TIL VIRKSOMHEDER I GREVE KOMMUNE AVISEN NR. 2 JUNI 2016 Kildebrønde Frugtplantage byder flygtninge indenfor i praktik SIDE 9
opkræver administrationsgebyr 2016 Kommunerne er forpligtet til at opkræve et gebyr for administration af affaldsområdet hos virksomhederne. har sendt breve ud til virksomhederne i starten af året, som oplyser om muligheden for at søge om fritagelse. Firma Gadevej 99 2670 Greve Rådhusholmen 10 2670 Greve Tlf.: 43 97 97 97 Eksp: Telefon Bankkonto: 4316-3191110226 SE: 44023911 Mandag - onsdag kl 9.00-13.00 Torsdag 9.00-17.00 Fredag 9.00-12.00 Opkrævning Udskriftsdato 24-05-2016 Side 1 af 1 Opkrævnings-/Ratenr. Debitorident. Af Bettina Osmark, Din virksomhed skal ifølge affaldsbekendtgørelsen betale administrationsgebyr for 2016. Administrationsgebyret dækker kommunens udgifter til information, administration, drift og planlægning af affaldsområdet for virksomheder, herunder udarbejdelse af erhvervsaffaldsregulativ samt indsamling og registrering af affaldsdata. Administrationsgebyret er 800 kr. uden moms (1.000 kr. med moms). SKAT sender i starten af året en liste til kommunerne med de virksomheder, som ifølge SKAT skal opkræves administrationsgebyr. Virksomheder, der havde en omsætning under 300.000 kr. tilbage i 2014, skal ikke betale gebyr, derfor har SKAT fjernet de fleste af disse virksomheder fra listen. Det kan dog ske, at en virksomhed står på listen, selvom den ikke skal opkræves. har derfor sendt breve ud til alle virksomhederne i starten af 2016, om deres mulighed for at søge om fritagelse, hvis de opfylder visse betingelser. Brevene er sendt til virksomhedens digitale postkasse. Betingelser for fritagelse for administrationsgebyr Opfylder din virksomhed en af disse betingelser, er der mulighed for fritagelse: e: Virksomheden drives fra privat adressen, har 0 ansatte og skaber ikke mere affald, end hvad der svarer til en almindelig husholdning. Virksomheden havde en omsætning på under 300.000 kr. i 2014. Du skal vedhæfte dokumentation i form af årsregnskab fra 2014 i ansøgningssystemet. Betalings_ID og Indbetaler Sidste frist for at søge om fritagelse er mandag d. 20. juni 2016. Virksomheden kan ikke opnå fritagelse, hvis der søges efter tidsfristen. Hvis din virksomhed fik fritagelse i 2015, skal du ifølge reglerne søge igen, også selvom der ikke er sket nogen ændringer i virksomheden fra 2015 til 2016. Du kan søge om fritagelse på www.affaldsweb.net/greve eller www.virk.dk Sagsbeh./lokalnr. Forfalds/Betalingsdato 28-12-2015 / 28-12-2015 Beløb 1.126,25 Administrationsgebyr 2015 skal ifølge Affaldsbekendtgørelsens 60 opkræve et årligt administrationsgebyr. Administrationsgebyret dækker s udgifter til administration, drift og planlægning af erhvervsaffaldsområdet herunder udarbejdelse af erhvervsaffaldsregulativ samt indsamling og registrering af affaldsdata. Administrationsgebyret for 2015 er kr. 901,00 moms kr. 225,25, i alt kr. 1.126,25 Du kan finde mere information på www.greve.dk/eag Hvis der er spørgsmål til opkrævningen af administrationsgebyr, er du velkommen til at skrive en mail til eag@greve.dk eller kontakte os på telefon 4397 9448 Afrives inden betaling Reg.nr Kontonr Bet.art Pål. år 2015 Sidste rett.indb.dato 28-12-2015 Debitornr. Sagsnr. 00 INDBETALINGSKORT Kan betales i pengeinstitut og på posthuse Kreditornummer og beløbsmodtager 89362237 Rådhusholmen 10 2670 Greve Kreditornummer og beløbsmodtager Underskrift ved overførsel fra konto Kvittering Tilmelding til Betalingsservice BS-nr Deb.gr.nr.: Kundenr.: Kroner Øre Betalingsdato: Kroner Øre Dag Måned År Til maskinel aflæsning - Undgå venligst at skrive i denne rubrik. FIK 752 (01-06) 1990 Tilmelding til Betalingsservice BS-nr.: Deb.gr.nr.: Kundenr.: KVITTERING Hvornår sendes opkrævningerne ud? Selve opkrævningen bliver sendt ud i efteråret 2016, hvis virksomheden ikke opnår fritagelse. Opkrævningerne sendes også til virksomhedens digitale postkasse. Samtidig vil vi oplyse om, at det er en rigtig god idé at sætte virksomhedens digitale postkasse op til at sende en mail/sms ved nye breve, som der skal reageres på. KA71 Checks og lignende accepteres under forbehold af at pengeinstituttet modtager betalingen. Ved kontant betaling i pengeinstitut med ternimal er det udelukkende pengeinstituttets kvitteringstryk der er bevis for hvilket beløb der er indbetalt 89362237 Rådhusholmen 10 2670 Greve 1.126 25 28 12 15 1.126 25 INDHOLD SIDE 2 SIDE 3 opkræver administrationsgebyr 2016 Hele Strandvejsområdet gives nye udviklingsmuligheder SIDE 4 s tilsynskampagne 2016 SIDE 5 Kort nyt SIDE 7 SIDE 8 SIDE 9 Lovgivning Litteratur Kildebrønde Frugtplantage byder flygtninge indenfor i praktik SIDE 12 Præsentation af medarbejdere 2
