Den udfordrende skolemad

Relaterede dokumenter
Overvægt og dårlig ernæring medfører. Problemerne. Hvor store er problemerne?

FVST Odense 30. november Børn Mad og Sundhed

Strategi for skolemad

ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK

Kost- og sukkerpolitik 2017

Mad og læring mad og trivsel

Kost og sundhedspolitik

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse:

Overordnet mad- og måltidspolitik. Fælles om de nærende og nærværende måltider Oktober 2018

OPUS Skolemadsprojekt

OPUS Skolemadsprojekt

Mad- og måltidspolitik i Børnehusene Humlebæk

Kostpolitik for Skolen ved Nordens Plads Inspiration til forældre, børn & medarbejdere

syddjurs.dk Overordnet mad- og måltidspolitik Fælles om de nærende og nærværende måltider

syddjurs.dk Overordnet mad- og måltidspolitik Fælles om de nærende og nærværende måltider

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE

Kostpolitik i Valhalla.

Kost og måltidspolitik i Galaksen

Bemærkninger til mad og måltider Temarapport og årsrapport Børn indskolingsundersøgt i skoleåret

Børnemadsvalget i Lejre Kommune. Udgives af: Center for Dagtilbud, Lejre Kommune

Skole madens mange muligheder

Politik for mad, måltider og bevægelse

Ny madkultur skabes i køkkener men kræver omlægning og forandring af hoveder og gryder

Økologi. Kommunen har besluttet at alle institutionskøkkener skal have en økologiprocent på 60 % i Børneinstitutioner skal have 90%.

Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen.

Børnemadsvalget i Lejre Kommune. Udgives af: Center for Børn og Læring, Lejre Kommune

Kostpolitik i Dagmargården

Mad- og måltidspolitik

Mad- og måltidspolitik

Del 2. KRAM-profil 31

Politik for mad, måltider og bevægelse

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell.

Principper for mad og måltider på Lyreskovskolen

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik Sund mad til børn på Bornholm

Kost- og ernæringspolitik for. Vedtaget af forældrebestyrelsen juni 2016.

V elkommen Anne-Birgitte Agger, april 2013

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik Sund mad til børn på Bornholm

Kapitel 3. Kost. Tabel 3.1 Anbefalinger for energifordeling i kosten

KOSTPOLITIK Toppen og Eventyrhuset

Sodavand, kager og fastfood

Børnehusene Team Høngs. kost- og bevægelsespolitik. Sunde børn er glade børn

Kostpolitik. Se fødevarestyrelsens anbefalinger på:

MAD- OG MÅLTIDSPRINCIPPER I DAGTILBUD I HØJE- TAASTRUP KOMMUNE 2018

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE?

Sunde måltider. - et ledelsesansvar TIL BESLUTNINGSTAGERE I SKOLER MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK I SKOLER OG FRITIDSHJEM

Mad og måltider i dagplejen. Mariagerfjord Kommune

Inspiration til fagligt indhold

Mad og måltider i skolen. En guide til skolerne i Roskilde Kommune

Madskolen på Kalvebod Fælled Skole SMAG

Kostpolitik Børnehuset Petra

Børneuniverset Vuggestuen Kostpolitik

kostvaner 6-16 år Fællesgrundlag for kosten til børn og unge i institution og skole i Holstebro Kommune

Version 3.0. Godkendt 16. november 2010 / Revideret 1. november 2011 Gældende fra 1. januar 2011

Kostpolitik for skole og daginstitutioner i Slagelse Kommune

Mad og måltider i skolen. En guide til skolerne i Roskilde Kommune

Præsentation of SHOPUS-projektet og New Nordic Diet

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen.

Langhøj dagtilbud og SFO s kostpolitik.

Mad- og måltidspolitik for børn og unge i Lyngby-Taarbæk Kommune

Guide til sundere mad i skolen. Måltidsmærket

KOSTPOLITIK FOR NIM BØRNEHUS

HJØRRING KOMMUNES OVERORDNEDE. Mad- og måltidspolitik

Husk mad- Gaby, Lærke og Simon, Agerbæk. Tammin, Ølgod. Børn i Varde Kommune giver tips til sund mad til lange dage. Louise, Varde

Mad- og måltidspolitik for Børnehuset Vanddråben.

Lokal kostpolitik for Børnehuset Trehøje

Information om Madskolerne og det at være frivillig instruktør

Måltidsmærket Sunde Børn inspirationsmøde v. Landbrug & Fødevarer 22. og 23. maj 2017 Iben Humble Kristensen

Handleplan for mad og måltider i børne-, juniorog ungeuniverser

Mad- og måltidspolitik for 0-6 årige - i dagpleje, vuggestue og børnehave

Mad og måltidspolitik

Version af 17. januar Mad- og måltidspolitik for 0-6 årige - i dagpleje, vuggestue og børnehave

Sund børnemad? Dit valg

EAT - den rette mad til de rigtige mennesker Ernæringsgrundlag og menuplanlægningsprincipper

Transkript:

Den udfordrende skolemad OPUS Skolemadsprojekt Optimal trivsel, Udvikling og Sundhed for danske børn gennem sund Ny Nordisk Hverdagsmad Kim Fleischer Michaelsen, Inst. For Idræt og Ernæring, KU november 2012 Dias 1

Børn og unges måltidsvaner For meget mættet fedt, tilsat sukker og salt For lidt frugt, grønt, fisk og fuldkorn Uregelmæssige måltidsvaner særligt morgen og frokost - 11-14 årige: 24% spiser ikke morgenmad dagligt 50% spiser ikke frokost dagligt Dias 2 2000-2004 DTU Fødevareinstituttet

Social ulighed - 11-15 årige Overvægt % 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 Spiser flere usunde fødevarer hver dag % 45 40 35 30 25 20 15 10 5 0 I II-IV V VI november 2012 Dias 3 Holstein og Madsen

Kostens betydning for læring og adfærd hos børn Udredningsopgave for Fødevarestyrelsen 2009 www.altomkost.dk november 2012 Dias 4

Konklusioner Usund kost - negativ effekt på børns læring Sund morgenmad og mellemmåltider - positiv effekt på børns koncentration og korttids-hukommelse og dermed deres læring - Effekterne er størst hos de yngste skolebørn Bestemte farvestoffer hyperaktiv adfærd ikke sukker Frokost - for få studier til at drage konklusioner november 2012 Dias 5

Kostens betydning i behandlingen af ADHD hos børn En systematisk gennemgang af den videnskabelige litteratur 3-5% af danske børn opfylder kriterierne for ADHD Kan hentes fra Socialstyrelsens hjemmeside november 2012 13/4-2012 Dias 6 Dias 6

OPUS Skolemadsprojekt Generelle formål - Skabe viden om, hvad skolemaden betyder for børnenes sundhed, indlæring og generelle trivsel Specifikke formål - At undersøge effekten af Ny Nordisk Hverdagsmad på 8- til 11-årige børns: Kostindtag Vækst og kropssammensætning Indlæring og trivsel i læringssituationen Søvn Fysiske aktivitet Risikomarkører for livsstilssygdommene type 2 DM, hjertekarsygdomme og knogleskørhed november 2012 Dias 7

Forsøgsdesign 0 mdr 3 mdr 6 mdr Ny Nordisk Hverdagsmad Ny Nordisk Hverdagsmad Madpakke hjemmefra Madpakke hjemmefra november 2012 Dias 8

Deltagere 9 skoler på Sjælland og Falster 3. og 4. klasser (8-11 år) 50 % of skolerne fra områder med lav socioøkonomisk status 1050 familier inviteret - 80% deltog (820 børn) november 2012 Dias 9

Fisk og tang Nordiske frugter og grøntsager Årstidens mad Kød og vildt Ny Nordisk Hverdagsmad Dyrket lokalt Friske krydderurter Fuldkorn Kartofler Dias 10 75% økologisk Vilde planter og svampe Nødder og kerner

Frokost Formiddag Eftermiddag 40-45% of det daglige energi indtag Dias 21

Ugeplan over maden Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Suppe Kødret Vegetar Fisk Buffetrester Dias 22

november 2012 Dias 23

november 2012 Dias 24

november 2012 Dias 25

november 2012 Dias 26

Institut for Idræt og Ernæring Målingerne i lastbilen 9. Oktober 2012 Slide 27

Blodprøveanalyser Vækst-faktorer Insulin- og glukosestofskifte Risikomarkører for hjertekarsygdomme og type 2 diabetes Jernstatus D-vitamin status Inflammation Dias 28

Dias 29 DXA-scanning

Dias 30 Måling af fysisk aktivitet og søvnmønster

Indlæring, koncentration og trivsel Matematiktest Sætningslæsetest Koncentrationstest Wellness Scale Dias 31

Dias 32 Kostregistrering

VI ARBEJDER MED AT ANALYSERE RESULTATERNE! Dias 33

Sammenhæng - DHA og koncentration Startværdier Børnenes koncentrationsevne stiger når DHA i blodet er højere 4. klassetrin er bedre til at koncentrere sig 200 Koncentrationsydelse 150 100 50 0 1 2 3 4 5 6 DHA Justeret for uddannelsesniveau 3. klasse 4. klasse

EAT - Københavns Madhus Skolemad i København Høj kulinarisk kvalitet Garanteret sundt Mad til alle, delvist forældrebetalt men gratis til de fattigste pt 2000 børn 32 skoler hvor ca 20% spiser dagligt 7 madskoler hvor 50-90% spiser Anne Birgitte Agger

EAT maden leveret fra centralt storkøkken Skolens bod drives af køkkenansvarlig i fællesskab med en EAT- lærer og de ældste elever.

Madskoler Madskoler er maddannelse, madkultur og madeksperimenter Madskoler fremstiller mad i eget produktionskøkken og har i det hele taget mad, maddannelse og sundhed som en central og integreret del af deres hverdag, pædagogik og organisering Elevinddragelse, stort engagement og ejerskab for maden og måltiderne Seks madskoler i Københavns Kommune. Flere på vej.

Hillerødgades skole - Madskole

Hillerødgades skole - Madskole

Landsplan - En EAT model med 25 procent spisende vil anslået koste 400 mio. kr. for alle folkeskoler årligt. - En model med obligatorisk mad til alle 700.000 vil koste 1,4 mia kr. årligt. - Anlægsinvesteringer vil koster hhv. 1,1 mia. eller 2,2 mia. alt efter omfanget. Anne-Birgitte Agger, Københavns Madhus, 2011

MADPAKKER hjemmefra? Travle forældre Spil om kræsenhed Mange madpakker indeholder ikke sund mad Mindre fællesskab om måltidet Præget af familiens madvaner november 2012 Dias 41

KRÆSENHED? november 2012 Dias 42

Skal vi have mad i skolerne? Enestående mulighed for Sund mad til børn i alle samfundslag Lære børn om råvarer og madlavning Skabe glæde og fællesskab omkring maden Reducere kræsenhed Vi venter på OPUS resultaterne Hvad betyder 3 mdrs Ny Nordisk Hverdagsmad for børnenes sundhed, læring og trivsel? Madpakker er bedre end dårlige madordninger!! november 2012 Dias 43

Dias 44 Hjemmeside: www.foodoflife.dk/opus

Mange tak til. Børnene og deres familier Skolerne Teamet bag studiet Videnskabelige samarbejdspartnere. Institut for Idræt og Ernæring