Politik er at ville. Politik er at turde. Politik er hele tiden at have modet til at ville forandre, udvikle og forbedre vores samfund.



Relaterede dokumenter
Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

LO-sekretær Ejner K. Holst 1. maj 2013, Vejle

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015

Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014

Til deres beskrivelser af en byggebranche, der var gået fuldstændig i stå.

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

1. maj Ejner K. Holst KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER. Frihed, lighed og fællesskab

Tak for invitationen til at tale her i Fælledparken. Det er fantastisk at være sammen med Jer på denne særlige dag.

Tak for invitationen til at tale her på i FOA Århus. Det er fantastisk at være her sammen med Jer på denne særlige dag.

1. maj tale Men inden vi når så langt, så et par ord om det der optager mig som landets justitisminister.

Og også fordi det bliver den sidste 1. maj i meget lang tid med en borgerlig regering!

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

De rigeste har sikret at landet er verdens 3. Mest ulige land kun overgået af Angola og Haiti

Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder)

Harald Børsting. 1. maj 2014 Fælledparken

I fagbevægelsen tror vi ikke på noget for noget. I fagbevægelsen gør vi hver dag noget for nogen. *******

1. maj 2010, Harald Børsting

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2012

(Det talte ord gælder) Tak for invitationen. Jeg har glædet mig til at være her i dag og fejre 1. maj med jer.

Kære alle sammen. Det er jo ikke helt let at være Socialdemokrat i disse dage. Og det siger jeg med et stille håb om, at ingen af jer har fløjter med.

Harald Børsting 1. maj 2014

Ejner K. Holst 1. maj 2014 Respekt for arbejdets værdi

Kristian Jensens tale. v. Venstres Landsmøde 2012 i Herning *** Det talte ord gælder ***

Sammen skaber vi værdi

Første maj tale Middelfart 2015.

Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere. I er i dag en del af en historisk begivenhed, som vil blive husket.

I dag er det 1. maj dagen hvor fagbevægelsen fejrer Den Danske Model vores indflydelse og vores sejre.

Nyt fokus på fællesskab og solidaritet 1. maj 2014

1. maj-tale LO s næstformand Lizette Risgaard

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015

Lizette Risgaard 1. maj 2014

Grundlovstale Det talte ord gælder. ****

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************

I de sidste år er uligheden vokset i Danmark.

Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet juni 2014 (Det talte ord gælder)

Tale til afslutningsdebat Onsdag den 30. maj 2018

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen

De bedste dage i mit liv var da mine to

Råd til velfærd F O A F A G O G A R B E J D E

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen

(Det talte ord gælder) Historien om det danske velfærdssamfund er en succes.

KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER

Godt nytår alle sammen. Og velkommen til Kommunaløkonomisk Forum (KØF).

Der er desværre andre og mere alvorlige grunde til, at 1. maj er noget særligt i år.

Beredskab: VLAK 2025-plan

Fællesskab og solidaritet under krydsild. 1. maj 2013

1. maj 2016 Rasmus Horn Langhoff 1. maj er en kampdag. En protest- og en festdag. Da dagen blev valgt i 1889 var det for at markere arbejdernes kamp

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni (Det talte ord gælder)

Helle Thorning-Schmidt Grundlovstale 2011

Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011

I dag mindes vi de kampe, vi har kæmpet. Og vi taler om de kampe, der ligger foran os.

Generalforsamling d. 23. april 2013

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder)

DECEMBER SPØRGSMÅL OG SVAR

Politisk grundlag for ny hovedorganisation

F O A F A G O G A R B E J D E. Råd til velfærd

Bilag 2 Statsministerens nytårstale den 1. januar 2013 DET TALTE ORD GÆLDER

Forandringnu Demonstration29. marts 2012

TALE VED ÅBNINGSDEBATTEN 2017 JAKOB ELLEMANN-JENSEN. Det talte ord gælder

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder --

DR Ligetil Opgaver til tema om folketingsvalg 2019

Når forandringernes vinde blæser, sætter nogle læhegn op, mens andre bygger vindmøller. kinesisk ordsprog. EU og arbejdsmarkedet

LO Rebild holdt storstilet 1. maj i Terndrup

[Indledning] Kære BR. I dag tager vi hul på forhandlingerne om budgettet for 2019.

TNS Gallup - Public 4. Undersøgelse for FOA Fag og Arbejde Tema: Sygehuskommision, efterløn og oktober Public 56874

I disse dage besøger Inatsisartuts finansudvalg og råstofudvalg Danmark.

Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth

1. maj i Fælledparken LO-formand Harald Børsting

1. maj tale 2018 ved Stenløse Kulturhus (Ib Sørensen)

Den danske grundlov sikrer, at ENHVER har ret til at offentliggøre sine tanker. På tryk, i skrift og i tale.

