Opstanden i Ungarn, 1956

Opstanden i Ungarn, 1956 Ved den ungarske opstand i efteråret 1956 var jeg lige knapt 10 år gammel. Vores familie boede dengang i Budapest, på Pest-siden, øst for Donau, godt nok relativt centralt, men ikke centralt nok til at vi var øjenvidner til kampene. Husblokken vi boede i blev ramt én gang af en geværkugle, antagelig fra en snigskytte, det var alt. Man skulle dog ikke langt for at se ødelagte huse eller oprevne brosten og barrikader. Banegården Nyugati Pályaudvar lå ikke langt borte, og der var alvorlige kampe lige her. Nogle få gange fik jeg et glimt af de omfattende ødelæggelser, der skete i dele af byen. Jeg må vel indrømme at jeg ikke tænkte så meget på opstanden da jeg var yngre. Som årene er gået, er jeg mere og mere blevet opmærksom på i hvor høj grad min, vores families, og mange mange andres liv blev påvirket af det, der skete dengang, og blev mere optaget af at kende og, i det mindste til dels, også forstå de mennesker, der tog del i opstanden. I virkeligheden er listen lang, tusinder og atter tusinder af mennesker deltog aktivt, heriblandt forfattere og digtere med ord og skrift, andre med våben, og atter andre med begge dele. Den ungarske eksilforfatterforenings tidsskrift Irodalmi Újság prøvede at samle en liste over dem, der blev henrettede efter opstanden. Der er generaler, menige, rengøringskoner, skoleelever, fabriksarbejdere, journalister, husmødre,... over 250 hængt i Budapest alene. Samlet over hele landet bliver tallet måske nærmere 1000 likviderede eller henrettede, 20.000 fik fængselsdomme, mange på livstid, ved hemmelige retssager. Imidlertid er det i min såvel som i verdens bevidsthed fem navne, der bliver stående, Nagy Imre, Losonczy Géza, Maléter Pál, Szilágyi József, og Gimes Miklós. 1 Hvor uretfærdigt det end kan virke at fremhæve netop disse få, så er de trods alt fuldværdige repræsentanter for begivenhederne dengang, og dem, det også er lettest at finde oplysninger om. Det er de fleste bekendt at Nagy Imre var Ungarns ministerpræsident i det sene efterår 1956, Losonczy Géza var statsminister, og Maléter Pál nyudnævnt forsvarsminister, Szilágyi József var leder for Nagy Imre's sekretariat, mens Gimes Miklós var journalist og personlig ven af Nagy Imre. På nogle måder vil flere af disse mennesker fremstå som ganske ordinære, og for eftertiden kan det være vanskeligt at se, hvorfor netop de skulle blive eksponenter for en frihedsbevægelse. Det er derfor rimeligt først at give en kort beskrivelse af de mennesker de skal sammenlignes med, her først og fremmest den daværende kerne og magtelite i Ungarns Kommunistiske Parti, mennesker som Rákosi, Gerö, Révai, Farkas, Péter, og andre. De fleste af de nævnte var skolet i Moskva, og fór frem med en grusomhed som næppe har sit sidestykke i moderne historie, og overgangen til etpartistyret i Ungarn efter krigen blev banet ved et af de mest kyniske magtspil set i Europa i moderne tid. Mange blev myrdede eller henrettede, flere fængslet og atter andre drevet i landflygtighed. Nogle forsvandt bare. Rákosi Gerö Kommunistpartiets alvorligste konkurrent var småbondepartiet, hvorfra Kovács Béla var landbrugsminister i den første regering efter befrielsen i 1945 fra den tyske besættelse. Han blev arresteret på Rákosi s forlangende 25. februar 1947 af de sovjetiske besættelses myndigheder i Ungarn, og uden retssag dømt til 20 års hårdt strafarbejde. 2 1 Her og i det følgende skrives efternavn først, og fornavn sidst, efter normal ungarsk sædvane. 2 Han blev løsladt i 1955, men døde allerede i 1959, fysisk og psykisk nedbrudt after tortur og mishandling under fangenskabet. 1

Nagy Ferenc, også fra småbondepartiet, blev Ungarns første folkevalgte ministerpræsident efter krigen. Han rejste til et møde i Schweiz 14. maj 1947. Mens han var borte, blev han anklaget for at rejsens formål var at føre hemmelige forhandlinger rettet mod den Ungarske stat. Han havde lært af Kovács skæbne og valgte da at blive i Vesten. Det hører dog med til helhedsbilledet at for eksempel det kommunistiske sikkerhedspolitis leder, Péter Gábor, i de første år efter krigen havde et gnidningsløst forhold til okkupationsmagten i den amerikanske zone i Tyskland, hvorfra han uden forbehold eller spørgsmål fik udleveret ikke bare eftersøgte, men også deres venner og slægtninge. Hele familier blev sendt til den sikre udslettelse. Andre fik lange fængselsstraffe. For mange af dem kunne det vare år, før de fik lov til at kontakte familie og venner. For eksempel var journalisten Szász Béla fængslet i 4 ½ år, før han fik lov til at sende et brev (begrænset til 16 linier) til sine nærmeste. Révai Farkas Vas Zoltán Parlamentsvalget i August 1947 var præget af massiv valgsvindel, hvor grupper udpeget af den kommunistiske inderkreds fik mulighed for at stemme ved op til en snes forskellige valgsteder gennem manipulation af valgkort for vælgere, der stemte et andet sted end deres hjemkommune. 