KONCEPT FOR SELMA MARIE

KONCEPT FOR SELMA MARIE

INDHOLDSFORTEGNELSE 2

1. KONCEPT FOR BO- OG REHABILITERINGSTILBUDDET SELMA MARIE Den selvejende institution Selma Marie er beliggende på Selmersvej 23 A, i Hørsholm kommune. Selma Marie er et bo- og rehabiliteringstilbud til unge mennesker over 18 år med erhvervede hjerneskader. Målgruppen er fortrinsvis yngre mennesker med erhvervede hjerneskader og lettere bevægelseshandicaps med sigte på rehabilitering, således at beboerne kan opnå et selvstændigt voksentilværelse på egne præmisser. Botilbuddet er godkendt af Hørsholm Kommune, og er beskrevet på tilbudsportalen: www.tilbudsportalen.dk Den selvejende institution Selma Marie 1 er fra den 1. oktober 2013 tilknyttet Fonden Mariehjemmene, som servicerer Selma Marie med hensyn til blandt andet regnskab, budget, administration, rådgivning og udvikling. 2.0 LOVGRUNDLAG Selma Marie er en selvejende institution med egen bestyrelse og er tilknyttet Fonden Mariehjemmene. Den daglige ledelse varetages af en forstander. Lovgrundlaget er et midlertidigt botilbud efter servicelovens 107 samt socialt pædagogisk bistand efter servicelovens 85. Selma Marie kan tilbyde en særlig tilrettelagt indsats i forhold til arbejdsmarkedet eller uddannelsesområdet i form af mentor- og opkvalificeringsforløb efter Lov om en Aktiv Beskæftigelsespolitik 78 og 32. Ligeledes kan der være behov for ledsagelse efter servicelovens 97. Botilbuddet er godkendt af Hørsholm Kommune og er beskrevet på tilbudsportalen. 3. FORMÅL Formålet med opholdet er, at rehabilitere unge mennesker med en erhvervet hjerneskade til fremover, at leve en selvstændig tilværelse på egne præmisser. Neurorehabiliteringen er tværfaglig i forhold til botræning, optræning af færdigheder, kompenserende strategier, socialisering, vedligeholdelse og genoptræning af fysisk og psykisk funktionsniveau, beskæftigelses- eller uddannelsesmæssigafklaring. 1 Den Selvejende Institution Botilbuddet Selma Marie har egen bestyrelse og CVRnummer. 3

Opholdet er midlertidigt og vil typisk være mellem 1-5 år. Tilbuddet er særligt målrettet til borgere med erhvervet hjerneskader - og tager udgangspunkt i den enkeltes livssituation og problemstilling(er). En vigtig del af indsatsen er, at den enkelte beboer er en del af et læringsmiljø, hvor der er fokus på at motivere og udvikle færdigheder i samarbejde med medarbejderne, herunder at udveksle erfaringer fx ved at bo sammen med andre jævnaldrende mennesker med hjerneskade med samme type af vanskeligheder. Ved et intensivt forløb kan en del af de unge blive helt eller delvis selvforsørgende med det rette job, eventuelt med støtte. Andre unge har behov for hjælp til at finde et nyt livsindhold, fx at dyrke en hobby, deltage i foreningsliv eller få et relevant dagtilbud. 4. MÅLGRUPPE Botilbuddet Selma Marie er et Bo- og neurorehabiliteringstilbud for mennesker med erhvervet hjerneskade i aldersgruppen ca. 18-35 år. Mennesker med erhvervet hjerneskade er normalt udviklede, som pludseligt rammes af en hjerneskade, der kan medføre såvel synlige som usynlige handicaps. En erhvervet hjerneskade kan eksempelvis opstå ved følgende: Blodprop eller blødning i hjernen (apopleksi) Traumatisk hjerneskade efter f.eks. trafikuheld Betændelsestilstande (fx meningitis) Svulster Forgiftninger (fx kviksølv, mangan, kulilte) Iltmangel som følge af fx kvælning, drukning, eller hjertestop. 4.1Krav til målgruppen Opholdet i botilbuddet er betinget af, at det enkelte unge menneske matcher med den øvrige beboergruppe, og han/hun er indstillet på: at den enkelte beboer indgår i botilbuddets fælles aktiviteter og opgaver at den enkelte beboer er motiveret til at tage imod pædagogisk vejledning at den enkelte beboer deltager aktiv i relevant behandling og genoptræning at den enkelte beboer deltager i uddannelses- og/eller arbejdsmæssig afklaring At den enkelte beboer arbejder målrettet med sin handleplan. 5. VISITATION Det er væsentligt med et tæt samarbejde med visitationsmyndigheden, således at begge parter har mulighed for at vurdere, om en kommende beboer kan profitere af tilbuddet. Visitation udføres på baggrund af en samtale og ADL (Almindelig Daglig Levevis) vurdering med borgeren og evt. dennes pårørende. Der indhentes dokumenter fra relevante hospitals- og genoptræningsophold, samt udarbejdes en handleplan efter 141 i serviceloven. 4

