Min danske Rotaryklub Før afrejse Medbring især



Relaterede dokumenter
The Danish Rotary Youth Exchange Program Multidistrict Denmark District

Selvevaluering

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til?

Deltagernes egne beretninger. Sport as a Tool for Development

A different kind of love (FINAL DRAFT2) Christianshavns Døttreskole 8. klasse

Argentina. Først skal det lige slås fast: overvejer du at tage et år til Argentina vil du ikke komme til at fortryde det!

The Danish Rotary Youth Exchange Program Multidistrict Denmark District

Med Pigegruppen i Sydafrika

MADKLASSEN 3 KROP OG MOTION. Energi

Bilag 2: Interviewguide

Den tid hvor vi mindes din søns Jesus s død og opstandelse. Og han følger os og er hos os helt ind i døden.

1. Ta mig tilbage. Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen

To af samme køn. Theodor Rasmussen Luna Sleimann Nielsen Isabella Persson

Rapport fra udvekslingsophold

Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog

Min bog om Baunegård 1

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Bilag nr. 9: Interview med Zara

Løgnen. Nyborg Friskole

Evaluering , Hardsyssel Efterskole.

Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv. Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole

Monica Post 2.A. Udveksling med Ellowes Hall Sports College November 2012

Hjem kære hjem FINAL MANUSKRIPT

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Tidligere elever fortæller:

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie!

I historien Den lille prins er den lille prins rejst afsted fra sin asteroide, B-612, fordi han ikke kan forstå sin rose. Den beklager sig evigt og

KROPPENS UDVIKLING. Hej. Jeg en dreng på 12. Har allerede fået hår under armene. Det er mega tidligt og det irriterer mig mega.

Interviews og observationer fra MOT-sammen Da du startede i MOT-sammen, havde du så aftalt at tage af sted sammen med andre?

BILLEDE 001 Elina, 16 år fra Rusland

Resultat af: Undervisningsmiljøundersøgelse på Svenstrup Efterskole, juni 2007

Transskription af interview Jette

Guide: Sådan lytter du med hjertet

Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien

Se filmen: 2 sider af samme sag Nikolajs version sammen med din klasse. Herefter kan klassen tale om nedenstående spørgsmål.

Børnerapport 3 Juni Opdragelse En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I KLASSE

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Nu bliver det seriøst!

Børnepanelrapport nr. 1: Det gode børneliv BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

Tricket 8X Christianshavns Døttreskole 4. Gennemskrivning

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Nyt profilbillede. Nina. #digitalpænt. Dilemma nr. 1. Dilemma nr. 1. Nyt Profilbillede

Forvandlingen. Af Herningsholmskolen 8.B. Louise, Katrine & Linea. 3. gennemskrivning

Bilag 2: Transskription af feltstudier

Begravelsestale: Otto Johansen Salmer: 749, 448, 121 Rødding, 2. februar 2017

Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14.

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren

Wallflower. By station next. manus kortfilm. Vigga Nymann 2015

2. Søn.e.h.3.k. d Johs.2,1-11.

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/

Almægtige Gud åbn vore hjerter, så vi kan åbne os for hinanden i kærlighed og få en glædelig jul. AMEN

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

INSTRUKTØRKURSUS ØV DIG TIL HVER ENESTE GANG LAD VÆRE AT REGNE MED, AT DET HELE SIDDER PÅ RYGRADEN.

Uddrag. 5. scene. Stykket foregår aftenen før Tors konfirmation. I lejligheden, hvor festen skal holdes, er man godt i gang med forberedelserne.

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16, tekstrække

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg

Forord. Julen Hej med jer!

Prædiken til 11. s. e. trin. 31. august 2014 kl

4. søndag i advent II Sct. Pauls kirke 20. december 2015 kl Salmer: 123/90/76, v.1 og v.7/78//86/439/71/93

Jeg vil se Jesus -3. Levi ser Jesus

Indeni mig... og i de andre

Børnehave i Changzhou, Kina

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma

Der var engang Et eventyr om et ungt pars lykke

REJSEBREV FRA MALTA AF IBEN SOPHIE KJÆR JENSEN

Personale nyt: Kirsten starter i jobtræning i klubben og skal være hos os i 9 uger med evt. forlængelse.

Rejsebrev fra udvekslingsophold

Spørgsmål eleverne i 5. klasse skulle tænke over og besvare om skolereformen:

Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014.

