Sorø Kommunes affaldsplan

of 24 Sorø Kommunes affaldsplan 2010-2020 Hovedplanen

of 24 1 Forord 2 Indledning 3 Affaldsplanens opbygning 4 Sorø Kommunes målsætninger for planperioden 2010-2020 5 Sorø Kommunes handleplaner 6 Handleplan i korte træk 6.1 Husholdninger 6.1.1 Dagrenovation 6.1.2 Papir og pap 6.1.3 Glas 6.1.4 Emballageaffald: Plast 6.1.5 Emballageaffald: Metal 6.1.6 Haveaffald 6.1.7 Storskrald 6.1.8 Farligt affald 6.2 Erhverv 6.2.1 Dagrenovationslignende affald 6.2.2 Emballageaffald 6.2.3 Bygge- og anlægsaffald 6.2.4 Farligt affald 6.2.5 Tilsyn med virksomheder 6.2.6 Erhvervsaffaldskonsulentordning 6.3 Tværgående emner 6.3.1 Genbrugsstationer 6.3.2 Information 6.3.3 Direkte genbrug 6.3.4 Klimapåvirkning fra affaldshåndtering 6.3.5 Henkastet affald

of 24 1 Forord Siden sidst... Der er sket meget, siden der blev udarbejdet affaldsplaner for planperioden 2005-08! Ny kommune og nyt affaldsselskab På det lokale plan har de to væsentligste forandringer været kommunesammenlægningen og fusion af affaldsselskaber. I 2007 blev de 3 gamle kommuner Dianalund, Stenlille og Sorø lagt sammen til Sorø Kommune. Dette betød blandt andet harmonisering af affaldsordninger, vedtagelse af nye regulativer og indgåelse af kontrakter med nye renovatører. De tre forhenværende kommuner i den nye Sorø Kommune var alle interessenter i affaldsselskabet I/S KAVO. Der var således ikke tvivl om at Sorø Kommune skulle forblive i I/S KAVO. En del af de øvrige sammenlagte kommuner var dog efter sammenlægningen interessent i to eller flere affaldsselskaber. Dette betød, at der var behov for, at affaldsselskabernes grænser blev tilpasset de nye kommunegrænser. I 2009 blev det derfor besluttet, at Holbæk Kommune og Kalundborg Kommune skulle træde ud af I/S KAVO. Desuden blev det besluttet, at I/S KAVO og I/S FASAN skulle fusionere. Fra 2010 vil Sorø Kommune derfor være interessent i det nye affaldsselskab AffaldPlus. Øvrige interessenter i AffaldPlus er Slagelse Kommune, Næstved Kommune, Ringsted Kommune, Vordingborg Kommune og Odsherred Kommune. Internationale og nationale forandringer På det internationale og nationale plan er der også sket en udvikling. I juni 2007 blev der indgået en politisk aftale om en ny organisering af affaldsområdet i Danmark. Aftalen rummer følgende fire elementer: Styrket