Der lægges vægt på, at der foreligger en neuropsykologisk test på borgeren. Ved behov aftales hjemmebesøg - og sociale besøg på Selma Marie, hvor en eventuel kommende beboer møder de andre unge og medarbejderne. På baggrund af dette udarbejdes en vurdering med sigte på, hvorvidt borgeren vil profitere af et neurorehabiliteringstilbud på Selma Marie. Der udarbejdes en samarbejdsaftale, der specificerer behandlingsbehov, finansiering og øvrige opholdsbetingelser. Efter en individuel vurdering kan der tilbydes yderligere udredning, såfremt der er tvivl om, hvilket tilbud der er det optimale for borgeren. Vurderingen vil danne grundlag for, hvilken beboerprofil borgeren tilhører. Ved indflytning foretages revurdering efter de første tre måneder. Borgere med fx aktivt misbrug eller udadreagerende adfærd kan ikke bo på Selma Marie. Det er ikke muligt, at skærme de beboere eller husets øvrige beboerne, grundet de fysiske rammer. Ønsker beboeren ikke selv at løse opgaver som rengøring eller tøjvask - med støtte fra personalet på Selma Marie - støttes beboeren til at få kontakt til andre professionelle, der kan varetage opgaven. Der er ikke mulighed for at personalet på Selma Marie overtager opgaverne. Har beboeren behov for sundhedsfaglig støtte til fx injektioner de ikke selv kan tage, sårpleje, sondemad, kateter m.m., løses opgaven i samarbejde med hjemmeplejen/ hjemmesygeplejerskerne i Hørsholm Kommune. 5.1 Beboerprofiler Botilbuddet Selma Marie arbejder grundlæggende med 3 beboerprofiler. Profil 1 kendetegner det mindste behov og profil 3 det største behov for støtte og rehabilitering. Det er gældende for alle beboerprofiler, at der som udgangspunkt er sovende rådighedsvagt. I ferie- og helligdagsperioder - med meget få beboere hjemme - vurderes det individuelt, i hvilket omfang den enkelte beboer kan opholde sig i botilbuddet uden sovende rådighedsvagt, men har mulighed for at tilkalde en medarbejder, der har rådighedsvagt fra egen bolig. Profilen for den enkelte beboer vurderes efter behov, således at beboeren kan revisiteres med henblik på rehabiliteringsforløbets relevans i forhold til den enkelte beboers udvikling. Der følges op minimum én gang årligt, hvor handleplan og målet med indsatsen vurderes i samarbejde med handlekommunen. Selma Maries medarbejdere vurderer beboeren i samarbejde med visitationsmyndigheden ved en samtale, besøg, screening samt på baggrund af dokumenter fra tidligere relevante behandlingssteder. Nedenfor er de tre profiler 5

beskrevet mere detaljeret i henhold til kerneydelserne, som der er arbejdes med individuelt under opholdet (se afsnit 5.2). 5.2 Ydelserne i forhold til rehabiliteringsindsatsen samt beboerprofiler Botræning - PADL (Personlig Almindelig Daglig Levevis) træning til at udføre personlig hygiejne og påklædning. Ydelsen omfatter ikke pleje. - IADL (Instrumentel Almindelig Daglig Levevis)- tøjvask, rengøring, indkøb, madlavning, transport, økonomi/post, fritid, helbred, medicin. Kompenserende træning og støtte for funktioner, som beboeren ikke kan genvinde. Træning i brug af hjælpemiddel. Beskæftigelsesfremmende aktiviteter i eksterne forløb. - Opfølgning på arbejds- og uddannelsesafklaring - Afklaring af forsørgelsesgrundlag. Psykisk - Støtte til nyorientering og krisebearbejdning - Psykoedukation. Social adfærdstræning - Indlæring af sociale adfærdsregler - Social adfærdstræning i gruppe - Motivation gennem relationer. Netværk - Opbygge og vedligeholde socialt netværk. Fritid - Optage og/eller genoptage fritidsaktiviteter - Fastholdelse i fritidsaktiviteten - Støtte til selv-aktivering. Kognitiv træning - Indlæring af kompenserende strategier - Indarbejde rutiner og struktur - Indlæring af nye færdigheder samt genindlæring af tabte færdigheder - Indirekte daglig træning af nedsat sprogproduktion og sprogforståelse - Kommunikation. Fysisk træning - Støtte til brug af vederlagsfri fysioterapi. - Støtte til udførelse af træningsprogrammer fra eksterne samarbejdspartnere 6