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Helle Sjelle. Fordi det er dit valg om din hverdag

HVEDEBRØDSDAGE Vil Mette Frederiksen ændre dansk politik for evigt? Af Gitte Mandag den 29. juni 2015, 05:00

Lærerne er de første - hvem er de næste

Tillykke med, at Roskilde har fået en plads for anstændighed. Tillykke med det enorme arbejde,

og arbejdspladser presses konstant af den globale Finansloven 2016 repræsenterer et afgørende konkurrence: En førsteplads i dag er kun en

Det stærkeste våben, vi har i LO-fagbevægelsen, er vores sammenhold. På arbejdspladsen, i fagforeningen og i hele vores bevægelse.

(Det talte ord gælder)

*************************************************************

Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017

Dagpengeaftale ligger på den flade hånd - UgebrevetA4.dk :05:45

Skattereformen i hovedpunkter.

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData

ER S + SF "LOVLIGT" UNDSKYLDT I AT FØRE "BLÅ POLITIK"?

Jagten på talent. Hvad gør årets gazeller rigtigt?

Så mange gange er mindst et nøgleord nævnt

Første maj er én af vores bevægelses gode traditioner. Vores kampdag.

2019 LÆS I DENNE UDGAVE:

Her den 13. november har vi muligheden for at Claus Hjort selv kan komme. Igennem de 6 år Hjorten har været minister er der, ikke kommet meget godt

Baggrund for dette indlæg

Myter og svar - Overenskomst 2018

Når vi bevæger os ud på rejsen mod vores mål, støder vi på frygt barrieren.

Valg i Danmark den 8. februar! Hvem er hvem? Hvad vil de? Og hvem vinder?

KRITISKE DISKUSSIONER

Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008.

Selvevaluering

Transkript:

1 Formandstale SF s landsmøde 1.-2. marts 2014 [Det talte ord gælder] Politik er at ville. Politik er at turde. Politik er hele tiden at have modet til at ville forandre, udvikle og forbedre vores samfund. Politik er både konkrete forandringer til det bedre lige nu og her. Det er de svære kompromiser og en sjælden gang de lette løsninger. Men politik er mere end det. Det handler også om, hvordan vi hele tiden bevæger os i retning af et endnu bedre samfund, som vi med stolthed kan overlevere til de næste generationer. Om de store linjer. Vi skal have begge dele med i vores daglige arbejde, ellers mister vi os selv. Og sigtet med vores politik. SF s helt store projekt er vores frihedskamp. Sagt med et godt Marx citat: Så er projektet at frigøre det enkelte menneske. Det kræver et stærkt fællesskab, der skaber lige muligheder til de forskellige mennesker, vi jo er. Hvorfor det? Jo, så flest muligt kan stræbe efter det liv, de ønsker. Og med en rimelig sandsynlighed for, at deres stræben ikke bliver forgæves.

2 SF og ikke mindst Villy Søvndal var nogle af hovedkræfterne bag, at sætte Lars Løkke og Pia Kjærsgaard på porten. Tak for det Villy! (pause) Du kunne desværre ikke være med os her i dag, men jeg vil gerne sige dig en stor tak for din indsats for det her parti! (pause) Danmark havde i den grad brug for en ny regering. En regering, der igen kunne skabe job til de alt for mange arbejdsløse, sætte gang i den grønne omstilling og sikre solidariske løsninger i den svære økonomiske krise, vi stod i. Må jeg ikke minde om, hvad det var for en situation, vi stod i, efter 10 år med Anders Fogh og Lars Løkke. Kan I huske det? Jeg KAN. Og jeg er sikker på, at I også kan. Der var kæmpe underskud på de offentlige budgetter. Op mod 200.000 job i den private sektor var tabt. (pause) I stedet for at investere i fremtiden og få skabt nye arbejdspladser, overbetalte Lars Løkke privathospitalerne og uddelte ufinansierede skattelettelser til de rigeste i det her land. OG grænsebommene var lige ved at smække i ved Kruså. (pause) SF VAR en afgørende drivkraft i, at skabe et nyt flertal i det her land.

3 Uden SF, havde statsministeren i dag heddet Lars Løkke Rasmussen. SF havde store forventninger til valget i 2011. Sejlene var sat i et tæt samarbejde med Socialdemokraterne og vi styrede mod et stærkt folkeligt mandat til at dreje Danmark i en mere solidarisk og bæredygtig retning. Men valget endte IKKE med det ønskede resultat. SF og Socialdemokraterne gik tilbage. Og det blå økonomiske flertal var intakt. Det fik vi bare aldrig forklaret tydeligt til danskerne. Vi fik aldrig afstemt forventningerne og gjort det helt klart, at der ikke var politisk flertal for vores samlede planer. Men samtidig lykkedes det jo lige akkurat, at fravriste Lars Løkke og Pia Kjærsgaard magten. (pause) Valget stod hurtigt klart for SF. Enten så kunne vi smide håndklædet i ringen. Eller så kunne vi fortsætte kampen i regering. Vi valgte det sidste. Det bakkede Landsledelsen op. Og det bakkede Landsmødet op. (pause)