Hele Strandvejsområdet gives nye udviklingsmuligheder har i september 2015 vedtaget en helhedsplan for Strandvejsområdet - Bevaring og fornyelse. Denne gælder for hele strækningen på 8,5 km langs Køge Bugt. Af Bettina Osmark og John Jeppesen, Baggrunden for at nu tager fat i at lave en helhedsplan for hele området omkring Strandvejen er, at der i dag gælder en række ældre byplanvedtægter, som ligger spredt imellem nyere lokalplaner. Uden for disse planer er der mange områder, hvor det kun er kommuneplanens rammer, der gælder. Derfor kan det være rigtigt svært for både borgere og virksomheder at finde ud af, hvilke regler der gælder. Helhedsplanen giver forslag til en ny og tidssvarende inddeling af Strandvejen, da den fungerer som et element, der binder området sammen fra Hundige i nord til Karlslunde i syd. De overordnede intentioner i helhedsplanen er: Bedre sammenhæng mellem by og kyst - brede og synlige adgange til kysten Fra bilistvenligt til fodgænger- og cyklistvenligt. Udpegning af 4 områder til sammenhængende blandede områder med mulighed for butikker, restauranter, liberalt erhverv og boliger. Mulighed for at nuværende erhvervsgrunde/ matrikler mellem de blandede områder/ kommunegrænse kan overgå til boligformål. Mulighed for at op til 2 sammenhængende boliggrunde/ matrikler med skel til Strandvejen, der ligger mellem de blandede områder/ kommunegrænse, kan overgå til erhverv (butikker, restaurant og liberalt erhverv). Mulighed for tættere og højere byggeri i de 4 blandede områder til butikker, restauranter, liberalt erhverv og boliger Mulighed for sammenlægning af grunde i de Strandvejen blev anlagt i 1932 4 blandede områder til butikker, restauranter, liberalt erhverv og boliger Alle anvendelser i de 4 blandede områder til butikker, restauranter, liberalt erhverv og boliger skal have facade og adgangsvej til Strandvejen Lokalplan for Strandvejsområdet Intentionen med lokalplanerne er, at der kan skabes bedre sammenhænge i området, og lokalplanerne kan danne grobund og give mulighed for en mere nutidig anvendelse af hele Strandvejsområdet. Lokalplan 11.47 for Strandvejsområdet i Hundige er den første i rækken af i alt fire lokalplaner. De øvrige lokalplaner, som er planlagt, vil dække Strandvejsområderne i Greve, Karlslunde og Mosede. Intentionen for Strandvejsområdet i Hundige er udover det helhedsplanen foreskriver at: Give mulighed for omlægning af Strandvejens profil med hensyn til kørebane, grønne rabatter, cykel- og gangstier. Fastholde den eksisterende bebyggelsesstruktur. Give mulighed for nye anvendelser af de eksisterende ejendomme og matrikler. Give mulighed for fornyelse af de eksisterende bygninger og bebyggelser. Øjebliksbillede af Strandvejen Give større frihed i forhold til tagformer og materialeanvendelse til bygningernes tage og facader. Fastholde og give mulighed for fornyelse af de eksisterende grønne områder i form af nye bygninger og tiltag, som understøtter områdets rekreative formål. Fastlægge principper for skiltning inden for lokalplanområdet. Fastlægge at udvalgte bygninger ikke må ombygges eller eventuelt rives ned uden kommunens tilladelse. Forventet tidsplan: Det forventes af den første lokalplan for Strandvejsområdet i Hundige bliver endelig vedtaget af Byrådet i september 2016, og de resterende tre lokalplaner vil løbe af stablen i 2016-2017. Du kan se, og læse mere om planerne på kommunens hjemmeside. www.greve.dk/politik/kommunens planer 3