KONGESØN drama manuskript

Frk. Karma (Final Draft) Jonathan Fjendsbo, Kasper Østergaard, Laura Hedegaard, Line Hebsgaard

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

Ugebrev uge 33 gruppe 2

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden!

Transkript:

Er du til fest farver og glade dage? Kan du godt lide at ryste balderne og danse på højtalerne? Synes du det er fedt med en masse opmærksomhed og udfordringer? Så er Brasilien det helt rigtige land for dig. Tag et år til dette varme, festglade land og få nogle minder du aldrig glemmer! Oplev helt utrolige og udadvendte mennesker, et nyt sprog og en ny kultur, der får dig til at udvide horisonter og se andre aspekter i livet. Min danske Rotaryklub Tag til møder i klubber inden du tager af sted, præsenter dig selv og sig tak. Husk at skrive til din klub mens du er af sted. Og når du kommer hjem tilbud at lave en præsentation om dit år i udlandet. Før afrejse Sørg for at kontakte din værtsfamilie. Det er ikke din værtsfamilie der skal kontakte dig! Gå evt. ind på hjemmesiden www.orkut.com, opret en bruger og forsøg at skabe kontakter i din kommende værtsby. (Hvis ikke dette virker, kontakt en af os x-brasilianske udvekslingsstudenter for de nødvendige oplysninger nogen gange virker det ikke, da du skal bruge en invitation - den kan vi give dig!) Søg visum hurtigt! Der kan gå MEGET lang tid inden du modtager det. Det er før set at udvekslingsstudenter først har modtaget visum på selve afrejsedagen, det er ubehageligt at leve i uvisheden; kommer jeg af sted eller ej!? Medbring - Billeder af din familie, dine venner, højtider, fester og berømte steder for på den måde vil det blive nemmere for dig at fortælle om dit liv i Danmark. - G-streng: hvis pigerne ikke vil have fire balder, medbring selv da det er stort set umuligt at finde noget der minder om danske g-strenge i Brasilien. Sådan noget som bh er kan også give store problemer/udfordringer. I de små byer kan det også være besværligt at finde tamponer, så tag derfor et lager med hjemmefra, det kan spare dig for en masse frustrationer og pinlige øjeblikke. - Sponsorgaver: Det er en utrolig god måde at spare penge på og få nogle gode danske gaver/souvenirs til dine venner og familier i Brasilien. Selv en lille kuglepen kan rede deres dag og en gave fra Danmark er en god måde at sige tak, det giver dig en god fornemmelse, gaven betyder ofte mere for dem end du tror. Du kan evt. søge gratis gaver fra Fx Arla og Carlsberg. (Men husk også at du ikke vil modtage sponsorgaver fra alle firmaerne da der også er mange andre udvekslingsstudenter der søger søg derfor i god tid!). Voks: hvis du vil undgå pomade hår og ligne en latinlover så medbring selv dit voks. - Medbring mange pins især hvis du skal ud og rejse med andre udvekslingsstudenter. Du kan let løbe tør og det er træls! - hvis du er den store lakridselsker så husk for guds skyld at tage det med hjemmefra eller forbered don familie på at der skal sendes et par kilo det findes bare ikke i Brasilien! Det er også sjovt at lade venner og familie smage og se hvilke mærkværdige ansigtsudtryk de laver når de ikke kan lide det. For det kan de højst sandsynligt ikke.

