C i i.'i te UJ (O rd O (,- t< Sf O LA. f.o ^ to o S < o. (0 LU Q Z. < X M j c I m i * i M CO H H I cd -p m (0
HANDELS- 03 SØFARTSMUSEET PA KR0i\3ORG H/s. Vesta (1) ex Blekinge. N H G K,
HANDELS- OG SOFARTSMUSEET r.-\.\i~;o-v^^jrig H/S. Yesta ex Blekingen. N H G K. I-l. Registreringsprotokoller: IY-299«XI-112. Københavns Skibsregister I - 268«Registreringsdato: 3/6 1872. (Omregistrering) Certifikaters 5/6 1872. 17/8 1883* 2/5 1885«Bygget 1859 af Motala Yærft pr. NorrkSping, ved I. G. Olson, ifølge Bilbrev dat. 2 Stk, 120 NHK. - 480 IHK. Componndmaskiner. Cylinderdiameter: Slaglængdes farts 10 Knob. fabrikat: I. G. Olson, Motala Yærft. Klinkbygget af Jern. 1 Dæk. 2 Master. Skarp Boug med glat Stævn. Agterskib med rundt Spejl. Halvdæk agter. Ruf og Hjulkassehuse midtskibs. Kommandohus. Ufuldstændig Inderklædning. 3 vandtætte Skodder. Yandbaliast: længde: 191'3 Bredde: 19'6 Dybde: 10'8 dw. 357,68 brutto. 231,95 netto. ll/4 1865 købt fra Sverrig som H/s. "Blekingen 5 af: Fa. Koch & Henderson, København. Indførselstolden er ifølge Kvittering dat. Københavns Toldkaiomer 12/4 1865 betalt med 1.875 Rigsdaler, som er 3$ af Købesummen, 62.500 Rigsdaler. Førte tidligere som svensk Navnet "Blekingen 11. Navneforandring til "Yesta" tilladt ved Generaldirektoratets Resolution af 15/4 1865.
HANDELS- OG SØFARTSMUSEET PA KRONBORG H/S. Yesta ex Blekingen. B H G K. 1-2 Ifølge Skøde dat. København 9/10 1867 og nationalitets- og Ejendoms Erklæring dat. København 12/2 1872 solgt til: Å/S. Det forenede Dampskibs Selskab, København. for 70.000 Rigsdaler. Ombygget af Burmeister & Wain, København, i 1872. Ommaalt paa Grund af Ombygning - Tilbygning af Hjulkassehuse - ifølge Maalebevis dat. København 14/8 1883, hvorved Nettotonnagen forandredes til 241,63. Ifølge Anmeldelse dat. København 15/9 1891 fra firmaerne Levin $ Sønners Efterfølgere og Petersen & Albech, København, til hvem dette Skib ifølge Skøde dat. København 13/4 1891 er solgt til Ophug- : ning for Kr. 5.685.-, er Skibet ophugget paa Tyske - Plads i København og nationalitetsmærker tilintet-. gjort ifølge Skibsmaaler Brammers Attest dat. 12/10: 1891. Registreringen afsluttet 12/10 1891. (Udslettelses- Protokol III - 3).
HANDELS- OG SØFARTSMUSEET Pi\ CRONBOriG H/s. Yesta ex Blekinge. N H G K. : III -! Helsingør Avis Onsdag 15. februar 1865: Efter hvad "Dagbladet" erfarer, har Dampskibsrhederiet Koch & Henderson i Kjøbenhavn tilkjøbt sig det store, hurtigseilende svenske Hjul-Dampskib "Blekinge" for dermed nu, da Postvæsenet har opgivet Korsør-Kiel Routen, at optage denne forbindelse. Med dette Skib, der har faaet Savnet "Yesta", og som foruden at have endeel Separat- Kahytter er forsynet med beqvemme, vel ventxlerede Sovesteder for ca. 70 passagerer, agtes udført 3 Kattourer og en Dagtour om Ugen fra hvert af Bndepuncterne, og da det ovennævnte firma ligeledes agter at lade sit Dampskib "Diana" gjøre een Dagtour mellem Korsør og Kiel, vil derved et hidtil længe følt Savn være afhjulpet for de Reis ende, der ikke ynde Hatte-Seilads. Det nye &kib skal være meget hurtigseilende og under almindelige Yeirforhold kunne tilbagelægge 'Reisen imellem Korsør og Kiel i ca. 5 '^imer, hvorved Reisende, der afgaaer fra Kjøbenhavn med Aftentoget, ville kunne være i Hamborg omtrent ni. 9 den næste morgen. Berlingske lidende Torsdag Aften 27. April 1865: Dampskibet "Yesta", der iaar af Dhrr. Koch & i Henderson er sat i fart mellem Korsør og Kiel, er, ; som det hedder i "Korsør Avis", et af de smukkeste og meest comfortabelt indrettede af de derfra farende Dampskibe. Kahytterne ere rummelige og ele-! gant indrettede, forsynede med Alt til de Reisendes! Bekvemmelighed, og navnlig gjælder dette med Hensyn til Sovepladserne, hvoraf der er 72, deriblandt 12 Separatkahytter, hver paa 2 Senge. I en Kahyt forude, der benyttes som Spisesal, kan desuden, naar Omstændighederne kræve det, anbriges flere Hængekøier i Guttapercharemme, saa at Skibet fortrinlig er udrustet til Hatfarten. Skibet er et Hjulskib, ca. 87 Kommercelæster drægtigt og meget hurtigseilende. Berlingske Tidende Søndag 22. Oktober 1865: postdampskibet "Yesta", der skulde føre rosten fra Korsør til Kiel blev, ifølge "Korsør Avis", i fredags Aftes forhindret ved et eiendommeligt Uheld, idet der nemlig under farten samlede sig saamegen Tang i Rørene, hvorigjennem Yandet opsuges til Kjedlerne, at vandforsyningen standsedes, da Skibet naaede Langelandsbeltet. Det retournerede derfor i Løverdags til Korsør for at faae Ulempen fjernet og er først igaar Middags afgaaet til Kiel.
