FORSLAG TIL AFFALDSPLAN GULDBORGSUND KOMMUNE

Transkript

1 FORSLAG TIL AFFALDSPLAN GULDBORGSUND KOMMUNE GULDBORGSUND KOMMUNE NATUR & MILJØ JUNI 2010

2

3 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE FORORD 3 1 AFFALDSPLANENS OPBYGNING 4 2 ORGANISATION OG ADMINISTRATION AF AFFALDSOMRÅDET Nyt regelsæt 7 3 MÅLOPFYLDELSE Målsætninger Udvikling Aktiviteter 9 4 GULDBORGSUND KOMMUNES MÅLSÆTNINGER Nationale målsætninger REFA s målsætninger Kommunens målsætninger 12 5 HUSHOLDNINGER Restaffald (Dagrenovation) Papir og pap Glas (Emballageaffald) Plast (Emballageaffald) Jern og metal (Emballageaffald) Storskrald Haveaffald Farligt affald 23 6 ERHVERV Restaffald (Dagrenovationslignende affald) Farligt affald Emballageaffald Bygge- og anlægsaffald inkl. jord 29 7 REFA S ANLÆG OG OPGAVER Forbrændingsanlæg Deponeringsanlæg Indsamlingsordninger Øvrige driftsaktiviteter m.v Øvrige opgaver 37 8 TVÆRGÅENDE AKTIVITER, HUSHOLDNINGER OG ERHVERV Genbrugspladser Henkastet affald Information og kampagner Fokus på klimapåvirkningen fra affaldshåndtering 43 9 LANGSIGTET PLAN FOR PERIODEN Forbrændings- og deponeringskapacitet Femern Bælt TIDS- OG AKTIVITETSPLAN FOR GULDBORGSUND KOMMUNE PLANENS ØKONOMISKE KONSEKVENSER 48 Side 1

4 BILAG Bilag 1 Bilag 2 Kortlægningsdel Prognosedel APPENDIKS Appendiks A Appendiks B Status for fælleskommunale aktiviteter i den sidste planperiode Samlet oversigt over samtlige kommunale initiativer for Guldborgsund Kommune Side 2

5 FORORD Normalt opfatter vi affald som alt det, vi smider væk, men meget affald er også en brugbar ressource, der ikke må gå tabt. For fremtiden bliver udfordringen derfor at begrænse tabet af ressourcer mest muligt og at gøre det på en måde, som tager hensyn til både miljø og økonomi. Hensigten med affaldsplanen er også at mindske miljøbelastningen ved indsamling, behandling og bortskaffelse af affaldet. Affaldsplan er den første affaldsplan for Guldborgsund Kommune, der under kommunalreformen i 2007 blev sammenlægningskommune for de tidligere Guldborgsund: Nykøbing F., Nysted, Nørre Alslev, Sakskøbing, Stubbekøbing og Sydfalster Kommuner. Affaldsplanen indeholder planer for, hvordan vi i Guldborgsund Kommune vil prioritere indsatsen på affaldsområdet i de kommende år. Grontmij Carl Bro har været konsulent på opgaven. Til udarbejdelsen af affaldsplanen har der været nedsat en arbejdsgruppe med repræsentanter fra REFA, Guldborgsund Kommune og Lolland Kommune. Affaldsplan har været i offentlig høring i perioden xx.yy 2010-xx.yy Affaldsplan er vedtaget af Kommunalbestyrelsen d. xx.yy Der gøres opmærksom på, at efter udarbejdelse af denne affaldsplan er der trådt en ny affaldsbekendtgørelse i kraft pr. 20. januar Der er foretaget en korrektion af denne affaldsplan i henhold til den nye affaldsbekendtgørelse, men de nye regler er ikke grundigt beskrevet i denne plan. Kortlægningsdelen bilag 1 er en beskrivelse i forhold til den gamle affaldsbekendtgørelse, og er ikke tilrettet de nye regler. Der skal udarbejdes en ny affaldsplan i 2012, hvor de nye regler vil blive implementeret. Side 3

6 1 AFFALDSPLANENS OPBYGNING Guldborgsund Kommunes affaldsplan består af Affaldsplan Bilag 1 Kortlægningsdel Bilag 2 Prognosedel Under kommunalreformen i 2007 blev de tidligere 6 kommuner Nykøbing F., Nysted, Nørre Alslev, Sakskøbing, Stubbekøbing og Sydfalster sammenlagt og udgør nu Guldborgsund Kommune. I nærværende affaldsplan vil de 6 sammenlagte kommuner blive omtalt som de tidligere kommuner. Affaldsplan Indledningsvis indeholder Guldborgsund Kommunes affaldsplan en redegørelse for opfyldelsen af målene i de seneste affaldsplaner i de tidligere kommuner. I Appendiks A og Appendiks B er oplyst henholdsvis de fælleskommunale og kommunale aktiviteter fra sidste planperiode De målsætninger, der er opstillet i kapitel 2, søges opfyldt ved at iværksætte en række aktiviteter. Nogle af de hidtidige aktiviteter på affaldsområdet, herunder de aktiviteter, der udsprang af regeringens affaldsstrategi er videreført. Kommunens aktiviteter i affaldsplanen er opdelt i fire hovedgrupper: 1. Aktiviteter rettet mod husholdninger 2. Aktiviteter rettet mod erhverv 3. Aktiviteter i REFA 4. Tværgående aktiviteter for husholdninger og erhverv Affaldsplanen indeholder desuden et afsnit om de langsigtede planer for perioden I afsnit 10 er der indsat en tids- og aktivitetsplan, mens der i afsnit 11 er redegjort for de økonomiske konsekvenser, som blandt andet er afledt af planens aktiviteter. Bilag 1 - Kortlægningsdel Bilag 1 til Guldborgsund Kommunes affaldsplan indeholder en beskrivelse af de nuværende affaldsordninger samt en kortlægning af mængderne af affald i kommunen. Data for husholdningernes affaldsmængder er baseret på REFA s data fra 2008, mens data for de resterende affaldskilder (erhverv) er baseret på de senest tilgængelige ISAG-data fra Sidst i bilag 1 findes en beskrivelse af forudsætningerne for kortlægningen af affaldsmængderne for 2008 Appendiks A. Bilag 2 Prognosedelen Bilag 2 til Guldborgsund Kommunens affaldsplan indeholder en prognose over de fremtidige affaldsmængder i kommunen. Affaldsmængderne fra husholdninger og erhverv er fremskrevet ved brug af den forventede vækst i forhold til affaldsmængder og den forventede økonomiske vækst (BNP). I prognosedelen fremgår desuden oplysninger om fremtidig forbrændings- og deponeringskapacitet Side 4

7 1.1 MILJØVURDERING AF AFFALDSPLAN Ifølge Lov om miljøvurdering af planer og programmer (Lovbekendtgørelse nr af 22. oktober 2007) har myndigheden pligt til at miljøvurdere planer og programmer, der: fastlægger rammer for fremtidige anlægstilladelser til projekter, der kan have væsentlig indvirkning på miljøet kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde væsentligt Trafik-, naturbeskyttelse-, ernergi-, spildevands- og affaldsplaner er eksempler på planer, der kan være omfattet af krav om miljøvurdering- dog, som beskrevet foroven, kun hvis de fastlægger rammer for fremtidige anlægstilladelser til projekter, der kan have væsentlig indvirkning på miljøet. Da forslaget til Affaldsplan ikke fastlægger rammer for anlægstilladelser og ikke påvirker et internationalt naturbeskyttelsesområde, er den ikke omfattet af kravet om en miljøvurdering. Side 5

8 2 ORGANISATION OG ADMINISTRATION AF AFFALDSOMRÅDET Den nationale lovgivning på affaldsområdet vedtages af det danske folketing. Den lokale myndighed på området er kommunalbestyrelsen, som efter miljøbeskyttelsesloven er pligtig til at anvise bortskaffelsen af det affald, der produceres indenfor kommunens område. Alle der er omfattet af de kommunale indsamlingsordninger er pligtige til at benytte disse ordninger. Via det kommunale regelsæt, de kommunale affaldsregulativer, fastsætter kommunalbestyrelsen selv de nærmere regler for håndteringen af det affald, der er produceret. I Guldborgsund Kommune er der følgende to regulativer på affaldsområdet: Regulativet for husholdningsaffald Regulativ for erhvervsaffald inkl. Affaldshåndbogen. Guldborgsund Kommune varetager samtlige myndighedsopgaver på affaldsområdet. Kommunen varetager blandt andet følgende myndighedsopgaver: godkendelse af transportører og modtageanlæg for affald klassificering og anvisning af affald dispensationer efter regulativerne sagsbehandling af klager vedrørende affaldsindsamling og affald i øvrigt tilsyn med at reglerne overholdes samt eventuelt udstedelse af påbud og forbud kontrol og vejledning af virksomhedernes affaldshåndtering sagsbehandling ved afbrænding eller oplæg af affald til- og afmeldinger til indsamlingsordningen for klinisk risikoaffald klassificering af skibe under 1500 tons Guldborgsund Kommune og Lolland Kommune ejer i fællesskab det fælleskommunale interessentskab REFA. REFA ledes af en politisk valgt bestyrelse, der udpeges blandt byrådsmedlemmerne i de to kommuner. REFA varetager hovedparten af de kommunale driftsopgaver indenfor affaldsområdet og de to kommuner har således valgt at indgå i et tæt samarbejde på området. REFA varetager blandt andet følgende opgaver for kommunerne: forbrænding af affald og udnyttelse af energien herfra (produktion af fjernvarme og el til ca husstande) deponering af affald (affald som ikke skal genanvendes, forbrændes eller specialbehandles) drift af biomasseanlæg (produktion af fjernvarme på 3 biomasseanlæg) drift af genbrugspladser (fra ) indsamling af husholdningsaffald fra husstande, sommerhuse og virksomheder (fra ) indsamling af olie- og kemikalieaffald fra virksomheder indsamling af sygehusaffald fra klinikker, plejehjem m.v. indsamling af brugte batterier kompostering af have- og parkaffald kompostering af spildevandsslam drift af omlastestation for dagrenovation tømning af olie- og benzinudskillere undervisning af skoleelever om affald og energi information om ordningerne Guldborgsund Kommune, Lolland Kommune og REFA uarbejder i fællesskab affaldsplaner og affaldsregulativer m.v., som efterfølgende godkendes hver især af den enkelte kommune. Side 6

9 2.1 Nyt regelsæt Efter et omfattende forarbejde vedtog Folketinget den 29. maj 2009 en ændring af miljøbeskyttelsesloven om en ny organisering af affaldssektoren (lov nr. 513 af 12. juni 2009). Lovændringen skal styrke konkurrencen på genanvendelsesmarkedet (frit valg af genanvendelsesanlæg), forenkle reglerne (standardregulativer, ny affaldsdatamodel, ensartet gebyrfastsættelse), skabe større gennemsigtighed på deponerings- og forbrændingsområdet (adskilte regnskaber, benchmarking) og styrke innovationen. Det nye EU-affaldsdirektiv blev vedtaget og offentliggjort i efteråret De nødvendige ændringer i den danske affaldslovgivning skal være gennemført senest i december Pr. 20. januar 2010 trådte den nye affaldsbekendtgørelse (bekendtgørelse nr. 48 af 13. januar 2010) i kraft. De væsentlige ændringer i den nye affaldsbekendtgørelse er: Kommunerne har ikke længere ansvaret for at anvise, indsamle og behandle genanvendeligt erhvervsaffald Frit valg af genanvendelsesanlæg Udarbejdelse af standardregulativer for henholdsvis husholdningsaffald og erhvervsaffald, som skal træde i kraft senest den 1. januar 2011 Landsdækkende register for opsamling af affaldsdata, samt registering af indsamlere og godkendte modtageanlæg Åbning af genbrugspladser for erhverv mod betaling af gebyr Side 7

10 3 MÅLOPFYLDELSE Målsætninger I de seks sammenlægningskommuners Affaldsplan blev fælleskommunale og kommunale målsætninger gældende for affaldshåndteringen i affaldsplanens periode fastlagt med udgangspunkt i følgende tre nationale grundelementer: Vi skal forebygge tab af ressourcer og miljøbelastning fra affald Vi skal afkoble væksten i affald fra den økonomiske vækst Vi skal sikre mere miljø for pengene gennem øget kvalitet i affaldsbehandlingen og en effektiv affaldssektor REFA s overordnede målsætning var at tilvejebringe behandlingsløsninger for alle typer affald, som er ønskelige og hensigtsmæssige for kommunerne ud fra en afvejning af tekniske, økonomiske og miljømæssige forhold. REFA planlagde at udføre intentionerne i regeringens affaldsaffaldsstrategi , som bygger på førnævnte tre grundelementer, ved fastlæggelse af en række delmålsætninger. Delmålsætningerne bestod dels af hensigtserklæringer i forhold til at sikre en høj miljømæssig standard, effektiv udnyttelse af kapaciteten og lignende samt delmålsætninger omhandlende varetagelse af opgaver, som fx information af virksomheder og sparringspartner for kommunerne. Sammenlægningskommunernes målsætninger var opdelt i tre afsnit i form af overordnede målsætninger, målsætninger for husholdninger samt målsætninger for erhverv. De kommunale målsætninger varierede i de seks sammenlægningskommuner afhængig af fokusområde. 3.2 Udvikling Affaldsmængder Tabel 1 viser affaldsudviklingen for brændbart affald, affald til sortering og affald til deponering i Guldborgsund Kommune i perioden 2003 til Tallene baserer sig på REFA s indvejningstal. Nedenstående mængder indeholder både affald fra husholdninger og erhverv. Tabel 1 Den samlede affaldsudvikling i perioden Ton Dagrenovation Småt brændbart Stort brændbart Affald til sortering Deponiaffald I alt Det ses, at den samlede affaldsmængde for fraktionerne dagrenovation, småt brændbart, stort brændbart, affald til sortering og deponiaffald i perioden fra 2003 til 2008 er steget med ca ton svarende til 4 %. Det ses tillige, at det især er mængden af småt brændbart og affald til sortering som er steget, mens mængden af affald til deponering er faldet. Side 8

11 tons pr. år I nedenstående figur 1 er affaldsudviklingen i perioden for de fem fraktioner illustreret grafisk. Figur 1 Affaldsudvikling i perioden Ton Kommunalt affald Guldborgsund Kommune Dagrenovation Småt brændbart Stort brændbart Affald til sortering Aktiviteter Guldborgsund Kommunes sammenlægningskommuner (Nykøbing, Nysted, Nørre Alslev, Sakskøbing, Stubbekøbing og Sydfalster) har som nævnt i deres tidligere affaldsplaner opstillet en række overordnede målsætninger og delmålsætninger. Disse overordnede målsætninger og delmålsætninger resulterede i en række fælleskommunale og kommunale aktiviteter. I Appendiks A er de fælleskommunale aktiviteter fra sidste planperiode oplyst fordelt på følgende delemner: 1. Forbrændingsanlæg 2. Deponeringsanlæg 3. Særskilt behandling af organisk affald 4. Øvrige affaldsbehandlingsanlæg 5. Fælles drift af affaldsordninger 6. Øvrige fælleskommunale aktiviteter I appendikset er det efter hver aktivitet angivet, om aktiviteten er gennemført eller ikke, eller om det evt. er delvist gennemført. De fleste aktiviteter er gennemført eller delvist gennemført. Der er dog nogle få planlagte aktiviteter, som ikke er gennemført. Baggrunden er, at udviklingen på området organisatorisk og lovgivningsmæssig er ændret i den mellemliggende periode. De delvis gennemførte aktiviteter er efter behov blevet videreført i nærværende affaldsplan for perioden I Appendiks B er der en oversigt over kommunale aktiviteter, som omfatter samtlige seks sammenlægningskommuners fastlagte aktiviteter i sidste planperiode. Det fremgår af oversigten, at de planlagte aktiviteter i de seks sammenlægningskommuner er meget forskellige. Side 9

12 Side 10 Da de seks kommuner pr. 1. januar 2007 er blevet sammenlagt til én kommune, giver det ingen mening, at vurdere hvorvidt hver enkel fastlagt aktivitet i de gamle kommuner er blevet gennemført. Nogle af aktiviteterne forventes opfyldt i forbindelse med indførelse af nye affaldsordninger i Guldborgsund Kommune, mens andre af de planlagte aktiviteter højst sandsynlig er ude af trit med virkeligheden. Oversigten over de planlagte aktiviteter i Appendiks B er brugt som inspiration ved fastlæggelse af aktiviteter i den kommende planperiode

13 4 GULDBORGSUND KOMMUNES MÅLSÆTNINGER 4.1 Nationale målsætninger Regeringens affaldspolitik for bygger på 7 grundelementer: vi skal forebygge affaldsdannelsen, både mængden og farligheden vi skal reducere tabet af ressourcer vi skal reducere tabet af emissionerne af klimagasser fra affaldsbehandling vi skal reducere den samlede miljøbelastning fra affald vi skal sikre mest miljø for pengene vi skal øge kvaliteten i affaldsbehandlingen vi skal sikre en effektiv affaldssektor 4.2 REFA s målsætninger REFA s overordnede målsætning er at planlægge, etablere og drive alle de nødvendige aktiviteter til fælles indsamling, behandling, genanvendelse og formidling af affald fra de 2 interessentkommuner. REFA lægger i den forbindelse især vægt på følgende grundelementer fra regeringens affaldspolitik: Vi skal sikre en effektiv affaldssektor. Vi skal reducere tabet af ressourcer. Vi skal øge kvaliteten i affaldsbehandlingen. Vi skal sikre mere miljø for pengene. REFA planlægger at føre disse intentioner ud i praksis ved at sikre en effektiv udnyttelse af kapaciteten på egne anlæg, bl.a. ved at udføre affaldsbehandling for affaldsselskaber og affaldsleverandører udenfor interessentkredsen, herunder også udenlandske sikre en klar opgørelse og fordeling af omkostningerne ved forskellige affaldsløsninger indgå i benchmarking med andre affaldsselskaber for udvalgte aktiviteter sikre at brugerne, såvel private borgere som virksomheder, har mulighed for at sortere og bortskaffe affaldet i rene fraktioner, der i videst muligt omfang enten kan genanvendes eller kan nyttiggøres stille indsamlingssystemer til rådighed, som understøtter brugernes engagement gennem individuelle valgmuligheder og høj tilgængelighed afsætte genanvendelige materialer og specialaffald til andre behandlere med henblik på at sikre det nødvendige volumen og den nødvendige ekspertise til, at behandlingen kan foregå rentabelt og miljømæssigt forsvarligt sikre at affaldsbehandlere, som der samarbejdes med - herunder også udenlandske behandlere lever op til intentionerne i dansk lovgivning sikre at der er indsamlingsordninger til rådighed for farligt affald, også fra mindre affaldsproducenter understøtte brugernes eget engagement gennem information om hensigtsmæssig og korrekt affaldssortering og opbygning af en hjemmeside med vedkommende faciliteter informere generelt om affaldsbehandling og tilhørende miljøforhold, bl.a. i form af en besøgstjeneste og særlige undervisningstilbud for Folkeskolen udbygge og opretholde et certificeret miljø- og arbejdsmiljøledelsessystem for alle egne dritsanlæg fungere som sparringspartner, koordinator og vidensformidler for kommunernes myndighedsopgaver indenfor affaldsområdet Side 11

14 4.3 Kommunens målsætninger De 7 grundelementer i regeringens affaldspolitik er struktureret i 4 overordnede målgrupper: Affaldsforebyggelse Ressourcerne i affaldet skal udnyttes bedst muligt Miljøbelastningen fra affaldet skal nedsættes Øget kvalitet i affaldshåndteringen Guldborgsund Kommune ønsker at bidrage til at forebygge, at affald opstår, og til at arbejde for, at ressourcerne i affaldet udnyttes gennem øget genanvendelse af affaldet. Samtidig ønsker kommunen at arbejde for at hindre, at miljøbelastende stoffer ender i naturen. Guldborgsund Kommune ønsker i et samarbejde med REFA at øge kvaliteten i affaldshåndteringen under hensynstagen til et tilfredsstillende arbejdsmiljø. I det følgende er Guldborgsund Kommunes målsætninger for planperioden beskrevet. Guldborgsund Kommune vil i planperioden sætte fokus på: 1. Affaldsforebyggelse Igennem de seneste år har affaldsmængderne været stigende i højkonjunkturens Danmark. Højkonjunktur og øgede affaldsmængder hænger historisk sammen. Der er dog indikationer på, at den aktuelle finanskrise, som startede i efteråret 2008, betyder faldende affaldsmængder, men i hvor stor grad det vil slå igennem, kan der ikke siges noget om endnu. For at fremme et fald i affaldsmængderne og imødegå fremtidige stigninger i affaldsmængderne afhængigt af kommende højkonjunkturer ønsker Guldborgsund Kommune, ligesom i de foregående planperioder, at have fokus på initiativer til affaldsforebyggelse. Et fald i mængden af affald vil få positive konsekvenser for miljøet og herunder klimaet og udledning af CO 2. Dette gælder såvel i forbindelse med transport af affaldet som i forbindelse med affaldsbehandlingen. Et af virkemidlerne til at nedbringe affaldsmængderne er holdningsbearbejdning. Holdningsbearbejdning er en langsigtet strategi. Det tager tid at ændre menneskers adfærd, når vi forbruger varer og smider dem væk som affald. Guldborgsund Kommune ønsker at medvirke til holdningsbearbejdning og vil i den kommende planperiode i samarbejde med REFA, og andre relevante samarbejdspartnere informere om affaldsforebyggelse, vejledning af virksomheder og udarbejdelse af undervisningsmateriale til skoleklasser mv. 2. Ressourcerne i affaldet skal udnyttes bedst muligt For at udnytte ressourcerne i affaldet vil Guldborgsund Kommune og REFA først og fremmest tage initiativer til at fremme genanvendelsen. Dernæst skal energiindholdet i affaldet udnyttes. Eksisterende genanvendelsesordninger skal optimeres. Ved at sikre at affaldet får den mest optimale behandling, sparer vi energi og ressourcer og nedbringer samtidig de miljøbelastninger, der opstår ved affaldshåndteringen. Øget genanvendelse vil som oftest betyde en gevinst for klimaet i form af reduktion af udledningen af CO 2, idet der anvendes mindre energi til at genanvende fx papir og pap end at fremstille nyt. 3. Miljøbelastningen fra affaldet skal nedsættes Kommunen og REFA vil ved hjælp af holdningsbearbejdning og information arbejde for at reducere miljøbelastningen fra affaldet, og indsatsen vil være rettet mod at få udsorteret de farlige affaldstyper fra affaldsordninger for husholdninger og erhverv. Side 12

15 4. Øget kvalitet i affaldshåndteringen Kommunen og REFA vil fortsætte arbejdet for øget kvalitet i affaldshåndteringen, når der vælges løsninger på affaldsområdet. At øge kvaliteten i kommunens affaldsordninger betyder bl.a., at kommunen ønsker at give borgerne en god service såvel i forbindelse med aflevering af affald på kommunens genbrugspladser som i forbindelse med kommunens øvrige affaldsordninger. Et væsentligt led i at øge kvaliteten i affaldshåndteringen er at informere og samarbejde med kommunens borgere, virksomheder mv. om, hvordan affaldet håndteres, så det gør mindst mulig skade på klima og miljø Konkrete delmålsætninger Guldborgsund Kommune har fastlagt følgende tre konkrete delmålsætninger: 1. Den høje indsamlingseffektivitet på indsamling af papir og pap på 98 % skal fastholdes og gerne øges. 2. Den høje indsamlingseffektivitet på indsamling af batterier på 63 % skal fastholdes og gerne øges. 3. Indsamlingseffektiviteten på indsamling af glasemballage på 30 kg pr. husstand skal øges Side 13

16 5 HUSHOLDNINGER 5.1 Restaffald (Dagrenovation) Krav og perspektiver Regulering Indsamling af restaffald (dagrenovation) er reguleret af affaldsbekendtgørelsen, og kommunen har pligt til at etablere en indsamlingsordning i form af en henteordning i bebyggelser, hvor der til stadighed er mere end indbyggere. Organisk dagrenovation Af affaldsregulativet fremgår, at vegetabilsk restaffald (dagrenovation) lovligt kan hjemmekomposteres. Perspektiver Genanvendelsen af restaffaldet kan øges. I sidste planperiode var der fokus på øget sortering og indsamling af plast- og metalemballager på grund af forpligtigelserne i EU's emballagedirektiv. De målsætninger for behandling af affald, der fremgår af affaldsstrategien for , fastholdes som udgangspunkt. Det betyder, at der sigtes mod: 20 % genanvendelse af dagrenovationen og 80 % forbrænding af dagrenovationen. Vegetabilsk dagrenovation Affaldsstrategien for lagde op til, at det er hensigtsmæssigt at udnytte affaldets gødningsindhold i forbindelse med hjemmekompostering af den vegetabilske del af dagrenovationen. Organisk dagrenovation Affaldsstrategien for lagde op til, at organisk dagrenovation skal behandles ud fra en lokal vurdering af, hvad der er miljømæssigt og økonomisk optimalt. Miljøministeriet lagde samtidig op til, at der ville blive udviklet en model, der kunne benyttes til en lokal vurdering. Denne model er endnu ikke udviklet Status og vurdering Ordningen for restaffald er en henteordning. Alle grundejere og borgere i kommunen har pligt til at benytte ordningen. Affaldet afhentes hver uge eller hver 14. dag efter eget valg. Alle grundejere/brugere kan frasortere grønt komposteringsegnet affald til hjemmekompostering. Det vurderes at ca. 20 % af husstandene hjemmekomposterer. I Guldborgsund Kommune udgjorde totalmængden af restaffald i 2008 i alt tons svarende til en gennemsnitsmængde på 616 kg pr. husstand. Til sammenligning udgjorde landsgennemsnittet (2006) i alt 643 kg pr. husstand. Mængden af indsamlet restaffald ligger således under landsgennemsnittet. REFA overtog pr. 1. oktober 2008 ansvaret for indsamlingsordningen for restaffald, og i den forbindelse blev de eksisterende indsamlingsordninger i de tidligere kommuner nedlagt og erstattet af en ny ensartet indsamlingsordning, hvor borgerne kan vælge frit mellem forskellige størrelser af opsamlingsmateriel samt tømningsfrekvens. De tidligere kommuner Nr. Alslev og Nykøbing F. overgik først til ny restaffaldsordning pr. 1. januar Der er indgået kontrakt om indsamling af restaffald med tre forskellige private renovationsfirmaer. Alle tre kontrakter udløber den I flere af de tidligere kommuner var der inden harmoniseringen af indsamlingsordningen for restaffald tvungen 14-dags indsamling af restaffald. Den nye ordning har således højnet serviceniveauet i visse del af kommunen. Side 14

