MILJØREDEGØRELSE 2015

Transkript

1 MILJØREDEGØRELSE

2 INDHOLD 1. FORORD MILJØDATA MILJØBERETNING MILJØPOLITIK MILJØFORHOLD INDSATSEN HOS ICT LOGISTICS INDSATSEN OG RESULTATER (2015) PLANLAGT INDSATS FOR BASISOPLYSNINGER ANVENDT REGNSKABSPRAKSIS ORD, FORKORTELSER OG UDTRYK EURO-NORMER

3 1. FORORD ICT Logistics er en logistik- og transportvirksomhed med hovedaktiviteter mellem Skandinavien/Nordtyskland/Benelux/UK og SNG landende, de Baltiske lande, Centraløsteuropa og Balkan-regionen. Vi vil være kundernes foretrukne samarbejdspartner på vores kernemarkeder. Midlet er innovative logistikløsninger med udgangspunkt i at optimere kundernes værdi. Vi lægger derfor vægt på fleksibilitet og løsninger tilpasset den enkelte kunde. Det er udgangspunktet for ICT Logistics, at vi alle har et medansvar for miljø og klima. Det stiller krav til, at vi som transportvirksomhed arbejder proaktivt på at forbedre miljøeffektiviteten af de gennemførte aktiviteter. Vi er åbne omkring det arbejde vi udfører for at opnå forbedringer og resultaterne heraf. I 2012 satte ICT Logistics de ledelsesmæssige rammer for miljøarbejdet og formulerede virksomhedens miljøpolitik. Effekten af indsatsen måles årligt i en række KPI er, og handlingsplanen opdateres årligt. Vi har valgt året 2012 som vores basisår, dvs. det år der danner grundlag for vores måling af forbedringer. Fra 2013 udsendes årligt en miljøredegørelse, som dokumenterer vores miljøarbejde og vores miljøeffektivitet i det forudgående år. Denne miljøredegørelse, som er vores fjerde, viser det samlede energiforbrug og emissioner af kuldioxidækvivalenter (CO 2 e) fra ICT Logistics transportaktiviteter i 2015 samt udviklingen i forhold til år 2014 og 2012 (basisår). De vigtigste midler til at opnå bedre miljøresultater vil være mere effektive transportmidler, dvs. flere km pr liter brændstof, udvikling af logistikken, hvilket vil betyde bedre udnyttelse af transportkapaciteten og færre km uden læs. Vi har som mål, at vi frem til 2017 vil reducere udledningen af CO 2 e pr tonkm med 15 % for ICT Logistics samlede transportsystem i forhold til Den aktuelle udvikling på det russiske marked har, som det vil fremgå af denne redegørelse, stor betydning for mulighederne for at nå målet. Forskydningen i ICT Logistics marked fra CIS/Baltikum til Central- og Østeuropa betyder mere transport med lastbil og mindre transport med bane kombineret med en nedgang i multimodal volumen i Hertil kommer, at vigende efterspørgsel på det russiske marked betyder flere tomme lastbilkm (returkørsel uden læs) og lavere udnyttelse af transportmateriellet. Det er forventningen, at når det russiske marked igen normaliseres, vil det også få positiv effekt på disse forhold. Arbejdet for at skabe bedre miljø og nedbringe klimapåvirkningen af vores aktiviteter kan kun lykkes, når alle medarbejdere deler visionen om et bedre miljø og bidrager til at opnå forbedringer. Den årlige miljøredegørelse er således et vigtigt element i den løbende kommunikation til og dialog med medarbejdere og samarbejdspartnere i øvrigt om midler til at nedbringe miljøbelastningen fra de transporter, der i stigende grad er en vigtig del af det moderne samfund. April 2016 Leif Pedersen 3

4 2. MILJØDATA 2015 Udgangspunktet for miljøarbejde i ICT Logistics er nedenstående miljøindikatorer, som tager udgangspunkt i miljøpolitikken er fjerde år, hvor der udarbejdes miljøberetning. Året 2012 er basis år, dvs. det år, vi måler forbedringer i forhold til. ICT Logistics miljøperformance 2015, 2014 og 2012 (basisår), miljøindikatorer Note CIS/ Baltikum Central- og Østeuropa CIS/ Baltikum Central- og Østeuropa CIS/ Baltikum Central- og Østeuropa Enhed/målt (M) eller beregnet (B) (basisår) CO 2 e udledninger, well->wheel/ton km Egne biler 1 0,079 0,075 0,095 kg CO 2 e/tonkm (M) Fremmede biler 2 0,097 0,070 0,088 0,070 0,095 0,079 kg CO 2 e/tonkm (B) Alle biler 0,094 0,070 0,086 0,070 0,095 0,079 kg CO 2 e/tonkm Skib 3 0,112 0,124 0,110 kg CO 2 e/tonkm (M) Bane 4 0,022 0,022 0,022 kg CO 2 e/tonkm (B) I alt 0,089 0,070 0,081 0,070 0,084 0,079 kg CO 2 e/tonkm Modal split Andel af transportarbejde på Lastbil 74% 100% 72% 100% 68% 100% % (M) Skib 16% 0% 12% 0% 14% % (M) Bane 11% 0% 15% 0% 18% % (M) Andel tomkørsel Egne biler 5 26% 23% 20% % (M) Fremmede biler 6 30% 5% 23% 5% 20% 5% % (M) Energiforbrug/km Egne biler 7 0,32 0,32 0,38 liter/km (M) Fremmede biler 8 0,38 0,38 0,38 0,38 0,38 0,38 liter/km (B) Trailerflåde Long lease enheder Pressenningtrailere antal Gns. alder 10,4 37,0 24,8 gns alder mdr. Trækkere Egne Fordeling på euronorm 4,81 4,81 4,21 gns. euronorm (M) Underleverandører Fordeling på euronorm 9 3,46 5,13 3,36 5,00 3,25 4,51 gns. euronorm (M) 4 Se kommentarerne til noterne under afsnit 5. Anvendt regnskabspraksis

5 3. MILJØBERETNING Miljøredegørelsen for 2015 indeholder efter ledelsens vurdering de oplysninger, der er nødvendige for bedømmelsen af de væsentligste miljøforhold for virksomheden. 3.1 MILJØPOLITIK Som transport- og logistikvirksomhed har vi ansvar for at sikre, at vores aktiviteter skåne miljøet bedst muligt. Vores mål er at være den foretrukne transport- og logistikpartner i vores kernemarkeder, og lige så for kunder, hvor miljø er et centralt fokusområde. Gennem løbende forbedringer er vi forpligtiget til at reducere de miljømæssige konsekvenser af vores aktiviteter og til at overholde alle lovmæssige krav. Fokus i vores miljøarbejde er: Inddragelse af partnere og medarbejdere Medarbejderadfærd og træning Moderne og effektivt materiel Åbenhed over for nye ideer og initiativer, som kan føre til yderligere optimering Målinger af vores miljø-effektivitet og åbenhed omkring de fremskridt, vi har gjort for at sikre et bedre miljø 5

