Side 1 SP1 Socialt arbejde med traumatiserede flygtninge Socialrådgiveruddannelsen, Tirsdag den 22.november 2016 Maiken Lundgreen Rasmussen,, Dansk Flygtningehjælp
Side 2 Formiddagens program Flugt og eksil Opholdstilladelse og integrationsprogram Traumer og PTSD Flygtningene fortæller film og refleksion Børn i traumatiserede familier Casearbejde Afrundning
DFH Integration hvem er vi 23-11-2016 Side 3
Flugt og eksil 23-11-2016 Side 4
Side 5 Over 65 millioner flygtninge og fordrevne
23.11.2016 Syrien Side 4 Flygtninge registreret af UNHCR Tyrkiet: 2.754.000 Libanon: 1.017.000 Jordan: 656.000 Irak: 225.000 Egypten: 117.000 Tyrkiet Syrien Libanon Jordan Irak Plus mange ikke-registrerede I regionen Ca. 4,8 mill. syriske flygtninge i nov. 2016 Ca. 3,8 mill. i feb. 2015 I Europa Ca. 10% af syriske flygtninge kommet til Europa Ca. 1.150.000 syriske flygtninge til Europa Flest i Serbien og Tyskland Egypten Internt fordrevne i Syrien: Ca. 7 mill.
Hospitalet i Aleppo før og efter 23-11-2016 Side 7
Aleppo før og efter 23-11-2016 Side 8
Europas grænser 23-11-2016 Side 9
Krisen på Middelhavet 23-11-2016 Side 10
Side 11 Alle flygtninge er rystede! Oplevet ekstreme forhold Tab og afsavn Fundamentalt ændret livssituation Kulturelle forskelle Minoritet Klient
Side 12 Opholdstilladelse og Integrationsprogram
Side 13 Beskyttelse og opholdsgrundlag > 7.1: Har været udsat for eller risikerer forfølgelse pga. race, nationalitet, religion, politisk overbevisning eller tilhørsforhold til særlig social gruppe (konventionsstatus) > 7.2: Har været udsat for eller risikerer dødsstraf, tortur, umenneskelig eller nedværdigende behandling (beskyttelsesstatus) > 7.3: Kommer fra krig og konflikt (midlertidig beskyttelsesstatus) > Særligt til kvinder, mindreårige og ældre fra Syrien > 3 år før familiesammenføring > Ikke ret til betalt videregående uddannelse
Side 14 Opholdstilladelser og rettigheder Midlertidig opholds- Permanent opholds- Statsborgerskab tilladelse tilladelse (kan søges efter 6 år) (kan søges efter 8 år)
Tallene Hvor mange asylansøgere kommer der til Danmark og hvor mange får asyl? 2011 2012 2013 2014 2015 Pr. 30.09. 2016 Asylansøgere 3.806 6.148 7.557 14.792 21.316 5.289 UMI: 2.068 Opholdstilladelser 2.249 2.583 3.889 6.104 10.849 27% kvinder 6.199 (7.500) Største asylansøgergrupper 2015 (og pr. 30.09.2016) 1 Syrien 8.608 1.063 2 Iran 2.787 262 3 Afghanistan 2.331 1.034 4 Eritrea 1.740 210 5 Statsløse 1.734 452 6 Irak 1.537 404 23-11-2016 Side 15
Side 16 Familiesammenføring > 11.645 opholdstilladelser i 2015 > De største nationaliteter på familiesammenføringsområdet var Syrien (6.633), statsløse (888), Thailand (425), Filippinerne (361) og Somalia (331). > 92% af familiesammenførte ægtefæller eller samlevere til flygtninge i 2015 var kvinder. > Retsstilling er dårligere for familiesammenførte end for flygtninge.
Side 17 Flygtninges modtagelse i Danmark > Flygtningene fordeles til kommunerne efter kvoter kommuner med flest flygtninge i 2016: Aalborg (423), Aarhus (277), Esbjerg (190). København (151) (www.nyidanmark.dk). > Kommuner har integrationsansvar: Modtager og sikrer varig bolig samt 1-årigt integrationsprogram (med mulighed for forlængelse op til fem år) med danskundervisning, beskæftigelsesindsatser og integrationsydelse frem til job.
Side 18 Kommunernes integrationsopgave > Udbetaling af integrationsydelse > Modtagelse og boliganvisning > Integrationskontrakt > Helbredsscreening ikke et krav > Danskundervisning 5 års uddannelsesret > Hjælp til beskæftigelse > Koordinering af den generelle integrationsindsats
Traumer og PTSD 23-11-2016 Side 19
Side 20 30-45% af flygtninge i Danmark har traumer LG Insight 2013
Side 21 Post Traumatic Stress Disorder
Side 22 PTSD påvirkning af hjernen Traumer i hjernen www.traume.dk
Side 23 Den traumatiske begivenhed Udsættelse for en ekstrem begivenhed, der ligger ud over almindelig menneskelig erfaring, som involverer: Alvorlig skade på egen person, eller trusler om det Andres død eller trusler mod andres liv Grov overskridelse af egne eller andres grænser fysisk eller psykisk eller trusler om det Reageret med intens frygt, hjælpeløshed eller rædsel
Side 24 En Normal reaktion på en unormal begivenhed
Side 25 PTSD øget stress Vedvarende symptomer på øget stress Svært ved at falde i søvn og sove igennem Irritabilitet og vredesudbrud Koncentrations- og hukommelsesbesvær Overvagtsomhed Overreaktion på forskrækkelse
Side 26 PTSD genoplevelsesfænomener Tilbagevendende genoplevelser af den traumatiske begivenhed Belastende erindringer Mareridt Flashbacks Stærkt ubehag ved omstændigheder, der minder om den traumatiske begivenhed
Side 27 PTSD undgåelsesadfærd Undgåelse af alle stimuli, der minder om begivenheden, eller generel følelsesmæssig lammelse Forsøg på at undgå tanker, følelser, handlinger, steder og mennesker, der kan minde om traumet Manglende evne til at genkalde vigtige aspekter af traumet Følelsesmæssig afsondrethed eller fremmedgørelse over for andre Oplevelse af, at fremtidsmulighederne er begrænsede
Side 28 Mange har også andre diagnoser Cirka halvdelen af dem, der har PTSD, har tre eller flere diagnoser, f.eks. > Angstforstyrrelser > Depressive tilstande > Personlighedsforstyrrelser > Alkohol- og stofmisbrug Mange har også et dårligt fysisk helbred, f.eks. > Forhøjet blodtryk > Migræne > Mavesår > Kroniske smerter
Side 29 5 flygtninge med traumer fortæller At leve med traumer Fem flygtninge fortæller om at leve et liv med traumer. Med egen ord fortæller de hver især om at komme til et nyt land, betydningen af samværet med andre, arbejdsliv, behandling og deres forventninger til fremtiden Filmen findes på www.traume.dk og kan rekvireres på udsatte@drc.dk
Side 30 To og to Hvor i flygtningenes fortælling genkender i symptomer på PTSD? Hvor ser I, der er sket afgørende positive ændringer for den enkelte? Hvordan tænker I med jeres særlige faglighed I kunne gøre en positiv forskel for personerne i filmen?
Børn i traumatiserede familier 23-11-2016 Side 31
Side 32 Børns vilkår i traumatiserede familier Usikkerhed om familiens fremtid Manglende basal tryghed.
Side 33 Børns vilkår i traumatiserede familier Børn af traumatiserede forældre oplever, at deres forældre ikke er kaptajn i egen tilværelse. Forældrene mangler ressourcer til at klare omstillingen til livet i et nyt land grundet dårlig nattesøvn, mareridt, flashbacks og angst.
Side 34 Forældrene udmattes > Den traumatiserede forælder oplever det uoverskueligt at tage del i familiens liv > Lav tærskel over for børnenes leg om dagen > Isolerer sig ofte i soveværelset og er fuld af skyld over at belaste den anden forælder med det fulde ansvar > Apati og pludselig vrede
Side 35 Sekundær traumatisering -når forældrenes traumer smitter > Intergenerationel traumevandring > Børn udvikler en radar for, hvad forældrene kan tåle > Angst for forældrenes pludselige og vilkårlige vrede permanent alarmberedskab > Oplevelse af forældrenes flashbacks, mareridt og angst > Brudstykker af forældrenes traumehistorie > Påvirkning af forældrenes kontakt til hjemlandet - krigens/konfliktens fortsatte påvirkning
Side 36 Risiko og beskyttelsesfaktorer afgørende for trivslen > Børn med traumesymptomer ved ankomst til DK: 74,8% > > 9 år senere: > > Børn med symptomer: 22,9% > > Børn uden symptomer: 51,9% > > Forskellen på de to grupper er antallet af stressfyldte oplevelser efter ankomsten til Danmark Edith Montgomery (2010). Trauma and resilience in young refugees: A 9-year follow-up study. I: Development and Psychopathology, Vol. 22: 477-489.
Side 37 Behandlingsmuligheder for voksne og familier 17 tværfaglige rehabiliteringscentre i Danmark. Gratis behandling betalt via sundhedsloven. Henvisning via egen læge. Etnisk Rådgivningscenter NOOR Københavns Kommune Center for Afklaring og Beskæftigelse Sydbanestien 6 2450 København SV Telefon: 82 56 54 0082 56 54 00 E-mail: cab@bif.kk.dk OASIS Behandling og rådgivning for flygtninge Nygade 4, 2. sal 1164 København K Tlf: 35 26 57 26 E-mail: info@oasis-rehab.dk www.oasis-rehab.dk Psykiatrisk Center Ballerup Maglevænget 2 Bygning 14 2750 Ballerup Telefon: 38 64 61 8038 64 61 80 E-mail: transkulturel.psyk@regionh.dk www.ctp-net.dk Dignity Dansk Institut mod tortur (tidligere RCT) Bryggervangen 55 2100 København Ø Tlf: 33 76 06 00 www.rct.dk
Side 38 Levevilkårene i eksil vigtigere end traumet i sig selv Arbejde Socialt netværk Familie Sprogindlæring Tilbageblevne familiemedlemmer Økonomi Diskrimination og stigmatisering Boligsituation
Side 39 Traumer som en del af det samlede billede Traumer Eksilstress Socioøkonomisk stress
Side 40 Hvordan møder vi bedst traumatiserede? > Mød flygtningene først og fremmest som mennesker > Undgå stigmatisering, traumatiserede reagerer forskelligt, traumatiserede har ressourcer, tag hensyn til individuelle behov > Traumer kan tænkes som indre kaos behov for ydre ro > Følelsen af sikkerhed er forudsætning for at kunne bruge ressourcer på udvikling frem for blot at overleve > Pas på dig selv! > Hold fokus på din faglighed og arbejdsopgave > Pas på overidentifikation eller distancering det gode empatiske ståsted
Case til gruppearbejde Else er ansat som integrationsmedarbejder i en kommune. Hun har været med til at modtage en familie fra Syrien forældrene Sara og Tariq og børnene Zada på 7 år og Dalia på 5 år. Familien er for et halvt år siden flyttet ind i en lejlighed i et roligt kvarter og børnene er startet i skole og børnehave. Forældrene er begge startet på danskuddannelse. Tariq arbejdede som murer i Syrien, og Sara har en uddannelse som sygeplejerske. Hun er netop startet i praktik hos det lokale vaskeri. Else har oplevelsen af, at familien er godt på vej. I dag ringer Zadas klasselærer til Else. Hun fortæller, at de har meget svært ved at rumme Zada i klassen. Hun er meget passiv i undervisningen, har et meget lavt energiniveau og falder nogle gange i søvn i undervisningen. Zada har også svært ved at lege med de andre børn i frikvarteret. Hun virker ked af det enkelte gange har klasselæreren set hende græde. De gange læreren har haft Zada på tomandshånd virker hendes faglige niveau okay, men hun har svært ved at få hende med i klasseundervisningen. I sidste uge var Zada hos skolens sundhedsplejerske til det årlige sundhedstjek. Til sundhedstjekket har Zada fortalt, at hun nogle gange har ondt i maven, når hun tænker på hendes farmor, der stadig er i Syrien, men ikke mere. Skolelæreren har prøvet at tale med moderen om Zada, og hun er imødekommende, men har ikke nogen forklaring på, hvorfor Zada er så ked af det. Hun har fortalt læreren, at Dalia også har haft svært ved at falde til i børnehaven. Moderen virker fortravlet på klasselæreren, men også bekymret for børnenes trivsel. Faderen har læreren endnu ikke mødt. Dagen efter opkaldet, får Else besked fra Sprogcentret om, at Tariq er sygemeldt med smerter i ryggen. Sprogskolelæreren fortæller, at Tariq har haft meget fravær fra undervisningen og generelt har klaget over mange smerter, når han kom.
Side 42 Casearbejde > Hvad lægger I særligt mærke til i casen? > Hvilke udfordringer har familien? > Hvilke ressourcer har familien? > Hvilke indsatser (hvis nogen) tænker I, familien har brug for? > Hvem tænker I er ansvarlige for de enkelte dele af indsatsen?
Side 43 Redskaber i mødet med nye borgere > Klar kommunikation og gensidig forventningsafstemning > Spørg borgeren > Inddrag borgeren > Indhent viden om de samfund, flygtningene kommer fra, men tag ikke den viden for givet i mødet med borgeren > Overvej alternative årsager eller forklaringer > Tag ikke egne selvfølgeligheder for givet > Sæt dig i borgerens sted. Hvordan ser hun dig? Hvad betyder dit syn på hende for hendes syn på sig selv? > Fokuser også på ligheder og ressourcer frem for forskelle og problemer
Side 44 MERE VIDEN OG INFORMATION
Side 45
Side 46
Side 47
Side 27 Mere viden og inspiration Viden om modtagelse og integration www.dengodemodtagelse.dk www.integrationsviden.dk www.integrationsnet.dk Viden om traumer og behandlingsmuligheder www.traume.dk, Dansk Flygtningehjælp www.flygtning.dk/udsatte Viden om reglerne for familiesammenføring, opholdstilladelser mv. www.nyidanmark.dk Dansk Flygtningehjælps Frivilligrådgivning for flygtninge http://www.frivillignet.dk/aktiviteter/raadgivning/ Fritidspuljen https://fritidspuljen.flygtning.dk/ansoegning-formular
Side 49 Litteratur > Edith Montgomery og Sidsel Linnet Børn og unge med flygtningebaggrund, 2012. Hans Reitzels forlag > Grete Svendsen. 2.udgave ved Mette Blauenfeldt og Sara Priskorn: Traumatiserede flygtninge og socialt arbejde, 2013. Hans Reitzels forlag