Landinspektørernes faglige beskæftigelse Senest ændret 12.9.213 Tiden indtil 175 Geometrien - i betydningen landmåling - er en meget gammel videnskab, som dog her til lands - i denne betydning - kun har været dyrket de sidste 3-4 år. Fagets udøvere har i denne periode haft forskellige betegnelser: Geometere, konduktører, landmålere og landinspektører. Sådan indleder Svend Balslev og Hans Ejner Jensen bogen Landmåling og Landmålere Danmarks Økonomiske opmåling, der sammen med en mappe med 14 farvereproduktioner af historisk-matrikulære kort blev udgivet i forbindelse med Den danske Landinspektørforenings års jubilæum. Bogen indeholder beskrivelser af de mange forskellige historiske boniteringer og kortlægningsopgaver samt supplerende biografier over de økonomiske landmålere i Danmark under enevælden frem til demokratiets indførelse. Sagt på en anden måde er det en farverig historie om tidligere tiders arbejdsindsats. For mange er begrebet landinspektør knyttet til den største landplanopgave nogensinde i Danmark, nemlig udskiftningen fra slutningen af 17-tallet frem til begyndelsen af 1-tallet. Sammen med ophævelsen af hoveriet, landsbyfællesskabet og stavnsbåndet førte udskiftningen til en ændring af alt det tilvendte især for af befolkningen, der levede i landsbyerne. I stedet for de gamle matrikler fra 16-tallet, som opgjorde skatteevnen for hver enkelt gård med en hartkornsansættelse i godsernes jordebøger, blev udskiftningskortene nu udgangspunktet. Der var dog behov for et endnu bedre beskatningsgrundlag. En forordning fra Rentekammeret i 12 satte gang i arbejdet. En af bestemmelserne lød: da den nuværende matrikel ved dens ælde, formedelst siden dengang, den blev forfattet, foregående forandringer, er blevet mindre bekvem til at påligne alle skatter og offentlige byrder, har kongen besluttet at lade forfatte en ny matrikel såvel for privilegeret som uprivilegeret hartkorn. Efter mange forarbejder og justeringer af ambitionsniveauet i en vanskelig tid med tabet af flåden i 11 og efterfølgende krige, blev arbejdet dog påbegyndt i 16. En stab på ca. 13 landinspektører, landmålere og målekyndige officerer blev ansat, og arbejdet organiseredes herredsvis under ledelse af en landinspektør. I 19 blev Matrikulskontoret i Rentekammeret oprettet med Chr. Rothe som chef. Arbejdet blev forsinket af mange grunde, men i 122 var prøverne og ajourføringen af de gamle udskiftningskort gennemført. Fire år senere blev den efterfølgende bonitering afsluttet. Herefter blev beregningen af den nye hartkornsansættelse gennemført, og ejendommene fik tildelt matrikelnumre. Stænderforsamlingen blev inddraget og den nye matrikel, 144-matriklen, var klar. 1
En beskrivelse af denne tidlige økonomiske og i en vis udstrækning også den geografiske landmåling findes i den nævnte jubilæumsbog Landmåling og Landmålere Danmarks økonomiske opmåling fra 1975. Der henvises også til H.T. Heerings artikel i Landinspektøren, bind 25, 196 Landinspektøren gennem 2 år, 176 192, se http://publikationer.ddl.org/ddl/l/353/1/ Landinspektørernes almindelige og specielle virksomhed fra 175 til 1925 Landinspektør, overrevisor A.V. Sørensen skrev i landinspektørforeningen festskrift i forbindelse med 5 års jubilæet i 1925: I 144 stod vi utvivlsomt med Verdens bedste Matrikul, genialt gennemtænkt og konsekvent gennemført. Skaberen af denne Matrikul, ROTHE, siger i sin»beretning om den i Aaret 144 for Kongeriget indførte nye Jordskyldsætnings Væsen og Historie«, at en Jordmatrikul ikke kan bestaa i 15 Aar (med Henblik paa Matrikulen af 16, der gjaldt til 144), men at den halve Tid maa være dens højeste Alder. Ingen kunde i 16 forudse den store Udskiftning, som Aar senere revolutionerede det danske Landbrug, og ingen kunde i 144 ane, at man 6 Aar senere gik over fra det efter et meget grundigt og samvittighedsfuldt udført Arbejde beregnede Hartkornsbeløb som