6 3.2 MILJØFORHOLD De væsentligste miljøpåvirkninger for virksomheden er: Energiforbrug til og udledning af CO 2 e transportaktiviteterne i forbindelse med ICT Logistics samlede logistiksystem. Heri indgår også energiforbrug og CO 2 e fra underleverandører Herudover er øvrige udledninger fra vores transportaktiviteter (NO X, SO 2, HC og partikler) en væsentlig miljøpåvirkning. Vi har valgt at måle dem på sammensætningen af euronomen for vores egne lastbiler og for de lastbiler, som andre vognmænd benytter til at køre vores kunders gods. Vi har valgt at måle udviklingen i vores miljøeffektivitet på en række indikatorer, som er: CO 2 e udledningen pr tonkm fordelt på vores to landeområder Central- og Østeuropa og Baltikum/CIS landene. Vi måler udviklingen i CO 2 e pr tonkm på: Lastbil, Bane og Skib Udviklingen i modalsplit, dvs. fordelingen i transportarbejdet fordelt på lastbil, skib og bane Andelen af tomkørsel med lastbil Energiforbrug målt som liter/km med lastbil Alderen af vores trailerflåde (trailere som er lejet på langtidsleje) Fordelingen af trækkere fordelt på Euronorm 3.3 INDSATSEN HOS ICT LOGISTICS Hos ICT har vi valgt følgende overordnede fokusområder for vores miljøarbejde: Vores chauffører har fokus på energirigtig kørsel Vedligeholdelse af virksomhedens egne biler og trailere Samarbejde med vores faste underleverandører (vognmænd) om energirigtig kørsel og miljødata for deres aktiviteter for ICT Logistics Vi minimerer kørslen af tomme kilometer og reducerer miljøbelastningen for hvert ton gods vi kører ved at have fokus på kørselsruter og returlæsning Vores flåde af presenningtrailere på langtidsleje, som omfatter mere end 200 enheder 1, må ikke være mere end tre år, inden de udskiftes. Som det fremgår, et gennemsnits alderen er nu 10 måneder, dvs. knap 1 år Vi anvender skib mellem Centraleuropa og Baltikum. Det er en mere direkte rute (hermed sikres mindre udledning af CO 2 e), og vi aflaster vejnettet for lastbiltrafik. I 2015 udgjorde transport med skib 9 % af det samlede transportarbejde udført i regi af ICT logistics Vi anvender bane, hvor det er muligt og økonomisk fordelagtigt. Banetransport sker i vidt omfang til regioner i det centrale Rusland, hvor det ofte er vanskeligt at få returlæs med lastbil. Banetransport udleder mindre CO 2 e pr tonkm. I 2015 udgjorde transport med bane 7 % af det samlede transportarbejde i regi af ICT Logistics Bemærkning til den aktuelle version: Anvendelse af skib og bane er blevet relativt mindre siden Baggrunden er, at udviklingen i Rusland har betydet mindre efterspørgsel i regioner, hvor anvendelse af bane og skib er relevant, samtidigt med at ICT de seneste år har haft vækst Central- og Østeuropa, som alene betjenes med vejtransport. 1 Ud over presenningtrailerne råder ICT Logistics også over ca. 60 specialtrailere. Disse har en mindre årskørsel og udskiftes derfor ikke så hurtigt som presenningstrailerne 6

7 3.4 INDSATSEN OG RESULTATER (2015) ICT Logistics samlede transportaktiviteter, målt i ton-km, er faldet med 4,8 % fra 2012 til De samlede udledninger af CO 2 e faldet med 6 % fra 2012 til I forhold til 2012 (som er basisår) er der således sket en reduktion i udledningen af CO 2 e pr. ton-km på ca. 1 %. I 2015 betød de transportaktiviteter, som blev gennemført i ICT Logistics samlede logistiksystem, en samlet udledning på ca ton kuldioxidækvivalenter (CO 2 e). 85 % af de samlede udledninger kom fra lastbiltransport, medens skibstransport tegnede sig for 13 % og bane for 2 %. ICT Logistics samlede udledninger af CO 2 e i 2015, 2014 og 2012 (basisår) fordelt på transportmidler. Ton CO 2 e Tog Skib Fremmede biler Egne biler (basis år)

8 Det samlede transportarbejde (målt som ton-km) er som anført tidligere faldet med 4,8 % fra 2012 til Det samlede fald dækker over en stigning i transport med lastbil på 7 %, et fald i transport med skib på 17 % og at fald i transport med tog på 57 %. Den mindre transport med tog skal dels ses i lyset en reduktion i transportopgaverne på de relationer, hvor det er relevant at benytte tog, samt at ændret prispolitik fra baneselskaberne har reduceret de relationer, hvor der er økonomisk grundlag for at benytte bane. 84 % af de samlede transportaktiviteter målt i ton-km blev i 2015 gennemført med lastbil, 9 % blev gennemført med skib, og 6 % blev gennemført med bane. Bemærk, at bane tegnede sig for 7 % af transportarbejdet men kun ca. 2 % af CO 2 e udledningerne. Udviklingen i transportarbejdet fra 2012 (basisår) til 2014 og 2015 fordelt på transportmidler. Indekseret udvikling = (basisår) Egne biler Fremmede biler Skib Tog Den gns. udledning af CO 2 e pr. tonkm var i g CO 2 e mod 83 g CO 2 e pr. tonkm i 2012 (basisår) og 77 g CO 2 e pr. tonkm i I forhold til basisåret er der således for ICT Logistics samlet sket en (beskeden) reduktion i udledningen af CO 2 e pr. tonkm på ca. 1 %. Hvis udledningen pr tonkm havde været en samme i 2013 som 2012, ville det have betydet en merudledning på ca. 890 ton CO 2 e. Forbedringen ICT Logistics har opnået fra 2012 frem til 2014, var resultatet af en række forhold, som har haft positiv betydning for miljøeffektiviteten: Der er har været en bedre udlastning på lastbilerne i såvel CEO som CIS/BALT ICT Logistics egne lastbiler i Litauen og Rusland kørte i gennemsnits godt 15 % længere på literen i 2014 i forhold til 2012 Udviklingen på det russiske marked de seneste år, har på en række områder haft en negativ betydning for udviklingen i miljøeffektiviteten målt som udledninger pr. tonkm fra 2012 til 2015: Andelen af returkørsel med lastbil uden læs steg i CIS/BALT fra 20 % i 2012 til 26/30 %. Udledningen af CO 2 e pr. lanemeter på de RO-RO ruter, som ICT Logistics A/S benyttede i 2015 er steget i forhold til Det må især tilskrives, at udviklingen i det russiske marked i 2014/2015 har betydet fald i trafikkerne og dermed dårligere kapacitetsudnyttelse af skibene. For ICT Logistics egne biler er der sket en stigning på ca. 1 % fra 2014 til 2015 i forbruget af diesel pr. kørt km. Det skal ses i lyset af længere ventetider ved grænsepassagerne (mere tomgangskørsel). Desuden har en stigende andel af transporterne været i Centralasien og Fjernøsten, hvor der er større udfordringer med at købe diesel med et lavt svovlindhold (mindre effektivitet i motorerne). Endeligt har udviklingen på det russiske marked, som anført tidligere, betydet at benyttelsen af bane er faldet. Transport med bane betyder en relativt mindre udledning af CO 2 e pr. tonkm. 8

