KREATIVITET - OG FILOSOFI

Transkript

1 P r o j e k t O k t. 1 2 fe b. 1 3 KREATIVITET - OG FILOSOFI Dagtilbuddet Riisvangen i samarbejde med Louise NabeNielsen

2 Hvor skal vi hen? Opsamling - konklusioner Vidensdeling Evaluering Næste skridt

3 Vi har forfulgt to veje Kreativitet Filosofisk praksis

4 Hvornår er vi kreative? Personer udvikler nye produkter og ideer i praksisfællesskaber, der ændrer eller skaber et nyt domæne og som anerkendes af andre (Tanggaard)

5 Hvornår er vi kreative? Hvad skal der ske i praksis: Tryghed Potentiale Benspænd Proces og produkt, herunder også vekslen mellem fremstilling og refleksion (praksis/teori) Fordybelse lang tid hertil Risikovillighed Flerdimensionalt Tid, sted, idé Individ og fællesskab Leg (fantasiens udfoldelsesmuligheder) Pædagogik: Kreativitet mindskes med alderen Hvad er målet med praksis: Kreativitet

6 Hvad får vi ud af en filosofisk praksis? Hvad sker der i praksis: Hvad er målene med praksis: Undren Stille spørgsmål Tænkning Forforståelser Det konkrete og det abstrakte Individuelt og socialt Fordybelse Værdi i sig selv Argumentation Kategorisere Kritisk analyse og tænkning Fordybelse At stå i det åbne At lytte Være til stede Udvikle sprogfærdigheder Social udvikling Karakterudvikling Kreativitet?

7 Når undren og kreativitet mødes Begrænsninger og muligheder for børns kreativitet med fokus på den filosofiske praksis potentiale Praksis med fokus på kreativitet Tryghed Potentiale Benspænd Proces og produkt Fordybelse Risikovillighed Flerdimensionalt Tid, sted, idé Individ og fællesskab Leg (fantasiens udfoldelsesmuligheder) Pædagogik: Kreativitet mindskes med alderen Filosofisk praksis Undren Stille spørgsmål Tænkning Forforståelser Det konkrete og det abstrakte Individuelt og socialt Fordybelse Værdi i sig selv

8 Kan den filosofiske samtale fremme kreativitet? Det er som regel de samme der er kreative, hvis man ser tilbage. Men hvis man nu arbejder med filosofisk praksis med hele gruppen, så vil det være interessant at se, om alle bliver kreative. Det er svært at se nu og her, også fordi vi i forvejen forsøger at arbejde med kreativitet. Jeg tror helt sikkert på, at der kommer nye ideer via den filosofiske samtale. Når børnene bliver udfordret på deres tænkning, vil de samtidig blive udfordret på deres kreativitet. Det sker i og med at der ikke er et givet svar, men at de selv skal komme med et svar så må de være kreative for at finde et svar. De er blevet mere kreative i tankerne og i sproget hvor de allerede i forvejen var kreative i legen. De siger ting, der er anderledes end det de er vant til, laver bl.a. associationer som ligger ud over hvad vi forventede.

9 Kan den filosofiske samtale fremme kreativitet? Vuggestuebørns tilgang til verden er kreativ, fordi de ikke er fastlåste i bestemte tanker alle muligheder står åbne for dem, de er kun hindret af os og måske deres egen forsigtighed. Større selvværd, hvilket kommer gennem det, at man tager dem alvorligt, er også med til at give dem større tro på egne evner, dvs. også nye ideer og tanker Den filosofiske tilgang handler om at stille sig i et åbent rum, og kan man lave den åbenhed i sin hjerne, så er der også mere plads til kreativitet

10 Hvordan kan vi bruge hinandens erfaringer?

11 Projektets formål - fortsat Målet med projektet er at skabe rammer og muligheder for en øget bevidsthed, fokusering og italesættelse af det pædagogiske arbejde omkring kreativitet Det er endvidere målet, at det pædagogiske personale opnår viden om og indsigt i den filosofiske praksis ( ) og at denne praksis afprøves og evalueres i løbende dialog mellem personale og projektleder.

12 Vuggestuerne Om kreativitet De voksne er ikke vant til at tænke: nu skal jeg udvikle børnenes kreativitet. Men netop derfor er det nok meget sundt at blive forstyrret i praksis, så man prøver at tænke på nye måder. Gruppen af børn i vuggestuealderen er ikke vildt kreative, fordi de først og fremmest elsker gentagelsen. De kopierer. Men man bygger deres viden og erfaringer op, så de får bedre afsæt for at være kreativ. Børns kreativitet er vigtig at arbejde med, også på en mere bevidst måde. Og her er det vigtigt med mere struktur på, altså planlægge at arbejde med det mere bevidst. Om filosofisk praksis Det er i hverdagssituationerne at vi skal finde øjeblikkene Vi er bevidste om, hvad målene er med eksempelvis en tur, og derfor er vi bedre til at gribe situationen Det handler meget om vane, derfor kan det være svært lige at tænke fx den filosofiske tilgang ind Man kan se på børnene, om de undrer sig; man kan se på børnene at de er fordybet. Der er en sammenhæng mellem undren og fordybelse, som kan iagttages.

13 Børnehaverne Om kreativitet Det handler meget om situationsfornemmelse og om at have blik for, hvor børnene er på vej hen, og hvad man vil med det. Det handler om pædagogisk bevidsthed. Kreativiteten skal rammes ind af de normer og værdier, som er på stedet. Vi er ikke vant til at planlægge med kreativitet som mål. Det hele kører meget struktureret ud fra en plan, der giver mening i forhold til læreplanerne. Planen kan dog hæmme de voksne, hvilket så smitter af på børnene. Så den voksnes kreativitet og barnets kreativitet hænger sammen. Den voksne kan miste overblikket og fordybelsen, fordi det udspringer af en plan og ikke af den voksne selv. Omvendt er de faste rammer med til at sikre at man når visse ting, så det giver tryghed og sikkerhed. Men det fremmer bestemt ikke kreativiteten.

14 Børnehaverne Om den filosofiske tilgang Forhold derhjemme spiller meget ind, så det er svært at konkludere hvad projektet som sådan har betydet. Men jeg tror på at det har en effekt, men det kræver længere tid. Det er heller ikke særlig indarbejdet i mit arbejde. Rent praktisk er det ikke så besværligt, men jeg kan mærke at jeg er bedst til at gøre det, når jeg har tid og overskud selvom det i virkeligheden er når man ikke har tid og overskud, at man burde gøre det. Det det kommer til at handle om i lang tid er at finde vores egne måder at gøre det på, egne måder at få gang i samtalen på. Hvis vi arbejder med det for sjældent, bliver det for svært, både for os og for ungerne. Så vi må prioritere det indtil det har rykket, så vi kan begynde at bruge det mere bredt. Der er faktisk sket det, at vi kan få børnene til at snakke mere. Nogle gange får vi lige stillet et godt spørgsmål og så sker der et eller andet. Det lyder så enkelt; vi har bare ikke før øvet os i det og fået hjælp til at komme på vej. Men øvelserne er virkelig en hjælp. Vi bruger de bedste børn som modeller, og finder måder at få det til at lykkes på. Spændende at udfordre børnene mere, for de har mange tanker. Den enkelte bliver også mere hørt, får lov til at skille sig ud fra flokken med det, den enkelte har.

15 Hvilke spor har vi sat? Status i detaljer Voksne vs. børn Vuggestuer vs. børnehaver (børnegruppe) Riisvangen vs. Ellengården (kultur og værdier) Kriterier for evaluering Hvad fremmer/hæmmer et projekt generelt? Projektlederens formåen Personalets formåen Hvad kunne have været gjort anderledes?

16 Hvordan kommer vi videre?

17 FØLG MED I kan følge med i projektet: Web: Og I kan kontakte Louise på følgende vis: louise@nabe-nielsen.dk Tlf.: