Uddannelsesbeskrivelse Indhold INTRODUKTION TIL UDDANNELSEN... 2 OPBYGNING AF UDDANNELSEN... 2 MÅL FOR UDDANNELSEN... 2 INDHOLDET AF UDDANNELSEN... 2 FØRSTE DEL: DET ADGANGSGIVENDE KURSUSFORLØB...3 ANDEN DEL: DET SÆRLIGT TILRETTELAGTE DIPLOMMODUL...3 LÆRINGSFORM... 4 UDBUD... 4 MERIT FOR FØRSTE DEL... 4 MODULEKSAMEN... 4 PRISER OG TILMELDNING... 4 Dokument Uddannelsesbeskrivelse for AMU- og EUD-undervisere Version 1 Udgivelsesdato 02.05.2016 Udarbejdet Kontrolleret Godkendt SKOV, BOPE, PALB, HSOE MLL, LIST SUGO, MLL 1
Introduktion til uddannelsen Uddannelsen har til formål at give undervisere på AMU og EUD didaktiske, pædagogiske og teknologiske kompetencer inden for e-læring. Formålet søges opnået gennem et fleksibelt forløb, hvor underviserne kommer til at arbejde med e-læringsdidaktik, -pædagogik og digitale læreprocesser samt teknologier. Der tages i hele uddannelsen afsæt i undervisernes egen undervisningspraksis, og sigtet er at kvalificere denne gennem forløbene. Det er med uddannelsen et selvstændigt mål, at den kan indgå som den kvalificering, som AMU- og EUD-undervisere skal gennemføre i de kommende år, hvor undervisere på erhvervsskolerne skal have erhvervspædagogiske kompetencer svarende til 10 ECTS fra en pædagogisk diplomuddannelse. Uddannelsen er støttet af Undervisningsministeriet og udviklet af Professionshøjskolen Metropol i samarbejde med Det Nationale Videncenter for e-læring, evidencenter. Opbygning af uddannelsen Uddannelse i Digital Læring er opdelt i to dele: Et adgangsgivende kursusforløb og et særligt tilrettelagt diplommodul. Samlet set svarer uddannelsen til diplommodulet Digitale teknologer i de erhvervsrettede uddannelser på den erhvervspædagogiske diplomuddannelse. Det adgangsgivende forløb indeholder 3 kurser og er estimeret til 111 timers studieaktivitet. Det særligt tilrettelagte diplommodul indeholder to obligatoriske forløb, samt fire specialiserede forløb efter eget valg. Det særligt tilrettelagte diplommodul afsluttes med en diplomopgave, som sammen med en bedømmelsesportfolio udgør grundlaget for en mundtlig eksamen. Modulet er estimeret til 133 timers studieaktivitet inkl. eksamen. 2
Mål for uddannelsen Uddannelsen har til formål at give undervisere på AMU og EUD didaktiske, pædagogiske og teknologiske kompetencer inden for e-læring. Mål for det adgangsgivende forløb er, at deltageren: opnår teoretisk og praktisk viden om e-læring og dens muligheder i undervisning og læring kan begrunde didaktiske og pædagogiske overvejelser og valg i forbindelse med e-læring kan begrunde og inddrage e-læringsværktøjer eller materialer i undervisning og læring Mål for det særligt tilrettelagte diplommodul i sammenhæng med det adgangsgivende forløb er, at deltageren: kan anvende digitale teknologier i planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning på erhvervsuddannelser kan formidle problemstillinger om digitale teknologier i en erhvervspædagogisk kontekst kan identificere læringsteoretiske problemstillinger i anvendelse af digitale teknologier kan indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde om udvikling af undervisning og læring baseret på digitale teknologier Indhold af uddannelsen Første del: Det adgangsgivende kursusforløb Den første del: det adgangsgivende kursusforløb består af tre kurser, hvor deltagerne med afsæt i egen praksis arbejder med henholdsvis digital læring (e-læringsdidaktik), digitale læringsformer (elæringspædagogik) samt evaluering af læring i et digitalt miljø. Disse tre kurser, som består af i alt 111 timers studieaktivitet, leder frem til at underviserne opnår grundlæggende e-didaktiske og -pædagogiske kompetencer. Undervejs udvikler deltagerne deres egen praksis og udvikler egne e-læringsforløb, der efterfølgende kan afprøves i den praktiske undervisning. For at få adgang til den anden del af uddannelsen skal underviserne have udviklet mindst et e- læringsforløb, som tager udgangspunkt i egen praksis. Derudover skal der laves en skematisk oversigt over forløbet (1 A4-side), samt en konkret beskrivelse af et til to nedslag i forløbet: Hvem deltog, hvad var indholdet og hvordan var aktiviteterne tilrettelagt. (1 A4-side) Anden del: Det særligt tilrettelagte diplommodul Anden del af forløbet, som er et særligt tilrettelagt