15. JANUAR 2014 Johannes Ravn Jørgensen Institut for Agroøkologi Aa rhus Universitet 15. januar 2014
Disposition Hvornå r er kornet modent? Udbytte og høsttid Kva lititspa ra metre der er på virkelig a f høsttidspunkt Råvarekrav Prioritering a f a fgrøder og sorter i høst
Hvedens udvikling og væ kstfa ser Fuldmoden / mejetæ rskermodent, BBCH89 Tidlig dejmodent stadium, BBCH83 Modning Kernefyldning Blomstring Aksda nnelse O pla gring i stæ ngel Stræ kning Buskning Bla dudvikling Okt. Nov. Dec. Jan. Feb. Ma r. Apr. Ma j Jun. Jul. Aug. 3
Kernefyldning i hvede TKV (g) 50 45 40 35 30 Mæ lkemoden Dejmoden G ulmoden Fuldmoden BBCH 75-77 BBCH 83-85 BBCH 85-87 BBCH 87-89 10 25 0 19. jul 3 22. uge jul 26. jul 2 29. uge jul 2. aug 1 5. uge aug 9. aug Høst 12. aug Tusindkornsvægt Tørstof 100 90 80 70 60 50 40 30 20 Tørstof (%) 4
Vinterhvede - modenhedsdato 2013 2012 2011 2010 2009 2008 2007 2006 2005 2004 JB Asano Frument Tuareg 22-jul 26-jul 30-jul 03-aug 07-aug 11-aug 15-aug Kilde: Observationsparceller / www.sortinfo.dk 5
Rug, hvede, vå rbyg - modenhedsdato 2013 2012 2011 2010 2009 2008 2007 2006 2005 2004 Rug (Palazzo) Vårbyg (Simba) Hvede (Toureg) 22-jul 26-jul 30-jul 03-aug 07-aug 11-aug 15-aug Kilde: Observationsparceller / www.sortinfo.dk 6
Høsttidspunkt af hvede, rug og byg, hkg/ ha 70 65 60 55 50 45 40 35 24-jul 03-aug Vårbyg 13-aug 23-aug 02-sep 12-sep 70 65 60 55 50 45 40 35 24-jul Vinterrug 03-aug 13-aug Da nske høsttidsforsøg fra 1970 erne, hvor høsten blev foretaget fra ca. 14 dage før fuldmodenhedsstadiet, svarende til et va ndindhold i kernerne på ca. 30% (~dejmodent, BBC H 85), og indtil 3 til 4 uger efter fuldmodenhed. 23-aug 02-sep 12-sep 70 65 60 55 50 45 40 35 24-jul Vinterhvede 03-aug 13-aug 23-aug 02-sep 12-sep 7
Udbytte vinterhvede, hkg/ ha 70 65 60 55 50 45 Rønhave, JB7 Tystofte, JB6 Ødum, JB6 Gns 40 Da nske høsttidsforsøg fra 1970 erne, hvor høsten blev foretaget fra ca. 14 dage før fuldmodenhedsstadiet, svarende til et va ndindhold i kernerne på ca. 30% (~dejmodent, BBC H 85), og indtil 3 til 4 uger efter fuldmodenhed. 8
Kva litetspa ra metre Brødhvede Foderhvede Maltbyg Foderbyg Rug Triticale Havre Udsæd Analyse Vand X X X X X X X X NIT, ICC 110 Protein X X X X X X X NIT, ICC 105, ICC 159 Stivelse X X X X X X X NIT, ICC 169 Fedt X NIRS, ICC 136 Rumvægt X X X X X X X Chondrometer TKV X X X Tusindkornsvægt, TKV Sortering X X Sold >2,8 / >2,5 mm Faldtal X X Alfa-amylase, ICC 107 Gluten X NIT, ICC 137/1, ICC 155 Vitalitet X X Spiringstest Foderværdi X X X X FVsv og FVso, NIRS Aminosyrer X X X X X Lysin, methionin, cystein, treonin, NIRS Mykotoksin X X X X X X X DON, T-2, zearal 9
