små og mellemstore virksomheder Konjunkturvurdering juli 2009

små og mellemstore virksomheder Konjunkturvurdering juli 2009

OM HÅNDVÆRKSRÅDET Håndværksrådet arbejder for at sikre små og mellemstore virksomheder de bedste betingelser for vækst og udvikling. Vi tager os af små og mellemstore virksomheders interesser over for politikere og øvrige myndigheder både i Danmark og EU. Håndværksrådet blev stiftet i 1879 og repræsenterer i dag over 20.000 små og mellemstore virksomheder indenfor byggeri, industri, auto, service og butiksfag. Medlemsskaren repræsenterer en stor og mangfoldig del af dansk erhvervsliv. Medlemsvirksomhederne repræsenterer både traditionelle håndværksfag, højteknologiske fremstillingsvirksomheder og helt nye fagområder, som it, design og grafiske fag. Og de bidrager alle til at skabe nye arbejds- og uddannelsespladser. HÅNDVÆRKSRÅDETS SMV-KONJUNKTURVURDERING juli 2009 ISSN: 1901-9084 Håndværksrådets SMV-konjunkturvurdering udgives af Håndværksrådet 4 gange årligt. SMV-konjunkturvurderingen kan hentes gratis på Håndværksrådets hjemmeside. Redaktionen af nærværende udgave er afsluttet 25. juni 2009. Henvendelse vedrørende analysen: Håndværksrådet Islands Brygge 26 2300 København S Tlf. +45 33 93 20 00 Fax +45 33 32 01 74 www.hvr.dk Ansv. red.: Mads Engberg (engberg@hvr.dk) Redaktion: Chris Nielsen (cnielsen@hvr.dk) Layout: Theis Brour-Jensen (jensen@hvr.dk) og Katja Petersen (petersen@hvr.dk)

indhold Er bunden nået?... 4 Investeringslysten stiger... 5 Efterspørgsel begrænser fortsat... 6 Forventninger til årets resultat... 8 Finansiering... 9 Kassekreditten...12 Bilag 1...13 3

Er bunden nået? Håndværksrådets konjunkturbarometer viser nu de første begyndende tegn på, at nedgangen er stagneret, og i bedste fald er bunden nået. Det seneste års finanskrise og efterfølgende konjunkturnedgang har ramt de små og mellemstore virksomheder (SMV er) hårdt. Privatforbruget er faldet, hvilket har medført en faldende efterspørgsel, der har medført fald i omsætningen og afskedigelser i mange virksomheder. De små og mellemstore virksomheder står stadig i en meget vanskelig økonomisk situation, men investeringslysten er så småt på vej tilbage blandt virksomhederne. Samtidig viser Håndværksrådets undersøgelse, at selvom manglende efterspørgsel er en markant begrænsning for mere end 40 pct. af virksomhederne, er der tegn på, at tilbagegangen ikke er så voldsom som i 1. kvartal. Opdelt på forskellige virksomhedsstørrelser er det tydeligt, at de mindste virksomheder med under 10 ansatte foreløbigt er sluppet billigst, mens den manglende efterspørgsel har ramt virksomheder med mere end 20 ansatte særligt hårdt. Adgangen til finansiering er nøglen, når virksomhederne ganske langsomt bliver mere interesserede i at investere igen. Derfor er det er stort problem, at 30 pct. af de små og mellemstore virksomheder oplever, at manglen på finansiering er en begrænsning for virksomheden. Mange virksomheder har stadig ikke problemer med at få lån, og det kan vi formodentlig takke Bankpakke 2 for. Der er på den anden side en klar tendens til, at bankerne ikke låner penge ud til de virksomheder, der har mest brug for en kapitalindsprøjtning. De små og mellemstore virksomheder oplever, at der også er sket stramninger af vilkårene ved deres kassekredit. 35 pct. har fået sat renten op siden starten af 2009, mens markedsrenterne har været faldende i samme periode, uden at det er kommet de mindre virksomheder til gavn. Håndværksrådets konjunkturbarometer har hidtil ramt udviklingen i konjunkturnedgangen meget præcist. De små og mellemstore virksomheders forventninger begyndte at falde i 4. kvartal 2006 og blev negative i 2. kvartal 2008, samtidig med at dansk økonomi officielt gik i recession. Håndværksrådets konkjunkturbarometer er stadig negativ, men stiger en smule, hvilket er de første positive signaler, vi har set siden midten af 2006. Stigningen er beskeden, men det betyder, at konjunkturbarometeret for 2. kvartal 2009 er på -37 pct. mod -40 pct. i første kvartal. Figur 1: Udviklingen i SMV-konjunkturbarometeret 7 6 5 4 3 2 1-1 -2-3 -4-5 2004.2 2004.3 2004.4 2005.1 2005.2 2005.3 2005.4 2006.1 2006.2 2006.3 2006.4 2007.1 2007.2 2007.3 2007.4 2008.1 2008.2 2008.3 2008.4 2009.1 2009.2 Bedre Dårligere Samlet 4