3 Dette var imidlertid ikke tilstrækkeligt, og alliancen af kommunister/socialdemokrater/småbrugere/nationale landarbejdere fik en behersket majoritet (22.3 + 14.9 + 15.4 + 8.3 %) mod oppositionspartierne bestående af demokratisk folkeparti/uafhængige/uafhængig demokratisk alliance (16.4 + 5.3 + 13.4 %) og andre (4.1%). For Rákosi var resultatet specielt nedslående, da han kort tid før havde spået (og lovet sine sovjetiske støtter) at oppositionen højst ville få 15 % af stemmerne. Inderkredsen i den kommunistiske ledelse indså at der måtte ganske anderledes og mere hårdhændede midler til for at fremme en egentlig kommunistisk magtovertagelse. Det første mål blev en overtagelse af det socialdemokratiske parti. Dette blev i realiteten fuldført i Februar 1948, dog under protester fra Kéthly Anna, Kelemen Gyula, Bán Antal, og andre ledende socialdemokrater, som imidlertid hurtigt blev marginaliseret, og senere fængslet. Kéthly Anna, for eksempel, blev sat i husarrest i to år, derefter fængslet 9. juli 1950. Hun blev senere dømt for spionage. Rákosi selv var søn af en velhavende forretningsmand. Han talte tit og gerne om sin fattige opvækst i landsbyen og undertrykkelsen fra kulakkerne 4, men dette var ren fiktion. Han fattede allerede som ung interesse for kommunismen, og blev aktivt medlem af partiet. De der kendte ham, omtaler ham som intelligent og sprogbegavet, især med en god hukommelse for fakta og tal, en egenskab der var ham til stor 3 Inden man i den vestlige verden bliver alt for forargede kan det være rimeligt at minde om at Labour i mere beskedent omfang prøvede det samme nummer ved lokalvalgene i Birmingham i 2004.Der er i dag heller ingen rimelig tvivl om at Al Gore rent faktisk vandt det afgørende valg i Florida over George Bush i november 2000. Ikke desto mindre blev Bush de Forenede Staters president takket være højsterets indgriben som stoppede en fintælling af stemmerne. 4 Ordet kulak havde man overtaget fra russisk. Det blev brugt som betegnelse for velhavende bønder, underforstået at det var de blevet ved at udbytte andre. Det er mig uklart, hvad der skulle til for at være kulak. Kolleger fra den forhenværende Sovjetunion fortæller at der var egne dér, hvor en kulak var en bonde, der havde to køer eller mere. Det virker som om kulaklisterne mest af alt blev brugt til at intimidere mulige modstandere. 2

nytte i politiske diskussioner. 5 Det var dengang ikke usædvanligt at sønner og døtre af det bedre borgerskab i deres ungdom flørtede med den kommunistiske idé, for så i en mere moden alder vende tilbage til den trygge levestil i skyggen af familieformuen. Rákosi opdagede imidlertid at kommunistpartiet kunne give ham noget, der interesserede ham mere end formue: han ønskede magt. Han blev arresteret som kommunist under Horthy s højreregering, og dømt til døden i en rent politisk retssag. Internationalt pres medførte at dommen blev konverteret til en langvarig fængselsstraf. Han afsonede denne under relativt behagelige forhold som kontorist i fængslet. Rygterne gik, at han havde opnået dette privilegium ved at være angiver for fængslets ledelse. Spørgsmålet blev aldrig afklaret, blandt andet fordi hans gamle cellekammerater og medfanger alle forsvandt på mystisk vis. Også flere andre i den centrale kommunistiske ledelse havde udstået lange fængselsstraffe under Horthy regimet, der kom til magten lidt efter 1. verdenskrig, mens atter andre havde været nødt til at drage i landflygtighed, for eksempel til Moskva. I Moskva fik Rákosi et nært og venskabeligt forhold til Stalin, og blev af mange kaldt hans bedste elev og Stalin selv opfattede ham som sådan. 6 Regimets centrale politikere udstrakte deres magt ved at ansætte slægninge og nære venner i høje (og højt lønnede) stillinger: Rákosi s ældre bror, Biró Zoltán 7, var direktør for partiets akademi, en yngre bror Ferenc var administrerende direktør for Rákosi Mátyás jerværkerne på Csepel og senere viceminister for den lette industri. Ferenc s russiske kone var administrerende direktør for bilfabrikkerne på Csepel. Rákosi s søster Mária var gift med Dékány István som var general løjtnant for AVH. Farkas søn Vladimir blev i en alder af 20 år udnævnt til oberst i AVH. Vladimir s kone, Vera, var datter af formanden for det nationale planlægningskontor, mens Vera selv havde en lukrativ stilling som statsøkonom. Révai s bror Dezsö, en totalt håbløs døgenigt, var direktør for det eneste Ungarske filmstudie, etc. etc. Hele samfundets ledelse var viklet ind i et net, der knyttede dem til den centrale ledelse af kommunistpariet. Péter Gábor (tv) i venskabelig samtale med en amerikansk forbindelsesofficer (angiveligt Martin Himler, Office of Strategic Services). Partiledelsens moralske fiber illustreres bedst ved processen mod Rajk i foråret 1949. Rajk var veteran fra borgerkrigen i Spanien. 8 Han avancerede til en central postion i Ungarn s kommunistiske parti, og blev 5 Som en lidt komisk detalje kan nævnes at han var ganske forfængelig, og ulykkelig over at være totalt skaldet. Ordet skaldet måtte derfor helst ikke nævnes i hans nærvær, hvilket (selvfølgelig) straks gav anledning til mange vittigheder. Selv husker jeg kun et enkelt mundheld: der er ikke længere noget der hedder skaldet, kun en pande der når til røven ( nincsen többé kopasz fej, csak seggig érö homlok, det er morsommere på ungarsk, rytmen er bedre). 6 Stalin beskrives ofte som antisemit, men dette er antageligt ikke sandt: han udryddede faktiske eller, oftere, indbildte modstandere uanset afstamning. Der var mange jøder blandt ledelsen af det kommunistiske parti, så sandsynligheden for at de blev ofre for forfølgelse var stor. Rákosi selv og store dele af ledelsen i Ungarns Kommunistiske parti var trygge indtil Stalin s død i 1953. 7 Han havde antaget at andet efternavn end broderens, men alle kendte til de virkelige familierelationer. Forfatteren Faludy refererer en samtale med Orbán László, som var leder for det kommunistiske partis presseavdeling. Orbán anbefaler ham at opsøge Biró Zoltán, som var Rákosi s bror. Faludy er netop vendt hjem fra USA, hvor han opholdt sig under krigen, og undrer sig over at de to brødre har forskellige navne, hvorefter Orbán siger Kammerat Rákosi har mange brødre, men de hedder alle sammen noget forskelligt. Der kan kun være én kammerat Rákosi. 8 Flere i partiets øverste ledere kendte hinanden fra den spanske borgerkrig. Gerö, for eksempel, havde været i Spanien som kommissær for det kommunistiske parti, d.v.s. Komintern, men deltog dog ikke i egentlige kamphandlinger. Dette gjaldt antageligt også for de fleste af de andre. Gerö antages at have optrådt som provokatør ved de såkaldte maj-optøjer i Barcelona i 1937, som bidrog til at splitte den republikanske modstand mod Francos fascistiske magtovertagelse. 3

medlem af den stalinistiske kerne af ledelsen. Rajk var, sammen med Farkas, én af initiativtagerne ved grundlæggelsen af det ungarske hemmelige politi, AVH ( Állam Védelmi Hatalom eller, som det senere yndede at forkorte navnet: ÁVÓ, som er mere mundret på Ungarsk), en slags ungarsk pendant til CIA eller KGB. Et bekymrende stort tal af medlemmerne i korpset havde en fortid i den fascistiske pilekors bevægelse, hvilket kan antyde, hvilken ekspertise man søgte indenfor AVH. 9 Det viste sig hurtigt at dette magtapparat blev langt mere effektivt end Rákosi syntes om, og Rajk havde opnået en betydelig indflydelse i kommunistpartiet. Rákosi besluttede derfor at rydde en mulig rival af vejen. Det egentlige hovedformål med processen var dog, om muligt, endnu mere pragmatisk: det sovjetiske kommunistparti havde afholdt skueprocesser i Moskva, og man ønskede at demonstrere det ungarske partis loyalitet ved at afholde en tilsvarende proces i Ungarn. Rákosi fik støtte af Péter Gábor, mod at denne fik lov til at skille sig af med sin egen rival, general Pálffi-Oesterreicher György. Oprindelig var Rajk indenrigsminister, men blev som et første skridt forflyttet til en mindre betydningsfuld post i udenrigsministeriet. Han blev derefter sammen med adskillige venner (en stor del var bekendte fra tiden i Spanien), kolleger og familiemedlemmer, herunder hans hustru, Rajk Julia, anklaget for Titoisme, anholdt og tortureret fysisk, men også psykisk med trusler om at hans nyfødte søn, László, ville komme ud for en bilulykke. Péter Gábor var oprindelig Rajk's underordnede, og havde ikke glemt at hans ordrer ved flere anledninger var blevet annulleret af Rajk, så han stod sammen med Princz Gula for den fysiske tortur. 10 Rajk László Der var imidlertid en skønhedsfejl ved projektet; på nær Rajk var samtlige centrale medlemmer af den ungarske partiledelse jøder. 11 Man frygtede at der skulle berede sig antisemitiske stemninger i den ungarske befolkning, når man skilte sig af med den eneste af ikke jødisk afstamning, og besluttede derfor at inkludere også så mange jøder som muligt mellem de anklagede. Det ungarske kommunistparti var domineret af jøder på alle niveauer, ikke bare i ledelsen, og det var let at finde ofre. Zionisme blev inkluderet i anklageskrifterne, og det jødiske mindretal i Ungarn oplevede atter forfølgelser og chikane, denne gang fra det kommunistiske parti. Mange af de anklagede havde mistet slægtninge og nære venner i Auschwitz, men forsigtige forslag om at vise mildhed blev aggressivt affærdigede af Rákosi med ord som har jeg måske ikke lidt?, eller har jeg måske ikke ydet ofre?. Da Rajk var fjernet fra indenrigsministeriet blev hans stilling overtaget af Kádár János, som oprindelig var en af hans nære venner. Rákosi sendte Kádár til Rajk i fængslet for at overtale ham til at tilstå. Det påstås 9 Organisationens hovedkvarter i Andrássy út 60 var oprindeligt beslaglagt af pilekors-bevægelsen og overtaget af kommunistpartiet efter befrielsen 1945, hvorefter det blev overdraget AVH da korpset blev oprettet. Det er i dag indrettet som museum. Jeg har ikke selv haft lyst til at besøge det, men hører at mange besøgende kommer grædende ud derfra. AVH blev nedlagt under revolutionen i 1956. Kádár regimet lod senere medlemmerne af korpset blive fordelt i andre enheder, ikke engang han (hans egen kone var ellers medlem af AVH) turde lade korpset genopstå. 10 Péter og Princz var ikke den eneste som med glæde påtog sig rollen som torturbøddel. Også Farkas såvel som hans søn Vladimir gjorde det gerne og ofte, og det fortælles at de afsluttede mishandlingerne med et urinere i munden på ofrene. 11 Rákosi måtte til sidst tage selvkritik ved et møde i Centralkommiteen, Központi Vezetöség, 27. Juni 1953, hvor han blev tvunget til at fordømme personkulten, og love at også kadrer af ungarsk afstamning skulle få adgang til partiets ledende stillinger. 4

at Kádár lovede Rajk at han og hans familie, efter en dom og en pro forma henrettelse, skulle få nyt navn og en ny tilværelse et hemmeligt sted. 12 Mens Kádár's besøg i fængslet er grundigt dokumenteret, er denne aftale dog aldrig blevet bevist, selvom den ofte citeres. På den anden side indikerer Rajks optræden under retssagen at der kan have været en sådan aftale, ellers er det vanskeligt at forstå at han uforbeholdent accepterede de mest groteske anklager. Rajk tilstod, og gengav den indstuderede lektie med brudt stemme i retssalen. Jeg tilstår at være spion for Joszip Broz Tito, og USA's betalte agent, og indrømmer at jeg planlagde en fascistisk modrevolution, imod mit folk og mod den heroiske Sovjetunion's befrielseshær... Formuleringerne var stort set taget fra Moskva processerne, og teksten blev genbrugt i næsten uændret form også ved senere retssager. 13 Hvis Rajk havde troet at han skulle redde livet, så tog han fejl. Natten over blev der rejst en pæl udenfor vinduet til Rajk Julia s celle 14 og tidlig om morgenen, 15. oktober 1949, blev hendes mand stranguleret ved at få en løkke om halsen og blive hængt op på en krog øverst på pælen. 15 Denne henrettelsesform var regimets foretrukne, og i de første par år efter krigen foregik den i fuld offentlighed, dokumenteret af talrige fotografier i ungarske såvel som udenlandske aviser. Det eneste alternativ var henrettelse ved skydning, f.eks. når det drejede sig om militærpersoner. Julia Rajk blev senere løsladt, og fik tilladelse til at påtage sig underordnet kontorarbejde, men med forbud mod at bruge sit eget navn. Offentlig henrettelse i Budapet i 1947. De dømte er døde, og tilskuerne på hjem. Rajk sagen voksede i omfang, og til sidst blev der afsagt over 100 domme for en lang række forbrydelser mod staten, herunder mange dødsdomme. De anklagedes familier og venner blev skyet som spedalske, for alle frygtede muligheden for at blive trukket ind imellem de anklagede. Mód Péter havde været ven med Rajk i dennes ungdom, og allieret i den ulovlige kommunistiske bevægelse inden krigen. Som veteran i bevægelsen var han udsendt som diplomat til Paris. Han blev arresteret sammen med Rajk, og anklaget for at være agent for 2éme Bureau. Hans kone, der havde fulgt ham siden deres ungdom, løb fra dør til dør, ministerium til ministerium, for at finde ud af hvad der var sket ham. Sikkerhedschefen i udenrigsministeriet, Mátrai, smed hende ud af sit kontor med ordene forsvind, din naziludder. Hun tog livet af sig, og hendes mand fik livsvarigt fængsel. En af det ungarske kommunistpartis veteraner, Zöld Sándor, blev indkaldt til afhør og vidste hvad der ventede: han gik hjem og dræbte sin kone og derefter sig selv. Enkelte reddede livet. General Nógrádi Sándor så venner og familiemedlemmer forsvinde i kølvandet på Rajk sagen i 1950-1951, og opdagede at han selv blev skygget af AVH agenter. Han kontaktede 12 Kádár havde på dette tidspunkt allerede et blakket rygte, mest fordi han som ung mand i 1933 ved et politiførhør havde angivet to af sine kammerater. Kádár blev idømt (og afsonede) to års fængsel, men han blev ekskluderet af Unkommunisternes sammenslutning, da han blev betragtet som upålidelig. 13 Der er findes i dag beviser for at Rákosi havde lagt detaljerede planer for hele retssagens forløb, bestemt hvilke vidner der skule indkaldes, aftalt spørgsmålene til Rajk og has medanklagede, og instruerede dem i hvilke svar der blev forventet. Spørgsmål: Hvad var deres mål?, svar: Vi ønskede at give jorden tilbage til godsejerne, og fabrikkerne tilbage til fabriksejerne., etc. etc. Sagens detaljer findes dokumenteret i: A Budapesti Népbíróság ítélete Rajk László és 5 társa ügyében.iratok az igazságszolgáltatás történetéhez. 2. bind. Közgazdasági és jogi könyvkiadó, Budapest 1993. 385 sider. 14 Alle kilder lader til at være enige om at det skete stort set på denne måde, omend detaljer kan variere. Ifølge én fremstilling hørte Rajk Julia henrettelsen foregå gennem cellevinduet, og fik først senere på dagen at vide at det var hendes mand der døde. Dette er næppe korrekt, idet den dømte ifølge reglementet skulle have anklagen og dommen læst op foran henrettelsespælen, og Rajk Julia må i så fald have hørt dette. Nogle dage senere blev henrettelserne af Pálffy György, Korondy Béla, Németh Dezső og Horváth Ottó (de var anklaget sammen med Rajk) filmet til senere brug som instruktion for AVH. 15 Kádár overværede personlig Rajk s henrettelse. 5

kammeraterne i Moskva, og pludselig dukkede an livvagt bestående af et par sovjetiske soldater ud af det blå, og AVH trak sig tilbage. På samme måde overlevede brødrene Szántó, Béla og Zoltán, de havde begge været med ved rådsrepublikken i 1919, men de betalte for livet ved at blive overført til ubetydelige stillinger. Også andre overlevede på samme måde. En bølge af først rædsel og så apati skyllede over landet. Næsten alle familier havde slægtninge eller venner der havde oplevet overgreb af en eller anden form: min far kendte en bager (de havde været venner siden fars ungdom), han blev arresteret, mishandlet og efter nogen tid løsladt igen. Pista 16, sagde han, jeg pissede blod i 14 dage. Han fik aldrig at vide hvorfor han blev anholdt, og fik heller aldrig at vide hvorfor han blev løsladt igen. Mange år senere spurgte jeg min mor hvad hun egentlig tænkte dengang. (Da var min far allerede borte, jeg nåede aldrig at spørge ham.) Mor tænkte sig lidt om og svarede tjah, vi tænkte vel at så nu slår de hinanden ihjel. Hverdagen var så vanskelig for de fleste at man ikke havde overskud til at tænke på politik, og desuden var afstanden mellem befolkningen og kommunistpartiets centralkommité for stor til at man følte sig direkte berørt. Befolkningen mærkede mest en udefinerbar apati og modløshed som følge af den handlingslammelse der skyldtes at ingen turde tage nogen beslutning af frygt for at udsætte sig for kritik og forfølgelse. Efter Rajk s død og de udrensninger, der fulgte i kølvandet på processerne, var al politisk magt i Ungarn i praksis koncentreret i hænderne på en lille magtelite bestående af seks personer: Rákosi, Révai, Farkas, Gerö, Péter, og Vas, hvor de fire første udgjorde inderkredsen. Hertil kom Princz Gula, som var Péter s næstkomamnderende, og ansvarlig for AVÓ s efterforsknings og forshørs-sektion. De gennemtvang nu persondyrkelse, som man i dag kun vanskeligt kan forestille sig. Révai, for eksempel, foranledigede at en gammel barokkirke nær Budapest s centrum blev revet ned, og erstattet af en monstrøs Lenin statue. Selvom kun få i ledelsen havde nogen videregående uddannelse (for eksempel var Péter Gábor oprindelig skrædder), eller kendskab til økonomi, jura eller statsadministration, krævede de nu at blive betragtet og accepteret som stort set ufejlbarige. 17 Magteliten forestillede sig at de besad en indsigt og forståelse, som ikke var deres medborgere forundt. Rákosi s billede sås overalt: der var tre basis versioner, én med et barn på armen, ét hvor han belærende rækker en pegefinger i vejret, og et hvor han tiljubles af en menneskemængde, samt variationer over disse temaer. En forfatter prøvede engang et forsigtigt overslag over hvor mange billeder af denne slags, der fandtes rundt om i landet og endte med et gæt på flere millioner. Alle offentlige kontorer, det være sig det mindste posthus på landet, havde mindst et billede hængende på væggen, ofte stod der et på skrivebordet også. Det samme gjaldt skoler, universiteter, selv svømmehaller. 18 Kommunistpartiest ledelse besluttede at omlægge det Ungarske landbrug, og indførte for eksempel dyrkning af bomuld, og prøvede sig selv med en gummiplantage. Af alle steder valgte man at lægge den i Borsod distriktet, som er en af de køligere egne af Ungarn, op mod bjergene i den nordøstlige del af landet, jeg boede selv i det område i nogle år da jeg var barn. Med henvisning til den sovjettiske biolog Lysenko s teorier om at planter og dyr kan vænnes til ugunstige levevilkår anlagde man også store appelsinplantager nær Balaton søen. Når mennesker og dyr kan tvinges, kan planter vel også, må de have tænkt? Kompetente landmænd og bønder, der protesterede mod planerne, blev først inkaldt til en 16 Min far hed István til fornavn, mellem venner blev det forkortet til Pista. De fleste Ungarske fornavne har en officiel forkortelse af den slags. 17 Péter s eneste reelle kvalifikation til politisk magt var hans evne til at gætte Rákosi s inderste tanker og ønsker. Disse blev så bragt til udførelse uden at Rákosi direkte kunne forbindes med overgrebene. Imidlertid begyndte Péter s selvtillid at vakle, og til sidst turde han ikke tage nogen beslutning af betydning uden et rådføre sig med Rákosi først. Dermed blev han ubrugelig, og Rákosi lod ham falde sidst i 1952, og 3. Januar 1953 blev han arresteret. Ved en retssag i 1954 fik han først livsvarig fængsel, som blev omgjort til 14 år ved en appel i 1957 under Kádár, som til sidst gav ham personlig amnesti i 1959. Både medfanger og fængselspersonale var fuldt ud opmærksomme på at Péter og senere Farkas (far og søn) når som helst kunne vende tilbage til magten, så de nød alle udstrakte privilegier i fængslet. 18 Rákosi s kontor lå centralt i regeringskomplekset, og lyset fra hans vindue kunne om aftenen ses langt bort. Det var utænkeligt at en statsembedsmand holdt fyraften mens landsfaderen arbejdede for nationens bedste, og dette medførte at mange sad på deres kontorer til langt ud på aftenen med øjnene rettet mod hans vindue og uden ellers noget fornuftig at tage sig til. Hvad man ikke vidste, var at der bagest i kontoret var en lille hemmelig dør, der førte til et kammer med en sovesofa, og så vidt jeg er orienteret også et brusebad. Rákosi kunne så lade lyset være tændt, mens han tog sig en lille en på øjet. Dette uværdige cirkus kom for dagen under Nagy Imre s første regeringsperiode. Nagy indførte fornuftige arbejdstider, og mange statsembedsmænd kunne nu for første gang i årevis tilbringe aftener sammen med deres familier, i stedet for at komme hjem midt om natten, hvor børnene sov. 6

venskabelig samtale hos AVÓ, og hvis dette ikke hjalp forsvandt de simpelthen, ofte sammen med deres familier, hvorefter deres ejendom blev overtaget af staten. Mens Ungarn før krigen havde haft et solidt landbrugsoverskud, fik man nu problemer med blot at føde landets egen befolkning. Madforsyningen var ofte problematisk og der var en periode tilløb til hungeroptøjer flere steder i distrikterne. I den boligblok i det nordøstlige Ungarn, hvor vi boede i min barndom forekom der optøjer i hvert fald én gang på grund af manglende fødevareleverencer til den lokale madforretning. Dette var omkring 1950. Fiaskoerne indenfor landbrugssektoren lod dog ikke til at anfægte landets politiske ledelse, som ufortrødent fortsatte med nye risikable eksperimenter. 