Transformationsstrategi for Stålvalseværket i Frederiksværk

Transformationsstrategi for Stålvalseværket i Frederiksværk 30 Points Speciale - Forår 2010 Mikkel Zoffmann Jessen, Bo Holm-Nielsen, Vejleder, Ellen Marie Braae bind 1

2 Transformationsstrategi for stålvalseværket i Frederiksværket Specialet er udarbejdet i foråret 2010 på Skov og Landskab, Det biovidenskabelige fakultet, Københavns Universitet.

3 Mikkel Zoffmann Jessen LAK08045 Bo Holm - Nielsen LAK08029

4 Resumé Nærværende projekt er et 30points speciale, skrevet i foråret 2010. Opgaven består af to bind, hvor bind 1 rummer strategiske forslag til transformationen af stålvalseværket i Frederiksværk og bind 2 indeholde teori og begrebsudvikling. Bind 1 Opgavens mål er at placerer Stålvalseværket i en planlægningsstrategi der både sammentænker regionale og lokale interesser. En indføring i Frederiksværks historie viser en byudvikling med naturen, og i særlig grad vand, som drivkraft og fundament for udviklingen af industri og by. På baggrund af dette vælger vi at indtænke Stålvalseværket i Nationalparken Kongernes Nordsjælland. Nationalparken har overordnet to hovedtemaer som grundlag, et naturtema ophængt på unikke naturtyper og et kulturtema ophængt på kulturarv. Som en naturlig forlængelse til Kongernes Nordsjælland forslår vi, at koble Stålvalseværket til nationalparken for derigennem at styrke en byudvikling med turisme og oplevelsesøkonomi som driver. Ud fra en registrering af kulturarvsminder og naturtyper i Frederiksværk udkrystalliseres to tematiske forløb gennem byen. Et kulturhistoriskforløb fra Krudtværksområdet til stålvalseværksområdet og et naturforløb fra Arresø til Roskilde Fjord. Gennem en kortlægning af heterotopier i Frederiksværk tegner der sig en sammenhæng mellem disse to forløb og en fortætning af heterotopierne. Langs kuturhistorieforløbet sker der en fortætning af sociale og kulturelle heterotopier og ligeledes synes der at være en sammenhæng mellem naturforløbet og de rekreative heterotopier i byen. Byudvikling som inkluderer disse heterotopier skal sikre den lokale forankring i projektet. I forlængelse af de to forløb gennem byen peger vi på to nedslagsområder på Stålvalseværket, der skal fungere som udgangspunkter og nøglesteder for omdannelsesprocessen. Potentialer for disse to nedslagsområder udvikles og skaber grundlag for en programmering og et design for hvert af de to områder. Slutteligt foreslås en række strategiske overvejelser for Frederiksværk bys fremtidige udvikling.

Specialets bind 2 er et dokument, som teoretisk og empirisk udvikler en forståelse af heterotopi-begrebet, som anvendes i projektet til at udpeger sociale og kulturelle steder i Frederiksværk. Begrebet har vi valgt at arbejde med som et supplement til de klassiske landskabsfaglige analyser og registreringsmetoder. Gennem litteraturstudier og studieture har vi arbejdet med og udviklet heterotopi-begrebet På studieturene har vi arbejdet med heterotopibegrebet som en linse til at analysere og registrere projekter og derigennem få en større forståelse af de sociale og kulturelle praksisser på stederne for derigennem at få en større forståelse af begrebet. Vores studieture har ligeledes fungeret som inspiration og indsigt i post-industrielle omdannelsesprocesser. Bind 2 danner således teoretisk baggrund for brugen af heterotopibegrebet i specialets bind 1. abstract This project is a 30points master thesis written in spring 2010. The thesis consists of two volumes. The First volume is a strategic proposal for the transformation of Frederiksværk Steel Plant and the second volume is theory and the development of concepts. First volume The aim for the thesis is to incorporate the steel plant in a planning strategy that combines regional and local interests. The history of Frederiksværk shows a close connection between nature, particularly water, and the expansion of the city and its industry. Given this we suggest to incorporate the Steel Plant and Frederiksværk in Kongernes Nordsjælland National Park. The National Park has two main themes, unique nature and cultural heritage. Linking the National Park Kongernes Nordsjælland with the Steel Plant would strengthen the development of the city based on tourism and the experience economy. Through a registration of cultural heritage and unique nature in Frederiksværk two courses emerge. A course based on cultural heritage and another course based on unique nature. The cultural heritage course stretches from Krudtværket to the Steel Plant and the nature course stretches from Arresø to Roskilde Fjord. 5

