Kvalitetsinitiativer (FL 2013)

Transkript

1 Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser og styrket uddannelsesgaranti. Aftalens bilag 2 omhandler øget kvalitet i erhvervsuddannelserne. Finanslovsaftalen omfatter følgende nye og videreførte initiativer: 1) Kompetenceløft lærere og ledere (justeret) 2) Fælles didaktisk og pædagogisk grundlag (nyt) 3) Styrket differentiering (nyt) 4) Stærkere kobling mellem uddannelsernes skoledel og praktikdel (nyt) 5) Bedre skolemiljø (videreført) 6) Særlige grundforløb på erhvervsuddannelserne samt et mere praksisnært grundforløb (videreført) 7) Mentorordning, kontaktlærerordning samt styrket social og psykologisk rådgivning (videreført) I det følgende defineres og uddybes de enkelte formuleringer og begreber i titlerne på de fire første initiativer, nemlig de justerede eller nye initiativer. Da initiativ 2: Et fælles didaktisk og pædagogisk grundlag på forskellige måder og i forskellig udstrækning inkluderer de øvrige seks initiativer, indledes der med en uddybning af initiativ 2. Det skal understreges, at der i definitioner og uddybninger af de enkelte initiativer er tale om bud på, hvad initiativerne med udgangspunkt i finanslovsaftalens ordlyd kan indeholde. Fælles didaktisk og pædagogisk grundlag 2.2 Fælles didaktisk og pædagogisk grundlag De enkelte erhvervsskoler skal i højere grad arbejde med at etablere et fælles pædagogisk grundlag. På den enkelte skole skal der vedtages og implementeres et fælles didaktisk og pædagogisk grundlag, som afspejler de udfordringer, der knytter sig til planlægning og gennemførelse af både den teoretiske undervisning og værkstedsundervisningen, i forhold til den enkelte elevgruppe. (Kursivering, MBU) i højere grad : Formuleringen udspringer af en antagelse om, at erhvervsskolerne allerede i en eller anden udstrækning arbejder ud fra et fælles didaktisk og pædagogisk grundlag. Med initiativet ønskes således en styrkelse af dette grundlag primært gennem en etablering, hvilket betyder at organisere og iværksætte noget, jf. Nudansk Ordbog. Der lægges således op til en systematisk implementering. En systematisk implementering indebærer, at skolen planlægger, hvordan det fælles pædagogiske og didaktiske grundlag praktiseres i aktiviteter i den enkelte lærers undervisning og i skolens læremiljø. fælles : Det didaktiske og pædagogiske grundlag er fælles for den samlede skoles afdelinger og uddannelser, men vil udmønte sig i forskellige aktiviteter, der er relevante for skolens forskellige afdelinger og uddannelser. Det er således et fælles anliggende for den samlede skoles ansatte at praktisere en fælles 1

