KOMMUNEPLAN 09 Tillæg nr. 1 - FORSLAG TIL: Temaplan for vindmøller i Nyborg Kommune I offentlig høring fra 13. september til 8. november 2011 Vindmølleplanen er miljøvurderet
Indledning Det er et mål, at Danmark på sigt skal gøre sin energiforsyning fri af fossile brændsler, og det forventes at vindmøller også i fremtiden skal udgøre en væsentlig del af elforsyningen. Det er et statsligt mål at fremme opstillingen af vindmøller i Danmark, både til havs og til lands. Kommunerne er med vedtagelsen af retningslinjer og ved udpegningen af vindmølleområder i kommuneplanerne, med til at sikre opfyldelsen af disse mål. Det vil samtidig være et bidrag til at mindske CO 2 udledningen, som bl.a. skyldes brugen af fossile brændsler, og dermed er den væsentligste årsag til menneskeskabte klimaforandringer. Det er regeringens mål, at Danmark i 2020 skal være blandt de tre mest energieffektive lande i OECD. Danmark har forpligtiget sig til et mål om 30% vedvarende energi i år 2020. Målsætningerne frem mod 2020 er dog kun et skridt på vejen mod et langsigtet mål for uafhængighed af fossile brændsler. De langsigtede mål vil indebære omstilling til vind, biomasse og andre effektive energikilder. Nyborg Kommune vil med denne vindmølleplan bidrage hertil. Dette forslag til vindmølleplan er samtidig forslag til tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2009. I Kommuneplan 2009 er det besluttet at udarbejde en temaplan for vindmøller - en planlægning, som konkret udpeger områder, hvor der kan opstilles helt nye vindmøller, og som opstiller principper for udskiftning af eksisterende møller til nye. Efter debatfasen, hvor borgere, interesseorganisationer mv. inden 1. september 2010, kunne komme med bemærkninger til 4 konkret foreslåede områder for opstilling af møller over 100 meter i totalhøjde, blev det efterfølgende i Teknik- og Miljøudvalget besluttet ikke at planlægge for møller over 80 m. I stedet blev det besluttet at udarbejde en vindmølleplan med udgangspunkt i en maksimal totalhøjde på 80 meter for alle nye møller i Kommunen, og på det grundlag udpege områder der vurderes at kunne opfylde miljøkrav, større nabohensyn og tage landskabsmæssige hensyn til placering. Vindmøller vil påvirke landskabet, og vil kunne ses i miles omkreds. Det er derfor meget vigtigt for os at finde de optimale placeringer, hvor der samtidig tages hensyn til støjgener for naboer, samt hensyn til naturen og landskabet. Teknik- og Miljøudvalget, Nyborg Kommune 2
Indholdsfortegnelse Indledning side Baggrund for vindmølleplanen... 02 Mål Statslige mål... 05 Mål i kommuneplanen... 05 Ny lovgivning for vedvarende energi Garantifond... 05 Værditabsordning... 06 Køberetsordning... 06 Grøn ordning... 06 Forhold til anden planlægning og lovgivning Vindmøllecirkulæret... 07 Planloven... 07 Lokalplanlægning... 07 VVM... 08 Lov om Miljøvurdering... 09 Regionplan 2005 for Fyns Amt... 10 Statslige interesser i kommuneplanlægningen Forhold til overordnede veje... 11 Støjforhold... 11 International naturbeskyttelse - Natura 2000... 11 Beskyttelse af sårbare naturtyper Naturbeskyttelsesloven... 12 Beskyttelseslinjer... 12 Museumsloven... 12 Generelle retningslinjer for vindmøller 1. Områder for vindmølleplanlægning - oversigt... 05 2. Husstandsmøller... 07 3. Udskiftning af eksisterende vindmøller... 07 4. Vindmøllers afstand til overordnede veje... 08 5. Vindmøllers afstand til jernbaner... 08 6. Vindmøllers støjpåvirkning af omgivelserne... 08 7. Konsekvensområder... 09 8. Vindmøllers skyggekast på nabobebyggelse... 08 9. Vindmøller i grupper skal være ens i design... 08 10.Vindmøllers design... 09 11.Vindmøller og lysafmærkning... 09 12.Vindmøllegruppers indbyrdes afstand... 09 13.Vindmøllers indbyrdes afstand i gruppe... 09 3
Indholdsfortegnelse fortsat... side 14.Vindmøller på lavbundsarealer... 09 15.Vindmøller opsættes i ubrudt rækkefølge... 10 16.Vindmøller og øvrige tekniske anlæg... 10 17.Vindmøller og radiokædeforbindelser... 10 18.Vindmøller og byudvikling... 10 19.Vindmøller og kystnærhedszonen... 10 20.Vindmøller og kulturmiljøhensyn... 10 21.Minivindmøller... 10 22.Vindmøller der tages ud af drift... 10 23.Vindmøllers afstand til nabobeboelser... 10 24.Vindmøller og råstofområde... 11 25.Vindmøller og geologiske landskabselementer... 11 26.Udbygningsrækkefølge af vindmølleområder... 12 Redegørelse Baggrund for vindmølleplanen... 13 Udseende og design af vindmøller... 14 Opstillingsmønstre... 14 Afstand til nabobeboelser... 15 Vindmøllers skyggekast... 15 Vindmøllers placering i landskabet... 15 Vindmøller i kystnærhedszonen... 17 Vindmøller i beskyttede områder... 17 Vindmøller på lavbundsarealer... 18 Regionale graveområder... 18 Kulturmiljø... 18 Skov- og skovrejsning... 19 Veje, jernbaner, højspændingsledninger... 20 Husstandsmøller og minimøller... 20 Eksisterende vindmøller der ikke kan udskiftes... 21 Rammer for enkeltområder Oversigtskort over vindmølleområder... 23 Vindmølleområde 1. Anhof... 24 Vindmølleområde 2. Svindinge... 25 Vindmølleområde 3. Skalkendrup... 26 Vindmølleområde 4. Grimshavevej... 27 Vindmølleområde 5. Blæsenborg... 28 Vindmølleområde 6. Lamdrup... 29 Vindmølleområde 7. Slude... 30 Vindmølleområde 8. Sentved... 31 Vindmølleområde 9. Refsvindinge... 32 Vindmølleområde 10.Biskoptorp... 33 Vindmølleområde 11. Malmose... 34 Vindmølleområde 12. Hannesborg... 35 Vindmølleområde 13. Ullerslev... 36 Vindmølleområde 14. Frørup... 37 4
Genereller retningslinjer for vindmøller (retningslinjer for den efterfølgende lokalplanlægning) Retningslinjer for opsætning af vindmøller i Nyborg Kommune skal sikre at vindmøllernes placering og udseende afpasses efter hinanden, og at vindmøllerne opstilles i harmoni med landskabet, og med mindst mulig gene for omkringboende naboer. Retningslinjerne skal endvidere sikre, at arealer til vindmøller udnyttes bedst muligt, således at opførelse af den første vindmølle ikke hindrer, eller forringer forholdene for de efterfølgende vindmøller i en gruppe. 