HANDtLS- OG S'SrA'-TSM'JSEET PA KRONBORG H/s. Yesta ex Blekinge. N H G K. III - 2. Berlingske Tidende Tirsdag Aften 5. December 1865: Korsør, den 4de December 1865: - Igaar Morges omtrent Kl. 6 ankom en gammel velbekjendt KoneAne Dorthea Enoch med Dampskibet "Vesta" fra Kiel her til Korsør Havn. Bemeldte Kone, der var?6 Aar gammel og Hoved for en stor Skjærslipperfamilie, der i mange Aar har reist omkring i Sjælland, blev seet rigtig at komme iland, men en halv Times Tid efter fandtes hendes Liig flydende i Havnen mellem Dampskibet "Vesta" og det i Nærheden liggende Dampskib "Eideren". Alle Oplivningsforsøg vare forgjæves. Det mærkelige er, at Ingen har seet eller hørt hende falde i Vandet, og at Bolværksrækværket var sat for, men da det var halvmørkt, og ingen Lygter vare tændte, kan det let tænkes, at hun har taget feil vaf Veien og er falden i Vandet. Berlingske Tidende Onsdag Aften 13- December I865 Ifølge Telegram fra Korsør er Skonnerten "Diana", Kapitain Clausen, af Rensoorg, som der havde indtaget en Ladning Hvede til Ystad, imorges paa Rheden bleven paaseilet af Dampskibet "Vesta" og sunken. Dampskibet "Øresund" er afgaaet fra Kjøbenhavn til Assistance. Berlingske Tidende Fredag Aften 15- December 1865 Fra Korsør skrives den 13de ds. i Byens Avis: - Skonnerten "Diana", Kapitain Clausen, som igaar lagde ud paa Rheden efter her at have indtaget en Ladning af I.600 Tønder Hvede til Ystad, er imorges, før det blev lyst, bleven paaseilet af Dampskibet "Vesta" og sunken paa 3 Favne Vand. Det er endnu ikke oplyst, hvad der har foranlediget Paaseilingen, men Skonnerten havde lagt sig i Løbet, og det hedder, at dens Laterne var gaaet ud. Man haaber ved gunstigt Veir at kunne løfte Skibet og bringe det i Havn. Det var fragtet af Handelshuset Halberstadt i Kjøbenhavn. Dansk Rigstidende 18. j^iarta 1867: Dampskibet "Yesta" har paa Touren fra Aalborg til Kjøbenhavn i Mandags den 13. Marts taget Skade paa Maskineriet og maatte tages ud af Driften for Reparation. Berlingske Tidende Mandag Morgen 29. Juli 1867: Dampskibet "Yesta" kom ved Opseilingen i fredags Morges Kl. 5 under Tykning og ved usædvanligt Lavvande paa Grund i Bugten i Nærheden af Aalborg. Dampskibet "Aalborg" hentede straz Bosten og de Reisende. Dampskibet "Ørnen", som kom fra Frederikshavn, gik derpaa ved høiere Vandstand ned for at hjælpe "Yesta" af Grunden, hvorpaa dette Kl. 3 naaede op til Aalborg.
