2. kvartal 2011 NØDEBO NIMBUS NYT
Nødebo Nimbus Klub Nødebo Nimbus Klub er en af de gamle lokalklubber for Nimbus i Danmark, startet i 1976 som en gruppe af MC-ejere med interesse for den dansk producerede motorcykel. Vi er for tiden ca. 40 medlemmer. Vi har hjemsted på Nødebo Kro, hvor vi mødes den tredje onsdag i hver måned. Om sommeren kl. 19:00, hvor vi kører en tur i det smukke nordsjællandske landskab og i vinterperioden kl. 19:30, hvor der er Nimbus-relaterede klubaktiviteter. Nødebo Nimbus Nyt udkommer fire gange årligt, i januar, april/maj, juli/august og oktober. Oplag: 50 stk. Hjemmeside: www.nodebonimbus.dk Bankkonto: Reg.: 5022 Kto.: 1114791 Forsiden: Besøg hos JC Nimbus den 16. marts 2011. Mødet var godt besøgt og vi fik en masse gode tips med hjem. 2
Formanden har ordet Foråret stander for døren og mange af jer har sikkert kørt jeres første ture i det gode vejr i påsken. Nok en generalforsamling gik godt med god lagkage og humør. Jeg vil godt igen reklamere for markedsdagene i Skuldelev, Rågeleje og Gilleleje, så vi bliver rigtig mange til nogle hyggelige timer, hvor vi kan reklamere for klubben og Nimmeren, og husk vi tjener til kassen. Meget af hvad jeg skriver under disse linjer vil jo efterhånden blive gentagelser, men se det som et positivt indlæg med opfordring til, at vi kan bliver rigtig mange når vi mødes på ture og møder. Til fjorden rundt har jeg fundet et nyt spændende sted, som mange af jer med garanti ikke har set før. I bestyrelsen er vi nu i gang med at planlægge årets sommertræf med vore svenske venner og vi håber på jeres opbakning. Det er sjovest, når vi er mange til arrangementerne. Bestyrelsen har konstitueret sig som hidtil og de nye vedtægter er trykt og vedlagt dette blad. Og husk! Jo flere vi er, jo sjovere bliver det. Se kalendersiden på bagsiden af bladet. Peter. Få Nødebo Nimbus Nyt per e-mail Som bekendt er portoen steget igen - og det er sikkert ikke sidste gang. Hvis du har mulighed for at modtage Nødebo Nimbus Nyt per e-mail, kan du hjælpe med at spare på klubbens portoudgifter. Send en mail til erkr@c.dk, så vil du fremover modtage bladet per e-mail. Erik 3
Generalforsamling d. 20. april 2011 Tilstede var 18 medlemmer. 1. Valg af dirigent: Kjeld Ekeroth blev valgt og konstaterede, at generalforsamlingen var lovlig varslet. 2. Valg af referent: Kirsten Ahrendt blev valgt. 3. Valg af to stemmetællere: Inge Rousing og Kristian Lisemose blev valgt. 4. Bestyrelsens beretning: Beretningen (Se næste side) blev aflagt af Peter Ahrendt. Beretningen blev taget til efterretning med akklamation. 5. Regnskabsaflæggelse til godkendelse og budget til orientering: Erik Kristensen fremlagde regnskabet (Se Nødebo Nimbus Nyt for 1. kvartal 2011). Regnskabet blev godkendt. Peter Ahrendt opfordrede så mange som mulig til at stille op til torvedagene; de giver gode penge. Erik Kristensen fremlagde budgettet for 2011 (Se Nødebo Nimbus Nyt for 1. kvartal 2011). Der blev ikke fremsat bemærkninger. 6. Kontingent for 2012: Bestyrelsen foreslog uændret kontingent, dvs.: Medlemsskab: 200 kr. Pensionister over 65 år: 100 kr. Betalingsfrist 1. marts 2012. 7. Indkomne forslag. Der var forslag til vedtægtsændringer fra bestyrelsen. (Se Nødebo Nimbus Nyt for 1. kvartal 2011). Ændring 1-4 blev vedtaget som fremlagt. I ændring 5 blev tilføjet, at de to generalforsamlinger skulle afholdes med mindst 14 dage imellem. 8. Valg af bestyrelsesmedlemmer, bestyrelsessuppleanter, revisor og revisorsuppleant: Som bestyrelsesmedlemmer genvalgtes Peter Ahrendt, Gunnar Svendsen og Bent Jørgensen. Som bestyrelsessuppleanter genvalgtes 1. Torben Jørgensen og 2. Ole Jørgensen. Som revisor genvalgtes Erling Pedersen og som revisorsuppleant Stig Olkjær. 9. Eventuelt: Kjeld Ekeroths fødselsdagsgave (busk) fra sidste år, trives godt. Kjeld Ekeroth havde gode erfaringer med at udsende blad og info per e-mail. Dirigenten afsluttede mødet og takkede for god ro og orden. 4
Ekstraordinær generalforsamling d. 20. april 1. Valg af dirigent: Kjeld Ekeroth blev valgt. 2.Valg af referent: Kirsten Ahrendt blev valgt. 3. Valg af to stemmetællere: Inge Rousing og Kristian Lisemose blev valgt. 4. Bestyrelsens forslag til vedtægtsændringer: Alle ændringer blev vedtaget. De nye vedtægter er vedlagt dette nummer af Nødebo Nimbus Nyt. 5. Eventuelt: Intet. Peter Ahrendt afsluttede generalforsamlingerne med tak for et stille og roligt møde. Aftenen sluttede med den traditionelle kaffe med lagkage. Bestyrelsens beretning for 2010 Endnu et godt år for Nødebo Nimbus Klub med mange aktiviteter og indimellem meget flot tilslutning. Noget af det bedste er, når vi er der mellem 10 og 20. I bestyrelsen fornemmede vi en interesse for at komme på lidt længere ture sammen, hvorfor vi planlagde en tur til Lolland i foråret. Desværre var det kun bestyrelsen, der var interesseret, så vi aflyste. Ligeledes syntes vi, det kunne være sjovt at slutte sæsonen med et løvfaldsløb for os selv, men igen her var tilslutningen lig nul, så vi aflyste og kørte en tur i stedet. Til gengæld må vi konstatere, at der til klubaftenerne har været et rigtig godt fremmøde (og det glæder en gammel formand). Fremtiden vil ikke byde på tilsvarende udflugter, da planlægningen ikke står mål med udførelsen, så fremover holder vi os til sommertræffet sammen med vore svenske venner. Ja husk lige, at det i år er her i Danmark hos os, og datoen er meldt ud i kørelisten. Se nærmere i næste nummer af Nødebo Nimbus Nyt. I denne sæson har vi prøvet noget nyt med virksomhedsbesøg, først med besøg hos Castrol i Gunnerød og her i marts gik turen til JC Nimbus i Viborggade. Begge ture var tilløbsstykker så forslag til andre steder er velkommen. Vi er pt. 40 medlemmer, en lille forøgelse. Flere af klubbens medlemmer har igen i 2010 kørt det traditionelle Skagenløb. I maj lagde vi ud med en spændende tur til Skibsklareringsgården i Helsingør. I juni kørte vi fjorden rundt med afslutning på Dukkemuseet i Skuldelev. I juli blev det alle tiders køretur i det nordsjællandske, selvom vi tabte Erik. Turen 5
endte hos Bente og Gunnar, der lagde hjem til aftenkaffen. Tak Den traditionelle tur til Højsager mølle blev henlagt til august. En dejlig tur og nogle dejlige værter at komme på besøg hos. Tak til jer. Sommertræffet med vore svenske venner foregik i det skånske med tradition for spændende besøg og råhygge. I oktober var vi som før fortalt hos Castrol i Gunnerød. Klubbens tidligere formand Niels Møller besøgte os i november og fortalte om og viste billeder fra en oplevelsesrig tur til Island han havde gjort for en del år siden sammen med sin kammerat Steen Raahauge. Julefrokosten blev igen i år holdt på kroen og efter tilslutningen et tilløbsstykke. Kirsten og undertegnede fortalte om vores tur til Grønland denne klubaften i januar. Bente og Gunnar viste film om gamle engelske maskiner. Og så var der stumpemarked på klubmødet i februar. I marts besøgte vi JC Nimbus i Viborggade med emnet Klargør din Nimbus til sæsonen. De sædvanlige køreture til markedsdage i Gilleleje og Rågeleje er en god måde at gøre reklame for klubben og selvfølgelig Nimbussen. I år har vi fået en henvendelse, gennem Morten, til at stille op til markedsdag i Skuldelev og jeg vil da lige opfordre til at vi bliver rigtig mange, da det betales ret godt. Datoen er den 14. maj 2011 mellem kl. 11 og 13 eller hvis man har lyst gerne til kl. 16. Jeg vil gerne her takke redaktionen af vores klubblad for et godt blad. Vi har i bestyrelsen drøftet udgivelsesmåden, nu da portoen stiger igen. Vi vil gerne her høre medlemmernes mening med at udgive per e-mail. I starten skal det selvfølgelig være muligt for dem der ikke har computer til at få det sendt, men jo flere der vil acceptere at få bladet sendt per mail jo flere penge sparer klubben. Klubbens hjemmeside er stadig under opbygning men siden sidste år er der kommet billeder og en overskuelig forside. Prøv at besøge os selv og kom gerne med ideer. Domænenavn www.nodebonimbus.dk. På sidste års generalforsamling blev der sat spørgsmålstegn ved punkter i vores vedtægter, og bestyrelsen besluttede at revidere i disse vedtægter, hvorfor vi har fremlagt ændringer på overflødig og uhensigtsmæssig tekst. Kan vi gå ind for de foreslåede ændringer, kan vedtægterne vedtages på den indkaldte ekstraordinære generalforsamling umiddelbart efter denne ordinære generalforsamling. Erik vil senere under punktet indkomne forslag redegøre for de foreslåede ændringer. Som vanligt vil jeg slutte med at takke mine kollegaer i bestyrelsen for godt samarbejde og hyggelige møder. På bestyrelsens vegne, Peter 6
7
Kalenderen Dato Kl. Mødested Aktivitet 14. maj 10:00 Nødebo Kro Torvedag i Skuldelev 18. maj 19:00 Nødebo Kro Køretur og besøg på Beredskabets Museum i Esbønderup 15. juni 19:00 Nødebo Kro Køretur til Nordmandsdalen i Fredensborg 2. juli 9:30 P-pladsen ved Heatherhill Torvedag i Rågeleje 16. juli 10:45 Gilleleje Station Torvedag i Gilleleje 20. juli 19:00 Nødebo Kro Fjorden Rundt Vi afslutter aftenen med at besøge et meget spændende sted 4.-7. august DNTs årstræf på Fyn 17. august 18:00 Højsager Mølle Grillaften 28. august Bakken lukker 3.- 4. september Sommertræf med svenskere Mere information i næste nummer 21. september 19:00 Nødebo Kro Køretur 8