DMU Danmarks Miljøundersøgelser

Relaterede dokumenter
DMIs stormflodsmodel. jacob woge nielsen, dmi

Opsætning af MIKE 3 model

Status for afstrømningsdata fra 2005 som benyttes i det Marine Modelkompleks.

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen.

ØRESUNDS HYDROGRAFI & PRODUKTIVITET

DMU Danmarks Miljøundersøgelser

Teknisk anvisning for marin overvågning

Geostrofisk cirkulation over skrånende bund

Hejlsminde Bro- og Bådelaug. Numerisk modellering af strømforhold og vurdering af sedimenttransport.

MIKE 12 modellering af Hjarbæk Fjord

Referat af møde i følgegruppen for det marine modelkompleks (MMK) den 6. marts 2006 hos DMU, Roskilde

Stormflodsmodellering vestlig Limfjord

Hvor kommer kvælstoffet fra? Hvad betyder det for miljøkvaliteten? I de Indre farvande? I fjordene? Og hvad med klima?

DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT Opsætning og kalibrering af Mike21 til stormflodsvarsling for Limfjorden

Referat af møde i følgegruppen for det marine modelkompleks (MMK) 16. januar 2007 hos DMU

AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 18. december Marie Maar. Institut for Bioscience

Kobling af to modelkoder: Integrerede HIRHAM og MIKE SHE simuleringer på et dansk opland

AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. maj Peter Henriksen. Institut for Bioscience

Øvre rand ilt. Den målte variation, er antaget at være gældende på randen i en given periode før og efter målingerne er foretaget.

Klimabetingede effekter på marine økosystemer

Iltsvind og landbruget

Ålegræsværktøjets forudsætninger og usikkerheder

Hvornår kan man anvende zone-modellering og hvornår skal der bruges CFD til brandsimulering i forbindelse med funktionsbaserede brandkrav

DMU Danmarks Miljøundersøgelser

Opgørelse af eksporten/importen af danske og udenlandske N-tilførsler til det marine miljø og atmosfæren

Hvilken betydning har (dansk) kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og i havet omkring Danmark? Flemming Møhlenberg - DHI

Vurdering af algeområder tilhørende nye produktionsområder 2016

Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra?

AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 13. maj Karsten Dahl. Institut for Bioscience

Dokumentation af DMUs offentliggørelser af. af næringsstoffer fra Danmark til de indre danske farvande med

AARHUS UNIVERSITET. Til Fødevarestyrelsen

Teoretiske Øvelser Mandag den 13. september 2010

Referat af møde i følgegruppen for det marine modelkompleks (MMK) 3. september 2007 hos DMU

Kommentarer vedr. Spørgsmål omkring vindmøller betydning for vind og kitesurfere ved Hanstholm

Økosystem-baseret forvaltning: Hvordan går det?

Stormfloder og Stormflodsvarsling

Besvarelse for Havets kulstof optag. Øvelse 1

Nye Kanaler Sluseholmen Etape 2

Udlægning af algeområder tilhørende nye produktionsområder 2018

Referat af møde 19. juni 2006 i følgegruppen for det marine modelkompleks (MMK)

Opgørelse af eksporten/importen af danske og udenlandske N og P tilførsler til det marine miljø og atmosfæren

0 Indhold. Titel: Fluorescens. Dokumenttype: Teknisk anvisning. Version: 1. Oprettet: Gyldig fra: Sider: 10 Sidst ændret: M05

Opdatering af iltsvindsmodel

200 m. 40 m 5.1 FISKEBANKER I NORDSØEN. Viking Banke. Fladen Grund 100 m

Oversigt over opdatering

DMI s Center for Ocean og Is. Erik Buch

Blue Reef. Skov og Naturstyrelsen. Påvirkning på sedimenttransportforhold - Dansk resumé. Dansk resumé

