Vesthimmerlands Kommunes landdistriktspolitik

VESTHIMMERLANDS KOMMUNE Vesthimmerlands Kommunes landdistriktspolitik Evaluering af Landdistriktspolitikken 2010-2013

Indholdsfortegnelse 1. Resume... 2 2. Indledning... 4 3. Metode... 5 4. Landdistriktsudvikling i et større perspektiv... 6 5. Spørgeskemaundersøgelse... 9 5.1 Overblik og kendskab... 9 5.2 Indsatsområder... 11 5.2.1 Bosætning og boliger... 11 5.2.2 Erhverv... 12 5.2.3 Børn og unge... 13 5.2.4 Kultur og fritid... 13 5.2.5 Natur og klima... 14 5.2.6 Dialog og nærdemokrati... 14 5.2.7 Udviklingsprojekter... 15 6. Fremadrettede udfordringer og muligheder... 17 7. Anbefalinger til fremtidig politik... 19 1

1. Resume Den eksisterende landdistriktspolitik for Vesthimmerlands Kommune 2010-2013 anerkendes overordnet set for dens visionære tilgang til udviklingen i kommunens landdistrikter og landsbyer. Det er i perioden 2010-2013 lykkedes at skabe gode resultater indenfor målsætningerne om positiv udvikling gennem udviklingsprojekter i landdistrikterne samt initiativer der har fordret dialog og nærdemokrati, og til dels med målsætningerne om fritids- og kulturområdet, samt mere attraktive kår for bosætning gennem nedrivningen af nedslidte ejendomme. Bosætning er dog fortsat et område der fylder meget i bevidstheden for alle aktører, og udfordringer med tiltrækning af tilflyttere er fortsat gældende. Der er manglende positive tilkendegivelser på udvikling indenfor målsætningen om understøttelse og tiltrækning af erhverv og iværksætteri samt natur og klima. Manglende synlighed og implementering af initiativer kan være forklarende faktorer. Erhverv samt natur og klima er begge indsatsområder, som af borger- og beboerforeningerne vurderes relevante. Til trods for de nuancerede opfattelser af resultaterne af landdistriktspolitikken er der meget stor overvægt af kvalitative besvarelser, der opfatter relevansen af landdistriktspolitikken og de afledte initiativer som positiv. Der er således en stor opbakning at spore, til det, at Vesthimmerlands Kommune har vedtaget en landdistriktspolitik. Når respondenterne skal fremhæve resultater af landdistriktspolitikken, er det især midler fra puljer bl.a. gennem landsbyudvalget og projekt/fundraising tiltag der gør sig gældende. Der er stor tilfredshed med, at Vesthimmerlands Kommune samlet set over politikperioden, via kurser, temadage og rådgivning, har støttet realiseringen af projekter og initiativer i landdistrikterne og landsbyerne. Af andre resultater fremhæves, at der er blevet sat mere fokus på landdistrikternes udfordringer, og også erfaringsudvekslingen gennem fx Landsbyudvalget. Slutteligt fremhæves tiltag som Landsbyernes Årsmøde som en stor succes. Der er, ovenstående resultater til trods, også bred enighed om, at landdistriktspolitikken ikke har været synlig nok. En (fremtidig) landdistriktspolitik bør understøtte og udvikle aktivt medborgerskab og frivillighed. Borger engagement skal være bærende for megen udvikling i landdistrikterne og nye samarbejdsformer 2

efterspørges. Politikken bør udarbejdes kort og præcist, og den skal være kendt af alle interessenter samt være operationel. 3

2. Indledning Byrådet vedtog i maj 2009 landdistriktspolitikken for 2010 2013. Landdistriktspolitikken er en vision, en rettesnor og et værktøj for politikere og for forvaltningen. Landdistriktspolitikken sikrer, at fagpolitikkerne og borgernes ønsker bringes i samklang, så der arbejdes i fællesskab med de særlige muligheder og udfordringer, der er i landdistrikterne. Landdistriktspolitikken indeholder følgende vision: Vesthimmerlands Kommune ønsker med sin landdistriktspolitik at sikre fortsat udvikling af de vesthimmerlandske landdistrikter i deres mangfoldighed. Vores landdistrikter skal være attraktive ved at bevare og udvikle den særlige identitet og de særlige karakteristika, som er afgørende for det værdifællesskab, som livet i landdistrikterne først og fremmest er. Selvom der nævnes konkrete ideer inden for hver af de 7 indsatsområder (Bosætning og boliger, Erhverv, Børn og unge, Kultur og fritid, Natur og klima, Dialog og nærdemokrati, Udviklingsprojekter), så er der ikke fastsat nogle kvantitative mål. Da den nuværende landdistriktspolitik ikke indeholder kvantitative mål, stod evalueringen overfor den udfordring, at der kun kunne tages en vurdering af de kvalitative hensigter og hvor godt det eventuelt var lykkedes at omsætte dem. 4