19 Retssagen mod Rajk viste sig kun at være en begyndelse. Udrensningerne fortsatte, men ikke længere i form af de store parade retssager. Det blev snart også Kádár s tur, han blev arresteret af AVH i foråret 1951, tortureret af Farkas personligt, 20 og i December 1952 dømt til livsvarig fængsel af Ungarn s højesteret. Det antages at omkring 2000 i alt blev henrettede i disse år, mens omkring 200.000 fik lange fængselsdomme, eller blev internt forvist. Kádár selv og mange andre med ham blev frigivet i efteråret 1954, i forbindelse med det korte tøbrud under Nagy Imre s første regeringsperiode. Processen mod Rajk og hans medanklagede blev en milepæl i Ungarn s moderne historie. Direkte og indirekte blev det den, der ledte først til opstanden i 1956 og til sidst til kommunismens fald i Ungarn i 1989. 19 Rákosi havde, som Kun Béla før ham, en drøm om at Ungarn skulle være en egentlig Sovjetepublik. Ironisk nok var det (efter sigende) Stalin selv, der satte en stopper for prosjektet, idet han ønskede en randzone af formelt uafhængige stater. Et frynsegode ved denne ordning var at han kunne kontrollere flere stemmer i de Forenede Nationer: oprindeligt havde han krævet at hver sovjetrepublik skulle have en stemme, men så krævede USA at hver af deres delstater også skulle have hver sin stemme, og så blev der ikke snakket mere om det. 20 Også her er der usikkerhed omkring detaljer: mange påstod (min egen farmor, for eksempel) at dette blot var et rygte, sat i omløb efter 1956, for at skabe sympati omkring Kádár s person. Beretningen er dog bekræftet fra andre kilder også før 1956. 7

Fem biografier: Szilágyi József, 1917-1958 Gimes Miklós, 1917-1958 Losonczy Géza, 1917-1957 Maléter Pál, 1917-1958 Nagy Imre, 1896-1958 8

Szilágyi József blev født i 1917, som yngste barn i en fattig familie fra Debrecen, med baggrund dels i landbrug og dels småhandel. Han gik allerede som ung ind i politisk arbejde. I gymnasiet blev han medlem af den venstreorienterede forening Marts fronten, og senere af det forbudte kommunistiske parti. Han fik en juridisk uddannelse, og gik omkring begyndelsen af 2. Verdenskrig ind i illegalt arbejde. Hans gruppe blev opdaget i april 1940, og han blev dømt til hårdt strafarbejde, hvilket bidrog til at svække hans helbred for resten af livet. Efter krigen blev han politimester i Debrecen. Retssagen mod Rajk blev et vendepunkt for ham. Han stillede offentligt kritiske spørgsmål ved kampagnen mod trotskismen-titoismen, og dette blev dødsstødet for hans politiske karriere. Efter Rajk's rehabilitering tidligt i 1956 stod han atter frem med en massiv kritik af Rákosi, som han anklagede for at være den hovedansvarlige for henrettelsen af Rajk i 1949. Szilágyi havde lært Nagy Imre at kende allerede 1944. Deres bekendtskab havde udviklede sig langsomt til et nært venskab omkring 1953, og fortsatte efter at Nagy gik af som statsleder. De første dage af opstanden i 1956 tilbragte Szilágyi sammen med Kopácsi Sándor, som var politichef i Budapest. Det antages at deres samtaler har en del af æren for at politiet bevarede roen og fatningen i disse vanskelige dage, og på den måde sikrede at ro og orden blev opretholdt i Budapest s gader, så godt det nu kunne lade sig gøre. Selvom befolkningen ved enkelte lejligheder gik amok og tog hævn, blandt andet over nogle af medlemmerne af AVH, var antallet af disse affektdrab i Budapest antageligt mindre end 20. 21 Til sammenligning kan nævnes at der efter afslutningen af 2. Verdenskrig blev der dræbt omtrent 50.000 sudetertyskere i Tjekkoslovakiet, hvoraf omtrent 10.000 blev lynchede. Hadet mod AVH i den ungarske befolkning kan også ses i dette perspektiv. 22 På andre måder blev befolkningen grebet af en næsten manisk idealisme: det er bekræftet fra mange sider at i forretningsvinduer, hvor glasset var knust under kampene, lå varerne urørte tilbage. Jeg kender kun til et enkelt bekræftet tilfælde af plyndring, og det gjaldt en guldkæde fra en guldsmede forretning. Indsamlinger til ofres efterladte bestod ofte af en gryde eller en spand midt på fortovet, med et skilt ved siden af, og de stod ubevogtede med et stadig øgene indhold dag efter dag. 23 Adskillige Ungarske kvinder havde haft forhold til soldater i den Sovjettiske besættelseshær i årene efter 2. Verdenskrig, mange havde indgået ægteskab med Sovjettiske soldater. Jeg kender ikke til et eneste tilfælde af at nogle af disse kvinder led overlast. Szilágyi József, datoen for fotografiet er ukendt Szilágyi blev udnævnt til chef for Imre Nagy's sekretariat 29. Oktober 1956, men sammenbruddet kom allerede 4. november. Sammen med andre medlemmer af regeringen søgte han tilflugt i den Jugoslaviske 21 Kádár regimet opgav et langt højere tal på lynchede efter at opstanden var nedkæmpet, men dette tal indkluderede også dem, der var dræbt under kampe. 