9 Der er var i 2015 forskel på udledningen af CO 2 e pr tonkm for de forskellige transportmidler. Ved transport med tog blev der udledt ca. 22 g CO 2 e pr. tonkm, medens der ved transport med skib blev udledt ca. 112 g CO 2 e pr. tonkm og ca. 94 g CO 2 e pr. tonkm ved transport med lastbil i Baltikum og CIS regionen. Udledningen af CO 2 e pr. tonkm ved transport med lastbil i Central- og Østeuropa var ca. 70 g CO 2 e pr. tonkm eller ca. 26 % mindre pr. tonkm i forhold til lastbiltransporterne i Baltikum og CIS regionen. Forskellen hovedsageligt skal ses i lyset af, at andelen af tomkørsel var mindre, 5 % i Central- og Østeuropa mod 29 % i Baltikum og CIS regionen. Udledning af g CO 2 e pr. tonkm i 2015, 2014 og 2012 (basisår) Egne biler Fremmede biler Skib Tog (basisår) Den gns. alder af flåden af presenningtrailere på langtidsleje var i måneder. Alderen af presenningstrailere på langtidsleje i 2015, 2014 og 2012 (basisår). Måneder 2012 (basisår)

10 Den gns. euronorm for ICT Logistics egne trækkende enheder var i ,8 medens den gns. euronorm for de trækkende enheder hos undervognmænd, der kørte for ICT logistics i 2014, var 3,46 for de trækkende enheder, der kørte i CIS/Baltikum, og 5,13 for de trækkende enheder, der kørte i Øst- og Centraleuropa. Som det fremgår af nedenstående figur, er der for alle sket en udvikling for bilerne hos de anvendte underleverandører, så den gns. euronorm er blevet højere. ICT Logistics anskaffede i nye EURO 5 lastbiler. Den gennemsnitlige euronorm af trækkende enheder anvendt til gennemførelse af transportaktiviteter i 2015, 2014 og 2012 (basisår) (basisår) CIS/BALTICS Trækkere (egne) CEO CIS/BALTICS CEO Trækkere (underleverandører) 10

