SPISEFORSTYRRELSER og SELVMORDSRISIKO Simon Sjørup Simonsen, Ph.D.
Spiseforstyrrelser og selvmordsrisiko Undersøgelse af årsager til selvmordsrisiko for - og forebyggende initiativer overfor unge (12-30 år) med alvorlige spiseforstyrrelser. Undersøgelsen er finansieret af Socialministeriet og planlagt til at skulle afsluttes sommeren 2005. s Register for Selvmordsforsøg indikerer at der i årene fra 1990 til 2001 er sket en tredobling af antallet af selvmordsforsøg blandt unge kvinder i alderen 15-19 år. Blandt europæiske teenagepiger er anoreksi den tredjestørste dødsårsag efter ulykker og kræft.
Undersøgelsens opbygning DEL I - Problem og eksisterende viden 1. Studier af sammenhængen mellem spiseforstyreelser på den ene side og selvmordsadfærd og dødelighed på den anden. 2. Viden om selvmordsadfærd, herunder selvskade, ætiologi m.m. 3. Viden om spiseforstyrrelser. De tre grundformer for spiseforstyrrelser, diagnostik, kardinalforklaringer, ætiologi og forekomster. DEL II Kvantitativ del 1. Beskrivelse af risikofaktorer for spiseforstyrrelser via demografisk- og forebyggelsesregister. 2. Beskrivelse af risikofaktorer for selvmordsforsøg via RISC-database. 3. Kortlægning af sammenhæng via kvantitative spørgeskema-data. DEL III Kvalitativ del 1. CASE. 2. Lemvig. DEL IV Konklusion Forslag til forebyggelse af udvikling af spiseforstyrrelser. Forebyggende initiativer og efterværn.
Forekomst af spiseforstyrrelser 1% af alle unge (16-25) udvikler anoreksi. 3% af alle unge menes at have bulimi. Forekomsten af tvangsspisning menes at være større end 3%. Kønsratio M/F: 1/10 Væsentlig forøgelse efter 2. verdenskrig i vestlige samfund.
Psykiatriske studier Corcos et al., 295, B, 27.8% selvmordsforsøg Stein et al., 150, ED, 32% selvskade, 21% selvmordsforsøg (to forskellige grupper) Milos et al., 288, ED, 26% selvmordsforsøg Bemærkninger For store tal: manglende succes andre steder fx almen praksis For små tal: Sygdommen har langt forløb og er baseret på offentlig behandlingsforløb og registrering. Næsten kun kvinder.
SMR - dødelighed Dødelighed kan udtrykkes via en såkaldt standardiseret mortalitetsrate (SMR) der betegner dødeligheden i en bestemt befolkningsgruppe målt i forhold til dødeligheden i en sammenlignelig gruppe i normalbefolkningen. Studiet af litteraturen på området viser standardiserede mortalitetsrater fra 1,36 og op til ca. 20 bl.a. afhængigt af hvilke måder der opgøres efter og hvordan studierne er udført. Bl.a. follow-up tid. Patton: SMR 6.17 Klinik follow-up Crisp et al.: SMR 1.36 Klinik follow-up Møller-Madsen et al.: SMR 6.96 Register Emborg: SMR 6.69 og SMR 14.92(25-29 år) Register Usikkerhed: Ikke klart definerede kliniske valg
Emborg Sammenkørsel af Psykiatri registeret, dødsårsagsregisteret og patientregisteret fra 1977 til 1993. Spiseforstyrrede patienter Døde Dødsårsag selvmord Kvinder 2490 209 Mænd 273 22 I alt 2763 231 46 (19.9% døde af selvmord) Charlotte Emborg: Mortality and Causes of Death in Eating Disorders in Denmark 1990-1993: A Case Register Study, 1999, Int J Eat Disord 25:243-251, 1999.
Anoreksi Anoreksi også kaldet nervøs spisevægring eller anorexia nervosa. De diagnostiske kriterier: Vægttab (hos børn manglende vægtøgning), førende til legemsvægt på >15% af forventet normalvægt Undgåelse af fedende føde Forstyrret legemsopfattelse med følelse af at være for tyk og med frygt for fedme Endokrine forstyrrelser af hypothalamiske-hypofysære-gonadale system med amenore(udebleven menstruation), svækket libido og potens. Bulimi ikke tilstede
Bulimi Bulimi også kaldet nervøs spiseanfaldstilbøjlighed eller bulimia nervosa. De diagnostiske kriterier: Spiseanfald 2 gange ugentligt i 3 måneder Spisetrang (craving) Forsøg på at modvirke vægtøgning ved 1 af følgende: opkastning laxation (tarmudtømning) faste afmagringspiller, diuretika (vanddrivende), thyreodin (skjoldbruskirtelpræparater) Forstyrret legemesopfattelse og frygt for fedme.
