Dansk Landbrug Landdistriktsudvikling - fra politik til praktik
Indhold 1. Landdistrikterne en verden af muligheder.................... side 3 2. Rammer for landdistriktspolitikken........................... side 4 3. Fødevarekvalitet......................................... side 6 4. Videnformidling.......................................... side 8 5. Natur.................................................. side 10 6. Miljø og lugt............................................ side 12 7. Økologi................................................ side 14 8. Kulturmiljø.............................................. side 16 9. Dyrevelfærd............................................ side 18 10. Bioenergi............................................... side 20 11. Unge landmænd........................................ side 22 12. Alternativ brug af landbrugsbygninger........................ side 24 13. Rekreative muligheder.................................... side 26 14. Turisme på landet........................................ side 28 15. Udkantsområder......................................... side 30 16. Nyttige adresser......................................... side 32 Kolofon: Grafisk design: Asferg & Harboe, 86 510 410 Foto: Jens Tønnesen/Dansk Landbrugs Medier, Ole Malling, Thyge Nygaard, Hanne Skovgaard, Bjarne Langdahl Riis, Claus Haagensen/Chili, Dorte Bülow og J.N.Jørgensen. Tryk: AlphaPrint, Hasselager, 86 92 14 00 "Dansk landbrug Landdistriktsudvikling fra politik til praktik" er udgivet af Dansk Landbrug og Dansk Landbrugsrådgivning Oplag: 5.000 stk. ISBN 87-87323-001 Maj 2005
Landdistrikterne - en verden af muligheder Det er vigtigt, at vi i Dansk Landbrug formulerer klare ønsker til udviklingen i landdistrikterne. Med pjecen "Landdistriktsudvikling fra politik til praktik" er det hensigten at vise sammenhængen mellem ord og handling og mellem politik og praktik. Pjecen skal give læseren indblik i de politiske ønsker og give eksempler på praktiske projekter. I Dansk Landbrug mener vi, at der er behov for en god og afbalanceret udvikling i hele Danmark. Det vil sige balance mellem hovedstad, større bysamfund og så landdistrikterne, som er alt uden for de større byer og dermed en meget stor del af det danske landskab, hvor omkring 800.000 mennesker bor. Mange vælger at bo på landet, fordi der er plads og grønne omgivelser. Andre har naturligt deres erhverv der - det gælder især landbruget. Derfor er vi i landbruget interesserede i, at udviklingen på landet bliver god og alsidig. Der skal være muligheder for en sund og dynamisk udvikling af erhvervslivet og dermed beskæftigelsen. Dette skal ske samtidig med, at der tages hånd om naturen og alle de andre vigtige forhold i landdistrikterne. Derfor er der brug for en fremsynet politik på området og for større sammenhængende prioriteringer. I landdistrikterne er der mange områder at arbejde for og med. Det gælder både udvikling på traditionelle områder som regionale fødevarer, økologiske produktioner og særlige hensyn til natur og miljø. Men der er også nye veje at gå inden for bl.a. videnformidling, bioenergi, bosætning og turisme. Det allerbedste er, når flere formål opfyldes samtidigt til glæde for såvel indbyggerne i og omkring landsbyerne som for bybefolkningen. Mange beboere i landdistrikterne er aktive i foreningslivet og gør en stor indsats for, at netop deres område skal være godt at leve i. Hensigten med denne pjece er at skabe opmærksomhed om de muligheder, der er, og som vil komme. Pjecen tager udgangspunkt i EU s Landdistriktsprogram. Men landdistriktspolitikken omfatter mere end det. Pjecen giver ikke konkrete bud på, hvorledes landdistriktsmidlerne skal anvendes i en jord til bord sammenhæng, men er et holdningsmæssigt bud på, hvad det skal sættes fokus på i en helhedsorienteret landdistriktsudvikling. Håbet er at placere landdistrikterne højere på den hjemlige politiske dagsorden fx i forhold til den danske kommunalreform og i forhold til den landdistriktspolitik, som EU har lagt rammerne for. Overordnet set er landbrugsproduktionen under pres lokalt som globalt. Landdistriktspolitikken rummer på både nationalt og på EU-plan nogle af de værktøjer, som kan være med til at sikre erhvervet fremover. Som vi viser på de kommende sider, kan politik og praktik gå op i en højere enhed og give en positiv udvikling. Men forudsætningen for, at det lykkes, er, at rigtig mange af landdistriktets beboere engagerer sig i debatten og arbejdet om fremtidens landdistriktsudvikling. Jeg håber derfor, at pjecen kan virke som inspiration. Ib W. Jensen, viceformand i Dansk Landbrug 3