konkurrence og øget gennemsigtighed på markedet for genanvendeligt erhvervsaffald, herunder genanvendeligt farligt affald, i form af frit valg af genanvendelsesanlæg og ny ansvarsfordeling, samt sikret adgang til genbrugspladser for virksomheder. Effektiv service og administrativ forenkling i forhold til regulativer, data og gebyrer. Innovation nye teknologier til affaldsbehandling. Effektiv forbrændings- og deponeringssektor herunder funktionsopdelte regnskaber og benchmarking af forbrændings- og deponeringsanlæg. I samme periode var EU s nye affaldsdirektiv under udarbejdelse. Man forventede at dette direktiv ville få væsentlig betydning for dansk affaldsbehandling i fremtiden, og udmøntningen af den politiske aftale i dansk lov blev derfor udskudt, til affaldsdirektivet var vedtaget i november 2008. Affaldsdirektivet skal være implementeret i dansk lov i december 2010. I maj 2009 vedtog Folketinget så en ændring af miljøbeskyttelsesloven, som indeholder rammerne for en ny organisering af dele af affaldssektoren. Miljøstyrelsen har som opfølgning herpå udarbejdet et udkast til en ny affaldsbekendtgørelse, som så dagens lys i oktober 2009. Bekendtgørelsen forventes vedtaget inden årsskiftet 2009/2010, så den kan træde i kraft fra 1. januar 2010. Af udkastet til affaldsbekendtgørelsen fremgår det blandt andet, at kommunens anvisningsret og -pligt for det kildesorterede genanvendelige erhvervsaffald forsvinder, kommunerne skal give virksomhederne adgang på genbrugsstationerne, der fastsættes nye regler om opkrævning af erhvervsaffaldsgebyr, kommunerne skal udarbejde nye regulativer på baggrund af Miljøstyrelsens paradigmer for regulativer, Miljøstyrelsen opretter et nyt affaldsdatasystem til erstatning af ISAG og Miljøstyrelsen opretter et nyt affaldsregister for behandlingsanlæg, indsamlere og transportører. Samarbejde og udfordringer Affaldsplan 2010-2020 er blevet til i et samarbejde mellem I/S KAVO, Slagelse Kommune og Sorø Kommune. I forbindelse med udarbejdelsen af initiativer for erhvervet er der dog også skelet til affaldsplanlægningen i de kommuner, der er interessenter i I/S FASAN. Dette med tanke på, at hvis der var planlagt nogenlunde ens initiativer i de seks KAVO/FASAN-kommuner, ville kommunerne kunne drage større nytte af hinanden, såfremt en fusion blev en realitet.

of 24 Udarbejdelse af en affaldsplan sker ikke over en nat, men er en langvarig proces. Arbejdet med Affaldsplan 2010-2020 har således stået på i hele 2009, og dermed er en række af ovenstående forandringer på lovgivningsområdet sket parallelt med udarbejdelsen af affaldsplanen. I det omfang det har været muligt, er der taget højde for effekterne af de forventede lovændringer ved udarbejdelsen af nærværende affaldsplan. Affaldsplan 2010-2020 er vedtaget af Sorø Kommunes kommunalbestyrelse d. 16.12 2009.

of 24 2 Indledning En affaldsplan bliver til Hvert 4. år skal kommunerne jævnfør affaldsbekendtgørelsen udarbejde en 12-årig plan for den kommunale håndtering af affald. Planen skal indeholde: 1. en kortlægningsdel, som beskriver status for affaldsområdet i kommunen 2. en målsætningsdel, som redegør for kommunens overordnede målsætninger på affaldsområdet og 3. en planlægningsdel med særlig fokus de første fire år af planperioden. Affaldsplanerne udarbejdes med udgangspunkt i regeringens affaldsstrategi, som udstikker retningslinjerne for regeringen affaldspolitik. Affaldsstrategien udgør således rammerne for kommunernes lokale affaldsplanlægning. Denne planperiode skulle oprindeligt have omfattet årene 2009-2020, men miljøministeren udskød i sommeren 2008 fristen for færdiggørelsen af de kommunale affaldsplaner frem til 1. januar 2010. Dette skyldes blandt andet, at den nye affaldsstrategi som skulle afløse Affaldsstrategi 2005-2008 på daværende tidspunkt endnu ikke var udarbejdet. Affaldsstrategien for perioden 2009-2012 adskiller sig fra tidligere strategier ved at den udarbejdes trinvist. I marts 2009 forelå regeringens 1. del af Affaldsstrategi 2009-12 i en vedtaget udgave. Dette har betydet, at kommunerne har haft meget kort tid til at planlægge på baggrund af strategien, og i praksis har måttet arbejde på baggrund af høringsudkastet. Anden del af affaldsstrategien er ved denne affaldsplans tilblivelse endnu ikke vedtaget, og har således ikke kunnet udgøre grundlaget for affaldsplanens indhold. Af 1. del af Affaldsstrategi 2009-12 fremgår det, at regeringens overordnede affaldspolitik har følgende tre ben: 1. Ressourcepolitik 2. Klimapolitik 3. Beskyttelse af miljø og sundhed Disse tre ben er jævnfør Miljøstyrelsens høringsnotat til udkastet til 1. del af Affaldsstrategi 2009-12 ligestillet. Der er altså ikke foretaget en rangordning af de tre ben. Affaldspolitikken bygger på syv grundelementer, som er anført nedenfor: 1. Vi skal forebygge affaldsdannelsen, både mængden og farligheden 2. Vi skal reducere tabet af ressourcer 3. Vi skal reducere emissionerne af klimagasser fra affaldshåndtering 4. Vi skal reducere den samlede miljøbelastning fra affald 5. Vi skal sikre mest miljø for pengene 6. Vi skal øge kvaliteten i affaldsbehandlingen 7. Vi skal sikre en effektiv affaldssektor Desuden fremgår det af 1. del af Affaldsstrategi 2009-12, at det er regeringens mål at fastholde det tidligere mål om mindst 65% genanvendelse og at skærpe målet til højst 6% deponering i Delmål og sigtelinjer for behandlingen af affaldstyper og affaldsfraktioner fra Affaldsstrategi 2005-08 er fortsat retningsgivende. Sorø Kommune har forsøgt at bære elementerne fra regeringens affaldsstrategi videre i kommunens affaldsplan. Sorø Kommune arbejder derfor med nedenstående målsætninger i denne planperiode. Affaldsforebyggelse Ressourcerne i affaldet skal udnyttes bedst muligt Miljøbelastningen fra affaldet skal nedsættes Øget kvalitet i affaldshåndteringen Målsætningerne er nærmere beskrevet i kapitel 4.

of 24 3 Affaldsplanens opbygning Sorø Kommunes affaldsplan består af tre dele: En hovedplan og to bilag. Hovedplan I hovedplanen findes kommunens målsætninger på affaldsområdet og korte resumeer af de planer, som er nærmere beskrevet i Bilag 1. Bilag 1 Bilag 1 er udarbejdet som et opslagsværk, der beskriver den nuværende status og initiativer i den kortsigtede planperiode. Bilaget er opdelt i planer for husholdninger, erhverv og tværgående initiativer. For hver af de tre kategorier er der beskrevet handleplaner for forskellige indsatsområder og affaldsfraktioner. Beskrivelserne er udformet som tosidede opslag, med følgende overskrifter: Hvilke krav skal vi opfylde Hvor står vi Hvad er planen Hvor kommer vi hen Bilag 2 Bilag 2 indeholder en beskrivelse af, hvorvidt de mål, der er sat i Affaldsplan 2005-2016, er opfyldt og en beskrivelse af kommunens nuværende affaldsordninger. Desuden er er der en kortlægning af affaldsmængderne produceret i sidste planperiode, en prognose for fremtidige affaldsmængder og en beskrivelse af planens økonomiske konsekvenser. Endelig redegøres der for grænseoverskridende transport af affald, behandlingskapaciteter og affaldsbehandlingsanlæg. Affaldsplanen med bilag kan findes på kommunens hjemmeside www.soroe.dk.

of 24 4 Sorø Kommunes målsætninger for planperioden 2010-2020 Affaldsforebyggelse Affaldsforebyggelse kan foregå på flere måder. For eksempel ved at den enkelte nedsætter sit forbrug, ved at spild fra produktionsprocesser minimeres og ved at direkte genbrug af ting og sager øges. Når én kan bruge det, en anden vil skille sig af med er der tale om direkte genbrug og dermed er det ikke nødvendigt, at der fremstilles så mange nye ting. I sidste ende betyder det, at der ikke produceres så meget affald, og hermed reduceres miljøbelastningen og energiforbruget ved affaldshåndtering. Desuden spares der energi og ressourcer som følge af, at der ikke fremstilles så mange nye produkter. Ved optimering af produktionsprocesser kan der ligeledes spares energi og ressourcer. For at fremme affaldsforebyggelsen vil kommunen støtte tiltag, der har til formål at sikre direkte genbrug. Desuden vil kommunen forsøge at påvirke borgernes holdning til affald, blandt andet ved at udbrede kendskabet til de positive effekter af affaldsminimering. Kommunen vil også forsøge at påvirke virksomhedernes holdning til affald, ved at vejlede dem om miljøstyring, grønne regnskaber og renere teknologis indvirkning på affaldsdannelsen. Den virksomhedsrettede indsats er hovedsagelig en opgave for kommunens affaldskonsulent. Ressourcerne i affaldet skal udnyttes bedst muligt Kommunen vil arbejde for, at affaldet i videst muligt omfang genanvendes i sin oprindelige form. Der lægges vægt på bedre sortering, indsamling tæt ved kilden (borgeren eller virksomheden) og information om ordningerne. For affaldsmaterialer, hvor direkte genanvendelse ikke er mulig, vil kommunen arbejde for, at materialerne genanvendes i anden form. Kan materialerne ikke genanvendes, skal de så vidt muligt forbrændes med energiudnyttelse til følge. Deponering af affald bør kun finde sted, når materialerne i affaldet ikke kan genanvendes eller forbrændes. Korrekt sortering er grundlaget for, at mest muligt affald genanvendes. Derfor er det vigtigt, at borgere og virksomheder kender til kommunens affaldssystem og er opmærksomme på at sortere deres affald. For at sikre dette vil kommunen løbende gennemføre informationskampagner, der kan både fastholde og skabe fornyet interesse for affald lige fra husholdningernes udsortering af emballageaffald af plast og metal til virksomhedernes håndtering af bygge- og anlægsaffald. Miljøbelastningen fra affaldet skal nedsættes Kommunen vil arbejde for at reducere miljøbelastningen fra affaldet, og indsatsen vil være rettet mod de mest problematiske stoffer i affaldet. Indsatsen vedrører hele processen fra affaldet produceres til det slutbehandles. Desuden vil klimapåvirkningen fra affaldshåndteringen være i fokus. Miljøbelastning fra affald sker blandt andet i forbindelse med spild eller forkert håndtering. For at forhindre dette vil kommunen i kraft af regulativer, miljøgodkendelser og lignende medvirke til at borgere og virksomheders håndterer deres affald forsvarligt. For at sikre at borgere og virksomheder er opmærksomme på hvilke regler, der gælder på affaldsområdet og ikke mindst, hvorfor det er nødvendigt, at alle bidrager til at reducere miljøbelastningen fra affaldet er information også i denne sammenhæng et vigtigt redskab. Kommunen vil derfor gennemføre informationskampagner om miljømæssig forsvarlig affaldshåndtering. Miljøbelastningen fra affaldet kan også nedsættes ved at minimere mængden af skadelige stoffer i affaldet. Ved fremstillingen af nye produkter bør det derfor overvejes, om miljøskadelige stoffer kan udelades eller erstattes både i produktionsprocessen og i selve produktet. Dialog og vejledning er af stor betydning i denne sammenhæng, og her spiller både det kommunale tilsyn og erhvervsaffaldskonsulenten en vigtig rolle. Affald påvirker klimaet, idet der udledes CO 2 og andre drivhusgasser, blandt andet som følge af transport og behandling af affaldet. Det er derfor vigtigt, at der er fokus på at minimere klimapåvirkningen fra affaldshåndteringen. Det bør således overvejes, hvordan klimapåvirkningen kan nedsættes ved iværksættelse af nye eller optimering af eksisterende indsamlingsordninger. Kommunen vil derfor i fremtiden foretage en vurdering af klimapåvirkningen i forbindelse med tilrettelæggelsen af kommunens affaldssystem, og så vidt muligt sætte ind de steder, hvor der er umiddelbare klimagevinster at hente. Nogle råvare findes kun i begrænsede mængder, og andre råvarer koster det meget energi at udvinde og forarbejde. Først bliver råvarerne til produkter, og senere bliver produkterne til affald. Ved at genanvende

of 24 affaldet spares der ressourcer i form af jomfruelige råstoffer og energi til fremstilling af varer. I sidste ende betyder øget genanvendelse således, at der udledes mindre CO 2. Kommunens målsætning om øget genanvendelse har derfor også en positiv effekt på klimaet. Øget kvalitet i affaldshåndteringen En bedre kvalitet i håndteringen af affaldet begynder hos borgerne og virksomhederne, da korrekt opbevaring og sortering af affaldet har betydning for, hvor god den efterfølgende behandling bliver. For eksempel er rene affaldsfraktioner lettere at genanvende end blandet affald, og driften på forbrændingsanlæggene forløber bedre, hvis det forbrændingsegnede affald er fri for affaldsfraktioner, der ikke kan brænde eksempelvis glas og metal. Kommunen vil derfor ved dialog og samarbejde med borgere og virksomheder medvirke til, at der skabes gode forudsætninger for håndteringen af affaldet hos den enkelte affaldsproducent. Også i denne sammenhæng vil affaldskonsulenten i høj grad være den, der står for kontakten til virksomhederne. Næste trin i den gode affaldshåndtering og blandt andet de kommunale indsamlingssystemer. Det skal være så let at komme af med affaldet, at det ikke kan betale sig at gøre noget forkert. Med andre ord skal borgere og virksomheder opleve en god service, som motiverer til at benytte de kommunale affaldsordninger. Kommunen vil derfor sikre, at de kommunale affaldsordninger løbende optimeres og vedligeholdes.

of 24 5 Sorø Kommunes handleplaner De målsætninger, der er beskrevet i kapitel 4, søges opfyldt, ved at kommunen iværksætter en række initiativer. Initiativerne er nærmerebeskrevet i Bilag 1 og resumeret i kapitel 6. Kommunens initiativer er opdelt i tre kategorier: 1. Initiativer rettet mod husholdninger 2. Initiatver rettet mod erhverv 3. Tværgående initiativer

of 24 6 Handleplan i korte træk

of 24 6.1 Husholdninger 6.1.1 Dagrenovation Affaldsforebyggelse Have fokus på, at borgerne fortsat foretager en korrekt sortering af husholdningsaffaldet med henblik på at forebygge, at mængden af dagrenovation øges og i stedet gerne nedsættes. Ressourcerne i affaldet skal udnyttes bedst muligt Have fokus på, at øge genanvendelsen af det affald, der i dag bortskaffes som dagrenovation f.eks. genanvendeligt emballageaffald. I den forbindelse er det planlagt, at kommunens affaldsselskab skal gennemføre en lokal undersøgelse af dagrenovationens sammensætning, så der efterfølgende kan sættes målrettet ind. Øget kvalitet i affaldsbehandlingen Fortsætte samarbejdet med boligforeninger og "større samlede bebyggelser" om at optimere forhold omkring sortering og indsamling af husholdningsaffald. Perioden 2010-6.1 Husholdninger 6.1.2 Papir og pap Ressourcerne i affaldet skal udnyttes bedst muligt Øge genanvendelsen af papir og pap ved en informationskampagne om, at disse fraktioner ikke skal bortskaffes med dagrenovationen. Øget kvalitet i affaldshåndteringen Vurdere, om antallet og placeringen af kuber til papir er tilstrækkelig til at sikre et ensartet serviceniveau i hele kommunen. Vurdere, om en tættere placering af kuberne vil øge de indsamlede papirmængder.

of 24 6.1 Husholdninger 6.1.3 Glas Ressourcerne i affaldet skal udnyttes bedst muligt Øge genanvendelsen af glas ved en informationskampagne om, at denne fraktion ikke skal bortskaffes med dagrenovationen. Øget kvalitet i affaldsbehandlingen Vurdere, om antallet og placeringen af kuber til glas er tilstrækkelig til at sikre et ensartet serviceniveau i hele kommunen. Vurdere, om en tættere placering af kuberne vil øge de indsamlede glasmængder. Sætte fokus på indsamlingssystemet med henblik på nedsættelse af skårprocenten. 6.1 Husholdninger 6.1.4 Emballageaffald: Plast Ressourcerne i affaldet skal udnyttes bedst muligt Undersøge, hvilke muligheder og erfaringer der er med andre indsamlingsmetoder for at kunne optimere den nuværende indsamlingsordning for plastemballage.

of 24 6.1 Husholdninger 6.1.5 Emballageaffald: Metal Ressourcerne i affaldet skal udnyttes bedst muligt Undersøge, hvilke muligheder og erfaringer der er med andre indsamlingsmetoder for at kunne optimere den nuværende indsamlingsordning for metalemballage. 6.1 Husholdninger 6.1.6 Haveaffald Ressourcerne i affaldet skal udnyttes bedst muligt kommunen vil: Iværksætte en informationskampagne om hjemmekompostering. Miljøbelastningen fra affaldet nedsættes Følge udviklingen med hensyn til ny viden om miljørigtige behandlingsformer. Øget kvalitet i affaldshåndteringen Vurdere miljøbelastningen i forhold til indsamlingseffektivitet og borgerservice ved forskellige indsamlingsmetoder med henblik på at optimere indsamlingen.

of 24 6.1 Husholdninger 6.1.7 Storskrald Affaldsforebyggelse Orientere borgerne om www.storskrald.dk og andre byttemarkeder. Øget kvalitet i affaldshåndteringen Vurdere miljøbelastningen i forhold til indsamlingseffektivitet og borgerservice ved forskellige indsamlingsmetoder med henblik på at optimere indsamlingen. 6.1 Husholdninger 6.1.8 Farligt affald Miljøbelastningen fra affaldet skal nedsættes Iværksætte en informationskampagne for at undgå at farligt affald og småt elektronik bortskaffes med dagrenovationen, herunder udbrede kendskabet til nuværende ordninger. Øget kvalitet i affaldshåndteringen Vurdere konsekvenserne af at iværksætte en henteordning for batterier og småt elektronik.

of 24 6.2 Erhverv 6.2.1 Dagrenovationslignende affald Ressourcerne i affaldet skal udnyttes bedst muligt Overveje at sætte fokus på, at der i kommunens egne virksomheder og institutioner skal ske en udsortering af genanvendeligt affald fra det dagrenovationslignende affald. Miljøbelastningen fra affaldet skal nedsættes Dagrenovationslignende affald fra erhverv har i praksis været blandet sammen med øvrigt brændbart affald på mange virksomheder. Det er tilladt at mellemdeponere forbrændingsegnet affald, men det er ikke længere tilladt at mellemdeponere dagrenovationslignende affald. Når der sker en sammenblanding af de to fraktioner, medfører det at affaldet skal behandles som dagrenovation og derfor ikke må mellemdeponeres. Sammenblanding af dagrenovationslignende affald og øvrigt brændbart affald giver derfor anledning til problemer, når der er behov for mellemdeponering af affaldet. Overveje hvilke tiltag, der er bedst egnet til at sikre, at der ikke sker sammenblanding af de to fraktioner på virksomhederne. Overveje at sætte fokus på, at der i kommunens egne virksomheder og institutioner skal ske en udsortering farligt affald fra det dagrenovationslignende affald. Perioden 2010-6.2 Erhverv 6.2.2 Emballageaffald Ressourcerne i affaldet skal udnyttes bedst muligt Motivere virksomheder til at øge udsorteringen af emballageaffald - særligt emballage af metal, plast og træ - med henblik på genanvendelse.

of 24 6.2 Erhverv 6.2.3 Bygge- og anlægsaffald Ressourcerne i affaldet skal udnyttes bedst muligt Arbejde for, at det høje genanvendelsesniveau for bygge- og anlægsaffald fastholdes. Fortsat have opmærksomhed på, at anmeldeskema for bygge- og anlægsaffald benyttes ved alle større byggerier og nedrivninger. 6.2 Erhverv 6.2.4 Farligt affald Miljøbelastningen fra affaldet skal nedsættes Via det kommunale miljøtilsyn og miljøgodkendelser sætte fokus på, at virksomhederne arbejder på at nedbringe mængden af farligt affald og erstatte miljøbelastende stoffer med mindre miljøbelastende stoffer. Via det kommunale tilsyn have fokus på, at virksomhederne håndterer det farlige affald miljømæssigt forsvarligt.

of 24 6.2 Erhverv 6.2.5 Tilsyn med virksomheder Affaldsforebyggelse I forbindelse med det kommunale tilsyn sætter kommunen fokus på dialog og vejledning om affaldsforebyggelse herunder renere teknologi og intern genanvendelse på virksomheder. Iværksætte en temakampagne om affaldsforebyggelse rettet mod virksomhederne. Ved det kommunale tilsyn og i kraft af miljøgodkendelser sætte fokus på, at virksomhederne arbejder på at reducere deres affaldsmængder. 6.2 Erhverv 6.2.6 Erhvervsaffaldskonsulentordning Øget kvalitet i affaldshåndteringen fastholde erhvervsaffaldskonsulentordningen. Ordningen skal være vejledende og rådgivende. Følgende aktiviteter prioriteres: brancheopdelte kampagner fokus på problematiske affaldsfraktioner fokus på affaldsminimering fokus på sortering af erhvervsaffald

of 24 6.3 Tværgående emner 6.3.1 Genbrugsstationer Øget kvalitet i affaldshåndteringen Arbejde på at optimere sorteringen af affaldet på genbrugsstationerne med henblik på at øge genanvendelsen og reducere mængden af affald til forbrænding og deponi. Sikre en løbende udvikling af genbrugsstationerne. Eksempelvis ved at undersøge om der er behov for ændringer af genbrugsstationernes indretning, trafikale forhold, åbningstider, affaldsfraktioner m.m. 6.3 Tværgående emner 6.3.2 Information Affaldsforebyggelse Iværksætte en temakampagne om forbrug og affaldsbortskaffelse rettet mod husholdninger. Iværksætte en temakampagne om affaldsforebyggelse rettet mod virksomheder. Udbrede skoler og institutioners kendskab til undervisningsmateriale om affald. Miljøbelastningen fra affaldet skal nedsættes Oplyse om miljøbelastning ved håndtering af affald.

of 24 6.3 Tværgående emner 6.3.3 Direkte genbrug Affaldsforebyggelse Undersøge udviklingsmuligheder i den eksisterende ordning, hvor genbrugelige effekter overdrages til forskellige frivillige organisationer. 6.3 Tværgående emner 6.3.4 Klimapåvirkning fra affaldshåndtering Miljøbelastningen fra affaldet skal nedsættes Ved udbud af entrepriser vedrørende transport af affald stille krav til transportørerne om, at køretøjerne skal overholde EURO-normer for lastbiler, og at køretøjene skal vedligeholdes, så de forurener mindst muligt.

of 24 6.3 Tværgående emner 6.3.5 Henkastet affald Miljøbelastningen fra affaldet skal nedsættes Iværksætte en kampagne imod henkastning af affald.