3. Metode Kultur, Plan og Fritid har i samarbejde med Landsbyudvalget ønsket en evaluering med bidrag fra kommunens borger- og beboerforeninger samt relevante ressourcepersoner. Forvaltningen har udarbejdet et spørgeskema til hhv. Borger- og beboerforeningerne samt et til en intern undersøgelse blandt kommunens forvaltninger. Spørgeskemaet til borger- og beboerforeningerne blev sendt til samtlige 45 i landdistrikterne, og 16 besvarelser blev modtaget. Spørgeskemaet havde karakter af både en vurdering/evaluering af landdistriktspolitikken samt perspektivering til nye udfordringer og muligheder for landdistriktsudviklingen. Et lignende spørgeskema blev sendt rundt til relevante forvaltninger i kommunen, med henblik på at afdække målopfyldelse i relation til de specifikke initiativer og indsatsområder samt at generere kvalitativ feedback både i forhold til de specifikke tiltag, samt generelt til de processer der gør sig gældende ved udarbejdelsen, implementeringen samt opfølgningen af en landdistriktspolitik. På trods af at der er forsøgt at få gennemført en delvis kvantitativ analyse, er de kvalitative svar essentielle til at forklare og udbygge vurderings- og evalueringsgrundlaget. De følgende afsnit vil være struktureret således: 1. Først et kig på rammerne for landdistriktsudvikling i et større perspektiv 2. Dernæst et overblik over landdistriktspolitikkens initiativer (fordelt på temaområder) samt vurdering af kendskab og berøring med landdistriktspolitikken. 3. Dernæst dykkes der ned i de enkelte temaer og indsatsområder i politikken. Her kombineres kvalitative og kvantitative svar fra undersøgelsen blandt borger- og beboerforeningerne. 4. Efterfølgende præsenteres borger- og beboerforeningernes perspektiver på muligheder og udfordringer fremadrettet for landdistriktsudvikling, inspireret af input og feedback fra spørgeskemaundersøgelsen. 5. Slutteligt, på baggrund af det den samlede vurdering, formuleres en række anbefalinger til en evt. ny landdistriktspolitik. 5

4. Landdistriktsudvikling i et større perspektiv Der har over en lang periode opstået et pres på den kommunale opgaveløsning på visse områder er der færre penge til flere opgaver, og generelt er der lagt loft over driftsudgifterne. Dertil kommer demografiske forandringer, som dels gør det nødvendigt, at prioritere anderledes. Dette har medført øgede udfordringer for landdistriktsudviklingen. Det har altså krævet et større fokus på at imødekomme udfordringer som: - Forventninger til offentlig serviceudøvelse - Store kommunale og dermed fælles udfordringer som sundhed, it-kompetencer, etc. - Stor spredning i engagementsniveauet og social sammenhængskraft i landdistrikterne i kommunen - Udfordringer med at fastholde tilflyttere især i landdistrikterne. - Udefrakommende strukturpåvirkninger Årene med finanskrise har imidlertid yderligere udfordret betingelserne for at opfylde kommunens og landdistriktspolitikkens ambition om at bevare og udvikle den stærke sammenhængskraft i landdistrikterne. Det har især været tilfældet i en række udfordringer baseret på strukturelle forandringer, der følger af en stigende befolkningskoncentration i større byer, en hastig teknologisk udvikling og økonomisk globalisering, der har gjort sig gældende. Tabel 1 - Folketal 1. januar efter sogn og tid 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 * Havbro 693 681 685 672 666 643 657-5,2 Vester Hornum 722 735 734 721 735 736 739 2,4 Flejsborg 328 331 324 322 327 337 330 0,6 Ulstrup 1586 1642 1589 1576 1579 1602 1616 1,9 Gundersted 359 350 340 339 339 340 353-1,7 Blære 470 456 451 458 436 438 467-0,6 Skivum 748 718 733 717 721 724 710-5,1 Giver 227 208 212 200 197 194 200-11,9 Strandby 857 879 866 867 848 849 843-1,6 6

Ullits 275 266 266 248 238 241 240-12,7 Fovlum 449 456 456 441 437 429 422-6,0 Louns 837 831 806 808 803 802 817-2,4 Alstrup 156 163 178 171 171 160 161 3,2 Gislum 332 339 315 326 333 330 336 1,2 Vognsild 1015 1030 999 971 942 953 943-7,1 Løgsted 634 641 649 660 673 661 665 4,9 Ranum 1483 1509 1447 1414 1375 1355 1316-11,3 Malle 211 209 203 198 186 203 176-16,6 Overlade 1115 1107 1080 1096 1046 1053 1041-6,6 Hyllebjerg 154 153 150 143 140 139 132-14,3 Vilsted 443 429 438 430 415 418 399-9,9 Vindblæs 459 474 457 458 460 444 453-1,3 Næsborg 357 358 357 359 356 361 360 0,8 Kornum 306 309 302 291 290 286 303-1,0 Salling 488 487 470 479 470 476 461-5,5 Oudrup 202 208 212 214 213 206 200-1,0 Aggersborg 494 495 500 480 487 474 470-4,9 Vesterbølle 376 377 349 357 351 376 365-2,9 Østerbølle 310 321 320 307 298 282 266-14,2 Gedsted 1189 1185 1131 1116 1107 1088 1084-8,8 Fjelsø 547 552 532 522 505 504 484-11,5 Simested 786 757 752 725 692 700 684-13,0 Testrup 204 200 195 182 184 185 185-9,3 Hvam 16 18 21 19 19 21 20 25,0 Svingelbjerg 195 180 187 194 188 175 187-4,1 Befolkningsændring fra 2008 2014 angivet i procent 1 1 Danmarks statistik Folketal 1. Januar efter sogn og tid www.dst.dk 7

Tabel 1 bevidner den generelle udvikling i befolkningstallet for et udvalg af kommunens landdistrikter. En overvejende del af disse kommunens landsbyer har oplevet en negative vækst fra 2008 2014. Førnævnte udfordringer som eksempelvis færre penge, demografiske forandringer, strukturpåvirkninger samt den økonomiskkrise, har vanskeliggjort at vende denne kurve. Tendens bekræftedes af en undersøgelse fra Center for Landdistriktsforskning. Undersøgelsen behandler landdistriktsudvikling, særligt befolknings- og beskæftigelsestal, i en historisk kontekst 2. Figur 1 nedenunder, viser hvorledes yderkommuner og landkommuner i årene 1995-2013 har oplevet et fald i befolkningstallet. Særligt slemt står det til for yderkommunerne, og der argumenteres for, at finanskrisen formentligt har haft særligt store konsekvenser for perifere områder sammen med en intensivering af udflytningen af arbejdsintensive industrivirksomheder til udlandet. Figur 1: Befolkningen i kommunetyper, 1995-2013 (Vesthimmerlands Kommune er klassificeret som yderkommune) Den generelle udvikling i landdistrikter er altså stærkt påvirket af eksterne faktorer. Med det i mente, forekommer en ambitiøs landdistriktspolitik, der stiller skarpt på løsningsforslag til de udfordringer der gør sig gældende, helt afgørende. 2 Landdistrikternes befolknings- og beskæftigelsesudvikling, Center for Landdistriktsudvikling (2014) 8