2. Rammer for landdistriktpolitikken Landbruget som dynamo Landdistriktspolitik udformes både nationalt og på EUniveau. Nationalt er landdistriktspolitikken af regeringen prioriteret højt. Det er i regeringsgrundlaget fastslået, at det skal være attraktivt at være bosat i alle egne af landet, det gælder beskæftigelses- og uddannelsesmæssigt, det gælder med hensyn til forskellige tilbud om offentlig service mv. Denne landdistriktspolitik går hånd i hånd med de hensyn, som er indeholdt i EU s landdistriktsprogram, der lægger vægt på at sikre borgerne i landdistrikterne de bedst mulige levevilkår. Det er den danske politik på landdistriktsområdet, som er afgørende for, hvorledes forholdene på landet får mulighed for at udvikle sig, men udfyldelsen af EU s programmer tilskynder Danmark og de øvrige medlemslande til at få omsat de politiske ideer til virkelighed. Derfor præger samspillet mellem den danske landdistriktspolitik og EU s landdistriktsprogram også denne fremstilling fra "Politik til Praktik". I EU er politikken fastlagt i femårige landdistriktsprogrammer. Det nuværende program udløber i 2006 og afløses af et nyt program for 2007-2013, som netop nu behandles politisk. Programmerne bærer præg af, at en stor del af landdistriktsordningerne er rettet mod det erhverv, som i alle EU-lande er det bærende i landdistriktet landbruget. Landbruget er landdistriktets naturlige erhvervsmæssige dynamo og har afgørende betydning i forhold til natur og miljø, og i forhold til bosætningen. Dansk Landbrugs holdning I Dansk Landbrug er vi enige i regeringens prioritering af landdistrikternes udvikling. Vi ønsker, at landdistriktspolitikken skal bygge på en erhvervspolitisk jord til bord filosofi, som sikrer: at Danmark fortsat er en førende fødevareproducent at den danske landbrugsproduktion er bæredygtig og konkurrencedygtig at landbruget bidrager til mangfoldighed og multifunktionalitet i et levedygtigt lokalsamfund at landbruget lever i harmoni med natur, miljø og omgivelser. For os at se er de overordnede udfordringer inden for to hovedområder: Miljø og natur - vækst og udvikling. Derfor er vi optagede af, at den danske landdistriktspolitik, såvel som EU s programmer bygger på en miljø- og erhvervsudvikling præget af innovation og videnformidling. Det er samtidig givet, at landbruget har en multifuntionel rolle at spille i fremtidens landdistrikt. EU s nye landdistriktsprogram På flere felter harmonerer det nye landdistriktsprogram med Dansk Landbrugs ønsker. I programforslaget er vækst og innovation, fødevarekvalitet, kompetenceudvikling og natur og miljø højt prioriterede emner. 4
To af programmets overordnede mål eller akser angår forbedring af jordbrugets og skovbrugets konkurrenceevne henholdsvis miljø, natur og arealforvaltning. Hermed støtter programmet omlægningen af EU s markedsordninger, som på samme tid fordrer en reduktion af produktionsstøtten til landbruget og stigende krav til landbrugets miljø og naturforvaltning. Et tredje ben i EU-landdistriktsprogram relaterer sig til livskvalitet og erhvervsudvikling i landdistriktet. Overordnet fokuseres der på sammenhæng og helhedstænkning på tværs af de forskellige områder. Landbruget er indstillet på at indgå i netværk og samarbejde med andre, der arbejder for en alsidig udvikling af landdistrikterne. For at fremme landdistriktsudviklingen har EU-landene aftalt at stille fælles midler til rådighed for de medlemsstater, der vil fremme de programmer, man er enige om. For Danmarks vedkommende er det i størrelsesordenen 500 mio. kroner om året. Pengene kommer bl.a. fra EU s generelle landbrugsstøtteordninger. For at få del i EU-midlerne skal der fra dansk side ydes krone til krone i medfinansiering. Samlet vil der i alt være tale om omkring 1 mia. kroner i årligt tilskud. 5