- Støtte til generel fysisk aktivitet, fx gå- og cykleture, samt brug af fitnesscenter. 5.3 Beboerprofil 1 Taksten er for beboere med erhvervede hjerneskader, der bor på Selma Marie, og som har behov for op til 7 timer A:A kontakt om ugen. Beboeren har en let til moderat hjerneskade og skønnes at profitere af målrettet rehabilitering. Beboeren har kun lettere fysisk(e) handicap og kan forflytte sig selv, samt er næsten selvhjulpen med PADL. Der er intet aktuelt misbrug. Rehabiliteringen omfatter botræning og ADL-træning primært som motivering, vejledning, støtte, struktur og kompenserende strategier. Socialt har beboeren behov for at arbejde med at udvikle relationer, social adfærdstræning, samt træning i at fastholde eller genetablere netværk. Der arbejdes med beskæftigelsesfremmende aktiviteter. Der arbejdes målrettet på at udvikle, fastholde samt reducere tab af færdigheder samt genindlæring af tabte færdigheder. Der arbejdes med at have fokus på beboernes ressourcer og udviklingspotentiale. Neurorehabiliteringsforløbet tilrettelægges individuelt efter den enkelte beboers behov, jf. ydelserne i afsnit 5.2. Døgntakst ved beboer i profil 1: Udgift pr. beboer pr. døgn kr. 1.581 Udgift pr. beboer pr. måned kr. 48.088,75 Udgift pr. beboer pr. år kr. 577.065 5.4 Beboerprofil 2 Taksten er for borgere med erhvervede hjerneskader, der bor på Selma Marie, og som har behov for op til 14 timer A:A kontakt om ugen. Borgeren har moderate problemområder samt har behov for intensiv støtte og rehabilitering på flere områder. Støtten omfatter ofte deltagelse af medarbejder, således at der arbejdes med deltagelse og verbal guidning i forhold til botræning, fx indkøb, madlavning, personlig hygiejne, oprydning og rengøring af lejlighed, tøjvask, budgetlægning og opfølgning m.m. Udgangspunktet er, at beboeren guides og motiveres. Der arbejdes med at graduere træning i forhold til at gøre opgaverne overskuelige. Borgere, der har behov for træning/støtte fx i at komme op om morgen, komme af sted til tiden, og som har brug for moderat støtte til at huske daglige rutiner samt behov for støtte til dagskema/ugeskema. Neurorehabiliteringsforløbet tilrettelægges individuelt efter den enkelte beboers behov, jf. ydelserne i afsnit 5.2. Døgntakst ved beboer i profil 2: Udgift pr. beboer pr. døgn kr. 1.920 Udgift pr. beboer pr. måned kr. 58.400 Udgift pr. beboer pr. år kr. 700.800 7

5.5 Beboerprofil 3 Taksten er for borgere med erhvervede hjerneskader, der bor på Selma Marie, og som har behov for op til 21 timer A:A kontakt om ugen. Beboeren har massive problemområder og har behov for intensiv rehabilitering. Beboeren har brug for omfattende træning til botræning m.m. Træningen skal planlægges, således at kravene gradueres efter beboerens aktuelle formåen. Beboeren har behov for én til én kontakt udenfor botilbuddet, hvor medarbejderen følger og guider beboeren. Beboeren har brug for støtte og træning for at kunne indgå i eller fastholdes i aktiviteter samt samværssituationer. Beboeren har brug for træning i sociale færdigheder for at forebygge konflikter m.m. Neurorehabiliteringsforløbet tilrettelægges individuelt efter borgerens behov. Neurorehabiliteringsforløbet tilrettelægges individuelt efter den enkelte beboers behov, jf. ydelserne i afsnit 4.2. Døgntakst ved beboer i profil 3: Udgift pr. beboer pr. døgn kr. 2.259 Udgift pr. beboer pr. måned kr. 68.711 Udgift pr. beboer pr. år kr. 824.535 5.6 Socialpædagogisk bistand efter servicelovens 85 Formålet med indsatsen, er at bidrage til at skabe en tilværelse for det enkelte menneske med hjerneskade på egne præmisser. Indsatsen tager blandt andet sigte på, at det pågældende menneske kan bevare eller forbedre sine psykiske, fysiske eller sociale funktioner. Formålet med støtten kan endvidere være udvikling og vedligeholdelse af personlige færdigheder, blandt andet med henblik på at skabe eller opretholde socialnetværk, struktur i dagligdagen, således at personen bliver bedre i stand til at gøre brug af samfundets almindelige tilbud. Målgruppen er borgere med erhvervet hjerneskade, som bor i egen bolig. Selma Marie tilbyder 85 ydelser til mennesker med erhvervede hjerneskader i alle aldre (i henhold til serviceloven). Som følge af ovennævnte formål med hjælpen, ligger der i 85 ofte et læringsog udviklingsperspektiv: 5.7 Visitation Pædagogisk bistand igangsættes efter henvisning fra sagsbehandler i handlekommunen i samarbejde med Selma Marie. Efter individuel vurdering i samarbejde med Selma Marie, fastsætter visitator omfang og varighed af støtten/træning til den enkelte borger. 8