4 Vi regnede også dengang med, at vi sammen med Socialdemokraterne i endnu højere grad kunne presse De Radikale på den økonomiske politik, på fordelingspolitikken og på arbejdsmarkedspolitikken. Og vi regnede med De Radikale på områder som ligestilling, værdipolitik og folkeskolen. Vi måtte bare erkende, at vi ofte stod alene, når kampene skulle kæmpes. (pause) Det ændrer ikke på, at vi hver eneste dag trak regeringen, så langt til venstre vi kunne. (pause) Hvad lavede vi så i regering? Jo, vi skabte først og fremmest arbejdspladser i en svær økonomisk tid. Det er langt fra tilfældet i mange andre lande i Europa. Vi styrkede indsatsen mod løntrykkeri og urimelig konkurrence på det danske arbejdsmarked. Vi har taget kampen op mod social dumping. Vi har investeret massivt i uddannelse. Vi har løftet området med over 6 mia. kr. Vi gennemførte verdens mest ambitiøse klimapolitik med mål om at reducere CO2-udslippet med 40 pct. i 2020. Og vi lavede en energiaftale.

5 En aftale som Venstre nu har travlt med at løbe fra fordi den netop er ambitiøs. Vi afskaffede fattigdomsydelserne og loftet over kontanthjælpen som noget af det første i denne regering. For man skal ikke ydmyges, fordi man er havnet i en situation, hvor man har brug for fællesskabet. Vi sørgede for mere lighed i sundhed. Og ikke mindst et løft af psykiatrien. Vi afskaffede skattefradraget på sundhedsforsikringer og stoppede overbetalingen af privathospitalerne. Og så landede vi en aftale, hvor vi flytter 28 mia. kr. fra udenlandske olieselskaber i Nordsøen til kollektiv trafik. Det er alt sammen resultater, som jeg er meget stolt af. Som vi SF ere kan være stolte af. Og som med sikkerhed aldrig var blevet til noget, hvis Lars Løkke fortsat var statsminister med Pia Kjærsgaard som sengekammerat. (pause) Og som heller ikke havde set sådan ud, hvis SF havde været støtteparti i stedet for regeringsparti. Alt det her havde selvfølgelig en pris. Og nogen synes også, at den pris var høj. Men det er jo hele præmissen for at levere konkrete resultater. Det kender mange af jer også fra kommunalpolitik. Budgetforhandlinger er

6 sjældent sjove i de her år. Men SF ere kaster ikke håndklædet i ringen. Over hele landet går vi ind og tager ansvar, træffer svære beslutninger og leverer samtidig konkrete resultater. Sådan er det i politik. (pause) Vi vil så mange ting i SF. Og det er jo dejligt. Men det gør også, at vi nogle gange glemmer de sejre vi får. Og lader tidslerne fylde meget. Også for meget nogle gange. Det er eksempelvis utrolig svært at afgøre, hvorvidt en konkret aftale går for vidt i forhold til ens politiske ståsted. (pause) Hvad vejer fx mest i vægtskålen omkring Vækstplan I? Store offentlige investeringer og 1 mia. kr. om året til opkvalificering af ufaglærte? Eller en sænkning af selskabsskatten? (pause) Det er ingen hemmelighed, at SF kæmpede imod sænkningen af selskabsskatten. Men skulle vi lade vores modstand mod det overskygge muligheden for at skabe arbejdspladser og give tusindvis af ufaglærte en ny chance på arbejdsmarkedet? Det mener jeg ikke. Vi har også netop indgået en aftale om Erhvervsskolerne. Et kæmpe løft af de faglige uddannelser. OG alligevel alligevel vil Enhedslisten ikke være med. For der er hele tiden ting, som kunne være endnu bedre. Ja, det er der. Men med den tilgang, så kommer vi jo ikke nogen vegne. (pause)

7 SF vil altid stå klar til at forhandle og til at indgå aftaler. Jeg kan forsikre Statsministeren om, at vi aldrig, aldrig vil bringe os i en situation, hvor vi misser muligheden for at få øget fradrag for fagforeningskontingent, en stor grøn fond og en stærkere indsats imod social dumpning på grund af en uenighed om 2 bade om ugen for de ældre. Vi er stifindere også nu udenfor regeringen. (pause) Jeg forstår så også godt dem, som til tider har haft svært ved at se den overordnede retning i regeringens projekt. For hvordan kan en centrumvenstre regering selv foreslå lettelser af selskabsskatten, samtidig med at man siger, at alle skal holde for i en krisetid? Folk forstår jo godt, at vi i en svær tid må stramme livremmen ind. Men når man så samtidig hælder penge tilbage i lommerne på de rigeste her i landet, så begynder folk at tvivle og miste tiltroen til projektet. Så for at der ikke skal være nogen tvivl. Det nødvendiges politik findes ikke. Politik handler altid om valg, prioriteringer og ideologi. Folk skal kunne se rimeligheden i den førte politik. Og jeg tvivler STÆRKT på, at et ensidigt fokus på FINE regneark, skaber begejstring OG jeg tror heller ikke, at planer om at erstatte det danske

8 velfærdssamfund med en KONKURRENCESTAT begejstrer nogen som helst det skulle da lige være en håndfuld embedsmænd i Finans- og Økonomiministeriet ;-P (pause) Medierne har de sidste dage skrevet, at SF har fortrudt det ene og det andet og det tredje fra tiden i regering. Men bare så der ikke er nogen tvivl. Vi har IKKE taget en kollektiv fortrydelsespille. Og vi fortryder ikke noget. Men selvfølgelig er der ting, vi som SF ere mener, at regeringen kunne have gjort anderledes. Det sagde vi, mens vi sad i regering, og ja det mener vi stadigvæk. Det handler om kontanthjælpsreformen. Den forslæbende tilgang til dagpengespørgsmålet. Og det handler om lærerkonflikten. (pause) Jeg står fuldt og fast bag den Folkeskolereform vi har lavet. Den styrker de svageste elever, fagligheden og skaber nye dynamiske muligheder for læring. (pause) Men det var en fejl, at gennemføre en så omfattende reform, som i den grad kræver lærernes opbakning for at lykkes, samtidig med at lærerne forhandlede overenskomst. Jeg har derfor også rakt hånden ud til lærerne. Jeg ønsker en tæt dialog omkring, hvordan vi

9 kommer videre med at skabe en endnu bedre skole for vores børn. (pause) Arbejdet stopper ikke her for SF. Og vi vil til hver en tid forbeholde os retten til at fremføre SF s løsninger på de aktuelle udfordringer, vi står med. Og til at komme med konkrete forslag til forbedringer af de reformer, vi har været med til at lave. Det bliver vi ved med! Vi kommer ikke uden om DONG og Goldman Sachs her i dag. Jeg vil ikke tilføje så meget nyt. Blot slå fast, at SF altid har kæmpet imod en total privatisering af DONG. Og vi har kæmpet for en øget satsning på grøn energi. Det skal der ikke være nogen tvivl om. Og det vil vi fortsætte med! Vi endte derfor også med at bakke op om DONG-aftalen. Det gjorde vi fordi det var den bedst OPNÅELIGE løsning. Og fordi vi så fortsat kan arbejde for statslig kontrol med DONG. Vi kan stå vagt om investeringerne i grøn energi. Og samtidig kan vi arbejde for, at Staten får en langt mere offensiv ejerskabspolitik. (lang pause) MEN // Jeg er ikke stolt af den måde, vi håndterede DONG-sagen på som parti.

10 Det er simpelthen ikke holdbart, at formanden for vores parti ikke kan få sikkerhed for, at hele gruppen ville stemme som Landsledelsen har besluttet (pause) Derfor havde Annette heller ikke andet valg end at trække SF ud af regering. Jeg håber ikke, at vi nogensinde kommer til at stå i den situation igen. (pause) Nu skal vi videre. Sammen. Fordi vores ideer og visioner for det her land stopper jo ikke her. Det skylder vi hinanden og ikke mindst alle dem, der har brug for solide SF-resultater på det sociale og grønne område. Det forventer de af os. Så lov mig, at DET GØR VI! (pause) SF har altid arbejdet for, at trække samfundet i en mere social retfærdig og mere grøn retning. Det har vi gjort med svingende succes. Og med svingende vælgertilslutning. Men vi har aldrig givet op! Denne ukuelighed kendetegnede også SF efter det magre valgresultat i 1977. Her fik vi 3,9 pct. af stemmerne, men Gert Petersen valgte alligevel

11 at handle offensivt og indrykke en annonce, der indledes sådan her: Ved folketingsvalget skabte vælgerne nye muligheder i dansk politik. (pause) Og annoncen fortsætter: Hvis Statsministeren og det var den gang Anker Jørgensen vil tælle efter vil han se, at der i folketinget er et flertal for en politik uden om højrekræfterne på disse punkter: en offensiv beskæftigelsespolitik, en retfærdig skattereform, en beskæftigelsesfremmende energipolitik og en skolepolitik, der afviser reaktionære angreb. Det vidner om et parti med en ukuelig optimisme. Et parti der insisterer på at levere resultater. Og en stålsat vilje til at trække samfundet i en mere social retfærdig og bæredygtig retning. Man afslutter annoncen med, at opfordre til samarbejde mellem de FRISINDEDE partier i Folketinget Statsministeren behøver ikke kun at se til højre. Men i stedet begynde at se fremad Jeg vil i dag gerne komme med den samme appel til landets socialdemokratiske statsminister. Kære Helle, SF er klar til at levere solide og solidariske løsninger på de store udfordringer, vi står over for. Men det kræver, at statsministeren er klar til at kigge til venstre side i Folketinget!

12 Efter 1977-valget lykkedes det SF at vende skuden. SF blev moderniserede og man indfangede og stillede sig i spidsen for de nye strømninger i tiden; kvindebevægelse. Nej til atomkraft, miljøbevægelsen, fredsbevægelserne og man fastholdte samtidig et tæt samarbejde med fagbevægelsen. Man gik i gang med en grundig genopbygning og videreudvikling af SF s politiske fundament i fuld respekt for partiets grundprincipper og historiske arv. Det resulterede i en solid politisk platform og stigende vælgertilslutning som toppede ved valget i 1987 med 14,6 pct. af stemmer. (pause) Jeg husker en af de første gange, jeg mødte Gert. Det var tilbage i min SFU tid i slut 80erne. Vi snakkede brændende om venstrefløjens udfordringer og de store forandringer, der foregik i tiden op mod murens fald. Vi var ikke altid enige, men han lyttede og tog mig alvorligt. Han tog nemlig debatten alvorligt uanset om han stod overfor Anker Jørgensen eller en ung 16-årig pige, der nok også var lidt duperet over mødet med en mand med så enorm viden om internationale forhold. Gert talte nemlig altid til det store i mennesker. Til det gode i mennesker. Noget vi politikere generelt kan lære noget af.

13 Vi står nu over for en lignende opgave. Vi skal i gang med at revitalisere vores parti. Med den samme respekt som den gang. Vi skal hele tiden være et parti i bevægelse. Men vi må aldrig glemme vores principper, mål og historiske arv. Det arbejde vil jeg nu stille mig i spidsen for sammen med Folketingsgruppen og den nye Landsledelse. Men skal vi genrejse SF, så kræver det, at vi alle hjælper til! Vi er alle sammen her i salen en del af SF! Vi er nødt til at rykke sammen, bakke hinanden op og kæmpe for vores politik. For ellers overlader vi taktstokken til højrefløjen. OG DET bringer os på INGEN måde tættere vores politiske mål! Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg trods vores dyrt købte erfaringer, mener, at SF skal være i regering, når der er centrum-venstre flertal i Danmark. Ikke for magtens skyld, men for at gennemføre SF s politik. Det skal selvsagt være et SF, der har genvundet styrke. Der står på en langt stærkere platform. Og med et Socialdemokrati, der har genfundet

14 sit politiske ståsted på den danske venstrefløj. Og til dem, der stadig er i tvivl, om der er plads til SF på den danske venstrefløj: med regeringens nuværende ryk mod højre, ja så føler vi os næsten helt alene ;-P Jeg startede måske min tale lidt brat. Jeg har bare mange ting, jeg gerne ville sige først, når jeg nu stod her som formand for første gang. Men i skal ikke snydes for en velkomst. Først tak for jeres hjertelige og varme velkomst. Tusind tak for opbakningen. Det er en meget stor ære, at få lov at løbe stafetten videre for dette stolte, levende og traditionsrige parti. (pause) Jeg vil også gerne sige en stor tak til dig Annette! Tak fordi du med både mod, rummelighed, styrke og varme tog stafetten i en meget vanskelig tid for vores parti. Tak for din store indsats! Jeg vil også gerne byde jer alle sammen velkommen!

15 Velkommen til alle jer i salen. Velkommen til alle SFU erne. Vi har så meget brug for jer! Til fagbevægelsen Til de grønne organisationer. Og til alle de andre danske og internationale gæster. Til pressen. Og til jer, der følger med på TV eller nettet. Velkommen til SF s landsmøde! I denne her weekend skal vi diskutere politik. Og i et politisk parti skal man hele tiden overveje, hvordan man får mest muligt af sin politik gjort til virkelighed. Man skal ikke gå på kompromis med sine principper. Og man skal altid være parat til at tage konsekvensen og forlade et forhandlingsbord. Men man skal også altid overveje konsekvenserne ved at gå For mig er det en ringe trøst, at kunne se sig selv i spejlet, hvis det blot resulterer i, at højrefløjen sætter sig på magten Det er sket alt for ofte i historien, at forskellige fraktioner på venstrefløjen har brugt kræfterne på at slå hinanden oven i hovedet med "de rigtige udlægninger af principperne" og dermed overladt den politiske scene til højrefløjen, som ikke er bange for at tage tøjlerne i hånden. Det MÅ ikke ske for den danske venstrefløj!

16 For vi har store og vigtige kampe lige foran os: I en reform af arbejdsmarkedet og indsatsen over for de ledige vil SF fortsat kæmpe imod pipfugle-kurser og perspektivløs aktivering af de arbejdsløse. Vi vil slås for mere fokus på uddannelse, opkvalificering og reel jobindsats. Og modsat VENSTRE, så synes vi, at det er en utrolig dårlig ide at skære i indsatsen over for de arbejdsløse. Jeg ved godt at Venstre drømmer om nulvækst og nu i panik skal kradse nogle penge sammen. Men for SF må en styrket indsats over for de arbejdsløse ALDRIG blive en spareøvelse. Den reelle udfordring er jo, at der mangler arbejdspladser og samtidig kvalificeret arbejdskraft. På Sydfyn viste den seneste opgørelse, at der stod 34 ledige i kø til hvert opslået job Så skulle vi ikke koncentrere os om at sætte gang i væksten, give især de ufaglærte et uddannelsesløft og skabe nogle flere arbejdspladser? (pause) Og vi skal meget snart drøfte nye væksttiltag Her vil SF insistere på, at vækst og produktivitet handler om andet og mere, end lavere løn, lavere skat og mindre offentlig sektor.

17 Det handler om opkvalificering af medarbejderne om bare seks år mangler vi 25.000 faglærte i det her land Samtidig vil ufaglærte få svære og svære ved at finde et job. Det er jo en katastrofe, hvis ikke vi lykkes med at løfte den opgave og hele tiden opkvalificere arbejdsstyrken Det bliver SF s fokus i forhandlingerne om nye vækstinitiativer. Vi skal huske på, at det danske samfund er et stærkt samfund. Vi skal ikke chokstarte noget eller bevæge vores samfund i en helt ny retning. Vi skal i stedet bygge videre på det stærke fundament vi har. Et fundament der har skabt et af verdens rigeste samfund. Et af de mest trygge og nogen siger sågar også et af verdens lykkeligste samfund Nogen kalder Danmark en humlebi. De økonomiske lærebøger har svært ved at indfange opskriften i deres tabeller og kurver. Men velfærdssamfundet er ikke længere et eksperiment, men en solid afprøvet model. Resultaterne taler for sig selv. I onsdags kom Den Internationale Valutafond også med en ret interessant analyse. Her slår de fast, at øget lighed i et samfund understøtter økonomisk vækst det kan mange sikkert undre sig over Men Skandinavien har længe været et bevis på den tese.

18 For mig er der TRE helt centrale søjler i det danske velfærdssamfund. TRE helt centrale søjler, der har gjort Danmark til en succeshistorie. Den første er social tryghed og lige muligheder. Den anden er værdier som solidaritet, frisind og tolerance. Og den tredje er den fleksible model på arbejdsmarkedet. Samtidig har vi hele klima- og miljøindsatsen. Den kommer jeg tilbage til. (pause) Højrefløjen betragter fortsat vores velfærdssamfund som en hæmsko for vækst og foretagsomhed. Noget der både skaber dovenskab og klientgørelse INTET kunne være mere forkert. Hvis alle folk ved fødslen fik valget om, hvor i verden de ville søge lykken, så er mit gæt, at rigtig mange ville vælge Danmark. Det skyldes i høj grad vores skattefinansierede velfærdsrettigheder. Det handler først og fremmest om fri og lige adgang til uddannelse. Om at kunne komme gratis til lægen, hvis man er så uheldig, at man selv eller ens børn bliver ramt af sygdom. Det handler om, at alle efter et langt liv har ret til Folkepension. (pause)

19 Vores velfærdsmodel skaber sammenhængskraft, nyder enorm opbakning i befolkningen og skaber social retfærdighed Det skaber samtidig en helt unik social opdrift, hvor alle har mulighed for at uddanne sig og stræbe efter det liv, de ønsker uanset forældrenes pengepung. Det skaber tryghed. Og frem for alt, så skaber det mere frie mennesker, som ikke skal stå med hatten i hånden, når uheldet er ude, sygdom indtræffer, hvis man ikke kan forsørge sig selv ELLER at man blot er blevet gammel og har brug for en hjælpende hånd. Det er jo i Danmark at avisbuddet kan blive bankdirektør. Det er stort set umuligt i USA og i andre lande, som højrefløjen i Danmark så brændende ønsker at kopiere. * I 8. Klasse fik jeg en ny dansklærer. Jan. Jan interesserede sig for os elever. Og han gjorde ingen forskel på os, der kom fra det mere socialt belastede område i Vallensbæk, og dem fra det mondæne område ved stranden, hvor villaerne var store og dyre... Han så mulighederne i ALLE børn. Han talte op til os. Han inspirerede os og fik os til at tro på os selv Han fik endda mig til at skrive en stil om et billede, i stedet for en af mine normale analyser om forholdet mellem USA og Sovjetunionen ja det var

20 jo i 80erne. Han fik mig til at slippe fantasien løs og se nye muligheder En fantastisk lærer, og et glimrende eksempel på, hvor vigtige lærerne i Folkeskolen er børns udvikling og senere muligheder i livet. (pause) Jeg spurgte en gang Ole Birk Olesen fra Liberal Alliance, om han kunne pege på bare en person i Danmark, hvis talent og helt unikke evner var blevet undertrykt af den omklamrende danske samfundsmodel Jeg fik aldrig et svar. Til gengæld ER jeg ret sikker på, at jeg kan fylde Brøndby Stadion op til flere gange med mennesker, som har fået langt flere livsmuligheder end hvad deres forældres pengepung alene kunne sikre. Det er præcis denne succeshistorie vi fortæller så stolt, når vi rejser rundt i verden. Så Ole Birk hvorfor dog sætte en dansk eksportsucces over styr ;-P (pause) Den anden søjle er værdier som solidaritet, tolerance og frisind. Uden de værdier ryger sammenhængskraften og opbakningen til fællesskabet.

21 Det samfund, som vi gennem generationer har bygget op, skal hele tiden vedligeholdes og udvikles, og historien genfortælles til vores børn og børnebørn. Det er dem, der skal føre faklen videre og udvikle vores samfund med nye ideer og strømninger. Ellers visner det, mister sin legitimitet og dør. For vores værdier er nemlig konstant under angreb. Under angreb Fra De Gule Fagforeninger, som sælger falsk tryghed på dåse og undergraver fællesskabet og kommende generationers arbejdsvilkår. Ordentlige vilkår på arbejdsmarkedet er IKKE kommet ved at være sig selv nok! De er kommet ved at stå sammen og være solidariske med sine kollegaer! De er under angreb Fra den yderste højrefløj, som fremmer intolerance, ønsker sig grænsebomme og som skaber splid i befolkningen. Det er en af SF's fornemmeste opgaver, at tale de strømninger midt imod. (pause) Og de er under angreb Fra usolidariske virksomheder som underbetaler deres udenlandske medarbejdere, så lastbilschauffører, murer, gartnere, landbrugsmedarbejdere og en lang række ufaglærte bliver mere og mere presset på deres levebrød.

22 Vi ser det ikke mindst i lastbilsbranchen. Her lever rumænere og bulgarer under kummerlige forhold rundt omkring på landets rastepladser og udnyttes af grådige virksomheder til at undergrave hele det danske transporterhverv. Løsningen er ikke at pege fingre af de mennesker der lever på en rasteplads med gasblus til madlavning. Det er en kamp, hvor vi skal sikre ordentlige løn- og arbejdsvilkår og en kamp vi skal tage i EU. Og det er en kamp vi er nødt til at tage herhjemme. Og vores værdier presses fra højrefløjen, som mener, at social dumping er et fint redskab til at presse danske lønninger og undergrave fagbevægelsen. Som under påskud af krisen vil forringe vores offentlige velfærd og fyre tusindvis af lærere, sygeplejersker, politifolk og pædagoger. Og nu vi er ved det med en god offentlig sektor. Så forstår jeg slet ikke, at Regeringen med milliondyre konsulentrapporter i hånden flirter med Lars Løkke og private firmaer, når det gælder kernevelfærden i det her land. Vi skal da ikke afvikle en succeshistorie og lave eksperimenter med de ældres pleje og omsorg og vores børns skoler og børnehaver. Løsningen er det modsatte. Nemlig at komme i gang med den tillidsreform på det offentlige område, som vi var med til at indskrive i

23 regeringsgrundlaget. En reform hvor vi sikre bedre ledelse og i højere grad giver den enkelte ansatte større frihed til at udføre deres arbejde på en klogere måde. (pause) I København har SF s Sundheds- og omsorgsborgmester Ninna Thomsen gennemført sin helt egen tillidsreform. Væk med skemaer og unødig kontrol i ældreplejen og erstattet det med tillid til, at de ansatte selv kunne håndtere at prioritere opgaverne, alt dette udarbejdet i tæt samarbejde med fagbevægelsen, og med gode resultater for borgere og ansatte Det er den vej vi skal venner. (pause) Vi skal skabe mest mulig frihed til den enkelte, ved at løfte hinanden gennem stærke fællesskaber. Og det er jo lige præcis den opgave skolelærer, pædagoger, sygeplejersker, social- og sundhedshjælpere, socialarbejdere og alle andre ansatte i den offentlige sektor løfter hver eneste evig dag. De er i den grad med til, at skabe frihed og mere lige muligheder. Det handler om ældre, der gennem træning og hjælp kan blive boende længere i deres eget hjem. Det handler vores børn, som stimuleres og udvikles af dygtige pædagoger og medhjælpere i børnehaven. Det handler om mennesker på kanten af samfundet, som får en hjælpende hånd til at få livet på ret køl igen. Den offentlige sektors rolle er i det hele

24 taget, at bygge et stærkt fundament, som vi uanset vores forældres baggrund kan stå på og række ud efter det liv vi ønsker med de forudsætninger vi hver især har. Den tredje og sidste sølje i det danske velfærdssamfund er den fleksible model på arbejdsmarkedet. Hvis ordrebogen svigter i virksomheden, kan ejeren hurtigt tilpasse arbejdsstyrken efter efterspørgslen. Til gengæld har vi vores Dagpengesystem, som sikrer folk en rimelig indkomst mellem job. Men når den tryghed forringes, som det er sket med halveringen af dagpengeperioden og fordoblingen af genoptjeningsretten, så rokker det helt fundamentalt ved stabiliteten på arbejdsmarkedet. Der er netop indgået overenskomster på industriområdet. Men risikoen fremover er, at lønmodtagersiden ved de kommende overenskomstforhandling vil føle sig tvunget til at kræve længere opsigelsesperioder og større tryghed i ansættelsen, som modsvar til de forringede dagpengeregler. Hvilket er helt forståeligt!