3. Fødevarekvalitet - Politik Fødevarer en oplagt krumtap for udviklingen Fødevarer er en oplagt krumtap for landdistriktsudvikling. Produktionen af fødevarer foregår i forvejen på gårdene, i naturen, ved opdræt, planteavl, jagt og fiskeri. Denne produktion er grundlaget ikke blot for arbejdspladser i de forarbejdende virksomheder, som slagterier, mejerier og grovvaresektoren, men også for servicevirksomheder i lokalområdet. Derfor er det naturligt, at landbrugerne og de lokale beboere i landdistriktet samarbejder om udvikling af forædlingsvirksomhed, afsætningsfremme, turisme osv. Målet for landbrugets indsats er at fremme en samfundsmæssig og miljømæssig bæredygtig landbrugs- og fødevareproduktion, der opfylder både danske og udenlandske forbrugeres forskelligartede krav til pris og kvalitet. Landbrugets og fødevarevirksomhedernes opgave er derfor i et stadigt mere globaliseret marked at udvikle en mangfoldighed af sunde og velsmagende fødevarer med et stort sortiment af specialprodukter. Både små og store fødevarevirksomheder skal inspireres til at udvikle kendte og kommende teknologier, der kan forbedre miljøet, arbejdsmiljøet og energiforbruget og samtidig sikre landmanden en fornuftig indtjening. Når produktion og forarbejdning af fødevarerne bringes i samspil med landdistrikternes ressourcer, giver det særpræg på egnen og gavner den regionale beskæftigelse og indtægtsgrundlag. Udvikling af fødevarer kan fremme erhvervsudviklingen bl.a. i form af etablering og støtte til virksomheder i landdistrikterne. Forbrugerne får regionale fødevarer, der både rummer sporbarhed og historien om helhedstænkning, miljø, natur og jobskabelse. Certificering af planteprodukter giver mulighed for sporbarhed af råvarerne "fra jord til bord" og fastholder forbrugernes tillid til fødevarerne. Dokumentation og fødevaresikkerhed er aktuelle emner i hele Europa. Fra og med 2005 kræver et nyt EU-direktiv sporbarhed for alle fødevarer helt tilbage til producenten. 6
3. Fødevarekvalitet - Praktik Vildmosekartofler og bornholmsk madkultur Vildmosekartofler produceres i et område i Store Vildmose på ca. 1.500 ha. Kartofler dyrket her har særlige kvalitetsegenskaber på grund af forholdene i humusjorden. Vækstbetingelserne i denne jord betyder nemlig, at kartoflerne opnår en helt særlig kvalitet, herunder en karakteristisk farve og en fin, glat skræl. En række kartoffelavlere har stiftet Kartoffelavlerlauget i Store Vildmose, der har fået tildelt landdistriktsmidler til udvikling og dokumentation af fødevarekvalitet samt markedsføring heraf. Udover den geografiske oprindelse og en særlig kvalitet knyttet til produktionen opfylder man beskrevne og dokumenterede produktionskriterier for regionen. Andre positive konsekvenser af projektet er øget opmærksomhed om brug af pesticider, gødningsmidler og arbejdsmiljøet i forbindelse med produktion, sortering og pakning af kartoflerne. Bornholms regionale madkultur Regional madkultur Bornholm er et utraditionelt samarbejde på tværs af brancher, turisme og fødevareproducenter og er et såkaldt LEADER+-projekt. Projektet inddrager alle led mellem turisten/forbrugeren og landmanden. Det skaber sporbarhed, og hver fødevare har sin egen historie. Når turisten på en restaurant får sin mad, kan det være Hallegårds-lam, der har græsset på Slotslyngen, salaten stammer fra Grynegård og er vendt i Hans Hansens økologiske olier, brødet kan være bagt af korn fra Frennegård og malet på Bornholms valsemølle, og det spises med en af de gode bleu-oste fra Bornholms Andelsmejeri. Dertil drikkes øl fra Svaneke Bryghus. Bagefter kan turisterne besøge de nævnte producenter. 7