Skolen Det kan hurtigt blive kedeligt at gå i skole, så gør en indsats for at få dig nogle faste venner. De overfladiske venner er gode at have og du skal nok få rigeligt af dem, men man kan jo ikke være bedste venner med hele verdenen (peace and love) selvom man måske selv synes det er muligt. Så sørg for at få nogle faste venner du kan stole på - dem får du meget glæde af og brug for. Lad dig ikke skræmme af dine klassekammerater muligvis er meget mere umodne end dig, de kan stadigvæk blive nogle rigtig gode venner. Sig ja til alt hvad du bliver inviteret med til, ellers holder invitationerne bare op. Gå mere op i det sociale end lektierne. På nogle skoler vil det også være muligt at blive hjælpelærer i engelsk, på den måde vil du også lære portugisisk. Du kan måske også få lov til at få portugisisk undervisning med de små elever. Det hjælper faktisk selvom det måske lyder lidt kikset. BARE SPØRG! Mange udvekslingsstudenter efter hvis de ikke føler de går som forventet, det viser sig at det er bedst at hænge i, være tålmodig og åben, det betaler sig i det lange løb da det er naturligt at det tager lidt til at falde ordentligt til. Måske vil nogle personer tage lidt afstand i starten da de er generte over at snakke engelsk eller kan snakke engelsk, så derfor kan kommunikationen godt halte lidt i starten men bare rolig amigo, alt løser sig og med et smil kan du komme langt! Hvis skolen keder dig for meget så spørg evt. om frivilligt arbejde, dette kan nemt arrangeres gennem kirken og det er en god måde at blive engageret i den brasilianske kultur. De 4 D er Brasilien er én stor fest! Men stik en finger i jorden og tag det som det kommer. Alle værtsfamilier er forskellige, og har derfor også deres egne regler. Respekter! Respekter! Respekter! Maden De kender ikke til krydderier. Spiser ALTID ris og bønner og ikke særligt varieret. Glæd dig til frisk presset juice og eksotisk frugt hver dag. Se også frem til tonsvis af lækkert kød samt de ugentlige churrascos (gril fester). Et godt lille råd som mange ikke tænker over er altid at tilbyde mad til andre, hvis du f.eks. har købt en pose chips eller lign. Så byd alle omkring dig selvom du ikke kender dem så godt det er ren og skær høflighed. Besøg af min danske familie Afhænger af en selv, der er både gode og dårlige sider ved det. Dog er det bedst at ligge et evt. besøg i slutningen af året. Rundturen(e) Spar op (også hvis det betyder du skal arbejde som opvasker på døgndrift!), der er mange rundture og de er det hele værd. Tænk grundigt over hvilke du vil med på, da man ikke kan nå dem alle (eller har råd til dem alle). Men en tur skal du med på; A viagem dos sonhos (DRØMMETUREN!) Også kaldet Nordøst turen. Din værtsklub Forvent ikke der er lige så meget styr på Rotary i Brasilien som i Danmark. Du skal gøre en indsats. God opførsel kan føre dig langt og give dig en masse gode oplevelser. Tag imod tilbudene fra Rotary, det kan føre til alt fra et par gratis havaianas til en rejse til vidunder byen RIO DE JANEIRO. To fjer kan let blive til fem høns så husk dårlig opførsel giver dårlige rygter. Brug hjernen kammerat! Lad være med at kritisere brasilianerne på en negativ måde, de tager det meget personligt da de er meget patriotiske.

Fritid Spørg dine venner hvad de går til i fritiden f.eks. sport og hør om du selv kan komme med, selvom du måske synes det virker påtrængende i starten men bare rolig, efter et par måneder indser du, at det er meget normalt og at det er brasilianerne som er ret påtrængende! Tilmed dig evt. til et academia (fitnesscenter), det er et godt sted at møde brasilianerne og få nye venner. Også kirken er et sted at få venner. Selvom det måske lyder kedeligt er det noget der skal opleves da det er meget anderledes end den danske kirkekultur. Integration og det at snakke deres sprog er en vigtig del af dit ophold. Du oplever Brasilien på en helt anden måde når du kan snakke sproget. Det at kunne snakke portugisisk er en billet til mange oplevelser som du ikke vil være foruden! Familien: En god måde at vise interesse og blive værdsat på er at lave ting med dem på eget initiativ. Arranger fx en aften hvor du laver dansk mad til/med dem. Det er dig der skal indrette dig efter din familie og ikke omvendt. Med tålmodighed kommer du langt. Selvfølgelig SKAL du vælge BRASIL sådan får du det fedeste år i dit liv og oplever lidt mere end dem der f.eks. bare tager til The States ;-) Men et råd fra os ville være at du læser alle de andres indslag. Der er mange andre gode råd at hente! Hvis i har spørgsmål, er i tvivl eller vil have et godt råd, så tøv ikke men skriv. Marie Amstrup Jensen Brasilia DF mamstrup88@hotmail.com Jacob Latocha Belo Horizonte MG jaclat@hotmail.com Katrine Callesen Presidente Prudente SP kultkitty@hotmail.com Katja Florin Kau Fco. Beltrão PR catia_brazil@hotmail.com Nina Kornerup Bauru SP Ninakornerup@hotmail.com