1. Områder for vindmølleplanlægning - oversigt Vindmøller mellem 25-80 meter kan kun opstilles i følgende områder i Nyborg Kommune: (Lokalplanlægningen med visualiseringer, støjberegninger m.v. kan ændre antal møller i områderne samt møllehøjde). Område 1. Anhof Der kan maksimalt opstilles 4 vindmøller med maksimal totalhøjde på 80 meter. Område 2. Svindinge Der kan maksimalt opstilles 2 vindmøller med maksimal totalhøjde på 80 meter. Område 3. Skalkendrup Der kan maksimalt opstilles 4 vindmøller med maksimal totalhøjde på 80 meter. Område 4. Grimshavevej Der er opstillet 3 møller a 150 kw. Der kan maksimalt opstilles 3 nye vindmøller med totalhøjde på 80 meter, når eksisterende møller er nedtaget. Mål Statslige mål De statslige interesser i kommuneplanen vedrørende vindmøller er, at der findes arealer i kommunerne til opstilling af vindmøller på land. Det er regeringens mål, at danmark i 2050 skal være uafhængig af olie, gas og kul. Det skal nås ved bl.a. at udbygge den vedvarende energi markant og bruge mere vind, biomasse mv. Mål i kommuneplan 09 En miljøvenlig energiforsyning i Nyborg Kommune skal fremmes ved hjælp af vedvarende energi, herunder energi fra vindmøller. Der skal derfor arbejdes for at øge energiproduktionen fra vindmøller, bl.a. ved at sikre mulighed for udskiftning af forældede møller. Der skal sikres en god landskabsmæssig indpasning af nye vindmøller. Større uforstyrrede landskaber, fredede områder, skove samt områder med stor naturmæssig, kulturhistoriske, landskabelige og rekreative værdier skal friholdes for opstilling af møller. Der skal gennemføres en vindmølleplanlægning, som konkret udpeger områder, hvor der evt. kan opstilles nye vindmøller, og som opstiller detaljerede principper for nye møller som erstatning for eksisterende. Område 5. Blæsenborg Der er opstillet 3 møller a 750 kw. Der kan maksimalt opstilles 3 nye vindmøller med totalhøjde på 80 meter, når eksisterende møller er nedtaget. Område 6. Lamdrup Der er opstillet 3 møller a 750 kw. Der kan maksimalt opstilles 3 nye vindmøller med totalhøjde på 80 meter, når eksisterende møller er nedtaget. Område 7. Slude Der er opstillet 3 møller a 900 kw. Der kan maksimalt opstilles 3 nye vindmøller med totalhøjde på 80 meter, når eksisterende møller er nedtaget. 5
Område 8. Sentved Der er opstillet 3 møller a 900 kw. Der kan maksimalt opstilles 3 nye vindmøller med totalhøjde på 80 meter, når eksisterende møller er nedtaget. Område 9. Refsvindinge Der er opstillet 2 møller a 750 kw. Der kan maksimalt opstilles 2 nye vindmøller med totalhøjde på 80 meter, når eksisterende møller er nedtaget. Område 10. Biskoptorp Der er opstillet 2 møller a 750 kw. Der kan maksimalt opstilles 2 nye vindmøller med totalhøjde på 80 meter, når eksisterende møller er nedtaget. Område 11. Malmose Der er opstillet 3 møller a? kw. Der kan maksimalt opstilles 3 nye vindmøller med totalhøjde på 80 meter, når eksisterende møller er nedtaget. Område 12. Hannesborg Der er opstillet 2 møller a 800 kw. Der kan maksimalt opstilles 2 nye vindmøller med totalhøjde på 80 meter, når eksisterende møller er nedtaget. Område 13. Ullerslev Der er opstillet 3 møller a 750 kw. Der kan maksimalt opstilles 3 nye vindmøller med totalhøjde på 80 meter, når eksisterende møller er nedtaget. Område 14. Frørup Der er opstillet 2 møller a 150 kw. Der kan maksimalt opstilles 2 nye vindmøller med totalhøjde på 80 meter, når eksisterende møller er nedtaget. Ny lovgivning for vedvarende energi Ved det energipolitiske forlig i februar 2008, blev der ud over en bedre afregning for vindmøllestrømmen, skitseret flere regler, som vil styrke det lokale engament. Administrationen af 4 ordninger under Lov om fremme af vedvarende energi (VE-loven) VE-loven, giver naboer, opstillere og kommuner en række muligheder og pligter. VE-loven består af fire ordninger - en garantifond, en værditabsordning, en køberetsordning og en grøn ordning. Der oprettes en grøn fond, der kan bruges til lokale grønne og kulturelle projekter, som fx anlæggelse af stier, søer eller information om vedvarende energi. Der indføres regler for lokalt medejerskab. 20% af kapaciteten i de nye vindmøller skal tilbydes som andele til faste beboere, indenfor en afstand på 4,5 km. Bliver de 20% ikke solgt, kan indbyggerne i hele kommunen købe andelene. Der er oprettet en garantifond på 10 mio. kr. for støtte til finansiering af lokale møllelaugs forundersøgelser mv. Der er mulighed for erstatning til naboer, som kan påvise et objektivt tab i ejendomsværdien, på grund af etablering af vindmøllerne. Hvis erstatningen udgør under 1% af ejendomsværdien, bortfalder den. Du kan læse mere på Energistyrelsens hjemmeside: www.ens.dk om de fire ordninger. 6
2. Husstandsmøller - møller under 25 m i totalhøjde Byzone I byzone kan som udgangspunkt ikke opstilles husstandsmøller. Landzone Tilladelse til opstilling af husstandsmøller, afgøres på baggrund af en konkret vurdering for beskyttelsesinteresser, samt i forhold til støjpåvirkning og øvrige planmæssige overvejelser, herunder landskabshensyn for, om møllerne kan opstilles uden visuel konflikt med store vindmøller og landskabsoplevelsen. Husstandsmøller vil kun udtagelsesvis kunne forventes tilladt opstillet i kystnærhedszonen, og i særlige landskabsområder. På områder omfattet af kirkefredning og i kirkernes omgivelser tillades ikke husstandsmøller opstillet. Husstandsmøller skal opstilles i umiddelbar nærhed af bebyggelse på egen grund. Husstandsmøller kræver landzonetilladelse jf. planloven. Udskiftning af eksisterende husstandsmøller kræver ny landzonetilladelse. Forhold til øvrig planlægning Vindmøllecirkulæret Reglerne for planlægning for vindmøller er nærmere beskrevet i Cirkulære om planlægning for, og landzonetilladelse til opstilling af vindmøller (vindmøllecirkulæret) med tilhørende vejledning. Cirkulære nr. 9295 af 22. juni 2009. Cirkulærets 3, stk. 1, fastsætter regler for kommuneplanens retningslinjer for områder til opstilling af vindmøller. Cirkulæret fastlægger i 2, stk. 3, at der ved planlægning for vindmøller skal overholdes en minimumsafstand mellem møller og nabobeboelse på 4 gange møllens totalhøjde. Bestemmelsen skal forebygge, at nabobeboelser påvirkes væsentligt af visuelle gener som glimt og skyggekast m.v. Afstanden mellem vindmøller og nabobeboelse måles efter planlovens regler, det vil sige vandret fra mølletårnets yderste begrænsning til nabobeboelsens nærmeste bygningsdel, uden hensyn til terrænforskelle. 3. Udskiftning af eksisterende vindmøller Eksisterende vindmøller i kommunen over 25 m, kan kun udskiftes, såfremt de er beliggende i et af retningslinje 1 angivne vindmølleområder, og såfremt øvrige generelle retningslinjer er overholdt. Der er lokalplanpligt og VVM-screening for udskiftning af møller til nye andre typer/størrelser. Planloven Planlægning for opførelse af vindmøller sker i henhold til planlovens 11a, stk 1, nr. 5 hvorefter kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for placering af vindmøller. Retningslinjerne for vindmøller i kommuneplanen, skal indeholde bestemmelser for vindmøllernes maksimale højde og antal, samt til den indbyrdes afstand, der skal være mellem møllerne. Kommuneplanen skal indeholde tilhørende rammer for lokalplanlægningen. Lokalplanlægning I følge Vindmøllecirkulærets 4, stk. 1, er det en forudsætning for tilvejebringelsen af kommuneplanrammer for vindmøller og dermed for lokalplanlægningen, at området er udpeget dertil i kommuneplanens retningslinjer for arealanvendelsen. 7
4. Vindmøllers afstand til overordnede veje Placeringen af vindmøller skal tage hensyn til trafikken og trafiksikkerheden på overordnede og vigtige veje, således at vindmøller ikke placeres nærmere vejen end 1 gange møllens totalhøjde, og således at vindmøller ikke placeres i vejens sigtelinje, hvis det vurderes at kunne fjerne trafikanternes opmærksomhed fra vejen og dens forløb. 5. Vindmøllers afstand til jernbaner Vindmøller må ikke opsættes nærmere jernbaner end vindmøllens totalhøjde x 1,7. 6. Vindmøllers støjpåvirkning af omgivelserne Vindmøller skal opstilles i overensstemmelse med de til enhver tids gældende støjbestemmelser i Bekendtgørelse om støj fra vindmøller - (BEK nr. 1518 af 14/12/06 eller senere). Kommunen kan ved støjklage fra naboer til vindmøller, lade måle om støjgrænser er overholdt efter ibrugtagning af møllerne. Mølleejer skal da lade et uvilligt anerkendt støjmålingsfirma foretage kontrolmålinger og afholde udgiften herfor. Evt. konstaterede støjgener skal efterfølgende nedbringes til maksium for støjgrænser jf. Bekendtgørelse om støj fra vindmøller - (BEK nr. 1518 af 14/12/06 eller senere). 7. Konsekvensområder For at sikre grundlaget for etablering af vindmøller, udlægges der konsekvensområder omkring arealreservationer til vindmøller. Inden for konsekvensområder vil der ikke kunne etableres nye enkeltboliger i det åbne land eller anden ny støjfølsom arealanvendelse - jf. Bekendtgørelse om støj fra vindmøller. 8. Vindmøllers skyggekast på nabobebyggelse Ved opsætning af vindmøller skal det sikres at nabobeboelser ikke påføres skyggekast i mere end 10 timer om året, beregnet som reel skyggetid. 9. Vindmøller i grupper skal være ens i design Vindmøllerne i en gruppe skal være ens med hensyn til størrelse, udseende, farve, materialevalg, omløbsretning og omdrejningstal. Vindmøllerne skal opstilles i et let-opfatteligt geometrisk mønster, med samme indbyrdes afstand og sådan at vindmøllerne afspejler de overordnede linjer i terrænet. Opstilling af en enkeltmølle i et vindmølleområde er ikke udelukket, men ud fra et areal- og energiøkonomisk synspunkt anbefales det, at der opsættes minimum 2 møller ved førsteopstilling i et område. Cirkulæret skærper i 4 stk. 2, planlovens krav til indholdet af lokalplanlægningen. En lokalplan for vindmøller skal således udover bestemmelser om møllernes største totalhøjde, møllernes præcise placering, antal og udseende tillige indeholde bestemmelser om møllernes mindste totalhøjde. Det bør overvejes at give lokalplanen bonusvirkning, således at der ikke skal gennemføres en efterfølgende landzonebehandling af de enkelte vindmøller. Opstilling af nye vindmøller over 25 meter i totalhøjde, forudsætter at der udarbejdes kommuneplantillæg og lokalplan med tilhørende VVM-screening. Dette skal fastlægge konkrete retningslinjer om størrelse, udseende samt placering af vindmøllerne for det konkrete projekt. Denne mere detaljerede planlægning kan resultere i, at der gives tilladelse til færre og evt. lavere møller i de enkelte vindmølleområder. Lokalplanen skal indeholde en vurdering af, hvordan møllerne visuelt vil påvirke beboelse, landskab, natur og de kulturhistoriske værdier, samt oplysning om områdernes vind- og energimæssige egnethed. Den skal desuden angive, hvordan de vind- og energimæssige interesser, er søgt tilgodeset ved fastlæggelsen af den præcise placering af vindmøllerne. Lokalplanen skal angive vindmøllernes maksimale total højde, udformning, farve, antal og præcise placering af vindmøllerne inden for lokalplanområdet, samt angive det geografiske konsekvensområde for nye følsomme funktioner. Lokalplanen skal indeholde en redegørelse for omfanget af støjgener, herunder om Miljøstyrelsens vejledende støjkrav kan overholdes, samt omfanget af skyggekast i forhold til de nærmeste beboere. VVM (Vurderinger af Virkninger på Miljøet) Vindmøller er som hovedregel VVM-screeningspligtige og/eller lokalplanpligtige, når der ses 8
10. Vindmøllers design Vindmøllerne skal være trebladet og tårn, hus og vinger skal fremstå i samme lysegrå ikke-reflekterende overflade med glans på maksimalt 30. Bortset fra mindre firmalogo på huset, må der ikke være reklamer på vindmøllerne. Det størrelsesmæssige forhold mellem vindmøllens tårn og vinger skal vurderes af hensyn til vindmøllens æstetik. 11. Vindmøller og lysafmærkning Belysning af og på vindmøllerne er ikke tilladt. 12. Vindmøllegruppers indbyrdes afstand Afstanden mellem grupper af vindmøller skal være så stor, at anlæggene hver for sig opfattes som klart afsluttede enkeltanlæg i landskabet. Det betyder, at der som udgangspunkt skal være mindst 28 gange vindmøllens totalhøjde til planlagte eller eksisterende vindmøllegrupper. En mindre afstand kan tillades, hvor en VVM-screening godtgør, at en anden afstand er hensigtsmæssig, og at den enkelte vindmøllegruppe opfattes som et klart afsluttet enkeltanlæg i landskabet. 13. Vindmøllers indbyrdes afstand i gruppe Den indbyrdes afstand mellem vindmøller i en gruppe skal være 3-4 gange rotordiameteren, med mindre VVM-screeningen godtgør, at en anden indbyrdes afstand er nødvendig eller hensigtsmæssig. 14. Vindmøller på lavbundsarealer Af hensyn til varetagelsen af natur- og landskabsinteresserne, kan der normalt ikke planlægges for vindmøller på lavbundsarealer. Der kan dog efter en særlig planlægningsmæssig og funktionel begrundelse og vurdering, planlægges for vindmøller, hvis det er foreneligt med beskyttelsesinteresserne i området. I forbindelse med et konkret projekt på udpegede vindmølleområder der ligger i jordbrugs- og beskyttelsesområder eller på lavbundsarealer, skal beskyttelsesinteresserne belyses og varetages i en VVM-screening og lokalplan forinden. 15. Vindmøller opsættes i ubrudt rækkefølge Ved delvis realisering af et vindmølleområde skal vindmøllerne opsættes i ubrudt rækkefølge, så der skabes sammenhængende og ensartet mønster. 