Analyse af Eksil - af Jakob Ejersbo Skrevet af Asta Sofia Resume Eksil er en ungdomsroman der handler om en ung pige, ved navnet Samantha. Man følger hende gennem fire år, fra hun er 15, tii hun er 18 år gammel. Hun er engelsk og hvid udenpå, men (og) taler swahili, og går på en international kostskole i Tanzania i Afrika, hvor hun har boet siden hun var 3 år gammel. Samantha kommer konstant i konflikter med vennerne, forældrene, lærende, og ikke mindst sig selv. Hun er midt i teenageårene, hvilke vil sige hun er midt i de år der siges til at være de år hvor der sker mest i dit liv. Samantha har ingen ide om hvad hun vil med sit liv. Hun går på en skole hvor folk ikke vil andet end at have sex, ryge cigaretter, drikke eller tage stoffer. Og hun føler ikke at hun passer ind nogle steder. Forfatteren Bogen er skrevet af Jacob Ejersbo, som selv boede i Afrika sammen med sin familie, fra 1974-1977 (altså fra han var 6-9) og 1981-1983 (altså fra han var 13-15) Jakob Ejersbo har nok fået inspiration fra sin egen barndom, og har nok selv levet i et miljø som kunne minde om det i bogen. Jeg tror ikke han selv har oplevet alle de her ting som Samantha oplever, men han har nok levet et sted hvor der skete mange af de her ting som hun går igennem. Jeg tænker at han vælger at skrive denne her bog fra en piges synsvinkel, fordi at hvis han havde skrevet fra en drengs synsvinkel, kunne folk nok let finde på at tænke historien handlede om hans egen barndom. Historien er delt op i fire afsnit. De er helt simpelt kaldt: 1983, 1984, 1985 & 1986. Fortæller og synsvinkel Bogen Eksil er skrevet med jeg-fortæller/1. personsfortæller. Gennem hele bogen er det Samantha s synsvinkel vi for fortalt tingende fra. Det at historien bliver fortalt fra Samantha s synsvinkel, er med til at gøre at vi som læsere føler os tættere på Samantha, og det gør at vi næsten får skabt et slags bånd med hende. Når bogen er skrevet med 1. personsfortæller, betyder det jo at vi ikke for af vide hvad folkende omkring hende tænker eller føler. Vi får ligesom kun af vide hvad hun selv tænker om tingende. Jeg tænker en grund til at han har valgt at skrive bogen i 1. personsfortæller, kan være at det ligesom gør det meget lettere for læserende at identificere sig med Samantha på den måde. Det gør også at man forstår hende lidt bedre. Hvis vi fx havde hørt det fra 3. personsfortæller havde vi måske tænkt hvorfor valgte hun at gøre det, eller hvorfor
siger hun det, men når der er 1. personsfortæller for vi jo af vide hvorfor hun vælger at gøre det, eller hvad der får hende til at sige hvad hun nu siger. Det gør ligesom at vi får meget letter ved at forstår hende, og det bliver lettere at forstå de ting hun gør. Det gør det måske også lidt lettere for os at lære Samantha bedre at kende. Det at det er en ung pige der fortæller historien gør jo også at det bliver meget lettere for de unge læsere at identificere sig med fortælleren. Jeg som en 14 årig pige, kan fx sagtens identificere mig med Samantha i forhold til de tanker hun har. Nogle af de ting hun tænker på, er jo også nogle af de tanker jeg selv går rundt med. Ens syn på Samantha havde nok også været en del anderledes hvis Jakob nu havde valgt at skrive med 3. personsfortæller. Sprog Sproget i historien er ekstremt groft og barskt, og fyldt med bandeord. Det er et meget teenage sprog, (hvis man kan sige det) hvilke gør at jeg kan selv godt genkende sproget fra min egen dagligdag. Historien er fyldt med billedesprog. Et godt eksempel på det, er de allerførste sætninger i historien. De lyder: Vandoverfladen er levende blåt sølv halvanden meter over mig, mens jeg sparker mig hurtigt frem hen over sandbunden med svømmefødderne. Jeg drejer mig om på ryggen og ser de små bølgers lysende underside gennem mine svømmebriller. Når jeg nærmer mig, flygter småfiskene tyst mod korallerne på bunden. Det er slut. Sommerferien er forbi. Vi skal køre min storesøster Alison til Kilimanjaro Lufthavn - hun skal med flyveren til England. Om få dage skal jeg tilbage på kostskolen; uden Alison. Jeg sparker mig op til overfladen og suger luft ind. Verden larmer. Jeg fjerner svømmebrillerne og blinker med øjnene nede i vandet. Saltvand - så kan man ikke se, at jeg har grædt. Billedesproget er med til at gøre det meget mere interesant at læse historien. Derfor tænker jeg at det er en god idé at han har startet historien på den måde han har. Den fanger ligesom en fuldstændig- også med den intense måde det er skrevet på. Personer Samantha er hovedpersonen i historien. Der er dog en masse vigtige bipersoner som hendes venner og familie. Så er der de mindre vigtige bipersoner, som lærende, og de elever på skolen hun ikke taler til osv. Samantha har en storesøster på 2 år ældre end hende, som hun elsker meget højt. De er bedste veninder. Storesøsteren Alison, kan man næsten sige er en sags modsætning af Samantha. Hun er fornuftig, kommer ikke i problemer, har planer for fremtiden, osv osv. Hendes far og hende har et meget love/hate forhold. Deres forhold er meget kompliceret og interessant. De minder meget om hinanden på det punk at de begge er ligeglade med hvad andre tænker om dem, og de gør hvad de vil, hvilke kan gøre det svært for dem at være sammen. Selvom at deres forhold er fyldt med diskutioner og skænderier, er det let at se at de elsker hinanden. Deres mor har det rigtig svært. Hun kommer hele tiden op og skændes med Samantha s far, og prøver at drikke hendes problemer væk med alkohol.
Samantha er meget social, og har derfor en masse venner hun bruger rigtig meget af sin tid på, og sammen med. Jeg tror fordi Samantha groede op i en familie med en far der aldrig har været bange for at slå, og en mor der drikker, kan det være svært for hende at finde ud af hvordan hun takler hårde situationer. Det med at hendes far heller aldrig var bange for at bruge vold, gør at Samantha måske får en idé om at det er okay, hvilke betyder at hun selv sagtens ville kunne finde på at bruge det. ( Som vi også ser hende gøre ) personkarakteristik Ydre Man får ikke så meget af vide om Samantha s ydre i historien. Man hører dog hele tiden om at hun svømmer, og hun elsker at svømme, hvilke får mig til at tænke at hun er nok ikke en stor pige, hun lyder til at være i meget god form. Man hører hende også på et tidspunk tale om en pige, hvor hun siger at pigen har en dårlig røv. Det får ligesom også en til at tænke at så må hun jo selv have en god røv, når hun snakker så dårligt om andres røve. Vi får self også af vide at hun er 15 år- (i starten af bogen) det får jo en til at tænke hun nok ser ung og sund ud. Indre Som sagt tideligere, er Samantha en pige der ikke er bange for at sige hvad hun vil, og er ligeglad med hvad folk så tænker om det- eller hende for den sags skyld. Hun siger flere gange at hun ikke har en eneste idé om hvad hun vil lave efter skolen, så det virker som om hun egentlig bare tager tingende meget som de kommer. Jeg syntes klart der liges mest vægt på hendes indre i historien. Udvikling Jeg tænker at den udvikling Samantha går igennem, er det der med at gå fra at være teenager, til at blive voksen. Hun starter som en lille 15årig der er ligeglad med skolen, og ryger og drikker hele tiden, men i slutningen virker det faktisk som om at hun tager skolen lidt mere seriøst, og hun stopper lidt med at ryge og drikke lige så meget som hun gjorde da hun var yngre. Man kan godt mærke på hende at hun vil faktisk gerne få gode karakterer og være god i skolen, men hun har bare meget svært ved det. I slutningen af historien skal hun til at finde ud af hvad hun vil med sit liv. Hendes far vælger for hende at hun skal rejse til England, for at få en uddannelse. Det er hun ikke så vild med, men hun forstår godt at hun ligesom ikke ville komme nogle steder ved bare at blive i Afrika. Hun taler også i starten om hvor meget hun hader at bo i Afrika, men når hun så i slutningen faktisk bliver tvunget til at flytte til England, begynder hun at tale om hvordan hun overhoved ikke har lyst til at flytte, og hun vil bare gerne blive i Afrika. Jeg tænker at hun bliver nok mere knyttet til stedet efter alle de oplevelser hun har haft der, og når hun endelig får muligheden for at komme væk derfra, som hun talte om at hun gerne ville i starten, så har hun faktisk ikke rigtigt lyst mere. Måske fordi det kan være svært at sige farvel til det sted du har boet næsten hele dit liv.