Medarbejderne på Selma Marie, har stor erfaring i at arbejde med borgere i egen bolig, som har behov for støtte til at strukturere deres hverdag, planlægning og koordinering af aktivitetsmål, samt hjælp til alle tovholderfunktioner i forhold til daglige eksterne aktiviteter og offentlige instanser. Den enkelte kommune betaler en takst time for time. Taksten dækker udgifter til den modtagne støtte og træning. Taksten fastsættes én gang om året, og timeprisen for socialpædagogisk bistand i henhold til lov om social service 85 er i 2013 kr. 339 pr. time. Den enkelte kommune dækker aktivitets- og transportudgifter, der eventuelt måtte være i forbindelse med opgaven. Borgeren betaler egne udgifter i forbindelse med eventuelle aktiviteter med medarbejderen. 5.8 32 og 78 Mentor- og opkvalificeringsforløb Selma Marie tilbyder individuelt tilrettelagte forløb med henblik på, at den enkelte beboer finder fodfæste på uddannelsesinstitution og/eller på arbejdsmarkedet (på særlige vilkår). Selma Marie tilbyder endvidere mentor- og opkvalificeringsforløb til borgere, der ikke bor på Selma Marie. Forløbende består af enten et mentorforløb eller et opkvalificeringsforløb. Forløbet udarbejdes i samarbejde med jobcentrene (bevillingsmyndighed), beboeren og medarbejdere på Selma Marie. Et mentorforløb er primært foranstaltet af socialrådgiver/jobkonsulent med henblik på at støtte beboeren i et nærmere defineret uddannelses- eller beskæftigelsestiltag. Forløbet indeholder opfølgning i form af vejledende samtaler og møder med samarbejdspartnere. Mentor er tovholder i forløbet og sikrer planens gennemførelse og viderebringer information mellem samarbejdspartnerne. Mentorforløbet afsluttes med en statusskrivelse. Et eksempel på et forløb kan være: Mentorforløb Lov om en Aktiv Beskæftigelsespolitik Vejledning, opfølgningssamtaler, mødedeltagelse & statusskrivelse. Timepris 2 timer pr uge i 3 mdr. 78 kr. 425 kr. 11.050 3 timer pr uge i 6 mdr. 3 timer pr uge i 12 mdr. kr.33.150 kr. 66.300. Et opkvalificeringsforløb er en tværfaglig indsats med det formål, at forbedre og opkvalificerer beboerens faglige og personlige uddannelses- og 9

beskæftigelsesevner. Forløbet foranstaltes af socialrådgiver/jobkonsulent, ergoterapeuter og pædagoger i et konstruktivt samspil. Forløbet er en helhedsindsats som indeholder samtaler, vejledning, planlægning, opkvalificering af uddannelses- og erhvervsevnen via eksterne praktikker. Forløbet følges tæt af medarbejderne og der er høj grad af opfølgning under hele forløbet. Forløbet afsluttes med en statusskrivelse. Et eksempel på et forløb kan være: Opkvalificeringsforløb Lov om Aktiv Beskæftigelses- Vejledning, opfølgningssamtaler, mødedeltagelse, etablere praktik, fastholdelse, arbejdspladsvurdering, udredning & statusskrivelse Timepris 5 timer pr uge i 3 mdr. politik 32 kr.425 kr.27.62 5 5 timer pr uge i 6 mdr. kr. 55.250 8 timer pr uge i 6 mdr. kr.88.40 0 Såvel mentorforløb som opkvalificeringsforløb kan forlænges en eller flere gange. Beregning af ugentlig timetal og perioder aftales mellem? individuelt i forhold til beboerens særlige problemområder, begrænsninger og ressourcer. Generelt har Selma Marie solid erfaring med at hjælpe unge senhjerneskadede mennesker ind i et uddannelsessystem eller på arbejdsmarked, som oftest på særlige vilkår. Unge med senhjerneskader har ofte et usynligt eller usynlige uden et foran handicap, der påvirker deres kognitive evner negativt, såsom nedsat indlæringsevne, nedsat evne til at planlægge og skabe struktur, samt øget udtrætning 6. MÅLSÆTNING OG VÆRDIGRUNDLAG FOR INDSATSEN Vi tilstræber at arbejde efter Hvidbogens og WHOs definition på neurorehabilitering: Neurorehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er, at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Neurorehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats. Rehabilitering af mennesker med nedsat funktionsevne er en række af indsatser, som har til formål at sætte den enkelte i stand til at opnå og vedligeholde den bedst mulige fysiske, sansemæssige, intellektuelle, 10