5. Spørgeskemaundersøgelse I det følgende afsnit sammenfattes de vurderinger af landdistriktspolitikken og anbefalinger, som den gennemførte evaluering har foranlediget. Evalueringen bygger, som tidligere nævnt, på to spørgeskemaundersøgelser blandt kommunens forvaltninger samt borger- og beboerforeninger i landdistrikterne. 5.1 Overblik og kendskab Vesthimmerlands Kommune ønsker med sin landdistriktspolitik at sikre fortsat udvikling af de vesthimmerlandske landdistrikter i deres mangfoldighed. Vores landdistrikter skal være attraktive ved at bevare og udvikle den særlige identitet og de særlige karakteristika, som er afgørende for det værdifællesskab, som livet i landdistrikterne først og fremmest er. Ovenstående er den overordnede vision formuleret i Vesthimmerlands Kommunens landdistriktspolitik. Gennem en præcisering af temaområder i politikken, har det været målet at realisere visionen gennem disse. Tabellen nedenfor gengiver hvor mange af de konkrete initiativer formuleret i politikken er blevet gennemført. Samlet statistik på gennemførelse af Gennemført Delvist Ikke initiativer: gennemført gennemført Tema: Bosætning og boliger 5 1 2 Erhverv 2 1 1 Børn og unge 4 1 0 Kultur og fritid 3 3 1 Natur og klima 2 0 4 Dialog og nærdemokrati 2 1 0 Udviklingsprojekter 4 0 0 Samlet (i procent): 59% 19% 22% Samlet set er 78% af initiativerne fra landdistriktspolitikken gennemført eller delvist gennemført. Udgangspunktet for Vesthimmerlands Kommunens landdistriktspolitik har været meget ambitiøst, hvilket 9

naturligvis også har resulteret i, at visse initiativer ikke er nået gennemført inden for perioden. Det har dog været tanken at tænke ambitiøst og sætte overliggeren højt, for derved at sikre, at arbejdet og udviklingen med landdistriktsarbejdet hele tiden kan videreudvikles. Fælles for de to spørgeskemaundersøgelser, evalueringen bygger på, er spørgsmål om i hvor høj grad man har haft berøring med landdistriktspolitikken. Berøring med landdistriktspolitikken I høj grad I nogen grad I ringe grad Slet ikke Ved ikke 5% 9% 5% 33% 48% Ovenstående diagram tegner et billede af en manglende kontakt og bevidsthed om landdistriktspolitikken. På trods af, at spørgsmålet er henvendt til borgere i landdistrikterne samt relevante medarbejdere inden for forvaltningen, er der i overvejende grad nogen eller i ringe grad berøring med landdistriktspolitikken. På trods af, at langt størstedelen af initiativerne fra politikken er implementeret og gennemført, forekommer der altså en vis diskrepans. Grunden til denne diskrepans forefindes til dels i de kvalitative svar fra undersøgelsen. Flere borgere kommenterer, at der ganske enkelt mangler formidling og markedsføring af initiativerne samt synlighed af den efterfølgende opfølgning. Dette har for nogen resulteret i, at de har haft svært ved at tage stilling til de konkrete initiativer beskrevet i politikken. Blandt de kvalitative besvarelser fra den interne undersøgelse tegner der sig et lignende billede. Her kan forklaring findes i manglende ejerskab ift. politikken. Der har for nogen, manglet koordinering og inkludering, hvilket har resulteret i en manglende relatering til landdistriktspolitikken. Arbejdet med initiativerne har i nogen grad fungeret uafhængigt af landdistriktspolitikken, hvorved sammenhængskraften og kendskabet må forventes at lide tab. 10

5.2 Indsatsområder I spørgeskemaundersøgelsen blandt kommunens borger- og beboerforeninger, er der blevet spurgt ind til relevansen af de initiativer landdistriktspolitikken indeholdte og i hvor høj grad (hvis nogen) man har oplevet en positiv udvikling. I dette afsnit præsenteres et overblik over de forskellige indsatsområder og hvorledes respondenterne har oplevet initiativerne sammenholdt med de overordnede målsætninger. 5.2.1 Bosætning og boliger Landdistrikterne rummer ikke bare billige boliger men også kvalitetsboliger i kvalitetsrammer. Tomme huse skæmmer nok billedet, men kan ikke overskygge kvaliteten i nærværet, sammenholdet, engagementet og adgangen til naturen. Positive ændringer og positiv udvikling er grundlaget for fastholdelse eller en eventuel befolkningsvæskt Under dette tema har politikken fokuseret på indsatser som landsbyernes udseende, nedslidte ejendomme, varierede boligformer, digitale borgerserviceløsninger samt markedsførings- og oplysningstiltag til gavn for landsbyerne. Fjernelsen af nedslidte ejendomme vurderes blandt næsten alle de adspurgte som både at have været relevant og resulteret i positiv udvikling. Målet med projektet var både at nedrive eller istandsætte de nedslidte huse samt at udfylde tomrummet. Udvælgelsen af nedrivningsværdige huse er sket i samarbejde med lokale borgere og har resulteret i at 177 ejendomme, fortrinsvist i landsbyer og landdistrikter, er blevet fjernet. Initiativet fødte projektet Udvikling gennem afvikling, hvor formålet var, at man ved inddragelse af borgere og andre lokale aktører, får skabt en fælles plan for udviklingen i området omkring Vilsted Sø, hvilket inkluderer Vilsted, Ranum og Overlade. Derudover gav dette inspiration til et milepælsprojekt i området omkring Louns Halvøen, der inkluderer byerne Gedsted, Hvalpsund, Louns, Ullits, Gl. Ullits og Alstrup. Kvalitative besvarelser beskriver hvorledes initiativet har været yderst positivt, i forhold til at gøre områder mere attraktive. Flere indikerer, at de gerne ser, at udviklingen fortsætter. Infrastruktur og kollektiv trafik er også et af de områder, som vurderes overvejende relevant. Her har de adspurgte i nogen og ringe grad oplevet en positiv udvikling altså med plads til forbedring. Der er bl.a. 11

