KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi og HR NOTAT Besvarelse af spørgsmål fra Jakob Hougaard om sygefravær I e-mail af 1. december 2010 stiller Jakob Hougaard, MB, flg. spørgsmål om sygefraværet til Økonomiforvaltningen (ØKF): 1. Hvor stort er faldet i sygedage for medarbejderne i de enkelte fagforvaltninger i Københavns Kommune lige nu? 2. Er der bonus til lederne, hvis sygefraværet bringes ned? 3. Tæller barnets første sygedag med, når man opgør sygefravær? Hvordan opgør man egentlig tallet? 4. Hvordan er situationen i KK i sammenligning med kommunerne generelt og i sammenligning med det øvrige københavnske arbejdsmarked? 06-12-2010 Sagsnr. 2010-176813 Dokumentnr. 2010-841767 Sagsbehandler Frederik Glintborg Kjeldbjerg Ad.1. Hvor stort er faldet i sygedage for medarbejderne i de enkelte fagforvaltninger i Københavns Kommune lige nu? ØKF udarbejder to større sygefraværsopgørelser årligt til ØU: en årsopgørelse, der forelægges ØU i april i forbindelse med deres årlige temadrøftelse om sygefravær, og en halvårsrapport, der forelægges i september/oktober. I besvarelsen af det første spørgsmål henvises til seneste halvårsrapport, der blev forelagt ØU d. 9. november. Link til dagsordenens punkt 3. Nedenfor opridses hovedtræk fra halvårsrapporten. (Bemærk, at tallene i det første diagram kun er for 6 måneder). Center for Økonomi & HR 1599 København V Direkte telefon 3366 2076 E-mail fgk@okf.kk.dk EAN nummer 5798009800152 www.kk.dk
Gns. antal kalenderdage Gns. antal sygedage pr. ansat i forvaltningerne pr. halvår 12 10 8 6 4 6,3 6,7 6,4 9,2 9,2 9,3 6,6 7,6 6,4 9,6 9,7 10,4 10,2 9,7 9,6 7,8 8,4 8,0 7,1 6,7 6,4 9,1 9,1 9,0 2 0 BIF BUF KFF SOF SUF TMF ØKF KK i alt Rubin pr. 13/9-2010 2009/1 2009/2 2010/1 Kilde: Halvårsrapporten om sygefravær, ØU, den 9.11.2010. Halvårsopgørelser med seneste 3 halvår giver en udmærket status på, hvordan sygefraværet har udviklet sig på den korte bane, men 12 måneders perioder er selvsagt mere robuste. Derfor suppleres med nedenstående diagram, der viser sygefraværet pr. seneste 3 halvår, men i 12 måneders perioder: Gns. antal kal.dage 25 Gns. sygefravær seneste 3 halvår i 12 mdr.s perioder m/overlap 2008/2 og 2009/1 2009/1 og 2009/2 2009/2 og 2010/1 20 20,9 20,6 19,319,4 19,8 18,7 18,4 18,5 18,8 18,5 18,3 18,1 15 14,2 13,0 13,0 14,1 14,2 14,0 16,4 16,1 16,2 15,7 13,8 13,1 10 5 0 BIF BUF KFF SOF SUF TMF ØKF KK i alt Kilde: Rubin pr. 7/12-2010 Side 2 af 8
Sygefraværet begyndte at udvise en faldende tendens i løbet af 2007. Halvårsrapporten for første halvår 2010 viser, at kommunen fastholder denne faldende tendens, idet sygefraværet også faldt i løbet af første halvår 2010. Især ØKF og SUF har fortsat markant faldende sygefravær. BIF og KFF har på det seneste kun haft svagt faldende sygefravær, men til gengæld fastholder de begge det lave niveau, de fik sygefraværet bragt ned på i løbet af 2008 og 2009 (fra 2007 til 2009 nedbragte begge forvaltninger sygefraværet med mere end 4 dage i gns. pr. medarbejder). SOF og TMF har svagt stigende sygefravær og sygefraværet i BUF er nogenlunde status quo. Disse 3 forvaltninger afviger altså i forhold til kommunens generelt faldende sygefraværsudvikling siden 2007. Ad. 2. Er der bonus til lederne, hvis sygefraværet bringes ned? Det generelle billede på tværs af forvaltningerne er, at mål om nedbringelse af sygefraværet er en del af chefernes resultatkontrakter. Sygefraværet indgå typisk som et mål blandt mange, og i de fleste forvaltninger udløser nedbringelse eller fastholdelse af sygefravær også bonus. Ledere på lavere ledelsesniveau har kun