Forstyrret legemsopfattelse
Overspisning Overspisning - Binge Eating Disorder. Kriterierne i DSM-IV ser således ud: Gentagne episoder med overspisning. Overspisning er kendetegnet ved følgende adfærd: spisning inden for et afgrænset tidsrum, hvor mængden af mad er større end det, der kan betegnes som normalt med særligt henblik på den tid, der er gået siden det forrige måltid samt den sociale ramme, spsiningen foregår inden for; og en følelse af kontroltab over spisningen i dette afgrænsede tidsrum, dvs en følelse af ikke at kunne holde op med at spise eller regulere mængden af mad. Mindst tre af følgende seks indikationer på kontroltab: spiser hurtigere end normalt spiser, til en følelse af ubehagelig mæthed indfinder sig spiser store mængder mad uden at være fysisk sulten spiser store mængder mad i løbet af dagen på tilfældige tidspunkter spiser alene, fordi man skammer sig over, hvor meget man spiser føler skyld eller væmmelse eller bliver deprimeret efter overspisning. Udtalt stress i forbindelse med overspisning eller i forbindelse med forsøg på at kontrollere spisningen. Overspisning forekommer gennemsnitligt to gange om ugen over en periode på seks måneder. Kriterierne for bulimia nervosa er ikke opfyldt, og der forekommer ikke misbrug af medicin Center med henblik for på Selvmordsforskning at hindre vægtøgning.
Årsags- og forklaringsoversigt Biologiske mono- eller delårsager Genetik Udviklingsbiologiske forhold Endokrine, neurologiske forhold Psykologiske mono- eller delårsager Udviklingsfrygt social/biologisk. Kroppen som stand-in. Perfektionistisk ikke-konfronterende familier Mor-datter kompleks Manglende reel(ikke formel) kærlighed blandt forældre Kaotiske familier Sociologiske/kulturelle mono- eller delårsager Medie påvirkning Kropsfornægtelsen Kønsproblematik komplekse krav Kroppen som symbol og vare Kroppen som membran
Kontinuum Spiseforstyrrelser er noget der udvikler sig. Kultur/sociologi: Den restriktive omgang med mad og kritisk opfattelse af kroppen stammer fra kulturen og forskellige delkulturer. Men hovedparten af individerne i kulturen udvikler ikke spiseforstyrrelser. Psykologi: Når den begyndende spiseforstyrrelse bevæger sig videre fra det normale, kan det ske pga. psykologiske faktorer ved fx at i nogle familier lægges der ikke mærke til disse adfærdsændringer. Biologi: Hvilket fører tilstanden videre over i en tilstand hvor de biologiske faktorer begynder at spille en rolle. Fx er følelsen af sult nu familiær for anorektikeren og kroppen indstiller sig på det lave fødevareindtag og ændrer sig. Spiseforstyrrelsen er således et yderpunkt på en skala, som også omfatter dele af de almindelige kulturelle former.
Kvalitativ del Den kvalitative del kan belyse psykologiske, sociologiske og kulturelle forhold omkring spiseforstyrrelser. Relateret til de overordnede kulturelle/ sociologiske teorier der danner vores tolkningshorisont. Eksempel: En arm der bevæger sig. Eksempel: Bæverens parringsritual. Det kvalitative formål er ofte at beskrive mening ved det undersøgte fænomen. Det handler om at prøve at forstå de undersøgte fænomeners kvalitet, det vil her sige at forsøge at forstå personerne og deres bevæggrunde at tolke og give mening til deres beskrivelser, opfattelser og handlinger. Tolkning lebenswelt - nedsænket i meningssammenhænge Hvor mange der har oplevet fænomenet eller hvor meget de har oplevet det spiller en sekundær rolle. De enkelte elementers forekomst, fordelinger og statistiske generaliseringer har betydning men er ikke væsentlige i kvalitativ forskning.
Case-undersøgelsen udførte i 2001 og 2002 en undersøgelse der bl.a. omfattede en spørgeskema-undersøgelse rettet mod unge på 8. og 9. klassetrin i Fyns Amt. Ud af de 5237 returnerede spørgeskemaer, viste ca. 400 tegn på selvskade. Som et led i nærværende undersøgelse er disse 400 unges besvarelser gennemlæst og revurderet med henblik på en kvalitativ analyse. Ud af de 400 der har begået selvskade var der i alt 24 unge (23 piger og én dreng) med spiseforstyrrelser.
Metode kommentar Metodisk skal det anføres at vægten af de kvalitative data skal ses i sammenhæng med at de er skabt som et appendiks til en spørgeskemaundersøgelse. Der er tale om lette kvalitative data, de er så at sige et appendiks og en særlig tilstrækkelig dybde er ikke-forekommende. Men set i lyset af problemerne med at tilvejebringe materiale om unge selvmordstruede spiseforstyrrede er materialet væsentligt.
Hanne Jeg har haft problemer med at spise, har været meget ked af det, og prøvet at begå selvmord.
Karin Jeg var selv ved at tage mit liv p.g.a. anoreksi samtidigt med elite sport mine forældre opdagede det og tvang mig til at spise og dyrke mindre sport. Har ingen problemer med det nu. Kun menstrurationen har været udeblevet i 24 måneder.
Sofie Jeg holdt op med at spise bare for at jeg skulle blive alvorligt syg. Jeg har også både snittet i mig selv og villet spise piller
Kategorial dynamik Udtrykker en middelbar sammenhæng eller flow mellem selvskade og/ eller selvmord på den ene side og spiseforstyrrelser på den anden.
Mistrivsel Spiseforstyrret Selvmordsforsøger Selvskader
Lemvig undersøgelsen Undersøgelsen er dels gennemført som en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse rettet mod samtlige unge (folkeskole, gymnasium, HF, Handelsskole, teknisk skole, unge i lære og arbejde) og dels som en kvalitativ besvarelse rettet mod de unge i 7.-9. klasse. Den kvalitative del er udformet som en stil med overskriften: Unges trivsel og med et mindre skriftligt oplæg. Oplægget opfordrer den unge til at skrive hvad vedkommende synes, der er vanskeligt i hans eller hendes dagligdag. Stilene er revurderet og gennemgået med fokus på spiseforstyrrelserne. Hvis man specifikt ser på de stile hvor spiseforstyrrelse bliver beskrevet udgør de 13 stile ud af 628 i alt altså ca. 2%.
Maria Maria der er en velstillet ung pige beskriver i hendes stil sig selv som ret intelligent og en stræber i skolen og med en rastløshed der driver hende til vanvid. Hun har været igennem et behandlingsforløb for anoreksi med sygehusbehandling og psykolog. Hun syntes hun var for tyk fra 3 klasse til 6 klasse og så i 7. klasse blev hun syg af anoreksi og det tog hårdt på hende. Hun skriver: Jeg blev syg af anoreksi. Jeg havde det så dårligt, det kan ikke beskrives. Hendes forældre opdagede det og derfra fik hun hjælp, men hun overvejede selvmord: Jeg var ved at begå selvmord men alligevel tænkte jeg hvor stærk jeg ville blive engang når jeg kom over det Og om hun er ude af farezonen er ikke helt klart: jeg kan stadig få totalt optur ved at sulte mig selv lidt
Elisabeth Elisabeth er en anden af de unge der omtaler spiseforstyrrelser. Hun beskriver sig som et lille vidunderbarn. Hun får gode karakterer. Da hun gik i 2. klasse læste hun på 9.klasses niveau. Hun føler at alle ligger pres på hende og forventer meget af hende. Modsat Maria spiller fester og ydre social liv ikke nogen stor rolle, kun hendes forældre forstår hende. Hun får at vide at hun er en flot pige, men hun synes selv at hun er dum og grim, og hun ville gerne være tilfreds med sig selv. Hun forstår ikke hvorfor hun ikke får en kæreste. Hun skriver: Nogen gange (tit) overvejer jeg at sulte mig selv for at få lidt opmærksomhed. Hun er ambivalent idet hun både skriver at hun på denne ene side skriver at hendes tanker om at sulte sig ikke bliver til andet end overvejelser, men samtidigt beskriver hun hvorledes hendes læge tvang hende til at drikke fløde for at tage på. Problemet er, at jeg gerne vil tage på, for det er grimt at være så tynd, men når jeg tager på vil jeg gerne være tyndere
Den meningsfyldte sygdom Maria: totalt optur Elisabeth: når jeg tager på vil jeg gerne være tyndere Et led i forståelsen af de unges motiver og tilværelsesforståelse er at forstå hvordan spiseforstyrrelsen danner en logisk handlemulighed. Spiseforstyrrelsen er meningsfuld.
Udvalgte teorier og kval. data I det følgende vil jeg gennemgå udvalgte teorier/kvalitative data. Gennemgangen er baseret på begge undersøgelser og på såvel spiseforstyrrede som ikke-spiseforstyrrede.
Leonora Leonora: Mine forældre blev skilt. Min far kom på lukket afdeling. Han forsøgte selvmord 3 gang. Han blev alkoholiker. Jeg blev forbrændt for 2 år siden. Min storesøster forsøgte selvmord ca. 3 måneder senere. Hun havde derefter anoreksi i 2 år. Jeg fik anoreksi for 1. år siden (er nu kommet over det). Min veninde har MEGET slem anoreksi. Jeg forsøgte selvmord for ½ siden Psykologisk: kaotisk familie
Elisabeth og Laura Lisabeth: Spiste ikke noget, indtil jeg besvimede ét par gange eller tre. Ville se om min mor lagde mærke til det Selvom alt er så pænt ud ad til, har stort set alle i min familie problemer med min mor (jeg selv inkl.). Hun er et ordens menneske med stort O. Jeg har så altid prøvet så vidt muligt at gøre oprør mod hende. Laura: Nogen gange (tit) overvejer jeg at sulte mig selv for at få lidt opmærksomhed. Psykologisk: Perfektionistisk ikke-konfronterende familier Psykologisk: Mor-datter kompleks
Marlene Min selvtillid er røget lidt op, efter at jeg har tabt et par kilo, jeg har aldrig været tyk, altid været normalvægtig! Kulturel forklaringsmodel. En af de mest populære kulturelle forklaringsmodel går ud på at vi via reklamer og medier bliver udsat for et kropsbillede der sender nogle piger ind i anoreksi. Pigerne kan i forklaringsmodellerne fremstå som ofre for en kultur eller som nogle der vælger spiseforstyrrelsen som em art protest. Problemet med disse forklaringsmodeller er at de ikke i tilstrækkelig grad forklarer hvorfor kun en lille del af de der befinder sig i kulturen udvikler anoreksi.
Medier/modeller som kultur-refleks Modellen Nanna Schultz Christensen er en af deltagerne i den nye TV3- serie»top Model«. Hun har et BMI på 16,6. Fire af de danske piger i»top Model«har en BMI, som ligger på eller under 17,5 - nemlig Amirah (16,7), Nanna (16,6), Malene (16,8) og Cecilie (17,5). BMI under 17,5 er et af kriterierne anoreksi. BMI Center på mellem 20 for og 25 Selvmordsforskning anses at være sundest.
Johanne og Lene Johanne: Det er virkelig svært at man som 15-årig skal tage stilling til hvad man vil hele sit liv Lene skriver at forældre siger: få dig en ordentlig uddannelse men tænker ikke på hvordan man har det uden for skolen med vennerne, kæresten og alt det andet Kulturel/sociologisk forklaringsmodel. De skal i højere grad end tidligere vælge dem selv som personer. Den traditionsbundne kultur i valget af beskæftigelse er efterhånden blevet meget lille. Men det ligger også på deres skuldre om de vælger rigtigt. De kan jo vælge forkert. Det kunne man ikke i samme grad tidligere. Der kunne tidligere tiders unge ikke i samme grad vælge forkert, det var i stedet forældrene eller kulturen der kunne aflukke nogle fra muligheder. Men den moderne ideologi ligger op til en selvforståelse hvor man som unge har mange valg. Individualisering modsat rettede krav - modernitet
Anne Anne skriver om hvorfor hun skadede sig selv: Jeg ville gerne prøve at mærke at jeg lever. Kulturel/sociologisk forklaringsmodel. Kedsomheden får udbredelse, når traditionelle meningsstrukturer falder bort. I moderniteten bliver subjektet frigjort fra traditionen og må søge nye meninger for sig selv. Det moderne subjekt søger mening gennem overskridelser af forskellig art, men står stadig mere ribbet tilbage efter hver ny overskridelse Svendsen Traditionsreduktionen betyder også at valget forpligter færre end tidligere, dvs så snart valgene føles personligt ubehagelige kan de ændres.
