UDSKRIFT af DOMBOGEN FOR VESTRE LANDSRET D O M
afsagt den 21. september 1992 af Vestre Landsrets 7. afdeling i 1. instanssag B 1700/1989 S mod Skatteministeriet. Denne sag drejer sig om fortolkning af bestemmelsen i ligningslovens 8C i forbindelse med opgørelsen af det lignings-mæssige fradrag, som en ejer af en erhvervsvirksomhed kan foretage efter at have afholdt udgifter til tilslutning af virksomheden til et vandværk. Landsskatteretten afsagde den 11. januar 1989 følgende kendelse: "S som for indkomståret 1986 har selvangivet sin indkomst til 51.279 kr., og hvis skattepligtige indkomst af Vinderup Kommunes Ligningskommission blev ansat til 58.522 kr., klager over, at Skatterådet for Herning Skattekreds har stadfæstet denne ansættelse. Den påklagede ansættelse fremkommer således: Selvangiven indkomst 51.279 kr. Fradrag for tilslutningsafgift og ledningsarbejde til Ryde Vandværk foretaget med godkendt efter skøn 2 % af 20.456 kr. 7.652 kr. 409 kr. 7.243 kr. Ansat indkomst skattepligtig 58.522 kr. Sagen har været forhandlet med klageren i overværelse af repræsentanter for de stedlige skattemyndigheder.
Det er bl.a. ved denne lejlighed oplyst, at klageren har sin hovedindkomst som lønmodtager, men at han
herudover driver en landbrugsejendom på ca. 10 ha, hvor han også har sin bopæl. På ejendommen udgjorde besætningen det heromhandlede indkomstår to heste og lidt fjerkræ, medens ca. halvdelen af jorden var udlejet. På grund af problemer med forurening af ejendommens vandforsyning besluttede 26 husstande i området at tilslutte sig Ry-de Vandværk. For tilslutning og udgifter til ledning skulle en ejendom uden landbrugspligt betale 12.804 kr. plus moms, medens en landbrugsejendom skulle betale 20.456 kr. plus moms. Klageren har som privat andel af udgiften medtaget 12.804 kr. og henført differencen mellem 20.456 kr. og 12.804 kr. til ejendommens drift, medens skatte-myndighederne alene har godkendt et fradrag på 2% af 20.456 kr., eller 409 kr. af dette beløb. Klageren har henvist til, at større landbrug med et antageligt væsentligt større vandforbrug er blevet indrømmet et fradrag for erhvervsmæssige tilslutningsudgifter på 50%, hvilket indebærer, at den private husholdning i en sådan ejendom alene bliver belastet med 10.828 kr., medens klageren, der kun driver et minimalt landbrug ved ansættelsen får henført 20.047 kr. plus moms til den private husholdning. Dette må forekomme i klar modstrid med det almindeligt gældende ligeretsprincip. Skatterådet har henvist til, at der efter lignings-lovens 8 C alene er fradragsret for udgifter i an-ledning af en virksomheds tilslutning til anlæg, som har erhvervsmæssig betydning for virksomheden. Når tilslutning tjener såvel et erhvervsmæssigt som et privat formål, kan kun den til den erhvervsmæssige anvendelse svarende del af tilslutningsafgiften fradrages, forudsat at den foretagne fordeling er sket efter en konkret bedømmelse af forbruget af vand i henholdsvis bedriften og i privatboligen. To retsmedlemmer, herunder retsformanden, finder, at der med rette er foretaget et skøn over fordelingen af tilslutningsudgiften mellem erhvervsmæssig og privat benyttelse. Da endvidere disse medlemmer fin-der, at det udøvede skøn er rimeligt foretaget, vil ansættelsen efter disse medlemmers opfattelse være at fastholde. Et retsmedlem finder, under henvisning til det af klageren anførte, at der til privat benyttelse alene kan henføres, hvad der svarer til forbruget i et en-
familiehus, hvorfor dette medlem kan tiltræde klage-rens påstand om nedsættelse til det selvangivne beløb. Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet..." Under denne sag, der er anlagt den 6. juli 1989, har sagsøge-ren, S, påstået sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtet til at anerkende sagsøgerens selvangivne skattepligtige indkomst for indkomståret 1986 på 51.279,00 kr., og subsidiært at sagen hjemvises til fornyet behandling ved ligningsmyndighederne. Sagsøgte har principalt påstået frifindelse og subsidiært hjemvisning til fornyet behandling ved ligningsmyndighederne. Af en skrivelse af 18. december 1986 fra V fremgår bl.a., at ledningsudgifterne i forbindelse med tilslutningen af ejendommene i Stendis til Ryde Vandværk blev fordelt med 2 andele til ejendomme uden landbrugspligt og 3 andele til landbrug. Af skatterådets referater fremgår bl.a. følgende: Besætningen bestod pr. 1/1 1986 af 2 "små heste og plage" 1 føl og 17 stk. fjerkræ. Pr. 31/12 1986 bestod besætningen af 2 "heste over 2 år" og 22 stk. fjerkræ. Ejendommen er på ca. 10 ha. Der blev lagt vand ind til både stuehus og drifts-bygninger, som består af kostald og lade. Ca 5,5 ha. er lejet ud, og lejeindtægten betales med korn. Resten af jorden bruger skatteyder selv til græs og korn. Bygningerne bruges kun af skatteyder. Der er ikke installeret vandmålere.
Skatteyder henviser til, at vandforsyningsloven læg-ger op til, at alle skal stilles lige. Skatteyder har ikke brugt vand til markvanding, og han er ikke uenig i, at den erhvervsmæssige benyttelse på tilslutningstidspunktet er meget lille, men han mener, at der er tale om en uretfærdig afgørelse.. Sagsøgeren har forklaret, at den omhandlede landbrugsejendom tilhørte hans far, og at han købte den i 1984. Bygningerne var gamle, og jorden på ca. 10 ha var lejet ud. Sagsøgeren, der var kontoruddannet og var ansat som bogholder, drev samtidig landbruget. Der var tale om en beskeden drift. I 1986 havde han fået bygget nyt stuehus og havde bibeholdt den gamle kostald. Samtidig havde han selv overtaget driften af halvdelen af jorden, d.v.s. ca. 5 ha. Besætningen bestod af 2 fjordheste, der blev brugt som avlsheste, og nogle høns. Hestene blev ikke anvendt som rideheste. I 1988 byggede han ny kostald og i 1990 ny staklade og maskinhus. I dag består besætningen af 4 heste, 10 stykker kødkvæg samt nogle høns, og han driver selv hele jorden. Da han overtog gården, var der ikke tilstrækkelig vandforsyning, og vandet var af dårlig kvalitet. Hans ejendom og naboejendommene skulle derfor enten tilsluttes Ryde Vand-værk, eller der skulle etableres eget vandværk. Beboerne af-holdt et møde, og sagsøgeren var nærmest foregangsmand for tilslutning til Ryde Vandværk. Vandværket var først imod, men bl.a. efter at Vinderup kommune havde ydet lån til vandværket, accepteredes det, at ejendommene blev tilsluttet. Der foregik en del drøftelser i forbindelse hermed, og vedrørende tilslutningsafgiften blev det aftalt, at kriteriet for afgiftens størrelse skulle være, om en ejendom havde landbrugspligt el-ler ikke. Dette princip blev tillige anvendt af Vinderup kommunale vandværk. Der blev således ikke taget hensyn til, hvor langt en ejendom ligger fra vandværket. Hans ejendom ligger ca. 3 km fra vandværket, og den længste afstand til en til-sluttet ejendom er ca. 5 km. Til ejendomme med landbrugspligt blev nedlagt en ledning med større diameter. Dette var også af betydning for senere at have mulighed for tilstrækkelig vand-tilførsel til en større bedrift. Det var ikke tilladt at an-vende vandværksvand til vanding af marker. Hans ejendom var i
1986 vurderet til under 200.000 kr. og i dag til 950.000 kr. Sagsøgeren har endelig oplyst, at toldvæsenet accepterede vandværkets fordeling af tilslutningsafgifterne. Det er under domsforhandlingen af sagsøgte blevet oplyst, at også naboejendommene med landbrugspligt er blevet konkret bedømt af ligningsmyndighederne, og at fradrag på op til 90% af tilslutningsafgiften er blevet tilladt fratrukket i indkom-sten. Sagsøgeren har til støtte for sin principale påstand gjort gældende, at han i medfør af ligningslovens 8C er berettiget til at fratrække den reelle merudgift til tilslutningsafgiften som følge af, at hans ejendom er en landbrugsejendom. Den an-vendte fordelingsnøgle er udtryk for et i det hele konsekvent princip, der ikke er tilfældigt valgt, men er hentet fra taksterne i Miljøstyrelsens vejledning nr. 1 fra 1986. Der er tale om et princip, der er uafhængigt af forventet forbrug el-ler afstand fra vandværket. Kriteriet er alene baseret på princippet i vandforsyningsloven, om en ejendom har landbrugs-pligt eller ikke, og kriteriet bliver tillige fulgt af Foreningen for Private Vandværker og af Vinderup Kommunale Vandværk. Princippet har klar støtte i ligningslovens 8C, idet der er tale om fordelingen af en etableringsudgift på erhverv contra privat husholdning og ikke tale om en skønnet løbende afgift fastsat efter et forbrug. På den baggrund savner skat-tevæsenets skøn hjemmel i bestemmelsen. Sagsøgeren har til støtte for sin subsidiære påstand gjort gældende, at selvom landbrugsdriften har været af beskedent omfang, er skattevæsenets skøn helt urimeligt lavt. Sagsøgte har til støtte for frifindelsespåstanden gjort gældende, at skattevæsenet efter ligningslovens 8C har været berettiget til at foretage et skøn over fordelingen af udgiften i en privat og en erhvervsmæssig del. Dette har hjemmel såvel i bestemmelsens ordlyd som i forarbejder og baggrund. Sagsøgte har vedrørende bestemmelsens baggrund anført, at 8C blev indført ved lov nr. 184 af 30. marts 1973 som en undtagelse fra hovedreglen om, at etableringsudgifter til "fremmede aktiver" ikke kunne fradrages i indkomsten, og af forarbejderne følger, at skattemyndigheden skal udøve et konkret skøn,
hvis tilslutningen tjener såvel et erhvervsmæssigt som et privat formål. Sagsøgeren har ikke selv kunnet dokumentere for-bruget, og derfor har et skøn været nødvendigt. Dette resultat støttes også af det forhold, at den omstændighed, at en ejendom er pålagt landbrugspligt, ikke automatisk medfører, at ejendommen kan betragtes som erhvervsvirksomhed. For så vidt angår det konkrete skøn, er det sagsøgeren, der skal godtgøre, at dette er åbenbart urimeligt eller udøvet på fejlagtigt grundlag, og det er ikke sket. Skønnet er således korrekt ud-øvet på tidspunktet for udgiftens afholdelse, indkomståret 1986. Skønnet har været nødvendigt, da sagsøgeren ikke havde installeret vandmålere, og landbrugets drift har været en ubetydelig aktivitet, hvorfor vandforbruget til landbrugsdriften må have været meget beskedent. Sagsøgte har endelig anført, at toldvæsenets behandling af momsspørgsmålet er uden betydning for sagens skatteretlige bedømmelse. I pådømmelsen har dommerne Bolt Rasmussen, Poul Hansen (kst.) og Anders Stokbro Jensen (kst.) deltaget. I bemærkningerne til lovforslaget til den ændring af lignings-loven, hvorved 8C blev indsat, hedder det bl.a. (Folketings-tidende 1972-73, tillæg A, sp. 2092): "Hvis tilslutningen til det offentligt eller privat ejede anlæg tjener såvel et erhvervsmæssigt som et privat formål, er det alene den til den erhvervsmæssige anvendelse svarende del af tilslutningsafgiften, der omfattes af reglerne i forslagets 8C." Det er ubestridt, at sagsøgeren i 1986 i et vist omfang drev landbruget erhvervsmæssigt, og at formålet med ejendommens tilslutning til det private vandværk var at forsyne såvel privatbeboelsen som landbruget med den fornødne vandmængde af tilfredsstillende kvalitet. Det lægges til grund, at det af vandværket anvendte princip for fordeling af ledningsudgifterne er almindeligt anerkendt og anvendt såvel af private som offentlige vandværker. Ved fordelingen af udgifterne er udelukkende taget hensyn til, om der er tale om et landbrug eller en privat beboelse. Under disse omstændigheder findes skatte-
myndigheden hverken efter ordlyden af ligningslovens 8C el-ler med støtte i forarbejderne til bestemmelsen at have haft hjemmel til at fastsætte det ligningsmæssige fradrag skønsmæssigt til et mindre beløb end forskelsbeløbet mellem tilslutningsafgiften for landbrug og for private husstande. Landsret-ten tager herefter sagsøgerens principale påstand til følge. Med hensyn til sagsomkostningerne forholdes som nedenfor bestemt, hvorved bemærkes, at sagsøgeren har haft fri proces under sagen og ikke har forsikringsdækning. T h i k e n d e s f o r r e t: Sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende sagsøge-rens, S s, selvangivne skattepligtige indkomst for indkomståret 1986 på 51.279,00 kr. Sagsøgte skal inden 14 dage betale sagsomkostninger til stats-kassen med 10.000 kr. Bolt Rasmussen Poul Hansen Anders Stckbro Jensen. (kst.) (kst.)