diplommodul, består af 133 timers studieaktivitet. Modulet indledes med et introforløb, hvor deltageren gennem forskellige didaktiske og pædagogiske modeller reflekterer over deres eget udviklede e-læringsforløb. Som afslutning på introforløbet deltager underviserne i en workshop, hvor de formulerer en læringsteoretisk problemstilling, der kan danne grundlag for en kvalitetsudvikling af både det udviklede e-læringsforløb fra første del, underviserens praksis samt underviserens videre deltagelse i modulet. Den læringsteoretiske problemstilling danner ligeledes grundlag for, at underviserne kan gå til eksamen i det særligt tilrettelagte diplommodul. Introforløbet består af 20 timers studieaktivitet. Dernæst skal deltagerne igennem et læringsteoretisk forløb, hvor de bliver præsenteret for forskellige læringsteorier, som kan belyse, udvide, diskutere og nuancere deltagerens læringsteoretiske problemstilling. Det læringsteoretiske forløb består af 20 timers studieaktivitet. 3
Herefter skal deltageren vælge 4 specialiserede forløb ud af tolv udbudte. De specialiserede forløb skal vælges ud fra, hvordan de kan bidrage med relevante perspektiver til deltagerens eget udviklede e- læringsforløb og læringsteoretiske problemstilling. De enkelte specialiserede forløb behandler forskellige temaer (fx differentiering, virtuel vejledning, læringsmål og taksonomier, e- læringsværktøjer, digitale evalueringsformer) i et spændingsfelt mellem teori, refleksion og deltagerens praksis. Deltageren arbejder løbende med arbejdsspørgsmål samt opretter blogindlæg, der kan belyses, diskuteres og nuanceres af andre deltagere. De 4 specialiserede forløb består i alt af 4 x 20 timer = 80 timers studieaktivitet. Afslutningen på modulet består af en mundtlig eksamen på baggrund af en afsluttende diplommodulopgave og deltagerens præsentation af relevante nedslag fra portfolioen. Igennem hele uddannelsen opbygger deltageren løbende en portfolio, der til den afsluttende eksamen indgår som indhold og dokumentation i præsentationen og behandlingen af deltagerens e-læringsforløb og læringsteoretiske problemstilling. Læringsform Den første del udbydes som tre særskilte kurser med fremmøde. Den anden del: det særligt tilrettelagte diplommodul tages på nær en workshop med fysisk fremmøde i introforløbet som fjernundervisning på en valgt platform. Uddannelsen lægger op til et konstant samspil mellem teori, refleksion og deltagerens praksis. Deltagerne skal forvente læsning, arbejdsspørgsmål og refleksionsspørgsmål til alle elementer af modulet. Læsningen vil for så vidt muligt bestå af både tekst, billeder og video. Deltagerne får gennem forløbene mulighed for både individuel fordybelse, samt sparring fra andre deltagere. Der er tilbud om 2 lektioners individuel vejledning til det særligt tilrettelagte diplommodul. Udbud Den adgangsgivende del af uddannelsen forventes at blive udbudt 15. august 2016 af evidencenter. Andel del udbydes af evidencenter i samarbejde med Professionshøjskolen Metropol. Vejledning og eksamen gennemføres alene af Metropol. Merit for første del Deltagere der har gennemført kompetenceudvikling gennem HAKL s projekt: AMU Online kan få merit for første del: det adgangsgivende kursusforløb ved at aflevere opgavebeskrivelsen som anført under første del. Moduleksamen Deltagere i det særligt tilrettelagte diplommodul vil fra udgangen af 2016 kunne indstilles til moduleksamen i diplommodulet Digitale teknologer i de erhvervsrettede uddannelser på den erhvervspædagogiske diplomuddannelse. Priser og tilmelding Det er indtil videre kun muligt for en skole at rekvirere det adgangsgivende forløb: 4
- Tilrettelæggelse af digital læring, - Digital pædagogik - Evaluering af digitale forløb Prisen pr. deltager pr.- kursus er kr. 4.000 ved mindst 8 deltagere. Ved et højere deltagerantal, vil der kunne aftales selvstændig pris. Anden del: det særligt tilrettelagte diplommodul koster 6.000 kr. Kurserne afvikles hos den rekvirerende skole/center, der selv stiller lokaler og evt. forplejning ved tilstedeværelsesarrangementerne. Det adgangsgivende forløb forventes fra 1. januar 2017 at blive udbudt i en særlig form til enkeltkursister. Send en mail til konsulenter@evidencenter.dk, hvis der ønskes rekvireret et kursus eller ønskes yderligere oplysninger. 5