16. Vindmøller og øvrige tekniske anlæg Vindmøller må som udgangspunkt ikke opstilles nærmere overordnede naturgasledninger eller deklarationsarealer for bort fra husstandsmøller. De miljømæssige konsekvenser af forslag til vindmølleplaner, skal således belyses i særlige redegørelser, som skal ledsage planforslagene. Efter Bekendtgørelse nr. 1335 af 6. december 2006, om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på Miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning. Efter denne bekendtgørelse skal virkningerne på miljøet vurderes for projekter til opstilling af grupper af mere end 3 vindmøller, eller for vindmøller med en totalhøjde på mere end 80 m. i følge bilag 2 i VVM-bekendtgørelsen kan der være VVMpligt for vindmølleanlæg under grænseværdierne, hvis det vurderes, at anlægget kan få væsentligindvirkning på miljøet, fx som følge af placering i miljømæssig sårbar geografisk område - som VVM-screening konkluderer. Vurdering skal ske i forbindelse med tilvejebringelsen af kommunplanretningslinjer for det konkrete projekt Lov om miljøvurdering Den kommunale planlægning for vindmøller skal i henhold til Lov nr. 1398 af 22. oktober 2007 om miljøvurdering af planer og programmer - være vurderet i en miljørapport. Miljørapporten skal vurdere planlægningens konsekvenser for jord, luft, vand, flora, fauna, landskabet - såvel fysisk som visuelt, samt menneskers sundhed, samt overvågning af miljøkravene. Nyborg Kommune har ud fra Lov om Miljøvurdering vurderet, at denne temaplan er omfattet af krav om en miljøvurdering, og der er sideløbende med denne vindmølleplan udarbejdet en miljørapport. Rapporten indeholder såvel en vurdering af de positive effekter, som en vurdering af deres påvirkning af miljøet - visuelt og i forhold til støj mv. Regionplan 2005 for Fyns Amt Regionplan 2005 for det tidligere Fyns Amt, indeholder flere retningslinjer for vindmøller, som skal indarbejdes i de kommunale planer, for at Naturstyrelsen kan ophæve det 9
højspændingsledninger end samme afstand som møllens totalhøjde. 17. Vindmøller og radiokædeforbindelser I områder med overordnede radiokædeforbindelser vil tilladelse til opstilling, bero på en konkret vurdering af om møllerne kan forstyrre forbindelsen, normalt vil minimumsafstanden være 200 m til overordnede radiokædeforbindelser. 18. Vindmøller og byudvikling Der kan ikke planlægges for vindmøller, hvis der er disponeret til fremtidig byudvikling i kommuneplanen. 19. Vindmøller og kystnærhedszonen Der kan som udgangspunkt ikke planlægges for vindmøller i kystnærhedszonen, uden at der foreligger en særlig planlægningsmæssig begrundelse herfor. 20. Vindmøller og kulturmiljøhensyn Opstilling af vindmøller beror på en konkret vurdering i forhold til kulturmiljø, hvor der skal tages væsentlige kulturmiljøhensyn, herunder hensyn til kirkernes omgivelser, historiske kulturværdier og mindesmærker mv.. 21. Minivindmøller Minivindmøller (møller med et rotorareal under 5 m 2 ), kan normalt opstilles i landzone, hvor der foreligger en godkendt type- og støjgodkendelse. Minivindmøller kræver landzonetilladelse. 22. Vindmøller der tages ud af drift Vindmøller der har været ude af drift i et år, og som er ophørt med producere, skal fjernes af vindmøllejer. Der skal i forbindelse med landzonetilladelse eller lokalplan med bonusvirkning til opstilling, tinglyses en fjernelsesdeklaration der sikrer dette. Det skal fremgå af henholdsvis landzonetilladelsen/lokalplanen, at der skal tinglyses en sådan fjernelsesdeklaration på vindmøllen. 23. Vindmøllers afstand til nabobeboelser Vindmøller må ikke placeres eller planlægges for nærmere end 4 gange vindmøllers totalhøjde fra nabobeboelser, jf. Vindmøllecirkulæret nr. 9295 af 22/05/2009, men skal følge de til enhver tid gældende lovgivningsmæssig afstandsbestemmelser fra vindmøller til nabobeboelsesejendomme. 10 landsplandirektiv, som regionplanen udgør. Dette indtil til der er vedtaget en vindmølleplan, hvor regionplanens udpegede vindmølleområder er overført til kommuneplanen. Ønsker kommunen at ændre nogle af retningslinjerne, skal Naturstyrelsen ansøges om ophævelse I Regionplan 2005 er udlagt områder ved Slude, Sentved, Refsvindinge, Biskoptorp, malmose, hannesborg og Ullerslev til vindmøller. Områderne overføres alle til vindmølleplanen, med mindre arealjusteringer i forhold til mulighed for udskiftning til større vindmøller. Statslige interesser i planlægningen I forbindelse med kommunernes kommuneplan 2013 har staten udsendt krav til den kommunale planlægning Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen 2013. Her i er der bl.a. for vindmøller opstillet følgende krav til den kommunale planlægning: Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for placering af vindmøller i overensstemmelse med Vindmøllecirkulæret - Planlovens 11a, stk. 1, nr. 5 og Miljøministeriets CIR 1H nr. 9295 af 22. maj 2009. Vindmøller skal opstilles i overensstemmelse med bestemmelserne i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1518 af 14. dec. 2006 om støj fra vindmøller. Planlægning for vindmøller i kystnærhedszonen kræver en særlig planlægningsmæssig begrundelse. Planlovens 5b stk. 1, nr. 1. Forhold til overordnede veje Placeringen af vindmøller skal tage hensyn til trafikken, og trafiksikkerheden på overordnede veje, således at vindmøller ikke placeres nærmere vejen, end 1,0 x gange møllens totalhøjde, og således at vindmøller ikke
24. Vindmøller og råstofområde Vindmøller må der ikke placeres eller planlægges for i områder, der i Region Syddanmarks Råstofplan er udlagt til råstofgravning, eller i interesseområde for råstofindvinding, idet dette vil være i strid med Råstofplanen. På kortet er angivet de områder i kommunen der er udpeget i Råstofplanen. placeres i vejens sigtelinje, hvis det vurderes at kunne fjerne trafikanternes opmærksomhed fra vejen og dens forløb. Støj - Det åbne land I følge støjbekendtgørelsen må støjbelastningen fra vindmøller ved udendørs opholdsarealer hos naboer i det åbne land ikke overstige 44 db(a) ved en vindstyrke på 8 m/s og 42 db(a) ved en vindstyrke på 6 m/s. Beregningen foretages for udendørs opholdsarealer, der ligger højest 15 m fra boligen, og i det mest støjbelastede punkt på arealet. Støjfølsomme arealer Støjfølsomme arealer er områder, der anvendes til, eller i en lokalplan eller byplanvedtægt er udlagt til boliger, institutioner, sommerhuse, kolonihaver eller som rekreative områder. I sådanne områder må der i det mest støjbelastende punkt, maksimalt være en støjbelastning fra vindmøller på 39dB(A) ved vindhastigheden 8 m/s