Gråsnuder i juletræer og klippegrønt

Slutrapport for PAF-projekt, j.nr. 1999-28: Baggrund Gråsnuder i juletræer og klippegrønt Charlotte Nielsen & Hans Peter Ravn, Skov & Landskab, KVL Der havde forud for projektet været et stigende antal henvendelser vedrørende skader på juletræer og klippegrønt forårsaget af snudebiller, som gnaver oppe i træerne. Angrebene omfattede såvel nordmannsgran som nobilis. Lokalt kunne angrebene være meget kraftige og omfattende. Der er p.t. ingen lovlige, registrerede bekæmpelsesmidler. Pyrethroider i dosering som mod ædelgranlus er angiveligt ikke effektiv mod disse snudebillearter. Det drejer sig om op til fire arter af snudebiller (Strophosoma capitatum, Stribet gråsnude - S. melanogrammum, Barkøresnudebille - Otiorhynchus singularis samt Barypeihtes pellucidus), hvoraf de to førstnævnte er de hyppigste skadevoldere. Med udgangspunkt i et afsluttet specialestudium ved Københavns Universitet blev der i 1998 ved Skov & Landskab gennemført en række supplerende undersøgelser af disse arter samt udarbejdet et antal Videnblade. Der savnedes dog stadig kendskab til væsentlige dele af arternes biologi herunder blandt andet larvernes fødegrundlag, billernes adfærd på og mellem kulturarealerne, værtplantepræferens mm.. I 1999 blev der ved Institut for Økologi, KVL startet et PhD-studium med gråsnuder som emne. Dette PhDstudium har taget sig af en række af disse spørgsmål. På Institut for Økologi. KVL har desuden foregået et EU-projekt, BIPESCO, hvis danske del omhandler anvendelsen af insektpatogene svampe til biologisk bekæmpelse af oldenborrer og snudebiller i pyntegrøntproduktionen. Det blev imidlertid vurderet, at der herudover var et behov for en række supplerende undersøgelser med henblik på at lette den praktiske håndtering af problemer med gråsnuder i produktionen af juletræer og pyntegrønt. På denne baggrund og i samarbejde med de øvrige aktiviteter blev nærværende projekt iværksat. Formål Projektet søger på strategisk vis at dække en række praksisrelevante områder: - At gennemføre en vurdering af gråsnude-arternes optræden i relation til geografi og lokale forhold i kulturen - At udvikle en simpel og sikker bedømmelsesmetode - Vurdering af såvel konventionelle som alternative bekæmpelsesmetoder Gråsnudernes biologi Stribet gråsnude, Strophsoma melanogrammum og alm. gråsnude S. capitatum er små, ca. mm lange kortsnudede snudebiller. De voksne snudebiller optræder hyppigt som skadedyr ved at begnave nåle, blade, knopper og lejlighedsvis bark i løv-og nåletrækulturer (Figur 1). De kan bl.a. optræde tabsgivende i juletræsog klippegrøntproduktionen især nobilis-klip. Skaden finder sted i foråret (maj-juni) og i efteråret (september-november). Snudebillerne kan ikke flyve og kan derfor kun sprede sig ved at gå eller ved passiv transport med vind eller på træer og grene af æg og voksne. Nye undersøgelser ved Inst. for Økologi, KVL har påvist, at æggene lægges oppe i træerne under knopskæl i hobe á 2-2 æg. Efter en kort tid i kronerne lader larverne sig falde til jorden. Tætheden af nedfaldet kan være stor (op til 3. pr. kvm) Larverne lever herefter i jorden og formodes at ernære sig af rødderne på urter og vedplanter. Man antager, at gråsnudernes udvikling fra æg til voksne strækker sig over 1½-2 år. Den flerårige udvikling forklarer hvorfor problemerne på nye kulturarealer normalt strækker sig over 2 år. Der skal ligeledes tages højde for den fler-årige udvikling ved vurdering af effekten af bekæmpelsesindsats overfor larverne. 1

Figur 1. Til venstre: Typisk gnav på nobilis-klip af gråsnuder. Til højre: En Stribet gråsnude kravler på et begnavet topskud af nyplantet nordmannsgran. Foto: Hans Peter Ravn. Forløb Projektet startede i år 2. På grund af problemer med at finde egnede forsøgslokaliteter har projektet flere gange opnået forlængelse. Der har været foretaget undersøgelser og afprøvninger på fem lokaliteter i perioden 2-24. Der har været orienteret om projektet gennem korte meddelelser i fagpressen, ved temadage og i forbindelse med et PAF- symposium. Geografisk optræden De planlagte aktiviteter er blevet gennemført i løbet af perioden 2-24. Det har dog vist sig noget vanskeligt at undersøge gråsnude-arternes optræden i relation til geografi, idet en rundspørge hos en lang række skovdistrikter og juletræsdyrkere viste store sæsonmæssige variationer i forekomsten af disse skadevoldere, og kun ganske få juletræsdyrkere havde aktuelle problemer med gråsnuder på daværende tidspunkt. Det lykkedes dog bl.a. ved hjælp af en efterlysning i Korte Meddelelser og SKOVEN-Nyt - at finde egnede forsøgsarealer på bl.a. Gisselfeld, Lindenborg og Holstenshuus Skovdistrikter, hvor en række undersøgelser er gennemført. Gisselfeld 2

På skovdistriktet forekom omfattende angreb på nyplantede nordmannsgran på arealer med stormfældet rødgran fra stormen december 1999. Symptomer og antallet af gråsnuder blev bedømt på flere arealer. En omhyggelig gennemgang af arealerne viste, at der var en tydelig tendens til, at de største tætheder af gråsnuder forekom på de nyplantede træer nærmest ved tilstedeværende kvasdynger af rødgran med relativt friske nåle. De kraftige angreb på nyplantningerne hér skyldes antageligt, at nålemassen på arealet er aftaget væsentligt i forbindelse med oprydningen efter stormfaldet. Gråsnuderne på arealet har derfor været henvist til at kaste sig over de nyplantede træer og forekommer derfor hér med stor tæthed. Der blev registreret op til 3 gråsnuder pr. plante (figur 1, til højre). Der var derimod ingen tendens til at sammensætningen af urtevegetationen eller træarten på de omgivende arealer (løvtræ/rødgran) havde iøjnefaldende betydning for fordelingen af gråsnudeforekomsten. På samme skovdistrikt forekom også omfattende gnav af gråsnuder på nyplantet eg efter rødgran. De meldinger om forekomst af angreb af gråsnuder, der indløb i løbet af projektperioden, viser, at gråsnuderne kan forekomme over næsten hele landet: Nordjylland, Vestjylland, Djursland, Midtjylland, Fyn, Nordvestsjælland, Nordøstsjælland og Sydsjælland. Bortset fra den før omtalte reduktion i nålemassen i forbindelse med oprydning efter stormfald, tegner der sig ikke noget entydigt billede af i hvilke situationer de tætteste angreb forekommer. Det forstzoologiske forespørgselskartotek på Institut for Økologi, KVL rummer ca. 6 henvendelser om skader forårsaget af gråsnuder for perioden 197-1991. Udover nordmannsgran og nobilis omfatter angrebene bl.a. contorta, rødgran, grandis, Tsuga, sitkagran, lærk, omorika, og eg. De fleste henvendelser er sket i efteråret (sept.-november), men også en del i foråret (især juni). Vest-, Nord- og Østjylland tegner sig for hovedparten af henvendelserne. Kun Bornholm og Lolland-Falster og Møn er uden henvendelser om gråsnude-problemer. Bedømmelsesmetoder Introduktion Forsøget har til formål at udvikle en simpel og sikker bedømmelsesmetode. Idet det formodes at en metode til bedømmelse af skaderne kan standardiseres til en bankeprøve, vurderes den at være mere sikker end en visuel bedømmelse af gnav og forekomst af biller. Da en bankeprøve samtidig kun kræver en bakke og en bankepind er metoden også mere simpel end f.eks. at udspænde en dug under træet for at estimere antallet af gråsnuder. Metode på store træer En række nobilis og nordmannsgran bevoksninger i Lindenborg Skovdistrikt blev i efteråret 23 og foråret 24 undersøgt ved hjælp af bankeprøver. En bankeprøve udføres med en bankepind og en hvid bakke (figur 2). Bakken holdes under en sidegren og med bankepinden i hånden bankes grenen tre gange. Det bløde slag mod grenen slår insekter løs fra grenen, og de opsamles i bakken under grenen. Flere af bevoksningerne blev anvendt til pyntegrøntproduktion, og mange træer var mere end 2 m høje men bankeprøverne blev, så vidt det var muligt, taget fra de øverste grenkranse. Skaderne efter angreb af gråsnuder blev vurderet ved at estimere omfanget af gnav på topskuddet og sammenholde det med antallet af gråsnuder, der kan opsamles i en hvid bakke ved en bankeprøve. Skaderne på topskuddet blev vurderet både som antal cm på topskuddet med beskadigede nåle og ud fra en vurdering af skadens omfang på nålene i kategorierne ingen, let, middel eller kraftig skade. Resultater Bankeprøverne viste, at alle undersøgte nobilis bevoksninger i varierende grad var angrebet af gråsnuder. Bevoksninger med nordmannsgran blev også undersøgt i oktober 23, men her var der på topskuddene ingen tegn på gråsnudeangreb og bankeprøver gav ingen resultater. En oversigt over bankeprøverne i efteråret 23 og foråret 24 fremgår af nedenstående tabel 1. Det ses, at den største forekomst af gråsnuder blev fundet i starten af oktober 23. Allerede 14 dage senere, i slutningen af oktober 23, var der kun meget få biller tilbage. Næste forår, i maj 24, var der også kun få 3

biller i bankeprøverne, mens den svage fremgang i antallet af biller fra maj til juni antyder starten på gråsnudernes nye aktivitetsperiode. Tabel 1. Oversigt over bankeprøver udført i efteråret 23 og forår 24. Primo oktober 23 Ultimo oktober 23 Maj 24 Juni 24 Skov / Afd. Siem Skov, 714/717 Siem Skov, 714/717 Siem Skov, 714/717 Siem Skov, 714/717 Bankeprøver 2-3 prøver 2-3 prøver 2-3 prøver 26 prøver Gråsnuder Mellem -2 gråsnuder i Ingen biller fundet I alt 4 gråsnuder I alt 23 gråsnuder de værst angrebne træer. Skov / Afd Rold Østerskov, 29 Rold Østerskov, 29 Rold Østerskov, 29 Rold Østerskov, 29 Bankeprøver 18 prøver 2 prøver Ca. 3 prøver 2 prøver Gråsnuder > gråsnuder Kun ganske få biller, i alt 2 gråsnuder I alt 2 gråsnuder I alt 2 gråsnuder Skov / Afd Rold Østerskov, 222 Rold Østerskov, 222 Rold Østerskov, 222 Rold Østerskov, 222 Bankeprøver 18 prøver 2-3 prøver 2-3 prøver 2 prøver Gråsnuder > gråsnuder 1 træ med 3 gråsnuder, ellers ingen biller fundet Skov / Afd Rold Østerskov, 234 Rold Østerskov, 234 Bankeprøver 21 prøver 2-3 prøver Gråsnuder ca. 3 gråsnuder fundet Ingen gråsnuder fundet I alt 2 gråsnuder < gråsnuder Skov / Afd Bankeprøver Gråsnuder Rold Vesterskov, Kolde Bakker 19 prøver Ca. 4 gråsnuder fundet Figur 2. En bankeprøve udføres med en bankepind og en hvid bakke. Foto: Hans Peter Ravn For at teste bankeprøven som bedømmelsesmetode blev antallet af biller sammenstillet omfanget af skader i topskuddet. Figur 3 og 4 er kun udarbejdet på baggrund af data fra bankeprøverne fra primo oktober 23 og juni 24, da bankeprøverne fra slutningen af oktober 23 og maj 24 lå udenfor gråsnudernes aktivitetsperiode. Som det fremgår af Figur 1 og 2 er der ingen klar sammenhæng mellem forekomsten af gråsnuder og skaden på topskuddet, uanset om skaden vurderes som antal cm skade på topskuddet eller ved hjælp af et skadeindeks, hvor gnav på nålene kategoriseres som ingen, let, middel eller kraftig. Bankeprøver fra træer med 4 cm skade på topskuddet havde lige så mange gråsnuder i den øverste grenkrans som træer med og 2 cm skade på topskuddet. Træer uden skader på topskuddet havde generelt 4

få eller slet ingen gråsnuder, men samtidig blev der også registreret træer med kraftige skader men med en lav forekomst af biller. Skaderne på topskuddet var meget varierende og, som tendenslinierne på Figur 3 og 4 viser, var antallet af gråsnuder ikke afhængigt af begnavningen af topskuddet. Antal gråsnuder 3 2 2 1 Bankeprøver okt. 23 Bankeprøver juni 24 Lineær (Bankeprøver okt. 23) Lineær (Bankeprøver juni 24) 1 2 3 Skadeindeks Figur 3. Antallet af gråsnuder optalt ved bankeprøver i relation til omfanget af nåleskaderne på topskuddet, hvor svarer til ingen skade og 3 til kraftig skade. Bankeprøverne blev udført i oktober23 og juni 24 og figuren er baseret på ca. 14 bankeprøver. De indtegnede linier er lineære tendenslinier for bankeprøver i hhv. oktober 23 og juni 24. Antal gråsnuder 3 2 2 1 2 3 4 6 Antal cm skade på topskud Bankeprøver okt. 23 Bankeprøver juni 24 Lineær (Bankeprøver okt. 23) Lineær (Bankeprøver juni 24) Figur 4. Antallet af gråsnuder optalt ved bankeprøver i relation til antal cm skade på topskuddet. Bankeprøverne blev udført i oktober 23 og juni 24 og figuren er baseret på ca. 14 bankeprøver. De indtegnede linier er lineære tendenslinier for bankeprøver i hhv. oktober 23 og juni 24. Bankeprøver på små træer Til kortlægningen af forekomsten af gråsnuder på arealerne på Gisselfeld i oktober 2 blev der ligeledes anvendt en hvid bakke, hvor hele planten blev med hånden banket over kanten for at opsamle snudebillerne på træet. Samtidigt blev de enkelte træer vurderet for symptomernes omfang ligeledes efter en fire-trinsskala: = Ingen symptomer, 1 = Mindst én nål med gnav, 2 = En del nåle op ad toppen med gnav og 3 = Omfattende topgnav. En sammenligning af symptomer i relation til antallet af gråsnuder er afbildet i figur.

