UNDERVISERNES PROFESSIONELLE RELATIONSKOMPETENCE LOUISE KLINGES præsentation ved UDDANNELSESFORBUNDETS temadag d. 17/3 2016
INDHOLD Om relationens betydning, og om hvordan der etableres lærer-elevrelationer i undervisningen, som understøtter den faglige fordybelse 2
KLASSERUMMET 3
DEFINITION AF UNDERVISERENS RELATIONSKOMPETENCE Den professionelle relationskompetence er lærerens etablering og fastholdelse af relationer til eleverne individuelt og kollektivt, som fremmer klassens læringsfællesskab og derigennem hver elevs trivsel og alsidige udvikling. 4
LÆRER-ELEV-RELATIONEN Relationen skifter karakter i takt med, at elever bliver ældre, men betydningen mindskes ikke (Wentzel 2003; Wistoft 2012; Ågård 2014). Den har fortsat betydning for bl.a.: Elevers læringsprocesser og faglige resultater (fx Wentzel 2003; Pianta & Stuhlman 2004; Hermansen 2007; Cornelius-White 2007) Sociale relationer i klassen (fx Howes et al. 1994; Gazelle 2006; DCUM og Børnerådet 2009; Stanek 2011) Elevers selvværd (fx McDermott 1977; Niemic & Ryan 2009; Aspelin 2010; Wistoft 2012) Elevers fremtid (fx Pedersen et al. 1978; Pianta 1999; Chetty et al. 2011; Sabol& Pianta 2012) 5
ØVELSE: Relationens betydning
EKSISTENTIELT TRÆF Alle elever ønsker at opleve, de har en betydning for deres underviser i forhold til: Den professionelle kontekst En eksistentiel dimension 8
EKSISTENTIELT TRÆF Jeg vil gerne have, der kommer en ny klasselærer, som kan se mig meget bedre, hvis du forstår mig. Fordi at ja, jeg har lavet ballade, har pjækket, har lavet det ene og det andet. Men forstår du mig, jeg kan også godt forandre mig, men det er det, min lærer ikke tror, jeg kan. Jeg læste tre bøger på tre uger, sådan nogen tykke nogen, og det eneste jeg får er: 'Ja, det er godt, bare gå ned i biblioteket og lån en ny'. Så gad jeg jo ikke. Hvornår er det, jeg sidst har læst det kan jeg ikke engang huske! Nadia i 7. klasse 9
Hvordan kan eleverne opleve, at de har en betydning for dig? 1. Vis at faget er vigtigt 2. Bebrejd ikke 3. Hav positive forventninger 4. Vis menneskelig opmærksomhed 5. Vær sensitiv over for elevernes behov 6. Skæld mindre ud 7. Fokusér på det positive 8. Lad eleverne arbejde aktivt med stoffet
Tre hindringer for elevernes faglige fordybelse Lavt selvværd Indre smerter Manglende koncentrationsevne eller interesse
SELVBESTEMMELSESTEORIEN Mennesker har en iboende motivation til at lære, dygtiggøre sig, være nysgerrige og engagere sig i aktiviteter, der interesserer dem. Individet behøver som udgangspunkt ikke at blive tilskyndet eller presset til at handle.
MENNESKER HAR 3 PSYKOLOGISKE BEHOV. For at være motiverede, skal vi opleve: Selvbestemmelse Kompetence Samhørighed
ELEVERS PSYKOLOGISKE BEHOV I UNDERVISNINGEN Understøtter elevers psykologiske behov Selvbestemmelse Kompetence Fagligtindhold fremstår vedkommende; Respektfuld turgivning; Tager ofte afsæt i elevernes initiativer; Bestræbelse på at leve sig ind i elevernes perspektiv; Tillader eleverne at ytre og bevæge sig udover som respons på lærerens initiativer. Struktur med fast puls uden afbrydelser af sig selv og eleverne; Differentierede spørgsmål, Tydelig opgavestillen; Fleksibilitet i didaktiske valg; Gestik der guider eleverne; Muliggør elevers reelle bidrag; Ved uhensigtsmæssig elevadfærd gives handlingsalternativer og venlige anmodninger; Undervisningens progression fremstår transparent. Samhørighed Hæmmer elevers psykologiske behov Selvbestemmelse Kompetence Samhørighed Venlighed; Lytter opmærksomt; Interesserede spørgsmål af både menneskelig og faglig karakter; Afstemninger, Mulighed for elev-samarbejde.. Så respekten for lærerfaget stiger fra Fagligtindhold fremstår uvedkommende og med manglende mening; Kontrollerende sprogbrug; Elevernes foretrukne arbejdstempo forstyrres; Affærdigelse af elevers forklaringer; Affærdigelse eller ignorering af elevers udsagn; Ydmygende irettesættelser; Manglende bestræbelse på at leve sig ind i elevernes perspektiv; Understøtter ikke elevers initiativer; Megen skolekodesnak; Tillader ikke eleverne at bevæge sig eller ytre sig udover som respons på lærerens initiativer; Nedgørelse af eleverne som personer; Afvisning af kritisk elev-feedback; Konfrontativ praksis; Udtrykker negative forventninger. Afbrydelser af sig selv og eleverne; Negativ feedback med kritik, vurderinger eller bebrejdelser; Mangelfuld opgavestillen; Ufleksibel ift. didaktiske valg og tilpasser ikke didaktiske valg til elevers forståelse: Nedgørelse af elevernes manglende faglige formåen; Skælder ofte ud eller irettesætter; Abrupt og forjaget tempo; Ustemte forventninger til børnenes formåen. Viser hverken faglig eller menneskelig interesse i eleverne; Manglende mulighed for elev-samarbejde; Vrede eller irritation; Bidrager til ubehagelig stemning præget uvenlighed og negativitet. 14
KARAKTERISTIKA VED LÆRERENS RELATIONS- KOMPETENCE Afstemmere Understøttelse af elevernes psykologiske behov Omsorgsetiske handlinger 15
Etablering af positive relationer forudsætter Overskud
Etablering af positive relationer forudsætter Overskud For at have et nogenlunde godt humør, har vi brug for 3 gange så mange positive følelser som negative!
Stil realistiske krav til dig selv.
Courage doesn't always roar. Sometimes courage is the little voice at the end of the day that says I'll try again tomorrow. Mary Anne Radmacher
Relationskompetence er en nødvendig, men ikke tilstrækkelig betingelse til at skabe god undervisning. 20
LÆRINGSFÆLLESSKABET EFFEKT AF AT LÆREREN AGERER RELATIONS- KOMPETENT 21
Tak for opmærksomheden 22