arbejdet med skolekampagner om trafikholdene. Kvalitative besvarelser indikerer også, at der ved denne serviceydelse opleves udfordringer i landdistrikterne. Den digitale offentlige service udmundede i et samarbejde mellem Borgerservice og Bibliotekerne. Man har oplyst om www.borger.dk og andre digitale borgerserviceløsninger i aviser og via plancher, med offentlige kampagner, samt egne kommunale kampagner. Derudover er der for foreninger blevet oprettet Foreningsportalen, med mulighed for formidling af aktiviteter m.m. 56% af de adspurgte finder det relevant med hjælp til den offentlige service, men kun 50% har i nogen eller ringe grad oplevet positiv udvikling på området. 5.2.2 Erhverv I Vesthimmerland har landbruget været og er fortsat en væsentlig faktor for beskæftigelsen i landdistrikterne. En tradition der skal respekteres og videreudvikles. Samtidig er flere og flere beboere i landdistrikterne ikke ansat i landbruget eller i erhverv relateret til landbrug. Det skaber to tendenser, som skal afvejes i forhold til hinanden, men som også kan understøtte hinanden. De muligheder for erhverv i landdistrikterne, som globaliseringen i kraft af moderne teknologi, internettet og turisme skaber i landdistrikterne, skal udnyttes. Indsatsen for inværksætteri i Vesthimmerlands Kommune har fungeret i samspil med Himmerlands Udviklingsråd, som yder vejledning og rådgivning i forhold til iværksætteri. Udover rådgivning og vejledning fokuserer udviklingsrådet også på at inkludere nye iværksættere i netværk med andre nystartede. Kampagne om iværksætteri og bosætning, IT-løsninger samt E-learning i landdistrikterne vurderes i overvejende grad relevant blandt de adspurgte. Derimod har de fleste svaret ved ikke eller slet ikke i spørgsmålet om hvorvidt de har oplevet positiv udvikling, inden for områderne. Forklaring kan både findes i den manglende synliggørelse af politikkens initiativer samt kompleksitet af, og indsigt i, processerne bag erhvervsinitiativerne. Kvalitative kommentarer efterspørger initiativer der i højere grad fokuserer på tiltag for infrastruktur, digital infrastruktur og et større fokus på små virksomheder. 12

5.2.3 Børn og unge Der har været fokus på børn og unges sundhed gennem et samarbejde mellem Sundhedsplejen og Landsbyen danner en tryg ramme for mange børns opvækst fra børnepasning til skoleliv og aktivitetstilbud i fritiden. Landdistriktspolitikken skal understøtte og videreudvikle de kvaliteter og aktiviteter, der sikrer at landdistrikterne også er attraktive set fra børnehøjde. Sundhedscenteret, hvor man har gennemført projekter der bl.a. har fokuseret på sundhedsfremme blandt en bred vifte af målgrupper. Man har bl.a. i samarbejde med skolesundhedsplejen afviklet sundhedsfremmende initiativer for elever. Arbejdet med trafiksikkerhed er sket gennem bl.a. kampagner ved skolestart, skolepatrulje, sikre stier hvor børnene cykler i skole. For at forbedre den kollektive trafik og den offentlige transport, blev der bl.a. indført flexture, for dem som bor der, hvor der ikke kommer en bus. Derudover blev skolebusser åbnet, og kan derfor benyttes af alle, hvilket har forbedret den kollektive trafik for flere borgere i små landsbyer. Initiativerne under indsatsområdet er i overvejende grad vurderet relevante - specielt trafiksikkerhed, kollektiv trafik og sikkerhed på legepladserne. Positiv udvikling opleves i høj grad i forbindelse med sikringen af kommunens legepladser. Kollektiv trafik samt trafiksikkerhed opleves der positiv udvikling i nogen eller ringe grad. Én af de adspurgte kommenterede, at der i forbindelse med offentlig transport opleves gode muligheder i forhold til uddannelse men ikke kulturtilbud. Kollektiv trafik og trafiksikkerhed er fortsat emner hvor der behov for fokus og udvikling. 5.2.4 Kultur og fritid Landdistriktspolitikken arbejder med et bredt kulturbegreb, hvor der er plads til den brede og den smalle kunst. På samme måde består vores fritidsaktiviteter af en bred vifte af muligheder. Fælles for dem alle er, at aktiviteter i landdistrikterne er båret af et stort stykke frivilligt arbejde. Rammerne for og faciliteterne til dette frivillige arbejde skal vi være med til at sætte, så det frivillige arbejde kan bevares og fortsættes til glæde for alle involverede. Foreningsarbejdet er en hjørnesten i landdistrikterne, og over halvdelen af de adspurgte vurderer også nye redskaber inden for dette område som relevant. Det samme gælder for varierede fritidstilbud i samarbejde med foreningerne, aktiviteter der inddrager eller er rettet imod landdistrikternes, aktiveringen af 13

kulturarven i landdistrikterne ved at registrere og fortælle historien samt skabelsen af sanseoplevelser i naturen med fokus på natur, sundhed, leg og læring. Konkrete initiativer under dette indsatsområde har bl.a. været bogcaféer hvor man eksempelvis kan reservere bøger, som biblioteket så bringer ud til bogcaféen. Samtidig er der computere til rådighed. Dette tilbud har været målrettet ældre, men alle har kunnet benytte tilbuddet. Kulturarven, repræsenteret i byer og landsbyer, i bygningsarven, fotografier, dokumenter, erindringer og et bredt udvalg af genstande, som mennesker har omgivet sig med, er mangfoldig. Dette har museumsaktører og lokalhistoriske arkiver i Vesthimmerland arbejdet med at indsamle og formidle, bl.a. til gavn for bosætning og turismeudvikling. Vesthimmerlands Museum sendte i 2009 en campingvogn på rundtur i kommune for at afdække borgerens holdning til kulturarven. Projektet gav udsædvanlige gode resultater, hvilket inspirerede til projekter om museumsarbejde og borgerdialog. For nye redskaber i foreningsarbejdet samt de varierede fritidstilbud oplever 50-60% af de adspurgte positiv udvikling i ringe, nogen eller høj grad. For aktiviteter for ældre oplever 75% af respondenterne nogen eller ringe grad af positiv udvikling. Aktivering af kulturarven i landdistrikterne tegner sig for positiv udvikling blandt 79 %. 67% har oplevet i ringe, i nogen grad og i høj grad en positiv udvikling i form af oplevelser i naturen. 5.2.5 Natur og klima Den vesthimmerlandske natur er i høj grad et kulturlandskab og et af landdistrikternes største aktiver. Naturen har værdi i sig selv, som rekreativ ramme for landsbyerne og som produktionsressource for landbruget. Tre ofte modsatrettede fordringer som nødvendigvis skal bringes i samspil. Som klimakommune har vi også særlige forpligtelser til at reducere CO2- udslippet og bidrage til løsningen af klimaproblemerne. Det kan give udfordringer i landdistrikterne, men også nye muligheder. Netop dette indsatsområde tegner sig for mange ved ikke eller slet ikke svar, når det drejer sig om hvorvidt der opleves en positiv udvikling. Dette kan forklares gennem, at flere af initiativerne ikke er gennemførte. Flere finder dog, at initiativerne var relevante. Der er gjort en indsats i forhold til beplantning af indfaldsveje samt arbejdet med landsbynære veje og stier. Disse to indsatser tegner sig for 73% og 35% der i høj, nogen eller ringe grad har oplevet positiv udvikling. 5.2.6 Dialog og nærdemokrati Det lokale engagement i landdistrikterne har skabt traditioner for nærdemokrati, som skal bevares. Borgerne skal inddrages i lokale beslutninger og i de store strukturelle beslutninger. Alle lokale ønsker kan ikke nødvendigvis efterkommes, men det er også en demokratisk målsætning, at der skabes lokal forståelse for de beslutninger, der træffes af strukturelle, faglige og økonomiske hensyn. 14