Kritiske kva litetspa ra metre for det høstede korn Kva litetspa ra metre der er sæ rlig følsomme over for høsttid: va ndindhold, fa ldta l, vita litet (spireevne) og mykotoksiner Brødhvede Foderhvede Maltbyg Foderbyg Rug Triticale Havre Udsæd Analyse Vand X X X X X X X X NIT, ICC 110 Protein X X X X X X X NIT, ICC 105, ICC 159 Stivelse X X X X X X X NIT, ICC 169 Fedt X NIRS, ICC 136 Rumvægt X X X X X X X Chondrometer TKV X X X Tusindkornsvægt, TKV Sortering X X Sold >2,8 / >2,5 mm Faldtal X X Alfa-amylase, ICC 107 Gluten X NIT, ICC 137/1, ICC 155 Vitalitet X X X X Spiringstest Foderværdi X X X X FVsv og FVso, NIRS Aminosyrer X X X X X Lysin, methionin, cystein, treonin, NIRS Mykotoksin X X X X X X X DON, T-2, zearal 10
Merpris for kva litet Foderbyg Maltbyg Foderhvede Brødhvede Foderrug Brødrug Østdanmark, kr/ hkg 116-119 126-129 130-133 138-141 106-109 114-117 Vestdanmark, kr/ hkg 124-127 127-130 134-137 143-146 113-116 121-124 Brødhvede Foderhvede Maltbyg Foderbyg Rug Triticale Havre Udsæd Analyse Vand X X X X X X X X NIT, ICC 110 Protein X X X X X X X NIT, ICC 105, ICC 159 Stivelse X X X X X X X NIT, ICC 169 Fedt X NIRS, ICC 136 Rumvægt X X X X X X X Chondrometer TKV X X X Tusindkornsvægt, TKV Sortering X X Sold >2,8 / >2,5 mm Faldtal X X Alfa-amylase, ICC 107 Gluten X NIT, ICC 137/1, ICC 155 Vitalitet X X Spiringstest Foderværdi X X X X FVsv og FVso, NIRS Aminosyrer X X X X X Lysin, methionin, cystein, treonin, NIRS Mykotoksin X X X X X X X DON, T-2, zearal 11
Kritiske kva litetspa ra metre for det høstede korn Kva litetspa ra metre der er sæ rlig følsomme over for høsttid: va ndindhold, fa ldta l, vita litet (spireevne) og mykotoksiner Brødhvede Foderhvede Maltbyg Foderbyg Rug Triticale Havre Udsæd Analyse Vand X X X X X X X X NIT, ICC 110 Protein X X X X X X X NIT, ICC 105, ICC 159 Stivelse X X X X X X X NIT, ICC 169 Fedt X NIRS, ICC 136 Rumvægt X X X X X X X Chondrometer TKV X X X Tusindkornsvægt, TKV Sortering X X Sold >2,8 / >2,5 mm Faldtal X X Alfa-amylase, ICC 107 Gluten X NIT, ICC 137/1, ICC 155 Vitalitet X X X X Spiringstest Foderværdi X X X X FVsv og FVso, NIRS Aminosyrer X X X X X Lysin, methionin, cystein, treonin, NIRS Mykotoksin X X X X X X X DON, T-2, zearal 12
Råvarekrav Hvede Rug Maltbyg Va ndindhold max. 14,5 % max. 14,0 % max. 14,0 % Spire evne min. 90% min. 90% ba sis 97% min. 95 % Faldtal min 275 min. 140 - Fusa rium Toksiner synlig a ngreb DON Deoxynivalenol 1250 μg/ kg 1250 μg/ kg 1250 μg/ kg ZEA Zearalenone 100 μg/ kg 100 μg/ kg 100 μg/ kg OTA Ochratoksin A 5 μg/ kg 5 μg/ kg 5 μg/ kg 13
Ma ltbyg - spireevne og vitalitet Spireenergi på minimum 95% spirede kerner efter 5 døgn. Ensa rtet og hurtig spiring. Kimen producere enzymer der omdanne stivelsen i frøhviden til sukker Foto: DMG / C a rlsberg 14
