Vester Farimagsgade 23 DK-1606 København V Dato: 28. januar 2010 J.nr.: 71-5009 KLH/ak Telefon: 33 15 20 10 Telefax: 33 15 61 15 mail@kammeradvokaten.dk www.kammeradvokaten.dk Sagsøgtes processkrift vedrørende bevisførelsen Til Vestre Landsret I 15. afd.'s sag nr. B-1448-09: Danish Car Service ApS Brønstedlundvej 1 8900 Randers mod Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K Sagsøgerens processkrift af 18. januar 2010 vedrørende bevisførelsen i sagen giver mig anledning til følgende supplerende bemærkninger: Det fastholdes, at den af sagsøgeren begærede bevisførelse må anses for åbenbart ove r- flødig, og at der derfor ikke bør gives sagsøgeren ret til at afhøre de mange vidner, som sagsøgeren begærer afhørt, dog med undtagelse af statsautoriseret revisor Claus Christ i- ansen. For så vidt angår sagsøgerens begæring om afhøring af skatteminister Kristian Jensen og miljøminister Troels Lund Poulsen bemærkes det overordnet, at nærværende retssag vedrører en prøvelse af Landsskatterettens kendelse, hvorved det er fastslået, at sags øgeren i perioden 2002 til 2006 har leveret momspligtige skrotningsydelser. Afgørende for sagens Certificeret efter DS/EN ISO 9001
2 udfald er dels at få fastlagt sagens faktum (hvad er det egentlig, sagsøgeren leverede i den i sagen omhandlede periode?), dels at få fastlagt hvad der er den korrekte fo rtolkning af momsreglerne. Det er i Skatteministeriets processkrifter under sagen klart tilkendegivet, hvad der er Skatteministeriets anbringender vedrørende sagens faktum og fortolkningen af retsgrundlaget. Landsrettens stillingtagen til, om sagsøgeren - som lagt til grund i Landsskatterettens kendelse - leverede momspligtige ydelser eller ej, kræver blot en fastlæggelse af det relevante faktum samt en fortolkning af retsgrundlaget. De 2 ministre har hverken truffet afgørelse i sagen (eller kunnet træffe afgørelse i sagen), og det er allerede af den grund åbenbart irrelevant, hvad de - ovenikøbet efter den i sagen relevante periode - under møder med sagsøgeren efter sagsøgerens opfattelse skulle have tilkendegivet. Det er da også karakteristisk, at sagsøgeren overhovedet ikke angiver, hvad der mere specifikt skulle være tilkendegivet, og hvad relevansen af disse tilkendegivelser skull e være for nærværende sag. For så vidt angår sagsøgerens angivelse af, at Kristian Jensen skulle have skiftet holdning til de faktuelle oplysninger og den momsmæssige behandling bemærkes, at det bestrides, at der skulle være givet udtryk for skiftende holdninger, men at også dette under alle omstændigheder er irrelevant for landsrettens stillingtagen til, hvad der rent faktisk bør lægges til grund som værende sagens faktum, og hvad der er den korrekte fortolkning af retsgrundlaget. Når sagsøgeren hævder, at det forekommer "stødende", såfremt de 2 ministre "ikke under strafansvar i retten vil kunne stilles til ansvar for de udtalelser, som ministr ene har afgivet over for dagspresse og over for borgere i samfundet, alene med den begrundelse, at bevisførelsen af dem vil være åbenbart overflødig", kan sagsøgte naturligvis ikke være enig. Det siger sig selv, at der ikke er noget stødende i, at ministre ikke skal kunne in d- kaldes til at afgive vidneforklaringer i sager, hvor deres forklaringe r under alle omstændigheder er helt irrelevante for sagens afgørelse.
3 Hvad angår sagsøgerens ønske om afhøring af en lang række embedsmænd bemærkes, at det også i relation til begæringen herom må konstateres, at sagsøgeren overhovedet ikke angiver, hvad forklaringerne konkret skulle vise, og hvorfor dette skulle være rel e- vant for sagens afgørelse. Ingen af de pågældende personer har truffet afgørelse i den konkrete sag, der er ge n- stand for retssagen, og uanset om sagsøgeren under sine drøftelser med en eller fler e af de pågældende embedsmænd måtte have fået det indtryk, at han under visse omstæ n- digheder skulle kunne opnå momsfrihed, vil dette være helt irrelevant ved landsrettens stillingtagen til den konkrete sag. Det er da også karakteristisk, at sagsøgeren åbenbart mener, at både embedsmænd i SKAT og i Miljøministeriet skulle være i stand til at "rådgive" sagsøgeren om hans momsmæssige stillingtagen, hvilket naturligvis ikke er tilfældet. Da nærværende sag vedrører en fortolkning af momsreglerne, er afhøring af embedsmænd i Miljøministeriet i særdeleshed åbenbart overflødig. Derudover bemærkes, at mundtlige udsagn fra enkeltstående embedsmænd - ovenikøbet efter den periode, som sagen vedrører, og efter der er truffet afgørelse i sagen af de lokale skattemyndigheder - naturligvis er uden betydning for sagens afgørelse. Der for e- ligger i sagen omfangsrig dokumentation for, hvorledes skattemyndighederne ge nnem den relevante periode har fortolket momsreglerne i form af en række meddele lser fra SKAT. Også af den grund er afhøringen af de pågældende embedsmænd åbenbart overflødig bevisførelse. I øvrigt bemærkes, at det følger af en fast og langvarig domstolspraksis, at bevisførelse vedrørende myndigheders praksis og retsopfattelse ikke tillades i form af afhøring af enkelte embedsmænd men derimod ved indhentelse af erklæringer fra den pågældende myndighed. Det skal understreges, at det er åbenbart fejlagtigt, når sagsøgeren i processkriftet side 3, 2. afsnit, tilkendegiver, at de pågældende embedsmænd skulle have deltaget i sagsb e- handlingen vedrørende den konkrete sag. Alle de pågældende personer har først været involveret i sagen, som følge af at sagsøgeren - både i offentligheden og i forhold til
4 skatte- og miljømyndighederne (og de 2 ministre) - har rejst sagen efter de lokale myndigheders afgørelse i sagen og ønsket, at det over for sagsøgeren rejste momskrav skulle opgives. Som det fremgår klart af de under sagen fremlagte processkrifter og de fremlagte bilag, er det på intet tidspunkt fra myndighedernes side tilkendegivet, at den af Landsskattere t- ten trufne afgørelse beror på en fejlagtig opfattelse vedrørende sagens faktum eller momsreglerne, hvilket yderligere underbygger, at enhver afhøring af enkeltstående e m- bedsmænd, om hvad de mundtligt måtte have tilkendegivet over for sagsøgeren, er overflødig. Hvad angår folketingsmedlem Ejvind Vesselbo bemærkes for det første, at denne ikke har givet tilsagn om at lade sig afhøre, hvilket også er erkendt af sagsøgeren. Sagsøgeren angiver at ønske at afhøre Ejvind Vesselbo, fordi det er sagsøgerens opfattelse, at det skulle være det pågældende folketingsmedlem, der skulle have foranlediget en (ikke nærmere angivet) bekendtgørelse ændret. Selv hvis dette måtte være korrekt, er det selvfølgelig helt uden betydning for afgørelsen af nærværende sag, hvad der måtte have været et enkeltstående folketingsmedlems personlige vurderinger og ønsker. Bekendtgørelser udstedes af ministerierne og skal fo rtolkes på grundlag af deres ordlyd, og hvad der måtte være et enkeltstående folketingsmedlems ønsker om bekendtgørelsens indhold og fortolkning er åbenba rt irrelevant ved domstolenes stillingtagen til bekendtgørelsens fortolkning. Samme betragtninger gælder for så vidt angår folketingsmedlemmet Nick Hækkerup, hvorved yderligere bemærkes, at afhøring af en oppositionspolitiker med henblik på a t høre denne politikers personlige holdning til en konkret sag naturligvis også er åbenbart overflødig for landsrettens stillingtagen til sagens faktum og fortolkning af retsgrundlaget. Sagsøgeren har under hele retssagen hævdet, at sagsøgeren "købte" alle de biler, som sagsøgeren har skrottet, og at der i den forbindelse blev udstedt slutse d- ler/købekontrakter. Heroverfor har sagsøgte til stadighed gjort gældende, at det er irrelevant, om der er udstedt en slutseddel, og samtidig bestridt, at der på noget tidspunkt i
5 den i sagen omhandlede periode rent faktisk skulle være udarbejdet slutse d- ler/købekontrakter eller lignende skriftlig "dokumentation" for et køb. Jeg forstår sagsøgerens udsagn om behovet for afhøring af "sælger ne" af skrotbilerne således, at sagsøgeren nu erkender, at der ikke er b levet udarbejdet slutsedler/købe kontrakter eller lignende. Derudover bemærkes at sagsøgte også forstår sagsøgerens processkrift således, at sa g- søgeren nu erkender, at han på intet tidspunkt har solgt nogen af de biler, som han hævder at have "købt", men at alle bilerne faktisk er blevet skrottet. Sagsøgte anser det for åbenbart overflødigt at føre bevis i form af erklæringer fra eller afhøringer af de personer, som sagsøgeren hævder at have "købt" bilerne af. Det fremgår klart af sagsøgerens egen annoncering og det faktiske forløb, at realiteten er, at det er skrotbiler, der er blevet afleveret til sagsøgeren og derefter rent faktisk er blevet skro t- tet. Hvad angår sagsøgerens afsluttende påstand om, at der skulle være sket overtrædelse af offentlighedslovens regler om notatpligt bemærkes, at notatpligten kun vedrører oplysninger om sagens faktiske forhold, som en myndighed modtager mundtligt, og som ikke fremgår af sagens dokumenter. Der er intet som helst holdepunkt for, at de r i nærværende sag skulle være sket overtrædelse af offentlighedslovens regler om notatpligt. Under alle omstændigheder er dette et spørgsmål, der er helt irrelevant for landsrettens stillingtagen til sagens faktum og fortolkning af momsreglerne. København, den 28. januar 2010 Kammeradvokaten v/kim Lundgaard Hansen