17 De nye indsamlingsordninger været i drift i snart et år. På baggrund af omfanget og typen af brugerhenvendelser er det REFA`s opfattelse, at restaffaldsordningen fungerer tilfredsstillende. REFA vil i planperioden, som driftsansvarlig, følge omfanget og typen af henvendelser nøje. Såfremt der opstår behov for ændringer af større eller mindre omfang, kan disse med fordel foretages i forbindelse med opstart af en ny kontraktperiode. Med henblik på at forebygge at mængden af restaffald øges, vil REFA øge udsorteringen af genanvendelige materialer fra restaffaldet. Dette skal ske ved hjælp af en øget informationsindsats. I Guldborgsund Kommune er der i alt sommerhuse. Hvis man forudsætter, at et sommerhus årligt producerer en restaffaldsmængde svarende til 1/3 af mængden fra en helårsbeboelse, vil det svare til ca ton pr. år. Restaffaldsmængden fra sommerhuse udgør således skønsmæssigt ca. 10 % af den samlede årlige restaffaldsmængde. Det formodes, at omfanget og typen af restaffald, som produceres i sommerhusområderne adskiller sig fra omfang og type af restaffald, som produceres fra helårsbeboelser, da brugerne af sommerhusene holder ferie/fri og derfor må formodes at have andre vaner end i dagligdagen med dermed ændret affaldsproduktion til følge. Samtidig er brugerne af sommerhusene oftest lejere, eventuelt fra udlandet, som kun opholder sig i sommerhuset i en kortere periode, hvilket også må formodes at kunne betyde en anderledes affaldsproduktion. Endelig skal det nævnes, at der ikke som ved helårsbebyggelser er husstandsindsamling af papir i beholdere, hvilket kan betyde at dele af papiraffaldet bortskaffes via restaffaldet. Brugerne af sommerhusene producerer en vis mængde restaffald. For at kunne målrette fremtidig information mod ejere og brugere af sommerhuse i kommunen og eventuelt på sigt gennemføre supplerende tiltag, er der et behov for at få kendskab til den restaffaldsmængde, som fremkommer i sommerhusområderne Aktiviteter Følgende aktiviteter vil blive igangsat i planperioden: Årlig kortlægning af affaldsmængder fordelt på distrikter i kommunen og typer af bebyggelse (bl.a. sommerhuse) Information til helårsbeboelser om affaldssortering Information til sommerhuse om affaldssortering (brugere, ejere, turister generelt evt. via Turistbureauer) Fremskrivning af mængder En række undersøgelser viser, at det er muligt at flytte mængder af affald fra forbrænding til genanvendelse. En undersøgelse af restaffaldets sammensætning i en række kommuner 1 peger på, at omkring 17 % af det indsamlede restaffald består af genanvendeligt papir og pap, glas-, metal- og plastemballage samt farligt affald. I Guldborgsund Kommune vurderes det, at mængden af genanvendeligt affald er noget mindre end de 17 %. Dette begrundes med, at kommunen har en høj indsamlingseffektivitet for papir (se afsnit 5.2.2). Den generelle vækst i mængden af restaffald følger den forventede udvikling i det private forbrug, og vækstraten forventes at falde i 2009 med 0,3 %, stige med 0,2 % i 2010 efterfulgt at en forventet årlig vækst på 0,1 % i mængden frem til Konsekvensen af de aktiviteter kommunen planlægger, kan ikke umiddelbart estimeres. 1 Miljøprojekt 868, Miljøstyrelsen 2003 Side 15

18 5.2 Papir og pap Krav og perspektiver Regulering Ifølge affaldsbekendtgørelsen skal der indsamles papir- og papemballager fra husholdninger fra bebyggelser med mere end indbyggere, og der er et krav om at kommunen skal indsamle mindst 55 % af den potentielle mængde af papir og pap. Hvis dette krav ikke opfyldes skal er kommunen forpligtet til at etablere husstandsindsamling af papir og pap i fast opsamlingsmateriel. Perspektiver I sidste planperiode var der fokus på øget sortering og indsamling af emballageaffald på grund af forpligtigelserne i EU's emballagedirektiv. Af udmelding fra Miljøministeren fremgår, at de målsætninger for behandling af affald, der fremgår af affaldsstrategien for , fastholdes som udgangspunkt. Det betyder, at der sigtes mod: 60 % genanvendelse for papir og pap fra husholdninger Status og vurdering Indsamling af papir og pap fra husholdninger sker både som hente- og bringeordning. Alle husstande i kommunen har pligt til at frasortere papir og pap, og det afhentes ved husstanden. Indsamling af papir og pap sker i en 2-hjulet beholder ved enfamilieboliger eller i en 660 l minicontainer ved etageejendomme. Papir og pap kan endvidere afleveres i opstillede kuber (affaldsøer) eller på genbrugspladserne. Indsamlingseffektivitet For papir og pap samt papemballager er det muligt at sammenholde de indsamlede mængder med Miljøstyrelsens udmeldte potentialer for husholdninger. Potentialet for genanvendeligt papir og pap fra husholdninger i Guldborgsund Kommune udgør ifølge Miljøstyrelsens opgørelse ton pr. år, mens den indsamlede mængde i 2008 var ton (3.607 ton papir og 463 ton pap). Figur 2 viser indsamlingseffektiviteten for pap og papir for Guldborgsund Kommune i 2008 sammenlignet med effektiviteten i hele landet i Det ses, at der blev indsamlet 98 % af den potentielle mængde papir og pap til genanvendelse i Affaldsbekendtgørelsens krav om indsamling af 55 % af alt papir og pap fra husholdninger blev således opfyldt. På landsplan indsamles 58 % af den potentielle mængde papir og pap i 2006, som er den nyeste opgørelse fra Miljøstyrelsen. Side 16

19 Figur 2 Indsamlingseffektiviteten for pap og papir i % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Guldborgsund Kommune 2008 Hele landet 2006 Kommunen har den 1. oktober 2008 nedlagt de forskellige ordninger for indsamling af genanvendelige materialer i de 6 sammenlagte gamle kommuner. I flere af de gamle kommuner var papirindsamlingen før harmoniseringen organiseret som en bringeordning (opstillede kuber og/eller genbrugspladsen). Der er således i flere dele af kommunen sket en væsentlig serviceforbedring, hvilket kan være en af årsagerne til at indsamlingseffektiviteten er høj. På baggrund af omfanget og typen af brugerhenvendelser er det REFA s opfattelse, at ordningerne for indsamling af papiraffald fungerer tilfredsstillende. Med henblik på at optimere bringeordningen for papir og pap (opstillede kuber) og dermed øge indsamlingen af genanvendelige materialer er der behov for at foretage en registrering og analyse af affaldsmængderne indsamlet via affaldsøer. Der er indgået tre kontrakter om indsamling af papir i 2- og 4-hjulede beholder samt én kontrakt om tømning af kuber med private renovationsfirmaer. Kontrakterne udløber den REFA vil i planperioden, som driftsansvarlig, følge omfanget og typen af brugerhenvendelser nøje. Såfremt der opstår behov for ændringer af større eller mindre omfang, kan disse med fordel foretages i forbindelse med opstart af en ny kontraktperiode Aktiviteter Følgende aktiviteter vil blive igangsat i planperioden: Registrering og analyse af affaldsmængder indsamlet via affaldsøer (inkl. vurdering af indsamlingseffektiviteten, affaldsøernes placering, antal og tømningsfrekvenser) Information til helårsbeboelser om affaldssortering Information til sommerhuse om affaldssortering Fremskrivning af mængder Den generelle vækst i mængden af papir antages at følge de samme vækstrater, som er gældende for restaffald. Dvs. at fremskrivningen for papir er -0,3 % i 2009, 0,2 % i 2010 og derefter er væksten 0,1 % frem til Til forskel herfra følger fremskrivningen af pap væksten for emballageaffald, som forventes at være -1,1 % i 2009, 0,6 % i 2010 og herefter er væksten 0,2 % frem til Side 17

20 Væksten i såvel restaffald som emballageaffald følger den forventede udvikling i det private forbrug. Konsekvensen af de aktiviteter, kommunen planlægger, kan ikke umiddelbart estimeres. 5.3 Glas (Emballageaffald) Krav og perspektiver Regulering Ifølge affaldsbekendtgørelsen skal der etableres indsamlingsordninger for emballageaffald af glas fra husholdninger i bebyggelser på over husstande. Perspektiver I sidste planperiode var der fokus på øget sortering og indsamling af emballageaffald på grund af forpligtigelserne i EU's emballagedirektiv. De målsætninger for behandling af affald, der fremgår af affaldsstrategien for , fastholdes som udgangspunkt. Det betyder, at der sigtes mod: 80 % genanvendelse for glasemballage Status og vurdering Glas fra husholdninger indsamles i en bringeordning. Alle husstande i kommunen har pligt til at frasortere glas. Glas fra en- og flerfamiliesboliger skal bringes til de opstillede kuber. Desuden kan glas afleveres på genbrugspladserne. I Guldborgsund Kommune udgjorde totalmængden af glas i 2008 i alt 934 tons svarende til en gennemsnitsmængde på 30 kg pr. husstand Til sammenligning udgjorde landsgennemsnitsmængden (2006) i alt 34 kg pr. husstand. Kommunen har den 1. oktober 2008 nedlagt de forskellige ordninger for indsamling af genanvendelige materialer i de 6 sammenlagte gamle kommuner. I de 6 gamle kommuner var der 3 som havde husstandsindsamling af glas. Disse henteordninger er blevet nedlagt og nu erstattet af bringeordning (kuber). Det må derfor formodes, at der pga. ordningsændringen er sket et fald i den indsamlede glasmængde. Samtidig kan det konstateres at den indsamlede mængde p.t. ligger under landsgennemsnittet. På baggrund af omfanget og typen af brugerhenvendelser er det REFA s opfattelse, at ordningen som udgangspunkt fungerer tilfredsstillende, men med henblik på at optimere den igangværende ordning og dermed øge indsamlingen af genanvendelige materialer er der behov for at foretage en registrering og analyse af affaldsmængder indsamlet via affaldsøer. REFA vil tillige via information øge genanvendelsen af glas, og derved reducere mængden af glas, som bortskaffes via restaffaldsordningen. Der er indgået en kontrakt om tømning af kuber med et privat renovationsfirma. Kontrakten udløber den REFA vil i planperioden, som driftsansvarlig, følge omfanget og typen af brugerhenvendelser nøje. Såfremt der opstår behov for ændringer af større eller mindre omfang, kan disse med fordel foretages i forbindelse med opstart af en ny kontraktperiode Aktiviteter Følgende aktiviteter vil blive igangsat i planperioden: Side 18

21 Registrering og analyse af affaldsmængder indsamlet via affaldsøer (inkl. vurdering af indsamlingseffektiviteten, affaldsøernes placering, antal og tømningsfrekvenser) Information til helårsbeboelser om affaldssortering Information til sommerhuse om affaldssortering Fremskrivning af mængder Fremskrivningen af glasemballage følger vækstraten for emballageaffald, som følger den forventede udvikling i det private forbrug. Væksten forventes at være -1,1 % i 2009, 0,6 % i 2110 og herefter 0,2 % frem til Dette skyldes en forventning om en generelt lavere vækst i det private forbrug i de kommende år. Konsekvensen af de initiativer, kommunen planlægger, kan ikke umiddelbart estimeres. 5.4 Plast (Emballageaffald) Krav og perspektiver Regulering I henhold til affaldsbekendtgørelsen skal kommunerne etablere indsamlingsordning for plastflasker og -dunke. Indsamling via en kommunal genbrugsstation anses som tilstrækkeligt. Kravene til indsamling af emballageaffald af plast udspringer af EU's emballagedirektiv. Perspektiver I sidste planperiode var der fokus på øget sortering og indsamling af emballageaffald på grund af forpligtigelserne i EU's emballagedirektiv. De målsætninger for behandling af affald, der fremgår af affaldsstrategien for , fastholdes som udgangspunkt. Det betyder, at der sigtes mod: 22 % genanvendelse af plastemballage. Dette er et generelt mål for både husholdninger og erhverv Status og vurdering Indsamling af plastemballage fra husholdninger sker som en bringeordning til genbrugspladserne. Ordningen gælder for alle husstande i kommunen. Drikkevareemballage af plast kan desuden afleveres i de opstillede affaldsøer. Guldborgsund Kommune har den 1. oktober 2008 etableret ordningen for indsamling af drikkevareemballage af plast via opstillede affaldsøer, og der er registeret en indsamlet mængde svarende til 1 ton for et kalenderår. På baggrund af omfanget og typen af brugerhenvendelser er det REFA`s opfattelse, at ordningen som udgangspunkt fungerer tilfredsstillende, men med henblik på at optimere den igangværende ordning og dermed øge indsamlingen af drikkevareemballage til genanvendelse er der behov for at foretage en registrering og analyse af plastaffaldsmængder indsamlet via affaldsøer. REFA vil tillige via information øge genanvendelsen af drikkevareemballage af plast, og derved reducere mængden som bortskaffes via restaffaldsordningen. Der er indgået en kontrakt om tømning af kuber med et privat renovationsfirma. Kontrakten udløber den REFA vil i planperioden, som driftsansvarlig, følge omfanget og typen af brugerhenvendelser nøje. Såfremt der opstår behov for ændringer af større eller mindre omfang, kan disse med fordel foretages i forbindelse med opstart af en ny kontraktperiode. Side 19