4. Videnformidling og kompetenceudvikling - Politik Rådgivning også for andre Formidling af viden og kompetenceudvikling er centralt både for nuværende og kommende erhverv og for de mennesker, der er bosat eller ønsker at slå sig ned i landdistrikterne. Med mere viden kan man som virksomhed forbedre produktionsmetoder og opnå en bedre økonomi. I landbruget er der tradition for videnformidling, som er samlet i faglige rådgivningscentre. Disse centre kan tilbyde rådgivning inden for landbrug, men også rådgive andre erhverv, private og grupper, der står med initiativer i forbindelse med landdistriktsprojekter. Hertil kommer ungdomskonsulenter, som beskæftiger sig særligt med de unges kompetenceudvikling. Der skal opbygges stærke kompetencer uden for de større byer, så landdistrikterne bibeholder gode arbejdspladser og en god økonomi, og så der gennem rådgivning og efteruddannelse bakkes op om eksisterende og nye erhverv og andre initiativer. Der er behov for, at yderområderne sikres stabile ITforbindelser af høj hastighed. Det styrker områderne erhvervs- og kompetencemæssigt og øger deres sammenhængskraft. Byområderne får hurtigt en hensigtsmæssig IT-dækning, hvorimod landdistrikterne først sent kommer i betragtning. Den nyeste forskning og viden bør omsættes til konkret og individuel rådgivning af hver enkelt beboer på landet. En individuel rådgivning, som udmønter sig i værditilvækst og nytte for brugerne, og som kan skabe flere arbejdspladser i landdistrikterne. 8
4. Videnformidling og kompetenceudvikling - Praktik Viden spredes på mange måder Mange mennesker flytter på landet med en drøm om at dyrke jorden og have en mindre besætning af kødkvæg, svin eller andet. Mange af disse deltidsog hobbylandmænd har ikke nogen landbrugsfaglig uddannelse, og de har derfor behov for en grundlæggende faglig viden, for at livet på landet bliver en god oplevelse. Også for at de ikke utilsigtet kommer til at overtræde lovgivningen inden for miljø, dyrevelfærd m.m. I en række artikel 33-projekter rundt omkring i landet har man sat fokus på denne målgruppe og på mulighederne for at kunne tilbyde en rådgivning og en efteruddannelse, som er målrettet deltids- og hobbylandmændenes særlige behov og ønsker. Nærdemokrati og IT I Blåbjerg kommune er der taget initiativ til et forsøgs- og udviklingsprojekt. Her vil man med baggrund i en bredbåndsforsyning til alle indbyggere og virksomheder udvikle nye demokratiformer i landdistriktet. Ved at udnytte elektroniske kommunikationsmidler vil man give borgerne i lokalsamfundet lejlighed til at udveksle erfaringer og tage aktiv del i lokalsamfundets anliggender. Desuden giver det mulighed for at skabe alliancer til andre samarbejdspartnere. Projektet støttes konkret af Indenrigsministeriet og foregår i samarbejde med Sydvest Energi, Dansk Bredbånd, Dansk Landbrug og CFUL (Center for Forskning og Udvikling i Landdistrikter). 9
5. Natur - Politik Naturen kræver pleje Det danske landskab er et mosaiklandskab bestående af landsbyer, landbrugsland og større eller mindre naturområder. Både landskabet som helhed og dets enkelte dele er værdifulde på grund af de oplevelser vi får derude, og på grund af de kvaliteter, herunder dyr og planter, de enkelte områder rummer. I landskabet findes mange forskellige former for natur, hvoraf flere behøver pleje, hvis de skal forblive værdifulde. Det gælder blandt andet en del af de såkaldte "halvkulturarealer". Dvs. arealer som heder, overdrev og ferske enge, der er opstået som følge af tidligere tiders landbrugsdrift, men som det ofte ikke længere er rentabelt at drive. For at disse arealer, som rummer nogle af vores største naturværdier, ikke skal vokse til i krat og lign., skal de fortsat afgræsses eller slåes. Her kan landdistriktsprogrammet være et værdifuldt redskab. Danmark er forpligtiget gennem bestemmelser i EU til at beskytte en række udvalgte naturtyper og dyreog plantearter, der findes i de såkaldte "Natura 2000"-områder. Natura 2000-områderne er et netværk af værdifuld natur udpeget over hele Europa. Danmark skal sikre, at der sker en aktiv indsats for at bevare og evt. genoprette naturen i disse områder, men der er stor forskel på, hvad der skal til. I nogle områder kan der blive tale om tiltag, der får stor betydning for landbrugsdriften. Her er det vigtigt at finde balancen mellem landbrug og natur, så der er plads til begge dele. Beskyttelse og benyttelse må gå hånd i hånd. Naturplejen kan kræve en stor indsats, og her kan landdistriktsprogrammet være med til at finansiere indsatsen og derved sikre, at Danmark lever op til sine internationale forpligtelser. Regeringen arbejder med etablering af nationalparker for at øge naturbeskyttelsen på udvalgte lokaliteter. Endnu er det ikke besluttet, hvordan naturbeskyttelsen kan realiseres, ligesom finansieringen ikke ligger fast. Hvor der er stærk lokal forankring omkring et eventuelt nationalparkprojekt, kan landdistriktsmidler også komme i spil i disse projekter. 10