psykologiske og sociale funktionsevne. Rehabilitering giver mennesker med nedsat funktionsevne de redskaber, der er nødvendige for at opnå uafhængighed og selvbestemmelse. 6.1 Botræning Der tilstræbes i dialog og samarbejde med den enkelte beboer - at skabe en meningsfuld og indholdsrig hverdag. Der trænes på evnen til at klare almindelige daglige aktiviteter (ADL) i hjemmet og i fritiden. Botræning omfatter også personlige gøremål (PADL), som er nødvendige at udføre for alle mennesker, fx badning, påklædning og toiletbesøg. I ADL omfatter mere sammensatte udadvendte aktiviteter, som er grundlæggende for at leve et uafhængigt liv i samfundet, fx indkøb, tøjvask og husarbejde. 6.2 Træning i sociale kompetencer Der arbejdes med etablering og vedligeholdelse af netværk, ligesom beboeren støttes i en eventuel om identifikationsprocessen. Der trænes i social interaktion, fx ubremset adfærd, sociale adfærdsregler, kontaktform og sprogvalg. Der trænes sprog i naturlige sammenhæng, hvor sprogbarrierer i form af impressiv og ekspressiv afasi kan være en udfordring. 6.3 Beskæftigelsesafklaring Selma Marie har fokus på at hjælpe den enkelte beboer i forhold til uddannelsesog beskæftigelsessituation. I samarbejde med de kommunale aktører (jobcenter, jobkonsulent, UU-vejleder, STU-vejleder etc.), understøttes den enkelte i at deltage i relevante møder og i afklaringsforløb. Den daglige struktur og de daglige rutiner i botilbuddet koordineres således, at der er en balance mellem intern rehabilitering og eksterne aktiviteter på uddannelsesinstitutioner eller på arbejdspladser. Som ovenfornævnt kan jobcentrene bevillige mentortimer og/eller et afklaringsforløb med særskilt beregning, såfremt ydelserne fra Selma Marie oversiger det basale serviceniveau i forhold til hjælp og opfølgning - i og omkring en beskæftigelses- og uddannelsesindsats. 11

6.4 Målsætning Som udgangspunkt får beboerne mulighed for at rehabiliteres til en så selvstændig tilværelse som muligt. Beboernes ressourcer, ønsker og behov identificeres, og det tilstræbes at beboerne fraflytter Selma Marie, med størst mulig selvstændighed og mulighed for at bidrage til egen forsørgelse. Målet er at skabe de bedste forudsætninger for at støtte og vejlede beboerne på en sådan måde, et de kan træne, udnytte og udvikle de kompetencer, der er nødvendige for at mestre dagligdagen - og give den enkelte beboer oplevelsen af livskvalitet i overensstemmelse med egne ønsker og værdier. Indsatsen tilpasses den enkelte beboers behov og krav ved at skabe en gensidig tillidsfuld relation mellem beboeren og medarbejderne. Hensigten er, at tilrettelægge aktiviteter og daglige gøremål ud fra individuelle ressourcer, behov og ønsker, herunder at skabe rammer for den enkelte beboer, således at denne i videst muligt omfang oplever, at kunne træffe valg og påvirke egen tilværelse. Indsatsen tilpasses så vidt muligt beboerens liv og døgnrytme. Botilbuddet fokuserer på at styrke beboerne i deres kommunikation med henblik på at højne brugerindflydelsen, således at hver enkelt beboer opnår så stor selvog medbestemmelse som muligt - og hverdagen opleves som indholdsrig, meningsfyldt og overskuelig. Bofællesskabet vil udvikle sig løbende i takt med, at den eksisterende praksis og viden bliver integreret med ny viden og teknologi. 7.0 BOLIGERNE Selma Marie er beliggende på Selmersvej 23 A, 2970 Hørsholm. Botilbuddet ligger centralt i Hørsholm med 2 min. gang til Hørsholm Midtpunkt. Der er kort afstand til busser og ca. 2 km til Rungsted Station. I Botilbuddet er der 8 et-værelses lejligheder på 28 m2 med eget bad og toilet. I lejlighederne er der tekøkken, køleskab og garderobeskab, og lejligheden har udgang til en terrasse. Der er adgang til ADSL. Fællesarealerne består af spisekøkken, opholdsstue, vaskerum og fælles terrasse med grill og havemøbler. Ejendommen ejes af Dansk Almennyttigt Boligselskab (DAB). Den enkelte beboer indgår selvstændig lejekontrakt med DAB. Der kan søges om boligsikring efter gældende regler. 8.0 ORGANISERING Den selvejende institution Selma Marie har en bestyrelse, som er institutionens øverste ledelse. Forstanderen refererer til bestyrelsen. Selma Marie er tilknyttet Fonden Mariehjemmene, som servicerer Selma Marie med hensyn til blandt andet regnskab, budget, administration, rådgivning og udvikling. Der er udarbejdet vedtægter for Selma Marie indeholdende formål, målgruppe, 12

