RESULTATERNE I DET GRØNNE REGNSKAB

Relaterede dokumenter
RESULTATERNE I DET GRØNNE REGNSKAB

RESULTATERNE I DET GRØNNE REGNSKAB

POST DANMARK MILJØBERETNING 2006

POST DANMARK MILJØBERETNING 2007

Post Danmark, emissionsberegninger og miljøvaredeklaration

Grønt Regnskab Fredericia Kommune. Som virksomhed

CO 2 -regnskab Kolding Kommune 2018

CO 2 -regnskab Kolding Kommune 2017

Midttrafiks miljøkortlægning

Miljøbelastning og energiforbrug for Kolding Kommune 2016

Grønt regnskab 2009 Vognmandsforretning Anders Bennedsen

Grønt regnskab 2011 Vognmandsforretning Anders Bennedsen

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i

KLIMA- OG MILJØREGNSKAB 2014 I TAL

DER ER ENGE I MILJØ. Introduktion til miljøarbejde hos vognmænd

Supplerende indikatorer

Miljøregnskab Bus, lokalbane, Flextrafik og Movias administration

MILJØREDEGØRELSE 2013

Grønt regnskab kort udgave.

Det er udgangspunktet for ICT Logistics, at vi alle har et medansvar for miljø og klima.

Supplerende indikatorer

Klimakommunerapporten 2015

Supplerende indikatorer

Supplerende indikatorer

Supplerende indikatorer

Grønt Regnskab for Holbæk Kommune 2018

Klimakommune Statusrapport

Klimakommunerapporten 2016

CO 2 -tiltag her og nu

Byens Grønne Regnskab 2012

CO 2 -opgørelse For Greve Kommune som virksomhed Udgave 1, maj 2011

Sammenfatning af grønt regnskab for Københavns Universitet 2008

FAXE KOMMUNE KORTLÆGNING AF CO 2 UDLEDNING FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

Pladsoptimering i transportmidler

Grønt regnskab 2008 Vognmandsforretning Anders Bennedsen

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014.

Klimakommune Statusrapport

CO 2 opgørelse for Frederiksberg Kommune

Klimakommunerapporten 2014

Etablering af miljøzoner i Danmark

Indorama Ventures Public Company Limited

Grønt regnskab 2013 Vognmandsforretning Anders Bennedsen

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

CO 2 opgørelse 2015 for Svendborg Kommune (geografisk niveau)

CO2 regnskab 2016 Fredericia Kommune

Vi regner vores samlede miljøbelastninger ud (ressourceforbrug, affald til genanvendelse, forbrænding og deponi)

Energiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed

MILJØREDEGØRELSE 2015

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2011

Samsø Kommune, klimaregnskab 2016.

Citylogistik baseret på dialog

CO2 beregning 2015 (inkl. opdateret beregning for 2014) og Klimatiltag for Gribskov Kommune. CO2 beregning 2015 og Klimatiltag 2016

Grønt regnskab Verdo Hydrogen A/S

Håndbogen. - baggrund - indhold - anvendelse. v/ Lisbet Hagelund, DTL Danske Vognmænd

Naboerne har dog ikke fortaget sig yderligere i forbindelse med ovenstående. Redegørelse for driftsuheld i regnskabsåret

Der indgår i det Grønne Regnskab for 2010 til sammenligning forbrugstal for 2008 og Endvidere indgår energiforbruget

Årsrapport Grønt Regnskab 2018 Næstved Kommune

CO 2 -regnskab Hjørring Kommune Teknik- og Miljøområdet Team Bæredygtig Udvikling November 2017

Erfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser:

Kriterierne til certificeringsordningen beskrevet i dette notat gælder kun for kommuner.

Miljøanalyse af Post Danmarks logistikkæde

CO2-regnskab 2014 For virksomheden Silkeborg Kommune

Samsø Kommune, klimaregnskab 2017.

Forord. Per Bremer Rasmussen Adm. direktør. Side 2

Forord. Per Bremer Rasmussen Adm. direktør

Danish Crown, afdeling Tønder

CO 2 opgørelse 2015 for Svendborg Kommune (geografisk niveau)

Udarbejdet af Byggeri og Natur. CO2 opgørelse 2013

MILJØREDEGØRELSE 2014

Allerød Genbrugsplads

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2010

Partikelfiltre til dieselkøretøjer

CO2 opgørelse Udarbejdet af Kommunale Bygninger

Supplement 2015 CSR. redegørelse

Forord. Vi vil derfor hæve ambitionen og sigte på en reduktion fra 2010 til 2020 på 50 %. Per Bremer Rasmussen Adm. direktør

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2012

MILJØREDEGØRELSE 2016

CO 2 -opgørelse For Greve Kommune som virksomhed Udgave 1, maj 2010

Udarbejdet af Byggeri og Natur. CO2 opgørelse 2012

CO2 opgørelse Udarbejdet af Byggeri og Natur

Indstilling: Teknisk Forvaltning indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen:

Bilag - side 1. Notat med svar på spørgsmål fra Enhedslisten. Svar på følgende spørgsmål fra Enhedslisten:

Greve Kommune. Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse

1. Grønt regnskab Drift...3

Datakvalitet. Regnskabet indeholder data for: CO 2 -udledning Elforbrug Varmeforbrug Gasforbrug Affald Vandforbrug Luftforurening Støj

CO 2 -regnskab for Hjørring Kommune som virksomhed for årene 2009 til 2013

Regnskab for genanvendelse og affald

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2015

CO 2 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed 2008

Grønt Regnskab for Holbæk Kommune 2016

PostNord. Reduktion af kundernes miljøbelastning. - Om bæredygtig logistik og finansiering Søren Boas

CO2-regnskab 2015 DN Klimakommune-regnskab for Horsens Kommune 2015

Energiledelse Hvordan kommer vi i gang?

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008

Vurdering af effekt af forslag om skærpede miljøzoner i København

Maj Danske personbilers energiforbrug

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune

Grønt Regnskab for Holbæk Kommune 2014

Krav til kombinationssystemer Opfølgning på klimaaftalen Kort overblik gas over til transport

Transkript:

POST DANMARK MILJØBERETNING 2004

RESULTATERNE I DET GRØNNE REGNSKAB Med udgangspunkt i virksomhedens miljøpolitik er det Post Danmarks mål, at operere som en miljøbevidst servicevirksomhed. Derfor arbejder vi systematisk med miljøstyring i hele virksomheden, og med at dokumentere miljøbelastningen. Med denne miljøberetning præsenterer Post Danmark sit 8. grønne regnskab. Post Danmarks miljøpolitik og miljøpublikationer er tilgængelige på vores miljøportal www.postdanmark.dk/miljoe. Her præsenteres også et brugervenligt beregningsværktøj, som kan udregne miljøbelastningen for en forsendelse. Opgørelser af miljøeffekter pr. medarbejder viser, at Post Danmark ligger væsentligt under de gennemsnitlige bidrag pr. medarbejder indenfor dansk industri i almindelighed. Da Post Danmark er blandt de største arbejdspladser herhjemme bliver den samlede miljøbelastning alligevel af stor betydning i forhold til belastningen fra andre virksomheder. Derfor arbejder Post Danmark med løbende forbedringer for at nedbringe miljøbelastningen inden for de mest miljøbelastende områder. CO 2 - REDUKTION EN GLOBAL UDFORDRING Den vigtigste drivhusgas er CO 2. Drivhusgasserne påvirker det globale klima, selvom de i sig selv er uskadelige. Transportsektorens betydning for Danmarks CO 2 -belastning er kraftig stigende. Da Post Danmark er blandt landets største transportvirksomheder, er udledningen af drivhusgasser forårsaget af virksomhedens aktiviteter et emne, der optager os. I Danmark står transportsektoren for ca. 25% af det samlede CO 2 -udslip, men kun 4 % kan henføres til godstransporten. Godstransporten bidrager med andre ord i mindre grad til transportsektorens samlede CO 2 -udslip, og udslippet vokser betydeligt mindre end for person- og varebilernes vedkommende. Der skal dog forsat arbejdes på at nedbringe CO 2 -belastningen fra godstransporten. Det er en stor udfordring, idet det er meget svært at øge effektiviteten i motorernes energiudnyttelse yderligere. De forbedringer der gennemføres for at overholde de stadig skrappere EURO-normer, som omfatter øvrige udstødningsgasser, har den ulempe, at de øger brændstofforbruget en smule. For Post Danmark er den transportskabte CO 2 - belastning pr. forsendelse det sidste år steget med 1 %. Til gengæld har transportområdet bidraget betydeligt med at mindske udslippet af andre stoffer. En reduceret CO 2 -belastning i de kommende år forventes opnået gennem en målrettet uddannelse af chauffører, og ved implementeringen af et ny ruteplanlægningssystem. MILJØZONER EN LOKAL MULIGHED I disse år gennemgår byerne, og navnlig bykernerne, betydelige forandringer i detailhandels- og butiksstruktur. Handel og indkøb sker side om side med kulturelle tilbud og rekreative aktiviteter. Denne udvikling vil øge fokus på gener fra biltrafikken, herunder ikke mindst bilerne, der anvendes til vareforsyning. POST DANMARK MILJØBERETNING 2004 1

Selv om kun 25 % af Post Danmarks kørte kilometer foregår i byområder mærker Post Danmark udviklingen. Fremkommeligheden er blevet dårligere, og et stort antal privatbiler præger gadebilledet. Men også flere vare- og lastbiler, der inden for et kortere tidsinterval skal levere varer, gør afleveringsmulighederne stadig vanskeligere. Den tætte trafik øger miljøbelastningen, gør byen mindre attraktiv, og distributionen bliver langsommere og dermed dyrere. Derfor er der behov for fokus på en trafikafvikling og varedistribution i byerne med en bedre sikkerhed, mindre belastning af miljøet og færre kapacitetsproblemer. Især partikelforureningen er i de seneste år kommet i fokus, da en række undersøgelser antyder alvorlige sundhedsmæssige konsekvenser af partikelforurening i byerne. I anerkendelse af de sundhedsmæssige problemer byerne oplever, har Post Danmark gennem de sidste år været aktive i forbindelse med afprøvning af partikelfiltre og deltagelse i citylogistik projekter. Her kan fornuftige udformninger af miljøzoneordninger medvirke til et bedre bymiljø. Bæredygtige miljøzoneordninger involverer såvel erhverv som privatbilismen, og bygger på en rigtig sammenhæng mellem mål og midler. Post Danmark benytter sig af et sammenhængende og effektivt distributionssystem og lægger derfor vægt på, at der indføres nogenlunde ensartede ordninger fra by til by. Da Post Danmarks distributionssystem bygger på en terminalbaseret infrastruktur og stor tæthed i afleveringssteder kan vi tilbyde byerne en varedistribution med kort leveringstid, rimelige omkostninger og en lav miljøbelastning. ÆNDRET LOGISTIK NYE UDFORDRINGER I 2004 har en ny centerstruktur, maskinel behandling af adresseløse, og afviklingen af togtransporter tilsammen medført omfattende transportændringer. Det har betydet en stigning i anvendelsen af fremmede vognmænd, og flere transporter med Post Danmarks egne lastbiler. Post Danmarks lastbiler har i 2004 kørt 31 mio. kilometer. Det er 3 mio. kilometer mere end året før. Udnyttelsen af brændstoffet i lastbilerne er blevet dårligere på grund af en øget vægt i lastbilerne. Samtidig har den enkelte lastbil kørt flere kilometer. For de tunge lastbiltransporter, fremmede vognmænd og fly har ændringerne alt i alt ført til en stigning i miljøbelastningen, idet CO 2 -udledningen her er øget med 13 %, mens der for de øvrige udstødningsgasser kun er tale om mindre forskydninger. Den større miljøbelastning skal sammenholdes med, at de transporterede mængder på samme tid er steget betydeligt. De 72 mio. kilometer, der er tilbagelagt i distributionen med mindre køretøjer, er uforandret i forhold til året før, og gennemført med et mindre brændstofforbrug. Det er en god udvikling især i betragtning af den stigende afsætning året bød på. POST DANMARK MILJØBERETNING 2004 2

PM (g/kwh) 0.18 0.15 Euro 2 0.10 Euro 3 0.05 0.02 Euro 5 Euro 4 1 2 3 4 5 6 7 NOx (g/kwh) EN FLÅDE AF MODERNE BILER Post Danmark råder over en flåde af moderne biler. De nyere EURO-2 og EURO-3 lastbiler står nu for 95 % af de tilbagelagte kilometer. I forhold til året før er der tale om en stigning på 8 %-points. De nyere lastbiler har en væsentlig mindre miljøbelastning end ældre typer. Det gælder især udledninger af kulilte, flygtige organiske forbindelser, kvælstofilter og partikler. Euro-normerne for udstødningsgasserne stiller nemlig strenge krav, og de nyeste krav til reduktion fra en Euro 3-motor til den kommende Euro 4-motor er betragtelig. Emission af kvælstofilter (NOx) skal skæres ned med 30 %. Partikelemissioner (PM) skal ned med intet mindre end 80 %. De miljømæssige fordele ved nye biler kan understøttes yderligere ved en målrettet uddannelse af chaufførerne, så bilerne køres så optimalt som muligt. Alle Post Danmarks 1.000 lastbilschauffører vil i 2004 på et kursus over fem dage blive undervist i energirigtig kørsel, ergonomi og førstehjælp. Der vil i 2004 også blive afholdt danmarksmesterskab i økonomikørsel blandt Post Danmarks chauffører af små og store biler. Forskellige emmissionsnormer Pre EURO lasbiler EURO-1 lastbiler EURO-2 lastbiler EURO-3 lastbiler Fordeling af tilbagelagte kilometer hos Post Danmark 0% 5% 44% 51% POST DANMARK MILJØBERETNING 2004 3

DE VIGTIGSTE RESSOURCEFORBRUG Transport giver anledning til cirka halvdelen af de samlede miljøbelastende emissioner til luften, og disse emissioner stammer fra flere forskellige transportmidler og biltyper. Post Danmark har som året før anvendt ca. 4.600 biler, der tilsammen har tilbagelagt 113 mio. kilometer i 2004. Brændstofforbruget er steget med 1,2 mio. liter som følge af flere kørte kilometer. Miljøbelastningen fra transporterne fordeler sig med 43 % fra lastbilerne, 45 % fra de mindre køretøjer, 8 % fra fremmede vognmænd og 4 % fra fly. Elforbruget er fra 2003 til 2004 steget fra 52,2 til 55,4 mio. kwh. Stigningen kan ikke henføres til bestemte dele af produktionen, men optræder generelt i alle dele af virksomheden. Den relativt store stigning kommer i forlængelse af et positivt fald i forbruget på 4 % året før. Den generelle stigning i virksomhedens produktion på områderne pakker og adresseløse forsendelser, samt implementering af nye energikrævende maskiner til sortering af store breve, vurderes at udgøre årsagen til stigningen i elforbruget. Set over de sidste fem år er elforbruget i forhold til produktionen faldet en smule. Varmeforbruget er steget med 1 % fra 62,8 til 63,5 mio. kwh. i forhold til forbruget i 2003. Da vinterperioden var ganske lun er stigningen ikke tilfredsstillende. For at dæmme op for yderligere stigning i varmeforbruget vil der i 2005 og fremadrettet være særlig fokus på udviklingen i varmeforbruget. DE VIGTIGSTE MILJØPÅVIRKNINGER I det grønne regnskab er lagt vægt på tre udvalgte emissioner fra det samlede energi- og brændstofforbrug, CO 2, SO 2 og NO x. Emissionerne fra energi- og brændstofforbruget udgør de vigtigste miljøpåvirkninger hos Post Danmark og får derfor væsentlig opmærksomhed. Fra 2002 har det grønne regnskab også medtaget udledningen af partikler fra transporterne. For 2004 har der været en klar stigning i den samlede udledning af CO 2 samt en mindre stigning af NO x. Den samlede udledning af SO 2 er forsat faldet i forhold til året før, mens udledningen af partikler er uforandret. Post Danmark omregner emissionerne for CO 2, SO 2 og NO x til miljøeffekter gennem livscyklusmetoden UMIP (Udvikling af Miljøvenlige IndustriProdukter). Da der er betydelig usikkerhed om partiklernes miljøskadelighed er der ikke mulighed for at medtage dem i UMIP. CO 2 giver anledning til drivhuseffekt. SO 2 og NO x er årsag til forsuring, mens NO x alene bidrager til næringssaltbelastning. For at få et bedre indtryk af miljøeffekternes størrelse, og for at få en fælles enhed som grundlag for indbyrdes sammenligning, foretages der en normalisering. Ved normaliseringen sættes miljøeffekterne i forhold til den årlige belastning for en gennemsnitsperson inden for den givne effekt. POST DANMARK MILJØBERETNING 2004 4

MILJØEFFEKTER Næringssaltbelastning Forsuring PEM 0 5000 10000 15000 20000 25000 Drivhuseffekt PEM svarer til gennemsnitspersoners årlige miljøbelastning Ved normaliseringen er der ikke foretaget en vurdering af hvilke miljøeffekter, der er værst. For at kunne foretage en sammenligning blandt miljøeffekterne udføres der derfor en vægtning af miljøeffekterne i forhold til deres indbyrdes væsentlighed. Vægtningen foretages i forhold til de danske miljøpolitiske målsætninger. Et bidrag til fx. forsuring holdes op imod den gennemsnitlige årlige belastning med forsurende stoffer, der er målsat pr. dansker. For Post Danmarks grønne regnskab betyder det, at drivhuseffekten med 72 % af den samlede miljøbelastning udgør den væsentligste miljøeffekt, forsuringen udgør 17 % og næringssaltbelastningen 11 %. Den samlede miljøbelastning svarer til den gennemsnitlige årlige miljøbelastning fra 19.992 danskere. Den samlede miljøbelastning er steget med 4 % fra 2003 til 2004. Størstedelen af stigningen skyldes et øget bidrag til drivhuseffekten. Det skyldes især en stigning af CO 2 fra Post Danmarks transporter. En anden årsag til stigningen i den samlede miljøbelastning fra 2003 til 2004 kan tilskrives et øget bidrag til forsuring. Det skyldes især stigning af NO x og SO 2 fra el og varme. Den stigende tendens opvejes en smule af et fald i disse emissioner fra transporterne. DRIVHUSEFFEKT FORSURING NÆRINGSSALTBELASTNING Transport El Varme Transport El Varme Transport El Varme POST DANMARK MILJØBERETNING 2004 5

EN GOD UDVIKLING I MILJØEFFEKTIVITETEN For at kunne måle udviklingen og nyttevirkningen af miljøarbejdet korrigeres miljøbelastningen i forhold til antal forsendelser for at få et udtryk for virksomhedens miljøeffektivitet. Miljøeffektiviteten udtrykker altså den samlede miljøbelastning pr. forsendelse. Årets miljøeffektivitet er det bedste, der er præsteret siden det første grønne regnskab i 1997. Til trods for at den samlede miljøbelastning steg i 2004 medførte den store afsætningsfremgang af især adresseløse og pakker, at miljøeffektiviteten blev forbedret med 2% i forhold til 2003. Udviklingen i miljøeffektiviteten over tid udtrykkes gennem et miljøindeks. Udover at følge miljøindekset sætter Post Danmark løbende mål for udviklingen med et typisk tidsperspektiv på fire år. Tidligere mål for reduktion af miljøindekset og dermed den samlede miljøbelastning pr. forsendelse på 24 % blev som planlagt nået i 2001. Målet for 2004 var en forbedring på 9% i forhold til 2000. For miljøindekset er der fra 2000 til 2004 sket en forbedring på 9,7 %, som er et stykke på over målet. Det er naturligvis et tilfredsstillende resultat. MILJØ 102 100 98 96 94 92 90 88 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 Miljøpåvirkning Nye mål pr. forsendelse 2004 i forhold til 2000 CO 2 NO x SO 2 Miljøeffektivitet 8% CO 2 -reduktion 12% NO x -reduktion 10% SO 2 -reduktion 9% reduktion af den samlede miljøbelastning pr. forsendelse Affald 70% af affaldmængden til genbrug i 2006 POST DANMARK MILJØBERETNING 2004 6

HOVEDFORKLARINGERNE TIL DET GODE RE- SULTAT ER, AT: Der er en løbende forbedring i energiforbruget i forhold til afsætningen og produktionen på centrene Der er en bedre brændstofudnyttelse i distributionen Der er en god kapacitetsudnyttelse i transportsystemet Der er investeret i nye lastbiler så der langt overvejende anvendes de bedste miljøklasser AFFALD Post Danmarks samlede affaldsmængde steg med ca. 3.000 tons til 10.800 tons i 2004. En voldsom stigning på 42%, som næsten udelukkende kan henføres til papirfraktionen til genanvendelse. Årsagen er den generelle produktionsstigning i virksomheden, og navnlig den markante fremgang i produktet adresseløse forsendelser. Indsatsen vedrørende affald er primært rettet imod minimering af blandet brandbart affald til fordel for kildesortering til genanvendelse. Det overordnede mål er at afhænde 70 % af den samlede mængde til genanvendelse ved udgangen af 2006. I 2004 blev ca. 7.460 tons, svarende til 69 %, afhændet til genanvendelse, hvis hovedbestanddele er papir, pap og blød plastic. Papirfraktionen udgør 64 % af mængden til genanvendelse. Post Danmark entrerer med en lang række lokale affaldstransportører. I 2005 gennemføres et samlet udbud på affaldstransporten. Der stilles i den forbindelse en række krav, som skal sikre en yderligere effektivisering af transporten, optimering af anvendelsen af materiel, containere o.l. samt forbedringer vedrørende fakturering og mængderegistrering. AFFALD Brandbart Papir Pap Øvrigt genbrug: Plast, jern & metal, eletronik Usorteret POST DANMARK MILJØBERETNING 2004 7

DET GRØNNE REGNSKAB FORDELT PÅ FORRET- NINGSENHEDER OG PRODUKTER Miljøbelastningen stammer primært fra forretningsområderne Brevproduktion og Transport samt Distribution. For forretningsområdet Brevproduktion og Transport, som har ansvaret for brevcentrene og lastbilerne, er det især miljøeffekterne forsuring og næringssaltbelastning, der slår igennem, mens der for forretningsområdet Distribution, som varetager omdelingen, i højere grad er tale om drivhuseffekten. Breve udgør som virksomhedens hovedprodukt naturlig nok også den største miljøbelastning, men også pakkeproduktet, med en betydelig vægt og transportarbejde, står for en betydelig andel af miljøbelastningen. Det er også værd at bemærke, at de adresseløse forsendelser udgør en beskeden andel af miljøbelastningen til trods for de store antal. Miljøbelastningen pr. forsendelse er meget beskeden. Brevproduktion og transport Breve Distribution Pakker Privatkunder Blade Kurer, Ekspres, Pakker Adresseløse Øvrige Øvrige POST DANMARK MILJØBERETNING 2004 8

DET GRØNNE REGNSKAB ÅRSOPGØRELSE ENHED MÆNGDE 2004 2003 2002 2001 2000 ENERGIFORBRUG El Mwh 55.395 96 90 94 95 100 Varme Fjernvarme Mwh 47.199 112 108 100 120 100 Naturgas Mwh 8.622 94 111 130 118 100 Skønnet varme Mwh 7.712 100 97 95 103 100 TJENESTEYDELSER Vognmænd tonkm 30.295.000 411 141 152 158 100 Tog tonkm 7.005.000 10 34 64 77 100 Fly tonkm 676.000 73 74 76 101 100 Færge tonkm 1.662.000 150 105 119 88 100 Råvarer Benzin liter 1.620.000 34 43 58 77 100 Diesel liter 17.367.000 132 119 112 106 100 Brændstof i alt liter 18.987.000 106 99 98 99 100 OUTPUT ENHED MÆNGDE 2004 2003 2002 2001 2000 AFFALD Brandbart affald ton 3.369 94 87 84 73 100 Til genanvendelse ton 7.464 179 108 112 108 100 Samlet mængde ton 10.833 140 98 99 92 100 FORURENENDE STOFFER TIL LUFT Emissioner i ton CO 2 SO 2 NO x Partikler El 31.686 13 61 Varme 9.071 5 21 Brændstof 49.491 1 285 9 Tjenesteydelser 6.313 2 51 1 I alt 96.561 21 418 10 Indeks 2000 100 100 100 Indeks 2001 98 44 95 Indeks 2002 95 39 90 100 Indeks 2003 93 31 84 91 Indeks 2004 97 28 87 91 Indeks viser mængde for året i forhold til mængden i 2000 (for partikler 2002) POST DANMARK MILJØBERETNING 2004 9

ÅRSOPGØRELSE FORDELT PÅ FORRETNINGSENHEDER INPUT ENHED DISTRIBUTION BREVPRODUKTION OG TRANSPORT KURER, EKSPRES, PAKKER PRIVATKUNDER ØVRIGE ENERGIFORBRUG El Mwh 18.040 17.724 6.250 7.277 6.553 Varme: Fjernvarme Mwh 21.253 10.560 2.570 6.169 6.648 Naturgas Mwh 5.844 909 95 1.575 199 Skønnet varme Mwh 3.556 0 0 4.071 85 TJENESTEYDELSER Vognmænd tonkm 0 30.295.000 0 0 0 Tog tonkm 0 7.005.000 0 0 0 Fly tonkm 0 676.000 0 0 0 Færge tonkm 0 1.662.000 0 0 0 RÅVARER Benzin liter 1.128.000 163.000 45.000 32.000 250.000 Diesel liter 7.644.000 9.610.000 1.000 12.000 101.000 Brændstof i alt liter 8.772.000 9.773.000 46.000 44.000 351.000 OUTPUT AFFALD Brandbart affald ton 2.065 474 305 383 141 Til genanvendelse ton 4.964 1.183 461 657 199 Samlet mængde ton 7.029 1.657 766 1.040 340 FORURENENDE STOFFER TIL LUFT Emissioner i ton CO 2 SO 2 NO x Partikler El 31.686 13 61 Varme 9.071 5 21 Brændstof 49.491 1 285 9 Tjenesteydelser 6.313 2 51 1 I alt 96.561 21 418 10 Distribution 37.581 7 76 4 Brevprod. og transport 43.436 8 310 6 Kurer, Ekspres, Pakker 4.046 2 8 0 Privatkunder 5.955 2 12 0 Øvrige forretningsenheder 5.543 2 12 0 POST DANMARK MILJØBERETNING 2004 10

ANVENDT REGNSKABSPRAKSIS ENERGI Oplysninger i årsopgørelsen vedrørende el og varme stammer fra aflæste forbrugsmålere ved Post Danmarks egne driftsenheder over hele landet. Aflæsning af forbrugsmålerne foretages månedsvis som led i arbejdet med energistyring. Varmeforbruget er i videste muligt omfang baseret på konkrete målinger, alternativt på skøn. Der knytter sig derfor en vis usikkerhed til det skønnede varmeforbrug. TJENESTEYDELSER En del af Post Danmarks transport udføres via erhvervede tjenesteydelser/entrepriser, hvor befragtningen foregår med vognmænd, tog, fly og færger. Tjenesteydelser omfatter transporter mellem postcentre og færgetransport til/fra Bornholm. Som udtryk for transportarbejdet anvendes betegnelsen tonkm, der udtrykker den transporterede godsvægt gange strækning. Volumen af tjenesteydelser er beregnet ud fra de faktisk afviklede transporter, dog er færgetransporten til/fra Bornholm skønnet. Sammenligningen år for år er behæftet med usikkerhed, idet opgørelsesmetoderne blev ændret i år 2000 og 2004. RÅVARER Forbrugsdata vedrørende brændstof og antal kørte kilometer i Post Danmarks bilpark bliver registreret i et autodatasystem. Registreringen sker på baggrund af et årligt opgjort antal kørte kilometer pr. bil, hhv. liter brændstof pr. bil for regnskabsåret. Brændstofforbrug for indlejede biler er medtaget AFFALD Mængden af affald fra egne driftsenheder er opgjort på basis af dels oplysninger fra enhedernes affaldstransportører, fakturaer samt registreringer over afleverede mængder af brandbart affald, papir, pap, plast og elektronik til genbrug. Affaldsmængderne er behæftet med usikkerhed. EMISSIONER Emissionsberegningerne vedrørende el og varme er baseret på de i 2004 offentliggjorte udledningsfaktorer fra Energistyrelsen, som er gennemsnitsbetragtninger for 2003. Emissionsberegningerne vedrørende brændstof fra egen bilpark og tjenesteydelser er foretaget på grundlag af Trafikministeriets TEMA-model. Fra år 2001 er der indført en mere stabil opgørelsesmetode for emissioner fra eksterne vognmænd. Der er ikke foretaget regulering af sammenligningstal, og sammenligning imellem årene er derfor behæftet med usikkerhed. MILJØ Miljøindekset baseres på omregning af emissionerne til vægtede miljøeffekter år for år ved anvendelse af GaBi, version 4.0.36.1. Miljøindekset er korrigeret i forhold til antallet af forsendelser. Indekset er udtryk for udviklingen i miljøeffektiviteten. AFGRÆNSNING De præsenterede miljødata omfatter aktiviteter inden for Danmarks grænser og dækker Post Danmark A/S samt den 100 % ejede dattervirksomhed Post Danmark Leasing A/S. De præsenterede miljødata afspejler Post Danmarks prioriteringer. Særskilte forhold for specialenheder, som f.eks. frimærketrykkeriet, er ikke medtaget. POST DANMARK MILJØBERETNING 2004 11

LEDELSESPÅTEGNING Frem til 2002 blev det grønne regnskab kontrolleret ved en frivillig aftale med ekstern revision. Post Danmark benytter på nuværende tidspunkt ikke denne metode, da den anvendte regnskabspraksis er blevet implementeret i virksomheden, og det grønne regnskab ikke længere er en del af Post Danmarks årsrapport. Det grønne regnskab er aflagt i overensstemmelse med Post Danmark miljøpolitik og redegør for resultaterne og udviklingen på miljøområdet i regnskabsåret 2004. København, den 29. april 2005 Post Danmark Søren Boas Miljøchef POST DANMARK MILJØBERETNING 2004 12