Symptomklasser/antal gråsnuder 4 3 3 Antal gråsnuder 2 2 1 1 2 3 4 Symptomklasse -3. Figur. Sammenligning af skader/symptomer og antallet af gråsnuder i 79 bankeprøver, Gisselfeld 2. Selvom tendenslinien på figur skal tages med en del forbehold, ser det i dette tilfælde ud til at de mere alvorlige skader optræder ved mere end gråsnuder pr. plante. Diskussion og konklusion Idet bankeprøven kun kræver en bankepind og en bakke er metoden langt mere simpel end andre bedømmelsesmetoder. Der er dog ikke nogen klar sammenhæng mellem skader på topskuddet og forekomsten af biller på træerne, og bankeprøven vurderes at være usikker som bedømmelsesmetode. Den manglende sammenhæng mellem skader og forekomsten af biller på de store træer kan bl.a. skyldes, at ikke alle bankeprøver blev taget fra de øverste grenkranse, hvor gråsnuder formodes at fortsætte deres fødeindtag efter at have begnavet topskuddet. Observationer af de angrebne træer viste, at gråsnuderne først og fremmest begnaver topskuddets nåle og herefter bevæger sig nedefter i træet. Nålene på grenkransene var kun sjældent begnavet i samme grad som topskuddets nåle. Flere af nobilis bevoksningerne, som indgik i forsøget, blev dyrket med henblik på pyntegrøntsproduktion. Her var træerne op til 3-4 m høje og det var kun muligt at tage bankeprøver fra de nedre grenkranse. Bankeprøver fra de nedre grenkranse, hvor forekomsten af gråsnuder sandsynligvis er lavere end i toppen af træet, har muligvis bidraget til den uklare sammenhæng mellem skader og antallet af biller. Det illustrerer også en svaghed ved bankeprøven, idet den kun er velegnet til træer, hvor de øverste grenkranse er indenfor rækkevidde Ud fra de indsamlede data på de store træer har det heller ikke været muligt at fastlægge en egentlig bekæmpelsestærskel eller et skadeniveau, f.eks. gråsnuder pr. træ, der kunne angive grænsen for, hvornår gråsnuder optræder så talrigt, at de udretter betydelige skader på træerne. Baseret på observationer af skadebilledet i nobilis-bevoksningerne, hvor gråsnuderne starter deres angreb i topskuddet og bevæger sig nedefter i træet, vil det dog oftest være tilstækkeligt at bedømme skaderne ved en langt mere simpel metode, hvor antallet af begnavede og ikke-begnavede topskud tælles op. Overstiger antallet af topskud, hvor der mangler nåle, % er der grund til at skærpe opmærksomheden på bevoksningen. 6

Bekæmpelsesforsøg Holstenshuus-forsøget Metode: Som et indledende pilot-projekt blev der på et areal, som forud havde været kraftigt angrebet af gråsnuder i forsommeren 2 iværksat et forsøg, som omfattede følgende behandlinger: 1: Ubehandlet, 2: Pyrethroidbehandling, 3: Udvanding af nematoder ( Nema-top, Steinernema heterorhabditis fra Firmaet Borregaard Bioplant), 4: Udvanding af Beauveria bassiana (insektpatygen svamp) og : fjernelse af vegetationen (mekanisk + Round-up ). Pyrethroidbehandlingen, der rettede sig mod de voksne gråsnuder, blev udskudt til efteråret, da det blev vurderet, at de voksne biller ikke var til stede ved behandlingen af de andre led i forsommeren. Behandlingen omfattede enkelttræer, og der var gentagelser. Forsøgsopgørelsen skete ved en vurdering af omfanget af gnavskader på nålene på de behandlede træers topskud samt ved bankeprøver på de nedre grenkranse. Resultater: Da det ved forsøgsopgørelsen ret hurtigt viste sig at såvel opgørelsen af symptomer som indholdet af bankeprøver ikke udviste forskelle mellem behandlingerne, blev yderligere opgørelse opgivet. Gisselfeld-forsøgene Metode: I forbindelse med de store tætheder af gråsnuder i den nyplantede kulturer af nordmannsgran blev der i efteråret 2 og forsommeren 21 gennemført to forsøg med bekæmpelse af voksne gråsnuder på nyplantede nordmannsgran. Forsøgene blev udført som semi-fieldforsøg hvor bure med net blev placeret omkring de behandlede træer (se figur 6). I burene blev der påsat 2 gråsnuder pr. bur. Forsøgene blev opgjort på to måder: Dels ved at vurdere omfanget af gravsymptomer på nålene, dels ved at vurdere omfanget af nåle, der var helt ædt (nåletab). I 2 indgik der følgende led i forsøget: Insektpatogene svampe: Beauveria bassiana ( Boverol og Naturalis ) og Metarhizium anisopliae (KVL stamme 27 ). Insekticider: Sumi-Alpha FW (1, l/ha), IT-Cypermethrin (i hhv. 1, 2 og 3 l/ha) og Malathion (,2%). I 21-forsøget indgik der de samme led bortset fra Metarhizium anisopliae og den stærkeste koncentration af IT-Cypermethrin. 7

Figur 6. Burforsøg, Gisselfeld 21. Burene blev opsat omkring de behandlede træer og 2 gråsnuder blev påsat pr. bur. Underkanten på buret er skubbet ca. cm ned i jorden for at holde billerne i buret Resultater 2-forsøget: Gråsnuder - Udviklkingen i nåletab og gnavsymptomer - Gisselfeld 2 Antal nåle tabt / nåle med gnav 12 8 6 4 2 Nåletab Gnavsymptomer Ubeh Naturalis Boverol Sumi-Alpha Metarhiz, KVL Malathion IT-Cyp. 1 IT-Cyp. 2 IT-Cyp 3 Figur 7. Diagram af de aritmetriske middelværdier af udviklingen i nåletab(ædt fa gråsnuderne) og gnavsymptomer ved bekæmpelsesforsøget på Gisselfeld 2. Forsøget er gennemført som et semi-fieldforsøg med bure, net og 2 påsatte gråsnuder i hvert bur. Den statistiske analyse af resultaterne fra 2 omfattede en variansanalyse, hvor der i den afhængige variabel er taget højde for en base-line measurement. 8

Gnavsymptomer: Behandling Estimate Øvre kf Nedre kf 1 Ubehandlet 3,1 d 2,32 3,97 2 Naturalis 2,79 cd 1,97 3,62 3 Boverol 2,9 d 2,7 3,73 4 Sumi-Alpha 1,14 a,31 1,96 Metarhizium 2,7 cd 1,87 3,62 6 Malathion 1,76 bc,89 2,64 7 IT-Cypermethrin 1 l/ha 1,2 a,42 2,7 8 IT-Cypermethrin 2 l/ha 1,26 a,47 2,6 9 IT-Cypermethrin 3 l/ha 1,3 b,7 2,31 Den statistiske analyse viste, at alle insekticidbehandlingerne resulterer i en signifikant (F 8,71 =3,91; P=,7) nedbringelse af gnavsymptomer. For IT-Cypermethrins vedkommende ses der ingen forøget effekt af øget dosis. Analyse af manglende nåle: Behandling Estimate Øvre kf Nedre kf 1 Ubehandlet 8,61 c,31 13,63 2 Natyralis 6,3 bc 3,83,18 3 Boverol 8,3 bc,12 13,29 4 Sumi-Alpha 3,47 ab 1,94,81 Metarhizium 7,79 bc 4,63 12,73 6 Malathion 3,19 a 1,69, 7 IT-Cypermethrin 1 3, ab 1,99,94 8 IT-Cypermethrin 2 3,38 ab 1,94,2 9 IT-Cypermethrin 3 4,27 ab 2,4 6,86 Også ved opgørelsen af omfanget af nåle, der er ædt, viste den statistiske analyse, at insekticidbehandlingerne havde en signifikant (F 8,71 =2,8; P=,94) nedgang i skaden. Heller ikke i dette tilfælde ses der nogen dosis-respons af øget IT-Cypermethrin koncentration. Resultater 21-forsøget: Gråsnuder - gnavsymptomer - Gisselfeld 21 Gennensnit af nåle med gnavsymptomer 14 12 8 6 4 2 Ubeh. Naturalis Boverol Sumi-Alfa Malathion IT-Cyp, 1l/ha IT-Cyp, 2l/ha Figur 8. Diagram af de aritmetriske middelværdier af opgørelsen af gnavsymptomer på forsøgsplanterne. 9

Den statistiske analyse forgik vha. Poisson-model med tilfældige effekter. Modellen tager højde for at data er heltalsværdier, poissonfordelt. Resultatet af analysen viste en signifikant effekt af behandling, blokeffekten (gentagelse) udgør ca. 2 % af den samlede tilfældige variation. Effekt F værdi P værdi Behandling,89,2 Estimerede, forventede værdier samt øvre og nedre konfidensgrænser (kl) for hver behandling: Behandling Estimat Nedre kl Øvre kl Ubeh. 2,8a 1,4 7,2 Naturalis 9,21b 4,23 19,91 Boverol 4,22c 1,7,3 Sumi-Alfa 1,23a,34 4,48 Malathion 2,9a,94 7,8 IT-Cyp, 1l/ha,6a,9 3,29 IT-Cyp, 2l/ha,67a,13 3,46 Det fremgår af resultaterne, at der er signifikant flere gnavsymptomer på planterne behandlet med Naturalis og Boverol. Der er en ikke-signifikant reducerende effekt af pyrethroid-behandlingen i dette forsøg. Rold-forsøget Introduktion: Da gråsnuderne i voksenstadiet begnaver nålene, mens larvestadiet er jordlevende og formodes at leve af græsrødder, vil en bekæmpelsesindsats rettet mod snudebillelarverne mindske gråsnudernes population, inden de udvikles til voksne individer og angrebene på træerne starter. Afprøvning af konventionelle og alternative bekæmpelsesmetoder omfatter to forskellige produkter: Det konventionelle insekticid imidacloprid og det alternative bekæmpelsesmiddel Nematop. Forsøg med imidacloprid mod jordlevende larver, f.eks. gåsebillelarver i golfbaner, har i tidligere forsøg vist gode resultater og formodes at have en tilsvarende effekt mod andre jordlevende billelarver. Produktet Nematop består af nematoder (rundorme), som parasiterer insektlarver og ofte er benyttet til bekæmpelse af skadedyr i bl.a. væksthuse. Metode: I efteråret 23 blev tre forskellige bevoksninger med Nobilis udvalgt til afprøvning af såvel konventionelle som alternative bekæmpelsesmetoder. De samme lokaliteter blev også benyttet i forbindelse med vurderingen af bankeprøver som bedømmelsesmetode og beskrivelsen af de udvalgte forsøgslokaliteter fremgår af Tabel 2. Tabel 2. Oversigt over forsøgsarealer. Forsøg nr. 1--23 2--23 3--23 Distrikt Lindenborg Lindenborg Lindenborg Skov / Afd. Siem Skov, 714/717 Rold Østerskov, 222 Rold Østerskov, 29 Forsøgsareal Nobilis-kultur omgivet af rødgran og lærk, som er højere end nobilistræerne. Større nobilis-kultur omgivet af større nåletræer og enkelte bøgetræer. Nobilis-kultur omgivet af spredte bøgetræer. Kulturen Ca. -1 år. Træerne, som indgår i forsøget, er Ca. år. Ca. -1 år. Træerne beskæres en del undervejs

nogenlunde ensartede, ca. 1 år gamle. Træerne beskæres en del undervejs i forsøget. Meget granris på jorden i foråret 24. Vegetationen Bunddække af græs. Bunddække af højt græs. Træerne står meget tæt med grenkranse helt nede ved jorden, intet græs under træerne. i forsøget. Meget granris på jorden i foråret 24. Bunddække af græs. De udvalgte forsøgslokaliteter var alle tydeligt præget af gråsnude-angreb og blev behandlet med henholdsvis imidacloprid og Nematop. Hver behandling blev gentaget gange og desuden blev træer tilfældigt udvalgt som ubehandlede kontroltræer, dvs. i alt 1 træer indgik i forsøget på hver lokalitet. Forsøgsparcellerne blev udmålt til 2 m 2 omkring hvert træ, dog blev parcellerne til nematodbehandlingen udvidet til m 2 for at eliminere nematodernes bevægelighed på arealet. Behandlingen af forsøgsarealerne blev udført dels i efteråret 23 og dels i foråret 24. Alle tre forsøgslokaliteter fulgte den samme forsøgsplan, se Tabel 3 nedenfor. Bankeprøverne blev udført med bankepind og bakke som beskrevet under forrige afsnit med prøvetagning to gange i oktober 23 og to gange i 24 i henholdsvis maj og juni måned. Tabel 3. Forsøgsplan gældende for alle tre Nobilis-bevoksninger. Tidspunkt Handling Primo okt. 23 Bankeprøver Ultimo okt. 23 Bankeprøver Anlæggelse af forsøgsfelter Behandling med bekæmpelsesmidler Primo maj 24 Bankeprøver Behandling med bekæmpelsesmidler Opsætning af klækkefælder Primo juni 24 Bankeprøver Første tømning af klækkefælder Sommer og efterår 24 Klækkefælder tømt ca. 1 gang om måneden Et granulat af imidacloprid blev fordelt i forsøgsparcellerne ved håndkraft i en dosering svarende til 3 kg/ha. Opblandet med vand blev Nematop udvandet med vandkande med spredebom i en dosering svarende til mia. nematoder/ha (, mio. nematoder/m 2 ) (figur 9). På forsøgslokalitet 2--23 var det dog noget vanskeligt at sprede imidacloprid jævnt over jordoverfladen og udvande nematoder, idet træerne ikke var klippet ved jordoverfladen og de nedre grengranse dermed dækkede jordoverfladen. Alle forsøgsparceller blev efterfølgende vandet med vand, ca. 1-2 liter/m 2. 11

Figur 9. Til venstre: Klækkefælder opstillet på forsøgsparcellerne på lokalitet 1--23. Til højre: Efter udbringning af bekæmpelsesmidler vandes forsøgsparcellerne med rigelige mængder vand. Efter behandlingen i foråret 24 blev klækkefælder opsat på jorden til registrering af klækkede voksne individer (figur 9). En fælde svarende til ⅛ m 2 blev placeret på hver forsøgsparcel. Klækkefælderne blev tømt ca. en gang om måneden mellem juni og oktober 24, og antallet af gråsnuder blev efterfølgende talt op og artsbestemt til henholdsvis S. melanogrammum og S. capitatum. Data fra klækkefælderne er analyseret statistisk ved hjælp af en trefaktor variansanalyse. Forud for variansanalysen er data transformeret for at normalisere data. Signifikante forskelle i middelværdier blev testet ved multipel sammenligning af middelværdier (Tukey Test) for at undersøge hvilke grupper, der adskilte sig fra de øvrige. Resultater: I løbet af foråret og sommeren 24 blev klækkefælderne tømt fem gange. I alt 741 gråsnuder blev indsamlet, og S. melanogrammum udgjorde mere end 6 % af individerne. I den efterfølgende statistiske analyse blev der ikke skelnet mellem de to arter. Som det fremgår af tabel 4 påvirkede bekæmpelse med imidacloprid og Nematop ikke antallet af klækkede gråsnuder i sommeren 24, og samlet set var der ikke nogen statistisk signifikant forskel mellem effekten de to bekæmpelsesmidler og de ubehandlede parceller (F =,2, P =,96). Antallet af klækkede gråsnuder på de enkelte forsøgslokaliteter ses på figur 9, og 11. De tre bevoksninger var signifikant forskellige (F = 11,277, P <,1), hvilket skyldes et større antal klækkede gråsnuder for alle behandlinger på forsøgslokalitet nr. 1--23. Tabel 4. Variansanalyse af antal gråsnuder klækket fra de tre forsøgslokaliteter i sommeren 24 Kilde til variation df MS F P Behandling 2,291,2,96 Lokalitet 2 6,314 11,277 <,1 Måned 4 38,193 68,212 <,1 12

Antal gråsnduer 3 2 2 1 Imidacloprid Nematop Ubeh Maj Juni Juli August Sep/Okt Antal gråsnuder 3 2 2 1 Imidacloprid Nematop Ubeh Maj Juni Juli August Sep/Okt Figur. Antal klækkede gråsnuder fra skovbunden på forsøgslokalitet nr. 1--23 Figur 11. Antal klækkede gråsnuder fra skovbunden på forsøgslokalitet nr. 2--23. Antal gråsnuder 3 2 2 1 Imidacloprid Nematop Ubeh Maj Juni Juli August Sep/Okt Figur 12. Antal klækkede gråsnuder fra skovbunden på forsøgslokalitet nr. 3--23 På alle tre forsøgslokaliteter klækkede der kun ganske få snudebiller fra skovbunden fra maj til juli. Heller ikke bankeprøverne fra maj viste tegn på gråsnudeaktivitet i foråret (data ikke vist). I juni blev der dog i bankeprøverne fundet enkelte gråsnuder i ca. halvdelen af de undersøgte træer, hvilket kunne indikere, at en mindre bestand af gråsnuder havde startet deres aktivitetsperiode. Som det fremgår af figur 13 var antallet af gråsnuder indsamlet ved bankeprøver i juni 24 var dog langt lavere end aktivitetsniveauet i oktober 23. Den begyndende aktivitet i juni, som bankeprøverne viste, afspejlede sig ikke i fangsten af snudebiller fra klækkefælderne på samme tidspunkt. August var tydeligvis starten på endnu en aktivitetsperiode for gråsnuderne, og både i august og september/oktober blev der for alle behandlinger fanget signifikant flere biller end i de øvrige måneder 13

3 2 okt '3 juni '4 antal gråsnuder 2 1 2 3 4 cm skade på topskud Figur 13. Antallet af gråsnuder indsamlet ved bankeprøver i henholdsvis oktober 23 og juni 24 for alle tre forsøgslokaliteter. Alle bankeprøver i juni 24 resulterede i færre end gråsnuder pr. prøve. Da forsøgslokalitet 1--23 (figur ) var signifikant forskellig fra de to øvrige lokaliteter blev effekten af de to bekæmpelsesmidler yderligere undersøgt indenfor hver enkelt forsøgslokalitet. For lokalitet 2--23 og 3--23 var der ingen forskel mellem de enkelte behandlinger (figur 11 og 12), mens imidaclopridbehandlingen på lokalitet 1--23 tilsyneladende virkede modsat den ønskede effekt og resulterede i signifikant flere klækkdede gråsnuder end de øvrige behandlinger (figur ). Effekten af Nematop kunne ikke adskilles fra de ubehandlede parceller (figur ). Diskussion: Flere undersøgelser af gråsnudernes aktivitetsperiode har vist, at begnavningen af træer finder sted både i foråret (april-juni) og i efteråret (august-november) og klækningen af snudebiller i den mellemliggende periode er lav. I dette forsøg var aktivitetsperioden i foråret tilsyneladende meget begrænset og først i august var der en klar stigning i antallet af klækkede gråsnuder fra skovbunden. Samlet set har behandlingen med imidacloprid og Nematop ikke påvirket antallet af klækkede gråsnuder fra skovbunden, hvilket kan have flere årsager. Dels kan effekten af imidacloprid og Nematop være udeblevet, fordi jorden ikke har været tilstrækkelig fugtig til at opløse og fordele de aktive stoffer i bekæmpelsesmidlerne eller fordi de jordlevende larver ikke er følsomme for behandlingen. Dels har larverne muligvis ikke været til stede i jorden i tilstrækkeligt stort antal til at kunne give målbare effekter. Gråsnudelarverne kan være meget klumpet fordelt i jorden, og da klækkefælderne dækker et relativt lille areal (⅛ m 2 ) i forhold til forsøgsparcellerne (2 m 2 ), har fældefangsten muligvis ikke givet et retvisende billede af behandlingseffekten. Ved bekæmpelse med imidacloprid og Nematop er det vigtigt, at skovbunden er fugtig eller våd, når bekæmpelsesmidlerne bringes ud. Imidacloprid-granulatet skal blandes med vand i jorden for at kunne fordele sig og nematoderne har også brug for et fugtigt jordbundsklima for at undgå udtørring og sikre bevægeligheden. Alle forsøgsparceller blev grundigt vandet efter hver udbringning af bekæmpelsemidler. I efteråret 23 blev vandingen suppleret med dagsregn, men i foråret 24 var den sandede jordbund meget tør, og muligvis er jorden ikke tilført tilstrækkeligt med vand til at sikre en aktivering af bekæmpelsesmidlerne. De ovenstående fejlkilder kan også bidrage til at forklare hvorfor imidaclopridbehandlingen på forsøgslokalitet 1--23 resulterede i flere klækkede gråsnuder end de øvrige behandlinger: Imidacloprid 14

virkede tilsyneladende ikke efter hensigten, og af tilfældige årsager er der fanget flere biller på imidaclopridparcellerne sammenlignet med de øvrige parceller. Konklusioner Gråsnudernes optræden Gråsnuderne er meget polyfage, de kan angribe såvel løvtræer som nåletræer. De er tilsyneladende ikke afhængige af et tæt græsdække for larvernes overlevelse. Der er stadig ringe viden om larvernes ernæring. Risiko for store skader er til stede, hvor store nålemasser pludselig reduceres f.eks. ved stormfald eller renafdrift. Skader forekommer næsten over alt i landet. Bedømmelsesmetode En hvid bakke til bankeprøver er mest anvendelig til optælling af tætheden af voksne gråsnuder i nyplantede træer. Når det drejer sig om høje træer f.eks. til klippegrønt vil den enkleste metode være at holde øje med, om der begynder at ske nåletab under topskuddets endeknop. Der vil i reglen forekomme omfattende nåletab på topskuddet for skaderne når et alvorligt omfang på grenkransene nedenfor. Bekæmpelse De konventionelle bekæmpelsesmidler har i nogle af forsøgene vist sig effektive overfor de voksne gråsnuder. De laveste doseringer kan udmærket anvendes og der bør eventuelt efter supplerende effektivitetsafprøvning - søges om godkendelse. De insektpatogene svampe har i andre forsøg vist sig mere effektive overfor larver af gråsnuder end det er tilfældet i disse forsøg. Imidacloprid, der i andre sammenhænge har vist sig uhyre effektivt over jordlevende insektlarver, har i disse forsøg ikke vist god effekt. Dette hænger antagelig sammen med at midlets krav til stor fugtighed for at transporteres i jordmiljøet er vanskeligt at opfylde under de forhold, der hersker i en skovbund med et tykt lag af nåleførne. Perspektiver De foreliggende resultater med effektiviteten af konventionelle insekticider overfor gråsnuder er antagelig utilstrækkelige til at danne grundlag for at udvide midlernes godkendelse til også at omfatte gråsnuder. Da der i øjeblikket ikke findes godkendte midler, bør der snarest muligt iværksættes yderligere effektivitetsafprøvninger, som kan danne grundlag for en godkendelse. Tak Tak til forsøgsværter og andre der har bidraget med oplysninger. Tak til leverandører af de afprøvede bekæmpelsesmidler. Tak til Inst. for Økologi, KVL for samarbejde og adgang til den forstzoologiske forespørgselsdatabase. Tak til DJF-Flakkebjerg for udlån af semi-fieldbure. Tak til Andrzej Matkowski for teknisk assistance i forbindelse med den praktiske udførelse af afprøvningsforsøgene. 1