Det er SMV ernes vurdering af, at det er mere fordelagtigt at investere nu i forhold til for et år siden, der trækker barometeret op. 17 pct. af virksomhederne mener, at det er bedre at investere nu end for et år siden, og 39 pct. mener, det er dårligere. Det giver et netto tal på -22 pct., men det er en forbedring på 15 pct.-point siden sidste kvartal, og det er den væsentligste grund til, at konjunkturbarometeret stiger. Det er ikke udtryk for decideret optimisme, men snarere at det nu efter de mindre virksomheders opfattelse er ved at være tid til at foretage investeringer igen. De andre spørgsmål, der udgør konjunkturbarometeret, er alle næsten uændrede, og den faldende tendens, der har været de sidste år, er nu standset, hvilket er et yderligere tegn på, at nedturen ikke længere bliver dybere og dybere for hvert kvartal. Undersøgelsen er baseret på et spørgeskema udsendt til ca. 2.000 respondenter, hvoraf over 950 SMV er har svaret ultimo maj. Virksomhederne beskæftiger sig indenfor byggeri, mindre industri, butikshåndværk, autoreparation samt beslægtede servicefag. Konjunkturbarometeret er udregnet på baggrund af spørgsmål om virksomhedens generelle situation, virksomhedens forventede resultat, investeringsfordelagtigheden og Danmarks økonomiske situation i forhold til samme tid sidste år. Tallene, der danner baggrund for konjunkturbarometeret, kan findes i bilag 1. Investeringslysten stiger Som nævnt ovenfor vurderer flere virksomheder end i de seneste to kvartaler, at investeringer nu er bedre end for et år siden. Håndværksrådets undersøgelse viser, at det gælder alle brancher undtagen industrien, hvor virksomhederne stadig er tilbageholdende med investeringerne. Figur 2: Fordele ved at investere nu i forhold til for et år siden. 2008.4 2009.1 2009.2 Butik Bygge/Håndværk Industri Service SMV Samlet -5% -1-15% -2-25% -3-35% -4-45% Den begyndende stigning i investeringslysten kan forklares med den rekordlave rente i Euroland og Danmark. Formålet med den lave rente er at stimulere økonomien, og det ser nu ud til at virke, så den faldende vækst vendes. Den lave rente har først og fremmest en høj signalværdi, der er med til at skabe en positiv stemning i økonomien, og gerne skulle resultere i øget forbrug. Bankerne er dog stadig i gang med at forbedre deres udlånsbalancer i kølvandet på finanskrisen. Det er derfor tvivlsomt, om den lavere rente betyder, at SMV erne får bedre lånebetingelser i form af lavere rente på kassekreditten eller andre banklån. Dette vil blive diskuteret yderligere nedenfor. 5