bestyrelsesmedlemmer samt procedurer for beslutningsgrundlag. Lederen og medarbejdere deltager i møder på tværs af hjemmene i Fonden Mariehjemmene med henblik på at sikre høj faglighed, sparring og udvikling af det enkelte hjem. Styring af de forskellige aktiviteter vil ske gennem aftaler og gældende retsforskrifter samt ved almindelig kvalitets-, budget- og økonomistyring. Selma Marie skal yde de samme retssikkerhedsmæssige forpligtelser, som hvis ydelsen er udbudt i offentligt regi. Bestyrelsesmedlemmerne udpeges af Fonden Mariehjemmene. Bestyrelsesmedlemmerne har forskellige faglige baggrunde sundhedsfaglige, socialfaglige og administrative kompetencer med henblik på at kunne yde relevant rådgivning, der kan kvalificere ledelsen. 8.1 Ledelsen Den daglige leder på Selma Marie benævnes forstander og vedkommende har den daglige ledelse. Der lægges vægt på en faglig kompetent, erfaren og visionær person, som har ledelsesmæssige og administrative erfaringer. Forstanderen bør have et stort fagligt kendskab til mennesker med erhvervede hjerneskader. Forstanderen forholder sig løbende til hver enkelt medarbejder, således at formål, målsætning, værdigrundlag og principper for indsatsen fortløbende styrkes og udvikles. Det forventes, at forstanderen kan coache og vejlede medarbejderne. 8.2 Team Det daglige arbejde er organiseret i to tværfaglige team med henblik på, at: Styrke tværfaglig neurorehabiliterings indsats. Arbejde ud fra fælles målsætning. Sikre tæt relation til beboerne. Udarbejde neurorehabiliteringsplan. Koordinere indsatsen. Udvikle beboernes potentiale bedst muligt. Coache/supervisere og udvikle det enkelte team, således at hvert team præsterer på et højt niveau. Arbejdet i team bevirker blandt andet, at beboerne får øget mulighed for fleksibilitet, kontinuitet, udvikling og kvalitet i ydelserne. 8.3 Personalet generelt Personalegruppen er tværfagligt sammensat, og består p.t. af fx pædagoger, ergoterapeuter og socialrådgivere. Personalet skal gennem uddannelse og kompetenceudvikling sikre botilbuddets fortsatte udvikling og neurofaglige specialviden. 13

Personalet har specialviden om hjerneskader, kognitive og fysiske følger af hjerneskader, og om de nyeste metoder vedrørende genoptræning, udvikling af færdigheder og kompensationsstrategier. Kvaliteten i arbejdet søges til stadighed højnet gennem supervision og den daglige refleksion, når personalet med forskellig personlig og faglig tilgang giver og modtager feedback. Der arbejdes med såvel intern som ekstern supervision, som en del af den faglige kvalitetssikring. 9. METODER FOR ARBEJDET Der arbejdes med tværfaglighed. Personalet er uddannet ergoterapeuter, pædagoger eller socialrådgivere. Alle er uddannet eller undervist i neuropædagogik. 9.1 Neuropædagogik Den neuropædagogiske indgangsvinkel pædagogikken danner grundlag for, hvordan vi kan fremme beboernes funktioner: opmærksomhed, koncentration, perception, psykomotorik, hukommelse, initiativ og motivation, sproglig adfærd, erkendelse og følelsesmæssig samt sociale kompetencer. Neuropædagogik omhandler primært læring - om at styrke og understøtte den enkeltes beboers evne til at klare sig bedre. Der arbejdes ud fra en anerkendende og værdsættende tilgang, der vægter beboernes ressourcer, muligheder og det sociale aspekt. Sociale færdigheder handler om evnen til at fungere i sociale relationer. Det drejer sig om personlige og følelsesmæssige relationer, og relationer som kræver færdighed i at kunne begå sig i det offentlige rum. Formålet med social adfærdstræning at udvikle beboerens evne til at opfatter sociale situationer korrekt, bearbejde indtryk hensigtsmæssigt og at vælge reaktionsmåder, der er hensigtsmæssige i situationen. For at undgå isolation og stigmatisering er sociale relationer og adfærdstræning vigtige elementer i neurorehabiliteringen. Der udarbejdes dagsplaner til indarbejdelse af rutiner i forhold til hverdagen. Såfremt det er nødvendigt, yder medarbejderne verbal og/eller praktisk støtte/vejledning og/eller motivation til udførelsen. I det omfang det skønnes relevant inddrages ABC-koncepterne 2, samt andre 2 ABC-konceptet består af 3 metoder, som bruges kombineret eller enkeltvis alt efter dine problemstillinger. Affolter: Der arbejdes med at træne dagligdags gøremål i et forsøg på at gøre beboeren mere selvhjulpen og selvstændig. Dette gøres via guiding i hverdagsaktiviteter, fx påklædning, tandbørstning og spisning. Ved guidning kan opnås en reorganisering af hjernen, der bevirker, at beboeren på sigt bedre kan udføre opgaverne selvstændigt. Bobath: Der fokuseres på stimulering af kroppens normale bevægemønstre samt afvigelser fra disse, som ses fx ved spasticitet. Coombs: Her rettes opmærksomheden mod ansigt, mund og svælg for at opnå bedring i beboerens hoste- og synkerefleks samt stimulering af mimik, spise- og drikketræning. 14