11 3.5 PLANLAGT INDSATS FOR 2016 I 2016 vil de vigtigste aktiviteter med sigte på at forbedre ICT Logistics miljøperformance være: Længere på literen med ICT Logistics egne lastbiler Som det er fremgået, er der siden 2012 gennemført en opfølgning for dieseløkonomi i forhold til ICT Logistics egne biler. Fra 2012 til 2014 skete der samlet en forbedring af dieseløkonomien pr kørt km på 15 %. Fra 2014 til 2015 er dieseløkonomien, som anført tidligere, blevet forringet med ca. 1 %. 22 af ICT Logistics egne lastbiler er udstyret med med Fleet Board systemer, som giver mulighed for at understøtte chaufførens energieffektive kørsel. Det har været en vigtig forudsætning for at opnå den samlede forbedring på knap 15 %. Målet for 2016 er en yderligere optimering af dieselforbruget, og primært ved fortsat at understøtte chaufførernes energieffektive kørsel, og at reducere tomgangskørslen yderligere. Samarbejde med udvalgte underleverandører (vognmænd) om mere energieffektiv kørsel Arbejdet i ICT Logistics egen vognmandsafdeling har givet vigtig viden om midler til mere effektiv udnyttelse af brændstof. Den viden og erfaring vil vi dele med vores faste underleverandører. I 2014 er der igangsat et pilotprojekt i samarbejde med udvalgte vognmænd om implementering af et system med benchmarking af dieselforbruget pr km og coaching af chaufførerne. Mere miljø og bedre logistik For en række af de trafikker, som ICT Logistics i dag gennemfører mellem Centraleuropa og Rusland, kan der potentielt være en effektiviseringsmulighed (bedre udnyttelse af lastekapaciteten og færre tomme lastbilkm) ved at indføre et ekstra HUB i trafikken. Det vil typisk være, hvor kunden har flere produktionssteder i Vesteuropa med levering til Rusland. ICT Logistics vurderer løbende sammen med udvalgte kunder, med udgangspunkt heri, potentialet for mere effektiv logistik og bedre miljø. 11

12 4. BASISOPLYSNINGER Virksomheden ICT Logistics A/S Transportbuen Herning CVR: Hjemmeside: Direktion og påtegningsberettiget Direktør Leif Midtgaard Pedersen Tlf: Mail: lmp@ict-as.dk Branchebetegnelse Hovedaktivitet Andre tjenesteydelser i forbindelse med transport DB03: International godstransport og logistik samt spedition Miljødataperiode 1. januar december

13 5. ANVENDT REGNSKABSPRAKSIS ICT Logistics miljøredegørelse er udarbejdet med sigte på, at vores kunder og interessenter kan få et overblik over virksomhedens miljømæssige forhold. Noterne nedenfor angiver, hvorledes de enkelte data i miljøredegørelsen er fremskaffet. Note 1. Udviklingen i energiforbrug til lastbiler er opgjort på grundlag af det samlede antal vognkm (målt) og dieselforbruget ved kørslen med egne biler. Energiforbrug og udledning af CO 2 e er opgjort på grundlag af dieselforbruget. Ved beregning af energiforbrug og CO 2 e er der anvendt nøgletal fra standarden DS EN 16258, Methodology for calculation and declaration of energy consumption and GHG emissions of transport services (freight and passengers). Transporteret godsmængde er opgjort på grundlag af en repræsentativ stikprøve af alle ICT Logistics transportopgaver gennemført i Note 2. Dieselforbrug for fremmede vognmænd er beregnet. Der er forudsat at lastbiler ejet af fremmede vognmænd i gns. har samme dieselforbrug pr. km, som ICT Logistics egne lastbiler i basisåret Kørte km er opgjort på grundlag af afregningen med vognmændene. Transporteret godsmængde pr. trailer opgjort på grundlag af en repræsentativ stikprøve af alle ICT Logistics transportopgaver gennemført i Note 3. CO 2 e udledninger fra skib er opgjort op grundlag af oplysninger fra de rederier, som ICT Logistics benytter. Transporterede trailere er opgjort på grundlag af afregning med rederiet: Godsmængde pr. trailer og andel tomme trailere er opgjort på grundlag af en repræsentativ stikprøve. Note 4. CO 2 e udledninger fra transport med bane er beregnet med udgangspunkt i Klimakompassets varetransportmodul. Ved beregningen er der taget udgangspunkt i det gennemførte transportarbejde med bane, og det er forudsat, at alle transporterne er gennemført med dieseltrukne tog i Rusland. Note 5. Andel tomkørsel med egen biler er opgjort på grundlag af ICT Logistics disponeringssystem. Note 6. Andel af tomkørsel på fremmede biler er for lastbiler i Baltikum og CIS landene beregnet, idet der er forudsat samme andel tomkørsel som for ICT Logistics egne lastbiler i regionen. Andel tomkørsel i Central- og Østeuropa er opgjort på baggrund af oplysninger fra de vognmænd, der samarbejdes med her. Note 7. Energiforbrug (km pr. liter diesel) på ICT Logistics egne lastbiler er målt på grundlag af antal kørte km og tanket diesel. Note 8. Energiforbrug (km pr. liter diesel) for fremmede biler er beregnet, idet det er forudsat, at antal kørte km pr. liter diesel er det samme som for ICT Logistics egne biler i basisåret Note 9. Fordelingen af Euronorm på trækkere hos undervognmænd er opgjort på baggrund af indberetning fra vognmændene. 13

