenter) har påpeget, at de større byer, hvor man ophævede antalsbegrænsningen, har indført den igen, da der var mange negative følger. Den økonomiske litteratur er generelt fjendtlig i forhold til antalsbegrænsninger. Den økonomiske begrundelse er kort sagt, at de frie markedskræfter er bedst til at regulere udbud og efterspørgsel. Men de økonomiske modeller, på trods af at de både er sofistikerede og forskellige, har vist sig at ikke være pålidelige i forhold til at vurdere konsekvensen af ophævelsen af antalsbegrænsningen. Forklaringen kan være, at særskilte karakteristika (træk) i dette meget regulerede marked, forvrænger den normale effekt af konkurrencen. Interessenterne blev spurgt om, hvad effekten var af en afskaffelse af antalsbegrænsningen. Værdiløs licens. En del svarede, at det ville være et stort problem for dem som havde købt en licens. Denne ville blive værdiløs. (Det har været forbudt siden 2005/8 at købe/sælge/overdrage 1 Der er ikke hjemmel til at begrænse antallet af Privated Hires Vehicle (PHV), som er private biler, der kører taxikørsel i begrænset form. PHV kan ikke prajes på gaderne og må kun køre bestilte ture.

licenser så denne problemstilling vil aftage med årene). Dette skete bl.a. i Dublin, hvor vognmændene blev overladt til overlevelse via det offentlige. Offentligheden. En anden del svarede, at politiske retningslinjer også må tage udgangspunkt i, hvorledes afskaffelsen vil have indflydelse på offentligheden, herunder omkring udledning af drivhusgasser, samt lyd- og luftforurening. Da man ophævede antalsbegrænsningen i Wirral (320.000 indbyggere) i 2002, skete der det, at der kom mange nye aktører ind på markedet og standarden blev lav. Det store antal af biler i byen blev et problem. Man genindførte antalsbegrænsningen igen 10 år senere. På den anden side skal det bemærkes, at en antalsbegrænsning kan medføre, at behovet for transport ikke dækkes. Dette uafdækkede transportbehov kan dækkes delvist af PHV er. Sikkerhed. Herudover er der hensyn til sikkerhed. I et marked, hvor der ingen antalsbegrænsning er, er der risiko for, at vognmændene ikke vil vedligeholde køretøjerne, og deres incitament for at købe nye vogne bliver mindre. Dette skete i Dublin, og der var flere myndigheder og licensudøvere, der havde dette standpunkt (Birmingham City, Scarborough Coucil, National Association of Licensing Enforcement Officers). Det er også en risiko for, at vognmændenes arbejdsdag bliver endnu længere, da de skal tjene tilstrækkeligt med penge til afdrag og eget ophold. Dette kan medføre mindre sikkerhed på vejene. Byen Watford oplevede dette som et problem, hvorfor antalsbegrænsningen blev genindført. Dette er dog også en risiko i områder med en antalsbegrænsning, når der sker et fald i antallet af ture. Men forholdet er dog langt mere almindeligt og alvorligt i de markeder, hvor konkurrencen er størst. Overetablering og fyldte holdepladser, er et problem i de mere tæt bebyggede områder. Et eksempel er Liverpool (470.000 indbyggere i byen, i alt 2,241 mio. i hele området), som ophævede antalsbegræns-ningen i 1974. I 1983 var der fortsat en stor overetablering, og fyldte holdepladser udgjorde et meget stort problem. Forholdet mellem vognmænd og politiet var yderst dårligt. I 1985 blev antalsbegrænsningen genindført. Både vognmænd og chauffører har anført, at det kan være nødvendigt med en antalsbegrænsning for at opretholde tilstrækkeligt plads på gader og holdepladser i byer. Miljø. Nogle interessenter påpegede, at det var nødvendigt med en antalsbegrænsning for at sikre et bedre og mere sikkert miljø i byerne. Dette er dog et område, som er underbelyst i den økonomiske litteratur. Taxier (og PVH er/uber vogne) har en tendens til at cirkulere rundt i byerne. Byen Cambridge (125.000 indbyggere) hvor antalsbegrænsningen er afskaffet, overvejer at genindføre den, af hensyn til fodgængere, cyklister og busser. Håndhævelse. Hvis en antalsbegrænsning fastholdes, så kan det føre til færre omkostninger i forhold til kontrol og håndhævelse af loven. Men omvendt, kan en antalsbegrænsning også føre til flere omkostninger, såfremt den indebærer et større forbrug i form af ikke-legitime taxier (brug af pirattaxier). Lovkommissionen kunne ikke bevise, at det var dyrere, at administrere og håndhæve et system, som bygger på antalsbegrænsning, end et system, hvor det var/er mere frit. Flere aktører har påpeget, at en afskaffelse af antalsbegrænsningen medfører øget behov for kontrol og effektiv håndhævelse. Kommissionen har noteret, at der i udlandet er fundet nye reguleringsmekanismer, som skal balancere de negative konsekvenser af ophævelse af antalsbegrænsningen, eksempelvis lovgivning er bemyndiger de lokale myndigheder at påtvinge vognmændene til at være medlemmer af organisationer, der har ansvaret for vognmændenes adfærd. Dette er sket i New Zealand og Singapore. Usikre effekter af en deregulering. Økonomer påpeger, at ventetiderne vil falde, når udbuddet stiger. Men studier viser, at dette nødvendigvis ikke er tilfældet. Vognmændene/chaufførerne

reagerer ikke sådan som de økonomiske teorier tilsiger, at de skal. For eksempel kan det være tilfældet, at det øgede udbud af taxier vil ske på tidspunkter, hvor der i forvejen ikke er så travlt, typisk i dagtimerne, og ikke på tider og steder, hvor der er brug for dem. Hvis hver chauffør havde adgang til egen vogn, ville ham/hun have tilbøjelighed til enten at køre meget lange vagter, eller arbejde på tidspunkter, som var mere belejlige for vedkommende. Der er således ikke nødvendigvis sammenhæng mellem bedre udbud og kortere ventetider, eller bedre udbud og mere sikkerhed. Da antalsbegrænsningen blev ophævet i Liverpool City, ansøgte the jockeys om taxitilladelser, hvilket medførte, at vognene faldt fra at være hovedsagligt kørt 24/7 til at der blev udelukkende blev kørt på de mest lukrative tidspunkter. Udnyttelsen af vognparken, samt udbuddet, kan derfor være bedre i områder, hvor der er en antalsbegrænsning. Priser er et andet område, som i praksis ikke følger økonomiske teori. Økonomer antager, at prisen på taxikørsel bliver lavere, når udbuddet af taxier stiger. Antagelsen holder imidlertid ikke stik, hverken når priserne hos de lokale myndigheder imellem sammenlignes eller prissammenligningen foretages før og efter at antalsbegrænsningen er ophævet i et område. 2 Der er der imod indikation for, at der er sammenhæng mellem ophævelse af antalsbegrænsninger og højere priser. Data fra The National Private Hire Association, der har indsamlet data om taxipriser i England og Wales siden 2002, konstaterer, at priserne i områder med antalsbegrænsninger ikke er højere end i områder, hvor antalsbegrænsningerne er ophævet. I mange områder er priserne endda lavere. Selv hvor myndighederne, har fjernet antalsbegrænsningerne, er priserne ikke faldet. Ophævelse af antalsbegrænsninger har vist sig at have den modsatte effekt nemlig at taxiturene bliver dyrere. En plausibel forklaring på, hvorfor antalsbegrænsninger fører til højere priser, kan være, at der er flere taxier om at dele kagen. Chaufførernes behov for at tjene mere per tur bliver større. Dette skaber pres på myndighederne til at hæve priserne. Presset for at få højere takster er stigende i perioden efter, at antalsbegrænsningen er ophævet.. Lovkommissionen anbefaler, at antalsbegrænsningerne ikke fjernes, da det ikke skaber sikkerhed omkring væsentlige forbrugerfordele. Lovkommissionen har set på erfaringerne fra andre lande fx Nederlandene, Sverige og New Zealand, hvor antalsbegrænsninger er ophævet. I New Zealand blev forbedret taxitilgængelighed og passagernes ventetid i byerne modsvaret af forringet taxiudbud i yderområderne, fordi taxichaufførerne havde en tendens til at koncentrere sig i områder, hvor efterspørgslen var størst. Erfaringerne fra Nederlandene, Sverige og New Zealand viser også, at den nye tilgang til markedet har en tendens til at koncentrere sig i vel-servicerede områder som fx lufthavene, og at kvalitetsstandarder kan blive et problem i taximarkederne uden antalsbegrænsninger. Problemerne inkluderer typisk dårlige geografisk kendskab og sprogkundskaber, misbrugsadfærd over for kunderne og afvisning af korte ture. Nye regler, herunder adfærdsregler, reviderede sanktioner og klagebehandling har typisk fulgt med ophævelsen af antalsbegrænsningen. Overordnet tegner billedet sig af ophævelse af antalsbegrænsninger meget blandet og inkluderer forbedrede ventetider, en bredere variation af biler og service, men også stigende priser, øget 2 Sammenligningen er foretaget af maximal priser fremfor ved realiserede priser, opnået ved priskonkurrence.

trængsel, overetablering, problemer for chaufførerne med at opretholde kvalitetsstandarder og for myndighederne med at håndhæve kvalitetsstandarder, længere arbejdstider, der potentielt kan føre til mindre trafiksikkerhed og bekymringer for taxichaufførernes indtjening. Med andre ord erfaringerne fra udlandet giver ikke et entydigt svar på spørgsmålet om effekten af en ophævelse af antalsbegrænsningen. Lovkommissionen anderkender vigtigheden af, at forhold omkring taxier skal træffes lokalt. Flere af interessenterne argumenterer for lokal beslutningstagning, idet kun de lokale myndigheder har kendskab til lokalområdet og behovet for offentlig transport. De lokale myndigheder skal kunne bibeholde muligheden for at genindføre antalsbegrænsninger, da det er dem, som har det bedste kendskab til lokale forhold og behovet for områder med licenser. Lovkommissionen konkluderer, at antalsbegrænsning spiller en positiv rolle inden for rammerne med taxitilladelser og er ikke stødt på erfaringer, der klart viser fordelen ved ophævelse af antalsbegrænsninger for taxier. Lovkommissionens udgangspunkt var oprindeligt, at en ophævelse af antalsbegrænsningen ville anspore til den mest effektive udnyttelse af ressourcerne ved at lade markedet bestemme udbud og efterspørgsel. Imidlertid har Lovkommissionen erkendt, at visse begrænsninger på antallet af taxier i nogle områder, er ønskværdigt. ANBEFALING NR: 58: At de tilladelsesudstedende myndigheder fortsat skal have kompetence til at begrænse antallet af taxier i deres områder. Selvom Lovkommissionen ikke foreslår afskaffelse af antalsbegrænsninger, ser de mulighed for væsentlige forbedringer i den måde, som antalsbegrænsningerne pålægges (altså at de decentrale myndigheders skønsudøvelse ved behovsvurderingen skal defineres nærmere i lovgivningen). Behovsvurderingen kan bl.a. tage udgangspunkt i: Ifølge Lovkommissionen er det ikke tilstrækkeligt at anvende undersøgelse af det udækkede behov (fx det forhold, at der kommer flere ansøgninger til en tilladelsesrunde, end der er opslåede tilladelser), som typisk er det, de lokale myndigheder bruger til at vurdere, om der skal indføres antalsbegrænsninger. Loven tillader de lokale myndigheder, der udsteder tilladelser, til at balancere udækket behov op imod faktorer, der taler for antalsbegrænsninger så som trængsel, overetablering og miljømæssige skader. Et forslag om, hvorledes behovsvurderingen kan udføres, kan eksempelvis tage udgangspunkt antallet af holdepladser i byerne. Kommissionen anbefaler imidlertid, at det ikke gøres obligatorisk for myndighederne, at tage udgangspunkt i antallet af holdepladser. Fakta-baserede beslutninger om antallet af taxier er at foretrække. Det er ønskværdigt, hvis myndighederne herudover kunne basere beslutningerne på aktuel data. Public Interest Test kunne evt. sammensættes således: - Forbrugernes interesser (ventetider, fremkommelighed, døgnbetjening) - Hensyn til handicappede brugere - Trafikknuder, overopfyldte holdepladser, miljømæssige vurderinger - Bæredygtigt erhverv Anbefaling nr. 59: At forudsætningerne for at de lokale myndigheder kan fastlægge antalsbegrænsning må være, at dette sker i overensstemmelse med en nærmere defineret public Interest Test, og anbefaling nr. 60 er, at de lokale myndigheder skal tilpligtes til at udføre denne test med jævne mellemrum (mindst hvert tredje år).

- 0 0 - - Hvad sker der når antalsbegræsningen ophæves? PHV er vil ombytte sin licens så PHV erne kan få adgang til gadeture og holdepladser. Der sker en overetablering, som ikke forsvinder med tiden. Overetableringen får negative effekter i forhold til chaufførernes adfærd, cahufførernes arbejdstider, miljø (forurening) og belastning af infrastruktur. Interessant lovgivning i Sverige: Ds 2013:66: Redovisningscentraler for taxier; se lov: Lag (2014:1020) om redovisningscentraler för taxitrafik, jf. https://www.riksdagen.se/sv/dokument- Lagar/Lagar/Svenskforfattningssamling/Lag-20141020-om-redovisning_sfs-2014-1020/?bet=2014:1020