Der er risiko for forurening af grundvand og vandløb fra denne markstak Byggeaffald, der ikke er sorteret korrekt s tilsynskampagne 2016 Kommunerne skal ud over de almindelige miljøtilsyn også lave to forskellige kampagnetilsyn hvert år. I år har fokus på markstakke samt bygge- og anlægsaffald. Af Bettina Osmark, Kommunerne og Miljøstyrelsen skal gennemføre to årlige tilsynskampagner med virksomheder og husdyrbrug som målgrupper. En tilsynskampagne er en afgrænset, målrettet og koordineret indsats - typisk omkring et konkret miljøproblem eller miljøtema. Formålet med kampagnerne er at skabe ændringer i virksomheders adfærd og bidrage til at bevare et højt niveau af miljøbeskyttelse. Kommunerne skal en gang årligt digitalt offentliggøre den samlede konklusion på kampagnen. Tilsyn med bygge- og anlægsaffald vil fokusere på bygge- og anlægsaffald i 2016. Vi vil føre tilsyn med udvalgte virksomheder, som enten modtager/producerer byggeaffald eller transporterer det. Der er rigtig mange regler at holde styr på, når en virksomhed håndterer byggeaffald. For eksempel er det vigtigt, at affaldet bliver sorteret, så materialer, der er forurenede med for eksempel bly, PCB eller kviksølv, ikke bliver blandet med materialer, der ikke er forurenede. Rene materialer som beton og mursten kan som regel genanvendes på forskellige måder, hvorimod forurenede materialer skal behandles på en speciel måde. Der er visse transportfirmaer og entreprenører som fører regelmæssigt tilsyn med, men derudover kigger vi i telefonbøger og på luftfotos for på den måde at få kontakt til andre firmaer, som kunne ligge inde med byggeaffald. Tilsyn med markstakke Det andet område, som vil fokusere på i år, er markstakke. Vi vil føre tilsyn visse landbrug for at kontrollere, at reglerne er overholdt, så markstakken ikke forurener vores grundvand, vandløb eller søer. En markstak er populært sagt en mødding, der er ligger ude på marken. Der er forskellige regler, der skal overholdes, når landmanden har en markstak. For eksempel må man ikke lægge gødning direkte ud i markstakken. Det er kun komposteret gødning, der må lægges ud. Gødning defineres som komposteret, når det har ligget i stalden eller på en møddingsplads i gennemsnitlig fire måneder. Markstakken skal flyttes hvert år, og der skal gå fem år i mellem, at markstakken ligger samme sted. Derudover skal markstakken være overdækket med fx en presenning, så kvælstoffet ikke fordamper. Der kan også være risiko for, at der siver forurenende stoffer ned i grundvandet eller i vandløbet, og det skal gerne minimeres mest muligt. vil lede efter markstakke ved at kigge på luftfotos fra forskellige år, så vi samtidig kan se, om markstakken har ligget på samme sted i flere år. 4
Kort nyt Plast i havene er et alvorligt problem Plasticposer, gamle sodavandsflasker og andet gøre en fælles indsats for at løfte dagsordenen plastaffald havner i havene i store mængder, på FN's miljømøde UNEA-2, i Nairobi i maj. De og mikroplast ender i fisk og andre havdyr. Det nordiske miljøministre vil også arbejde for, at der er et miljøproblem, som de nordiske landes kommer en stærk europæisk indsats mod plast miljøministre på et møde i april har vedtaget at i havene og henvende sig til EU Kommissionen arbejde sammen om. for at understrege, hvor vigtigt det er, at EU's pakke for cirkulær økonomi bidrager til at løse Problemet er globalt og kræver internationalt plastproblemet. samarbejde, og derfor vil de nordiske lande Renere udstødning fra arbejdsmaskiner EU har vedtaget en forordning, der stiller krav udlæggere, pramme og meget andet. De om væsentligt lavere luftforurening fra motorer dækker dog ikke eldrevne maskiner, fly samt i arbejdsmaskiner, der sælges fra 2019. skibe, der bruges på havet. Forordningen vedrører arbejdsmaskiner, der Miljøstyrelsen vurderer, at de nye krav sammen ikke kører på vejene, og omfatter alt fra tog med den løbende udskiftning af gammelt til gravkøer, mejetærskere, kraner, motorsave, materiel vil føre til en reduktion på ca. 70 % af plæneklippere, fejemaskiner, traktorer, asfalt- udledningen af dieselsod, ca. 70 % af de fine partikler og ca. 60 % af NOx fra arbejdsmaskinerne i Danmark fra 2014 og frem mod 2030. De nye regler vil betyde at færre dør for tidligt. Dieselsod er kræftfremkaldende, og partikelforurening er hvert år skyld i omkring 3.500 for tidlige dødsfald i Danmark. Virksomheder skal arbejde sammen om registrering af kemiske stoffer Virksomheder, der registrerer samme stof, skal dele data med hinanden. Det er et af de grundlæggende principper i REACH-forordningen. Indfasningen af EU s kemikalieforordning (REACH) har nået sidste fase. Den 31. maj 2018 er sidste frist for den endelige registrering af produktion af kemiske stoffer i EU eller import af kemiske blandinger og en lang række andre varer med kemi, som en tidlig præregistrering ellers har givet mange virksomheder mulighed for at udskyde. Hvis der er flere virksomheder, der producerer eller importerer samme kemiske