specifikke terapeutiske metoder, såfremt de kan inddrages direkte i botræningen. Den daglige struktur i form af ugeplaner, er betydningsfuld for den enkelte beboer i forhold til forudsigelighed, tryghed og døgnrytme - og er en kompenserende strategi for nedsat arbejds og langtidshukommelse, nedsat overblik, nedsat initiativ og andre kognitive vanskeligheder. I ugeplanerne tages højde for alle elementer af indhold i beboerens dagligdag. 9.2 Neurorehabiliteringsplan Der bliver senest 3 måneder efter indflytning (trin 1) udarbejdet en neurorehabiliteringsplan i samarbejde med beboeren. I forbindelse med udarbejdelse af neurorehabiliteringsplanen, afdækkes ressourcer og aktivitetsproblemer sammen med den unge, og der fokuseres på Den nærmeste udviklingszone (NUZO), og den unges egen motivation. Hensigten er, at neurorehabiliteringsplanen fungerer som et redskab, der skal styrke og sikre samarbejdet mellem beboeren, medarbejderne samt handlekommunen. Her formuleres beboernes ønsker og mål samt den valgte strategi for at arbejde med og opnå disse. På Selma Marie anses brugerindflydelse og individuelle pædagogiske neurorehabiliteringsplaner som tæt forbundet. På Selma Marie arbejdes løbende på at udvikle neurorehabiliteringsplanerne, således at de bliver virkelighedsnære for den enkelte beboer og at målene i neurorehabiliteringsplanen tager afsæt i den enkelte beboers motivation, ønsker og behov. 9.3 Redskaber For at sikre en målrettet neurorehabilitering også i forhold til til de daglige funktioner, anvendes blandt andet følgende metoder: Neurorehabiliteringsplaner indeholder såvel kortsigtede som langsigtede mål, samt strategier til at opnå målene. COPM står for: Canadian Model of Occupational Performance, som er et individualiseret og responsivt redskab til måling af den enkelte beboers egen vurdering af tilfredshed med udøvelsen af daglige aktiviteter, og kan således opfange ændringerne i en beboers egen opfattelse af sin aktivitetsudførelse. COPM vurderingen foretages sammen med beboeren og former sig som en samtale. COPM fokuserer på beboerens egne roller og omgivelser og sikrer derved, at de identificerede problematikker er relevante for beboeren. GAS betyder:goal Attainment Scaling, som er et måleredskab, som er udviklet til at måle resultatevaluering over tid. Anvendelsen af GAS foregår i målsætningsarbejdet og i samarbejde med beboeren. Ved en samtale forberedes 15

målsætningsarbejdet, og beboerens behov afdækkes og prioriteres, hvorefter der udarbejdes kort- og langsigtede mål. AMPS test betyder: Assessment of Motor and Process Skills. Testen bruges til at vurdere graden af anstrengelse, effektivitet, sikkerhed og uafhængighed i 16 motoriske og 20 processuelle færdigheder i en given aktivitet, der er udvalgt i samarbejde med beboeren. Tværfaglighed er et væsentligt omdrejningspunkt i samarbejdet i forhold til neurorehabiliteringsarbejdet med henblik på, at opnå resultater af indsatsen i forhold til den enkelte beboer. Det stiller krav til rammerne, organisering af arbejdet og faggrupper, der indgår i samarbejdet. I den forbindelse anvendes en række redskaber, fx: ESI - Evaluation of Social Interaction er et dynamisk observations redskab, der vurderer kvaliteten af en persons sociale interaktion i naturlige sociale sammenhænge og med sædvanlige sociale partnere ABC koncepter Aktivitetsanalyser Observationer Neuropsykologiske tests Kognitive samtaler Håndteringsplaner (individuelle planer, der udførligt beskriver, hvordan de enkelte daglige funktioner udføres, således at de indlæres eller kompenseres bedst muligt) Ugeskemaer Hjælpemidler til kompensation (fx elektronisk kalender, enhåndsbetjente hjælpemidler, oversigtstavler) Netværksarbejde Samarbejde med alle andre trænende og behandlende instanser. Der dokumenteres dagligt i Bosted Systemet. 10. MAGTANVENDELSE Såfremt magtanvendelse forekommer, vil der være klare procedurer herfor. Alle magtanvendelser indberettes til beliggenhedskommune og handlekommune. Det er forstanderens ansvar, at den enkelte beboers retssikkerhed ikke krænkes. Bestyrelsen, medarbejderne og ledelsen er altid inddraget og sikrer de nødvendige overvejelser i forhold til at reducere anvendelse af indgreb i selvbestemmelsesretten mest muligt. 16