HANDELS- OQ SØFARTSMUSEET PA KRCN303G H/s. Yesta es Blekinge. N H G K. III - 3. Berlingske Tidende Tirsdag Aften 29. Oktober 1867: Overretdom. Katten mellem den 12. og 13. December 1865 blev den Handelshuset Dølling og Burmeister i Rendsborg tilhørende Skonnert "Diana", medens den laa for Anker paa Korsør Rhed, paaseilet af Dampskibet "Yesta", og sank. Bemeldte Handelshuus lod bjerge af Skonnertens Ladning og Inventarium, og, og efter Fradrag af særlige B^ergningsomkostmnger og den Inventariet paahvilende Andeel af de almindelige Bjergnings omkostninger, udgjorde Fettoprovenuet af det bjergede Inventarium efter fremlagt Dispache et Beløb af 439 Rigsdaler 81 Skillinge hvilket udbetales til Byfoged Sylow, der i Egenskab af Politimester administrerede Strandingssagen. Yraget af den sunkne Skonnert, blev derimod abandonneret af Eierne, og da det viste sig at være en Nødvendighed for Indseilingen til Korsør navn at optage det, havde denne Kjøbstads Havnecommission i denne Anledning en Udgift af 1.800 Rigsdaler, til hvis Dækning den formeente, at det ovennævnte Beløb burde anvendes? hvorfor Byfoged Sylow nægtede dets Udbetaling txl Dølling og Burmeister. I en derefter af disse mod Byfoged Sylow ved Korsør Bytning anlagt Sag blev den 17de Juni d. A.af Sættedommeren procurator Jacobsen afsagt den Dom, at Sylow frifandtes. Efterat Dølling og Burmeister derpaa havde indbragt Sagen for Overretten, har denne Ret den 28de Oktober d. A. afsagt Dom. Det var under Sagen fra begge Sider indrømmet f at "Dianas" Forliis ikke var bevirket ved nogen dets Fører eller Rhederi tilregnelig Omstændighed, men Indstævnte Sylows Paastand om en Ret for Havnecommissionen til at holde sig til det omspurgte rrovenue af Bjergningen var væsentlig bygget paa den Betragtning, at Skibets Eier ved dets Forliis paa en Rhed eller et andet saadant Sted, hvorfra det Offentlige af Hensyn til Seiladsen finder det nødvendigt at fjerne Vraget, formeentlig skulle tabe Raadighed-en over det Forulykkede, og at dette maatte hæfte for Omkostningerne ved Borttageisen, hvilken Eieren selv maatte lade foretage eller finde sig i, at det Offentlige foranstaltede mod at holde sig til de Forulykkede, hvorfor Eieren, naar han selv paabegyndte Bjergningen, enten maatte føre denne fuldstændig til Ende, eller afgive det af ham bjergede til det Offentlige, forsaavidt det behøvedes til Dækning af Udgifterne ved den for Seiladsens Skyld videre fornødne Optagelse. Heri kunde Retten imidlertid ikke give Indstævnte Medhold. Selv om nemlig det offentlige under visse Omstændigheder maatte være berettiget til at give Eieren af et strandet Skib Yalget mellem at optage Yraget m. v. inden en vis Frist eller at overlade det Offentlige at foranstalte Optagelsen mod at holde sig til, hvad der maatte blive optaget, fandtes der derimod ikke i Lovgivningen eller dens Grundsætninger Hjemmel til at antage, at Eieren i et Tilfælde som det foreliggende, hvor Skibet er sunket uden for Havnen i aabent Vand, eo ipso ved Skibets Forliis skulde tabe Raadigheden derover eller Retten til at bjerge det, thi det kunde ikke
HANDELS- 03 SØFARTSMUSEET PA KRCM50RG H/s. Yesta ex Blekinge. N H G K. III - 4 B. T. 29/10 1867. (2): eo ipso ved denne Begivenhed siges at være kommet i det Offentliges Besiddelse. Det af Citanterne Bjergede kunde altsaa ikke i og for sig antages at hæfte for Omkostningerne ved Optagelsen af det Øvrige, og da det endvidere var givet, at det Offentlige ikke forinden Citanterne begyndte Bjergningen, eller under dennes Udførelse havde tilkjendegivet dem Nødvendigheden af, at alt det Fundne blev optaget, ikke overhovedet havde gjort dem nogen Meddelelse i denne Retning, manglede der Føie til at antage, at Citanterne ved at begynde Bjergningen skulde have paadraget sig nogen Forpligtelse til at fuldføre den, og at der af den Grund skulde tilkomme Havnecommissionen nogen Ret til at holde sig til det Bjergede. Som Følge heraf blev Byfoged Sylow dømt efter Dølling og Burmeisters Paastand til at betale dem de omhandlede 439 Rigsdaler 81 Skilling. Sagens Omkostninger i begge Instantser ophævedes. Berlingske Tidende Mandag Aften 25. November 1867: Dampskibet "Yesta", der afgik fra Kjøbenhavn i Onsdags Eftermiddags, maatte paa Grund af Storm ankre op om Natten ved svensk Kyst, hvorefter det i Gaar avancerede til Anholt, hvor det igjen maatte ankre op i Gaar Eftermiddags Kl. 3 og derefter ankom til Aalborg i Formiddags. Yed Ankringen ved Anholt i Gaar skete destoværre den Ulykke, at 2. Styrmand Melbye, faldt overbord, idet Ankerkranen sprang og kastede ham overbord, han var en udmærket Svømmer, hvilket han bl. a. beviste ved den amerikanske Kaper "Alabamas" Undergang i Canalen, idet han, der var ansat paa denne, dengang blev reddet, efter at have svømmet omkring i over 2 Timer, men han maa have faaet et saadant Stød af Kranen, at han ikke har været sig mægtig, idet han ikke tog imod en Redningsbøje, der blev kastet ud ligefor ham, og strax slap Ankerkjettingen, som han havde faaet fat paa, hvorpaa han gik tilbunds. Han efterlader Kone og et Barn i Kjøbenhavn.