Teknisk Notat. Støj fra vindmøller ved andre vindhastigheder end 6 og 8 m/s. Udført for Miljøstyrelsen. TC Sagsnr.: T Side 1 af 15

Fortyndingspotentiale for medicin og hjælpestoffer ved Danske Havbrug

AARHUS UNIVERSITET. Fødevarestyrelsen

Modelleret iltsvind i indre danske farvande

Næringsstoffer - Udvikling, status og fremtiden

Hvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet

Anvendelse af DK-model til indvindingstilladelser

Køge Bugt Havet ved Københavns sydvestlige forstæder - I et naturvidenskabeligt perspektiv

Teknisk anvisning for marin overvågning

Måling af turbulent strømning

Stenrev som virkemiddel:

Stenrev: Et supplerende virkemiddel i Limfjorden?

DMU Danmarks Miljøundersøgelser

Iltrapport Notat Iltforhold 24. august 18. september 2009 Sammenfatning af periodens iltsvind

2 km 2 stenrev = 800 tons N, kan det virkelig passe?

Følgende fysiske og kemiske forhold omtales i notatet:

Vindmølleprojekt ved Treå Møllebugt Supplerende analyse vedr. fuglebeskyttelse

Hydrologi og hydraulik omkring vandløb - ikke mindst Haslevgaarde Å

Iltrapport. Notat Iltforhold 1. juli august Sammenfatning af periodens iltsvind. Datagrundlag. Miljøcenter Odense

Fysiske forhold i og omkring Hjarbæk Fjord

Justering af reglerne om kvælstofnormer Flemming Møhlenberg

Monitering af vandstandsvariationer og landbevægelser. RED ALERT Forecast (SMHI) 1. nov. 06 kkl Gårdmand Bjørn


Udvikling i ålegræs på tværs af danske kystområder hvorfor er der store forskelle?

Limfjordens tilstand Ålegræsværktøjet hvorfor virker det ikke? Hvordan kan vi forbedre miljøet?

Partikelspredningsmodel

Klimaprojekter i Arktis 2011

Hydraulisk virkning af udviklingsprojekter i Sydhavnen

BRUGES TIL TILSTANDS- OMRÅDER? KAN MAKROALGER VURDERING AF MARINE. - og kan de anvendes i relation til EU-direktiverne? KARSTEN DAHL SENIORRÅDGIVER

Teknisk anvisning for marin overvågning

Måling og modellering af partikelspredning

Badevandsprofil Restaurant Kattegat

1 Havmiljøets naturgivne forhold

Referat af møde i NOVA-styringsgruppen for marine områder, afholdt den 10. juni 2003 i Skov- og Naturstyrelsen

National Vandressourcemodel (Dk-model) Torben O. Sonnenborg Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS)

National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler

Referat af møde 4. september 2006 i følgegruppen for det marine modelkompleks (MMK)

Matematisk modellering og numeriske metoder. Lektion 13

Havvandsstigningerne kommer

Status for Danmarks kvælstofudledninger og fremtidens behov samt marine virkemidler

Sammenfatning. depositioner til de enkelte farvands- og landområder, kildefordeling og det danske bidrag til depositionen

Fortynding i søer og fjorde

Danmarks Meteorologiske Institut. Klimagrid Danmark. Teknisk Rapport Dokumentation og validering af Klimagrid Danmark i 1x1 km opløsning

Fisks anvendelse til tilstandsvurdering af marine områder

Udviklingen af de tre indikatorer over tid Indikator Nordsøen Østersøen

Pilotområdebeskrivelse - Lammefjorden

Badevandsprofil for Sønderborg Badestrand i Sønderborg Kommune

Varmere klima giver mere iltsvind

Badevandsprofil Østervang Sjællands Odde

Eksempel på funktion af 2 variable, som har egentligt lokalt minimum på enhver ret linje gennem origo, men som ikke har lokalt minimum i origo!