Ligningsgrundlag for Jordskatter til skønsmæssigt ansatte Handelsværdier; men maaske er det ogsaa blevet en Overraskelse, at Matrikulen trods alt den Dag i Dag har en Betydning for Samfundet, som mere end nogensinde gør det nødvendigt at bevare, udvikle og forny den. Udstykningsarbejdet med mange nye husmandsbrug og lodder til den voksende befolkning blev en hovedopgave for praktiserende landinspektører og deres kollegaer i Matrikulskontoret. I 175 var der 13 landinspektører, i 19: 161 og i 1925: 16 (144 var medlemmer af foreningen). Udstykningsarbejdet omkring år 19 udgjorde skønsmæssigt 6 af landinspektørernes arbejde. Mange nye arbejdsområder var samtidigt i vækst. Det gjaldt nymålinger, etablering af jernbaneanlæg, vandløbsreguleringer og byplansagen m.m. I foreningens jubilæumsskrift Landinspektørforeningen gennem 5 år, 175 1925 er periodens landinspektørarbejde beskrevet i ni forskellige artikler. Se Medlemsbiografier 175-1925 på http://publikationer.ddl.org/ddl/h//1/ -) Landinspektørernes og landmaalernes uddannelse af landinspektør N. Thorkil Jensen, -) Landinspektørernes almindelige Virksomhed af R. Jensen og Axel Kristiansen, -) Specielle Arbejdsområder for Landinspektører: Jernbaneanlæg og Vandløbsreguleringer af landinspektør A.L. Birk, -) Byplansagen og Landinspektørerne af kontorchef, landinspektør Kai Hendriksen, -) Matrikulen, dens Vedligeholdelse og Fornyelse af landinspektør, overrevisor A.V. Sørensen, -) De Sønderjydske Matrikulsforhold af stiftlandinspektør K. Krarup, -) Jords Udstykning og Sammenlægning med særlig Henblik paa Landbrugsejendomme af Kontorchef, landinspektør J. Sørensen. 2
Perioden 1925-195 Antallet af uddannede landinspektører var nogenlunde konstant fra 191 til 1925, men derefter kom der en betydelig vækst med næsten en fordobling fra 1925 til 32 landinspektører i 195, hvoraf de 22 var medlemmer af foreningen. Tallene dækker over en betydelig vækst i antallet af praktiserende landinspektører under og efter verdenskrigen. De unge landinspektører nedsatte sig tidligt som praktiserende som et led i tidens stadigt hastigere jag mod stjernerne, som foreningens formand, stiftlandinspektør J.L. Mosbech udtrykte det. Landinspektør J.C. Balling Engelsen beskriver på foreningens generalforsamling i 1952 den nye kollegiale situation for de praktiserende landinspektører. Han finder det fint, at ældre landinspektører optager yngre som kompagnoner. Det giver næsten aldrig dårlige kollegaforhold, men han til føjer: Derimod er det ganske urimeligt og uheldigt, både teknisk og kollegialt, hvad der ofte er sket i de senere år, at de unge landinspektører, så snart de er over kandidattjenesten og kan få bestalling, nedsætter sig ved et bart bord ofte uden at vide, om der virkelig er eksistensmuligheder for flere landinspektører i den by eller på den egn. Den følgende illustration af landinspektørernes beskæftigelse indgik i Balling Engelsens indlæg. Og han afsluttede sit indlæg meget kollegialt med følgende: Der er opgaver nok, men vi må samlet skaffe arbejde og ikke løbe rundt ved dørerne og tigge derom; det skal være vores organisation, der skaffer arbejdet. Dette håber jeg må ske. Se referatet i Landinspektøren bind 19, side 425-434, se http://publikationer.ddl.org/ddl/l/271/1/ 3
Landinspektører i statens tjeneste 49 heraf Direktoratet for matrikulsvæsenet 37 Den kgl. veterinær- og Landbohøjskole 2 Den politekniske Læreranstalt 1 Geodætisk Institut 1 Matrikulsvæsenet i Sønderjylland Landinspektører i kommunerne. 14 heraf Københavns Kommune 11 Frederiksberg Kommune 2 Torshavn Kommune 1 Hedeselskabet.. 2 Praktiserende landinspektører.. 