i enkelte forvaltninger resultatkontrakter og dermed mulighed for bonus. I BIF vægter nedbringelse af sygefraværet med ca. 9% i det samlede resultatlønsaftale for ledere på centerchefniveau. I BUF er der på nuværende tidspunkt kun åbnet op for, at skolelederne i deres resultatlønsordninger kan have sygefravær med som en måleparameter, der ved nedbringelse kan udløse bonusudbetaling. I KFF indgår sygefraværet typisk som et af flere driftsmål i den enkelte institutions- eller servicecenterleders resultatlønskontrakt I SOF er sygefravær en del af resultatkontrakterne, men da SOF ikke har resultatløn, er der altså ikke bonus til lederne, hvis sygefraværet bringes ned. I SUF har alle lederne (stabschefer, forstandere, centerledere m.v.) resultatlønskontrakter, og i langt de fleste indgår et mål om at nedbringe sygefraværet. Det generelle billede er, at der er bonus for nedbringelse af sygefravær eller fastholdelse af niveauet. Nogle ledere vælger selv lønbonus fra, og i et af de 5 lokalområder har man valgt ikke at have mål for sygefravær. Side 3 af 8
I TMF er der i øjeblikket 4 centerchefer med resultatlønskontakter, hvoraf de 2 af dem har mål om sygefravær. I 2011 vil næsten alle centerchefer have resultatlønskontakter. TMF forventer, at langt de fleste af dem har noget om sygefravær indbygget i målene, men det er ikke sikkert, da resultatlønskontakterne endnu ikke er forhandlet færdig. I ØKF s enheder er der forskellig praksis: I rådhusdelen får cheferne (kontorchefniveau) en resultatbonus, som uddeles på baggrund af en samlet vurdering af deres performance. Sygefravær indgår som et væsentligt parameter. I Brand er der ikke bonus for nedbringelse af sygefravær, men det overvejes tage det med i fx afdelingskontrakten. I Københavns Borgerservice er det overordnede mål med i direktørens kontrakt, men endnu ikke indbygget i afdelingsledernes resultatkontrakter. I Koncernservice indgår et fællesmål i alle enhedschefer og forretningscenterchefer resultatløn. Ad. 3. Tæller barnets første sygedag med, når man opgør sygefravær? Hvordan opgør man egentlig tallet? I ØKF s generelle opgørelser over sygefravær indgår dels egen sygdom, hvilket er ordinært sygefravær i hele dage, og dels fravær pga. tilskadekomst i tjeneste. Fravær pga. barns 1. og 2. sygedag tæller således ikke med. Det samlede sygefravær i KK er som følger: 2008 Gns. antal kalenderdage Pct. andel af samlet fravær Fravær i alt 30,4 100,0 Sygefravær i alt* 18,7 61,4 Sygdom 18,4 60,5 Tilskadekomst i tj. 0,3 1,0 Barsel 7,3 24,0 Kursus 1,5 4,9 Graviditetsgener 1,0 3,3 Tjenestefri 0,7 2,3 Barns 1. sygedag 0,7 2,2 Omsorgsdage 0,3 1,0 Paragraf-28 aftale 0,2 0,7 Adoption 0,0 0,1 Orlov 0,0 0,0 Øvrige - - Kilde: Lopaks (Fælleskommunale løndata) Side 4 af 8
Afgrænsning: Tjenestemænd, Overenskomstansatte, Elever er medtaget Note*: sygefravær defineres som summen af koderne Sygdom og Tilskadekomst i Tj. Sygefraværet har historisk i KK været opgjort i kalenderfraværsdage, og det er den opgørelsesmetode, der anvendes indtil videre, idet dette fortsat er anbefalingen fra Koncernservice, der drifter kommunens sygefraværsrapporteringssystem, Rubin-Fravær. Denne opgørelsesmetode betyder, at lørdag og søndag tæller med, hvis en medarbejder er syg fredag og mandag, selvom medarbejderen har fri i weekenden. Der arbejdes for at overgå til at opgøre sygefraværet i dagsværk i stedet for, da dette giver et mere reelt billede af det faktiske fravær. Men der er nogle systemtekniske udfordringer, der skal løses, før kommunen kan overgå til denne opgørelsesmetode. Sygefravær opgjort i dagsværk ligger ca. 3-4 dage under sygefravær opgjort i dagsværk. Ad.4. Hvordan er situationen i KK i sammenligning med kommunerne generelt og i sammenligning med det øvrige københavnske arbejdsmarked? Besvarelsen af første del af dette spørgsmål er indeholdt i det orienterende notat om sygefraværet i KK ift. øvrige kommuner, der blev sendt til ØU d. 30. november, hvorfor der henvises til dette (vedlagt). Nedenfor opridses hovedtræk fra notatet. Side 5 af 8
