LÆRERENS RELATIONSKOMPETENCE
|
|
|
- David Bjerre
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 LÆRERENS RELATIONSKOMPETENCE OM AT FREMME LÆRINGS- FÆLLESSKABER PRÆGET AF ENGAGEMENT Campus Køge Den v. Louise Klinge 1
2 LÆRERENS RELATIONSKOMPETENCE 1: Om relationens betydning 2: Hvad kendetegner relationskompetencen? 3: Hvordan styrkes relationskompetencen? Afbryd endelig undervejs. I får slides 2
3 LÆRER-ELEV-RELATIONENS BETYDNING Elevers læringsprocesser og faglige resultater (fx Wentzel 2003; Pianta & Stuhlman 2004; Hermansen 2007; Cornelius-White 2007, Hattie 2009; Wubbels & Brekelmans 2012; Klinge 2016) Elevers livsglæde (OECD 2017, PISA 2015 Results (Volume III): Students Well-Being) Sociale relationer i klassen (Howes et al. 1994; Gazelle 2006; DCUM og Børnerådet 2009; Stanek 2011; Klinge 2016) Hvor velfungerende udsatte elever er (Ladd & Burgess 2001; Hamre & Pianta 2005; Baker et al. 2008; Dyssegaard et al. 2013) Elevers trivsel; selvværd, stressniveau og selvregulering (McDermott 1977; Niemic & Ryan 2009; Aspelin 2010; Wistoft 2012; Klinge 2016) Elevers fremtid (Pedersen et al. 1978; Pianta 1999; Chetty et al. 2011; Sabol & Pianta 2012) 3
4 ØVELSE TIL AT MÆRKE RELATIONENS BETYDNING
5 Nadia i 7. klasse Jeg vil gerne have, der kommer en ny klasselærer, som kan se mig meget bedre, hvis du forstår mig. Fordi at ja, jeg har lavet ballade, har pjækket, har lavet det ene og det andet. Men forstår du mig, jeg kan også godt forandre mig, men det er det, min lærer ikke tror, jeg kan. Jeg læste tre bøger på tre uger, sådan nogen tykke nogen, og det eneste jeg får er: 'Ja, det er godt, bare gå ned i biblioteket og lån en ny'. Så gad jeg jo ikke. Hvornår er det, jeg sidst har læst det kan jeg ikke engang huske!
6 DEN 3-DELTE HJERNE Tænkende hjerne Følende hjerne dér bor amygdala Reptilhjernen 6
7 AMYGDALA To små mandelformede alarmklokker i den følende del af hjernen. Amygdala scanner konstant omgivelserne for farer og forbereder kroppen på kæmp/flygt 7
8 AMYGDALA-TRIGGERE For store opgaver Fremtidståge Uretfærdighed og social eksklusion Når noget minder om noget farligt Status-trusler når man taber ansigt Kontrol og påbud Andres adfærd, der undergraver selvtillid Hjernesmart Pædagogik af Anette Prehn, s
9 SAMSPILLETS KVAITET ER ALTAFGØRENDE Antallet af en persons neurale netværk i hjernen påvirker personens mulighedsbetingelser i livet. Mange neurale netværk dannes gennem positive samspil med andre mennesker. Derfor er børn og unges positive samspil med voksne afgørende for at bryde negativ social arv. Behovet er enormt; hvert sjette barn oplever vold i hjemmet, og hvert 10. barn vokser op i hjem med alkoholmisbrug ( børn).
10 Mange elever har modstand mod uddannelse pga. negative erfaringer fra folkeskolen. Hvilket kan vise sig som modstand mod jer Altså, skolen er sjov, men det er undervisningen, der er så kedelig. Der har man ikke lov til at sige noget, og man er bare inde i klassen og hører efter læreren. Bare sidde på den stol og bare skrive hele tiden. Jeg hader, når læreren taler meget. Det er bare kedeligt jeg forstår ingenting, ingen af ordene, de står bare og snakker videre. Jeg kan ikke fatte noget, der er for meget. Pige i 6. klasse Der er rigtig mange, de pjækker også, fordi de ved, at hvis jeg skal i skole - jeg kan ikke, for min koncentration er ligesom blevet fjernet. Det er jo det samme, som når man sidder derhjemme og måske tager en lur på sofaen eller sidder foran fjernsynet - du laver fuldstændig det samme: ikke en skid. Dreng i 6. klasse. Man sidder på sin røv, hører efter hvad læreren siger og skriver noter. Jeg tror ikke, der er nogen i vores klasse, der kommer til at sidde på kontor. Og det er det, lærerne træner os til at sidde på kontor. Dreng i 8. klasse.
