Helbred og sociale relationer. Medicinsk sociologiske perspektiver

Transkript

1 Helbred og sociale relationer Medicinsk sociologiske perspektiver

2 Danskernes sociale relationer Familie og husstand Store forandringer I 1900 ualmindeligt at bo alene de sidste 30 år dramatiske ændringer I året 2000 er det at bo alene den mest hyppige hustandstype. Store husstande (6+ personer) faldet fra 48% i 1901 til 1% i Tabel 4.1 side 90

3 To aspekter Det strukturelle: hvor mange og hvilke individer der er samt hvilke forbindelser der er mellem individerne familemæssige forhold, naboen, arbejdskolleger) Det funktionelle: beskriver hvordan de sociale relationer fungerer positive og negative konsekvenser Sociale forankring Beskriver i hvilken grad individer hører til og er forankret i formelle og uformelle grupper, en mere kvalitativ følelse af medlemskab

4 Dødelighed og sygelighed Dødelighed kan betragtes som det groveste mål for sundhedstilstanden i befolkningen. Sygelighed er et udtryk for, hvor meget sygdom, der er i en befolkning. Hvis man skal bruge begrebet til at planlægge eller til at forebygge, må man selvfølgelig mere præcist vide, hvilke former for sygelighed (hvilke sygdomme) det drejer sig om, og hvor stor sygeligheden er. Sygelighed kan udtrykke, hvor mange der på et tidspunkt er syge af en bestemt sygdom (prævalens), eller hvor mange der i en periode har fået en bestemt sygdom (incidens). Forholdet mellem incidens og prævalens kan illustreres ved, at der kan være mange nye tilfælde af forkølelse: incidensen er høj, men prævalensen er ikke særlig høj, fordi sygdommen kun varer kort.

5 Sociale relationer Mennesket fødes som et sociale væsen. Strukturelle sociale relationer er de kvantitative relationer, dvs. hvor mange og hvilke individer der er, samt hvilke forbindelser er mellem dem. Funktionelle sociale relationer er de kvalitative relationer. Det handler om hvordan relationerne fungerer, fx om de er følelsesmæssige eller praktiske. Model over sociale relationer på p.89 Familien se tabel på p.90

6 Sociale relationer som belastning Belastninger i ægteskabet, E: ældre kvinder og deres ægtefæller Belastninger i form af fx vold og incest Belastninger i form af mobning.

7 Det sundhedsskadelige samfund 1. Mange stressorer (lidt kontrol over egen tilværelse) 2. Belastende lokalsamfund. Fx brutale udstødningsmekanismer for afvigere. 3. Nedslidte og sociale belastede lokalsamfund. Fx frygt. 4. De sociale mekanismer (også kaldet fx social kapital eller empowerment)

8 Kontakter til sygesikringen

9 Antal sygehuspatienter

10 Dødelighed Dødelighedsindeks blandt udvalgte faggrupper. Mænd Indeks, Alle mænd i erhverv=100 Undersøgelse udført af Danmarks Statistik 2001.

11 Middellevetidsstatistikken Middellevetiden er det gennemsnitlige antal år, en person kan forventes at leve, hvis man tager udgangspunkt i de seneste tal for, hvornår folk dør.

12 Social arv? Barn får problem Barn får ikke problem Mor er stofmisbruger Mor er ikke stofmisbruger I alt Antal Procent Antal Procent 22 13, , , , Ialt , , Problem defineres som at være registreret for mindst et af følgende: selvmord, psykisk lidelse, voldsdom, stofmisbrug, selvmordsforsøg, sædelighedsdom, neurotisk eller har en personlighedsforstyrrelse. Morten Ejernæs, Gorm Gabrielsen og Per Nørrung: Social opdrift social arv, 2004, Akademisk Forlag, p.79.

13 (Lokal)samfund og sundhed Lokalsamfund def. P.67 E: Træk ved lokalsamfund med mange marginaliseret p.70 Dette noget som social kapital. E: to områder i det østlige london p.73 E: nansensgadekvarteret p.74 evt. vesterbro

14 Komposition - Kontekst Kompositionelle forhold. Afklaring af forskelle i dødelighed og sygelighed mellem lokalsamfund ved deres sociale komposition. Fx mange fattige eller arbejdsløse. Kontekstuelle forhold. Afklaring af forskelle i dødelighed og sygelighed mellem lokalsamfund ved deres fysiske og sociale miljø. Fx træk ved selve stedet og de sociokulturelle forhold. Det kan være adgang til rekreative områder, forurening, ulighed i indkomst. Lokalsamfund ex på definition p.67

15

16