og 37 db(a) ved 6 m/s. 25. Vindmøller og geologiske landskabselementer Inden for områder udpeget som særlige geologiske interesseområder kan kun etableres tekniske anlæg (vindmøller), såfremt der undersøges for, og tages hensyn til geologiske landskabselementer og udførligt redegøres for dette i den efterfølgende planlægning og VVM-screening. Ved planlægning nærmere end 28 gange møllens højde fra særlige kulturhistoriske- eller geologiske landskabselementer, skal redegørelsen for lokalplanforslaget, så vidt muligt International naturbeskyttelse - Natura 2000 International naturbeskyttelse omfatter Ramsarområder, der er en beskyttelse af vådområder, EU-fuglebeskyttelsesområder og EU-Habitatsområder. I disse områder kan kommunerne ikke planlægge, ligesom de i en randzone på 500-800 m til områderne, særligt skal redegøre for påvirkningen af de beskyttede arter i områderne. For vindmøller gælder det påvirkningen af fuglelivet. Nogle arter - de såkaldte bilag 4 arter er strengt beskyttede. Ved planlægning af de enkelte områder skal det sikres, at yngleog levesteder for disse arter ikke forringes. Det gælder fx for flagermusbestand. Beskyttelse af sårbare naturtyper Naturbeskyttelsesloven, der senest er offentliggjort som Lovbekendtgørelse nr. 749 af 21. juni 2007 om naturbeskyttelse, sikrer blandt andet beskyttelsen af sårbare naturtyper som moser, heder, ferske enge og overdrev. 11
belyse den visuelle påvirkning, herunder indsyn og udsyn for det pågældende landskabselement. I særlige landskabelige beskyttelsesområder kan kun etableres vindmøller i ganske betydeligt omfang, og kun hvis beskyttelsesinteressen ikke tilsidesættes. De større sammenhængende landskabsområder skal friholdes for etablering af vindmøller, med mindre det kan sikres, at hensynet til de landskabelige værdier kan løses tilfredsstillende. Planlægning for eller meddelelse af landzonetilladelse til vindmøller, kan kun ske, hvis det er godtgjort, at de landskabelige interesser ikke tilsidesættes. Landskabsområderne fremgår af Kommuneplan 09. Der vil ofte være mindre områder beskyttet af Naturbeskyttelsesloven indenfor områder af interesse for vindmøller. Som regel kan vindmølleprojekterne etableres således, at det ikke påvirker de beskyttede naturtyper. Beskyttelseslinjer Langs kysterne og omkring fredede områder, åer og skove, er der bygge- og beskyttelseslinjer, som skal beskytte områderne mod skader fra byggeri og anlæg eller visuel skade fra nærtstående anlæg. Nogle af beskyttelseslinjerne kan der dispenseres for ved kommunen, og andre administreres af Naturstyrelsen. Kommunen kan dispensere fra å- og beskyttelseslinierne, mens klitfredning og strandbeskytteklsen administreres af Naturstyrelsen. Museumsloven Museumsloven, der senest er offentliggjort som Bekendgørelse af museumsloven nr. 1505 af 14. december 2006, regulerer dels forholdet til arkæologiske fund, der kan blive gjort ved bygge- og anlægsprojekter - dels beskyttelsen af mark- og stendiger. Lovens bestemmelser kommer i anvendelse af det enkelte projekt. 26. Udbygningsrækkefølge - vindmølleområder Der er ikke hjemmel i planloven til at fastlægge en bindende rækkefølge for vindmølleområdernes udbygning. Kommunen vil imidlertid sikre at de områder, der ønskes udlagt til vindmøller, også udnyttet i en hensigtsmæssig rækkefølge, der evt. er koordineret med elselskaberne. Fakta: 12
Redegørelse Kommunen skal gennem planlægningen for vindmøller sikre, at opstilling af nye vindmøller tager størst muligt hensyn til nabobeboelser og øvrige interesser i det åbne land, herunder påvirkning af landskabet, miljø og natur, kulturhistoriske værdier mv. Denne vindmølleplan er et tillæg til kommuneplan 09, og udpeger konkrete vindmølleområder til opførelse/udskiftning af vindmøller. Dette er ikke sket i Kommuneplan 2009, hvorfor regionplanens udpegede områder for vindmøller, først med dette kommuneplantillæg overføres til kommuneplanen. Vindmølleplanen erstatter Kommuneplan 09 s retningslinjer for vindmøller med endelig vedtagelse af denne vindmølleplan som Kommuneplantillæg nr. 1. Baggrund for vindmølleplanen I forbindelse med udarbejdelse af materiale til for-offentlighedsfasen, blev der oprindelig udpeget 16 potentielle mulige vindmølleområder ved en GIS-kort undersøgelse. Alle disse områder blev vurderet for interessekonflikter, herunder de landskabelige- og kulturhistoriske interesser, samt fx i forhold til udpegning som habitatområder, fredede områder, mv.. Desuden blev der foretaget en afstandsmåling fra vindmølleområderne på ca. 550 m til nærmeste nabobeboelse, hvilket svarer til den støjmæssige vejledende afstand, for at undgå evt. støjgener for vindmøller med en totalhøjde på 125 m, som der oprindelig blev planlagt for. Endvidere blev der lagt en afstandszone på ca. 750 m i forhold til bymæssig bebyggelse, ligeledes primært af hensyn til forebyggelse af støjgener fra nye møller. Teknik- og Miljøudvalget vedtog på møde den 27. april 2010 at foreslå 4 konkret udpegede vindmølleområder til møller over 100 m, i forbindelse med afholdelse af for-offentligheds debat frem til 1. september 2010. For-offentlighedsperiode - debatfase Mange borgere og interesseorganisationer deltog i denne debatfase. I alt blev der fremsendt ca. 400 indsigelser/bemærkninger, og der var debat både på Kommunens hjemmeside og gennem pressen. Generelt indeholdt indsigelserne og bemærkningerne en bekymring for store vindmøllers støjpåvirkning i forhold til nabobeboelser, herunder lavfrekventstøj. Der blev for det meste fra borgerne henvist til, at så høje møller burde placeres på havet. Bekymringen var Vindmøllecirkulæret - Cirkulæære nr. 9295 af 22. maj 2009 I Vejledning om planlægning for og landzonetilladelse til opstilling af vindmøller, står bl.a. følgende: Temaplaner for vindmøller Kommunalbestyrelsen kan tilvejebringe et forslag til kommuneplanens bestemmelser for et bestemt emne, fx vindmøller. Før udarbejdelse af sådanne forslag skal kommunalbestyrelsen indkalde ideer og forslag med henblik på planlægningsarbejdet. Kommuneplan og lokalplan Når vindmølleplanen er godkendt i form af et kommuneplantillæg, skal der før et konkret vindmølleprojekt kan realiseres, søges om tilladelse hertil ved kommunen, som iværksætter udarbejdelse af lokalplan for store vindmøller eller landzonetilladelse for husstandsmøller. Lokalplanen skal indeholde bestemmelser om vindmøllernes præcise placering, antal, mindste og største totalhøjde, samt udseende. Lokalplanen skal såfremt der er tale om vindmøller på over 80 meter og/eller grupper med mere end 3 vindmøller, ledsages af et kommuneplantillæg samt en VVM redegørelse, som er en vurdering af virkningerne på miljøet. Dette jf. bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) og i medfør af Planloven. Husstandsmøller (vindmøller med totalhøjde på op til 25 m) er undtaget for krav om kommuneplan og lokalplan. Opførelse af husstandsmøller kræver stadig landzonetilladelse og er omfattet af VVM-reglerne for screening. Vindmølleområder 13