KK ift. 6-byerne og landsgns. udvikling fra 2007-2009 Gns. antal kalenderdage 25 Gns. antal sygedage pr. ansat for 6-byerne 2007 2008 2009 21,4 21,2 20 15 15,7 18,6 16,0 19,6 18,2 17,6 17,4 16,3 15,1 17,2 16,4 19,1 17,9 18,3 17,8 17,0 20,0 19,0 17,7 10 5 0 Esbjerg Odense Randers Aalborg Århus DK (alle kommuner) København Kilde: FLD (Lopaks). Bemærk, at opgørelsesmetoden er anderledes end i Rubin Note: KL s datakilde er Fælleskommunale Løndata, FLD-LOPAKS. Københavns Kommune bruger sit eget sygefraværssystem, RUBIN-Fravær, til afrapportering, og der gøres opmærksom på, at der er mindre divergenser i tallene. I 2009 faldt sygefraværet på landsplan gns. for alle kommuner med 0,8 fraværskalenderdage i gns. pr. medarbejder ift. 2008. I KK faldt sygefraværet imidlertid hele 1,3 kalenderdage i 2009. Sygefraværet i KK har været markant faldende siden 2007 fra 20,0 kalendersygefraværsdage i 2009 til 17,7 i gns. pr. medarbejder i 2009. Denne faldende tendens ses også hos mange andre kommuner, og det gennemsnitlige sygefravær for alle kommuner er også faldet fra 18,3 kalendersygefraværsdage i 2007 til 17,0 i 2009. Det positive for KK er, at KK s sygefravær er faldet væsentligt mere i perioden 2007-2009 end landsgennemsnittet (som KK jo ellers er med til at trække ned) nemlig med 2,3 dag ift. landsgennemsnittets udvikling på kun 1,3 dag. Side 6 af 8
KK ift. nabokommunerne Gns. antal kalenderdage 25 Gns. antal sygedage pr. ansat for nabokommunerne 2007 2008 2009 20 19,5 19,7 19,4 18,6 17,6 16,6 16,4 18,0 17,1 18,6 18,1 17,5 20,0 19,0 17,7 18,7 18,7 17,9 19,8 19,5 18,9 21,1 21,0 19,3 15 10 5 0 Gentofte Hvidovre Frederiksberg Herlev København Gladsaxe Tårnby Rødovre Kilde: FLD (Lopaks). Bemærk, at opgørelsesmetoden er anderledes end i Rubin KK ligger midt i feltet ift. nabokommunernes sygefravær: Gentofte, Hvidovre, Frederiksberg og Herlev har lavere sygefravær og Gladsaxe, Tårnby og Rødovre har højere sygefravær. Alle 7 kommuner, der grænser op til KK, samt KK har haft støt faldende sygefravær i årene 2007 til 2009. KK ift. det øvrige arbejdsmarked i København Fravær (Egen Sygdom) efter sektor i landsdel København by I alt - 2008 Kilde: Danmarks Statistik Den statslige sektor Den kommunale sektor * Den private sektor - fastlønnede Gennemsnitlige antal fraværsdagsværk* pr. fuldtidsansat 7,7 14,0 7,2 * De kommuner, der indgår i Landsdel København By er: Kbh., Frederiksberg, Dragør, Tårnby Bemærk, at opgørelsesmetoden er antal dagsværk pr. medarbejder. Side 7 af 8
Som det fremgår af tabellen ovenfor, der rummer data fra Danmarks Statistik, er det gennemsnitlige sygefravær for de fire kommuner i landsdelen Københavns By på ca. 14 dagsværk i gns. pr. medarbejder, hvorimod det kun er på 7,7 dagsværk for de statslige institutioner og 7,2 dagsværk for de private virksomheder, der ligger i landsdelen Københavns by. Sygefraværet i Københavns Kommune er altså omtrent dobbelt så højt som i den private sektor, når der ikke korrigeres for forskelle i personalesammensætningen. Fx har kommunerne en langt højere andel af kvinder ansat, og kvinder har generelt set et noget højere sygefravær end mænd. Side 8 af 8