11 SAMSPILLET MELLEM LÆRER OG ELEV Elever afkoder gennem alle lærerens handlinger, om læreren har dem på sinde eller ej. Dvs. om de har en betydning for læreren. 11
12 SAMSPILLET MELLEM LÆRER OG ELEV Han er rigtigt interesseret Lærere og elever laver noget sammen Der er ikke et hierarki med forskel på lærere og elever. Vi arbejder fysisk sammen. Jeg har fået en lærer, der virkelig har hjulpet mig på min vej. Elever fra Produktionsskolen i Skibby: 12
13 HVORDAN KAN I LADE JERES ELEVER OPLEVE, AT DE HAR EN BETYDNING FOR JER? 13
14 LÆRERENS RELATIONSKOMPETENCE 1: Om relationens betydning 2: Hvad kendetegner relationskompetencen? 3: Hvordan styrkes relationskompetencen? Afbryd endelig undervejs. I får slides 14
15 LÆRERENS RELATIONSKOMPETENCE Lærere handler relationskompetent, når deres mimik, gestik, tonefald, position og ord fremmer klassens læringsfællesskab og hver elevs trivsel og udvikling både fagligt, socialt og personligt 15
16 INGEN HANDLER RELATIONSKOMPETENT ALTID ALLE HANDLER RELATIONSKOMPETENT INDIMELLEM 16
17 TRE KENDETEGN VED LÆRERENS RELATIONSKOMPETENCE Afstemmere
18 Vores indre tilstand fx af glæde, irritation, nysgerrighed osv. kommer til udtryk verbalt og non-verbalt som enten afstemmere eller fejlafstemmere
19 AFSTEMMERE Mimik: Smil; Latter; Blik rettet mod eleverne; Spejling Gestik: Venlig berøring; Hovedet på skrå; Spejling Tonefald: Varieret; Opadgående; Lyst Ordvalg: Venligt uden sarkasme; Spejling; Optag og timing i turgivning- og tagning; Humor Position: I øjenhøjde med eleverne; Bevæger sig rundt mellem eleverne Aktiv lytten med positive tilkendegivelser, nikken, små ord, hovedet på skrå m.m. Afstemmere er de verbale og nonverbale udtryk, der bidrager positivt til elevernes trivsel og udvikling. Afstemmere passer til konteksten, er af passende intensitet og kan lede til afstemninger. 19
20 TYPISKE FEJLAFSTEMMERE Brud på turgivning- og tagning; Nedadgående toneleje; Himlen med øjnene; Hårde øjne ; At vende ryggen til den, der taler; Ignorering; Afvisning af forslag; Råben; Kontrollerende tone og ordvalg; Bebrejdelser. 20
21 HVORNÅR SER I ELEVERNE ENGAGERE SIG? 21
22 TRE KENDETEGN VED LÆRERENS RELATIONSKOMPETENCE Afstemmere Alle elever oplever selvbestemmelse, kompetence og samhørighed
23 3 PSYKOLOGISKE BEHOV For at trives og udvikle sig har alle brug for at opleve selvbestemmelse, kompetence og samhørighed (På www. selfdeterminationtheory.org ligger hundredvis af artikler på baggrund af videnskabelige studier og meta-reviews, der beskriver de psykologiske behov.) 23
24 BEHOV FOR AT OPLEVE SELVBESTEMMELSE Selvbestemmelse plads til personligt initiativ og oplevelse af meningsfuldhed
25 BEHOV FOR AT OPLEVE SELVBESTEMMELSE Elever fra Produktionsskolen i Skibby: Det bedste er: Vi er med til at bestemme, hvad vi skal lave Der er plads til vores egne interesser og til at udfordre os selv I folkeskolen lærte man ikke om ting, man skal bruge i virkeligheden. Det gør vi her.
26 VEJE TIL OPLEVELSER AF SELVBESTEMMELSE Vis at aktiviteten er vigtig Forfølg elevernes initiativer Vær lydhør og forsøg at sætte dig i elevernes sted Skab plads til undrende spørgsmål og spontane ytringer Giv valgmuligheder Begrund krav og de regler, der håndhæves Lad aktiviteten være vedkommende 26
27 BEHOV FOR AT OPLEVE KOMPETENCE Kompetence gennem oplevelse af at kunne håndtere udfordringer
28 BEHOV FOR AT OPLEVE KOMPETENCE Elever fra Produktionsskolen i Skibby: Det bedste er: Den måde, det hele er bygget op på at man ikke bare har hovedet i en bog. Vi laver ting og sager. Forleden spartlede jeg en dør og nu er vi ved at bygge et skur.