også, at så store vindmøller i nærheden - som nabo, ville påvirke ejendomspriserne ved salg. Endelig at store møller vil virke skræmmende i landskabet og påvirke dyre- og fugleliv negativt. Efterfølgende blev det på Teknik- og Miljøudvalgets møde den 4. oktober 2010, hvor indsigelser og bemærkninger efter debatperioden blev gennemgået, derfor besluttet at udarbejde et forslag til en vindmølleplan, med udgangspunkt i en maksimal højde på 80 m til vingespids, for opstilling af nye møller. Maksimal totalhøjde i alle vindmølleområder I alle rammeområder for vindmølleopstilling, kan der kun opstilles møller under 80 m i totalhøjde. Det er den maksimale højde der kan accepteres af planlægningsmæssige hensyn, ud fra landskabs- og naturmæssige interesser samt hensyn til nabobeboelser. Udseende og design af vindmøller For at sikre et enkelt og æstetisk udtryk, er der i vindmølleplanen, fastsat retningslinjer for vindmøllernes udseende. Inden for en gruppe skal vindmøllerne være ens med hensyn til størrelse, udseende, farve, materialevalg, omløbsretning og omdrejningstal. 5 stk. 1 i Vindmøllecirkulæret beskriver, at der ved behandling af ansøgninger om tilladelse til opstilling af vindmøller efter 35, stk. 1, i lov om Planlægning, skal tages størst mulig hensyn til nabobeboelser og til øvrige interesser, der er knyttet til arealanvendelse af det åbne land, herunder landskab, natur, og kulturhistoriske værdier - der blandt andet omfatter kirker og deres omgivelser. Ved planlægning for vindmøller nærmere end 28 gange møllens højde fra særlige kulturhistoriske eller geologiske landskabselementer, skal redegørelsen for planforslaget så vidt muligt belyse den visuelle påvirkning, herunder indsyn og udsyn for det pågældende landskabselement. Der ud over skal de overordnede radio- og telefonforbindelser respekteres ved udpegningen af nye vindmølleområder. Det størrelsesmæssige forhold mellem vindmøllens tårn og vinger, har særligt betydning for vindmøllens æstetik og skal vurderes ved det fremsendte vindmølleprojekt. Det er i vindmølleplanens retningslinjer stillet krav om, at vindmøller skal være trebladet og både tårn, hus og vinger skal fremstå i samme lysegrå ikke refekterende overflade med glans på maksimalt 30. Dette skal sikre, at vindmøllerne fremstår ensartet, enkle og neutrale i landskabet. Opstillingsmønstre I følge vindmøllecirkulæret skal vindmøller fortrinsvis opstilles i grupper i landskabet, i et let opfatteligt geografisk mønster. Af hensyn til den optimale udnyttelse af vindenergi anbefales det, at den indbyrdes afstand mellem møllerne er 3 til 4 gange rotordiameter. Denne afstand skal sikre at vindmøllerne ikke skaber læ eller turbulens for hinanden, samtidig med, at vindmøllegruppen fremstår som en klart sammenhængende enhed. Hvis vindmøllegrupperne står for tæt på hinanden, udviskes deres selvstændige udtryk, ved at gruppernes geometriske mønstre blandes sammen, og efterlader et rodet og uæstetisk udtryk. De enkelte møllegrupper bør hver for sig kunne opfattes som en selvstændig enhed. 14
Derfor foreskriver Vindmøllecirkulæret, at holde en afstand mellem vindmøllegrupper (både nye og i forhold til eksisterende enkeltstående grupper) på 28 gange møllens totalhøjde, svarende til 2,2 km ved 80 meter høje vindmøller. Ifølge Vindmøllecirkulæret er der således krav om, at et planforslag skal indeholde en særlig redegørelse for den landskabelige påvirkning, hvis afstanden mellem vindmøllegrupper er mindre end det anbefalede. Afstand til nabobeboelser Vindmøller må jf. Vindmøllecirkulæret ikke placeres (eller planlægges for) nærmere end 4 gange vindmøllers totalhøjde fra nabobeboelser. Ved møller med en totalhøjde på 80 meter svarer det til en afstand på 320 meter. Ved denne afstand vurderes det at gældende støjkrav overholdes for enkeltboliger i det åbne land. Ifølge gældende støjbekendtgørelsen om støj fra vindmøller, må støjen udenfor nabobeboelser i det åbne land ikke være over 44 db ved en vindhastighed på 8 m/s. I støjfølsomme områder dvs. områder der i kommuneplanen er udlagt til bolig-, institutions-, sommerhus-, eller kolonihaveformål eller som rekreative arealer, er samme støjgrænse 39 db. Kommunen vil sikre at støjgrænsen overholdes efter ibrugtagning af møllerne, ved at ejer/ ne af møllerne skal lade et uvilligt anerkendt støjmålingsfirma foretager kontrolmålinger, og afholde udgiften herfor. Ud over den almindelige hørbare støj fra vindmøller, afgiver møllerne også den såkaldte lavfrekvent støj. Miljøstyrelsen vurderer foreløbig, at den lavfrekvente støj fra vindmøller ikke overstiger den anbefalede grænse, når de almindelige støjgrænser er overholdt, men der er igangsat et arbejde for at fastsætte grænser for lavfrekvensstøj. Vindmøllers skyggekast En vindmølle kaster skygge, når solen skinner. Gener fra skyggekast opstår i blæsevejr med solskin, hvor der opstår glimt, når vingen i et kort øjeblik skygger for lyset. Især i de tidligere morgentimer og sene aftentimer, vil naboer kunne blive påvirket af skyggekast, når skyggen er længere end afstandskravene. Naboer syd for vindmøllen vil aldrig opleve skyggekast. Ved planlægning af vindmøllerne placering, kan der tages hensyn til, at skyggepåvirkningen bliver begrænset. Vurderingen af det forventede antal timers skyggekast sker ved hjælp af en beregningsmodel og foretages i forbindelse med lokalplanlægningen. Hvis vurderingen er, at de maksimale 10 timers skyggekast ikke kan overholdes, kan der alternativt stilles krav om afværgeforanstaltninger - fx at ejer pålægges at standse vind- 15
møllens drift i kritiske perioder. I denne vindmølleplan er der derfor fastsat en retningslinje om, at det ved opsætning af vindmøller skal sikres at nabobeboelser ikke påføres skyggekast i mere end 10 timer om året. Vindmøllers placering i landskabet Vindmøllers visuelle påvirkning af omgivelserne afhænger af en lang række parametre, herunder bl.a. landskabets skala og karakter, kullturmiljø, naturindhold, samt øvrige eksisterende elementer i landskabet, der tilsammen indgår i en vurdering af landskabets egnethed til store vindmøller. Regeringen nedsatte i 2006 et udvalg om planlægning for vindmøller på land, der havde til formål at komme med nogle overordnede anbefalinger og landskabsfaglige principper placering vindmøller, så de indpasse bedst muligt i landskabet til brug for kommunernes fremtidige vindmølleplanlæning og administration af samme. Til brug for dette arbejde fik udvalget udarbejdet en række analyser af konsekvenserne for oplevelsen af det danske landskab ved placering af høje vindmøller. Disse analyser omfattede bl.a. analyser af landskabets egnethed, visuelle konsekvenszoner, forholdet til navhøjder og rotordiameter samt opstillingsmønstre. På baggrund af disse analyser har regeringens udvalg fremkommet med en række regler og principper for placering af vindmøller, som dels er beskrevet i rapporter og dels er blevet omsat til cirkulære og vejledninger. Denne vindmølleplan følger overordnet de anbefalinger, som regeringens planlægningsudvalg er kommet frem på baggrund af konklusionerne fra udvalgets analysearbejde. Den del af redegørelsen, der omhandler vindmøllernes placering i landskabet samt om opstillingsmønster mv. knytter sig tæt til regeringens planlægningsudvalgs analyser og anbefalinger. En af hovedkonklusioner fra dette arbejde er, at den vigtigste faktor for hvordan vindmøller påvirker landskabet er landskabets skala, hvor åbne landskaber og slettelandskaber generelt er bedre egnede til opstilling af store vindmøller end småskala-landskaber. Kystlandskaber er generelt mere komplekse og sårbare end åbne slette- og overgangslandskaber. 16
Det er områder hvor der ud fra et landskabshensyn enten ikke bør gives mulighed for opstilling af vindmøller eller hvis området ud fra en konkret vurdering vurderes egnet, hvor detailplanlægningen og VVM-screening særligt skal være opmærksom på og redegøre for påvirkningen af landskabet. I forbindelse med vurderingen af et konkret projekt anbefales det, at der i forbindelse med udarbejdelse af VVMscreening, arbejdes med afstandszoner som redskab til at vurdere de landskabelige konsekvenser i landskabet. Vindmøllers påvirkning af landskabet afhænger af hvorfra vindmøllen beskues. Nogle forhold spiller mest ind, når vindmøllens betragtes tæt på mens den visuelle påvirkning aftager med afstanden. Vindmøller i kystnærhedszonen Retningslinjerne indeholder en retningslinje om, at der ikke kan opføres vindmøller i kystnærhedszonen med mindre der angives en særlig planlægningsmæssig og funktionel begrundelse, jf. planloven. Kystnærhedszonen er ikke en forbudszone, men en planlægningszone, hvor man skal tænke sig om, og begrunde nødvendigheden af planlægningen netop her. En funktionel begrundelse kunne i denne forbindelse være, at det er i kystnærhedszonen, at der er gode vindforhold og der derfor ud fra en energiøkonomisk betragtning er hensigtsmæssig at bringe mulige områder i spil. Ingen af de udpegede vindmølleområder i denne plan er beliggende i kystzonen. Vindmøller i beskyttede områder Ifølge kommuneplan 09 må der ikke opføres vindmøller i områder, som omfatter: de særlige landskabelige beskyttelsesområder, Natura 2000-områder, herregårdslandskaber og kirkebeskyttelsesområder mv.., endvidere inden for strand- og fortidsmindebeskyttelseslinje samt arealer disponeret til fremtidig byudvikling. Nogle af disse områder er direkte beskyttet jf. lovgivningen (naturbeskyttelsesloven, habitatbekendtgørelsen mv.), nemlig Natura 2000-områderne, fredede områder og naturbeskyttelsesområder, strand- og fortidsmindebeskyttelseslinjer, samt større uforstyrrede områder. Formålet med udpegningen af naturbeskyttelsesområder (biologiske interesseområder) er at bevare og forbedre områder med særligt sårbare og sjældne naturtyper, dyre- og plantearter. I disse områder skal der tages vidtgående hensyn til områdets beskyttelsesstatus. 17
Opførelse af vindmøller påvirker naturbeskyttelsesområders natur- og landskabsværdier i væsentlig grad, og derfor bør disse områder friholdes for vindmøller. Vindmøller i større sammenhængende landskabsområder Vindmøller påvirker landskabet. De større sammenhængende landskabsområder er friholdt for opstilling af vindmøller, med mindre det er sikret, at hensynet til de landskabelige værdier kan løses tilfredsstillende. Planlægning for eller meddelelse af landzonetilladelse til vindmøller, vil kun ske, hvis det er godtgjort, at de landskabelige interesser ikke tilsidesættes. Landskabsområderne fremgår af Kommuneplan 09. Vindmøller på lavbundsarealer Lavbundsarealer skal bidrage til sikring af væsentlige naturmæssige, landskabelige- og kulturhistoriske værdier. Et sammenhængende kommunalt netværk af naturområder søges sikret ved kravene i Vand- og natura 2000 planerne. Etablering af vådområder ønskes etableret, for at imødegå mindskning af udledningen af kvælstof til landmiljøet. Opførsel af vindmøller på lavbundsarealer vil derfor kræve særlige hensyn til natur- og landskabsværdierne og til at sikre fremtidige muligheder for vådområder på lavbundsarealer. For at sikre natur- og landskabsinteresserne i fremtiden jf. målsætningerne for lavbundsarealer er der for disse områder fastsat retningslinje om, at arealet skal kunne sættes under vand, og ved det konkrete vindmølleprojekt foretages en konkret vurdering af natur- og landskabs interesserne, og for hensyn til bevarelsen af disse. Regionale graveområder Regionale graveområder er områder, der i Region Syddanmarks råstofplan er udlagt til råstofgravning. Kommunen kan ikke planlægge for vindmøller i graveområder, idet dette ville være i strid med råstofplanen. Derudover er der i råstofplanen udlagt interesseområder for råstofgravning, hvor der heller ikke må planlægges/opstilles vindmøller. Interesseområderne er udlagt som en reservation for senere råstofudnyttelse. Inden arealerne kan tages i anvendelse til andet formål, skal det først undersøges, om der er en råstofforekomst, som kan indvindes. I denne vindmølleplan er regionale graveområder samt interesseområder friholdt for vindmøller. 18