22 Miljøministeren har meddelt, at der pr. 1. januar 2010 vil blive indført pant på visse plastflasker. Dette kan få indflydelse på de fremtidige indsamlede mængder af plast. Da plastemballage har en lav vægtfylde er mængdeændringen ikke indregnet i den samlede mængdeprognose Aktiviteter Følgende aktiviteter vil blive igangsat i planperioden: Registrering og analyse af affaldsmængder indsamlet via affaldsøer (inkl. vurdering af indsamlingseffektiviteten, affaldsøernes placering, antal og tømningsfrekvenser) Information til helårsbeboelser om affaldssortering Information til sommerhuse om affaldssortering Fremskrivning af mængder Fremskrivningen af plastemballage følger vækstraten for emballageaffald, som følger den forventede udvikling i det private forbrug. Væksten forventes at være -1,1 % i 2009, 0,6 % i 2010 og herefter er væksten 0,2 % frem til Jern og metal (Emballageaffald) Krav og perspektiver Regulering I henhold til affaldsbekendtgørelsen skal kommunerne etablere indsamlingsordning for emballageaffald af jern og metal. Indsamling via en kommunal genbrugsstation anses som tilstrækkeligt. Kravene til indsamling af emballageaffald af jern og metal udspringer af EU's emballagedirektiv. Perspektiver I sidste planperiode var der fokus på øget sortering og indsamling af emballageaffald på grund af forpligtigelserne i EU's emballagedirektiv. De målsætninger for behandling af affald, der fremgår af affaldsstrategien for , fastholdes som udgangspunkt. Det betyder, at der sigtes mod: 50 % genanvendelse af jern- og metalemballage. Dette er et generelt mål for både husholdninger og erhverv. Miljøministeriet har indledt arbejdet med etablering af en pantordning for jern og metal dåser fra blandt andet Tyskland Status og vurdering Indsamling af metalemballage fra husholdninger sker som en bringeordning til de opstillede affaldsøer. Ordningen gælder alle private husstande i kommunen. Drikkevareemballage af jern og metal kan desuden afleveres på genbrugspladserne. Metalemballage udgør en del af fraktionen jern og metal, som indsamles via genbrugspladserne. På baggrund af erfaringer fra de øvrige kommuner i landet vurderes andelen af emballage i denne fraktion at være under 5 %, dvs. under 80 tons. Guldborgsund Kommune har den 1. oktober 2008 etableret ordningen for indsamling af emballage af jern- og metal via opstillede affaldsøer, og der er registeret en indsamlet mængde svarende til 4 tons pr. kalenderår. Side 20

23 På baggrund af omfanget og typen af brugerhenvendelser er det REFA`s opfattelse, at ordningen som udgangspunkt fungerer tilfredsstillende, men med henblik på at optimere den igangværende ordning og dermed øge indsamlingen af jern- og metalemballage til genanvendelse er der behov for at foretage en registrering og analyse af emballagemængden indsamlet via affaldsøer. REFA vil tillige via information øge genanvendelsen af emballage af jern og metal, og derved reducere mængden som bortskaffes via restaffaldsordningen. Der er indgået en kontrakt om tømning af kuber med et privat renovationsfirma. Kontrakten udløber den REFA vil i planperioden, som driftsansvarlig, følge omfanget og typen af brugerhenvendelser nøje. Såfremt der opstår behov for ændringer af større eller mindre omfang, kan disse med fordel foretages i forbindelse med opstart af en ny kontraktperiode Aktiviteter Følgende aktiviteter vil blive igangsat i planperioden: Registrering og analyse af affaldsmængder indsamlet via affaldsøer (inkl. vurdering af indsamlingseffektiviteten, affaldsøernes placering, antal og tømningsfrekvenser) Information til helårsbeboelser om affaldssortering Information til sommerhuse om affaldssortering Fremskrivning af mængder Fremskrivningen af plastemballage følger vækstraten for emballageaffald, som følger den forventede udvikling i det private forbrug. Væksten forventes at være -1,1 % i 2009, 0,6 % i 2010 og herefter er væksten 0,2 % frem til Storskrald Krav og perspektiver Regulering Håndtering af storskrald er omfattet af affaldsbekendtgørelsen. Perspektiver I sidste planperiode var der fokus på øget sortering af storskrald i genanvendelige fraktioner. De målsætninger for behandling af affald, der fremgår af affaldsstrategien for , fastholdes som udgangspunkt. Det betyder, at der sigtes mod: 25 % genanvendelse, 50 % forbrænding, 25 % deponering Status og vurdering Indsamlingsordningen for storskrald består af en hente- og bringeordning. Private husstande kan 4 gange årligt få afhentet storskrald mod bestilling. Storskrald kan også afleveres på genbrugspladserne. Ordningerne gælder for alle private husstande i kommunen, herunder sommerhuse. Storskrald i indsamlingsordningen omfatter a) møbler og andet indbo, b) jern, metal og barnevogne, c) hårde hvidevarer, d) husholdningsmaskiner og e) bundtet grenaffald i højst 1 meters længde. Side 21

24 Guldborgsund Kommune opfordrer borgerne til at forære brugbare effekter i storskraldet væk i stedet for at smide det ud, ved at benytte sig af den virtuelle nærgenbrugsplads Den eksisterende indsamlingsordning for storskrald blev opstartet den 1. oktober I alle de tidligere kommuner var der inden storskraldsordningerne blev harmoniseret en ruteindsamling af storskrald. I den eksisterende ordning tilbydes 4 årlige afhentninger, mens afhentningsintervallet i de tidligere kommuner varierende fra 2 til 4 gange om året. I nogle dele af kommunen er der således sket en forbedring af serviceniveauet, mens serviceniveauet er forringet i andre dele af kommunen. I Guldborgsund Kommune er der i perioden 1. oktober 2008 til 31. december 2008 udført i alt 154 afhentninger af storskrald. De indsamlede mængder afleveres på genbrugspladserne og kan derfor ikke opgøres særskilt. På baggrund af omfanget og typen af brugerhenvendelser er det REFA s opfattelse, at ordningen som udgangspunkt fungerer tilfredsstillende REFA vil via information øge direkte genbrug af storskrald ved løbende at orientere borgerne om ordningen Desuden vil REFA via information orientere om de gældende sorterings- og afleveringskrav. Der er indgået en kontrakt om afhentning af storskrald med et privat renovationsfirma. Kontrakten udløber den REFA vil i planperioden, som driftsansvarlig, følge omfanget og typen af henvendelser nøje. Såfremt der opstår behov for ændringer af større eller mindre omfang, kan disse med fordel foretages i forbindelse med opstart af en ny kontraktperiode Aktiviteter Følgende aktiviteter vil blive igangsat i planperioden: Information om ordningen med henblik på at øge det direkte genbrug Information til helårsbeboelser om affaldssortering Information til sommerhuse om affaldssortering Fremskrivning af mængder Udviklingen i mængden af storskrald følger erfaringsmæssigt udviklingen i det private forbrug. Væksten forventes at være -1,9 % i 2009, 1,0 % i 2010 og 0,3 % om året fra 2011 og frem til år Dette skyldes en forventning om en generelt lavere vækst i det private forbrug i de kommende år. 5.7 Haveaffald Krav og perspektiver Regulering Indsamling af haveaffald er etableret i henhold til affaldsbekendtgørelsen. Perspektiver I affaldsstrategien er sigtelinjen 95 % genanvendelse af haveaffald. Denne sigtelinje er stadig gældende. Side 22

25 Lokal- og hjemmekompostering kan fortsat være en god idé og er en hensigtsmæssig behandlingsform til udnyttelse af affaldets gødningsindhold Status og vurdering Alle grundejere/brugere skal frasortere haveaffald til hjemmekompostering, til aflevering via storskraldsordningen (grenaffald) eller til aflevering på genbrugspladserne. I Guldborgsund Kommune udgjorde totalmængden af haveaffald i 2008 i alt tons svarende til en gennemsnitsmængde på 167 kg pr. husstand Til sammenligning udgjorde landsgennemsnitsmængden (2006) i alt 238 kg pr. husstand. Mængden af indsamlet haveaffald ligger således under landsgennemsnittet, hvilket kan skyldes at kommunen er en landkommune med en højere andel af énfamiliesboliger. REFA vil via information orientere om de gældende sorterings- og afleveringskrav Aktiviteter Der planlægges ingen supplerende aktiviteter i planperioden Fremskrivning af mængder Udviklingen i mængden af haveaffald er meget svær at forudsige, da nedbørsmængder og nedbørens fordeling over året har stor betydning for mængden. Andre vejrfænomener som eksempelvis kraftige storme kan ligeledes influere på mængden. Disse forhold betyder, at der kan være betydelige udsving i mængden af haveaffald fra det ene år til det næste. Det er således ikke muligt at forudsige de fremtidige mængder af haveaffald alene på grundlag af forventningerne til den økonomiske vækst. Den årlige vækst i mængden af haveaffald på 5 % afspejler de erfaringsmæssige forventninger til den gennemsnitlige vækst over en årrække. 5.8 Farligt affald Krav og perspektiver Regulering Farligt affald er reguleret af affaldsbekendtgørelsen - og særlige bekendtgørelser om enkelte fraktioner. Kommunerne har pligt til at etablere indsamlingsordning for farligt affald fra private husstande. En indsamlingsordning kan være en bringeordning til fx kommunens genbrugspladser. Perspektiver De målsætninger for behandling af affald, der fremgår af affaldsstrategien for , fastholdes som udgangspunkt. Det betyder, at der sigtes mod: Optimeret økonomisk og miljømæssig behandling af farligt affald Øget genanvendelse af farligt affald Udnyttelse af energi- og råvareressourcerne i imprægneret træ. Af 1. delstrategi af affaldsstrategi fremgår, at der vil blive fastsat et vejledende nationalt mål om indsamling af 45 % af de bærbare batterier i 2012 i forbindelse med den danske gennemførelse af batteridirektivet. Side 23

26 5.8.2 Status og vurdering Indsamling af farligt affald sker som bringeordning, hvor borgerne bringer farligt affald til genbrugspladserne. Små batterier kan desuden afleveres via indsamlingsordninger for dagrenovation og papir og pap (batterier i pose på låget). Batteriforeningen i Danmark har beregnet, at batteripotentialet er ca. 475 gram pr. indbygger pr. år. I Guldborgsund Kommune er der i 2008 indsamlet i alt 19 tons batterier svarende til 299 gram pr, indbygger. Dette giver en indsamlingseffektivitet på 63 %. Farligt affald skal, så vidt det er muligt, afleveres i originalemballagen. Medicin skal afleveres på apoteker. Mængden af farligt affald i Guldborgsund Kommune fra husholdninger udgjorde i alt tons (2008). For at kunne målrette fremtidige kampagner og information samt gennemføre målrettede tiltag, er der et behov for at få kortlagt og analyseret mængderne af farligt affald fordelt på kilde og affaldsfraktion. REFA vil arbejde for at nedsætte miljøbelastningen fra affald fra husholdninger ved at igangsætte en række aktiviteter som skal højne udsorteringen af farligt affald. Der er behov for at iværksætte målrettede kampagner, for at undgå at farligt affald og småt elektronik (fx mobiltelefoner) bortskaffes via restaffaldsordningen. REFA overvejer at iværksætte opmærksomhedsskabende tiltag, som fx udlevering af et digitalt termometer ved aflevering af et kviksølvstermometer Aktiviteter Følgende aktiviteter vil blive igangsat i planperioden: Kortlægning og analyse af mængden af farligt affald fordelt på ordning, herunder batterier Løbende informationskampagner og andre opmærksomhedsskabende tiltag om farligt affald og andre udvalgte affaldstyper (fx mobiltelefoner, batterier) Information til helårsbeboelser om affaldssortering Information til sommerhuse om affaldssortering Fremskrivning af mængder Udviklingen i mængden af farligt affald fra husholdninger følger de samme vækstrater, som er gældende for restaffald. Væksten forventes at være -0,3 % i 2009, 0,2 % i 2010 og herefter er væksten 0,1 % frem til Konsekvensen af de aktiviteter som kommunen planlægger, kan ikke umiddelbart estimeres. Side 24

27 6 ERHVERV Ny lov om ændring af miljøbeskyttelsesloven (ny organisering af affaldssektoren) er vedtaget den 28. maj Loven indebærer en ny model for genanvendeligt erhvervsaffald, hvor affaldsproducerende virksomheder frit kan vælge, hvilket miljøgodkendt og registreret genanvendelsesanlæg, de ønsker deres affald behandlet på. Loven er endnu ikke udmøntet i en bekendtgørelse. Der oprettes et landsdækkende register - Affaldsregistret. Virksomhederne kan vælge at overdrage ansvaret for at kildesorterede fraktioner af genanvendeligt erhvervsaffald håndteres efter reglerne til en godkendt og registreret indsamlingsvirksomhed. Der vil løbende blive fastsat nye behandlingskrav til det genanvendelige erhvervsaffald med henblik på at sikre en fortsat høj genanvendelse. Den nye lov betyder, at kommunalbestyrelsen ikke fremover må etablere indsamlings- eller anvisningsordninger for genanvendeligt erhvervsaffald. Undtaget er erhvervsaffald frembragt af kommunens institutioner og virksomheder, genanvendeligt erhvervsaffald fra genbrugspladser og som hidtil erhvervsaffald til forbrænding og deponering. Ny bekendtgørelse på området giver alle virksomheder adgang til deres kommunale genbrugspladser mod betaling af et administrativt gebyr. I Guldborgsund Kommune er reglerne for håndtering og bortskaffelse af erhvervsaffald produceret i kommunen fastsat i erhvervsaffaldsregulativet, som blandt andet består af Affaldshåndbog for erhverv. Affaldshåndbogen er netbaseret og indeholder oplysninger om sortering af affald, godkendte modtageanlæg for affald, godkendte transportører etc. Affaldshåndbogen blev revideret i begyndelsen af Restaffald (Dagrenovationslignende affald) Krav og perspektiver Regulering Indsamling af restaffald (dagrenovation) er reguleret af affaldsbekendtgørelsen, og kommunen har pligt til at etablere en indsamlingsordning i form af en henteordning. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at dagrenovationslignende affald fra virksomheder, offentlige eller private institutioner ikke skal være omfattet af indsamlingsordningen. Perspektiver Genanvendelsen af restaffald (dagrenovation) kan øges. I sidste planperiode var der fokus på øget sortering og indsamling af plast- og metalemballager på grund af forpligtigelserne i EU's emballagedirektiv. De målsætninger for behandling af affald, der fremgår af affaldsstrategien for , fastholdes som udgangspunkt. Det betyder, at der sigtes mod: 20 % genanvendelse af dagrenovationen og 80 % forbrænding af dagrenovationen Status og vurdering Ordningen for restaffald (dagrenovation) er en henteordning. Alle erhvervsvirksomheder (virksomheder, offentlige eller private institutioner) i kommunen har pligt til at benytte ordningen. Affaldet afhentes hver uge eller hver 14. dag efter eget valg. Der kan meddeles fritagelse fra indsamlingsordningen, til virksomheder som har mere end 100 kg dagrenovationslignende affald om ugen, under forudsætning af, at det kan godtgøres, at affaldet håndteres og bortskaffes miljømæssigt forsvarligt. Der gives generel fritagelse til erhverv, som drives fra privatadresse tilmeldt den kommunale dagrenovationsordning. Side 25

28 I Guldborgsund Kommune er der tilmeldt erhvervsvirksomheder til kommunens indsamlingsordning for restaffald. I visse af de tidligere kommuner var erhvervsvirksomheder forpligtet til at benytte ordningen for restaffald, mens det i andre af de gamle kommune var frivilligt at benytte ordningen. Med vedtagelse af det nye erhvervsaffaldsregulativ den 10. september med ikrafttrædelse den 1. november 2009 er det blevet obligatorisk for alle erhvervsvirksomheder at være tilmeldt indsamlingsordningen for restaffald. Formålet er at få en korrekt sortering samt ikke have dagrenovationslignende affald i mellemdepot. Kommunen vil i den kommende planperiode arbejde på at sikre at samtlige erhvervsvirksomheder er korrekt tilmeldt indsamlingsordningen for restaffald (dagrenovationslignende affald). Dette vil bl.a. ske ved skriftlig information i forbindelse med udsendelse af information til virksomheder i kommunen om, at der i henhold til den nye affaldsbekendtgørelse pr. 1. januar 2010 skal opkræves et affaldsgebyr ved brug af CVRregistreret (et affaldsgebyr der omfatter et administrations gebyr samt gebyrer for genbrugspladser, farligt affald og øvrige ordninger for ikke-genanvendeligt affald) Aktiviteter Følgende aktiviteter vil blive igangsat i planperioden: Sikre korrekt tilmelding til indsamlingsordning for restaffald i forbindelse med implementering af erhvervslivets adgang til genbrugspladser Ændre affaldshåndbogen til en vejledning Fremskrivning af mængder Den generelle vækst i mængden af restaffald følger den forventede udvikling i det private forbrug, og vækstraten forventes at falde i 2009 med 0,3 %, stige med 0,2 % i 2010 efterfulgt at en forventet årlig vækst på 0,1 % i mængden frem til Konsekvensen af de aktiviteter kommunen planlægger, kan ikke umiddelbart estimeres. 6.2 Farligt affald Krav og perspektiver Regulering Farligt affald er reguleret af affaldsbekendtgørelsen - og særlige bekendtgørelser om enkelte fraktioner. Kommunen kan etablere en indsamlingsordning for farligt affald fra erhverv. Perspektiver De målsætninger for behandling af affald, der fremgår af affaldsstrategien for , fastholdes som udgangspunkt. Det betyder, at der sigtes mod: Optimeret økonomisk og miljømæssig behandling af farligt affald Øget genanvendelse af farligt affald Udnyttelse af energi- og råvareressourcerne i imprægneret træ. Af 1. delstrategi til affaldsstrategi fremgår, at der vil blive fastsat et vejledende nationalt mål om indsamling af 45 % af de bærbare batterier i 2012 i forbindelse med den danske gennemførelse af batteridirektivet. Af regeringens Affaldsstrategi fremgår det tillige, at de decentrale miljømyndigheders tilsyn med affaldshåndteringen i kommunen er et vigtigt element i at nå de fremtidige sigtelinjer på affaldsområdet. Side 26

29 6.2.2 Status og vurdering Tømning af olie- og benzinudskillere samt klinisk risikoaffald er omfattet af indsamlingsordninger. I praksis er der altid efter ansøgning givet fritagelse for deltagelse i indsamlingsordningen for olie- og benzinudskillere. Ikke genanvendeligt farligt affald er omfattet af en anvisningsordning. Alle virksomheder, som håndterer farligt affald, herunder asbestholdigt affald og forurenet jord, har anmeldelsespligt. Mængden af farligt affald i Guldborgsund Kommune fra erhverv udgjorde i alt tons (2006) Erfaring fra den praktiske hverdag viser, at olie- og benzinudskillere ofte bliver passet meget dårligt. Det skyldes bl.a., at udskillerne kun er synlige som et dæksel, og derfor ikke tiltrækker sig særlig opmærksomhed. Såfremt der er for meget olie i udskilleren, så viser det sig ikke i form af at afløbet ikke virker, men kun ved at den allerede opsamlede olie rives med ud i spildevandsstrømmen, f.eks. i forbindelse med større regnskyl. Tilsvarende gælder det, at hvis der er meget sand o. lign. i udskillerens sandfang, så vil gennemstrømningen blive for hurtig og allerede opsamlet olie bliver revet med af spildevandsstrømmen. Endelig viser erfaringen, at der er stort ukendskab til udskillernes funktion, f.eks. når folk klager over at der står vand i udskilleren, lige efter at den er tømt. Det vil være et relativt stort arbejde at føre et egentligt tilsyn på disse udskillere, da de i en række tilfælde befinder sig på steder, hvor kommunen ikke normalt fører tilsyn, f.eks. på parkeringsarealer, hos vognmænd eller på benzintanke. Desuden kan tilsyn med udskillernes fysiske tilstand, f.eks. revner i betonen kun udføres, hvis man tømmer udskilleren, og det vil sige at den kommunale tilsynsførende skal have følgeskab af en slamsuger ved tilsynet. Det bør derfor overvejes, om der bør indføres en obligatorisk, kommunal tømningsordning for olie- og benzinudskillere, som sikrer, at både sandfang og selve udskilleren bundtømmes med en fastsat hyppighed og gerne således, at udskillerens fysiske tilstand også inspiceres ved samme lejlighed. Tømningsfrekvensen kan evt. sættes forskelligt, alt efter om der er tale om udskillere, der primært skal beskytte mod egentlige uheld, eller om der er tale om udskillere, hvortil man må påregne et mere regelmæssigt spild (f.eks. på autoværksteder). Kommunen fører løbende virksomhedstilsyn i henhold til reglerne i miljøbeskyttelsesloven og affaldsbekendtgørelsen, herunder tilsyn med affaldshåndteringen. Kommunen vil arbejde for at nedsætte miljøbelastningen fra farligt affald fra erhverv ved at have fokus på virksomhedernes affaldsbortskaffelse via kommunalt tilsyn Aktiviteter Følgende aktiviteter vil blive igangsat i planperioden: Fokus på virksomhedernes affaldsbortskaffelse via kommunalt tilsyn Ændre affaldshåndbogen til en vejledning Vurdering af fordele og ulemper ved indførelse af en obligatorisk kontrol og tømningsordning for olie- og benzinudskillere fælleskommunal arbejdsgruppe laver oplæg til politisk behandling Fremskrivning af mængder Udviklingen i mængden af farligt affald fra erhverv følger de samme vækstrater, som er gældende for udviklingen i erhvervsaffald fra de forskellige erhvervsmæssige sektorer. Væksten følger den generelle økonomiske udvikling i samfundet. Væksten forventes at være 0,5 % i 2009 og frem til Side 27

30 6.3 Emballageaffald Krav og perspektiver Regulering I henhold til affaldsbekendtgørelsen skal kommunerne anvise genanvendeligt emballageaffald af papir/pap, plast, metal og træ til genanvendelse. For plastens vedkommende gælder det, at emballagen skal anvises til en genanvendelsesform, hvor emballageaffaldet genanvendes som plastmateriale. Kravene til indsamling af emballageaffald af plast udspringer af EU's emballagedirektiv. Perspektiver I sidste planperiode var der fokus på øget sortering og indsamling af emballageaffald på grund af forpligtigelserne i EU's emballagedirektiv. De målsætninger for behandling af affald, der fremgår af affaldsstrategien for , fastholdes som udgangspunkt. Det betyder, at der sigtes mod: 22 % genanvendelse af plastemballage, 50 % genanvendelse af metalemballage, 80 % genanvendelse af glasemballage, 15 % genanvendelse af træemballage. Disse mål gælder for både husholdninger og erhverv Status og vurdering Emballageaffald anvises til behandling på godkendte behandlingsanlæg. Emballageaffald kan afleveres på de kommunale genbrugspladser. REFA har på vegne af Guldborgsund Kommune generelt informeret om udsortering af emballageaffald fra erhverv via internettet, og dette vil blive videreført i næste planperiode. Kommunen fører løbende virksomhedstilsyn i henhold til reglerne i miljøbeskyttelsesloven og affaldsbekendtgørelsen, herunder tilsyn med affaldshåndteringen. Kommunen vil arbejde for at øge udsortering af genanvendelige materiale fra erhverv ved at have fokus på virksomhedernes affaldsbortskaffelse via kommunalt tilsyn Aktiviteter Følgende aktiviteter vil blive igangsat i planperioden: Fokus på virksomhedernes affaldsbortskaffelse via kommunalt tilsyn Ændre affaldshåndbogen til en vejledning Fremskrivning af mængder Fremskrivningen af mængden af emballageaffald fra erhverv bygger på forskellige vækstrater for de forskellige erhvervsmæssige sektorer. Der forventes en vækst i mængden af emballageaffald fra service og industri på -3,5 % i 2009, 0,1 % i 2010 og 1,0 % fra 2011 frem til Til forskel herfra forventes en nedgang i mængden af emballageaffald fra bygge- og anlægsvirksomhed på 12,9 % i 2009, 4,9 % i 2010 afløst af en vækst på 1,3 % i 2011 frem til Dette beror på en forventning om generelt faldende aktivitet i bygge- og anlægsbranchen. Herefter forventes væksten at blive stabiliseret, således at affaldsmængden holdes uændret. Konsekvensen af de initiativer, kommunen planlægger, kan ikke umiddelbart estimeres. Side 28