29 Pige i 6. klasse Når jeg er lige ved at forstå det så taler de bare videre
30 Her i livet lærer mennesket først at ga og tale. Dernæst lærer det at sidde stille og holde mund. Forfatter og filminstruktør Marcel Pagnol Humungulus viser nervecellernes organisering vi er kommunikerende, sansende og skabende væsener 30
31 LÆRINGENS DYBDE AFHÆNGER AF ELEVENS GRAD AF OPMÆRKSOMHED 31
32 Under halvdelen af eleverne fra klasse oplever, at undervisningen giver dem lyst til at lære mere. Under 10 procent synes, at undervisningen meget tit er spændende. I udskolingen keder hver tredje elev sig tit eller meget tit. Når kedsomheden sætter ind, sætter læringen ud - sammen med oplevelser af samhørighed og troen på sig selv (Pless, 2009; Knoop m.fl., 2016). KEDSOMHED ER SKOLENS LIGTORN 32
33 AT VÆRE SKOLE-UVILLIG ER IKKE DET SAMME SOM AT VÆRE LÆRINGS-UVILLIG Som Helle Rabøl Hansen formulerer det 33
34 VEJE TIL OPLEVELSER AF KOMPETENCE OPSTART Start med sansning/skabelse, sæt derefter begreber på Struktur præget af klare og meningsfulde retningslinjer og mål Vær sikker på, at alle har forstået opgaven Tal så lidt som muligt og skab rum for aktivitet Understøt krav og anvisninger med gestik, så de ikke drukner i ord Udvis positive forventninger UNDERVEJS Optimalt udfordrende opgaver differentiering Husk hjernens behov for bevægelse og variation Giv oplevelser af at være ovenpå Henimod-sprog i stedet for væk-fra-sprog Informativ og anerkendende feedback
35 BEHOV FOR AT OPLEVE SAMHØRIGHED Samhørighed gennem oplevelse af at være en værdifuld del af et fællesskab
36 BEHOV FOR AT OPLEVE SAMHØRIGHED Elever fra Produktionsskolen i Skibby: På mad-linien samarbejder vi om det, vi skal lave. Det gør mig glad at gøre andre glade. Der er godt sammenhold med plads til alle alle vores forskelligheder
37 VEJE TIL OPLEVELSER AF SAMHØRIGHED Værdsættelse af, respekt og omsorg for alle elever More sig sammen Vis interesse i hver enkelt Lad hver opleve, at der er brug for ham eller hende Lyt med nærvær, når en person taler Skæld mindre ud Lad eleverne tale sammen og more sig med hinanden så ofte som muligt Lad eleverne arbejde sammen og hjælpe hinanden
38 NÅR BEHOVENE IKKE UNDERSTØTTES NÅR BEHOVENE UNDERSTØTTES Dårligere faglige resultater Apati Oprørskhed og vrede Kedsomhed Ængstelse Selvbeskyttende processer Fremmedgørelse Ingen internalisering dvs. at regler og normer ikke accepteres og følges Større engagement Bedre faglige resultater Villighed til at engagere sig i mindre interessante opgaver Trivsel Vedholdenhed Kreativitet Internalisering 38
39 TRE KENDETEGN VED LÆRERENS RELATIONSKOMPETENCE Afstemmere Alle elever oplever selvbestemmelse, kompetence og samhørighed Omsorgsetiske handlinger
40 KENDETEGN VED OMSORGSETISKE HANDLINGER Viser eleverne respekt (afviser, ydmyger, bebrejder ingen) Indgår i dialog med eleverne Bekræfter noget positivt i hver elever og fokuserer ikke kun på negativ adfærd Viser sig som rollemodel, fx med sammenhæng mellem ord og handling og åbenhed om egne fejl Eleverne kan praktisere et etisk ideal ved at bidrage til omverden kammerater, skolen og lokalsamfundet 40
41 Digteren Guillaume Apollinaire ( ) : Kom hen til kanten, sagde han. Det kan vi ikke. Vi er bange, svarede de. Kom hen til kanten, sagde han. Det kan vi ikke. Vi vil falde, svarede de. Kom hen til kanten, sagde han. Og de kom derhen. Og han skubbede dem. Og de fløj 41
42 LÆRERENS RELATIONSKOMPETENCE 1: Om relationens betydning 2: Hvad kendetegner relationskompetencen? 3: Hvordan styrkes relationskompetencen? Afbryd endelig undervejs. I får slides 42
43 HVORNÅR ER DIN ARBEJDSGLÆDE STOR?? 43
44 FORUDSÆTNINGER FOR PROFESSIONEL RELATIONSKOMPETENCE Understøttelse af lærerens behov for at opleve selvbestemmelse, kompetence og samhørighed
45 NÆRVÆR
46 POSITIVE EMOTIONER
47 POSITIVE EMOTIONER
48 POSITIVE EMOTIONER
49 MENTALISERING
50 Hvordan ser god mentalisering ud? Nysgerrig og åben i forhold til at forstå egne og andres indre tilstande Fleksibel i forsøget på at forstå indre tilstande er klar på at ændre sin forståelse Undgå inddragelse af stereotypier i forståelsen af andre (og sig selv) Anerkende at indre tilstande ikke er gennemsigtige heller ikke vores egne 50
51 »Courage doesn't always roar. Sometimes courage is the little voice at the end of the day that says I'll try again tomorrow.«mary Anne Radmacher
52 LÆRERENS RELATIONSKOMPETENCE 1: Om relationens betydning 2: Hvad kendetegner relationskompetencen? 3: Hvordan styrkes relationskompetencen? Afbryd endelig undervejs. I får slides 52
53 Hvad vil du gerne huske fra eftermiddagen? 53
54 INSPIRATION TIL MOTIVERENDE UNDERVISNING Bogen Motiverende relationer af Dorte Ågård Publikation til gratis download om elever på erhvervsuddannelser: Det gode skoleliv (file:///users/louiseklinge/downloads/detgodeskolelivkjabjl2008%20(2).pdf Bogen Til kamp mod kedsomheden af Louise Tidmand m.fl. med masser af konkret inspiration til involverende undervisning Bogen Styrk Skolen af Mette Ledertoug Læringsrollespil fremmer substantielt engagement, se Lise Gjeddes forskning herom: Bevægelse og leg i undervisningen på alle klassetrin i dansk, matematik, engelsk og dansk som andetsprog: Bogen Hjernesmart pædagogik af Anette Prehn og redskaber på 54
55 Tak for opmærksomheden Læs mere i bogen Lærerens Relationskompetence eller download min ph.d. på louiseklinge.dk
RELATIONSKOMPETENCE I ARBEJDSFÆLLESSKABER
RELATIONSKOMPETENCE I ARBEJDSFÆLLESSKABER Når samspillet med unge fremmer trivsel og udvikling både fagligt, socialt og personligt Oplæg v. Louise Klinge Produktionsskolernes årsmøde d. 19.4.18 kl. 13.30-14.15
Professionel relationskompetence kendetegn og betingelser
Professionel relationskompetence kendetegn og betingelser ICDP-konference Relationelle ståsteder d. 5.10.18 v. Louise Klinge Illustrationer af Lisbeth Eugenie Christensen Relationen mellem fagperson og
INSPIRATION TIL AT SKABE GODE RELATIONER TIL SINE ELEVER/KURSISTER
INSPIRATION TIL AT SKABE GODE RELATIONER TIL SINE ELEVER/KURSISTER FYRAFTENSMØDER FOR UDDANNELSESFORBUNDET VED V. LOUISE KLINGE EFTERÅRET 2016 ILLUSTRATIONER AF LISBETH EUGENIE 1 LÆRER-ELEV-RELATIONENS
UNDERVISERNES PROFESSIONELLE RELATIONSKOMPETENCE. LOUISE KLINGES præsentation ved UDDANNELSESFORBUNDETS temadag d. 17/3 2016
UNDERVISERNES PROFESSIONELLE RELATIONSKOMPETENCE LOUISE KLINGES præsentation ved UDDANNELSESFORBUNDETS temadag d. 17/3 2016 INDHOLD Om relationens betydning, og om hvordan der etableres lærer-elevrelationer
Professionel relationskompetence
Professionel relationskompetence Kendetegn, forudsætninger og betydning for børn og unges livsduelighed Danmarks Specialpædagogiske Forening d. 15.11.18 v. Louise Klinge Illustrationer af Lisbeth Eugenie
Læringssamtaler i team om relations kompetente handlinger /Helle Lerche Nielsen
VELKOMMEN 1 Læringssamtaler i team om relations kompetente handlinger /Helle Lerche Nielsen I kan kontakte Helle Lerche Nielsen på 20 77 85 50 el. [email protected] At få inspiration og konkrete redskab til at
Engagementets didaktik
Engagementets didaktik Sociale og faglige fællesskaber Læringsdag i Hillerød Kommune Den 7.8 2019 kl. 10.30-11.30 v. Louise Klinge Illustrationer af Lisbeth Eugenie Christensen Hvornår oplever I, at børnene/de
Nærvær og relationer med børn og unge
Nærvær og relationer med børn og unge Pædagogisk forum inviterede til foredrag med Louise Klinge Nielsen tirsdag den 17. februar 2015, hvor vi fik et meget afvekslende oplæg, hvor vi både lyttede og deltog
3 FAKTORER, DER ER AFGØRENDE FOR, AT ALLE BØRN OG UNGE UDVIKLER SIG BEDST MULIGT
3 FAKTORER, DER ER AFGØRENDE FOR, AT ALLE BØRN OG UNGE UDVIKLER SIG BEDST MULIGT National læringskonference for specialtilbud Oplæg v. Louise Klinge d. 20.6.18 kl. 14.45-15.45 PROFESSIONEL RELATONSKOMPETENCE
Børnehavens værdigrundlag og metoder
Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt
HVORDAN BRINGER VI SKOLEN IND I FREMTIDEN MED BØRNENE PÅ HJERTE? OM RUM & RELATIONER I VORES SKOLER LÆRINGSCENTRETS DAG LENE JENSBY LANGE &
HVORDAN BRINGER VI SKOLEN IND I FREMTIDEN MED BØRNENE PÅ HJERTE? OM RUM & RELATIONER I VORES SKOLER LÆRINGSCENTRETS DAG 2019 - LENE JENSBY LANGE & LOUISE KLINGE - VI GLÆDER OS TIL SKOLEN! PAVENS INDSÆTTELSE
Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.
Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper
Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne
Børnehuset Petra Værdigrundlag I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne Værdigrundlag Dette værdigrundlag er kernen i vores samarbejde, pædagogikken og
Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger
Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde
Rammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen.
1 Værdibaseret ledelse gør det muligt for alle i organisationen at navigere efter fælles værdier i en i øvrigt omskiftelig verden. Gennem de fælles værdier bliver både ledere og medarbejdere i stand til
Mål for personlige og sociale kompetencer
Mål for personlige og sociale kompetencer 0. 3. klasse Du kan lide dig selv Du tror på, at du kan noget. Du siger, hvad du mener og føler Du fortæller gerne om dine oplevelser Du får ideer Du er nysgerrig
Værdiregelsæt for Ikast Nordre Skole
Værdiregelsæt for Ikast Nordre Skole VÆRDIREGELSÆTTET BES TÅR AF: Vores vision og mål Vores værdier og deres betydning Levendegørelse af værdier Regelsæt og prioriteringer Samarbejde og rettigheder Trivsels-
"Det var ikke mig " Om mobning Til børn og voksne på Maglegård
"Det var ikke mig " Om mobning Til børn og voksne på Maglegård Mobning opstår først og fremmest, når der er dårlige mønstre i en klasse, hvor nogle børn systematisk lukkes ude af fællesskabet. Mobning
Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup
Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi
MOTIVATION AT MOTIVERE SIG SELV OG ANDRE ANNA MARGRETHE NEBEL, ATTRACTOR-RAMBØLL MANAGEMENT, [email protected]
MOTIVATION AT MOTIVERE SIG SELV OG ANDRE ANNA MARGRETHE NEBEL, ATTRACTOR-RAMBØLL MANAGEMENT, [email protected] VI VIL EN MASSE MED FOLK. Hvordan får vi borger inddraget? Hvordan motiverer vi borger? Hvordan
Læreplaner Børnehuset Regnbuen
Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,
Læreplaner for vuggestuen Østergade
Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,
Alsidig personlig udvikling
Alsidig personlig udvikling Sammenhæng: For at barnet kan udvikle en stærk og sund identitet, har det brug for en positiv selvfølelse og trygge rammer, som det tør udfolde og udfordre sig selv i. En alsidig
2018 UDDANNELSES POLITIK
2018 UDDANNELSES POLITIK Vores børn, deres skolegang og fremtid ligger til enhver tid os alle på sinde. Det er af største betydning, at vi lykkes med at ruste vores børn til fremtiden og til at begå sig
Antimobbestrategi for Åmoseskolen Et godt værested er et godt lærested
Antimobbestrategi for Åmoseskolen Et godt værested er et godt lærested En fælles skolekultur med fælles grundlæggende værdier skal sikre, at eleven oplever: Formål: - At alle elever trives i skolens sociale
Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år
Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet
Børnesyn og nyttig viden om pædagogik
Børnesyn og nyttig viden om pædagogik I Daginstitution Langmark (Uddybelse af folderen kan læses i den pædagogiske læreplan) Udarbejdet 2017 Børnesyn i Langmark Alle børn i daginstitution Langmark skal
Læreplan Læreplanens lovmæssige baggrund
Læreplanens lovmæssige baggrund Dagtilbudslovens 8 8. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets
Kære forældre til børn i dagtilbud
Kære forældre til børn i dagtilbud I Jammerbugt Kommune har vi siden 2007 arbejdet med at udvikle kvaliteten i vores dagtilbud. Det har været et mål, at alle, der arbejder med børn i Jammerbugt Kommune,
Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017
Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6
Marte Meo metodens principper. At positiv bekræfte initiativ. At sætte ord på egne og andres initiativer. at skabe en følelsesmæssig god atmosfære
Marte Meo metodens principper At følge initiativ At positiv bekræfte initiativ At sætte ord på egne og andres initiativer Turtagning Positiv ledelse at skabe en følelsesmæssig god atmosfære at følge, bekræfte
FÆLLES PERSONALEMØDE LØRDAG D. 15.SEP.2018 DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN
FÆLLES PERSONALEMØDE LØRDAG D. 15.SEP.2018 DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN DET FÆLLES PÆDAGOGISKE GRUNDLAG SOCIALMINISTERIET OG ÅRHUS KOMMUNE (SKABELON) Barnesynet. Det at være barn har værdi i sig
Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab
Livsduelige børn trives Hillerødsholmskolen Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik Faglighed og fællesskab Et godt sted at lære - et godt sted at være... Tryghed og trivsel Trivsel er i fokus på
MESTRING OG RELATIONERS BETYDNING FRANS ØRSTED ANDERSEN, LEKTOR, PH.D DPU, AARHUS UNIVERSITET
1 MESTRING OG RELATIONERS BETYDNING FRANS ØRSTED ANDERSEN, LEKTOR, PH.D DPU, AARHUS UNIVERSITET Mestring og relationer af Frans Ørsted Andersen FRANS ØRSTED ANDERSEN Ph.d / lektor Aut. psykolog Ph.d-uddannelse
Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt, lærerigt og udviklende for både børn og voksne
Børnehuset Petra Værdigrundlag I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt, lærerigt og udviklende for både børn og voksne Værdigrundlag Dette værdigrundlag er kernen i vores samarbejde, pædagogikken
Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen.
Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Sociale kompetencer Børn skal anerkendes og respekteres som det menneske det er - de skal opleve at hører til og føle glæde ved at være en del
Antimobbestrategi Gedved Skole
Antimobbestrategi Gedved Skole Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi ønsker at vedblive et miljø, hvor man kan udvikle sig, som er præget af tryghed, respekt, omsorg tolerance. Vores antimobbestrategi
PEER-EDUCATION. n INTRODUKTION
PEER-EDUCATION DCUM anbefaler peereducation, fordi det kan løfte både de ældste og de yngste elever fagligt, socialt og personligt. Peer-education giver de ældre elever et mindre medansvar for de yngre
Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sociale kompetencer
Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Social kompetence udvikles i fællesskaber og gennem relationer til, f.eks. i venskaber, grupper og kultur. I samspillet mellem relationer og social kompetence
Vi vil være bedre. FORSLAG til Frederikshavn Kommunes skolepolitik, #
Vi vil være bedre FORSLAG til Frederikshavn Kommunes skolepolitik, 2014-2017 #31574-14 Indhold Vi vil være bedre...3 Læring, motivation og trivsel...5 Hoved og hænder...6 Hjertet med...7 Form og fornyelse...8
Pædagogiske Læreplaner
Pædagogiske Læreplaner Målene i læreplanen skal udarbejdes med udgangspunkt i det rammer, vilkår og ressourcer institutionen har. Det vil sige med udgangspunkt i dagtilbuddets fysiske rammer, børne- og
Fritidsklubbens. Pædagogiske værdier. Anerkendende fællesskab. Udfordrende udvikling. Positivt livssyn. April 2013
Fritidsklubbens Pædagogiske værdier Anerkendende fællesskab Udfordrende udvikling Positivt livssyn April 2013 Værdi: Anerkendende fællesskab Hvordan skal værdien komme til udtryk i Voksen - Voksen relationen
Forord. og fritidstilbud.
0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så
Skab plads til det gode arbejdsliv!
Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.
Nordvestskolens værdigrundlag
Nordvestskolens værdigrundlag Forord: Skolens værdigrundlag er Nordvestskolens fundament. Nordvestskolen vil grundlæggende gøre eleverne livsduelige ved at være en udviklingsorienteret skole, der lægger
Arbejdet i SFOèrne i Hvidovre baserer sig på en inkluderende tankegang. Inklusion er tanken om at lukke ind at medregne.
Inklusion Arbejdet i SFOèrne i Hvidovre baserer sig på en inkluderende tankegang. Inklusion kan meget kort defineres som: Inklusion er tanken om at lukke ind at medregne. For SFOèrne i Hvidovre betyder
SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL
SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL Oplæg på workshop 19. august 2014 Forskning i skole i forandring Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik
INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING...
Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING... 3 HVAD GØR VI FOR AT FOREBYGGE MOBNING... 3 LÆRERNES
Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07
Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes
Ingen kan gøre alt hver dag, men alle kan gøre noget hver dag. Sproget er nøglen til livets muligheder.
Ingen kan gøre alt hver dag, men alle kan gøre noget hver dag. Sproget er nøglen til livets muligheder. Barnets sprog. Sproget er grundlaget for et godt socialt liv og en forudsætning for at tilegne sig
SPØRGESKEMA TIL ELEVER OM RESILIENS
SPØRGESKEMA TIL ELEVER OM RESILIENS BAGGRUND Skolen skal være et rart sted at være. Og klassen skal være et fællesskab, hvor alle elever kan lære noget og udvikle sig og hvor alle kan bidrage til at finde
og pædagogisk metode Aalborg Ungdomsskole UNGAALBORG ; )
Værdier og pædagogisk metode i Introduktion Undervisningen af unge i skal gøre en forskel for den enkelte unge. Eller sagt på en anden måde skal vi levere en høj kvalitet i undervisningen. Derfor er det
Pædagogisk læreplan for Harlev dagtilbud 2011 (bilag 2) Barnets alsidige personlige udvikling (strategi for læring og udvikling)
Pædagogisk læreplan for Harlev dagtilbud 2011 (bilag 2) Barnets alsidige personlige udvikling (strategi for læring og udvikling) Sammenhæng: 0-6 Børn: har brug for en tryg base, hvorfra de tør gå nye veje
Specialbørnehaven PLATANHAVEN Specialpædagogisk tilbud for BØRN og deres FORÆLDRE
Specialbørnehaven PLATANHAVEN Specialpædagogisk tilbud for BØRN og deres FORÆLDRE På Platanhaven bygger vi med klodser, hopper, leger med dukker, kigger i bøger, spiller på computer, taler sammen og løber
Trivsel for alle. - Hvad kan du gøre?
Trivsel for alle - Hvad kan du gøre? Hvad er SSP Samarbejde mellem: Skoler Socialforvaltning Politi Mål: At forebygge kriminalitet, misbrug og mistrivsel Hvordan sikrer vi så det? Undervisning i skoler
Fokus på det der virker
Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi
Bilag 4 Børn og unge i trivsel
Bilag 4 Børn og unge i trivsel Det tætte samarbejde vil give både elever, forældre, lærere og pædagoger en oplevelse af, at indskolingen fungerer som en helhed. Det vil signalere et fælles værdigrundlag,
Børne- og Ungepolitik
Ishøj Kommune Børne- og Ungepolitik Børn og unge sejrer i eget liv og når deres fulde potentiale 1 Børne- og Ungepolitik for Ishøj Kommune Velfærdspolitik Borgmesteren har ordet I Ishøj Kommune har vi
Vane 1: Kend dig selv
1 Vane 1: Kend dig selv 2 Selvindsigt er nøglen til kommunikativ kompetence 4 Begrænsende overbevisninger Jeg lærer det aldrig Jeg er en dårlig kommunikator og sådan er det bare Folk lytter ikke, når jeg
Tilværelsespsykologi - bekymringssamtalen
Samtale stil: Generelt Kontaktskabende og åben Informativ og undersøgende Støttende og konfronterende Anerkendende ressourceorienteret (se også: Vi skal tale sammen) Samtalestil : generelt Kontaktskabende
Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):
Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til
det har mulighed for at agere og handle, og dermed kunne mestre sit eget liv. Børnesyn Pædagogiske læreplaner i Dalhaven
Pædagogiske læreplaner i Dalhaven Når du træder ind i Dalhaven, træder du ind i et hus fyldt med liv og engagement. Vi ønsker at du får en følelse af, at være kommet til et sted, hvor der et trygt og rart
Indhold Målgruppe 5 Din betydning som træner Mål 5 Spørg ind Hvad skal vi lære om? Forældrenes betydning Viden børn, trivsel og fodbold
TRÆNERHÆFTE 1 Målgruppe 5 Indhold Mål 5 Hvad skal vi lære om? 6 Viden børn, trivsel og fodbold 8 Børn, trivsel og fodbold 11 Refleksion noter 12 Samspil og sammenhæng 13 Refleksion noter 14 Din betydning
Læreplan for Børnehaven Augusta Børnehaven Augusta Primulavej Augustenborg
Læreplan for Børnehaven Augusta 2016-2019 Børnehaven Augusta Primulavej 2-4 6440 Augustenborg 74 47 17 10 Arbejdet med de pædagogiske læreplaner i Børnehaven Augusta skal som minimum omfatte 7 temaer:
Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud
Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig
Hvad er en gruppe, og hvorfor er det vigtigt at være en del af gruppen?
Navn: Hvad er en gruppe, og hvorfor er det vigtigt at være en del af gruppen? Dato: Kapitel 7: Øvelsesark 1 Side 1 af 2 I kapitel 7 i Børnenes lærebog ser vi på, hvad det betyder at være en del af en gruppe,
Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle.
Værdigrundlag I vores pædagogiske arbejde må fundamentet være et fælles værdigrundlag, et sæt af værdier som vi sammen har diskuteret, formuleret og derfor alle kan stå inde for. Det er værdier, som vi
Praksisnær konflikthåndtering - med udsatte unge UNG I AARHUS
Praksisnær konflikthåndtering - med udsatte unge UNG I AARHUS 2. Modul d. 12. oktober 2017 Dagens program 09.00 - - 12.00 Nedtrappende kommunikation: Verbal og nonverbal - at se bagom adfærden Øvelse i
KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.
KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,
Mentalisering og udsatte børns læring. Janne Østergaard Hagelquist
Mentalisering og udsatte børns læring Janne Østergaard Hagelquist Introduktion Arbejder i Center for Mentalisering med uddannelse, supervision, terapi og projekter Erfaring med mentalisering, behandling,
Børnehaven Sønderled Her skaber vi rammerne for et godt børneliv..
Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled Udarbejdet Februar 2016 1 Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled Børnehavelivet er en stor del af et barns liv. De tilbringer mange timer i hænderne
Velkommen til 2. kursusdag. Mødet med plejebarnet og barnets familie
Velkommen til 2. kursusdag Mødet med plejebarnet og barnets familie Dagens læringsmål At deltagerne: Kan understøtte plejebarnets selvværd og trivsel ved, at barnet føler sig hørt, respekteret og anerkendt
Børne- og Ungepolitik i Rudersdal
Børne- og Ungepolitik i Rudersdal 1. juni 2015 Sekretariatet Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år - i Rudersdal Kommune, og det supplerer lovbestemmelser,
Frederikssund Kommune. Matematikstrategi
Frederikssund Kommune Matematikstrategi 2016-2020 Matematikstrategi Forord Matematik er et redskab til at forstå verden omkring os og en del af børn og unges dannelse. For at kunne tage aktiv del i livet
Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan
Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan Et godt sted at være Et godt sted at lære for alle Skolen arbejder til stadighed på, at styrke hvert barns selvtillid, samarbejdsevne og mellemmenneskelige forståelse.
Læreplan for Privatskolens vuggestue
Læreplan for Privatskolens vuggestue Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan
8 temaer for godt samspil. Alt om ICDP-programmet en metode, der understøtter børns personlige udvikling.
8 temaer for godt samspil Alt om ICDP-programmet en metode, der understøtter børns personlige udvikling. Samspilstema 1 Vis positive følelser vis at du kan lide barnet Smil til barnet. Hold øjenkontakt
Institution: Vesterlunden. Institutionen består af følgende børnehuse: Kernehuset Kildebækken Nordenvinden Nordlyset Ryttergården Skovlinden
Institution: Institutionen består af følgende børnehuse: Skovlinden MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Side 1 af 10 MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Institutionen Antal besvarelser: 69 Denne tabel viser, hvordan
FÅ ET BARN DER STRUTTER AF SELVVÆRD NYHED! KLIK HER OG LÆS MERE OM BOGEN
FÅ ET BARN DER STRUTTER AF SELVVÆRD I Superbarn får du masser af inspiration til at stimulere dit barn - uanset om det er tre måneder og skal lære at ligge på maven, tre år og måske lidt af en klodsmajor,
Antimobbestrategi for Hjallerup Skole
Antimobbestrategi for Hjallerup Skole Gældende fra den September 2012 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil skabe og vedligeholde et miljø, hvor eleverne kan udvikle sig, og som er præget
Pædagogiske Lærerplaner. Kong Chr. d. IX. og Dronning Louises Jubilæumsasyl
. Børnehaven Bredstrupsgade Bredstrupsgade 1 8900 Randers Tlf. 89 15 94 00 Pædagogiske Lærerplaner. Kong Chr. d. IX. og Dronning Louises Jubilæumsasyl Indhold. 1. Status på det overordnede arbejde med