Badevandsprofil Østervang Sjællands Odde

Badevandsprofil Yderby lyng Strandvejen

Bilag 2 Ferskvands-, kvælstof-, fosfor- og BOD 5. -tilførslen til marine kystafsnit

Transkript:

. M I L J Ø M I N I S T E R I E T STATUSNOTAT DMU Danmarks Miljøundersøgelser Afdeling for Marin Økologi J.nr. Ref. job; jha Statslige modelleringsaktiviteter under NOVANA-programmet Den 15. april 2004 I forbindelse med etablering og drift af Det Marine Modelkompleks (MMK) bliver der udført supplerende modelaktiviteter ved DMU (Det Marine Fagdatacenter (M-FDC)), som understøtter den overordnede modellering, der i øvrigt foretages i NOVANA-programmet. De supplerende modelaktiviteter er ikke en kopi af, hvad der skal gennemføres som en del af den udbudte fysiske modellering under MMK. Det er tidligere fremført, at de supplerende aktiviteter understøtter den overordnede modellering. Ved understøtter skal alene forstås at der med hensyn til fysisk modellering opstilles en model med særlig fokus på horisontale transporter (af vand og næringsstoffer) og vertikal opblanding (turbulens). Som en del af stoftransportberegningerne vil der blive tilkoblet et biologisk modul. Sidstnævnte alene er et middel og ikke et formål. Der er således et element af videns- og kompetenceopbygning i de supplerende aktiviteter. De supplerende modelaktiviteter skal i overensstemmelse med rapporteringskravene for NOVANA-programmet publiceres primo oktober 2005. Selv om der er lang tid til denne frist er opsætningen af modellen i fuld gang. Statusnotat giver en kort beskrivelse af den anvendte numeriske fysiske model og dens opsætning, samt en beskrivelse af de resultater som modellen vil bidrage med undervejs i NOVA- NA programmet. 1. Modelbeskrivelse Modellen er baseret på den såkaldte COHERENS-model, der er en open-source model som er blevet udviklet under en række tidligere EU-projekter (Luyten et al., 1999; se evt. http://www.mumm.ac.be./~patrick/mast/coherens.html). 1.1 Fysiske processer Modellen løser de primitive ligninger for momentum samt ligningerne for stofbevarelse. Den regionale model er formuleret på et sfærisk Arakawa C-grid. Det vertikale grid er et såkaldt sigma-koordinatsystem, hvor koordinaterne følger den lokale batymetri, dvs. at antallet af vertikale gridpunkter er det samme i hele modellen. I den nuværende opsætning er antallet af