6 By mapping the heterotopias of Frederiksværk a pattern emerges. In connection to the cultural heritage course heterotopias of social and cultural character appears. And in connection to the nature course heterotopias of recreational character appears. City development based on these heterotopias will create a local bond. Two key locations on the Steel Plant grounds have been chosen because of their direct continuation of the two main courses running through the city. Potentials for the development of these two key locations have been the base for the programming and design phase. First volume ends by suggesting future strategic actions for the development of Frederiksværkv as the western most part of Kongernes Nordsjælland National Park. Second volume of the thesis is the theory and development of the concept of heterotopias. Heterotopias are used in this project to locate social and cultural practises in Frederiksværk. The concept of heterotopias is used as a supplement to the classic landscapearchitectural ways of analysing and registrating. Literature and study trips have help to develop the concept of heterotopias. We have used the concept on our trip round Europe as a tool to analyze sites and get a deeper understanding of social and cultural practices. Our study trip has been a great inspirational source and provided us with knowledge about post industrial transformations processes. The second volume is the base for working with the concept of heterotopias.

Forord Vi har i vores speciale valget at arbejde med Stålvalseværket i Frederiskværk. Et emnevalg og projektområde som beror på en dyb fascination af post-industrilandskabers mystiske, forbudte og farlige karakter. Områder vis funktion er ophørt og ligger øde hen som landskaber fulde af muligheder og potentialer, der blot venter på at blive opdaget. De repræsenterer små krøllede, forvrængede og uordentlige oaser i vores ellers ordnede landskaber. Måske derfor inviterer de på eventyr og stimulerer fantasien som et kærkomment afbræk i en ellers forudsigelig virkelighed. Industrilandskaberne har forandret sig i de sidst årtier, og vi befinder os måske i skiftet fra industrisamfund til videnssamfund, hvis vi da ikke allerede har lagt industrisamfundet bag os. Personligt er vi for unge til at have et indgående kendskab til de industrier som disse landskaber repræsenterer, og er derfor fremmedgjorte for deres egentlige betydning. På den anden side referere de til en ikke så fjern fortid og lever i ældre familiemedlemmers fortællinger. De opfattes som grundlaget for det trykke velfærdssamfund som vi er vokset op i. Derfor er vores forhold til disse forunderlige landskaber præget af personlig historisk interesse, men samtidig fremstår de som mystificerede overskudslandskaber fra en tid der med hastig styrke forsvinder i videnssamfundets udbredelse. De post-industrielle landskaber udgør også planlægningsproblemer som kræver løsninger baseret på helhedstænkning og indgående landskabsforståelse. Planlægningen kræver således forståelse for en lang række processer og forhold som indeholdes i landskabet, herunder hydrologi, vegetation, jordbund, økologi, sociale, kulturelle og historiske forhold for blot at nævne nogle få. Her bidrager vores uddannelse som landskabsarkitekter med interessante og kvalificerede perspektiver, hvilket har motiveret os til at bevæge os ind i byplanlægningsfeltet som ellers traditionelt har tilhørt arkitekter og ingeniører. Helt konkret faldt vores kærlighed på Stålvalseværket i Frederiksværk. Flere årsager gjorder at lige netop Stålvalseværket var interessant for vores speciale. For det første er der kun delvist produktionsophør på området og der er ikke udskrevet nogen konkurrence eller på anden måde officielt udtrykt ønske om at der er behov for at nytænke område. Det har givet os en oplagt mulighed for at tænke visionært og betræde nyt land uden at blive påvirket af andre aktørers visioner og planlægningstanker. Derudover repræsenterer Stålvalseværket en unik dansk industrihistorie som Danmarks absolut tungeste industri og den eneste af sin slags. Stålproduktion involverer kompleks teknologi, et omfattende maskineri og udgør en imponerende proces fra skrot til flydende metal og valsede stålplader som slutprodukt. 7