Hun udvikler sig ihvertfald i det inde, og det er klart det der er sat mest fokus på, men man høre hende også sige at nu er hun alt for tynd. Så det må jo betyde at hun taber sig i løbet af slutningen. Jeg er slet ikke sikker, men jeg tænker at det måske kunne have noget at gøre med hvor stresset hun er. Hun går igennem en hel del, og virker til hele tiden at have en hel masse hun går og tænker på. Der der så godt kan ske for nogen mennesker, er at de begynder at underspise (eller overspise) pga stress. Miljø og sted Det miljø der er i bogen kan jeg på nogle punkter sagtens relatere til, og på andre punkter ikke ligeså meget. Jeg vil sige at selvom bogen forgår fra 1983-1986 virker det stadig som et nutidigt, meget realistisk, og genkendeligt miljø. Det fysiske og sociale miljø. Det meste af historien forgår i byen Tanzania i Afrika hvor kostskolen hun går på ligger, hendes fars hotel ligger og hendes hjem, osv. Mange af hendes venners forældre arbejder på hoteller, hvilke siger at de jo har et fint job. Hun snakker så senere om at poolerne på hotellerne ikke er vildt rene, hvilke jo siger at det ikke er sådan nogle vildt dyre hoteller. Det får mig ligesom til at tænke at det ikke er mega rigt, men heller ikke total fattigt. Hun snakker også om en ven som har en far der er læge. Og det er jo et godt job. Hun siger så senere at hospitalet er helt vildt beskidt og klamt, hvilke jo igen bare siger at miljøet er ikke ligefrem rigt, men mere gennemsnitligt. Jeg tror bare de har sådan meget hvad de har brug for. Det psykiske miljø Der er 100 procent tale om et meget konfliktfyldt miljø. Der er konstant folk der kommer op og skændes, eller folk der bliver voldtaget, eller noget helt tredje. Selvom de her ting sker, betyder det jo ikke at miljøet ikke samtidligt er okay positivt. De har det jo godt med hinanden - de fleste ihvertfald. Samantha har også en masse venner der altid er der til at hjælpe hende igennem de hårde tider. Så jeg tænker at det er lidt en blanding. Et meget konfliktfyldt miljø, der på samme tid også er positivt. (Hvis det gav mening) Man kan på en måde sammenligne Samantha s liv med miljøet. ( både psykisk og fysisk) Det er et meget kaotisk, konfliktfyldt miljø. Og det samme kan man jo kun sige om Samantha s liv. Motiv og tema Jeg tror at temaet i Eksil er det der med at gå gennem puberteten. Altså at gå fra at være barn, til så at være teenager, og så til at blive voksen.
Så er der også alle mulige sidetemaer, som fx det her med at hun skal til at finde ud af hvad hun vil efter skolen. konflikt Hun er i en alder hvor hun ikke rigtig ved hvad hun vil med sit liv. Hun er meget forvirret. Hun kender ikke rigtig sig selv virker det som. Hun drikker, har sex, ryger, tager stoffer osv. Og hun ved egentlig ikke hvad hun overhoved vil med sit liv, eller hun vil hen med det. Fortolkning Temaet var det der med at gå igennem teenageårene. Det med at gå fra at være barn, til så at skulle være voksen. Budskabet er vel at det er en hård tid. Ens liv gennem den tid er total kaotisk. Man kan let som teenager føle sig fanget. Som om ingen forstår en, og man er helt alene. Den følelse har Samantha nok også. Hun føler at hun lever i eksil. Man kan sige, at det gør hun måske på en måde også. Eksil - Nødstvunget ophold uden for sit eget hjemland. Samantha er fra England, men er tvunget til at bo i Afrika. Jakob Ejersbo vil nok gerne vise hvordan det er at være i overgangsalderen. Man er ikke barn, men man er heller ikke voksen. Man er sådan lidt midt imellem. Lidt ligesom hvordan Samantha ikke føler sig helt hvid, men hun føler sig heller ikke sort. Hun føler sig lidt midt imellem. Hun siger selv - jeg er hvis udenpå, men sort indeni. Det kan måske være grunden til at han har valgt at hun skal bo i Afrika, selvom hun nu er hvid og fra England. Perspektivering Jeg vil gerne prøve at sætte Eksil i perspektivering med mit eget liv, da det passer perfekt lige nu, syntes jeg selv. Jeg er selv ved at rejse verden rundt, og rejser meget i nogle lande der kunne minde om de steder der bliver beskrevet i historien. Jeg kan selv godt sætte mig ind i det der med at føle at man lever i eksil. Jeg er selv tvunget til at rejse rundt i verden lige nu. (klager dog ikke.) Det er selvfølgelig to helt forskelige situationer vi er i, men de kan alligevel godt sammenlignes. Jeg, ligesom Samantha, er også selv midt inde i de der teenageår. Jeg kan godt selv føle at ingen forstår mig, og jeg er helt alene. Jeg har også konflikter med forældrene ligesom de fleste andre teenagere. osv osv. Vi lever ligesom begge to et liv, hvor vi kan føle at vi lever lidt i eksil. Jeg ville ikke sige at Samantha og jeg minder specielt meget om hinanden på det personlige punkt, men jeg syntes godt vores situationer kan minde lidt om hinanden på nogle punkter, -men på samme tid er de jo helt forskellige.