125 heraf Selvstændige Assistenter med bestalling 11 Assistenter uden bestalling 14 Pensionerede m.fl 2 I alt. 21 Januar 1933 Foreningens daværende formand, stiftslandinspektør J.L. Mosbech skrev i 195 festskriftet til 75 års jubilæet bl.a. følgende: Men udviklingen viste, at standen også i den henseende var privilegeret, at den var i stand til at optage den store tilvækst, uden praktisk talt i den forløbne periode at have kendt arbejdsløshedens uhygge indenfor sine rækker. Gennem krigens og efterkrigstidens år har faget tværtimod lidt af en til tider følelig mangel på faglært arbejdskraft. Hvorledes forholdene har kunnet udvikle sig på så gunstig vis er den lyse linje i standens historie fra 1925 5. Hovedårsagen til den for balancen nødvendige stærke stigning i arbejdsmængden må først og fremmest søges i den moderne politik, der dels anser det nødvendigt for staten i langt højere grad end hidtil at gribe ind i spørgsmålet om jordens fordeling, og dels i vid udstrækning lader staten yde betydelige tilskud til fremme af formål, der tidligere var overladt det private eller det kommunale initiativ. På det første område er udviklingen foreløbig sluttet med den seneste udgave af statshusmandsloven fra 194, de nye love om landbrugsejendomme, om jords udstykning og om jordfordeling, alle fra 1949, samt den ændrede byplanlov og loven om byregulering fra samme år. Det andet princip er realiseret gennem den såkaldte beskæftigelseslovgivning, der påbegyndtes i 1937 og er fortsat til dagen i dag med en lang række love, der alle forudsætter statens støtte til talrige og omfattende arbejder, navnlig vedrørende byggeri, vejanlæg, kloakanlæg, rensningsanlæg, anlæg af idræts- og sportspladser samt kultiveringsarbejder af enhver art og størrelse. Se jubilæumsskriftet fra 195 Medlemsbiografier 1925 195 på http://publikationer.ddl.org/ddl/h/1/1/ 4
Perioden 195 1975 Velstand og kraftig byvækst er sammen med omdannelsen fra et landbrugssamfund til et industrifund de markante stikord for en stor ændring af arbejdsbetingelserne for landinspektørerne i perioden. Der blev investeret i nybyggeri og især i udstykninger og byggeri til enfamiliehuse og sommerhuse. Ejerlejligheder blev indført i Danmark med ejerlejlighedsloven i 1966. Mange nye love og lovjusteringer kom til med jordlovene i forbindelse med Danmarks optagelse i det europæiske fællesskab, EF. Kommunalreformen i 197 medførte en hel ny planlovgivning med nye arbejdsmuligheder for landinspektører i kommunerne og amterne. Januar 1975 Medlemsstrukturen gennem 4 år, 1971-211 Oversigten viser store forskydninger mellem de forskellige medlemsgrupper gennem fire årtier efter 197. Antallet af erhvervsaktive landinspektører er i runde tal steget med. Væksten er helt dominerende med 27 for ansatte i staten, regioner, kommuner og andre private virksomheder end landinspektørforretninger. Antallet af praktiserende landinspektører er i samme periode faldet med 13, mens antallet af assistenter hos praktiserende landinspektører er vokset med knapt 5. Udviklingen i antallet af private landinspektørforretninger er præget af store strukturændringer med stribevis af fusioner. I 19 erne faldt antallet af forretninger langsomt fra 16 til 15, men efter 199 er der løbende sket mange sammenlægninger. Fra 15 forretninger omkring 199 er antallet i 211 faldet til 65. Halvdelen er små forretninger med i gennemsnit to landinspektører, mens den anden halvdel af store forretninger i gennemsnit beskæftiger 14 landinspektører. 5
Erhvervsaktive medlemmer 1 99 alle 9 7 6 ALF 625 ansatte 5 4 3 365 PLF'ere + PALF'ere 2 19 PLF'ere 175 PALF'ere 65 firmaer Efter kommunalreformen i 197 efterspurgte amter, kommuner og fredningsplanudvalgene m.fl. også landinspektørernes kompetencer. Luftfotoopmåling og efterfølgende opbygning af geografiske data i mere og mere udviklede offentlige registre blev også et arbejdsområde med stigende beskæftigelse. Landinspektørfirmaerne skiftede struktur og fusioner til færre og større enheder er sket med stigende intensitet. Private Landinspektørforretninger 197 1997 27 211 firmaer personer firmaer personer firmaer personer firmaer personer Mindre firmaer, 1-3 landinspektører 137 224 94 14 51 7 31 6 Større firmaer, over 3 landinspektører 23 115 24 169 33 345 34 492 I alt 16 379 11 317 4 423 65 56 6