2 vertikale gridpunkter sat til 20, dvs. at gridsafstanden er 2 meter hvis dybden er 40 meter. Ligningerne løses på et såkaldt f-plan, dvs. at coriolisparameteren er konstant i modeldomænet. Derudover anvendes den Boussinesq'e approksimation, samt antagelserne om inkompressibilitet og hydrostatisk ligevægt. Den anvendte model er særlig velegnet til beskrivelsen af de processer der foregår i det nedre og øvre grænselag. På grund af det relativt lave vand i området fra Kattegat til Bælthavet, er netop processerne i grænselagene vigtige for at forstå blandingsprocesserne mellem det udstrømmende Østersøvand og det indtrængende Nordsøvand. Grænsebetingelserne i det nedre grænselag er en slip-betingelse hvor bundstresset er kvadratisk relateret til hastighedsfeltet. Den øvre grænsebetingelse er bestemt af de atmosfæriske felter af vind, indstråling, tryk, nedbør og fordampning, og stresset er også her bestemt ved en dragkoefficient samt en afhængighed af vindens hastighed. Blandingsprocesserne i modellen kan beskrives ved flere forskellige turbulensmodeller. Den nuværende opsætning er baseret på en såkaldt k-epsilon model. Selve valget af turbulensmodellen er kritisk for beskrivelsen af blandingsprocesserne, så derfor er valgmuligheden imellem flere mulige turbulensskemaer velegnet til undersøgelser af processerne i de indre danske farvande. Advektionsskemaet i modellen er baseret på det såkaldte TVD-skema, der i modsætning til det enklere upwind-skema er mindre numerisk diffusivt, og derfor velegnet til beskrivelsen af skalar felter nær fronter. 1.2 Biologiske processer Modellen indeholder et biologisk modul baseret på en kulstof-nitrogen microplankton-detritus model (Tett, 1998). Modellen indeholder en mikrobiel løkke med hhv. bakterier, protozoa og fytoplankton som separate tilstandsvariable. Dermed befinder den biologiske model sig imellem den relativt enkle Fasham model (Fasham et al., 1990) og den relativt komplekse ER- SEM-model der indeholder flere uafhængige tilstandsvariable (Baretta et al., 1995). 1.3 Kontaminat og sedimentprocesser Modellen indeholder moduler for transporten og spredningen af inaktive sporstoffer samt sedimentation og resuspension af partikler på bunden. Kontaminantmodulet kan f.eks. bruges til bestemmelsen af spredningen fra afgrænsede kilder, f.eks. transport af alger, olie eller lavsalint vand fra bestemte områder som for eksempel Tyske Bugt. 2. Opsætning af BALECO Den opsætning af modellen vi har foretaget på DMU/MAR, har vi indtil videre valgt at kalde BALECO (BALtic ECOsystem model). Modellens horisontale opløsning er indtil videre begrænset af de beregningsmæssige ressourcer vi har adgang til på DMU, men disse vil blive kraftigt udvidet i løbet af NOVANA-perioden, og vi vil derfor løbende gøre den anvendte opløsning finere.

3 Modellen er opsat i en regional opsætning der dækker hele Nordsø/Østersø-området, og en lokal opsætning med en finere horisontal opløsning i de indre danske farvande er igangsat: Den regionale opsætning dækker Østersø/Nordsø-området fra et snit over den nordlige del af Nordsøen fra England til Norge på 59 o Nord og et snit igennem den engelske kanal på 4 o Vest. Hele Østersøen er inkluderet i den regionale model, dvs. at modelområdet når til 66.1 o Nord og til 30.5 o Øst, så både den botniske bugt og den finske bugt er inkluderet (se figur 1a). Modellens horisontale opløsning har en gridstørrelse på 0.068 længdegrader og 0.12 breddegrader, svarende til en gridstørrelse på omkring 7.5 km langs længdegraden og nøjagtig 7.5 km langs breddegraden. Den lokale opsætning er forberedt at dække de indre danske farvande, dækkende et område der er afgrænset af 9.3 o Øst, 53.7 o Nord og 13.4 o Øst, 57.6 o Nord (se figur 1b). Dette område inkluderer den vestlige Østersø/Arkona til den nordlige del af Kattegat. Gridstørrelsen er her på 0.024 længdegrader og 0.013 breddegrader, svarende til en gridstørrelse på omkring 1.5 km langs længdegraden og nøjagtig 1.5 km langs breddegraden. 3. Status ultimo april 2004 Modellen er sat op i den regionale opsætning, og foreløbige testkørsler viser at udviklingen af tidevandsamplituden i Nordsøen kan simuleres tilfredsstillende. Dvs. at modellen håndterer de kritiske åbne grænsebetingelser ud mod Atlanterhavet. I selve spinup-fasen af modellen løses der kun for den barotrope del, dvs. primært tidevandskomponenten. Modellen kan efterfølgende genstartes fra det nye initialfelt fra spinup-fasen, der vil have et strømfelt som er i ligevægt med vandstandsvariationerne som skyldes tidevandet. De største floder omkring Østersøen og Nordsøen er inkluderet i modellen. Til løsningen for massefyldefeltet, dvs. temperatur og salinitet, indgår indstråling, vind, luftfugtighed, nedbør, skydække og lufttryk. Disse felter leveres efter aftale med ATMI/DMU fra deres atmosfæremodel der dækker modelområdet for BALECO. Initalfelter er genereret fra WOA01 (World Ocean Atlas 2001). 4. Planlagte aktiviteter Modellens beskrivelse af de fysiske transporter igennem de indre danske farvande vil blive undersøgt og valideret mod eksisterende data. Især vil modellens beskrivelse af de vertikale og horisontale blandingsprocesser blive undersøgt med fokus på fordelingen af de vertikale turbulente diffusive flukse i de indre danske farvande. I denne forbindelse vil betydningen af den vindgenererede blanding indgå som en vigtig proces. Modellens biologiske modul vil blive testet i de indre danske farvande. Derudover vil et nyligt udviklet biologisk modul blive inkluderet i BALECO, som er baseret på koblingen mellem