Efterspørgsel begrænser fortsat Som følge af det faldende privatforbrug og den generelle nedgang i konjunkturerne har efterspørgslen været under stærkt pres det seneste år. Det har sat gang i en negativ spiral, hvor virksomhederne køber mindre hos hinanden samtidig med, at privatkunderne efterspørger færre varer og tjenesteydelser. Mere end 40 pct. af de små og mellemstore virksomheder oplever således, at de er begrænsede eller meget begrænsede af mangel på efterspørgsel, selvom billedet ser en anelse lysere ud end i sidste kvartal. Figur 3: Efterspørgsel de sidste tre kvartaler. 10 9 8 7 6 5 4 Meget begrænset Begrænset Lidt begrænset Slet ikke begrænset 3 2 1 2008.4 2009.1 2009.2 Antallet af virksomheder der slet ikke mærker manglende efterspørgsel er steget med 5 pct. point og antallet af SMV er, der er meget begrænsede af manglende efterspørgs-len er faldet med 2 pct. point. Regeringens finanspolitiske lempelser i form af skattelet-telser, udbetalingen af SP opsparingen og Renoveringspuljen er med til at øge efter-spørgslen, men disse er ikke slået fuldt igennem på efterspørgselssiden endnu. Der er så småt ved at komme gang i det arbejde, som Renoveringspuljen har udløst, og når det kommer helt i gang, burde det give en pæn saltvandsindsprøjtning til efterspørgslen i resten af 2009. En stimulering af efterspørgslen skulle gerne hjælpe SMV erne og specielt de mindste og de største SMV er, som er de virksomheder, der er mest pressede af manglende efterspørgsel. 6

Finansieringsproblemerne er steget lidt siden sidste kvartal. Ca. 28 pct. af SMV erne vurderer, at deres produktion er begrænset eller meget begrænset pga. vanskeligheder ved at skaffe de nødvendige finansielle midler. Industrien er igen hårdest ramt af bankernes hårdere kreditlinje. Samtidig med, at industrien er ramt af manglende lånemuligheder, er der også en klar tendens til, at enkeltmandsvirksomhederne har problemer med at låne penge i banken. Se figur 5. Derfor er det også særdeles positivt, at netop enkeltmandsvirksomhedernes likviditet har fået et løft, da skatteministeren, efter at Håndværksrådet henvendte sig, fik udskudt momsindbetalingsfristen med op til 6 måneder. Alle andre virksomheder har fået forlænget fristen ca. 1 måned. Enkeltmandsvirksomhederne er den virksomhedstype, der har de største finansieringsbegrænsninger. Antallet af enkeltmandsvirksomheder, der føler sig hæmmet af manglende finansieringsmuligheder, er steget med 44 pct. i dette kvartal i forhold til sidste kvartal. Figur 4: Efterspørgsel og antal ansatte. Slet ikke begrænset Lidt begrænset Begrænset Meget begrænset 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 1 2-4 5-9 10-19 20-49 50+ Antal ansatte Som det fremgår af figur 4, er nedgangen i efterspørgslen gået særlig hårdt ud over virksomheder med mere end 20 ansatte, der tydeligt mærker den vigende efterspørgsel. 2 ud af 3 af virksomhederne med mere end 20 ansatte føler sig begrænsede eller meget begrænsede af den manglende efterspørgsel. Hvis der ikke kommer flere kunder, vil mange af de små virksomheder gå konkurs, og mange virksomheder har allerede i løbet af det sidste år afskediget en stor del af medarbejderne. Antallet af konkurser og ledige er i år steget med henholdsvis 22 pct. og 58 pct. De største virksomheder eksporterer mere end de mindre og er på den baggrund yderligere ramt af nedgangen i verdenshandelen. 7

Forventninger til årets resultat På trods af, at der er tegn på, at vi nærmer os det punkt, hvor det går fremad igen, og fremtiden ser lidt lysere ud for SMV erne, så vurderer virksomheder i alle brancher med undtagelse af byggebranchen, at resultat for 2009 bliver lidt dårligere end forventet for bare 3 måneder siden. Værst ser det ud i de mindre industrivirksomheder, hvor netto -31 pct. forventer, at de vil få et dårligere resultat i 2009 end i 2008. Figur 5: Forventninger til årets resultat i 2009. 1 5% -5% -1-15% -2-25% -3 butik 2008.4 2009.1 2009.2 byggeri industri service SMV'erne samlet Virksomhederne i byggebranchen har noget mindre dystre forventninger til årets resultat end i 1. kvartal. Det hænger blandt andet sammen med Renoveringspuljen, som er iværksat netop for at støtte byggeriet. Der er stadig 20 pct.-point flere, som forventer et dårligere resultat i år end sidste år, men der er sket en forbedring i forhold til første kvartal på 10 pct.-point. Det tyder på, at virksomhederne i byggebranchen regner med, at de kan drage fordel af de finanspolitiske lempelser. Særligt Renoveringspuljen er indkalkuleret i byggebranchens forventning til årets resultat. Håndværksrådets analyse viser, at de byggevirksomheder, der har fået mere arbejde som følge af Renoveringspuljen, er de mest optimistiske med hensyn til forventningerne til årets resultat. I alt mener 20 pct. af byggevirksomhederne, at de har fået mere arbejde på grund af Renoveringspuljen, og 10 pct. at de har fået mindre arbejde. De næste kvartaler vil vise, om Renoveringspuljen reelt skaber en øget efterspørgsel eller bare samler de opgaver, som alligevel ville blive udført i det halve år, hvor Renoveringspuljen løber. En analyse fra Erhvervs- og Byggestyrelsen viser, at projekterne i høj grad er blevet fremrykket på grund af Renoveringspuljen, og på den baggrund kan man frygte, at efterspørgslen på den anden side af Renoveringspuljen vil falde markant igen. 8

Finansiering Eftervirkningerne af den finansielle krise har medført, at bankerne er mere forsigtige med at låne penge ud. Det rammer bl.a. de virksomheder, der i disse tider måske har brug for en lidt højere kassekredit eller anden form for finansiering for at overleve. Generelt er finansieringsproblemerne steget de sidste kvartaler. Det gælder også 2. kvartal i år, hvor Bankpakke 2 ellers skulle have afhjulpet den såkaldte kreditklemme, som betyder, at virksomhederne ikke kan få den kapitaltilførsel, som de har behov for. 28 pct. af de små og mellemstore virksomheder oplever at være begrænsede eller meget begrænsede af mangel på finansiering, hvilket er en stigning på 2 pct.-point siden sidste kvartal. Det skal dog påpeges, at det fortsat er næsten halvdelen af virksomhederne, der ikke oplever finansieringsproblemer. Det er typisk de virksomheder, der oplever efterspørgselsbegrænsninger, som samtidig oplever finansieringsbe grænsninger. Det tyder på, at visse virksomheder mangler likviditet til den daglige drift. I bygge- og servicebrancherne er halvdelen af virksomhederne begrænsede af manglende adgang til finansiering, mens det tal kun er hver tredje virksomhed i industrien og i butikkerne. Figur 6: Finansieringsbegrænsninger hos SMV erne. 5 45% 4 35% 3 25% 2 Slet ikke begrænset Lidt begrænset Begrænset Meget begrænset 15% 1 5% 2008.4 2009.1 2009.2 Håndværksrådet har spurgt de små og mellemstore virksomheder, om de har været i banken i løbet af 2009 for at søge om lån/ finansiering, og det har næsten 22 pct. af de adspurgte virksomheder. Virksomhederne har primært søgt om til lån til virksomhedens drift 40 pct., investeringer 25 pct. og køb af varebiler 6 pct. Af de virksomheder der har været i banken, har 56 pct. fået det ønskede lån, 25 pct. har ikke fået lånet, og i de sidste 19 pct. af sagerne er det ikke afgjort endnu. 30 pct. af de virksomheder, som har fået afslag på deres lån, har direkte fået at vide, at banken ikke låner ud til mindre virksomheder i øjeblikket. Det er en god illustration af den klemme, som virksomhederne står i. Uanset deres økonomiske situation får mange virksomheder helt automatisk afslag, hvis de tilhører en gruppe, som banken opfatter som risikabel. Det er et problem, som risikerer at komme til koste mange arbejdspladser og vækst på længere sigt, hvis en stor del af vækstlaget af små og mellemstore virksomheder ikke kommer helskindet gennem denne krise. 9