Hovedresultater fra Landinspektørundersøgelserne 1967-27 Overblikket over de store ændringer i landinspektørernes beskæftigelsesforhold er skabt gennem foreningens landinspektørundersøgelser i 1967, 1977, 197, 1997 og senest 27. Den første undersøgelse blev gennemført for at skaffe overblik for foreningen til tre forhold. For det første foreningens deltagelse i arbejdet med en ny studieplan for landinspektøruddannelsen på KVL, for det andet for at registrere efteruddannelsesbehovet for erhvervsaktive landinspektører og for det tredje for at have et grundlag for erhvervets strukturdebat. Takket være en pågående og ihærdig indsats fra sekretariatschef Jens i Dali blev besvarelsesprocenten usædvanlig høj, nemlig på 6. I de følgende undersøgelser hvert tiende år blev der lagt vægt på en ensartethed, så der nu kan tegnes tidslinjer for fagets udvikling og beskæftigelse. Erhvervsaktive landinspektørers fordeling af årlig arbejdstid på hovedarbejdsopgaver Planlægning og arealforvaltning. Matrikulære opgaver. Kortlægning og teknisk måling. Erhvervsaktive landinspektører ansat uden for landinspektørfirmaerne (ALF) 1967 1977 197 1997 27 Staten 9 115 1 155 127* Amter og kommuner 32 7 123 22 252* Private firmaer og organisationer 5 19 119 14 147 ALF i alt 127 24 35 515 526 *Tallene skal efter amternes nedlæggelse forstås som staten og kommunerne, og fordelingen er konstrueret med samme fordeling som i 26. 7
Fordeling af summeret årsværk på hovedområder (alle erhvervsaktive) Planlægning og arealforvaltning Matrikulære arbejder Kortlægning og teknisk måling Erhvervsaktive i alt N Svarprocent 1967 årsværk 46 27 7 55 45 394 6 1977 årsværk 75 312 112 124 623 41 67 197 årsværk 196 24 27 122 729 517 71 1997 årsværk 193 17* 216 253 32 675 1 27 årsværk 1 217* 24 33 975 617 63 *Tallene skal ses i sammenhæng med, at antallet af assistenter hos praktiserende landinspektører steg fra 14 i 1997 til 237 i 27 for så igen at falde. Landinspektørernes arbejdsfelt har udviklet sig enormt siden 197 erne fra fokus på det nationale matrikulære med tilhørende opmåling til en vifte af flere kerneydelser omkring ejendomsdannelsen i bred forstand med planlægning, GIS, it, natur- og miljøforvaltning og meget mere. Landinspektørens professionelle profil er karakteriseret ved en kombination af teknik, jura og planlægning. Denne tværfaglighed giver et bredt spektrum af jobmuligheder i både den private og den offentlige sektor. Studiets overflytning fra Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole til Aalborg Universitet har uddannelsesmæssigt medvirket til, at kandidaterne er kompetente på de nye arbejdsområder omkring ejendomsdannelsen og anvendelse af GIS og GPS etc. Professor Stig Enemark har beskrevet dette i et indlæg på FIG kongressen i Washington D.C. i 22 International Trends in Surveying Education, se http://www.fig.net/pub/fig_22/ts2-2/ts2_2_enemark.pdf I følgende skema er indlægget betragtninger anskueliggjort: Teknik (Ingeniør) Jura (Jurist) Planlægning (Arkitekt) Fast Ejendom Opmåling Kortlægning Geografiske Informations Systemer Arealforvaltning Planlægning Landinspektør Kortlægning Teknisk opmåling GIS-systemer Matrikulære arbejder Arealforvaltning Fysisk planlægning Rådgivning 3
Oversigtstabeller fra Landinspektørundersøgelserne 1967 27 Fordeling af samlet arbejdstid på hovedområder (alle erhvervsaktive) 1967 1977 197 Planlægning og arealforvaltning 1 12 27 Matrikulære arbejder 59 5 2 Kortlægning og teknisk måling 19 1 2 Byggemodning 7 6 1 5 14 16 I alt N Svarprocent 394 6 41 67 517 71 1997 23 2 26 31 675 1 27 19 22 25 34 617 63 Samlet arbejdstid for landinspektører udenfor landinspektørfirmaerne (ALF) 1967 1977 197 1997 Planlægning og arealforvaltning 17 22 4 3 Matrikulære arbejder 53 3 1 7 Kortlægning og teknisk måling 15 17 25 24 Byggemodning 5 9 1 14 25 39 I alt N Svarprocent 13 9 159 73 277 79 45 7 27 24 4 24 4 372 71 Samlet arbejdstid for landinspektører ansat i landinspektørfirmaer (PALF) 1967 1977 197 Planlægning og arealforvaltning 5 3 7 Matrikulære arbejder 63 62 44 Kortlægning og teknisk måling 26 24 43 Byggemodning 5 1 1 1 6 I alt N Svarprocent 3 6 13 79 2 1997 39 41 12 77 27 9 5 33 12 51 9