2 vedtaget konstruktiv didaktik og pædagogik i hverdagen. Det betyder fx, at det er en del af skolens kultur at invitere til, at lærerne diskuterer og reflekterer over, hvordan de bedst videreudvikler undervisning og læremiljø, hvordan udfordringer i den enkelte lærers undervisning eller i skolens læremiljø kan tackles o.a. I fælles indgår dermed, at den enkelte lærer ikke skal slås og gå og putte med problemer i sin undervisning alene, men at det er en naturlig del af hverdagen at vende pædagogiske og didaktiske problemstillinger med kollegaer og ledelse. Fællesskabet kan blandt andet styrkes ved, at der i større udstrækning er åben dør til den enkelte lærers undervisning, fx gennem kollegasupervision, samt at ledelsen udviser oprigtig interesse og engagement i den enkelte lærers arbejde. didaktisk : Didaktik betyder undervisningslære og drejer sig om, hvordan læreren planlægger undervisningens indhold og metode under hensyntagen til fx læringsmål og elevforudsætninger. Endvidere om de overvejelser og refleksioner læreren gør sig i forbindelse med planlægning af undervisningen. Didaktikken bestemmes i stor udstrækning af, hvilket fag eller kompetencer læreren underviser i, hvorfor den enkelte lærer er nødt til at oversætte det fælles didaktiske grundlag i sin undervisningsplanlægning og -gennemførelse i fx matematik, materialelære eller værkstedsaktiviteter. pædagogisk : Pædagogik er læren om opdragelse, undervisning, uddannelse og dannelse. Pædagogikken er således med til at sætte rammerne for skolens læremiljø, aktiviteterne i klasseværelser og værksteder og dermed for skolens didaktiske praksis....grundlag : Det pædagogiske og didaktiske grundlag er udgangspunkt for de aktiviteter, som skolens ansatte foretager. Skolens aktiviteter hviler på dette grundlag, hvilket indebærer, at skolen også tager sit afsæt her i fx administrative, organisatoriske og indretningsmæssige fornyelser. De nye initiativer i FL 2013 sætter fokus på to områder, der skal inkluderes i skolens pædagogiske og didaktiske grundlag, nemlig Styrket differentiering og Stærkere kobling mellem uddannelsernes skoledel og praktikdel. Styrket differentiering 2.3 Styrket differentiering Lærerne skal styrkes i systematisk at kunne tage udgangspunkt i elevernes faglige, sociale og personlige forudsætninger i tilrettelæggelse af undervisningen. Konkret sikres det gennem udvikling af metoder til differentiering, eksempelvis ved supervision. Med differentiering menes, at læreren systematisk tager udgangspunkt i elevernes faglige, sociale og personlige forudsætninger i tilrettelæggelsen og gennemførelse af undervisning, fx i forbindelse med instruktioner, forklaringer og feedback. Differentiering omfatter både pædagogisk differentiering, hvor man i den enkelte klasse tager højde for fx elevernes forskellige læringsstile, men hvor eleverne principielt skal nå samme slutkompetence. Og differentiering omfatter undervisning på forskellige niveauer, fx i form af opdeling i hold, påbygning eller eux, hvor eleverne opnår kompetencer på forskellige niveauer, fx f-, e- eller d-niveau. 2

3 Initiativet om differentiering skal ses i samspil med det videreførte initiativ: Særlige grundforløb på erhvervsuddannelserne samt et mere praksisnært grundforløb. Selv om differentiering i stor udstrækning vedrører den enkelte lærers undervisning, skal skolens fælles didaktiske og pædagogiske grundlag indeholde retningslinjer for, hvordan skolen sikrer, at der gennemføres og videreudvikles differentieret undervisning. Stærkere kobling mellem uddannelsernes skoledel og praktikdel 2.4 Stærkere kobling mellem uddannelsernes skoledel og praktikdel For at sikre en bedre sammenhæng mellem skole- og praktikdelene skal lærerne på erhvervsskolerne ud i praktikvirksomhederne. Initiativet styrker således læreres, praktikoplæreres og praktikvejlederes løbende samarbejde om det fælles uddannelsesansvar, herunder undervisningens og oplæringens indhold og form. Med kobling mellem uddannelsernes skoledel og praktikdel menes, at lærere på erhvervsskolerne er i virksomhedspraktik som led i deres kompetenceudvikling. Endvidere at lærerne besøger praktikpladsvirksomheder og samarbejder med praktikoplærere og praktikvejledere om det fælles uddannelsesansvar på måder, der afspejles i planlægning og gennemførelse af undervisning og oplæring. Skolens didaktiske og pædagogiske grundlag skal indeholde retningslinjer for, hvordan skolen i konkrete aktiviteter vil styrke koblingen mellem uddannelsernes skole- og praktikdele. Hvad angår fokus for skolens pædagogik og didaktik skal der gøres opmærksom på, at der i skolens pædagogiske og didaktiske grundlag også skal beskrives retningslinjer for de videreførte initiativer Mentorordning, kontaktlærerordning samt styrket social og psykologisk rådgivning, Særlige grundforløb på erhvervsuddannelserne samt et mere praksisnært grundforløb og Bedre skolemiljø. Det centrale værktøj til implementering af et fælles didaktisk og pædagogisk grundlag er initiativet Kompetenceløft lærere og ledere. Kompetenceløft lærere og ledere 2.1. Kompetenceløft lærere og ledere Der skal gennem efteruddannelse ske en styrkelse af lærernes pædagogiske og faglige kompetencer samt den pædagogiske ledelseskompetence på erhvervsskolerne. Kravet om en gennemført pædagogisk diplomuddannelse for lærerne fremrykkes i 2013 til inden for de første 4 års ansættelse, og den pædagogiske ledelseskompetence skal sikres gennem efteruddannelse svarende til en pædagogisk diplomuddannelse i ledelse på et modul. (Kursivering, MBU) Initiativerne i finanslovsaftalen stiller krav om, at lærerne udvikler deres kompetencer til, fx at gennemføre differentierede og/eller praksisrelaterede undervisningsforløb. Udvikling og implementering af et fælles pædagogisk og didaktisk grundlag kræver, at lærerne kan formulere fælles mål og retningslinjer 3