5. Natur - Praktik Dialog gav fri adgang for fisk og fugle I Vejle Amt lever biologer og landmænd i et harmonisk samliv - i hvert fald omkring projekt Odderbækken. Succesen skyldes, at de to parter fandt sammen bogstavelig talt på åstedet, og dér analyserede sig frem til, hvilke initiativer der kunne tages for at give naturen en hjælpende hånd. Der var ikke noget med breve, fremmedgørende planer og indgribende streger på et kort. - Det handler meget om at få vide, hvad det gavner, hvis man gør "sådan-og-sådan", siger Børge Hansen og Niels Clemmensen, to af de landmænd, der er med i projektet. Og projekt Odderbækken gavner mange ting. Bækken blev renset og ryddet for spærringer, så fiskene kan vandre op i vandløbet, og der blev lavet stryg i bækken, hvor de kan gyde. For at tiltrække ynglende småfugle blev der sat 200 fuglekasser op i området, og sluttelig er der fjernet en hel del piletræer ved en nærliggende sø, så vandspejl og bækkens slyngninger er blevet mere synlige. Bag indsatsen står et vandløbslaug, hvor medlemmerne samlet set råder over 3.000 ha. Det er på en del af disse hektarer, Odderbæk-projektet snor sig. Beboerne i den nærliggende landsby og sommerhusområde efterspørger nogle vandrestier, og dem vil vandløbslauget også gerne lægge jord til. Men det kræver penge til anlæg og vedligehold af stierne. Altså et område, hvor landdistriktsmidlerne kan være vejen frem mod en opfyldelse af ønsket. 11
6. Miljø og lugt - Politik Indsats for vandmiljø og nedsættelse af lugtgener Vandmiljøet er allestedsnærværende i Danmark. I dag såvel som historisk er betydelige samfundsmæssige interesser knyttet til vore vandløb, søer og kystvande. Siden middelalderen har vandet været afgørende for placeringen af gårde og byer. I dag er det især naturværdierne, der har betydning, men landbruget er fortsat afhængig af åer til afvanding og bruger de vandnære områder til afgræsning. Tab af næringsstoffer fra landbruget påvirker på forskellig vis vandmiljøet, og selvom mængden af kvælstof er halveret over de sidste 20 år, er der i forhold til specifikke områder behov for yderligere indsats. Genetablering af vådområderne er et af indsatsområderne. Vådområderne har stor naturmæssig og rekreativ værdi, men spiller også en afgørende rolle for at opfylde vandmiljøplanerne, da kvælstofudledningen bliver stærkt reduceret. Udlægning af bufferog randzoner samt miljøvenlig drift af natur- og græsningsarealer er også velegnede virkemidler til at forbedre vandmiljøet. Lugtgener fra landbrugets husdyrproduktion får større opmærksomhed i dag, hvor en stadig mindre del af befolkningen er tilknyttet det primære landbrug. Sammen med den konkurrencebestemte strukturudvikling i erhvervet mod færre og større bedrifter har lugtgener udløst et behov for udvikling af ny og bedre teknologi. Landdistriktsprogrammet skal spille en aktiv rolle inden for miljøindsatsen. Det er helt centralt, at de landbrugsrettede miljøordninger udvikles i forhold til fremtidige ønsker og krav, og at man sikrer fortsat udvikling af miljøforbedrende teknologi. Det drejer sig især om teknologi til at reducere energiforbruget og mindske lugtgener via fx biogas og separationsanlæg, men også metoder til at nedbringe tabet af næringsstoffer fra husdyrproduktionen, herunder udledning af ammoniak og af næringsstoffer til vandmiljøet. 12
6. Miljø og lugt - Praktik Græsning og mindre kvælstof Den nedre del af Villestup Å ved Barsbøl i Nordjyllands Amt er blevet genslynget, og samtidig er grøfter og dræn i området blevet afbrudt. Dette har bevirket, at 45 ha af de lavere arealer omkring åen nu atter periodisk oversvømmes. I de lave engarealer sørger et græsningslaug nu for fælles afgræsning af området. Amtet har foretaget kratrydning for at forberede græsningen. Den forventede kvælstofreduktion på op mod 13 ton/år udgør ca. 10 % af reduktionsbehovet fastsat i handlingsplanen for sikring af Mariager Fjord. Naturværdierne i området er samtidig forøget betydeligt i forbindelse med gennemførelsen af projektet. Styr på næringsstoffer og lugt I området Tuse Næs i Holbæk Kommune er der 15 større husdyrbedrifter, som består af flere ejendomme og forpagtede arealer. Arealerne ligger spredt mellem hinanden, hvilket især i gyllesæsonen resul- terer i mærkbar trafik for de mange landsbyer i området. Med Artikel 33-midler i ryggen har landmænd etableret "Næringsstofkompagniet Tuse Næs". Formålet med kompagniet er at håndtere gyllen, så den giver færrest mulige gener for omgivelserne, at udnytte næringsstofferne bedre, og forbedre effektiviteten og arbejdsmiljøet. De enkelte bedrifters gyllevogne er blevet udfaset og erstattet af en selvkørende gylleudlægger, som gyllen kan pumpes i op til 3,5 km fra gylletank. Ved større afstande bruges tankvogne. Løsningen mindsker lugtgenerne, og kørsel med gyllevogne er reduceret betydeligt. Resultatet er, at trafiksikkerheden øges, og vejene bliver mindre snavsede. Næringsstofkompagniet fik sin debut i foråret 2004 og er blevet vel modtaget af omgivelserne. Udover det bedre image høster landmændene også fordel af en bedre gyllefordeling og mindre arbejdsbehov. 13
7. Økologi - Politik Økologi i harmoni med landdistriktspolitikken Økologisk landbrugsproduktion er en helhedsorienteret måde at dyrke jorden på. Økologi opfylder flere formål, der er i harmoni med landdistriktspolitikken; der er bl.a. særlige hensyn til miljø, natur og dyrevelfærd. Disse hensyn tilgodeses gennem støtte under landdistriktsordningen til økologisk dyrkede arealer. Landmanden skal være autoriseret økolog og er underlagt nøje kontrol. Der er med økologisk produktion mulighed for at skabe flere arbejdspladser, da en del af produktionen kræver mere arbejdskraft end konventionel produktion. Økologisk landbrug har virket som inspiration i anstrengelserne for at nedsætte pesticidforbruget i det konventionelle landbrug og på flere andre måder ændre produktionen og håndteringen af råvarer. Mange steder er der et spændende samarbejde mellem flere økologiske gårde for at få en god fordeling af næringsstoffer mellem planteavls- og husdyrbrug og et alsidigt sædskifte. Der er fortsat politisk opbakning til at have en økologisk produktion. Det er positivt, at forbrugerne kan vælge økologiske varer på grund af kvalitet og smag eller som et valg af hele dyrkningsmetoden, det vil også sige et valg af produkter dyrket uden brug af gensplejsning. Mange økologiske landmænd har en tæt forbindelse til forbrugerne, da de fx sælger gennem en gårdbutik, leveringsordninger eller ad andre kanaler end traditionelle supermarkeder. På den måde opstår der tættere forbindelser til maden og dens oprindelse i landdistrikterne og en bedre forståelse blandt de forbrugere, der ikke bor i landdistrikterne. 14
7. Økologi - Praktik Når økologi, naturpleje og beskæftigelse forenes Kongenshus lam er navnet på det røde Ø-mærkede produkt, som Jette og Cato Barslund har skabt gennem mange års arbejde og målrettet indsats. Grundlaget er den økologiske fårebesætning, som hører hjemme på gården Gl. Amstrup lige uden for Sjørup mellem Holstebro og Viborg. Fårene er naturplejere på Kongenshus Hede en stor del af året, hvor de græsser og samtidig giver hedelyngen bedre vilkår for at klare sig. Besætningen producerer årligt omkring 1.800 lam, som afsættes gennem egne butikker til private, samt til grossister og restauranter. Filosofien er at styre og udvikle hele produktionen fra jord til bord. Derfor forarbejder familien selv lammekødet til udskæringer og pålæg, og sælger det gennem gårdbutikken på Gl. Amstrup, butikken Slagteren og Kokken i Durup og en nyligt åbnet slagterbutik i Struer. Næste trin på udviklingsstigen er en ny stald til de 1.300 moderfår og et nyt slagteri. I dag beskæftiger virksomheden Gl. Amstrup seks slagtere og to kokke foruden Jette og Cato selv. På den måde er familien Barslund med til at fastholde aktiviteter og arbejdspladser i lokalområdet. 15
8. Kulturmiljø - Politik Kulturmiljøet er vores historie Ligesom det danske landskab, der alt overvejende er et menneskeskabt kulturlandskab, fortæller om tidligere tiders landbrugsdrift, fortæller kulturmiljøerne historierne om de mennesker, der har boet i landdistrikterne før os. Over alt har de sat sig deres spor. Kultursporene i landskabet er mangfoldige, men fælles for dem alle er, at hvis vi vil bevare dem for eftertiden, skal de i større eller mindre grad vedligeholdes. Det skyldes først og fremmest, at der er tale om menneskeskabte strukturer, der forgår og forfalder, hvis der ikke tages vare på dem. Stendysser og bronzealderhøje fortæller os om vore forfædre og deres liv og færden for flere tusind år siden. En landsby med stjerneudskiftning fortæller om den vældige forvandling, som landet undergik for 200 år siden, de store herregårdsanlæg om tidligere tiders godsejervælde, rækken af husmandsbrug fortæller om landbrugs- og socialpolitik for 80 år siden, og så videre. Deres historier er med til at gøre det attraktivt at leve og arbejde på landet. Mange af vores kulturmiljøer er meget bekostelige at holde i en sådan stand, at de ikke forfalder. Det gælder især de større bygningsværker, men også mindre kulturminder kan være ret plejekrævende. I dag er der ikke nogen direkte tilskudsordning, men projekter kan støttes via Artikel 33-midler. Muligheden for en regulær tilskudsordning bør overvejes, så vi fortsat kan rette indsatsen mod at bevare de mest værdifulde dele af vores fælles kulturarv, der findes i landdistrikterne. 16
8. Kulturmiljø - Praktik Dobbeltdysse sat i stand for landdistriktspenge De danske landskaber og landdistrikter er rige på kulturhistorie og kulturmiljøer. De er med til at give landskabet karakter, historisk dybde og ægthed. Desværre passer historien og dens spor ikke sig selv. Gravhøje gror til, hvis de ikke bliver plejet, bygninger forfalder, hvis de mister deres funktion og er for dyre at vedligeholde. Derfor er støtte til bevarelse og pleje af kulturmiljø en del af EU s landdistriktsprogram, men i modsætning til vore nabolande har det ikke været højt prioriteret i Danmark. Muligheden for at anvende landdistriktsmidler til kulturhistorie og kulturmiljø er brugt i Køng Sogn på Sydsjælland. Her har Nationalmuseet i efteråret 2004 restaureret dobbeltdyssen Månehøj, ved hjælp af Artikel 33-midler fra Storstrøms Amt. Initiativet til restaureringen blev taget af lodsejerne selv gennem foreningen Landbrugets Naturplan i Køng Sogn. Hvor der før blot var et tæt bevokset krat, står i dag en meget flot dysse fra bondestenalderen og fortæller de mange besøgende om et samfund for 5.500 år siden. Lodsejerne har, foruden et synligt fortidsminde, fået en bevidsthed om landskabets kulturhistoriske spor og et ejerskab til disse, som smitter af på den måde de omgås deres landskab på. Erfaringer fra udlandet viser også, at målrettede støtteordninger til pleje af kulturmiljøet er den billigste måde at udføre plejen på. Ved at lade beboerne i landdistrikterne, landmænd og andre pleje kulturhistoriske spor og bevaringsværdige kulturmiljøer får man skabt et ejerskab til kulturmiljøet, som ikke kan undervurderes. 17
9. Dyrevelfærd - Politik Dansk førerstilling på dyrevelfærd Internationalt er Danmark blandt de førende, når det gælder landbrugsdyrenes velfærd. På en række områder er den danske lovgivning om dyrevelfærd således mere vidtgående end de fælles EU-bestemmelser. Det gælder fx reglerne om hold af svin, slagtekyllinger, æglæggende høner og pelsdyr. Dansk landbrug vil gerne bevare denne førerstilling, og derfor gøres der en stor indsats for at sikre landbrugsdyrene gode forhold. Det sker både i det daglige arbejde ude hos den enkelte landmand og gennem forskning, rådgivning og national og international lovgivning. Hensynet til dyrene er - og vil fortsat være - en vigtig del af landbrugets holdning til frem- tidens husdyrproduktion sammen med hensynet til produktivitet, arbejdsmiljø og økonomi. EU s landdistriktsprogram er en af de vigtige internationale muligheder for at forbedre dyrevelfærden, herunder udvikling og dokumentation af produktionssystemer, der fremmer dyrenes velfærd. Støtten bør kunne gives til landmænd, der ønsker at opfylde nye lovkrav hurtigere eller i større omfang, end det er krævet. Desuden bør der være mulighed for at støtte mere vidtgående forbedringer, der ligger udover lovkravene. Her kan landdistriktsprogrammet være til gavn for både samfundet, landmændene og dyrene. 18