stof (hvilket der næsten altid vil være), skal virksomhederne samarbejde om en fælles registrering af stoffet. Derved kan registranterne mindske omkostningerne og undgå unødvendige forsøg, navnlig med hvirveldyr. Penge og energi at spare på engroslagrene Energiforbruget på landets ca. 5000 vareengroslagre er unødvendigt stort, fordi mange af engroslagrene ikke er energioptimerede med moderne energiløsninger. Derfor lancerer Energistyrelsens Energisparesekretariat nu en kampagne, som skal få engroslagrene til at sætte energirenoveringer på dagsordenen, så energiforbruget, CO 2 -forureningen og energiregningen kan nedbringes. Kampagnen løber af stablen i april/maj måned og afsluttes inden sommerferien. Yderligere information kan fås hos energisparesekretariatet@ens.dk. Kilde: www.ens.dk Som en del af en samlet kampagne for 2018-registranter tilbyder ECHA (Det Europæiske Kemikalieagentur) nu støtte og vejledning til at organisere samarbejdet med andre virksomheder. Se pressemeddelelse fra ECHA. Yderligere information om registrering af kemiske stoffer findes på www.registrerkemien.dk. Kilde: Miljøstyrelsen, www.mst.dk. 5
Smart Innovation - teknologisk hjælp til små og mellemstore virksomheder Små og mellemstore virksomheder i Region Hovedstaden kan få teknologisk hjælp til deres produktion og udvikling. Smart Innovation er navnet på et projekt drevet at Scion DTU s projekt for effektiv udveksling af viden til produktudvikling i små og mellemstore virksomheder i Region Hovedstaden. Igennem projektet kan virksomheden få assistance til at udvikle fx et højteknologisk koncept eller en prototype i tæt samarbejde med forskere fra DTU. Laserløsning til overvågning - et Scion DTUprojekt Forløbet understøttes løbende af innovationskonsulenter samt af forretningsrådgivere, der kan hjælpe virksomhederne til at opnå kommerciel succes. Dansk firmas droner kan nu se med centimeters nøjagtighed - et Scion DTU projekt De virksomheder, der indgår i Smart Innovation, modtager gratis forsker-, forretningsudviklingsog faciliteringstimer fra en række partnere (DTU, Scion DTU, m.fl.). For at virksomheden kan modtage denne støtte, skal værdien af de modtagne timer modsvares af et nærmere fastsat antal medarbejdertimer, som skal ydes af virksomheden. Projektet påbegyndtes i oktober 2015 og slutter til august 2018. Der kan i alt deltage 68 virksomheder. Deltagelse i projektet forventes at vare mellem 9 og 12 måneder. Der er løbende tilmelding. Tilmelding kan ske på: http://sciondtu.dk/smart-innovation/. Nærmere oplysninger om projektet kan fås hos Lau Gotthard Christensen, projektleder, Innovation Scion DTU, +45 4061 3597, lgc@sciondtu.dk. På hjemmesiden er der en række eksempler på virksomheder, der har deltaget i projektforløb med Scion DTU. Scion DTU A/S er en universitetsbaseret forskerpark. Scion DTU A/S huser forskningstunge virksomheder inden for biotech, nanotech, cleantech, miljøteknologi, medico, IT udvikling og anden højteknologi. Scion DTU A/S har faciliteter i såvel Hørsholm som på DTU Lyngby Campus. Scion DTU er et af DTU s datterselskaber oprettet til at understøtte universitetets kerneydelser. DTU s datterselskaber fungerer på markedsvilkår og er etableret som aktieselskaber med egne bestyrelser. Miljøledelse til husdyrbrug Miljøstyrelsen har udviklet et miljøledelsessystem til husdyrbrug. Miljøledelse anvendes på mange industrivirksomheder, men hidtil kun på meget få husdyrbrug. Hensigten med udviklingen af det nye system har været at gøre indførelse af miljøledelse lettere og til en naturlig del af den daglige drift. Med miljøledelse får husdyrbruget mulighed for at opnå både miljømæssige og driftsøkonomiske fordele. Yderligere information om miljøledelsessystemet kan fås hos Ditte Eskjær, Miljøstyrelsen, diesk@mst.dk). 6
Affaldsbehandling af shredderaffald og fjernvarmrør Affaldsbehandling af shredderaffald og fjernvarmerør har gennem årtier været et problem, og har derfor været et af initiativerne i de sidste mange nationale affaldsplaner. På baggrund af den sidste affaldsplan, Danmark uden affald, er der taget initiativ til endnu et udredningsarbejde for at identificere behandlingsmuligheder for disse affaldstyper. Der er således i løbet af 2015 og 2016 udgivet 6 rapporter om mulighederne for at behandle affaldstyperne. Rapporterne findes som miljøprojekter på Miljøstyrelsens hjemmeside. Lovgivning Godkendelsesbekendtgørelsen ændres En række virksomheder undtages fra kravet om de etablerer sig, udvider eller ændrer produktionen. Når godkendelsespligten ophæves, fører miljøgodkendelse. Under overskriften Mindre bøvl for bryggerier og mejerier lancerer kommunerne dog fortsat tilsyn og sikrer, at miljø- og fødevareministeren en ændring af miljøbeskyttelsen overholdes. godkendelsesbekendtgørelsen, der fra juli i år vil undtage en række virksomheder fra kravet Det er blandt andet de nedenstående typer af om miljøgodkendelse. virksomheder, der undtages fra krav om miljøgodkendelse. En samlet liste kan ses på Miljø- og Miljøstyrelsen har gennemgået listen over fødevareministeriets hjemmeside. mindre miljøbelastende virksomheder og identificeret dem, der kan fritages for pligten til at Mellemstore bryggerier få en miljøgodkendelse. Det gælder, både når Mellemstore mejerier Mindre og mellemstore kartoffelmelsfabrikker Mellemstore brødfabrikker Mellemstore foderstofvirksomheder Mellemstore rengøringsmiddelfabrikanter Mellemstore bogtrykkerier Mellemstore savværker Ændringerne til bekendtgørelsen ventes at træde i kraft den 1. juli 2016. Kilde: Miljø- og fødevareministeriet, www.mfvm.dk Muligheder for PSO-lempelse virksomheder kan ansøge om tilskud Folketinget behandler i øjeblikket et lovforslag om ændring af lov om statstilskud, der betyder, at flere virksomheder kan få del i de godt 1,5 mia. kr., der er afsat til målrettede lempelser af PSO i årene 2015-2020. Energistyrelsen åbner nu for indsendelse af hensigtserklæringer fra virksomheder, der forventer at være berettigede til at modtage tilskud under den udvidede ordning. Yderligere information på www.ens.dk. Kilde: Energistyrelsen, www.ens.dk PSO står for Public Service Obligation (dvs. offentlige forpligtelser). For at dække omkostninger til miljøvenlig energi opkræves PSO-tariffen over el-forbrugernes elregning. 7
Litteratur Affaldsforebyggelse Det er bedre miljømæssigt helt at undlade at frembringe materialer og produkter fremfor at genanvende sådanne materialer og produkter, når de senere bliver til affald, er den konklusion en miljøstyrelsesrapport er nået frem til. For de fleste synes denne konklusion nok at være temmelig indlysende, men nu er dette problem blevet belyst gennem en 40 siders rapport fra DTU, og det er herved blandt andet blevet bekræftet, at den affaldspolitik, som EU og Danmark gennem de sidste årtier har lænet sig op ad, nemlig at forebyggelse af affaldsfrembringelse er prioriteret over genanvendelse, har været rigtig. Rapporten vedrører emballageaffald og bygge- og anlægsaffald. Affaldsforebyggelse og bæredygtighed i bygge- og anlægsbranchen I den nationale affaldsstrategi for affaldsforebyggelse fra april 2015 er der en række indsatsområder, der har det formål at reducere spild og undgå, at værdifulde ressourcer bliver til affald. Et af strategiens indsatsområder er byggeri og anlæg. I en rapport fra i år har Miljøstyrelsen set nærmere på, hvordan bæredygtighed og ressourceeffektivitet kan integreres i byggeribranchen. Blandt andet opstilles der en række kriterier, der kan sikre høj ressourceeffektivitet i branchen. Samtidig peger den på, at samarbejde på tværs af sektoren kan være med til at forbedre bæredygtighedskriterier, og herved være med til at reducere spild og undgå, at værdifulde ressourcer bliver til affald. I rapporten er der udvalgt fem kriterier, som findes særligt væsentlige i forhold til bæredygtighed i byggeriet. De fem kriterier er: 1. at undgå byggevarer, der efter endt brug skal deponeres 2. at andelen af genanvendt materiale i nye byggevarer beskrives 3. at design for adskillelse i byggeriet bruges, således at bygningsdele nemmere kan skilles ad igen 4. at der indføres et materialepas, der indeholder information om byggevarerne i byggeriet 5. at der udarbejdes en plan, der sikrer at materialer fra opførelse, renovering og nedrivning af bygningen sorteres, således at genbrug og genanvendelse optimeres Bæredygtighedskriterier for affaldsforebyg - gelse og ressourceforbrug i det bæredygtige byggeri Miljøprojekt nr. 1851, 2016. 8