Samlet arbejdstid for praktiserende landinspektører (PLF) Planlægning og arealforvaltning Matrikulære arbejder Kortlægning og teknisk måling Byggemodning I alt N Svarprocent 1967 9 61 1 9 3 11 6 1977 57 16 6 13 156 57 197 1 45 27 2 152 56 1997 14 44 23 19 145 6 27 4 14 3 117 59 Oversigtstabellerne er hentet Landinspektørundersøgelsen 1997 af Stig Enemark, Landinspektøren, 39. bind, nr. 4-99, side 434 44, se http://publikationer.ddl.org/ddl/l/52/1/. Tallene for 27 er fra Landinspektørundersøgelsen 27 udført af Stig Enemark og Esben Munk Sørensen. Der henvises også til rapporterne fra tidligere undersøgelser: Landinspektørundersøgelsen 1967 af Niels Østergård, Landinspektøren, 25. binds 4. hæfte, side 15 21, se http://publikationer.ddl.org/ddl/l/356/1/ Landinspektørundersøgelsen 197 af Stig Enemark og Finn Kjærsdam, Landinspektørens særhæfte, januar 199, 2 sider, http://publikationer.ddl.org/ddl/l/466/1/ Landinspektørernes nuværende brede arbejdsfelt Landinspektørernes profession og faglige profil har ændret sig drastisk indenfor de seneste årtier. Det viser landinspektørundersøgelserne tydeligt, og de har udgjort en betydelig dokumentation, når både Landinspektørforeningens struktur og landinspektøruddannelsens indhold løbende er blevet tilpasset. Stedet er nu gjort til det fælles udgangspunkt for en stadigt større bredde i landinspektørernes kompetencer og beskæftigelse. De aktuelle arbejdsfelter i en historisk belysning er illustreret i bogen Ejendomsgrænser i det 2. århundrede på 416 sider, der blev udgivet i forbindelse med foreningens 125 års jubilæum i 2. I runde tal var situationen dengang, at af de dengang 5 erhvervsaktive landinspektører arbejdede 1/3 i privatpraktiserende landinspektørforretninger, 1/3 i den offentlige sektor og 1/3 i den private sektor i øvrigt. Her vises indholdsfortegnelsen, se http://publikationer.ddl.org/ddl/rapporter/7/1/ -) Forord af Jens Bruun Andersen, -) I brændpunktet af samfundsmæssige forandringer en indledning af Esben Munk Sørensen, Ejendomsforvaltning i det 2. århundrede: -) Ejendomsændringer hvad skete der? af Thorkild Ærø og Karsten L. Willeberg, -) Ejendomsregistrene en rygrad i den private og offentlige økonomi af Bent Hulegaard Jensen og Esben Munk Sørensen, -) Ekspropriation af ejendom hensynet til almenvellet af Orla Friis Jensen, -) Fysisk planlægning og ejendomsdannelse af Jan Nielsen, -) Hvem udførte arbejdet med ejendomsændringerne? af Jørgen Staunskjær, -) Hegn og skel og lidt kulturhistorie af Lars Ramhøj, -) Regulering af ejendomsdannelsen statslige opgaver for den centrale myndighed af Niels Rohde Nielsen, -) Matrikelkortene fra kunst til digital form af Jonna Hvidegaard. 1
Temaer om ejendomsændringer: -) Skel i den moderne by af Olaf Lind, -) Vejsystemet of ejendomsdannelsen af Hans Faarup, -) Middelalderbyernes forandringer i det 2. århundrede af Jørgen Elsøe Jensen, -) Retten og rørerne af Tage Landgrebe-Nielsen, -) Ejendomsændringerne i det agrare landskab af Esben Munk Sørensen, -) Kystzonens ejendomsforandringer af Søren Byskov og Poul Holm, Udsyn: -) Ejendomsregistrering og arealforvaltning i globalt perspektiv af Stig Enemark, - Et landsplanperspektiv ind i det næste århundrede af Niels Østergård. Stedet tæller i den faglige identitet Diagram over landinspektørernes samlede fagprofil, udarbejdet af Den danske Landinspektørforening, Praktiserende Landinspektørers Forening og Aalborg Universitet. Tegnet af Esben Clemens 11