De virksomheder, der har fået afslag af banken, har fået begrundelser som illustreret i tabel 1. Tabel 1: Tabel 1. Hvorfor gav banken afslag på lånet? (gerne flere svar) Risiko forbundet med det marked, virksomheden er en del af 52 % Risiko forbundet med den branche, virksomheden er en del af 35 % Banken låner ikke penge ud til mindre virksomheder i øjeblikket 30 % Fordi virksomhedens økonomiske situation er for risikabel 30 % Banken gav ingen begrundelse 11 % Anden begrundelse 15 % Flertallet af virksomheder har fået afslag begrundet med faktorer, som den enkelte virksomhed ikke har indflydelse på, nemlig de dårlige tider i branchen og blandt SMV erne generelt. De 30 pct. af virksomhederne, som har fået afslag begrundet med virksomhedens egen økonomiske situation, har i størstedelen af sagerne også fået begrundet afslaget med, at risikoen i markedet, branchen eller blandt SMV er generelt er for stor. Selvom banken giver andre begrundelser end virksomhedens egen økonomiske situation, er der en klar tendens til, at det netop er de virksomheder, der har de største økonomiske vanskeligheder, som søger banken om lån. De virksomheder, der føler sig meget begrænsede af manglende finansiering, har nemlig i meget højere grad søgt banken om lån end de virksomheder, der føler sig begrænsede, lidt begrænset eller slet ikke begrænset. Figur 7: Virksomheder der har søgt om nye lån og deres finansieringsbegrænsninger 6 Søgt om lån i banken 5 4 3 2 1 Slet ikke begrænset Lidt begrænset Begrænset Meget begrænset Finansieringsbegrænsninger 10

Det er oplagt, at de virksomheder, der er mest pressede på økonomien, også kontakter banken med henblik på at låne penge. Men en virksomhed med likviditetsmæssige problemer er langt fra altid en usund virksomhed. Det viser sig dog, at de virksomheder, der føler sig mest begrænsede af manglende finansiering, i meget højere grad får afslag på lånet end andre virksomheder. Bankernes stigende dokumentationskrav til virksomhederne betyder, at kun de bedst funderede virksomheder kan være sikre på at få et lån i banken. Figur 8: Gav banken det ønskede lån. Ja Nej Det er ikke afgjort endnu 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 Slet ikke begrænset Lidt begrænset Begrænset Meget begrænset Figur 8 viser, at de virksomheder, der mangler finansiering, også er de virksomheder, som bankerne vurderer er de mest risikable at låne penge ud til i øjeblikket. Tallene viser en klar sammenhæng mellem virksomhedens egen opfattelse af deres økonomiske situation og bankens opfattelse. Bankerne vil altså gerne låne penge ud til SMV erne, hvis virksomheden kører godt, og i langt mindre grad, hvis virksomhedens behov for kapital skyldes, at virksomheden er i økonomiske problemer. 11

Kassekreditten Samtidig med, at bankerne er blevet mere restriktive med at låne penge ud til de små og mellemstore virksomheder, er vilkårene for virksomhedernes kassekredit blevet strammet. Mest bemærkelsesværdigt er det, at mere end hver tredje virksomhed har oplevet, at renten på deres kassekredit er steget, mens markedsrenterne generelt er faldet. Kun 11 pct. af virksomhederne har fået glæde af de faldende renter i form af lavere rente på deres kassekredit. Siden starten af 2009 har renten været faldende, og selv hvis kassekreditrenterne var forblevet uændrede, ville det svare til en øget rentemarginal. Tallene fra undersøgelsen viser, at 60 pct. af de små og mellemstore virksomheder ikke har fået ændret vilkårene, men det samlede billede er stadig negativt, idet der er en væsentlig overvægt af virksomheder, der har fået hævet deres rentesats. Figur 9: Er vilkårene for kassekreditten ændret i 2009 6 5 4 3 2 1 Kassekredittens beløb er sat ned Der er blevet stillet sikkerhed i fast ejendom Renten er sat ned Kassekredittens beløb er sat op Renten er sat op Vilkårene er uændrede Det er de virksomheder, der selv vurderer, at de er begrænsede af mangel på finansiering, som bliver hårdest ramt af strammere vilkår vedr. kassekreditten. Disse virksomheder oplever i meget højere grad, at renten bliver sat op, og at de samtidig skal stille sikkerhed i fast ejendom. Dermed bliver de ramt dobbelt. Både i form af stigende renter på kassekreditten og i form af ringe adgang til at optage nye lån i banken. Kontakt chefanalytiker Mads Engberg på telefon 26 80 26 35 eller pr. mail på engberg@hvr.dk. 12

Bilag 1 Beregning af SMV-konjunkturbarometeret Konjunkturbarometeret viser virksomhedens relative vurdering af udviklingen gennem svar på 4 spørgsmål. Virksomhederne svarer på, hvordan situationen har udviklet sig siden sammen tidspunkt året før. Er situationen i dag, som den var for et år siden, vil indikatoren være netto 0. Det samlede barometer står på netto -37 pct. i 2. kvartal 2009. Det er fremkommet ved, at de virksomheder, der har oplevet fremgang (17 %) fratrukket de virksomheder, der har oplevet tilbagegang (54 %), hvilket giver et netto tal på -37 %. Ved beregning af SMV-indikatoren er gennemsnittet fundet for virksomhedernes svar på følgende 4 spørgsmål: 1. Hvordan vurderer du virksomhedens generelle økonomiske situation på nuværende tidspunkt i forhold til samme tidspunkt året før? 2. Hvordan forventer du på nuværende tidspunkt, at virksomhedens resultat for indeværende år bliver i forhold til resultatet for sidste år? 3. Hvor fordelagtigt mener du, at det er at investere i produktionsudvidelser på nuværende tidspunkt i forhold til samme tidspunkt sidste år? 4. Hvordan vurderer du Danmarks økonomiske situation på nuværende tidspunkt i forhold til samme tidspunkt sidste år? Der er foretaget en vejning af svarene, så hver af de hovedbrancher, der indgår i panelet, får den samme vægt, som branchen har på landsplan. Service indeholder kun udvalgte servicefag. Se tallene for de enkelte tabeller på næste side. 1. Hvordan vurderer du virksomhedens generelle økonomiske situation på nuværende tidspunkt i forhold til samme tidspunkt året før? Virksomhedens økonomiske situation 8 7 6 5 4 3 2 1-1 -2-3 -4 5 4 3 2 1-1 -2-3 -4-5 2004.1 2004.2 2004.3 2004.4 2005.1 2005.2 2005.3 2005.4 2006.1 2006.2 2006.3 2006.4 2007.1 2007.2 2007.3 2007.4 2008.1 2008.2 2008.3 2008.4 2009.1 Bedre Dårligere Samlet 3. Hvor fordelagtigt mener du, at det er at investere i produktionsudvidelser på nuværende tidspunkt i forhold til samme tidspunkt året før? 2004.2 2004.3 2004.4 2005.1 2005.2 2005.3 2005.4 2006.1 2006.2 2006.3 2006.4 2007.1 2007.2 2007.3 2007.4 2008.1 2008.2 2008.3 2008.4 2009.1 2009.2 Bedre Dårligere Samlet 2. Hvordan forventer du på nuværende tidpunkt, at virksomhedens resultat for indeværende år bliver i forhold til resultatet sidste år? 8 7 6 5 4 3 2 1-1 -2 1-1 -2-3 -4-5 2004.2 2004.3 2004.4 2005.1 2005.2 2005.3 2005.4 2006.1 2006.2 2006.3 2006.4 2007.1 2007.2 2007.3 2007.4 2008.1 2008.2 2008.3 2008.4 2009.1 2009.2 Bedre Dårligere Samlet 2004.2 2004.3 2004.4 2005.1 2005.2 2005.3 2005.4 2006.1 2006.2 2006.3 2006.4 2007.1 2007.2 2007.3 2007.4 2008.1 2008.2 2008.3 2008.4 2009.1 2009.2 4. Hvordan vurderer du Danmarks økonomiske situa- Bedre Dårligere Samlet tion på nuværende tidspunkt i forhold til samme tidspunkt sidste år? Udvikling i vurderingen af Danmarks økonomiske situation i forhold til ét år før 8 7 6 5 4 3 2 1-1 -2-3 -4-5 -6-7 -8 2004.2 2004.3 2004.4 2005.1 2005.2 2005.3 2005.4 2006.1 2006.2 2006.3 2006.4 2007.1 2007.2 2007.3 2007.4 2008.1 2008.2 2008.3 2008.4 2009.1 2009.2 Bedre Dårligere Samlet 13

Hvordan vurderer du virksomhedens generelle økonomiske situation på nuværende tidspunkt i forhold til samme tidspunkt for et år siden? 2004.2 2004.3 2004.4 2005.1 2005.2 2005.3 2005.4 2006.1 2006.2 2006.3 2006.4 2007.1 2007.2 2007.3 2007.4 2008.1 2008.2 2008.3 2008.4 2009.1 2009.2 27 % 38 % 40 % 39 % 45 % 51 % 60 % 51 % 51 % 56 % 58 % 47 % 36 % 40 % 39 % 23 % 23 % 4 % -6 % -32 % -32 % Hvordan forventer du på nuværende tidspunkt, at virksomhedens resultat/overskud for 2008 bliver i forhold til resultatet for 2007? 2004.2 2004.3 2004.4 2005.1 2005.2 2005.3 2005.4 2006.1 2006.2 2006.3 2006.4 2007.1 2007.2 2007.3 2007.4 2008.1 2008.2 2008.3 2008.4 2009.1 2009.2 20 % 48 % 43 % 48 % 47 % 54 % 56 % 58 % 54 % 57 % 55 % 50 % 44 % 41 % 40 % 32 % 30 % 9 % 0 % -17 % -18 % Hvor fordelagtigt mener du, det er at investere produktionsudvidelser på nuværende i forhold til samme tidspunkt sidste år? 2004.2 2004.3 2004.4 2005.1 2005.2 2005.3 2005.4 2006.1 2006.2 2006.3 2006.4 2007.1 2007.2 2007.3 2007.4 2008.1 2008.2 2008.3 2008.4 2009.1 2009.2 6 % 22 % 23 % 20 % 21 % 31 % 32 % 22 % 24 % 26 % 24 % 14 % 5 % 4 % 2 % -9 % -11 % -27 % -34 % -37 % -22 % Hvordan forventer du på nuværende tidspunkt Danmarks økonomiske situation på nuværende i forhold til samme tidspunkt sidste år? 2004.2 2004.3 2004.4 2005.1 2005.2 2005.3 2005.4 2006.1 2006.2 2006.3 2006.4 2007.1 2007.2 2007.3 2007.4 2008.1 2008.2 2008.3 2008.4 2009.1 2009.2 42 % 55 % 54 % 43 % 53 % 70 % 76 % 44 % 49 % 61 % 56 % 18 % 20 % 16 % 2 % -37 % -46 % -68 % -76 % -76 % -78 % 14