31 Det vurderes i øvrigt, at registreringen af emballageaffald fra erhverv ofte er mangelfuld eller fejlagtig, idet emballage af jern og metal, plast og træ ofte registreres som erhvervsaffald i stedet for som emballageaffald. Den reelle mængde emballageaffald kan derfor være større. Såfremt registreringen forbedres fremover, vil dette kunne få betydning for de fremtidige mængder. 6.4 Bygge- og anlægsaffald inkl. jord Krav og perspektiver Regulering Håndteringen af bygge- og anlægsaffald er reguleret af affaldsbekendtgørelsen. Sorteringen af bygge- og anlægsaffald er reguleret af bekendtgørelse nr. 20. af 11. januar 2010 om sortering og genanvendelse af bygge- og anlægsaffald. PCB blev forbudt i Danmark i 1986, men findes stadig i byggeri fra før Perspektiver Sigtelinjen i affaldsstrategien er at fastholde den høje genanvendelse. Desuden skal det sikres, at genanvendelsen af bygge- og anlægsaffald sker under hensyntagen til beskyttelse af grundvandsressourcerne. PCB er på EU's prioriterede liste over uønskede kemiske stoffer. Det forudses, at der vil komme nye regler om håndtering af PCB-holdigt bygge-/anlægsaffald Status og vurdering Bygge- og anlægsaffald skal så vidt muligt sorteres på nedrivningsstedet, og genanvendelige materialer skal genanvendes. Mindre mængder af bygge- og anlægsaffald kan afleveres på kommunens genbrugspladser. REFA har på vegne af Guldborgsund Kommune generelt informeret om udsortering af bygge- og anlægsaffald via internettet, og dette vil blive videreført i næste planperiode. Kommunen fører løbende virksomhedstilsyn i henhold til reglerne i miljøbeskyttelsesloven og affaldsbekendtgørelsen, herunder tilsyn med affaldshåndteringen. I forbindelse med nedrivningssager skal bygherren anmelde nedrivningsarbejde til miljømyndigheden i henhold til bekendtgørelse nr af 14. december 2006 om miljøregulering af visse aktiviteter Aktiviteter Følgende aktiviteter vil blive igangsat i planperioden: Fokus på sortering af bygge- og anlægsaffald med henblik på mere genanvendelse Ændring af affaldshåndbogen til en vejledning Fremskrivning af mængder Fremskrivningen af mængden af bygge- og anlægsaffald fra erhverv bygger på forskellige vækstrater for de forskellige erhvervsmæssige sektorer. Væksten følger den forventede udvikling i den samlede økonomiske aktivitet i samfundet. Der forventes en årlig vækst i mængden af bygge- og anlægsaffald fra service og industri på -3,5 % i 2009, 0,1 % i 2010 og 1,0 % fra 2011 og frem. Side 29

32 Langt størstedelen af bygge- og anlægsaffaldet stammer dog fra bygge- og anlægsvirksomhed. Her forventes en nedgang i mængden på -12,9 % i 2009, faldende til - 4,9 % i 2010 efterfulgt at en vækst på 1,3 % i 2011 frem til Herefter forventes væksten at blive stabiliseret, således at affaldsmængden holdes uændret. Konsekvensen af de initiativer, kommunen planlægger, kan ikke umiddelbart estimeres. Side 30

33 7 REFA S ANLÆG OG OPGAVER 7.1 Forbrændingsanlæg Krav og perspektiver Krav til behandling af affald er reguleret af miljøbeskyttelsesloven og affaldsbekendtgørelsen. Driften af affaldsforbrændingsanlæg er reguleret af bekendtgørelsen om affaldsforbrændingsanlæg. Perspektiver Af 1. delstrategi af affaldsstrategi fremgår, at regeringens sigtelinje er, at forbrændingskapaciteten skal tilpasses danske affaldsmængder, og at kapaciteten skal placeres i områder, hvor der opnås bedst energiudnyttelse og størst mulig CO 2 - fortrængning. Derimod indeholder strategien ikke initiativer, der vil flytte affald væk fra forbrænding. Det er således fortsat målet, at ca. 26 % af den samlede affaldsmængde skal forbrændes med energiudnyttelse Status og vurdering REFA driver 3 ovnlinjer til affaldsforbrænding 2 ældre, men moderniserede varmvandsproducerende ovnlinjer (ovnlinje 1 og 2) og en 1 større el - og varmeproducerende ovnlinje (ovnlinje 3). Den samlede kapacitet er ca. 17,4 tons affald pr. time, dog afhængig af affaldets brændværdi. REFA modtager ca tons affald årligt. Heraf kommer ca tons fra Lolland-Falster, men resten kommer fra dele af landet, hvor der ikke er tilstrækkelig forbrændingskapacitet, især fra det Vestsjællandske område. Den producerede fjernvarme distribueres af Guldborgsund Kommune i Nykøbing Falster by og omkringliggende bebyggelser. Ca. 85 % af den distribuerede fjernvarme stammer fra affaldsforbrænding. Til trods for dette er der dog perioder af året, hvor affaldsforbrændingsanlægget har overskydende energiproduktion som bortkøles. El sælges på det frie el-marked. Ovnlinje 1 og 2 anvendes dels som spidsbelastningsenheder for varmeforsyningen igennem efteråret, vinteren og foråret, dels som reservelast for affaldsbehandlingen i perioder, hvor ovnlinje 3 er ude til vedligeholdelse. Ovnlinje 3 er i drift godt timer om året, men ovnlinje 1 og 2 er i drift ca timer om året. Da ovnlinje 1 og 2 således indgår som en integreret del i den samlede affaldsforbrændingsløsning, er det REFA s hensigt løbende at opdatere alle 3 ovnlinjer, så de til enhver tid lever op til gældende emissionskrav. Ovnlinje 1 og 2 har, efter at grænseværdien for SO 2 blev sænket i 2006, kortvarige perioder ( peaks ), hvor grænseværdien overskrides, mens den gennemsnitlige emission ligger under grænseværdien. Alle øvrige emissionsgrænser overholdes. REFA genanvender meget tæt på 100 % af slaggen. REFA er sammen med næsten alle øvrige fælleskommunale affaldsforbrændingsanlæg øst for Storebælt medejer af slaggebehandlingsfirmaet AFATEK A/S. AFATEK udfører aktuelt en række forsøg, som skal sikre bedre viden om den faktiske udvaskning fra genanvendte slagger under forskellige forhold. Formålet er, at det også fremover skal være muligt at genanvende slagge uden at belaste miljøet urimeligt. REFA får løbende behandlet alt røggasrensningsaffald i udlandet. Side 31

34 Mere end 90 % af fjernvarmen i Nykøbing Falster by mv. er CO 2 -neutral energi, idet affaldsproduceret varme også henhører under denne kategori. Placeringen af affaldsforbrændingsanlægget er velvalgt - også set med nutidens øjne og i relation til regeringens sigtelinjer. Anlægget har kapacitet til at behandle alt forbrændingsegnet affald fra de 2 ejerkommuner i såvel den kortsigtede som den langsigtede planperiode. Efter en årrække med overskydende affaldsmængder i forhold til forbrændingskapaciteten i landet som helhed er affaldsmængderne det seneste år faldet, og REFA skal derfor fortsat i planperioden behandle affald med oprindelse udenfor Lolland-Falster for at leve op til forpligtelserne som fjernvarmeproducent. Der kan blive tale om at importere dette affald fra udlandet (især Tyskland). REFA tilstræber fra år 2011 at importere op til tons forbrændingsegnet affald pr. år. Der vil være behov for i samarbejde med Guldborgsund Kommune at sikre en bedre udnyttelse af den producerede varme i sommerperioden. Der vil være behov for at sikre, at anlægget fortsat kan leve op til emissionskravene, herunder kravene til SO 2 -emission og også eventuelle skærpede fremtidige krav Aktiviteter Følgende aktiviteter vil blive igangsat i planperioden: Der er planlagt en teknologisk opgradering af ovnlinje 1 og 2 med henblik på at holde disse 2 linjer i drift i yderligere ca. 10 år. Det sker især ved, at kedelsektionerne udskiftes i 2010, og at der herefter yderligere foretages en udskiftning af røgrensesystemets reaktordel. Der er ikke planlagt yderligere tiltag på ovnlinje 3. Den samlede forbrændingskapacitet forventes således bibeholdt uændret. Projektet er budgetteret til ca. 40 mio. kr. REFA vurderer i øjeblikket i samarbejde med Guldborgsund Kommune om afsætningen af energi kan øges i sommerhalvåret for at undgå bortkøling af energi. Det kan f.eks. ske ved at etablere transmissionsledninger til andre fjernvarmeområder, f.eks. i Ø. Toreby, hvorefter det lokale fjernvarmeselskab kan distribuere den videre. REFA vurderer i øjeblikket om anlægget skal udbygges med en varmeakkumuleringstank med henblik på at sikre en mere jævn produktion. Også et sådant projekt vil i givet fald være med til at reducere bortkølingen. I forlængelse af nye krav til modtageprocedurerne for affald til deponering, der gradvis træder i kraft fra 2009, vil REFA vurdere, om der i samme forbindelse skal ske en skærpet overvågning af sorteringen af det affald, som leveres til forbrænding. 7.2 Deponeringsanlæg Krav og perspektiver Krav til behandling af affald er reguleret af miljøbeskyttelsesloven og affaldsbekendtgørelsen. Driften af deponeringsanlæg er reguleret af bekendtgørelse om deponeringsanlæg. Denne bekendtgørelses seneste udgave ( ) træder gradvis i kraft med start fra (altså 2 dage efter vedtagelsen) og fremefter. Et centralt element heri er, at der for alle læs affald, der afleveres til deponering skal være en beskrivelse af affaldets egenskaber, dvs. en deklaration. Desuden skal der laves en udvaskningsundersøgelse af inert og farligt affald, og senere (fra ) også af mineralsk affald, mens udvaskningsegenskaberne af blandet affald ikke skal undersøges. Den endelige dato for implementering af udvaskningstestene er ikke kendt på nuværende tidspunkt (ult. juli). Side 32

35 Perspektiver Af 1. delstrategi af affaldsstrategi fremgår, at regeringens sigtelinje er, at deponeringen af affald højst må være 6 % ud af de samlede affaldsmængder i Dette mål er allerede nået på landsplan, hvorfor der ikke kræves nye initiativer iværksat Status og vurdering REFA driver 2 deponeringsanlæg Miljøcenter Hasselø Nor og Miljøcenter Gerringe. For begge anlæg er der udarbejdet og godkendt overgangsplaner samt udarbejdet nye miljøgodkendelser med henblik på fortsat drift efter De to anlæg modtager årligt hhv og tons affald (foruden ren jord). Af disse affaldsmængder slutdeponeres ca , hhv tons på de 2 anlæg, mens resten af affaldet er mellemdeponering af forbrændingsegnet affald, affald til genbrug eller grenaffald til kompostering. Selv om mængderne af affald, der bliver deponeret, har været meget kraftigt faldende gennem en længere årrække, så planlægger REFA fortsat at drive begge anlæg. Det meget store fald i affald til deponering skyldes bl.a. bedre affaldssortering overalt i samfundet og stor genanvendelse af især bygningsaffald, samt at REFA i dag komposterer alt spildevandsslam og genanvender al slagge. REFA modtager på begge deponier affald til sortering, i alt ca tons pr. år. Desuden modtager REFA stort brændbart affald, som skal knuses før det kan forbrændes, i alt ca tons pr. år. Disse 2 aktiviteter har haft et stigende omfang og betyder, at affald, som tidligere blev deponeret, nu kan føres til forbrænding. Herudover modtager REFA beton og brokker til genanvendelse og frasorterer jern til genanvendelse. Rent mandskabsmæssigt har disse aktiviteter et større omfang end arbejdet med deponering. De stærkt faldende mængder affald til deponering har naturligvis presset deponiernes økonomi kraftigt, idet der er store faste omkostninger. REFA har dog valgt at opretholde begge deponier, fordi brugerne kan spare mange kilometers kørsel anslået til omkring km pr. år. I den forbindelse reduceres også udledningen af CO 2 og andre forureningskomponenter. Fra 2008 har begge deponier modtaget affald til deponering opdelt i henholdsvis blandet affald, mineralsk affald og inert affald (inert affald = affald som ikke ændres, f.eks. glas, porcelæn). Det er dog alene på Hasselø Nor, at der er etableret separate celler til slutdeponering af inert og mineralsk affald. De 2 affaldstyper modtages på Gerringe, men samles til hele læs og køres til slutdeponering på Hasselø Nor (ekskl. asbestholdigt affald). Restkapaciteten i etablerede depoter er ca m 3 til inert affald, ca m 3 til mineralsk affald og ca m 3 til blandet affald på Hasselø Nor og ca m 3 til blandet affald på Gerringe. Den etablerede restkapacitet svarer således til omkring 80 års deponering af blandet affald. Herudover råder REFA ved de 2 anlæg over betydelige arealer, som er godkendt til deponeringsanlæg, men hvor der endnu ikke er etableret celler. De 2 deponier er ud fra en overordnet betragtning meget velplacerede, idet de er placeret i inddæmmede områder, hvor grundvandet er påvirket af havvand og derfor ikke kan indvindes til drikkevand. Begge deponier har indadrettet grundvandstryk, og er lokaliseret således at grundvandsstrømmen ubrudt går mod kysten, hvorfor de begge opfylder kriterierne for kystnærhed. Begge deponier er placerede i relativt øde områder. De obligatoriske kurser for henholdsvis pladsformænd og medarbejdere ved deponier, som blev indført i sidste planperiode, er gennemført af alle medarbejdere. De 2 anlæg har begge etableret deponeringskapacitet, som dækker behovet i både den kortsigtede og den langsigtede planperiode. På begge anlæg rådes der over arealer, hvert sted ca. 5 ha, som er godkendt til kommende udvidelser, men som endnu ikke er udnyttet. Side 33

36 I kombination med de faldende mængder af affald til slutdeponering er REFA således i en situation, hvor der er deponeringskapacitet til rådighed i overordentligt lange tidshorisonter ud i fremtiden. Det forventes således også, at det vil være muligt at inddrage arealer ved Miljøcenter Gerringe til specifikke anvendelser, f.eks. sortering og forbehandling af bygge- /anlægsaffald, i forbindelse med byggeriet af Femern Bælt-forbindelsen. Reglerne om, at behandling af kildesorteret genanvendeligt affald fremover ikke er en kommunal opgave gælder alene for på forhånd kildesorteret genanvendeligt erhvervsaffald. REFA har i 2008 behandlet i alt ca tons affald ved alle aktiviteter (kraftvarmeværk, miljøcentre og genbrugspladser). Heraf er tons slutdeponeret, svarende til ca. 5,6 %. Selvom nogle af de tungtvejende genbrugsaktiviteter, nemlig genanvendelse af bygge- /anlægsaffald kun i mindre omfang foregår hos REFA, så lever affaldshåndteringen alligevel op til regeringens sigtelinje på max. 6 % deponering Aktiviteter Følgende aktiviteter vil blive igangsat i planperioden: Implementering af den seneste deponeringsbekendtgørelse, herunder udarbejdelse af positivlister for, hvilke affaldstyper, der må modtages på de enkelte depoter, indarbejdelse af procedurer for affaldsdeklarationer, og indarbejdelse af procedurer for gennemførelse af udvaskningsundersøgelser. Disse opgaver foregår koordineret med de øvrige affaldsselskaber i Renosam. I forbindelse hermed skal også kravet til modtagekontrol og aflæsningskontrol vurderes, idet den samlede kontrol skal sikre, at kun det deklarerede affald afleveres i den konkrete situation. 7.3 Indsamlingsordninger Krav og perspektiver Af regeringens 1. delstrategi af affaldsstrategi fremgår kun ganske få konkrete mål, nemlig at deponeringen af affald højst må være 6 % ud af de samlede affaldsmængder, at målet om 65 % genanvendelse fastholdes, at målet om 26 % forbrænding fastholdes og at der skal indsamles 45 % af alle batterier i Disse mål er allerede nået, hvorfor der ikke kræves nye initiativer iværksat. Lov om ændring af miljøbeskyttelsesloven (ny organisering af affaldssektoren) blev vedtaget , og indeholder rammerne for en revideret affaldsbekendtgørelse. I den nye affaldsbekendtgørelse er der blevet fastsat regler, der pålægger kommunerne at fastsætte gebyrer for hver enkelt affaldsordning, og udgifterne skal fordeles på henholdsvis husholdninger og erhverv, således at krydssubsidiering i vidt omfang undgås. Detaljeringsgraden kendes ikke på nuværende tidspunkt, men på baggrund af de hidtidige forhandlinger forventes det, at gebyrerne skal opdeles i Indsamling af restaffald (dagrenovation) Indsamling af papir, pap og glas Indsamling af storskrald og haveaffald Indsamling af farligt affald Adgang til genbrugspladser Omkostninger til fælles formål (administration, information mv.) Side 34

37 7.3.2 Status og vurdering REFA driver et antal indsamlingsordninger. Der er i bilag 1, afsnit 2 samt i Affaldsplanens kap. 5 gjort rede for disse ordninger. Ordningerne har et omfang af over 3 mio. afhentninger pr. år. Ordningerne er kendetegnet af muligheden for, at den enkelte husstand kan træffe individuelle valg til afhentningshyppighed og materiel. Udførelse af opgaverne er udliciterede, og kontrakterne for alle de større ordninger udløber Efter en indkøringsperiode af både de nye fysiske indsamlingssystemer og de administrative systemer, samt oplæring af personale hos kontraktholderne fungerer ordningerne godt. Efter indkøringsperioden modtager REFA s renovationsservice i gennemsnit ca. 75 henvendelser pr. dag. Disse henvendelser udgør en bred vifte af forskellige typer, både klager over manglende afhentning, ønske om at skifte beholder, spørgsmål til faktura, spørgsmål til ordningerne generelt, åbningstider på genbrugspladser mv. Som konsekvens af at der er opsat materiel til papirindsamling ved alle husstande, så er indsamlingsresultatet for papir/pap særdeles højt, Der er generel tilfredshed med muligheden for individuelle valg. De samlede omkostninger er noget lavere omkring 10 % - sammenlignet med omkostningerne ved de tidligere indsamlingsordninger, som var forskellige i hver af de oprindelige 13 kommuner. Besparelsen skyldes både stordriftsfordele, og at det samlede system bedre tilpasses til det aktuelle kapacitetsbehov ved, at husstanden vælger lige netop det opsamlingsmateriel og den afhentningshyppighed, som svarer til behovet. Kontraktforholdene gør, at det vil være vanskeligt at lave ændringer i indsamlingsordningerne i første planperiode. Nogle både brugere og politikere hæfter sig ved, at der som konsekvens af den individuelle valgfrihed også er spildkørsel i ordningen. Det kan være hensigtsmæssigt at konkretisere dette forhold, så det kan indgå i overvejelserne i forbindelse med næste udbud af ordningerne for restaffald. Ved at samtlige kørselsopgaver er udliciterede, så mistes også lidt af følingen med brugerne og især indsamlingsstederne, samt muligheden for at bruge denne kontakt til informationsaktiviteter Aktiviteter Følgende aktiviteter vil blive igangsat i planperioden: Opgørelse af omkostningerne skal tilrettes med henblik på fastlæggelse af gennemsigtige gebyrer (fra og med budgetåret 2011). Kortlægning af kørselsbehovet ved forskellige indsamlingsordninger med henblik på, at kørselsbehovet også kan indgå i de samlede overvejelser inden udbud i Kortlægning af fordele og ulemper ved hjemtagning af papirindsamlingsordning inden udbud i Øvrige driftsaktiviteter m.v Krav og perspektiver Lov om ændring af miljøbeskyttelsesloven (ny organisering af affaldssektoren) blev vedtaget , og indeholder rammerne for en revideret affaldsbekendtgørelse. Side 35

38 Det fremgår bl.a. heraf, at behandling af genanvendeligt erhvervsaffald ikke fremover er en kommunal opgave. REFA har kun i midre omfang drevet behandlingsanlæg for genanvendeligt affald fra husholdninger og erhverv i form af komposteringsanlæg for haveog parkaffald smat for slam, samt aktiviteter med nedknusning af beton og tegl. Disse anlæg kan forsætte med den nuværende kapacitet, hvorfor denne ændring i regelgrundlaget kun får mindre betydning for REFA. Især indenfor området farligt affald mangler der dog en definition af, hvorledes blandede produkter (f.eks. en jernbeholder indeholdende en kemikalierest) eller forurenede produkter (f.eks. olie vand-blandinger) skal betragtes i forhold til betegnelsen genanvendeligt erhvervsaffald, før betydningen kan vurderes. Kommunen er pligtig til at have en indsamlingsordning for farligt affald fra private husstande. Ordningen kan være en bringeordning til kommunens genbrugsplads. Kommunen kan desuden have en indsamlingsordning for farligt affald fra erhverv, men kan også vælge at organisere indsamlingen som en anvisningsordning. Det har i flere år været drøftet, hvilke forpligtelse kommunen egentlig har i relation det såkaldte system-beredskab for farligt affald, når området samtidig gøres konkurrenceudsat, og hvorledes en sådan forpligtelse i givet fald skal finansieres. Ved systemberedskab forstås det at have et system stående til rådighed, herunder det særlige ITsystem, personer med knowhow og behandlingsaftaler. System-ansvaret er især relevant i forhold til mindre, vanskelige eller ukurante partier af affald, som ikke er attraktive i et frit marked. Forpligtelserne omkring system-ansvar er fortsat uafklarede. REFA ejer selskabet ALFA Specialaffald I/S ( ALFA ) sammen med affaldsselskabet FASAN I/S. ALFA er et såkaldt paragraf-60-selskab, der indenfor kommunalfuldmagtens rammer varetager kommunernes forpligtelser i forbindelse med indsamling og håndtering af farligt affald, men ALFA udfører ikke i modsætning til tidligere Center for Olie- og Kemikalieaffald myndighedsopgaver (dispensationer, kortlægning o. lign.). ALFA varetager forpligtelserne som rådgiver for transport af farligt gods fra alle genbrugspladser. Indsamlingen indeholder flere specialordninger, f.eks. en ordning rettet mod landbrug og en renovationsordning for farligt affald med fast tømningsfrekvens. Som led i ALFA s driftsaktiviteter administreres også en tømningsordning for olie- og benzinudskillere og disses sandfang. ALFA indsamler omkring 1700 tons farligt affald pr. år fra Lolland-Falster fordelt på ca ekspeditioner. Disse aktiviteter drives i praksis i fuld konkurrence med private aktører. ALFA varetager i dag uden særskilt finansiering heraf kommunernes forpligtelser til system-ansvar. I forbindelse med at erhvervslivet får adgang til genbrugspladserne og dermed mulighed for at aflevere begrænsede mængder af farligt affald på pladserne, så kan man forudse, at nogle af ALFA s specialordninger mister kunder. Dette forhold må løbende vurderes. I forbindelse med at håndtering af genanvendeligt erhvervsaffald ikke fremover vil være en kommunal opgave, kan man komme i den situation, at ALFA kun må hente nogle typer af farligt affald på en given virksomhed, men er nødt til at lade andre stå. Det vil i høj grad vanskeliggøre ALFA s muligheder for at agere på et konkurrence-udsat marked Aktiviteter Følgende aktiviteter vil blive igangsat eller opretholdt i planperioden: Kortlægning og analyse af mængder og økonomi i ALFA s forskellige ordninger for farligt affald med henblik på at sikre at der er rimelig sammenhæng mellem omkostninger og service sammenholdt med alternative bortskaffelsesmuligheder Side 36

39 7.5 Øvrige opgaver Krav og perspektiver Lov om ændring af miljøbeskyttelsesloven (ny organisering af affaldssektoren) blev vedtaget , og indeholder rammerne for en revideret affaldsbekendtgørelse. Det er en konsekvens af den ændrede miljøbeskyttelseslov, at der skal udarbejdes nye regulativer, som skal baseres på standardregulativer. De nye regulativer skal træde i kraft senest 1. januar Kommunernes affaldsplan skal revideres igen senest med udgangen af Status og vurdering Interessentkommunerne og REFA har en lang tradition for at samarbejde om regulativer, affaldsplaner og tidligere også om forskellige udredningsopgaver. Den nuværende Affaldshåndbog for erhverv, som formelt er en del af kommunernes regulativ for erhvervsaffald, har eksisteret i mere end 10 år og har i den periode været 100 % ens i de forskellige kommuner, også dengang antallet var 13 kommuner. De seneste 4 affaldsplaner er blevet lavet som et fælleskommunalt samarbejde, hvor der med REFA som tovholder er blevet udarbejdet et fælles paradigme, som så har dannet udgangspunkt for den enkelte kommunes affaldsplan. REFA har et par gange afholdt orienteringsmøder for de kommunale medarbejdere, der går på miljøtilsyn på virksomheder, med henblik på at informere om de muligheder, som man har for at anvise forskellige typer af affald til behandling, samt om hvor man kan søge yderligere oplysninger. Især i forhold til erhvervslivet er det vigtigt, at de 2 kommuner på Lolland-Falster har fælles affaldsordninger og en fælles holdning til, hvorledes myndighedsopgaver, herunder tilsyn med affaldshåndteringen på virksomheder, skal gennemføres og vurderes. Det fælleskommunale samarbejde har hidtil medført lavere omkostninger, mindre arbejde og en mere fælles holdning til forskellige affaldsopgaver, sammenlignet med den situation, hvor de enkelte kommuner selv havde løst alle opgaver. I forbindelse med at Miljøstyrelsen har udmeldt oplæg til standardregulativer, kan det forudses, at der skal ske en gennemgribende omformulering af henholdsvis regulativ for husholdningsaffald og regulativ for erhvervsaffald, herunder en ændring af Håndbog for erhvervsaffald til en vejledning Aktiviteter Følgende aktiviteter vil blive igangsat eller fastholdt i planperioden: Vidensudveksling ved faste møder på det administrative niveau mellem kommunen og REFA (2 gange årligt) Orientering af kommunens tilsynsmedarbejdere om ordninger, systemer og materialer til rådighed (1 gang årligt) Ændring af håndbogen for erhvervsaffald til en vejledning Koordinering af udarbejdelse af regulativer og affaldsplaner Side 37

40 8 TVÆRGÅENDE AKTIVITER, HUSHOLDNINGER OG ERHVERV 8.1 Genbrugspladser Krav og perspektiver Regulering Det er frivilligt, om kommunen vil etablere en eller flere genbrugspladser. Perspektiver Lov om ændring af miljøbeskyttelsesloven (ny organisering af affaldssektoren) blev vedtaget , og indeholder rammerne for en revideret affaldsbekendtgørelse. Kommunalbestyrelsen skal bl.a. fremover sikre, at alle virksomheder har adgang til genbrugspladser i hjemkommunen på lige fod med husholdningerne. Adgangen vil være begrænset til køretøjer op til kg hertil kommer evt. trailer. Formålet er at sikre en bedre sortering af det affald, som den enkelte virksomhed kun har i mindre mængder, så mere affald genanvendes. Virksomhederne skal betale for, at genbrugspladserne står til rådighed altså ikke kun når pladserne rent faktisk benyttes. I den nye bekendtgørelse fastlægges principperne for opkrævning Status og vurdering Guldborgsund Kommune har 7 bemandende genbrugspladser, som giver borgerne mulighed for at aflevere deres affald på en nem og miljørigtig måde. Hver borger besøger en af genbrugspladserne næsten 6 gange om året. Det vidner om et system med stor tilgængelighed, og om at borgerne er motiverede for at benytte denne metode til at sortere og bortskaffe deres affald. Til sammenligning er der ca. 0,02 afhentninger af storskrald pr. borger pr. år, altså 1 afhentning af storskrald for hver ca. 300 besøg på grenbrugspladsen. Fra 1. kvartal i 2008 til 1. kvartal 2009 er affaldsmængderne faldet ca. 22 %. Faldet tilskrives den igangværende finanskrise, og der er ikke noget der tyder på, at affaldet bortskaffes ad andre veje. Tallene for, hvorledes affaldet fra genbrugspladserne i REFA-området bortskaffes, tyder på at der sker en meget effektiv sortering, idet fordelingen i 1. kvartal 2009 er: genbrug 62,7 % deponi 8,3 % forbrænding 28,5 % specialbehandling 0,5 %. På baggrund af den høje benyttelsesrate og den effektive sortering planlægger REFA at satse massivt på yderligere udvikling og modernisering af genbrugspladserne. I Guldborgsund Kommune blev der i 2008 i alt indsamlet tons affald via genbrugspladserne. Statistik for behandling af affald fra genbrugspladserne i Guldborgsund Kommune i 1. kvartal 2009 viser at det indsamlede affald blev behandlet som følgende: 62,9 % genanvendelse, 29,0 % forbrænding, 7,7 % deponering og 0,5 % special behandlet. Fordelingen er illustreret i nedenstående figur 3. Side 38

41 Figur 3 Behandling af affald fra genbrugspladser Guldborgsund Kommune 1. kvt ,5 29,0 7,7 62,9 Genbrug Deponi Brændbart Farligt affald I affaldskortlægningen opgøres alle affaldsmængder som bortskaffes via genbrugspladserne som storskrald, undtagen haveaffald, emballageaffald og farligt affald. Af det indsamlede affald udgjorde affaldstypen storskrald i alt tons svarende til at mængden af storskrald pr. husstand i gennemsnit udgjorde 679 kg (2008). Til sammenligning udgjorde landsgennemsnitsmængden (2006) i alt 286 kg pr. husstand. Mængden af indsamlet storskrald ligger således langt over landsgennemsnittet. Det kan derfor konstateres, at der indsamles forholdsvis store mænger af storskrald via genbrugspladserne. En af årsagerne kan være, at erhverv afleverer større mængder på genbrugspladserne end de skønnede mængder. På de 5 genbrugspladser, som er ombygget til REFA-modellen er der opstillet særlige klunser-containere, hvor borgerne kan stille ting, som de mener, at andre kan have glæde af. Denne form for direkte genbrug er den højest prioriterede behandlingsform i affaldshierarkiet. Udover dette er klunsning forbudt på genbrugspladserne. Enkelte affaldsselskaber har haft held med at lave egentlige butikker, hvor genanvendelige ting direkte sælges. Der vil i givet fald både være tale om ting, som i dag kommer i klunser-containeren og ting som i dag kommer i de øvrige containere, hvorved det samlede direkte genbrug bliver øget. En konsekvens af en sådan genbrugsbutik vil være, at klunsning bliver helt forbudt. Når erhvervsvirksomheder fra 2010 får ret til at benytte genbrugspladserne forventes både antal besøg og affaldsmængderne at stige. På forhånd har Miljøstyrelsen skønnet, at 15 % af de samlede affaldsmængder fremover vil komme fra erhverv. Hvor meget erhvervsaffald, der afleveres i dag enten via kuponsystemet eller under dække af at være privat-affald vides ikke, og det kan derfor være svært at forudse stigningen. Erfaringer fra andre affaldsselskaber viser, at indførelse af et obligatorisk erhvervsaffaldsgebyr for alene at have et system (genbrugspladserne) til rådighed (altså et ikke-aktivitets-afhængigt gebyr) giver rigtig mange reaktioner. Erfaringsmæssigt klager % af alle virksomheder over gebyropkrævningen og omkring 5 % af opkrævningerne går til inkasso. Når ordningen først er implementeret, så viser erfaringen, at ca. 5 % af alle opkrævninger resulterer i en henvendelse (klage, ændring eller andet). Af REFA`s 7 genbrugspladser i Guldborgsund Kommune er pladserne i Nykøbing, Nysted, Nørre Alslev, Stubbekøbing og Ø. Toreby nybyggede efter REFA-modellen. REFA-modellen består af en 8-, 9- eller 10-kantet polygon, der er hævet over det omliggende terræn, så containerne kan placeres lavt i forhold til publikum. Herved er aflæsningen af affald lettere, og der er godt overblik over sorteringen i den enkelte container. Side 39

42 REFA vil i planperioden bygge en ny plads i Marienlyst, som erstatning for den eksisterende plads i Sydfalster samt etablere nye pladser i Sakskøbing og Nykøbing F., som erstatning for eksisterende pladser. I Lolland Kommune vil REFA i planperioden etablere én ny genbrugsplads, som erstatning for eksisterende pladser Aktiviteter REFA forventer i første planperiode at etablere fire nye pladser, som erstatning for eksisterende pladser, samt ombygge pladsen i Nakskov. Aktiviteterne er: Ombygning af genbrugspladsen i Nakskov, så den kommer til at fungere på linje med en plads opbygget efter REFA-modellen Etablering af ny plads i Marielyst som erstatning for den eksisterende plads i Sydfalster Etablering af ny plads i den vestlige ende af Sakskøbing som erstatning for den eksisterende plads Etablering af en ny plads i Maribo som erstatning for den eksisterende plads. Samtidig nedlægges de 3 små genbrugspladser i Nørreballe, Bandhold og Stokkemarke. Etablering af ny plads i Nykøbing F. som erstatning for eksisterende plads på Energivej De samlede omkostninger er anslået til omkring 50 mio. kr. Private borgeres vellykkede brug af genbrugspladserne skal som udgangspunkt fastholdes i planperioden. Herudover vil fokus i første planperiode være på den betydelige opgave, som der ligger i at implementere erhvervslivets adgang til genbrugspladserne. Følgende aktiviteter vil blive igangsat eller fastholdt i planperioden: Implementering af de nye ordninger for erhverv. Der er her en række problemstillinger, som der skal tages stilling til, men som der endnu ikke er nogen afklaring på, f.eks. åbningstider, eventuel supplerende bemanding, kvittering for aflevering af farligt affald og eventuelle mængdegrænser. Implementering af opkrævning af gebyrer fra erhvervslivet. Gebyrerne skal opkræves på basis af oplysninger fra CVR- registeret, bl.a. antal ansatte. Registeret er fejlbehæftet og opdateringsmæssigt bagud. Der skal tages stilling til dispensationer, f.eks. fra foreninger eller skuffe-selskaber. Kortlægning af erhvervsvirksomhedernes brug af genbrugspladserne (brugerundersøgelser). Kortlægningen skal danne grundlag for opkrævningen af gebyrer fra erhvervslivet fra og med Kortlægning af brugen af de enkelte affaldsøer med henblik på at optimere placeringen af dem og kørselsarbejdet i forbindelse med tømning Løbende information om sortering via genbrugspladserne. Der planlægges en bred vifte af informationsaktiviteter rettet mod såvel brugen af genbrugspladser som affaldsordningerne i øvrigt Månedens container eller Månedens tip, hvor man i en kortere periode bringer fokus på en bestemt type affald eller en bestemt problemstilling Vurdering af fordele, ulemper og omkostninger ved at etablere en genbrugsbutik i forbindelse med 1 eller 2 af genbrugspladserne Fremskrivning af mængder Den forventede udvikling i mængden af affald indsamlet via genbrugspladserne bygger på vækstrater for storskrald, farligt affald fra husholdninger samt den forventede vækst i mængden af erhvervsaffald. Væksterne pr. affaldstype fremgår af bilag 2. Side 40

43 8.2 Henkastet affald Krav og perspektiver Regulering Af regeringens affaldsstrategi - 1. delstrategi - fremgår, at der er fokus på henkastet affald: Regeringen prioriterer indsatsen for at begrænse henkastet affald i naturen og i byerne meget højt. Der er brug for en langsigtet og koordineret indsats, hvis det skal lykkes at knække kurven for omfanget af henkastet affald i Danmark. Henkastet affald er hele samfundets problem, og der er brug for, at alle bakker op om arbejdet både myndigheder, virksomheder og organisationer. Perspektiver Af Udkast til affaldsstrategi fremgår at: Miljøministeren har i sommeren 2008 lanceret Hold Danmark Rent, der er en netværksorganisation, som skal indsamle, koordinere og formidle indsatsen i Danmark mod henkastet affald. Hold Danmark Rent skal som offentligt-privat partnerskab være med til at samle alle centrale aktører og interessenter omkring henkastet affald. Organisationen skal udvikle løsninger til indsamling af affaldet, metoder til at opgøre mængderne og være med til at varetage holdningsbearbejdningen og stimulere adfærdsændringer blandt danskerne Status og vurdering Kommunen har løbende afsat ressourcer til at holde såvel naturen som byerne ren. Opgaven med at renholde kommunens veje, pladser og grønne områder er placeret i Entreprenørvirksomheden, der udfører opgaven ud fra de politisk fastsatte serviceniveauer og udgiftsrammer. Opgaven består i at tømme skraldespande opsat på offentlige steder såsom vejarealer, grønne områder, badestrande og generelt i byområder, herunder opsamling af henkastet affald (slikpapir, cigaretskodder, ispapir m.m.). Kommunen er opdelt i 3 distrikter henholdsvis Nord, Syd og Vest. Den manuelle renholdelse suppleres af maskinel renholdelse med fejemaskiner. Kommunen råder over 5 fejemaskiner, der i alt leverer ca fejetimer om året. Den maskinelle fejning indgår desuden som en del af kommunens ukrudtsbekæmpelse, da en hyppig fejning også fjerner ukrudt fra de befæstede arealer. Opstilling af nye affaldsstativer foregår efter behov, bl.a. fra henvendelser fra borgere og dialog med Cityforeninger m.v. I 2009 er der opstartet en tættere dialog med City- og Erhvervsforeninger om en stærkere fælles indsats for at holde kommunens centrale byområder rene. Indsatsen betyder, at både de private og kommunen styrker renholdelsen. Der opleves generelt stigende problemer med at renholde kommunens byer, specielt cigaretskod er et stort problem selv om der opsættes flere affaldsspande med indbyggede askebægre. Der er særligt meget henkastet affald på rastepladserne uden for byerne samt ved REFAs flaskecontainere, hvis der ikke er opstillet affaldsbeholdere i nærheden. Desuden nær de større supermarkeder og fast-food-forretninger og om sommeren i Marielystområdet. Side 41

44 Problemerne skal løses gennem et samarbejde med private og offentlige aktører. Kommunen bidrager ud over sin del af renholdelsen med at ændre belægninger i de centrale byområder, så de bliver nemmere at renholde for grundejerne. Desuden vil der blive foretaget en mere præcis kortlægning af affaldsmængder, samt tidsforbrug ved indsamling og opsamling af affaldet Aktiviteter Følgende aktiviteter vil blive igangsat i planperioden: Kortlægning og analyse af ordninger for opsamling af affald i det offentlige rum Indsamle viden/data om henkastet affald Igangsætte fælles oprydning af henkastet affald (vha. skoler, foreninger m.m.) Fremskrivning af mængder Der kan ikke estimeres en betydning for udviklingen i affaldsmængderne på baggrund af dette initiativ. 8.3 Information og kampagner Krav og perspektiver Regulering Der er ikke fastlagt lovkrav til information og kampagner. Perspektiver Information og kampagner er vigtige redskaber, når nye sorteringsregler skal gennemføres og nye forbrugsvaner ønskes fremmet hos borgere og virksomheder Status og vurdering REFA orienterer på vegne af kommunen løbende borgerne og virksomheder om kravene til affaldshåndteringen i kommunen blandt andet via REFA`s hjemmeside. REFA har deltaget i et EU-støttet projekt, hvis formål er at højne skoleelevernes vidensniveau om affaldshåndtering. Med baggrund i mange positive reaktioner på skoleprojektet er det besluttet, at REFA også fremover skal have et undervisningstilbud til skolerne, men nu i form af et Rullende skoleprojekt, som vil give skolerne nogle andre muligheder. REFA vil kører ud med en stor varebil med undervisningsmaterialer og besøge skolerne på Lolland og Falster. Projektet planlægges at starte i Det rullende skoleprojekt Fremover vil REFA køre ud til skolerne i en stor varevogn med undervisningsmaterialer for, at gennemføre undervisningsforløb. Udover de egentlige undervisningsaktiviteter oplever REFA fortsat en stor interesse for at besøge kraftvarmeværket i Nykøbing Falster, hvor næsten personer (år 2008) hvert år får en rundvisning og gennemgang af anlægget. Side 42