4 DIN, biomasse, PON og DON (Bendtsen & Lundsgaard, in prep.) og videreudviklet så det tilpasses forholdene i de indre danske farvande. 5. Afsluttende bemærkninger BALECO er en hel ny model der bliver opsat med henblik på at undersøge primært de fysiske og udvalgte biologiske processer i farvandene om Danmark. På grund af de indre danske farvandes beliggenhed mellem Nordsøen og Østersøen er en beskrivelse af forholdene i disse områder nødvendige for at kunne beskrive forholdene lokalt. Derfor er modelopsætningen først og fremmest baseret på en regional model der dækker hele området, og denne vil blive suppleret med en lokal model der har en finere horisontal opløsning i de indre danske farvande. Modellens resultater vil blandt andet indeholde en beskrivelse af de fysiske transporter igennem Bælthavet og Kattegat, samt i den øvrige del af modellen. Samtidig giver modellen adgang til den tredimensionale fordeling af T og S og det todimensionale vandstandsfelt, samt de øvrige tilstandsvariable der bliver inkluderet i modellen. Videreudviklingen af både den fysiske og biologiske komponent af modellen vil så vidt muligt ske i samarbejde med andre institutioner der anvender numeriske modeller af de danske farvande. Et sammendrag af resultater fra BALECO skal være klar ultimo september 2005, eventuelt i form af et temabidrag til havrapporten for 2005. BALECO vil således være operationel ved den planlagte midtvejsevaluering af de udbudte MMK-aktiviteter. Referencer Baretta et al., 1995: The European Regional Seas Ecosystem Model, a complex marine e- cosystem model, Netherlands Journal of Sea Research, 33, 233-246. Bendtsen & Lundsgaard, 2004, in preparation. Fasham et al., 1990: A nitrogen based model of plankton dynamics in the oceanic mixed layer, Journal of Marine Research, 48: 591-639. Luyten et al., 1999: A coupled hydrodynamical-ecological Model for Regional and Shelf Seas: User documentation, MUMM report, Management Unit of the Mathematical Models of the North Sea, 914 pp. Tett P., 1998. Parameterising a microplankton model, Report, Napier University, Edinburgh, 54 pp. World Ocean Atlas 2001

5 Figur 1a Den anvendte batymetri i den regionale opsætning. Dybden er vist i meter i intervallet 0 100 m. Dybder udover dette interval er ikke kontureret på figuren.

6 Figur 1b Den anvendte batymetri i den lokale opsætning, der kun dækker de indre danske farvande. Dybde er vist i meter.

7 Figur 2 Spin-up af modellen fra initialfelter for januar samt tidevandspåvirkning uden anvendelse af meteorologiske felter. Figuren viser overfladesaliniteten.

8 Figur 3 Den barotrope løsning for modellen viser tidevandsbølgens forplantning ned gennem Nordsøen fra Nordatlanten. Tilsvarende forplanter tidevandsbølgen sig op gennem Den Engelske Kanal. Konturplottet viser vandstanden i meter.