Kulturmiljø Både byer, landsbyer og det åbne land rummer en kulturhistorisk arv, der vidner om menneskers påvirkning af omgivelserne gennem tiden. Et kulturmiljø er defineret som et geografisk afgrænset område, der ved sin fremtræden afspejler væsentlige træk af den samfundmæssige udformning. Et kulturmiljø kan således være en jernbanestrækning med stationer (eller resterne heraf), et industrimiljø, en gravhøj eller en landsby med tilhørende ejerlavsgrænser som fx en karakteristisk stjerneudstykning. Nogle af disse kulturmiljøer er beskyttede gennem landskabsfredninger, beskyttelseslinjer fx omkring kirker, fredede bygninger, fortidsminder mv. Andre er beskyttede via kulturarvsatlas og udpegning af særlige kulturmiljøer i kommuneplanen. Andre igen er delvist beskyttede via mål og retningslinjer for bevarelse af kulturmiljøer i kommuneplanen. Ved planlægning for nye anlæg og byggeri skal det tilstræbes, at der ikke sker en forringelse af oplevelsen eller kvaliteten af de bærende kulturhistoriske værdier. Der er i kommuneplanen udpeget områder, kaldet kirkeomgivelser, hvorfra kirken opleves som et markant element, der har betydning for det samlede landskabsbillede. Opstilling af vindmøller bør kun tillades, hvor kirkernes samspil med landskabet eller landsbymiljøet ikke visuelt sløres eller forringes. Det skal i forbindelse med et konkret vindmølleprojekt godtgøres at vindmøllerne ikke forstyrrer oplevelsen af kirken væsentligt. I tilfælde hvor vindmølleområder er i nærheden af udpegede kulturmiljøer, eller andre kulturhistoriske værdier, skal det godtgøres, at vindmøllerne ikke forringer den visuelle oplevelse af de kulturhistoriske værdier. Skov og skovrejsning Eksisterende skove samt kommuneplanlagte skovrejsningsområde bør som hovedregel friholdes for vindmøller. Skovrejsningsområderne er primært udpeget som følge af ønsker fra lodsejere. Vindmølleområdet Refsvindinge er medtaget med mulighed for udskiftning af eksisterende vindmøller, da der ikke er aktuelle planer for skovrejsning ved området. Veje, jernbaner, høspændingsledninger Af hensyn til trafiksikkerheden på overordnede og vigtige vejforbindelser, skal vindmøller som udgangspunkt ikke placeres nærmere overordnede veje end 1,0 gange vindmøllens totalhøjde. Ved mindre afstande skal det i forbindelse 19
med et konkret projekt godtgøres, at der ikke kan ske eksempelvis nedblæsning eller udslyngning af isdannelser, vingespidser og lignende eller optræde uheldige optiske virkninger for trafikanterne, som kan påvirke trafiksikkerheden. Af landskabsæstetiske og trafiksikkerhedsmæssige grunde bør vindmøller ikke placeres i vejens sigtelinje, da det kan fjerne trafikanternes opmærksomhed fra vejen. Det anbefales fra staten af afstande til jernbane er vindmøllens totalhøjde x 1,7. Afstande fra luftbårne eller nedgravede transmissionsledningen, naturgasledninger er minimum 15 m på hver side. Dog skal det i forbindelse med et konkret projekt samspillet mellem vindmølle og el-ledning vil påvirke landskabet visuelt. Husstandsmøller og minimøller Husstandsmøller og minimøller er ikke omfattet af de bestemmelser for geografisk placering der fremgår af retningslinje 1. Husstandsmøller og minimøller er reguleret efter planlovens 35 om krav om landzonetilladelse. Minimøller defineres som mindre end 5 m 2 i rotorareal. Husstandsmøller er mindre enkeltsstående vindmøller, med en maksimal højde på 25 meter, der opføres i tilknytning til fritliggende ejendomme i det åbne land, og hvis primære funktion er at levere energi til ejendommens eget forbrug. Husstandsmøller i landzone Af hensyn til naturinteresserne, vil der normalt ikke kunne forventes givet tilladelse til opstilling af husstandsmøller i de særlige landskabelige beskyttelsesområder, Natura 2000- områder, herregårdslandskaber mv.. På områder omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3, kirkefredning og i kirkernes omgivelser tillades heller ikke husstandsmøller opstillet. I områder med nærhed til eksisterende eller planlagte store vindmøller, vil der normalt heller ikke gives tilladelse, hvis møllen vurderes at forstyrre de store vindmøllers visuelle fremtroning og landskabsoplevelsen i øvrigt. I byzone For husstandsmøller gælder det, at Nyborg Kommune generelt ikke ønsker disse møller opstillet i byzone, eller områder der er planlagt i kommuneplanen, som kommende byudviklingsområder. Der kan således ikke forventes landzonetilladelse til opførelse af husstands- og minimøller indenfor en vis afstand fra byernes afgrænsning i kommuneplanen. Generelt for tilladelse til opstilling af husstandsmøller og minimøller Tilladelse til opstilling af en husstandsmølle afgøres på bag- 20
grund af en konkret vurdering for beskyttelsesinteresser, samt i forhold til støjpåvirkning og øvrige planlægningsmæssige overvejelser. Husstandsmøller vil ligeledes kun undtagelsesvis kunne forventes tilladt opstillet i kystnærhedszonen Husstandsmøller skal altid opstilles i umiddelbar nærhed af bebyggelse på egen grund. Eksisterende vindmøller der ikke kan udskiftes: De eksisterende vindmøller over 25 meter i Kommunen, der ikke medtages i vindmølleplanen, og derfor ikke kan udskiftes er: 2 vindmøller a 150 kw - Højesten, Toftvej 4 1 vindmølle a 600 kw - Vormark Allé 2 1 vindmølle a 750 kw - Brændemosevej 2 2 vindmøller a 750 kw - Svendborg Landevej 39 1 vindmølle a 600 kw - Svendborgvej 31 1 vindmølle a 600 kw - Regissevej 16 1 vindmølle a 150 kw - Kirke Allé 2 1 vindmølle a? kw - Ferritslevvej/Tvevadgyden 1 vindmølle a? kw - Hovgyden Ovennævnte møller der ikke kan udskiftes, er ikke medtaget i vindmølleplanen, da det er vurderet at møllerne ikke kan overholde afstandskrav til nabobeboelser ved udskiftning eller at møllerne har en uheldig landskabsmæssig placering. Møller der er for tæt ved bymæssig bebyggelse, eller har en placering for tæt ved andre vindmølleområder, så møllerne ikke opfylder krav om placering i let aflæselige geometriske mønstre for et samlet vindmølleområde er heller ikke medtaget. Eksisterende vindmøller der kan udskiftes: Møllerne i vindmølleområderne Grimshavevej, Lamdrup, Blæsenborg og Frørup, er opsat før der blev foretaget en egentlig vindmølleplanlægning, men givet på landzonetilladelser. Det vurderes at områderne kan indgå i vindmølleplanen som planlagte områder (rammer), i forhold til gældende naboafstande på 320 meter for møller med maksimal højde på 80 meter, så der gives tilladelse til udskiftning. Men områdernes placering i landskabet, gør at en efterfølgende planlægning og VVM-screning skal vurdere for udskiftning af møller. Vindmølleområderne Slude, Sentved, Refsvindinge, Biskoptorp, Malmose, Hannesborg og Ullerslev er ligeledes vindmølleområder, hvor der alle steder står møller nu, og som vurderes med mulighed for udskiftning. Områderne var udpeget som vindmølleområder i Regionplan 2007, og overføres med denne vindmølleplan til Kommuneplanens rammer. 21