Med det formål at sikre bedre muligheder for landdistriktsudvikling, gennem Landsbyudvalget som talerør og andre elektroniske alternativer til formidling og dialog, er der blandt respondenterne især positiv udvikling og relevans at spore ved landsbyudvalget. 81% finder landsbyudvalgets rolle relevant og 86% har oplevet positiv udvikling. Flere har tilkendegivet gennem kvalitative besvarelser, at landsbyudvalgets arbejde opleves meget positivt, årsmødet nævnes flere gange samt udvalgets rolle i forbindelse med støttemuligheder. Enkelte efterspørger dog også mere aktivitet og initiativ fra udvalget. 62% af de adspurgte fandt det relevant med en online blog til at debattere og formidle erfaringer/historier. 33% har i ringe grad oplevet en positiv udvikling på dette område. Bloggen var kun aktiv i en periode, bl.a. i perioden hvor politikken blev udarbejdet, hvilket forklarer hvorfor få har oplevet positiv udvikling. Efterspørgslen, blandt de adspurgte, på større synlighed og formidling af landdistriktspolitikken/udviklingen kan til dels inspirere til videreudvikling af eksempelvis landsbybloggen eller lignende tiltag, der hurtigt og effektivt kan kommunikere og formidle om landdistriktsudvikling og relaterede emner. 5.2.7 Udviklingsprojekter Projekter, som tør det nye og kan være med til at igangsætte en positiv udvikling, skal støttes. Projekter, hvor der tænkes nyt, på tværs og i fællesskaber, skaber udvikling og inspiration. Landdistriktspolitikken er åben for flere forståelser af begrebet udvikling. En del af udviklingen kan løftes af det enkelte landdistrikt, mens stadig flere projekter kræver samarbejde mellem flere landdistrikter, hvor man skal samarbejde og supplere hinanden for at få mest muligt ud af ressourcerne. For nogle kan det være at bevare det eksisterende, for andre en befolkningstilvækst og for andre igen en legeplads eller forandringer i foreningslivet. 56% finder udviklingsplaner og landskabsplanlægning relevant som initiativ. Den strategiske tilgang til udvikling er også repræsenteret i nogle af de kvalitative svar. Få oplever positiv udvikling, hvilket kan skyldes, at planerne og planlægningen er omfattende processer der langsomt udbredes. Hjælp i forbindelse med projekter, fundraising og samarbejdet med LAG Jammerbugt-Vesthimmerland finder størstedelen af de adspurgte relevant. Der har været afholdt 2 store "mini-kurser" på 4 timer for foreninger i fundraising og projektskrivning af Up Front Europe med deltagelse af ca. 200 borgere. Samarbejdet med LAG Jammerbugt-Vesthimmerland har været karakteriseret ved kvartalsmøder mellem LAG og kommunen. Herudover har der været et løbende samarbejde og inspirationsmøder med LAG og mellem Jammerbugt og Vesthimmerland. 15

De adspurgte i undersøgelsen oplever overvejende positiv udvikling i høj eller nogen grad ved alle tre initiativer. Kvalitative besvarelser indikerer ligeledes, at det har været til stor nytte og glæde med støtte til projektprocessen samt det at finde hjælp til finansiering. Der efterspørges fortsat fokus på netop projekt og planlægningshjælp. 16

6. Fremadrettede udfordringer og muligheder Udover besvarelser der relaterer til den nuværende landdistriktspolitik, har spørgeskemaundersøgelsen ligeledes fordret idéer og forslag til nye muligheder, indsatser, temaer mv. Blandt de kvalitative besvarelser er der flere gennemgående temaer og udfordringer, hvor der enten forslås eller ønskes en løsning. Fælles for besvarelserne er anvendelsesrig feedback til den fremtidige indsats med udviklingen af Vesthimmerlands Kommunens landdistrikter. Følgende liste gengiver et udpluk af det modtaget input, men listen er ikke udtømmende. Generelt: - Initiativer og tiltag er bedst når det kommer fra borgerne ikke administrationen - Bistand til strategisk arbejde med lokalområder udviklingsplaner stillingtagen til ud- og afvikling - Politisk stillingtagen til den fremtidige udvikling af kommunens landdistrikter - Omfavne forskelligheden i landdistrikterne styrkelse af de individuelle kvaliteter/historier - En kontaktperson for landdistriktsudvikling i kommunen for ildsjæle, foreninger m.m. Bosætning og erhverv: - Finansiering af boligkøb - Den digitale infrastruktur (internet og mobil dækning), som forudsætning for tilflyttere samt iværksætteri/erhverv - Ældreboliger - Fortsættelse af nedrivning af nedslidte ejendomme - Fortsat arbejde med bedre infrastruktur (busforbindelser + hyppighed) - Trafiksikkerhed - PR og branding af de værdier og det sammenhold der gør sig gældende i landdistrikterne. Samarbejde mellem landdistriktskommuner - Synliggørelse af aktiverne i Vesthimmerlands Kommunes landdistrikter - Øget støtte og vidensformidling til mulige igangsættere Fastholdelse af landdistriktslivet og samarbejdet: - Øget borgerengagement som forudsætning for et attraktivt og kulturelt miljø - Udfordring med fastholdelse af medlemmer i foreninger 17

- Fortsat understøttelse af bestyrelser, ildsjæle, foreninger m.m. med ideudveksling, projekthjælp, fundraising, hjemmeside, PR, etc. - Integration af ny beboere i forenings/bestyrelseslivet/landsbylivet - Inddragelse og tiltrækning af unge - Samarbejde mellem foreninger Udviklingsprojekter: - Samarbejde mellem landsbyer om større projekter (inspireret af bl.a. kulturarvsprojekter og stisystemsprojekter) - Samarbejde mellem foreninger - Videreudvikling af naturområderne som drivkraft 18

7. Anbefalinger til fremtidig politik På baggrund af besvarelserne i denne evaluering kan det konstateres, at visionen i landdistriktspolitikken 2010 2013 er velovervejet og stadig aktuel. Besvarelserne giver ikke anledning til en radikal anderledes vision. Derimod bør der for den nye politik tilstræbes en endnu større handlekraft gennem udarbejdelsen af konkrete handleplaner, baseret på politikkens målsætninger. Kvartalvis opfølgende møder mellem relevante medarbejdere/ressourcepersoner på politikkens handleplaner kan tilsikre en dynamisk tilgang til realiseringen af politikkens målsætninger. Derudover kan handleplanerne indeholder kvalitative og kvantitative mål. I forhold til at sikre ejerskab fra alle forvaltninger i udmøntning af politikken, er det vigtigt, at de inddrages mere i processen. Det kan derfor overvejes, at indbyde til dialogmøde vedr. indsatser, temaer og mål i en ny politik i forbindelse med udarbejdelse af ny politik. Værdien og funktionen af bl.a. finansieringsmidler for landsbyernes og landdistrikternes fortsatte udvikling værdsættes i høj grad. Derudover er fundraising, projekthjælp, generel støtte i udarbejdelsen af projekter højt værdsat samt samarbejde på tværs af foreninger/lokalområder. Dette, sammen med dialogen mellem de forskellige lokalsamfund, Landsbyudvalget og forvaltningen, bør fortsat opprioriteres. Der bør rettes opmærksomhed på, at en fremtidig politik skal markedsføres i langt højere grad end den hidtidige. Samtidig bør politikken løbende bringes til debat, så potentialet udnyttes i en politisk og lokalsamfundsmæssig kontekst. Det anbefales generelt, at landdistriktspolitikken er borgernær, sikrer dialogen og borgerinddragelse med lokalbefolkningen samt varetager tværgående projekter. Prioriterede emner kunne være sikringen af bredbånd/fibernet i hele kommunen, branding og markedsføring af det unikke ved landdistrikter samt fokus på de individuelle kvaliteter og brands hos de enkelte lokalområder/landsbyer samt understøttelse og udvikling af det lokale arrangement. Særligt udfordringer der relaterer til integrering og fastholdelse i foreninger m.m. (også med henblik på inddragelse af unge) bør være i fokus. 19