25 Men det er jo til skade for danske virksomheder. Og skader vores evne som samfund til at indrette os efter de internationale konjunkturer og hjælpe folk videre til nye job. I 2013 faldt op imod 34.000 mennesker ud af dagpengesystemet. Det gjorde de ikke, fordi de er dovne eller uduelige. Nej det gjorde de, fordi der ikke er noget arbejde. Derfor har SF netop lanceret et forslag til en holdbar løsning på dagpengeområdet. For kampen for bedre dagpengeregler er langt fra slut! (pause) SF forslår at dagpengeperioden permanent forlænges til 2+1 år, hvor man gør den midlertidige arbejdsmarkedsydelse permanent og dermed dækker det tredje år uden arbejde. Samtidig skal genoptjeningsperioden ned på 6 mdr. igen, så man belønner folk, der gør en indsats og fx tager et barselsvikariat. Det er selvfølgelig op til regeringen at formulere et egentligt udspil. Og arbejdsmarkedets parter skal selvsagt tæt ind over. Men ingen skal være i tvivl om, at SF er klar til holdbare forbedringer på dagpengeområdet. Så mit spørgsmål her i dag er egentligt ret simpelt: Er I også klar Helle og Margrethe til at finde en holdbar løsning? (pause)

26 Og så er der i virkeligheden også en fjerde søjle i et moderne velfærdssamfund. Det handler om at udvikle et bæredygtigt samfund, som kan håndtere klimaudfordringen, sikre bedre udnyttelse af ressourcerne og passer på naturen. Det har vi ikke i dag. Naturen i sig selv kloden giver os jo begrænsninger. Det er netop derfor den grønne omstilling er så afgørende. Og den opgave SKAL løses samtidig med at klodens nu 7,2 mia. mennesker får rimelige livsvilkår. Danmark skal være det land, hvor vi hele tiden udvikler løsninger som sikrer rent drikkevand, bedre spildevandshåndtering, vedvarende energi og hvor vi hele tiden udnytter ressourcerne bedre, så flere og flere mennesker kan få en højere levestandard. Det er vi heldigvis allerede rigtig gode til i Danmark. Vi er gode til at koble nye erhvervseventyr med konkrete løsninger på miljø- og klimaområdet. Det kalder jeg begavet vækst. Når vi både skaber danske arbejdspladser, løser et konkret problem og bidrager til en mere bæredygtig udvikling. LAD mig give et eksempel. I Hanoi by Vietnam spilder man 50 pct. af drikkevandet i rørledningerne fra sø til vandhane. Det er meget i et land,

27 hvor det i forvejen er knapt med drikkevand I Allerød kommune spilder de 3 pct. fra vandboring til vandhane. Vi har altså helt konkrete løsninger som sikrer at Vietnam får rent vand. Og vi skaber arbejdspladser i Danmark. De 2-300 danske virksomheder, vi har på vandområdet, er nogle af de dygtigste i verden. Der ligger et kæmpe eksporteventyr og venter inden for vandrensning, spildevandhåndtering, vanddæmninger og transport af vand fra vandværk til lejlighed. Vi er kommet rigtig langt på det grønne område de sidste 2½ år. Men vi er jo langt fra færdige endnu. Derfor vil SF fortsat presse på for, at vi skruer endnu højere op for tempoet. Både fordi det gavner miljøet. Og fordi det skaber danske arbejdspladser. Det her er noget af det, vi skal leve af i fremtiden. Vores første store opgave som parti er Europaparlamentsvalget i maj. Det bliver ikke nemt. Men jeg tror, at vi har en god mulighed for at levere et stærkt resultat. Men det kræver en kæmpe indsats fra os alle sammen.

28 Og jeg håber, at I vil kaste jer ind i kampen sammen med mig og være med til at sikre vores energibundt af en europæisk fortrop hvor er du henne Margrete? (pause). Vi regner med dig Margrete. Så vi kan sikre SF endnu en periode i Bruxelles, så vi sammen med den grønne venstrefløj i resten af Europa kan skubbe det europæiske samarbejde i en grønnere og mere solidarisk retning! Det er HELT afgørende, at SF er til stede i Europa-Parlamentet. Vi er et internationalt parti med globalt udsyn. Vi har i den grad brug for et aktivt Europa, der står i spidsen for en fælles indsats mod global opvarmning, som sikrer ordentlige arbejdsvilkår for lønmodtagere og som bekæmper arbejdsløshed ikke mindst blandt unge. SF og Den Grønne Gruppe er i Europa modvægt til den europæiske højrefløj. En højrefløj der holder hånden over bankerne, lukker øjnene for skattely, svækker fagforeningerne og giver industriens lobbyister frit spil. SF arbejder for, at EU fastholder den globale førerposition i kampen for klimaet og den grønne omstilling. At EU understøtter og ikke undergraver de nationale velfærdssystemer og arbejdsmarkeder. Og for en solidarisk løsning på krisen, hvor en skat på finansielle transaktioner er helt oplagt.