Ma ltbyg - fusa rium Fusa rium i ma ltbyg er uønsket, da fusa riumsva mpe er å rsa g til overskumning a f øl (gushing) og da nnelse a f fusa riumtoksiner. I å r med sen høst på grund a f megen nedbør, er risikoen for Fusa rium i ma ltbyg størst. Foto: DMG / C a rlsberg 15
Høsttid af ma ltbygsorte r Aks- Strå - Modenhed Lejesæ d nedknæ kning nedknæ kning Prioritering 2009-2013 (gns.) Først C olumbus 4/8 1,2 4,0 4,9 Evergreen 6/8 1,4 2,4 3,4 Propino 5/8 0,7 3,5 2,5 Q uench 5/8 0,5 3,0 3,1 Tamtam 5/8 0,4 2,4 2,7 Sidst Kilde: Observationsparceller / www.sortinfo.dk 16
Mykotoksiner i hvede I ma rken ka n infektion a f a ks med Fusa rium medfører udvikling a f toksiner nå r vejrforholdene under blomstring er varme og fugtige. Risikoen for mykotoksiner øges nå r vå dt vejr forsinker høsten. 17
Faldtal Fa ldta lsa na lysen er hurtig og nem test til a t bestemme alfa-a myla se a ktiviteten (til at opdage spireskadet korn hvor stivelsen er nedbrudt). Ved høj aktivitet, fås en klæ brig brødkrumme og lille volumen (FN = 62). Ved ønsket alfa-a myla se-a ktivitet få s en stor mæ ngde brød med fast og blød konsistens (FN = 250). Ved la v a ktivitet, få s en tør brødkrumme med formindsket volumen resultere (FN = 400 i billedet). 18
Rug faldtal og nedbør I 1981 og 1982 undersøgte La ndskontoret for Pla ntea vl sa mmen med Foreningen a f Ha vnemøller fa ldta lsudviklingen i rug. I 1981 bevirkede nedbør den 20 august at faldtallet faldt brat fra 200 til under 100. Fa ldta llet nå r sin højeste væ rdi nå r va ndindholdet I kernerne fa lder til 23-25% midt på dagen. Krav til faldtal Nedbør Krav til faldtal 19
Hvede - prioritering i høst 2010 2011 2012 2013 G ns. Prioritering i høst Fa ldta l, sekunder Brødhvede Sta rt Tua re g 244 272 286 398 300 JB Asa no 219 241 314 431 301 KW S Dacanto 275 294 313 405 322 G enius 235 362 454 351 Foderhvede Hereford 186 85 221 367 215 Frument 208 82 233 384 227 Gedser 223 143 267 392 256 Tabasco 225 245 352 274 Mariboss 237 275 273 375 290 Elixer 253 291 375 306 Jensen 276 322 320 402 330 Ellvis 281 396 414 364 Slut Kilde: La ndsforsøg / www.sortinfo.dk 20
Høststra te gi O mskifteligt vejr kræ ver en kla r høststra tegi. Kvalitetsforringelse som følge sen og våd høst gør maltbyg, brødrug og brødhvede til de mest udsa tte a fgrøder. Høsten a f disse ska l derfor prioriteres højt i høsten Foto: Vibygård Gods 2011, Lantmannen. 21
Konklusion Det optima le høsttidspunkt er nå r kornet er fuldmodent / mejetæ rskermodent (BBCH 89) Derfra tabes kvalitet og mulighed for at opnå merbetaling for anvendelse til brød- eller ma lt. Informa tioner om sorter findes på www.sortinfo.dk