8 Stålvalseværket har været en afgørende drivkraft bag Frederiksværks udvikling, og byens historie er nærmest et arketypisk eksempel på industrisamfundets udvikling og afvikling. På trods af, at Stålvalseværket ikke er lukket ned, er den historiske udvikling i Frederiksværk slående lig med den udviklingen andre industrisamfund i fx England eller Ruhr i Tyskland har gennemgået. Her er industrier lukket ned med store sociale og økonomiske konskvenser tilfølge for byer og regioner. Stålvalseværket har givet os en fantastisk mulighed for, at arbejde med et område af unik historisk betydning på lokalt og nationalt plan, og et område som har indeholdt et næsten uudtømmeligt potentiale for spændende udvikling og planlægning. Vi håber at nærværende speciale vil begejstre læseren i lige så høj grad som vi har været opslugt og underholdt i projektforløbet. Slutteligt vil vi gerne takke en række mennesker som på hver sin måde har bidraget til, og påvirket udviklingen af specialet. Vejleder, professor og studieleder Ellen Marie Braae for inspirerende og kompetent vejledning som uden tvivl har styrket vores speciale. Thomas og Beate Riese har været fantastisk gæstfrie værter i Witten i Ruhr-distriktet. Thomas Riese har med sin viden om Ruhrs kul- og stålindustrier været en uundværlig guide på vores ture i området og har med sin begejstring for de mange spændende projekter i IBA Emscher park været en spændende diskussionspartner. Museumsleder Frank Allan Rasmussen og Museumsinspektør Marie Bach fra industrimuseet i Frederiksværk har leveret nødvendige historiske informationer og de har med deres passion for industrihistorien været til stor inspiration. Miljø- og energichef fra DanSteel A/S Sven Andressen har været så venlig at vise os rundt i Stålværkets mange produktionshaller og på værkets udendørsarealer. Derudover har han været behjælpelig med en grundig og spændende indføring i stålproduktionens mange facetter.

Derudover skal der rettes en tak til de mange hjælpsomme folk i Halsnæs Kommune som har leveret informationer og kortmateriale, herunder: Carsten Andersen, GIS koordinator. Charlotte Scheel, Planlægger. Merete Kjær, Fag koordinator for miljø og Arne Nielsen, Teknik og Miljø. Anders Smidt skal takkes for at give et indblik i arbejdet på gulvet i stålvalseværket. Han har også bidraget med indsigt i byens kulturelle og subkulturelle liv som ellers ville have været vanskeligt at opstøve. Svava Riesto Ph.d. ved Skov og Landskab, Københavns Universitet har været så venlig at formidle kontakt til Thomas og Beate Rise, samt bidrage med litteratur og information. Anton Stahl Olafsson Ph.d. ved Skov og Landskab, Københavns Universitet for hjælp med GIS og formidling af kontakter til Halsnæs Kommune. Slutteligt vil vi takke vores studiekammerater i studiegruppen for hyggeligt og inspirerende sparing og samvær: Randi Lahn Andersen, Helle Post, Andreas Kloster, Anders Lundahl og Tove Merethe Hjorth Jepsen. I forbindelse med vores studieture har vi fået legater fra følgende fonde, og vi vil gerne takke for deres bidrag som har muliggjort at vi har kunnet indhente masser af inspirerende og uundværlig viden: Kirsten Wiedemanns Mindelegat 2010. Planteskoleejer Knud Julianus Hastrup og Dagmar Henriette Vilhelmine Hastrup, f. Kølle s Legat. Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskoles Jubilæumsfond. De Københavnske Uddannelseslegater. 9

10 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 - Indledning og problem side 12 Introduktion Problemstilling Kapitel 2 - Metode og struktur side 20 Metode og projektstruktur Kapitel 3 Frederiksværks byudvikling side 26 Den store sandflugt Vand som drivkraft for byudvikling Kapitel 4 Kongernes Nordsjælland side 30 Kongernes Nordsjælland Stratetiske hovedgreb Fra Krudtværksområde til pladevalseværket Fra Arresø til Roskilde Fjord Naturlandskaber Kulturhistoriske bymiljøer Fra Krudtværk til Stålværk Fra Sø til Fjord Kapitel 5 Heterotopier i Frederiksværk side 48 Introduktion til heterotopiidentificering i Frederiksværk Sociale og kulturelle heterotopier Rekreative heterotopier Regionale og lokale koblinger

Kapitel 6 To nedslag side 58 To nedslagsområder Matrikler og ejerforhold Produktionsområder og trafik Rumlighed Ny afgrænsning af nedslagsområderne Pladevalseværksområdet Depotområdet Kapitel 7 Design side 70 Industrinaturparken Kulturværket Kapitel 8 Strategiske nedslag side 90 Strategi Stortorvet Banestrøget Byparken Havnepromenaden Kapitel 9 Outro side 98 Litteraturliste side 104 11

12 Kapitel 1 indledning og problem

13

Frederiksværk 14 Introduktion Gennem de seneste årtier har globaliseringen og liberalisering af internationale markeder flyttet tung industri fra den vestlige verden til tredjeverdenslande, især Asien. Frie markedskræfter har rykket ved landes økonomiske grundlag og har skabt sociale og kulturelle omvæltninger. Industri og produktion flyttes til områder, hvor omkostningerne er lave og miljøreguleringer ofte lempelige(andersen & Andersen). Rutinemæssig produktion rykkes fra det centrale Europa og lande som Danmark har gennemgået store fysiske og funktionelle forandringer. Deindustrialiseringen af den vestlige verden og specialiseringen i serviceerhverv i vidensbaserede samfund har efterladt store industriområder funktionstømte, forurenede og forladte(andersen & Andersen). Fra midt 80erne har vi set en funktionstømning af de tidligere så pulserende industriområder. Disse områder ligger forladte og farlig hen indtil de første pionerer indtager områderne eller de bliver udviklet af visionærer entreprenører. Et eksempel på denne transformation er de danske havne. Større krav til arealer med udvidelsespotentiale, har flyttet havnene fra en central placering i midtbyen til regionale erhvervshavne. I takt med at havnene går fra at være beskidte og farlige, til et sted med liv og central placering bliver områderne langsomt indlemmet i den omkringliggende by og beboelse og serviceerhverv skyder op (Carlberg & Christensen). På grund af den ofte centrale beliggenhed og opkobling, ligger flere internationale firmadomiciler ofte deres hovedsæde her (Carlberg & Christensen). Denne udvikling ses blandt andet på Københavns havnefront og i Ørestaden, og har givet anledening til debat om den gode byplanlægning. Frederiksværk stålvalseværk placerer sig i denne internationale tendens og er et eksempel på, hvordan tung industri i Danmark, måske en af de tungeste herhjemme, er på vej væk. Stålvalseværket er med de seneste års turbulente tid og konkurser et godt eksempel på, hvordan tung industri ikke længere er en rentabel industri i Vesten. Industrisamfundet har, på højde med landbrugssamfundet, sat sit præg på vores samfund og er af høj historisk værdi (Birket-Smith). Det er derfor vigtigt, hvordan denne transformation og funktionsomlæggelse af den forladte industri forløber, så kulturarven bevares i overgangen fra industrisamfund til videnssamfund.