Ruth Ruth fortæller om selvskade i form af slag og opkast: Har længe kastet op når jeg har spist og slået på mig selv! Og videre skriver hun: Nogle gange vil jeg bare ikke være mig mere og så er det dejligt at gøre Denne ydre moderne dynamik kan opleves som en indre helvedsmaskine af tanker og følelser og her kan reguleringen af kroppen skabe en tilsyneladende livmæssig kontrol. Kroppen kan udgøre en membran mellem det ydre kaos og selvet. En membran der kan kontrolleres. (Skårderud) Kroppen som membran
Anita og Lone Anita skar sig i maven og på armen med saks, barberblad og kniv ved tabet af hende kæreste. Hun gav denne forklaring på hvorfor hun begik selvskade: så syntes jeg at det var lettere at håndtere den fysiske smerte end den psykiske. Hun fortæller at hun overfører den psykiske smerte på den som en del af motivation for selvskaden. Lone fortæller noget i samme stil: Hvis man er ked af det, får man lyst til at gøre sig selv ondt. På den måde tænker man på noget andet Kulturel/sociologisk forklaringsmodel: membran.
Foreløbig konklusion Spiseforstyrrelser er et kvalitativt differentieret fænomen! Å være ung kvinne betyr å leve med tradisjonelle forventinger, men også færre tradisjoner. Det betyr flere valg, større frihet, og færre faste normer. Det betyr flere diffuse krav, men også større krav til den enkeltes evne til å skape sitt liv. Nye maskuline idealer om kreativitet, effektivitet og selvstendighet supplerer tradisjonelle feminine dyder. Den unge kvinne er omgitt af forventningene om den moderlige feminitet som handler om omsorg, om den feminitet som handler om å være seksuelt attraktiv og den maskulinitet som handler om karriere. Hun er utsatt for flere budskap på én gang. Moderne kjønnsidentitet for kvinner er både ekspansiv og utflytende. Hun skal ha appetitt på livet uten å bære spor av at hun fordøyer. Men det er nå engang slik at huden får rynker av å smile, mange gode måltider påvirker figuren, vin er dårlig for huden, solen skader den også, kyss gjør kinnene røde, og både karriere og å elske om natten gir blå ringer under øynene. Skårderud
Social arv? Barn får problem Barn får ikke problem Mor er stofmisbruger Mor er ikke stofmisbruger I alt Antal Procent Antal Procent 22 13,33 3281 3,88 3303 143 86,67 81319 96,12 81462 Ialt 165 100,00 84600 100,00 84765 Problem defineres som at være registreret for mindst et af følgende: selvmord, psykisk lidelse, voldsdom, stofmisbrug, selvmordsforsøg, sædelighedsdom, neurotisk eller har en personlighedsforstyrrelse. Morten Ejernæs, Gorm Gabrielsen og Per Nørrung: Social opdrift social arv, 2004, Akademisk Forlag, p.79.
Biologiske årsager Genetik: Arv Udvikling: Pigers særlige kropslige udvikling Endokrine, neurologiske forhold Mangel tilstande: fx Zinkmangel, vitaminer, insulin, cortisol, testesteron og en lang række andre midler De biologiske forklaringsmodeller tager udgangspunkt i at spiseforstyrrelser skyldes fejl eller forstyrrelser i de biologiske processer. Det kan fx være endokrine forhold, neurologiske eller genetiske forhold der spiller en rolle. Fx er det foreslået en biologisk funderet forklaring hvor spiseforstyrrelsen skyldtes zinkmangel og der har været behandlet med vitaminer, insulin, cortisol, testesteron og en lang række andre midler[i] Men en arveligheds forklaringsmodel skal vies særlig interesse. Lisbeth Kortegaard[ii] har undersøgt de genetiske faktorer bag spiseforstyrrelserne anoreksi og bulimi. I det pågældende studie sammenlignes enæggede tvillinger, der har helt ens gener, med tveæggede tvillinger, der ligesom andre søskende har halvdelen af generne til fælles. Udgangspunktet er at når en bestemt sygdom i højere grad forekommer hos begge personer i enæggede tvillingepar end hos de tveæggede, taler meget for at sygdommen er arvelig. Fordi begge grupper er tvillingepar skulle den miljømæssige faktor kunne elimineres. For den del af afhandlingen, der omhandler selvrapporteret spiseforstyrrelse, er der fundet frem til, at arv og miljø har samme vægt, idet man når frem til en grad af arvelighed på 50 procent for samtlige tilfælde af spiseforstyrrelser blandt de medvirkende i undersøgelsen. I denne del af undersøgelsen er der en høj forekomst af spiseforstyrrelser og samtidigt anslås det at 20-30% af de eksisterende spiseforstyrrede ikke blev opfanget af spørgeskemaet. Det drejede sig om få tvillingepar der havde spiseforstyrrelser og man må derfor regne med en usikkerhed vedrørende tal.