Brasil! Brasilien?? Sol, samba og fodbold? Hvis det er det du forbinder med Brasilien er du ikke helt forkert på den. Men Brasilien er meget mere end bare det. Desværre kan vi ikke beskrive det hele, for meget af det er noget der skal opleves. Men læs blot videre, og få et lille indblik i det fantastiske BRASILIEN! Afrejse Så er det blevet afrejsedag, og din kuffert er pakket. Hos mange opstår der tvivl når man står i lufthavnen og skal til at sige farvel til sin familie. Men vær ikke bange for at gå det bedste år af dit liv i møde. Brug hinanden, du er ikke alene. I er mange i samme situation, vær åben overfor de andre, de forstår dig. Vær god til at gi et kram til en som virkelig har brug for støtte. Snak med hinanden. I stedet for at snakke om hvor meget I kommer til at savne jeres venner, familie osv., så snak om hvor fedt et år der ligger foran jer og hvor mange fantastiske ting I skal opleve. Se positivt fremad. Værtsfamilie Det er vigtigt at få et godt forhold til din værtsfamilie fra starten, så vær åben, tolerant og positiv. Sørg for at komme ind i familiens rytme, og deltag i deres aktiviteter. Det er dig der skal indordne dig efter familiens normer. Brasilianerne er meget åbne mennesker, så vær ikke bange for at stille spørgsmål hvis du er i tvivl. Husk at de er din familie, så brug dem derefter. Opstår der problemer, er det dem du skal gå til i første omgang, de vil helt sikkert gøre alt for at hjælpe dig. Ellers kan du altid henvende dig til din brasilianske counsellor. Skole og venner Skolen er dit udgangspunkt for at skabe venner. Kom til timerne også selvom du ikke forstår sproget. Husk atter på, at brasilianere er åbne og glade mennesker. Lige meget om de kan engelsk eller ej, vil de gøre alt for at komme i kontakt med dig og hjælpe dig så hjælp dem igen selv. Værtsklubben Det er meget forskelligt fra klub til klub, hvor meget de forventer du skal deltage i deres møder og diverse arrangementer. I starten er det vigtig at du kommer til deres møder, for at komme i kontakt med dem, og så de kan lære dig lidt at kende. De vil med stor interesse lytte til hvad du har at sige om Danmark, så forbered dig med lidt baggrundsviden inden du tager af sted. Forbered også et diasshow med billeder, da det er en selvfølge at du holder et foredrag om dit land. Udover dette bør du være åben overfor de tilbud du får af din klub, da du på denne måde viser din interesse i hvad der foregår indenfor Rotary, det giver godt igen senere. De 4 D er Dem burde vi jo alle sammen kende, men til dem der ikke gør, kommer de her: NO Dating! NO Driving! NO Drinking! NO Drugs! Disse regler er efter Rotarys generelle mening de vigtigste. Men det er forskelligt fra klub til klub, og fra distrikt til distrikt hvor højtideligt de tages. Så stik fingeren i jorden, orienter dig og tænk dig om. Rotary har jo ikke lavet disse regler for at skade dig, men for at hjælpe dig til et godt udvekslingsophold.

Sprog Det officielle sprog i Brasilien er portugisisk, hvilket minder en smule om det spanske. For at du får det meste ud af dit ophold er det en nødvendighed at du sætter dig op til at ville lære sproget så hurtigt som muligt. Lad være med at læne dig tilbage, med tanken om at du har masser af tid til at lære det. Tiden flyver af sted og hvis du vil have så mange venner som muligt så lær sproget og føl dig som en brasilianer. Mad Er du glad for ris og bønner, så er Brasilien lige stedet for dig. Kan du ikke lide det i første omgang, så prøv at vænne dig til det, for du kommer helt sikkert til at spise det meget! Glæd dig også til verdens bedste BBQ CHURRASCO det kommer du helt sikkert også til at opleve en masse gange. Store mængder dejligt kød og eventuelt et par kolde øl. GUARANA! Den fantastiske brasilianske sodavand, som du vil støde på alle steder. Rejser Brasilien er et stort fantastisk land, hvor der er en masse ting at se og opleve. Alt efter hvor i Brasilien du kommer til at bo, vil du helt sikkert få muligheden for at rejse rundt og opleve de andre regioner sammen med en masse andre udvekslingsstudenter fra hele verden. Du vil automatisk blive sat i forbindelse med enten Belo Tours Brasil eller Terra Brasil, der er de førende rejsebureauer, der har med grupperejser at gøre i Brasilien. Det er noget din Rotary klub vil hjælpe dig med og du får automatisk tilsendt information fra bureauet. Det er en fantastisk god og sikker måde at komme ud og opleve Brasilien på udnyt den. Kultur Du har sikkert hørt om Brasiliens kærlighed for fest, farver og fodbold. Brasilianerne er helt vilde med fodbold, og ser en hver fodboldkamp som en glimrende anledning til at feste. Det er vigtigt at du hurtigt finder dit fodboldhold og forsvarer deres ære også selvom du aldrig har set dem spille. Men nu hvor man nævner fest skal man jo også komme ind på CARNAVAL, der simpelthen bare er årets højdepunkt, hvor der bliver danset en masse samba. Kontakten til DK Det ville være underligt hvis du ikke på noget tidspunkt får bare lidt hjemve. Det er helt normalt, dog har nogle det mere end andre, specielt til jul, nytår, fødselsdage osv.. Savnet til Danmark er en del af udvekslingsåret som man kan vælge at tackle på forskellige måder. En af de bedste måder er helt sikkert at få det ud, lad være med at gå rundt i flere dage og vær trist og sur. Få snakket med din værtsfamilie, venner el.lign. om det. De vil så godt muligt prøve at forstå dig og de vil helt sikkert give et ekstra knus og nogle trøstende ord. Internettet er jo selvfølgelig den letteste kontaktmetode til Danmark. Men overvej lige en ekstra gang om det er smart at gå på hver evig eneste dag. Du har dit liv i Brasilien nu og behøver ikke at få alt det nye sladder fortalt hele tiden. Du får helt sikkert en masse historier når du engang kommer hjem. Ellers er MSN, mail, Skype osv. en rigtig god metode til at kommunikere med familie og venner. Bare husk på hvor du er og lad være med at spærre dig inde i huset foran computeren. Hjemrejsen Et år er gået, meget hurtigere end du lige havde forventet. Forbered dig på at det bliver endnu hårdere at forlade Brasilien, end at forlade Danmark. Husk igen her at du ikke rejser alene. De fleste af dem du rejste derned med, vil følges med dig tilbage. Brug atter hinanden som støtte, i er alle i samme båd. Gode råd For at gøre et godt indtryk på dine værtsfamilier er det en utrolig god idé at tage gaver med til dem. Husk på at det du måske finder værende ragelse faktisk kan have en helt anden værdi

for dem, dermed menes at du ikke behøver at bruge flere 1000 kroner på gaver, det skal bare være en lille ting, sådan du viser din taknemmelighed for at de åbner deres hjem for dig! F.eks. oplukker med det danske flag, kortspil med motiver fra Danmark, H.C. Andersen souvenirs, LEGO, Arla, billeder af kongefamilien, julepynt, dansk slik (lakrids eller vingummi). Her er der lidt gloser, som du sikkert vil få brug for i starten: Hej = Oi Farvel = Tchau Hvordan går det? = tudo bem? Jeg er fra Danmark = Eu sou da Dinamarca Kys = Beijo Godmorgen = Bom dia Godnat = Boa noite Tak = Obrigado/a Frem for alt VÆR ÅBEN!!! Husk at dit ophold er, hvad du selv gør det til. Hvis I har spørgsmål er I velkomne til at kontakte os! Ditte Tommerup, Santo André, Sao Paulo, DitteT1987@ofir.dk Jeanette Hauge Tost, Guarapari, Espirito Santo, j_tost@hotmail.com Simon J. Petersen, Salto, Sao Paulo, homi 1@hotmail.com Thomas Mellerup, Marilia, Sao Paulo, klogethomas@hotmail.com Anders Poulsen, Sorocaba, Sao Paulo, poulsenbrazil@msn.com Mads Lange, Joinville, Santa Catarina, sejelange89@hotmail.com Mie Hjort Olsen, Sao José dos Campos, Sao Paulo, mie_olsen88@yahoo.dk Tine H. Rasmussen, Teresina, Piaui, guldlok_658@hotmail.com Rikke B. Larsen, Maringá, Parana, rikke_mini@hotmail.com