9. Dyrevelfærd - Praktik Halm i lukkede rør giver bedre dyrevelfærd og arbejdsmiljø Halm er med til at forbedre velfærden hos grise. Det giver dyrene rodemateriale, og giver søerne en god mæthedsfornemmelse, fordi de æder halmen. Men mange landmænd er nødt til at fravælge halm i de mængder, de egentlig gerne vil bruge. Årsagen er, at halm hvis det tildeles med håndkraft er tidskrævende og støvende. De kendte tekniske løsninger til fordeling af halm er bedst egnet til stier, hvor dyrene går i store flokke. De bruges derfor mest til løsgående søer men er uegnede til smågrise- og slagtesvinestier. Desuden lider systemerne under to svagheder. Dels kræver de manuel betjening og er ofte så støvende, at man ikke bør opholde sig i stalden, når halmen fordeles. Dels er det svært at få stalden renset for gødning, hvis der er brugt halm i ret store mængder. Derfor har mange landmænd ønsket at få udviklet et system, hvor halmen tildeles automatisk og målrettet i passende doser, så støvgener og det hårde fysiske arbejde mindskes. Samtidig skal gødningssystemet kunne håndtere gødning, der indeholder meget halm. En løsning er automatisk tildeling af halm i et lukket rørsystem, hvorfra halmen dumpes ned i de enkelte stier til grisene. Systemet er imidlertid meget dyrt at etablere og rummer en række tekniske begrænsninger, som gør, at systemet endnu ikke kan anvendes Danmark. Der er derfor brug for, at systemet og andre nye systemer udvikles og videreudvikles. Udover den åbenlyse gevinst for dyrene og dyrevelfærden, vil også landmanden og arbejdsmiljøet i stalden få gavn af et system, der automatisk, og helst fra et lukket system, fordeler halmen i stalden. Arbejdet bliver mindre fysisk krævende og et fuldautomatisk system vil endvidere gøre det nemmere at opfylde kravene om, at dyrene har permanent adgang til rode- og beskæftigelsesmateriale, og at der er strøelse på fast gulv i løsdriftssystemer til søer. 19
10. Bioenergi - Politik Oplagt produktion af bioenergi Danmark er af mange grunde et oplagt land for udvikling af teknologi og metoder til produktion af moderne bioenergi. Vi er først og fremmest et højt udviklet landbrugsland. Vi har progressive industrier inden for både energi- og bioteknologi, og vi har en lang tradition for forskning og udvikling af alternative energikilder. Biomasse udgør derfor en vigtig ressource for fremtidens vedvarende energiforsyning. Dansk landbrug kan blive en vigtig leverandør af biomasse. Biomasse (træ, halm, energiafgrøder, restprodukter, biomasse fra naturarealer, husdyrgødning og andet organisk affald fra jordbrug og samfund) udgør en vigtig ressource for fremtidens vedvarende energiforsyning. Biomasse kan nemlig omdannes til kraft, varme og biobrændstof til transport ved fx biogas, bioethanol, biodiesel og brint. I modsætning til vedvarende energiressourcer, som vind og solenergi, kan biomasse lagres og dermed anvendes på tidspunkter, der er hensigtsmæssige i forhold til forbruget. Nedsat emission af drivhusgasser, fx CO2 Mindre udvaskning af kvælstof, færre lugtgener fra udbragt gylle mv. ved biogasanlæg Nye muligheder for udvikling af det multifunktionelle landbrug, med nye virksomheder og jobmuligheder i yderområder med affolkning Et fremtidigt mål er at udvikle nye plantesorter og dyrkningssystemer, som er velegnede til bioenergi og materialeproduktion, og som samtidig fremmer en bæredygtig samfundsudvikling. En indsats for omdannelse af biomasse til bioenergi og materialeformål vil give en række positive effekter for samfundet: Nedsat forbrug af fossile energiressourcer og øget anvendelse af vedvarende energi Større forsyningssikkerhed med energi 20