Kildebrønde Frugtplantage byder flygtninge indenfor i praktik 27-årige Alaa Jassin Al Falouji fra Syrien trives med at lære at tale dansk og gå til hånde i gårdbutikken på Kildebrønde Frugtplantage. Her har han efter 13 ugers virksomhedspraktik fået forlænget aftalen i 15 uger. Efter praktikken er han lovet et ordinært job to dage om ugen. Af Birgit Schaldemose Norman, ErhvervsCentret At tage imod en flytning i praktik på en mindre dansk arbejdsplads som Kildebrønde Frugtplantage er en stor men absolut ikke uoverkommelig udfordring, vurderer Jane Kocemba og hendes mand Søren Østergaard, der ejer og driver Kildebrønde Frugtplantage. Siden slutningen af november 2015 har ægteparret og deres medarbejdere to gange om ugen taget imod Alaa Jassin Al Falouji, der efter to år i en flygtningelejr i Libanon har været i Danmark i et år. Med sig i baggagen har den unge, syriske mand en gymnasieuddannelse og tre års universitetsstudier i Syrien inden for landbrug og miljø. Hans store interesse er dyrkning af jorden og skadedyrsbekæmpelse. I hjemlandet har han dyrket både vindruer, appelsiner og oliven. - Jeg valgte at takke ja til at åbne døren for en syrisk flygtning i praktik, da jeg blev ringet op af JobCentret i efteråret 2015. Jeg betingede Alaa Jassin Al Falouji på 27 år kan godt lide at være i praktik på Kildebrønde Frugtplantage. 9
mig, at vi kunne mødes for at se hinanden an. For det er vigtigt, at kemien er i orden, og at du har indtrykket af, at I kan få et samarbejde til at fungere, og at du har en chance for at hjælpe det her menneske godt videre i livet. Da jeg så ham i øjnene og fik hans historie og mærkede hans passion for landbrug, træer og plantager, var jeg ikke i tvivl, understreger Jane Kocemba. Det gavner ikke nogen at vende ryggen til de mange flygtninge Alaa Jassin Al Faloujis øjne stråler, når han går rundt på Kildebrønde Frugtplantage og hjælper til med det forefaldende arbejde, fx ved en af pakkemaskinerne eller bag skranken, hvor kunderne står i kø for at betale. I de første uger var han meget genert og holdt sig tilbage med at sige noget, for han taler ikke engelsk og er i gang med at lære dansk. Vi har en stor samfundsopgave med at hjælpe de mange flygtninge med at klare sig på dansk. De skal måske være her i mange år, og hvis de skal have en chance for at blive integreret og få et arbejde, så er det altafgørende, at de kommer ud i konkrete situationer, hvor de er nødt til at lære at forstå dansk og selv begynde at tale sproget, specielt hvis de ikke taler et ord engelsk, pointerer Jane Kocemba og fortsætter: Vi har Alaa Jassin Al Falouji i praktik, fordi vi vil vise, at vi ikke er ligeglade men vil tage et ansvar, så flygtningene kommer i gang med noget fornuftigt, så de ikke bliver frustrerede. Alle mennesker har nogle ressourcer, som kan bruges til noget, og vi skal hurtigt finde ud af, hvad det er, vores flygtninge kan. De skal ikke spilde deres tid her i landet men bruge den til noget fornuftigt, så de kan vende tilbage til deres hjemland. En flygtning er ikke gratis arbejdskraft På Kildebrønde Frugtplantage dyrker Jane Kocemba og hendes mand Søren Østergaard både jordbær, æbler og pærer samt hindbær, ærter, græskar, kartofler og juletræer. Alt frugt og grønt sælges friskt og håndplukket i enten bakker, poser og kasser til privatkunder eller hentes hjem fx i spande af kunder, der får en oplevelse ud af at plukke selv fra buske og træer. Stedet er stadig mere kendt for sin produktion af æblemost, ligesom produktion af honning er på vej frem. Den anden hovedaktivitet er den store gårdbutik, som er åben året rundt. På grund af sæsonprægede arbejdstider har Jane og Søren haft svært ved at tiltrække dansk arbejdskraft. Derfor drives virksomheden ved hjælp af en del udenlandsk arbejdskraft. Men det at have en flygtning i praktik er ikke det samme som at have en dansker eller en polak ansat. En flygtning i praktik skal ikke opfattes eller behandles som en gratis arbejdskraft, vurderer Jane Kocemba. Det duer ikke at forvente, at en flygtning i praktik kan skabe værdi for din forretning fra dag ét. Vi har brugt meget tid på at være sammen med Alaa Jassin Al Falouji og tale med ham og støtte ham. Det gik de første mange uger med. For han kan ikke gå rundt alene. Vi kan se, at det har været godt for ham at gå sammen med vores medarbejder Simon, der er på hans alder. De to unge deler interessen for frugt, fodbold og fester. Simon har taget sig meget af ham og er en slags mentor, fortæller Jane Kocemba. Op- og nedture: Begge parter får så meget igen I hele praktikperioden er Alaa Jassin Al Falouji mødt op til tiden på praktikstedet og har overholdt alle aftaler. Efter Jane Kocembas vurdering hænger det fine fremmøde også sammen med, at han bor tæt på og har nemt ved at komme frem og tilbage med de offentlige transportmidler. Vi har ikke fortrudt, at vi har Alaa Jassin Al Falouji i praktik. Der har selvfølgelig både være op- og nedture. Efter en indkøringsperiode har han udviklet sig, taget ejerskab og er meget selvkørende. Han er pligtopfyldende, arbejdsom og et ærligt menneske, og vi har fået meget igen på mange måder. Vi har slet ikke haft problemer med fravær. Det har også betydning, at han kan komme nemt og hurtigt herud med bus 600S. Selv i sne, slud, regn, blæst og kulde møder han troligt op for at passe sin praktikplads på Kildebrønde Frugtplantage vejret er jo et helt andet end de 25 grader, han er vant til, fortæller Jane Kocemba og tilføjer, at hun håber, at man fra myndighedernes side gør en indsats for at sikre, at flygtninge kan få lov at bruge deres kørekort i Danmark eller kan få taget et her i landet. Hendes argument er, at det vil gøre det mere attraktivt for virksomhederne at åbne døren for flygtninge i praktik og herved også bane vejen for, at de kan få trænet det danske sprog, blive bekendt med dansk kultur, blive hurtigere integreret i Danmark og komme i arbejde. Godt samarbejde med Jobcentret Samtidig påpeger Jane Kocemba, at samarbejdet med s Jobcenter har fungeret upåklageligt. Vi er meget glade for det tætte samarbejde med Jobcentret, der har sørget for et godt match. Vi har en god løbende dialog med dem om Alaa Jassin Al Falouji. Det er positivt at opleve, at de ofte ringer for at høre, hvordan det går og vil gøre det så nemt som muligt for os at have en flygtning i praktik. Det har også været givtigt, at Jobcentret har haft en tolk tilstede til et møde mellem os og Alaa Jassin Al Falouji. For så kunne vi tale om, hvordan han selv kan forbedre sine chancer for at få et godt liv i Danmark, og hvordan vi kan forsøge at hjælpe ham videre via vores netværk, fortæller Jane Kocemba og tilføjer, at erhvervslivet har en stor rolle at spille for at sikre en vellykket integration. Alaa Jassin Al Falouji har lige fået at vide, at han efter praktikken kan fortsætte på Kildebrønde Frugtplantage i et ordinært job to dage om ugen, så han stadig kan passe sin sprogskole. Rammer for flygtninge i sprogpraktik Flygtninge er i Greve normalt tre dage i sprogskole og to dage i praktik i den første periode i Danmark. Det er muligt at kombinere danskuddannelse med både virksomhedspraktik og løntilskud. Det er også muligt at have en mentor og tolkebistand i praktikforløbet. Fakta om flygtningesituationen i Greve I 2015 har taget imod 48 flygtninge fra Syrien, 25 fra Eritrea, tre statsløse palæstinensere fra Syrien, syv fra Iran, to fra Irak, en fra Ægypten og tre fra Afghanistan. I 2016 forventes en kvote på 111 flygtninge. 10
Fakta om lovgivningen Flygtninge skal ifølge lovgivningen tilbydes et treårigt integrationsprogram, der omfatter danskuddannelse og beskæftigelses- og uddannelsesrettede tilbud. I løsningen af denne opgave er virksomhederne en stor hjælp i forhold til at åbne døren, så flygtninge kan komme i sprogpraktik og få afklaret deres kompetencer og få skabt relationer til et netværk, som evt. kan føre til et job. Følgende Greve-virksomheder har en eller flere flygtninge i sprogpraktik/ løntilskud: Kildebrønde frugtplantage (en) Cafe Jenners (en i gang, en starter snarest) O.A. Opbyg (en i løntilskud snarest) Greve Tandlægecenter (en) Logistik Kompagniet (to) Superbrugsen i Tune (en) Ramirent A/s (en) Hundige Apotek (en) Matas Waves (en) Döhler i Tune, har ansat en i løntilskud efter fire ugers praktik. Top Toy har ansat en efter seks måneders praktik og har en i fire ugers praktik lige nu (marts). Bilka har lige startet et nyt hold på 16 (marts) Fakta om virksomhedsrettede tilbud til flygtninge TILBUD BESKRIVELSE VARIGHED ØKONOMI BETINGELSER Virksomhedspraktik Giver den ledige flygtning mulighed for at få styrket sine dansk og arbejds markedskompetencer, og at opnå tilknytning til arbejdsmarkedet. Virksomheden møder potentielle nye medarbejdere. Jobparate flygtninge: 4 uger Jobparate med risiko for langtidsledighed: Op til 13 uger. Aktivitetsparate: Op til 13 uger med mulighed for forlængelse Ingen lønudgift for virksomheden Maksimalt 1 person i støttet beskæftigelse for hver 5 ordinært ansatte op til 49 ansatte. (Dog altid 1 i støttet beskæftigelse ved mindre end 5 ordinært ansatte) Virksomheder med mere end 50 ansatte kan herudover have 1 person i støttet ansættelse for hver 10 ordinært ansat. Job med løntilskud Ansættelse af en ledig med løntilskud for en periode. Derved har virksomheden mulighed for at opkvalificere en borger, så borgeren bliver bedre kvalificeret til ordinær beskæftigelse. Maksimal periode 1 år Overenskomstmæssig løn Virksomheden modtager tilskud på 75,09 kr. pr. time, der udbetales løn for. Ved ansættelse af en ledig med løntilskud, skal der være tale om merbeskæftigelse i virksomheden. Den ledige må som udgangspunkt ikke overtage en opsagt medarbejders arbejde. Desuden gælder samme forholdskrav mellem ordinært ansatte og medarbejdere i støttet beskæftigelse som ved virksomhedspraktik. Mentor En mentor kan støtte den ledige i en periode i at tilegne sig de kompetencer der forudsættes, fagligt, socialt og sprogligt. En mentor kan tilknyttes i forbindelse med virksomhedspraktik og løntilskud Individuel vurdering. Virksomheden kan få tilskud til faktisk afholdte udgifter, herunder til frikøb af den mentor, der fungerer som mentor. Mentorindsatsen skal ligge ud over, hvad arbejdsgiver sædvanligvis forventes at tilbyde af opkvalificering, og skal være afgørende for at den ledige kan deltage i tilbuddet om virksomhedspraktik eller løntilskudsjobbet Danskundervisning Borgere i integrations perioden har ret og pligt til at deltage i gratis danskundervisning Ingen udgift for virksomheden Danskundervisning kan kombineres med virksomhedspraktik, løntilskudsjob og ordinær beskæftigelse FLERE OPLYSNINGER: Kontakt Tina Charlotte Koeffoed, ErhvervsCentret: Direkte: 3691 5004 / Mobil: 2130 5004 eller Birgit Schaldemose Norman, ErhvervsCentret: Direkte: 3691 5249 / Mobil: 2288 7022, bsn@greve.dk 11
Helene Reck Repsdorph Barselsvikar og Miljømedarbejder i Natur & Miljø fortæller: Jeg er uddannet cand. techn.soc fra Roskilde Universitet, hvor min primære interesse på min kandidatgrad var inden for miljø og klimatilpasning. Tidligere har jeg arbejdet som miljømedarbejder i den maritime sektor hos Copenhagen Malmø Port, hvor der kom en bred vifte af forskellige miljøopgaver på bordet. Her kom jeg rundt på lidt af hvert fra autoværkstedet ved containerterminalen og tilsyn med affald på havnefronten til at arbejde med miljøledelsessystemer og miljøkortlægning af Københavns Havn. Som miljømedarbejder i er dagene aldrig ens, og man ved aldrig, hvilke opgaver som lander på ens bord. Derfor ser jeg meget frem til at skulle arbejde med forskellige opgaver inden for tilsyn med virksomheder og landbrug. Det er blandt andet mig, som kommer og kigger på jeres markstakke og svarer på spørgsmål, mens min kollega er på barsel. Det er også mig som sender informationsbreve ud til nye virksomheder i. Karin Blendstrup Jensen Barselsvikar og Miljømedarbejder i Natur & Miljø fortæller: Jeg er uddannet biolog i 2016 med speciale i naturtyper og plejeplaner i det åbne land. Jeg har arbejdet inden for miljøområdet i 29 år. Jeg er oprindelig uddannet Miljøtekniker og har arbejdet i Frederiksborg Amt på vandmiljøområdet med NOVANA samt sagsbehandling. Ved kommunernes sammenlægning blev jeg overflyttet til Hillerød Kommune med opgaver inden for jordforurening, spildevand og vandhandleplaner. I er jeg ansat i et barselsvikariat med primære arbejdsopgaver inden for klimatilpasning og spildevand. Jeg tager mig af tilladelser til nedsivning samt udledning af spildevand og regnvand til markdræn, vandløb og havet. I forbindelse med mine arbejdsopgaver inden for klimatilpasning, arbejder jeg desuden med kildeopsporing i forbindelse med akutte forureninger fra spildevandoverløb, så søer, vandløb og badevand har en god kvalitet og ikke er sygdomsfremkaldende. GREVE KOMMUNES MILJØAVIS udgives 4 gange årligt Redaktion:, Natur & Miljø, www.greve.dk Ansvarshavende redaktør: Bettina Osmark - bos@greve.dk Miljøavisens indhold tilrettelægges i et samarbejde mellem og Albertslund, Brøndby, Glostrup, Hvidovre og Solrød Kommuner. Oplag: 1.830 stk. Design og grafisk produktion: Kailow Graphic A/S. Kailow er certificeret under følgende internationale standarder: ISO 14001 miljøcertificering, ISO 9001 kvalitetscertificering, DS 49001 CSR-certificering (den danske udgave af ISO 26001 for social ansvarlighed) og OHSAS 18001 arbejdsmiljøcertificering. Kailow er tilsluttet Global Compact.