Psykologiske Udviklingsfrygt social/biologisken form for psykoanalytiske opfattelse af at den anorektiske piges problemer som udtryk for frygt for at blive kvinde og en frygt for seksualiteten. -I en senere form for psykoanalystisk teori opfattes udvides og ændres dette til at den unge pige er anorektisk fordi hun bruger kroppen som stand-in for det liv hun ikke kan kontrollere. -Indenfor dele af den familieorienterede psykologi har man set på familien som anoreksiens arnested. Hvor familier der skulle være kontrollerende, perfektionistiske og ikke-konfronterende skulle være specielt sygdomsfremkaldende. -Andre psykologiske teorier taler om et særligt moder-datter kompleks, hvor piger der har problematisk forhold til mad har det fordi de ønsker at genskabe et bånd til moderen. Igen andre psykologiske teorier peger den anden vej og fremhæver at mødre der er frustrerede, deprimerde, perfektionistiske, afhængige af andre og ude af stand til at se datteren som et selvstændigt væsen. Familier hvor fx parforhold er præget af manglende kærlighed mellem forældre Sociologiske/kulturelle
Undersøgelsen påviser således ikke at halvdelen af alle spiseforstyrrelser er arveligt betingede, eller at arv udgør 50 procent af årsagen til, at én bestemt person udvikler en spiseforstyrrelse. Hvordan skal procentværdien på 50% tolkes. Man kan fx høre to tilsyndeladende modstridende udsagn. Det ene udsagn udsiger fx at 70% af alle slagtilfælde har miljø årsager, og det andet udsagn udsiger at 85% af alle slagtilfælde har genetiske årsager. Men de kan måske begge være rigtige hvis det fx hænger sammen på følgende måde at 15% af slagtilfældende er miljøbetingede i en sådan grad, at enhver ville udvikle sygdommen under de pågældende forhold uanset arveanlæg og at 30% af slagtilfældende er genetisk betingede i en sådan grad, at enhver ville udvikle sygdommen uanset miljøet. Og endelig at 55% af slagtilfældende er af en kombination af miljømæssige og genetiske årsager. Det giver nemlig følgende: 70% (=15+55) af slagtilfældene er miljøbetingede 85% (=30+55) af slagtilfældene er genetisk betingede På samme måde angiver de 50% arvelighed for spiseforstyrrelser blot at der er en arvelighedskomponent i 50% af de undersøgte tilfælde, men ikke hvilken rolle denne komponent udgør. Undersøgelsen angiver ikke om arveligheden er genetisk eller skyldes andre forhold. De biologiske faktorer spiller en rolle i sygdommen. De kropslige forandringer ved spiseforstyrrelser er klare og åbenlyse. Men om de skulle være hovedårsager til spiseforstyrrelser er mere problematisk. De biologiske modeller har svært ved at forklare at de spiseforstyrrede findes i de industrialiserede vestligt orienterede lande og at de som et større fænomen hører vores moderne kultur til. Der findes også en række psykologiske forklaringsmodeller. En af disse er den psykoanalytiske opfattelse af at den anorektiske piges problemer som udtryk for frygt for at blive kvinde og en frygt for seksualiteten. I senere former for psykoanalyse opfattes udvides og ændres dette til at den unge pige er anorektisk fordi hun bruger kroppen som stand-in for det liv hun ikke kan kontrollere. Indenfor dele af den familieorienterede psykologi har man set på familien som anoreksiens arnested. Hvor familier der skulle være kontrollerende, perfektionistiske og ikke-konfronterende skulle være specielt sygdomsfremkaldende. Andre psykologiske teorier taler om et særligt moder-datter kompleks, hvor piger der har problematisk forhold til mad har det fordi de ønsker at genskabe et bånd til moderen. Igen andre psykologiske teorier peger den anden vej og fremhæver at mødre der er frustrerede, deprimerde, perfektionistiske, afhængige af andre og ude af stand til at se datteren som et selvstændigt væsen. Nogle af disse teorier giver elementer til forståelsen af spiseforstyrrelsen, men ligesom med de biologiske modeller kan de ikke forklare de store kulturelle variationer. Netop de kulturelle forhold er udgangspunktet for den tredje slags forklaringsmodeller.