14 6. ORD, FORKORTELSER OG UDTRYK CO 2 e (kuldioxid-ækvivalenter) Kuldioxid (CO 2 ) dannes ved forbrænding af fossilt brændstof. Kuldioxid er den globalt den vigtigste klimagas. På europæisk plan tegner transportsektoren sig for ca. 32 % af den samlede udledninger af CO 2. I den globale aftale om reduktion af klimagasser, Kyotoprotokollen, er klimagasserne ud over CO 2 fastlagt til: Metan (CH 4 ), Lattergas (N 2 O), Hydrofluorcarboner (HFC er), Perfluorcarboner (PFC er) og Svovlhexafluorid (SF 6 ). Udledning af de 6 klimagasser opgøres ofte som en samlet værdi CO 2 e (kuldioxidækvivalenter), hvor bidrag fra de 6 gasser lægges sammen vægtet efter deres bidrag til den globale opvarmning. CO 2 e værdierne opgøres som well to wheel, dvs. de samlede udledninger incl. bidrag fra processerne ved udvinding, raffinering og transport af brændstoffet frem til transportmidlets brændstoftank, og tank to well, som alene er udledningerne fra forbrændingen i transportmidlets motor. NO X (Kvælstofoxider) er en samlet betegnelse for forbindelser af kvælstof (N) og ilt. Kvælstofoxider dannes ved al forbrænding og bidrager primært ved forsuring af undergrunden og grundvandet samt kan genere luftvejene. HC (Kulbrinter) dannes ved ufuldstændig forbrænding af fossilt brændstof. Kulbrinter er fællesbetegnelsen for methaner og ikke methan kulbrinter (non-methane hydrocarbons, NMHC). Visse kulbrinter er kræftfremkaldende. Derudover bidrager kulbrinterne til ozondannelse og drivhuseffekt. Partikler fra dieselmotorer udgør et betydelig sundhedsrisiko i nærmiljøet og forøger f.eks. risikoen for kræft. Ny motorteknologi (partikelfiltre) bidrager til nedbringelsen af partiklerne i udstødningsgassen. SO 2 (Svovldioxid) Svovldioxid dannes ved forbrænding af svovlen i dieselolie. Mængden af svovl er meget beskeden i de dieselolier, som i dag anvendes i lastbiler. Svovldioxid er den vigtigste årsdag til skovdød og forsuring af undergrunden og grundvandet. Svovldioxid kan også forårsage åndedrætsbesvær. Skibene, der sejler i det baltiske område skal fra 2015 sejle på olie, som er svovlfri. Alternativt skal røgen fra skibenes skorsten renses for SO EURO-NORMER Siden starten af 1990 erne har der i EU (og før det i FN-regi) været krav om, at tunge dieselkøretøjer over 3,5 ton ved 1. registrering skal overholde visse grænseværdier for udslip af luftforurenende stoffer de såkaldte Euro-normer. Normerne er gennem årene blevet skærpet i flere omgange. Ikrafttrædelse og grænseværdier fremgår af nedenstående. Grænseværdier for udslip af NO X, HC, CO og partikler (PM) fra tunge dieselkøretøjer (g/kwh) for EURO 3, 4, 5 og 6 lastbiler, samt tidspunkt for indførelse af motorteknologien. NO X HC CO PM EURO 3 - Typegodk. 1/ , nye køretøjer 1/ ,0 0,66 2,1 0,10 EURO 4 - Typegodk. 1/ , nye køretøjer 1/ ,5 0,46 1,5 0,02 EURO 5 - Typegodk. 1/ , nye køretøjer 1/ ,0 0,46 1,5 0,02 EURO 6 Typegodk. 31/ , nye køretøjer 31/ ,4 0,13 1,5 0,01 14

15 15

16 ICT Logistics A/S Transportbuen 6 DK-7400 Herning CVR nr.: