Master i IT, Sprog og Læring



Relaterede dokumenter
Studieordning af 1. september 2002 Master i IT, Sprog og Læring

STUDIEORDNING FOR CAND.MERC. LINIEN I INNOVATION OG ENTREPRENEURSHIP VED AALBORG UNIVERSITET

Rettelsesblad til PBA-studieordning 2011 i erhvervssprog og it-baseret markedskommunikation Slagelse: Gælder for studerende indskrevet i 2014.

Global Refugee Studies

Propædeutisk sprogundervisning i Græsk og Latin

Modulbeskrivelse. Læringsmål Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering

Uddannelsesbeskrivelse Uddannelse i digital læring

Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen

Semesterbeskrivelse OID 3. semester.

Studieordning for Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser

Fagmodul i Historie. Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017 fremgår sidst i dokumentet. Formål

C. Særlige definitioner og eksamensbestemmelser for faget

Semesterbeskrivelse Bacheloruddannelsen i Innovation og Digitalisering, 4. semester

Modulansvarlig Elsebeth Korsgaard Sorensen (Dept. of Learning and Philosophy, Aalborg University)

Studieordning for. Faglig supplering i Samfundsfag. ved. Aalborg Universitet

1) Mennesker, computere og interaktion. Her er omdrejningspunktet basale forudsætninger for interaktion mellem mennesker og computere.

Semesterbeskrivelse Innovation og Digitalisering, 1. semester.

Mål Introducerer de studerende for forskellige anvendelser af IT i den offentlige sektor, samt til programmering af sådanne IT systemer.

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående uddannelser. - Fagbeskrivelse

Fagmodul i Journalistik

2011 1½ år Studieordning. STUDIEORDNING for det halvandetårige Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg

STUDIEORDNING 2009 Elementarkurser i Græsk og Latin ODENSE SUPPLERING AF STUDENTEREKSAMEN

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (

Studieordning. Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012

Prøvebeskrivelser for moduler. på 4. semester (prøve 6) med 2 prøveformer. foråret 2007

Semesterbeskrivelse Innovation og Digitalisering, 3. semester.

Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier

Studieordning for uddannelsen. Master i Problem Baseret Læring og Ingeniørvidenskab (MPBL)

STUDIEORDNING FOR CAND.OECON. LINIEN I INNOVATION OG VIDENØKONOMI VED AALBORG UNIVERSITET

STUDIEORDNING FOR TYSK. Studieordning sept., 2015

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi

Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet. Tillæg til. Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september

<<Institutionens logo>> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Specialiseringen i <<...>> VED <<INSTITUTIONENS NAVN>> i IT-VEST SAMARBEJDET

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN. 7. semester. Hold Februar 07. Gældende for perioden

Semesterbeskrivelse. 1. semester, bacheloruddannelsen i samfundsfag Efterår 2017

Modul 13. Gældende pr. august Eksamensbekendtgørelse rettet

STUDIEORDNING FOR TYSK Studieordning sept., 2015

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) med korrektioner 2007

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt

Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København

Indhold: INDHOLDSFORTEGNELSE

STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG.

Den endelige udformning af tekst til studieordning afventer SN og Midtvejs status. Maja Indkalder til møde herefter.

5. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet

Valgfag for PBA11 - efterår 2015

Rettelsesblad til. vedr. Gruppeprøver. Rettelser til 13, 16, 19, 20, 23, 26, 29 og 30 markeret med understregning.

Bilag 2 BScE studieordning 2004

Studieordning for Masteruddannelse i Arbejdsmarked og Personaleforhold (MAP) Master of Labour Market Regulation and Human Resource Management

Studieordning for den erhvervsjuridiske kandidatuddannelse, Cand.merc.(jur.) på Aalborg Universitet. September 2008

Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.)

Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet

DELTIDSSTUDIUM MED SEMINARER I AALBORG OG KØBENHAVN SPLIT MASTERUDDANNELSE I SPROGUNDERVISNING, LINGVISTIK OG IT SPLIT.AAU.DK

Tilmelding sker via stads selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside

6. semester, bacheloruddannelsen i Politik og Administration ved Aalborg Universitet

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i. Dansk ordningen. Rettet 2015

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

Faget Softwaredesign (Kerneområdet Systemudvikling 1. år)

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (dansk)

2011 Enkeltfag Studieordning. STUDIEORDNING for enkeltfagsstuderende ved Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg

Fagstudieordning Kandidattilvalget i film- og medievidenskab 2019

Semesterbeskrivelse Bacheloruddannelsen i Innovation og Digitalisering, 2. semester

Masteruddannelse i Gymnasiepædagogik

Studieordning for bacheloruddannelsen i digital design og interaktive teknologier ved IT-Universitetet i København

Rettelsesblad til BA-uddannelsen i Historie Odense

Rettelsesblad til Master-studieordning 2010 i International Virksomhedskommunikation Masteruddannelsen:

MIL valgmodul Forrår 2019: Digital produktion og didaktiske designere

Fagstudieordning Bachelortilvalg i sprogpsykologi 2019

Studieordning for masteruddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab Spor 2: Forskningsbibliotekarer, fagreferenter og dokumentalister mv.

Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København

2. semester, kandidatuddannelsen i Samfundsfag som sidefag ved Aalborg Universitet

Semesterbeskrivelse Innovation og Digitalisering, 1. semester.

Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 2. semester.

Lokal Studieordning, AAU, STUDIEORDNING for Adgangskursus til ingeniøruddannelserne ved Aalborg Universitet

Skabelon for læreplan

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER

Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.)

Studieordning for Adjunktuddannelsen

Kurset bedømmes ved porteføljeeksamen, der udarbejdes under kurset i grupper af 2-4 studerende.

Engelsk mundtlig kommunikation

PBL på Socialrådgiveruddannelsen

Fagstudieordning Kandidattilvalg i kommunikation og it 2019

Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 2. semester.

Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 3. semester.

STUDIEORDNING 2005 Polsk for fortsættere ODENSE ÅBEN UDDANNELSE REVIDERET 2008

Valgmodul foråret 2016: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere Kursusperiode: ECTS- point Beskrivelse: Formål og indhold Læringsmål

Studieordning for BSSc i. Socialvidenskab og samfundsplanlægning. Gestur Hovgaard

Studieordning for master i Almen Pædagogik ved Institut for Læring

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Polsk for begyndere. Indholdsfortegnelse. Indledning...2

Rettelsesblade til STUDIEORDNING FOR DEN ERHVERVSSPROGLIGE KANDIDATUDDANNELSE. i sproglig informatik. Forsøgsordning

STUDIEORDNING FOR TYSK. Studieordning sept., 2015

Tilmelding sker via stads selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside

Tilmelding sker via STADS Selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside

Studieordning for Cand.oecon. linjen i Makroøkonomi og Økonomisk Politik ved Aalborg Universitet Gældende fra september 2006

Studieordning for Tilvalg i Marketing, Branding og Kommunikation

Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen

Modul 1. Gældende pr. 1. februar Radiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul 1

Transkript:

Studievejledning af 1. september 2003 Master i IT, Sprog og Læring - 1 -

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD...3 HVOR SKAL JEG HENVENDE MIG?...4 STUDIETS OPBYGNING...5 FAGBESKRIVELSER...6 IT OG LÆRING, IT OG SPROGLIGE LÆRINGSPROCESSER... 6 PORTFOLIO... 9 IT-PRODUKTION SYSTEMER, MODELLER OG BEGREBER... 10 VALGFRIE KURSER INDEN FOR LÆRING OG/ELLER SPROGLIGE LÆRINGSPROCESSER OG IT-RESSOURCER... 12 IT-PROJEKT... 13 MASTERSPECIALE... 14-2 -

FORORD Velkommen til masteruddannelsen i IT, Sprog og Læring under IT-Vest. Uddannelsen udbydes med hjemmel i Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 679 16 af 23. august 1999. På basis heraf er der udarbejdet en studieordning. Studieordningen kan rekvireres ved henvendelse til Gitte Stavad Andersen, Handelshøjskolen i Århus eller ses på adressen http://www.sprog.asb.dk/milsinfo Formålet med uddannelsen er at kvalificere dig til at integrere IT optimalt i enhver form for sprogformidling samt til selv at producere IT-baserede læringsmaterialer; desuden kvalificeres du til at varetage funktionen som IT-vejleder inden for området. Studievejledningen for masteruddannelsen i IT, Sprog og Læring indeholder oversigt over uddannelsen samt fagbeskrivelser. Ansvaret for uddannelsens tilrettelæggelse og gennemførlighed ligger hos Masterstudienævnet for IT, Sprog og Læring, der ligeledes har ansvaret for undervisningens lødighed og faglige dækning. Med venlig hilsen Studienævnet for Masteruddannelsen i IT, Sprog og Læring Juni 2003-3 -

HVOR SKAL JEG HENVENDE MIG? For yderligere informationer om uddannelsen kan du henvende dig til: Faglige spørgsmål: Ole Lauridsen Handelshøjskolen i Århus Fuglesangs Allé 4, 8210 Århus V Telefon: 8948 6279 e-mail: ol@asb.dk Annette Lorentsen Aalborg Universitet Langagervej 8, 9220 Ålborg Ø Telefon: 9635 9152 e-mail: i12al@sprog.auc.dk Administrative spørgsmål: Gitte Stavad Andersen Handelshøjskolen i Århus Fuglesangs Allé 4, 8210 Århus V Telefon: 8948 6618 e-mail: gsa@asb.dk - 4 -

STUDIETS OPBYGNING IT, Sprog og Læreprocesser IT-produktion Portfolioforløb 1. år Eksaminer efter 1. år: Prøve 1: IT og (sprog)læring på basis af portfolio (15 ECTS) Prøve 2: Teknologiske ressourcer og produktion (15 ECTS) 2. år Valgkurser inden for (sprog)læring og ITressourcer Projekt Masterspeciale Eksaminer efter 2. år: Prøve 3: (Sprog)læring og IT-ressourcer (5 ECTS) Prøve 4: Projekt (10 ECTS) Masterspeciale (15 ECTS) Weekendseminarer Hvert studieår afholdes i alt 4 weekendseminarer 2 i hvert semester. Seminarerne afholdes fra fredag kl. 16.30 til lørdag kl. 16.00. Om søndagen vil der være mulighed for værkstedsarbejde med instruktorer til stede. Seminarerne afholdes i Århus. Første seminar strækker sig dog over perioden fredag kl. 16.00 til søndag kl. 16.00. - 5 -

FAGBESKRIVELSER IT og Læring, IT og sproglige læringsprocesser ECTS: 15 Faget består af to delmoduler: IT og Læring og IT og sproglige læringsprocesser. IT og Læring Mål Det overordnede mål med dette delmodul er at give et overblik over generel læringsteori og opfattelsen af IT-støttet læring inden for forskellige læringsteoretiske skoler at give dybdegående viden om centrale begreber inden for moderne læringsteori og viden om, hvordan disse begreber kan realiseres ifht. konkrete læreprocesser med brug af informationsog kommunikationsteknologiske redskaber at fremme den studerendes refleksion og erfaringsdannelse i relation til brug af IT i praktiske læringsprocesser Indhold 1. blok IT og generel læringsteori Afsæt for det samlede modul er introduktion til IT og læringsteori. Herefter behandles centrale begreber inden for moderne læringsteori så som refleksion, erfaring, begrebet evaluering (herunder 'self /peer assessment') og selvstyret læring. 2. blok IT og problembaseret læring I denne blok introduceres til brug af informations- og kommunikationsteknologiske redskaber i problembaseret læring. Blokken indledes med en læringsteoretisk introduktion til problembasering og problemorienteret projektarbejde. Herefter behandles informations- og kommunikationsteknologiens rolle ved opbygningen af virtuelle rum for problemorienteret projektarbejde. Der fokuseres særligt på samarbejde om læring/vidensopbygning i virtuelle rum. Form og forløb Seminarforelæsninger En oversigt over kurset samt en introduktion til centrale begreber vil blive givet som 'face-to-face'- forelæsninger på semestrets weekendseminarer. - 6 -

Netforelæsninger Modulets stofområde præsenteres herudover ved hjælp af såkaldte netforelæsninger, som udgør 'skelet' for de vidensområder, modulet behandler. I forbindelse med hvert begreb eller emne introduceres til videreførende studier i form af bøger og/eller links. Arbejdet med netforelæsninger og videreførende studier sker som selvstudier med mulighed for løbende at stille spørgsmål til den tilknyttede underviser i kursuskonferencen i CampusNet. Portfolio En væsentlig del af dette delmodul er brugen af den studerendes portfolio. Se introduktion til brug af portfolio andetsteds i Studievejledningen. Evaluering Prøve 1 (Se studieordning for prøvebeskrivelse). - 7 -

IT og sproglige læringsprocesser Mål Det overordnede mål med dette delmodul er at bibringe de studerende det teoretiske fundament for udvikling af såvel en reflekterende holdning til inkorporering af IT i sprogundervisning og -læring som kompetence i kritisk at vurdere forskellige sprogteknologiske værktøjers læringsmæssige potentiale. Som et led heri skal de studerende bibringes en teoretisk viden om udvalgte emner inden for IT, fremmedsprogspædagogik og andetsprogstilegnelse, og de skal sættes i stand til i praksis at indtænke anvendelse af computermediet i oparbejdelsen af de grundlæggende sproglige færdigheder. Indhold Modulet opbygges som en vekselvirkning imellem teori og praksis. I modulets teoretiske del indgår indføring i udvalgte emner inden for computerstøttet sproglæring, fremmedsprogspædagogik (med fokus på lærerens andel af læringsprocessen) og andetsprogstilegnelse (med fokus på de mentale processer, der hos sprogindlæreren ligger til grund for læring af et fremmedsprog). Disse tre områder sættes i gensidig relation til hinanden med henblik på en belysning af, hvordan og i hvilket omfang sprogteknologiske værktøjer kan bidrage med nye input og understøtte læringsprocesserne i oparbejdelsen af færdighederne inden for sproglig produktion (skrive, tale) og sproglig reception (læse, lytte). I modulets praktiske del får de studerende lejlighed til løbende at diskutere og afprøve teoriernes anvendelighed i praksis. Der vil, på et indledende niveau, blive stillet konkrete opgaver, fx i form af udvikling af forslag til mindre afgrænsede undervisningsforløb med integration af IT samt afprøvning af udvalgte sprogteknologiske værktøjer med efterfølgende evaluering af deres kompatibilitet med de grundlæggende principper inden for sproglig læring. Modulet opdeles i følgende blokke: Introduktion IT, grammatik og ordforråd IT, skriftlig og mundtlig kommunikation IT, læsning og lytning Form og forløb Selvstudium, par- eller gruppearbejde Deltagelse i virtuelle diskussionsfora Videreudvikling af portfolio Arbejde med IT-ressourcer Weekendseminar Til modulet er knyttet debatfora i CampusNet. Materiale Udvalgte grundbøger og web-publikationer, der belyser de nyeste tendenser inden for relationerne imellem IT, fremmedsprogspædagogik og andetsprogstilegnelse. - 8 -

Til hver blok forefindes en studieguide, hvoraf det fremgår, hvilke materialer der skal læses, foruden at der bringes diverse aktivitetsforslag til viderebearbejdning af blokkens emner. Tekniske elementer Diverse elektroniske materialer til sprogundervisning (demoversioner af CALL-programmer samt online-produkter). Portfolio En væsentlig del af dette delmodul er brugen af den studerendes portfolio. Se introduktion til brug af portfolio andetsteds i Studievejledningen. Evaluering Prøve 1 (se studieordning for prøvebeskrivelse). - 9 -

IT-produktion systemer, modeller og begreber ECTS: 15 Mål Det overordnede mål med modulet er at bibringe de studerende det teoretisk-praktiske fundament for kvalificeret anvendelse af foreliggende IT-ressourcer i sproglæringen egenproduktion af IT-baserede forløb til sproglæringen. Indhold Modulet opbygges som en kombination af teori og praksis. Afsæt for det samlede modul er et særligt kursus i IT-teori, Systemer, Modeller og Begreber, hvori de studerende vil tilegne sig viden om overordnet teknologi teori ud fra spørgsmålet om, hvordan man kan forstå computeren som medium - bl.a. i relation til andre teknologier grundlæggende forståelse af datastrukturer og af hardware arkitektur, herunder kendskab til gængse begreber bl.a. mhp. at kunne vurdere systemkrav, kapacitet, potentiale, anvendelsesmuligheder o.lign.; i den forbindelse forståelse af, hvordan computeren repræsenterer og bearbejder information teoretisk viden om menneske-maskin-interaktion, bl.a. mhp. forståelse af samspillet mellem brugerinterface og kognitive processer (bl.a. læring); i den forbindelse indblik i computersemiotik teoretisk viden om softwaredesign, således at den studerende sættes i stand til at analysere og vurdere et program både ud fra designmæssige og lærings/indholdsmæssige kriterier forståelse af principperne bag opbygning og programmering af software teoribaseret forståelse af naturlige og formelle sprogs karakteristika teoribaseret forståelse af programmeringsprincipper, evt. illustrerende suppleret med praktisk programmering. Teknologiske ressourcer Med basis i det IT-teoretiske kursus og under inddragelse af (sprog)læringsteoretiske aspekter arbejdes der med eksemplarisk udvalgte IT-ressourcer, dels af almen, dels af sproglæringsmæssigt højt specialiseret karakter. Der tages afsæt i tekstbehandlingens sprogværktøjer (Word), hvorefter der fokuseres på Internettet (historisk baggrund/struktur/søgemaskiner/ Information Literacy/hjemmesiden som genre/hjemmesiden i sprogundervisningen (herunder introduktion til FrontPage)). Der arbejdes endvidere med præsentationsværktøjer (PowerPoint) samt med chat og e-mail, og i den forbindelse inddrages TANDEM-konceptet (fremmedsprogslæring baseret netop på disse to internetservices). Yderligere sættes der fokus på oversættelsesværktøjer, både af typen HAMT ( human assisted machine translation, som hvilket fx Systran kan opfattes) og af typen MAHT ( machine assisted human translation, der for så vidt allerede ligger i tekstbehandlingens stave- og grammatikkontrol, men som kommer til fuld udfoldelse i programmer som Trados og Déjà Vu). Endvidere arbejdes der med net- og CDrom-baserede ordbøger samt encyklopædier, og også databasen som - 10 -

læringsressource behandles. Endelig inddrages CALL/TELL-materialer ( computer assisted language learning / technology enhanced language learning ). De studerende kan vælge at sætte særligt fokus på enkeltområder alt efter behov og interesse. Produktion Under inddragelse af den IT- og læringsteoretiske viden udvikles der læringsforløb baseret på de gennemgåede eller andre af de studerende udvalgte teknologiske ressourcer. Vigtige aspekter i den forbindelse er interaktionsdesign, lyd, billede, bevægelse osv. Form og forløb Modulet baseres primært på fjernundervisningsforløb. Hertil kommer gruppearbejde og deltagelse i virtuelle diskussionsfora. Endelig vil der blive afholdt weekend-seminarer, hvori der ud over forelæsninger vil indgå kurser i fx billedbehandling; under weekend-seminarerne vil der i forbindelse med emnet CALL/TELL-materiale blive arrangeret en virksomhedskontakt. Forslag til forløb gøres tilgængelig for de studerende ved undervisningens start; der kan træffes individuelle aftaler om særlige fokusområder inden for området teknologiske ressourcer. Materialer Netforelæsninger, artikler, præsentationer. Tekniske elementer Ud over den generelt forudsatte programpakke arbejdes der med udvalgte CALL/TELL-produkter, databasen Access og oversættelsesprogrammerne Systran og Trados; Access og Trados vil blive demonstreret på weekend-seminarer, en enkel variant af Systran kan accesses frit via Internettet. Evaluering Prøve 2-11 -

Valgfrie kurser inden for læring og/eller sproglige læringsprocesser og ITressourcer ECTS: 5 På uddannelsens 3. semester udbydes et antal valgkurser inden for området "Læring og/eller sproglige læringsprocesser og IT-ressourcer". At kurserne er valgfrie, betyder, at den studerende vælger at følge ét af disse kurser og skriver den skriftlige opgave (prøve 3) inden for dette kursus. Mål Målet med valgkurserne og prøven inden for "Læring og/eller sproglige læringsprocesser og ITressourcer" er at give den studerende mulighed for at studere et afgrænset emne i en vis dybde samt at profilere sin uddannelse gennem valget af bestemte indholdselementer. Udbuddet af kurser skal således give den studerende mulighed for at vælge mellem sprogrelaterede og almene læringstemaer. Indhold Der udbydes kurser inden for interkulturalkommunikation, fremmedsproglig mundtlighed og læringsstile. Gennem kursusudbuddet sigtes altså mod en vis bredde, hvor den studerende så udvælger et kursus efter interesse og behov for faglig opdatering. Beskrivelser af indholdet i de enkelte valgkurser vil være tilgængeligt på uddannelsens hjemmeside senest 2 måneder før starten af 3. semester. Arbejdsform Arbejdsformen i de enkelte valgkurser vil være beskrevet i en til kurset hørende kursusguide, som vil være tilgængelig via uddannelsens hjemmeside. Kursusguiden indeholder en tidsplan, oversigt over det læsestof, som hører til kurset, samt en beskrivelse af kursets øvrige aktiviteter. Typiske arbejdsformer i valgkurserne er: selvstudier af nærmere beskrevet litteratur, kilder fra Internet o.l. oplæg fra kursusholder diskussion i debatforum Evaluering Arbejdet med valgkurset munder ud i en evaluering i form af en skriftlig opgave eller et mundtligt oplæg på et weekendseminar. - 12 -

IT-Projekt Der henvises til projektguiden på studiets hjemmeside. Eksamen består i en mundtlig prøve, der tager udgangspunkt i et IT-baseret produkt og en dertilhørende projektrapport. Beskrivelse af prøven kan ses i studieordningen under prøve 4. - 13 -

Masterspeciale Der introduceres til skrivningen af masterspecialet og til vejledning på weekendseminar i efterårssemestret, før specialet skal skrives. Der henvises til specialeguiden på studiets hjemmeside. Prøvetitel: MASTERSPECIALE ECTS: 15 Prøvebeskrivelse og omfang Specialet er en fri selvstændig afhandling på min. 40 normalsider og max. 65 normalsider a 2200 tegn ekskl. bilag og resume. Op til en tredjedel af specialet kan udgøres af procesbeskrivelse i forbindelse med udvikling af produkt. Der udarbejdes et resume på halvanden side på engelsk eller et andet fremmedsprog efter aftale med vejlederen. Resumeet indgår i den samlede bedømmelse. Specialeemnet kan vælges frit inden for ét af uddannelsens områder (jf. kap. 2 2) eller inden for en kombination af disse. Specialeemnet godkendes af studielederen. Eksamen i masterspecialet kan afvikles som gruppeprøve. Specialets omfang ved 2 studerende er som følger: minimum 65 normalsider og max. 130 normalsider a 2200 tegn ekskl. bilag og resume. Ved tre studerende: minimum 100 normalsider og max. 195 normalsider a 2200 tegn ekskl. bilag og resume. Censur Ekstern. Bedømmelse Der gives én karakter efter 13-skalaen. Ved bedømmelsen vil der blive lagt vægt på følgende kriterier: Tager behandlingen sigte på forhold, som er væsentlige for emnet? Er materialet velvalgt? Er metoden hensigtsmæssig og anvendt med forståelse? Er de fremlagte oplysninger korrekte og dokumenterede? Er der vist kritisk sans ved anvendelsen af materiale og sekundærlitteratur? Er der dokumenteret kendskab til den videnskabelige litteratur, der er relevant for behandlingen af emnet? Er terminologien præcis og konsekvent anvendt? Er der et rimeligt forhold mellem refererende fremstilling, kommenterende stillingtagen og egne iagttagelser? Er der vist selvstændighed i iagttagelse, analyse, argumentation og påvisning af sammenhænge? Er kompositionen logisk og præget af overblik? Er fremstillingen klar, fri for indre modsigelser og tilfredsstillende i sin udformning? Der foretages en helhedsvurdering af, hvordan du har opfyldt de ovenfor anførte krav. I bedømmelsen indgår også det resumé, der ledsager specialet. - 14 -

Karakteren ledsages af en udtalelse. Karakteren for specialet fastsættes samtidig med udtalelsen. Karakter og udtalelse tilstilles den studerende senest 8 uger efter specialets indlevering (såfremt juli måned indgår i bedømmelsesperioden, da senest tre måneder efter specialets indlevering). For udtalelsen gælder, at den skal: indeholde den studerendes navn og specialets titel dokumentere de væsentligste punkter i helhedsvurderingen af, hvordan den studerende har opfyldt de i vejledningen beskrevne krav maksimalt have et omfang på én A4-side Såfremt et speciale bedømmes som ikke bestået, kan samme speciale bruges som udgangspunkt for et revideret speciale, som afleveres og bedømmes efter normal praksis. - 15 -