Frederiksværk by Arresø 15 Bymidte Roskilde Fjord Stålvalseværket

16 Problemstilling Frederiksværk - et industrisamfund under forandring Frederiksværk by repræsenterer et af Danmarks ældste industrisamfund, der siden grundlæggelsen i midten af 1700tallet har haft stor betydning for det danske samfund og økonomi. Dels i form af leverancer af krigsmateriel til den danske konge og siden pladestål til de danske skibsværfter. Stålvalseværket blev oprettet i 1940-42 som reaktion på stigende stålpriser og værket skulle således sikre stabile stålleverancer ved omsmeltning af skrot(skou m.fl.)(gilleleje museum). I efterkrigstiden blev værket udvidet flere gange og det kulminerede med etableringen af Elektrostålværket i 1975(Skou m.fl.). Både arealmæssigt og beskæftigelsesmæssig havde værket nået en anseelig størrelse i forhold til byen. Grundarealet udgjorde/udgør ca. 400.000m2 og Stålvalseværket beskæftigede ca. 3000 medarbejder(rasmussen). Betydningen for byen er ikke til at komme udenom, hvilket illustreres udmærket når befolkningsstørrelsen på 9000 sættes i relation til antallet af stålarbejdere. Beskæftigelsesudvikling på Stålvalseværket 3000 400 1970 erne 2010 Befolkningsudvikling i Frederiksværk 9000 12000 I maj 2002 gik Det danske stålvalseværk konkurs og satte dermed et foreløbigt punktum for en lang industrihistorie i Frederiksværk. Siden hen har stålvalseværket været på forskellige hænder og i dag er det opsplittet i tre enheder med hver sine ejere. Elektrostålværket blev forsøgt

Pladevalseværk DanSteel A/S Elektrostålværk Voskla Steel Denmark A/S Stangstålsværk Duferco Danish Steel A/S opstartet i 2007, men ligger i dag hen som konkursbo. På de to resterende dele af værket er der i dag produktion om end på nedsat styrke. Stålvalseværkets rolle som beskæftigelsesmæssigt og økonomisk fundament for byen er under forandring med konsekvenser for byens erhvervsliv og økonomi. Kommunen regnes for en af landets dårligste, når det handler om at tiltrække nye virksomheder(børsen.dk), hvilket er med til at understrege den erhvervsmæssige vanskelige situation kommunen synes at være i. Kommuneplan 2009 kan derfor læses som begyndelsen på en ny økonomisk politik, hvor der blandt andet er sat fokus på oplevelsesøkonomien som driver i en fremtidig byudvikling. Fra industriby til oplevelsesøkonomi Med kommuneplan 2009 indskriver Halsnæs kommune sig i en oplevelsesøkonomisk tankegang, hvor kulturliv, erhvervsliv og turisme sammentænkes som rygrad i den fremtidige udvikling af kommunen, i både lokalt og regionalt perspektiv(halsnæs 2009). Helt konkret skal kulturhistorien være en styrende dimension i den fremtidige byudvikling, erhvervsmæssige satsning og udvikling af kulturlivet. Ligeledes satses der på, at kommunens unikke landskab med sø, hav, fjord, kanal, skov, kyst og forskellige typer af åbent land, aktiveres og bidrager til udviklingen af varierede naturmæssige og rekreative oplevelser. For Frederiksværk betyder det, at byens lange industrihistorie skal være med til at placerer byen på det regionale Danmarkskort, skabe oplevelser i byens rum og sikre en bymæssig sammenhæng(frederiksværk Kommune 2006). Krudtværksområdet er et eksempel på at Frederiksværk er midt i en transformationsproces, hvor tidligere industrielle bygninger og miljøer finder nye anvendelsesformer og med kulturen som drivkraft bidrager til en social og økonomisk bæredygtig byudvikling(marling). 17

Arresø Kulturhistorisk bymiljø i Kongerens Nordsjælland 18 Elektrostålværk Pladevalseværk Kongernes Nordsjælland som oplevelsesøkonomiens fundament Med Frederiksværk bys udnævnelse til national industriminde i 2007 blev der etableret et grundlag for at byen kan indgå i Nationalpark Kongernes Nordsjælland. På baggrund af en række pilotprojekter, er der blevet udarbejdet en foreløbig vision for Nationalpark Kongernes Norsjælland som omhandler kulturhistoriske, landskabs- og naturmæssige værdier, samt rekreative kvaliteter (Halsnæs 2009)(Gilleleje museum). I det foreløbige udkast til Kongernes Nordsjælland, udpeges og inddrages dele af byens historiske bymidte i nationalparken. Kanalen indgår som et bygningsværk der kobler Arresø og Roskilde fjord og understreger på denne måde byens landskabelige placering. Stålvalseværket nævnes som et muligt fremtidigt aktiv, men er på nuværende tidspunkt ikke inkluderet i nationalparkplanerne, da det er privatejet (Kongernes Nordsjælland)(Gilleleje museum). Halsnæs kommune står dermed overfor en oplagt mulighed for at videreudvikle Frederiksværk by i naturlig forlængelse af nationalparkens kulturhistoriske, rekreative og landskabs- og naturmæssige temaer. Stålvalseværket udgør det nyeste kapitel i byens lange industrihistorie og har potentiale til at tilføre nationalparken nye dimensioner og byen flere kvaliteter. Rosklide fjord Værket indgår i Frederiksværks kulturhistorie, dels som en del af et samlet kultuhistorisk bymiljø og dels som en række bevaringsværdige bygninger på pladevalseværket og elektrostålværket(rasmussen 2007)(Rasmussen). Heri ligger et stort potentiale for nytænkning af arealet således at kulturliv og relaterede erhverv kan indgå i stålvalseværkets karakteristiske kulturhistorie rammer. Ydermere kan dets placering mellem fjord og sø bidrage til at formidle og udvikle de landskabelige og naturmæssige kvaliteter i nationalparken og skabe nye rekreative muligheder for turister og lokalbefolkningen.

Lokal forankring og oplevelsesøkonomisk strategi Således ligger der altså et stort potentialet for, at igangsætte en økonomisk og erhvervsmæssig nytænkning af Frederiksværk ved at integrere stålvalseværket i et fremtidigt Kongernes Nordsjælland. Oplevelsesøkonomien som drivkraft i byudvikling indgår i dag i mange kommuners udviklingsstrategier, men byer og regioner har forskellige forudsætninger og muligheder. Hvor storbyer har gode muligheder for at udvikler oplevelser der henvender sig til det globale marked, viser undersøgelser, at provinsen og udkantsområder bør satse på nærværsoplevelser indenfor turisme, rekreation og events(sundbo). Det betyder, at vækst og succesfuld planlægning ikke blot er et spørgsmål om at satse på oplevelsesøkonomien, men om hvordan den aktiveres og udvikles(sundbo). Spørgsmålet er derfor, hvordan man undgår at de fremtidige kulturhistoriske miljøer bliver mere og andet end polerede bygninger og sterile museumsområder der til forveksling findes mange andre steder og som ikke nødvendigvis generere vækst og bedre byliv. Her er der flere, der peger på det man kan kalde for den lokale forankring, som en afgørende faktor når en oplevelsesøkonomisk udvikling skal igangsættes(kvorning)(sundbo). Det lokale foreningsliv har vist sig at være et godt fundament i udviklingen af oplevelser, hvad enten det handler om at gøre oplevelsesøkonomien til en ny erhvervssatsning eller omdefinerer byers image gennem mega-events(sundbo). Strategisk handler det altså om at sammentænke det regionale potentiale med lokale sociale og kulturelle praksisser for derigennem at udvikle en dynamisk og social bæredygtig byplanlægning(kvorning) (Marling)(Sundbo). Problemformulering Hvordan kan Stålvalseværket indgå i en planlægningsstrategi, som sammentænker den industrielle kulturarv og naturgrundlaget i en regional kontekst, og samtidig forankres i det sociale og kulturelle lokalmiljø? 19

20 Kapitel 2 metode og struktur

21

22 metode og projektstruktur Dette kapitel skal klarlægge, hvordan vi overrodnet metodisk har grebet projektet an, i forhold til et problemfelt som konstant er under forandring og som rummer en anseelig kompleksitet. Derudover giver vi et overblik over de konkrete metoder som vi har anvendt i arbejdet med specialet. Metodisk ramme og udvikling af problemstilling En stor del af specialet har handlet om at undersøge, definere og udvikle en problemstilling. Herunder finde en fysisk afgrænsning, tænke projektet ind i en bymæssig, kommunal og regional ramme og ligeledes skabe overblik over, hvilke interessenter af både menneskelig og landskabelige karakter som skulle medregnes. Der er ingen tvivl om at projektet indebærer en meget kompleks problemstilling. Stålvalseværksgrunden er i sig selv en kompliceret størrelse med alt hvad den indeholder af betydninger, fortællinger, historie, materialer, jordbundsforhold, hydrologi, vegetation, bygninger, infrastruktur, mm. Hvis man derudover også kigger på stedet i relation til byen, kommunen og regionen bliver billedet endnu mere komplekst. Derudover har problemfeltet og problemstillingens forudsætninger udviklet og forandret sig undervejs. Det har fx vist sig ved, at Stålvalseværkets status har ændret sig løbende og dets status som både konkursbo og privatejet virksomhed har betydet at vi har været afskåret fra en del information. Eksempelvis er der rygter om at DanSteel A/S, som kører med underskud og opretholder en produktion på lav kraft, er lukningstruet, men samtidig udvider de produktionen med et tykpladeværk til flere hundrede millioner. Det betyder at Dansteels aktivitet på området er uigennemskuelig og uklare. Ligeledes er Elektrostålværkets fremtid også uklar, fordi det på nuværende tidspunkt har status som konkursbo, men måske genåbner med en ny ejerkreds. En stor del af opgaven har derfor handlet om at undersøge og udvikle en problemstilling i et problemfelt med meget få konstanter og derfor skiftende forudsætninger. Området er så at sige et sted i bevægelse og vi har derfor været nødsaget til at arbejde mod et forslag som kan indgå i, og forholde sig til et flydende problemfelt. I stedet for at følge en traditionel planlægningskultur, hvor problem følges af analyse, program og forslag har vi i stedet peget på potentialer og muligheder, for derigennem, at igangsætte en udvikling med udgangspunkt i stedets egne præmisser. Vi er gået i dialog med stedet og dets omgivelser for derigennem at udvikle et projekt. Et projekt som ikke løser et konkret afgrænset plan-

Sub-urbanism: To put things in very simple terms, sub-urbanism is an approach to design where the hierarchy established by modern urbanism between programme and site ( from the inside outwards, from programme to site, from the city to the territory) is overturned, such that the site becomes the regulatory idea of the project and almost the subject in which the programme has to be deciphered. (Marot s. 1) lægningsproblem, men derimod søger at omtænke et areals betydning og muligheder på regionalt og lokalt plan. Hermed bevæger vi os over i specialets metodiske ramme. Vi har i vores arbejde ladet os inspirerer af planlægningsparadigmet Sub-urbanism. En tilgang som er opstået i en tid, hvor det ikke længere handler om at bygge mere by, men om at udvikle og tilfører eksisterende byområder nye kvaliteter(marot). Sub-urbanism tager afsæt i en omvending af modernismens hierarki mellem program og projektområde, således at programmet udvikles med udgangspunkt i projektområdet. Det handler om at forstå projektområdet, som noget der er under forandring i et dialektisk forhold mellem stedet og dets omgivelse. Forandring bliver således et grundvilkår som landskabet er underlagt og planlægningen må derfor tage udgangspunkt i projektområdet og ikke i et program. Vores projekt opererer ikke med en klassisk skelnen mellem program og forslag, men udvikler noget som kan forstås som både forslag og program. Samtidig skal projektet opfattes som en strategisk ramme, der peger på, hvordan en udviklingsproces kan igangsættes, og samtidig holde døren åben for forandringer som nødvendigvis opstår i et dynamisk problemfelt med mange interessenter og ændringer i samfundsøkonomiske, sociale og kulturelle forhold. Metoder I processen med at udvikle problemstillingen, projektets hovedgreb og løsningsforslag har vi anvendt en række forskellige metoder. Den første metodiske tilgang tager udgangspunkt i problemfeltets dynamiske og komplekse karakter. Problemfeltet kendetegnes af en række forskellige interessenter/players(mennesker, grupper, institutioner, landskabselementer mm.) som indgår i et system af relationer og processer. For at skabe overblik og forståelse for problemfeltets kompleksitet har vi gjort brug af metoder som anvendes til konflikthåndtering i forbindelse med naturressourcer og planlægningskonflikter. I den forbindelse har vi kortlagt problemstillingen i et system map som har klarlagt en række relationer som ellers kan være vanskelige at få overblik over (Daniels & Walker). Deruover blev vi introduceret til et redskab, af vores vejleder Ellen Marie Braae, som tager udgangspunkt i Bruno Latours Actor-Network teori, og handler om at kortlægge en række Players og deres indbyrdes relationer og påvirkninger. De to værktøjer fungerede både som kommunikative redskaber i et forsøg på at skabe fælles forståelse for specialets problemstilling, og som konkrete redskaber til at klarlægge problemstillingens karakter. 23

24 Den anden metodiske tilgang, tager udgangspunkt i vores landskabsarkitektfaglige baggrund. Her er vi gået i dialog med landskabet og de fysiske elementer og processer det indeholder. Kortlægning og registreringer, samt modelbygning har klarlagt rumlig, infrastrukturelle, funktionsmæssige, vegetationsmæssige forhold, mm. Derudover har vi kigget på det sociale og kulturelle landskab. I den forbindelse har vi konsulteret teori fra socialvidenskabelige fagretninger som geografi og sociologi. Heterotopibegrebet, som den Franske Filosof Michel Foucault introducerer i 1967, er vores afsæt til en begrebsudvikling som vi har anvendt til at identificere og inddrager byens sociale og kulturelle kvaliteter i specialets strategi og planlægningstanke. Hele begrebsudviklingen kan læses i specialets bind 2. indblik i stålvalseværket set fra gulvet og byen set fra et lokalt og subkulturelt niveau. Derudover har lokale indbyggere som vi er stødt på i forløbet, givet indblik i stålvalseværket fra deres respektive ståsteder. Slutteligt skal nævnes at studieture til Amsterdam, Ruhr og Berlin har udgjort en fantastisk inspirationskilde og vidensgrundlag for specialets udformning. Et større indblik i studieturen kan findes i specialets bind 2. Endelig har vi besøgt Frederiksværk og stålvalseværksområdet flere gange i løbet af specialet og snakket med en række mennesker med forskellige baggrund og relation til Stålvalseværket. Frank Allan Rasmussen fra Industrimusset i Frederiksværk har været yderst behjælpelig med den historiske vinkel. Miljø og energi chef Sven Andresen fra DanSteel har givet en grundig indføring i stedets produktions-, miljø-, og opbygningsmæssige forhold og en tidligere stålarbejder har givet