11. FOREBYGGELSE AF KONFLIKTER OG VOLD At skulle indgå i botilbuddets rammer kan for nogle mennesker med erhvervede hjerneskader udløse konflikter eller vold mod omgivelserne, uanset hvor rummeligt og fleksibelt tilbuddet er. For at kunne yde beboerne en optimal støtte er der til stadighed fokus på det volds- og konfliktforebyggende arbejde. 12. BRUGERINDFLYDELSE OG SAMARBEJDE Beboeren er myndig og dermed bestemmende over eget liv. Det væsentligste er samarbejdet mellem beboeren og medarbejderne. Der arbejdes målrettet med at opbygge en samarbejdsrelation med den enkelte beboer. Da Selma Marie er et tilbud for unge mennesker, er en vigtig samarbejdspartner ofte forældre og andre pårørende. Selma Marie har et tæt samarbejde med forældrene, med mindre at beboeren ikke ønsker dette. Forældre bliver inviteret til samtaler både før og efter indflytningen, hvor forventninger, praktiske informationer og samarbejdsaftaler bliver gennemgået. Som udgangspunkt bliver forældre altid inviteret til det årlige rehabiliteringsmøde. Selma Marie inviterer også til netværksmøder, for at vedligeholde det eksisterende netværk Overordnet må samarbejdet udfolde sig på tværs af teamene samt i forhold til de forskellige instanser med henblik på at sikre en helhedsorienteret og kontinuerlig indsats. Allerede fra starten bør man være rustet til at samarbejde på tværs af områder og organisationer, hvor parametre som fleksibilitet, sammenhæng og koordinering er væsentlige. En væsentlig del af strategien på Selma Marie er derfor at have fokus på samarbejde med andre instanser. Samarbejdsparterne skal være bekendt med, at medarbejderne i samarbejde med beboeren på Selma Marie koordinerer indsatsen. Der afholdes møder med blandt andet de behandlingsinstanser, der er uddelegeret behandlingskompetence fra, og ad hoc møder med de øvrige samarbejdspartnere. Budget 2013 17

13. BUDGET 2013 Der er udarbejdet et budget for 4. kvartal i 2013, da botilbuddet Selma Marie ændrer status fra den 1. oktober 2013. I forhold til nye beboere skal der visiteres efter de tre beboerprofiler, som beskrevet i konceptet. Budgettet fremskrives årligt efter gældende lovgivning. Brugerbetaling: Beboerne betaler selv husleje, varme el og vand samt indskud for lejligheden. Kost pr. beboer pr. uge 300 kr. Vedligeholdelseskasse pr. beboer pr. måned 50 kr. Frivillig ferieopsparing pr. beboer pr. måned 500 kr. 14. ADMINISTRATIVE FORHOLD Fonden Mariehjemmenes hovedkontor varetager administrative opgaver, fx økonomi, personaleadministration, opholdsbetaling, beboerudgifter samt udvikling for Botilbuddet Selma Marie. Forstanderen på Selma Marie har ansvaret for at udarbejde og aflægge årsregnskab i samarbejde med hovedkontoret i Fonden Mariehjemmene. Regnskabet skal give et retvisende billede i overensstemmelse med god regnskabsskik. Dette ansvar omfatter udformning, implementering og opretholdelse af interne kontroller med henblik på udarbejdelse af årsregnskab. Der skal føres revision i overensstemmelse med danske revisionsstandarder. 15. DOKUMENTATIONSPRAKSIS I Mariehjemmene arbejdes blandt andet med Bosted Systemet som dokumentationssystem. Som minimum skal systemet indeholde følgende data: Stamdata med personlige oplysninger, fx egen læge, pårørende/nærtstående Neurorehabiliteringsplan/handleplan Indgåede aftaler, herunder medicin, involvering, støtte, måltider med mere. Kommunikationsformer og kommunikationshjælpemidler Dagbogsnotater Helbredsskema Tværsektorielt samarbejde, herunder kontakt-/koordinatorfunktion Medicinskema. Selma Marie anvender neurorehabiliteringsplaner som udgangspunkt for det neuropædagogiske arbejde med den enkelte beboer. Hvis der er behov for ændringer i de pædagogiske tiltag, aftales dette løbende med pårørende, dagtilbud og andre eksterne samarbejdspartnere, ved kontakt, møder, telefon, e- mails med videre. 18

15.1 Kvalitetsstandarder Der udarbejdes kvalitetsstandarder med ydelsesbeskrivelser. Kvalitetsstandarderne beskriver det grundlæggende serviceniveau for blandt andet personlig hjælp og praktisk bistand, neuropædagogisk bistand og træning, personlige pleje, medicinadministration, aktiviteter og kost. Kvalitetsstandarderne indeholder nødvendige oplysninger vedrørende klagevejledning. Der er ligeledes beskrevet visitationsprocedure i forhold til ydelserne på Botilbuddet Selma Marie. Kvaliteten i arbejdet søges kontinuerligt videreudviklet gennem supervision, daglig refleksion, tværfagligt samarbejde og teamenes evner til at modtage og give feedback til hinanden. Den faglige viden søges øget via teammøder, monofaglige møder, tværfagligt samarbejde og personalemøder. 16. FORSIKRINGSPRAKSIS Den selvejende institution Selma Marie har tegnet de lovpligtige og nødvendige forsikringer, herunder erhvervsansvarsforsikring. 16. ØVRIGE FORHOLD Den selvejende institution Selma Marie forpligter sig til at overholde relevant lovgivning, herunder arbejdsmiljø, brandsikkerhed, veterinære krav m.m. 17. VISIONER OG UDVIKLINGSMULIGHEDER I løbet af et år skal Selma Marie flytte, så det bliver muligt at udbygge tilbuddet, fx med udrednings- og aflastningsophold, samt akutpladser. Det betyder endvidere, at der skal forventes en takststigning via husleje og forbrugsafgifter m.v. 19