HANDELS- OG SØFARTSMUSES! PA RRCKZQ?RZ H/s. Yesta ex Blekinge. N H G K..bila^ Samling af Domme afsagte ved Sø- og Handelsretten 1866. 31. Oktober 1866. S. S. Nr. 89 / 1866 Skibs capitain Fr. Clausen, forhenværende Fører af Skonnerten "Diana", imod Capitain Johansen, Fører af Dampskibet "Yesta", og Rhederne for det nævnte Skib, Firmaet Koch & Henderson. (En Paastand om Anvendelse af Danske Lovs 4-3-4 første Deel paa et Sammenstød mellem et Dampskib og et opankret Seilskib paa Grund af en formeentlig begaaet Feil fra det førstnævntes Side i Henseende til Udkigget og den anvendte Dampkraft - forkastet, og Skaden fordeelt efter Artiklens sidste Deel i dette Tilfælde, hvor der var oplyst Feil fra begge Sider, fra Seilskibet i Henseende til Vagthold og lanterne og fra Dampskibet ved at gaae med fuld Krait til den Tid paa det Sted). Dommen er saalydende: Den 13de December f. A. om Morgenen c. Kl. 3 blev Skonnerten "Diana 11 af rrederiksstad, der efter i Korsør at have indtaget en jjadning Hvede paa 1.700 Idr. den 12te December f. A. var bleven lagt for Anker paa Korsør Rhed, omtrent 1/4 Miil fra Land, paaseilet af Dampskibet "Yesta", der kom fra Kiel og skulde ind til Korsør. Medens Dampskibet ikke tog nogen betydelig Skade, fik Skonnerten et saa voldsomt Stød paa Styrbordsbougen, at den strax fyldtes med Yand og sank, saa at kun Mastetoppene stode over Yandet, et Par af dens Folk sprang ombord paa Dampskibet, Capitainen og det øvrige Mandskab bleve bjergede af dettes Baad. Af Skonnertens Last blev efterhaanden bjerget i det Hele ca. 600 Tdr. Hvede i havareret Tilstand, ligesom der ogsaa er bjerget endeel Inventarium, men jyolitimesteren i Korsør har tilbageholdt Nettoprofeenuerne herfor, henholdsviis 779 Eigsdaler 30 Skilling og 439 Rigsdaler 51 Skilling, som Bidrag til Betaling af Bjergelønnen for Optagelsen af Yraget. Idet "Diana" herefter formeentlig maa ansees totalt forliist, har dens Fører, Capitain Fr. Clausen, paa egne og alle andre Yedkommendes Yegne, under nærværende.sag principaliter paastaaet Capitain Johansen som Fører og Firmaet Koch & Henderson som Rhedere af Dampskibet "Yesta" tilpligtede, Een for Begge og Begge for Eeen eller ialtfald Capitain Johansen som Hovedmand og Rhederiet som heftende for Johansens Ansvar med Skibet, dets Inventarium, Redskab, Fragt og øvrige Tilbehør, eventuelt dets Assurancesum, at betale i Erstatning for Skonnertens "Diana", sammes Ladning og Fragt, ialt 28.000 Rigsdaler med Renter deraf, 5 pct. p. a. fra Forligsklagens Dato den 20de Juli d. A. indtil Betaling skeer. Denne Paastand, der støttes til Danske Lovs 4-3-4 1ste Deel, grundes paa, at det formeentlig har manglet paa tilbørligt
HANDELS- 03 SØFARTSMUSEET PÅ KROf-jBCrlG H/s. Yesta ex Blekinge. N H G K. Bilag 1-2. Udkig fra Dampskibets Side, eftersom Yeiret den paagjældende Nat var lyst og stjerneklart, saa at Skonnerten formeentlig let maatte kunne være bleven bemærket ombord paa Dampskibet i rette Tid til at undgaae Sammenstød, og at der formeentlig selv efterat man paa Dampskibet, efter dettes Førers Udsagn, havde bemærket "Diana" havde været Tid og Leilighed nok til at styre afveien for "Diana", ialtfald hvis Dampskibet ikke paa en ifølge Omstændighederne uforsvarlig Maade var gaaet med fuld Kraft. Sagsøgeren gjør altsaa gjældende, at Sammenstødet og den derved bevirkede Skade maa ansees foranlediget ved Indstævnte Johansens "Forsømmelse" og "onde Forsyn", uden at det, efter Sagsøgerens Formening, kan komme i nogen videre Betragtning, at "Diana" dengang, da Paaseilingen fandt Sted, ikke havde nogen tændt Lanterne oppe, efterdi Yeiret var saa sigtbart, at Lanternen formeentlig ikke behøvedes, idet man nemlig, som flere Yidner have forklaret, kunde see udover Søen i 1/4 Miils Afstand, altsaa saa langt netop, som en tændt Lanternes Lys skal kunne sees. - Ligesom der imidlertid ikke under Sagen er fremkommet Noget, der positivt taler imod Rigtigheden af hvad der er anført i den af Capitain Johansen og hans Mandskab afgivne og beedigede Søforklaring om, at Styrmanden stod forude paa Udkig med Bagbords Yagt og Styrbords Yagt agter med bekjendt Mand til Roret medens Capitainen selv var paa Commandobroen i den nærmeste Tid forinden "Diana" opdagedes, saaledes er der flere Omstændigheder, der gjøre det forklarligt, at man ombord paa "Yesta" uagtet det lyse - dog ikke maaneklare - Yeir først har bemærket "Diana", efter Capitain Johansens Forklaring, i en Afstand af 8 a 900 Alen. Deels er det muligt, at Dampskibsrøgen kan håbe hindret det frie Udsigt foran Skibet, deels er det antageligt, at Lyset fra de to Havnefyr, hvorefter Dampskibet holdt sin Cours og i hvis Linie Skonnerten maa antages at have ligget, har maattet blænde Synet noget, deels endeligt er det naturligt, at det ude fra Søen har været vanskeligere at see Gjenstande, der laae længere inde under Land og for en Deel bleve "opædte" af dette, end fra Land af at see ud over Søen og bemærke Gjenstande paa samme. Men navnlig maa der lægges Yægt paa den Omstændighed, at "Diana" ingen Lanterne havde oppe, idet Opdagelsen af Skonnerten selvfølgelig herved blev vanskeligere, og det ialtfald ikke kan lægges et Skib tillast, at det ikke opdager et Skib uden Lanterne i samme Afstand som et Skib med Lanterne, da man om watten er berettiget til at gaae ud fra, at andre Skibe i Farvandet have Lanterner oppe, og altsaa særlig er opfordret til at see efter disse. Det tør altsaa ikke statueres, at man ombord paa Dampskibet "Yesta" har bemærket, eller kunde og burde hatre bemærket "Diana" tidligere end det fra Indstævnte Johansens side er indrømmet at man gjorde det. Den af "Yestas" Mandskab afgivne Søforklaring gaaer fremdeles ud paa, at Maskinen øieblikkelig blev stoppet og Roret lagt Styrbord, saasnart "Diana" observeredes, og, da der eiheller er fremkommet noget rositivt imod denne Deel af Søforklaringen, findes der ikke at være nogen Føie til at betvivle, at man fra Dampskibets Side virkelig har gjort, hvad der kunde gjøres for at undgaae Sammenstød, efterat man havde opdaget "Diana". Naar disse bestræbelser ere mislykkede, uagtet "Diana" som an-
HANDELS- 03 SØFARTSMUSEET PÅ KRO^SORG H/s. Yesta ex Blekinge. N E G K, Bilag 1-3 ført maa ansees at være bleven bemærket allerede i en Afstand af 8 a 900 Alen, maa Grunden dertil formeentlig søges deri, at "Vesta" efter sin store Længde ikke dreier hurtigt af men beskriver en stor ±sue, naar den gaaer med fuld Fart, forsaavidt altsaa i, at dette sidste, som ogsaa af indstævnte Johansen indrømmet, var Tilfældet, vel maa det nu, navnlig ogsaa efter de tilstedeværende locale forhold, ansees for uforsigtigt ved Nattetide at gaae med fuld Dampkraft paa Korsørs Rhed ind imod Havnen, uden at det kan komme i videre Betragtning, at ogsaa de andre Dampskibe, der gaae i rostforbind else paa Korsør, gjøre dette og førts mindske Farten, naar ae komme nærmere ind mod Havnen end det Sted, hvor "Diana" laae, men, da Dampskibet med nogen Føie kunde gaa ud fra, a-c aer ikke om Natten laa opankret noget Skib i den Linie, som Dampskibene ved de ovenommeldte 2 Havnefyr ere henviste til at følge naar de staae ind imod Korsørs Havn, skjønnes den Uforsigtighed, som i denne Henseende kan forekastes Føreren af Dampskibet "Yesta", dog ikke at være af den Beskaffenhed, at den kan charakteriseres som et saadant "ondt Forsyn", at Ansvaret for den skete Skade, heelt og udeelt, medrette kunde kaates over paa Dampskibet, - saameget mindre, som Sammenstødet og den derved bevirkede Skade i hvert Fald ikke kan siges at være foranlediget ved en Uforsigtighed fra "Yestas" Side alene, idet der er al Grund til at antage, at "Yesta", skjøndt den gik med fuld Fart, vilde have kunnet gaae klar af "Diana", hvis denne var blevet bemærket noget tidligere, og det kan ikke benægtes, at "Dianas" Mangel af Lanterne kan have væsentlig Skyld i, at man ikke ombord paa Dampskibet bemærkede Skonnerten tidligere end man gjorde det. Efter det Anførte kan Danske Lovs 4-3-4-lste Deel ikke ansees anvendelig i nærværende Tilfælde, og Sagsøgerens principale paastand kan saaledes ikke tages tilfølge. Medens de Indstævnte principaliter have paastaaet sig aldeles frifundne for Sagsøgerens Tiltale, har denne imidlertid subsidiairt paastaaet de Indstævnte kjendte pligtige til at tage Deel i Skaden efter Danske Lovs 4-3-4 sidste Deel. Imod Anvendelsen af denne Lovbestemmelse have de Indtsævnte gjort gjældende, at den forudsætter, at der ikke er nogen Skyld hos de Paagjældende, navnlig heller ikke hos det for Anker liggende Skib, der bliver paaseilet, men dette kan, efter de Indstævntes Formening, ingenlunde siges at have været Tilfældet her. De Indstævnte have navnlig fremhævet 3 formeentlige Feil fra Sagsøgerens Side, nemlig: at Skonnerten laa opankret i den ovenfor omtalte, ved de 2 Havnefyr for indgaaende Dampskibe betegnede Courslinie, i Skjæret af Havnefyrene, der gjorde det vanskeligt at bemærke Skibet, at der ikke blev holdt behørig Yagt paa Skonnerten, idet den Matros, der skulde afløses paa Yagten Kl. 3 om Morgenen, og som var gaaet ned for at purre sin Eftermand, forblev nede i Lukafet uagtet der hengik nogen Tid inden Eftermanden kom paa Dækket 5 saa at der ingen Yagt var tilstede paa den Tid, Sammenstødet skeete, eller i den nærmest forudgaaende Tid, og at "Diana", som ovenfor anført, ikke havde Lanterne oppe, idet Lanternen, efter
HANDELS- OG SØFARTSMUSEET PA XRC^SORG H/s. Yesta ex Blekinge. N E G K. den paagjældende Matros's Forklaring, var gaaet ud nogen Tid forinden Sammenstødet fandt Sted, uden at han havde anseet det fornødent igjen at tænde den, da det var lyst Yeir. Om det imidlertid end efter de fremkomne Oplysninger maa ansees at være urigtigt at ligge for Anker paa det Sted paa Korsør Rhed, hvor "Diana" laa, navnlig om Natten og henad Morgenen, da Dampskibene jævnlig kunne ventes at løbe ind i Havnen, kan der dog ikke i denne Henseende paalægges Føreren af "Diana" noget Ansvar, eftersom den paagjældende Ankerplads var bleven ham anviist af vedkommende Lods, uden at denne havde betydet ham, at han burde see til at komme bort derfra inden Natten. Derimod maa det ganske vist ansees som stemmende med god Sømandsbrug, at der holdes stadig Yagt om Natten paa Skibe, der ligge i aabent Farvand, for i paakommende Tilfælde at være opmærksom paa hvad der kan gjøres for blandt Andet at undgaae Paaseiling, men den Afbrydelse i den stadige Yagt, som maa antages at have fundet Sted derved, at den ene Matros forblev nede i Lukafet i den korte Tid, der hengik inden hans Afløser, efterat være purret, kom op paa Dækket, skjønnes dog ikke med Billighed at kunne tilregnes Sagsøgeren som en saadan Feil, at han derfor skulle føære Ansvaret for Sammenstødet og alle dets Følger. Af større Betydning er den Omstændighed, at Lanternen ikke var tændt, hvilket efter Bekjendtgjørelse af 23de September 1863 Paragraf 7, der er i god Overeensstemmelse saavel med almindelige Sømandsregler som med Bestemmelsen i Danske Lovs 4-3-9, hvoraf den er en nærmere Udførelse, ligefrem maa ansees for en Feil, uden Hensyn til at det var lyst og stjerneklart Yeir den paagjældende Nat. Ligesom dette Sidste dog noget undskylder den begaaede Feil, saaledes maa det bemærkes, at det ikke i og for sig kan være tilstrækkeligt til at begrunde et Ansvar, at der i en eller anden Henseende er begaaet en Feil, uden Hensyn til, om denne Feil virkelig kan antages at være Skyld i den skete Ulykke. Yel tør det nu, som ovenfor bemærket, forsaavidt der spørges om Dampskibets Ansvarlighed ikke benægtes, at Mangelen af tændt iianterne ombord paa "Diana" kan have været Skyld i, at man ikke paa Dampskibet bemærkede "Diana" førend man gjorde det, men ligesom det dog ikke omvendt, naar der spørges om Ansvaret for "Dianas" Fører, med Sikkerhed tør statueres, at hin Mangel har foranlediget og maatte foranledige, at "Diana" ikke tidligere blev observeret af Dampskibet, saaledes maa det ialfald ansees som givet, at Mangelen af Lanterne paa "Diana" ikke har medført, at Skonnerten først blev observeret saa seent, at Sammenstød ikke kunde undgaaes. Skonnerten bemærkedes i Yirkeligheden saa tidligt, at der vilde have været Tid og Leilighed for Dampskibet ux± at Tige afveien, hvis det havde brugt den behørige Forsigtighed, ikke at gaae med fuld Fart paa Rheden saa nær Havnen, og om aet end maaskee kan siges, at den fra Skonnertens Side begaaede Feil, ikke at have Lanterne oppe, har bidraget til at hidføre en større Fare for en Paaseiling, saa kan det stedfundne Sammenstød dog ikke siges at være bevirket ved hiin Forseelse fra "Dianas" Side. Sammenstødet er kun bevirket ved et yderligere tilkommende, af "Dianas" Forseelse uafhængigt, Moment, nemlig "Yestas" Uforsigtighed ved at gaae m Fart os dets Uskikkethed fil paa KTTUXIS dera. BR
HANDELS. CG S O FARTS MUSEET PA KRONBORG H/s. Yesta ex Blekinge. N H G K. Bilag 1-5 vige afveien for "Diana", trods den lange Afstand, hvori Skonnerten Observeredes. Forsaavidt Sammens-4 stødet saaledes ialtfald maa ansees foranlediget ved et tilfældigt Sammentræf af Omstændigheder, der tildeels ikke kunne regnes "Diana" tillast eller kunde forudsees af dette Skibs Førelse, skjønnes det ikke rettere, end at åen s&eete Skade, der ikke for en vis Deel kan siges at være hidført ved Feil fra den ene Side og for en anden bestemt Deel ved Feil fra den anden Side, maa ansees som hændelig, eller, som det hedder i Danske Lovs 4 3_4 sidste Deel, som skeet af Nøds Sag. Det kan nemlig formeentlig hverken ansees stemmende med den i disse Forhold almindelige Opfattelse eller med Tanken i Lovens 4-3-3 og 4, at udelukke Fordeling af den ved Paaseiling skeete Skade i alle Tilfælde, hvor der fra de paagjældende jrarters bide maatte være viist en eller anden Malconduite, Uforsigtighed eller Forseelse, naar saadan dog ikke kan charakteriseres som en Uagtsomhed, der med Føie maa bære Skylden for den skete Skade eller en vis bestemt Deel af denne. Er ingen saadan skyld paaviiselig, maa skaden vistnok henføres under det Begreb af hændelig Skade, hvorfor Loven i disse Forhold, paa Grund af deres eiendommelige Beskaffenhed, har foreskrevet de særegne Regler om Skadens Fordeeling, der indeholdes i de herhenhørende isestemmelser i 4-3-3 til 8. Ifølge den særegne Regel for Skadens Fordeling i Danske Lovs 4-3-4 sidste Deel, der altsaa efter Sagsøgerens subsidiaire.raastand bliver at følge i nærværende Sag, er det imidlertid kun den skade, som er skeet paa selve Skibene, der kommer til Deling, medens, som det fremgaaer af Lovens herhenhørende Bestemmelser og som det er anerkjendt i lang Praxis, Ladning og Fragt ikke participere i denne særegne Beregning og Fordeling af den fælles Skade. Som ovenfor antydet er der ikke Spørgsmaal om Erstatning for skade paa Dampskibet "Yesta", for Skonnerten "Dianas" Yedkommenae forlanger Sagsøgeren Skaden beregnet med dens fulde Assuranceværdi 10.000 Rigsdaler, da den, som bemærket, gik tilbunds og Politimesteren i Korsør har lagt Beslag paa Nettoprovenuet af det bjergede Inventarium, til Beløb 439 Rigsdaler 51 Skilling. Naar de Indstævnte have protesteret imod, at Skonnerten virkelig skulde kunne antages at have havt den H nævnte Yærdi, og ikkun have villet ansætte dens Yærdi til 6.000 Rigsdaler, kan der ikke tages Hensyn hertil, da der ikke er fremkommet Noget, som kunne tale for, at "Diana" har været forsikret over dens Yærdi. Derimod skjønnes det ikke rettere, end at Skaden paa Skonnerten "Diana" i og for sig maa siges at være saameget mindre end Forsikringssummen, som der er bjerget af Skibets Inventarium, og da det hverken er afgjort, eller under nærværende Sag af Sø- og Handelsretten kan afgjøres, om og hvorvidt Beløbet af det Bjergede kan og vil blive endelig tilbageholdt til Dækning af Omkostningerne ved Optagelsen af Yraget, kan der heller ikke ved Dommen i nærværende Sag gaaes ud fra, at det omhandlede bjergede Beløb maa ansees som tabt for Sagsøgeren, saa at den hele Skade dog blive de fulde 10.000 Rigsdaler. Det er saaledes kun_en til at deeltage, og, da det skjønnes, at Dampskibet bør tase Deel i åerne Skade med Halvdelen, er
HANDELS- OG SØFARTSMUSEET H/s. Yesta ex Blekinge. N H G K. -Bilaa; 1-6 det altsaa en Suca af 4.780 Rigsdaler 22 1/2 Skilling, med Renter af 57 p.a. fra den 20de Juli d. A. indtil Betaling skeer, som Indstævnte, Capitain Johansen? under Tvang af Execution i Dampskibet "Yesta" med Tilbehør, vil blive at dømme til at betale til Sagsøgeren. - Processens Omkostninger findes efter Omstændighederne at burde ophæves. Behørigt stemplet Papir er under Sagen forbrugt, Thi kjendes for Rets Indstævnte, Capitain Johansen, bør, under Tvang af Execution i Dampskibet "Yesta" med Inventarium, Redskab, Fragt og øvrige Tilbehør, derunder eventuelt ogsaa indbefattet dets Assurancesum, til Sagsøgeren, Skibscapitain Clausen, forhen Fører af Skonnerten "Diana", betale 4.780 Rigsdaler 22 1/2 Skilling, med Renter deraf, 5 pct. p.a., fra den 20de Juli d. A. til Betaling skeer, men iøvrigt for hans Tiltale i nærværende Sag fri at være. - Processens Omkostninger ophæves. Det Idømte at udredes inden 3 Dage efter denne Doms lovlige Forkyndelse under Adfærd efter Loven.
ss Vesta. N K J W. HANDELS- CG SGFARTSMUSEET PA KRCX30RG
ss Vesta. N K J. IANDELS- 03 SØFARTSMUSEET PA KRONBORG
HANDELS- OG SØFARTSMUSEET* PÅ KRONBORG ss Vesta. N K J W. Int. - 1, Bygget 1879 - Palmers Co. Ltd., Newcastle. 1 Stk. 192 NHK. - 7oo IHK. Compoundmaskine. Cylinderdiameter: 32-62" Slaglængde: 36" Fabrikat: Palmers Co. Ltd., Newcastle. Klinkbygget af Jern. 2 Dæk - Awning Deck. 2 Master. 3 Luger. k vandtætte Skodder. Vandballast: 2o8 Tons. 223,^ x 29,6 x 15,2' (22,2') 160 / 73o dw. 1.122 brutto 688 netto. Ifølge Anmeldelse Nr. 329/1899 dat. 2/6 1899 er Skibet som ss "Vesta" indkøbt fra Sydsvenska Angfartygs A/B.,, Malmø, af: A/S. Det Forenede Dampskibs Selskab, København. Registrering foretaget 8/6 1899* /2 1913 strandet ved Isafjord. 16/7 1917 torpederet i Atlanterhavet paa R e jse Seydisfjord - Fleetwood. 3 Omkomne.
-iandels- 00 SO^AATSi/iUSEtT ss Vesta. N K J W. II - 1. Søforhør i København 28/2 19ol Den 22. Februar 19ol kolliderede "Vesta", Kapt. C. J. Holm, fra Helsingør til København, med en Kulpram i Københavns Havn Under Indgaaende gennem Havnen passeredes Nyhavn med Maskinen stoppet, og da "Vesta" ikke lystrede Poret, som blev lagt Bagbord, sattes Maskine^ først paa langsom frem og derefter paa halv Kraft frem for at dreje klar af nogle paa Siden af en Damper liggende Kulpramme. "Vesta" tørnede dog mod en af Kulprammene, og da Roret fremdeles ikke lystrede, kastedes Maskinen fuld Kraft bak, men inden Farten var standset, og da Srævnen under Bakning med Maskinen drejede Bagbord over, tørnede "Vesta" mod Bolværket, som tog en Del Skade. Aarsagen var, at Rorledningen var kommet i Uorden.
HANDELS- 00 SØFARTSMUSEET PÅ KROAAOnG ss Vesta. N K J W. V - 1. Billeder: Arkiv. Det danske Petroleums Aktieselskab 1889-191^ Pag 138. Negativer: Litteratur
HANDELS- OG SOVAFfTSMuSEET FA K~CM0OAG ss Vesterhavet. NPCV. / O Z A D. Li * * ngt. g.tj;-"'-.!*, fi^brf^w 1 ' : -