4 for, hvordan disse mål omsættes til praktiske aktiviteter i skolens hverdag og kan reflektere over implementering af målene med henblik på den videre udvikling af skolens fælles pædagogiske og didaktiske praksis. Det fælles didaktiske og pædagogiske grundlag kræver en stærk pædagogisk ledelse, der engagerer sig i den enkelte lærers undervisning og muliggør en løbende konstruktiv debat om og løsning af skolens pædagogiske og didaktiske udfordringer. Med pædagogisk ledelse menes, at ledelsen sikrer: At de relevante medarbejdergrupper løbende deltager aktivt i den didaktiske og pædagogiske udvikling på skolen. At denne udvikling sker systematisk blandt andet gennem løbende inddragelse af nyeste viden om, hvilken didaktik/pædagogik der virker for hvilke elevtyper. Endvidere at udviklingen understøttes praktisk fx ved at etablere fora og skabe tidsmæssigt rum for, at de relevante medarbejdergrupper reflekterer over skolens pædagogiske og didaktiske praksis og på denne baggrund videreudvikler denne praksis. At ledelsens engagement i og prioritering af didaktisk og pædagogisk udvikling mærkes tydeligt af såvel skolens ansatte som eleverne, fx ved at ledelsen indimellem deltager i undervisningen og/eller indgår synligt i det daglige læremiljø på skolerne. At skolen er en lærende organisation, hvor medarbejdernes udførelse af arbejdsopgaver i hverdagen indgår som en mulighed for at lære og udvikle sine kompetencer, og hvor medarbejderes kompetenceudvikling fx i form af kurser eller virksomhedspraktik overføres og anvendes i udvikling af skolens faglige, didaktiske og pædagogiske praksis. Med pædagogisk ledelse sættes der fokus på skolens kerneydelse, undervisning og i bredere forstand læreprocesser, hvilket også afspejles i de danske undersøgelser af pædagogisk ledelse. Her fremgår det således, at pædagogisk ledelse betyder, at ledelsen sikrer en systematisk udvikling af læreprocesser blandt ledere, lærere og andre medarbejdere (Lauridsen, 2009). 1 Videre at pædagogisk ledelse drejer sig om at realisere de uddannelsespolitiske og pædagogiske mål i skolens dagligdag. Pædagogisk ledelse fremhæves ofte som at være den del af ledelsen, der ikke drejer sig om den økonomiske drift (Hansen & Madsen, 2009). 2 Den pædagogiske ledelse skal medvirke til at skabe prestige om lærerarbejdet og styrke lærernes engagement gennem etablering og implementering af fælles didaktiske og pædagogiske retningslinjer på skolerne. Den pædagogiske ledelse er således omdrejningspunktet for implementeringen af de initiativer, der skal udvikle kvaliteten i undervisningens indhold og form. Det vil sige styrkelse af den en- 1 Lauridsen, I. (2009) Anerkendelse, dialog og feedback. Pædagogisk ledelse på uddannelsesinstitutioner med eksempler fra erhvervsskolerne. Undervisningsministeriets temahæfteserie nr Hansen, F.K. & Madsen, O.H. (red.)(2009). Led og lær. Pædagogisk ledelse i et læringsperspektiv. Selandia 4

5 kelte lærers undervisning understøttet af skolens fælles didaktisk og pædagogisk grundlag på skolerne. 5