22 Et af de værste overgreb af denne slags skete 30. oktober, hvor en lille gruppe af, blandt andre, AVH rekrutter havde overgivet sig foran partihovedkvarteret, efter at en misforståelse vedrørende uddeling af fødevarer var opklaret. De blev alle massakreret, iblandt dem partifunktionæren Mezö Imre, en udmærket hårdt arbejdende og respekteret mand, som ingen kunne beskylde for korruption eller ulovligheder. Hændelsen blev overværet af fotografer fra Time-Life Magazine, og derfor den bedst dokumenterede. Efter billederne at dømme drejer det sig om 5 eller 6 dræbte her, i tillæg til dem, der blev dræbt ved de kampe, som gik forud. Ubehagelige scener kunne man opleve på Váci utca i Budapest, hvor partiets boghandel blev vandaliseret og propagandaskrifter brændt på et bål midt på gaden, men her var der dog ikke tale om egentlige personskader. 23 Personligt tror jeg dog at de specialbutikker, hvor kun partispidserne kunne handle, nok blev plyndrede! 9

ambassade. Som de andre blev han holdt tilbage og interneret i Rumænien, og formelt anholdt i Bukarest April 1957. Kádár regeringen ønsker at give retssagen et juridisk præg, men Szilágyi benytter enhver anledning til at påpege det lovstridige i processen, han er jo selv jurist. Retten prøvede forgæves at overbevise ham om at det var i hans egen interesse at samarbejde. Jeg føjede mig ikke for Horthy's retssystem, og jeg vil heller ikke at tie her, citeres han for at have svaret. Man hastede hans retssag igennem, afsagde en dødsdom midt i marts 1958, og dagen efter blev han hængt. 24 Gimes Miklós blev født ind i en borgerlig familie. Begge forældre var læger, og stærkt engagerede i en vestligt orienteret kulturel bevægelse, Nyugat ( Vest, opkaldt efter et ledende tidsskrift). Mange af Ungarns kendeste forfattere havde deres gang i hjemmet. Familien var unitarer, men selvom hans familie må siges at have været religiøs, så var hans barndom var præget af en afslappet indstilling til religion, og orienteret mod de toneangivende jødiske kredse, der dominerede Ungarsk kulturliv i de år. Hans religionslærer (Iván László) var nærmest fritænker, og han fik stor indflydelse på den unge Gimes. Allerede som ung var han af rastløs natur, evigt diskussionslysten, og havde problemer med at beslutte sig for en uddannelse efter at have afsluttet gymnasiet. Han begyndte på flere, medicin f.eks., men den eneste uddannelse han faktisk fuldførte var som bilmekaniker. Tro mod familiens traditioner var han meget belæst, og velbevandret i tysk såvel som engelsk litteratur (tilsyneladende ikke så meget i fransk), som han læste på originalsproget. Hans rastløshed gav sig i ungdomsårene udtryk i en nærmest boheme-agtig livsstil. Han sværmede for en gift kvinde, som på sin side trak ham rundt ved næsen. Han ønskede at slutte sig til republikanske hær i den spanske borgerkrig, men det var i Ungarn såvel som i Danmark risikabelt, 25 og i mangel af kontakter kom han aldrig afsted. Hans politiske stilling var diffus, indtil han i 1942 under et illegalt seminar fik kontakt med det kommunistiske parti. Under Horthy's regeringstid betragtedes han som upålidelig. Det medførte at han kom i arbejdslejr i Transsylvanien i stedet for at blive indkaldt som soldat. Han deserterede fra lejren i 1944 og søgte at slutte sig til Tito's partisaner. Det lykkedes ham at få kontakt, men forståeligt nok var man fra partisanhæren forbeholden, og betroede ham aldrig at deltage i egentlige kamphandlinger. Da han 1945 vendte hjem fra Jugoslavien, havde han igen vanskeligheder ved at beslutte sig. Hans far var bortført under krigen, og det blev antaget at han blev holdt fangen i Tyskland et ukendt sted. Han overvejede at lede efter ham, men indså til sidst det håbløse i en eftersøgning, og besluttede at blive i Ungarn. Gimes Miklós fotograferet med sin søn i Budapest, antageligt vinteren 1955. Rákosi's fraseprægede brandtaler var ham imod, og han kunne ikke forlige sig med det Ungarske kommunistiske parti. En tid overvejede han at starte en venstrefraktion af partiet. Imidlertid opdagede to af partiets Stalinistiske nøglepersoner, Révai József og Horváth Márton, hans talent, og fik ham kanaliseret 24 Ifølge nogle kilder blev han henrettet efter en omfattende fysisk mishandling. 25 Den danske socialdemokratiske regering fængslede de overlevende, der vende hjem til Danmark. 10

ind i partiets dagblad, Szabad Nép ( Frit Folk ). Gimes gik op i arbejdet med liv og sjæl, skrev og studerede, selv New Statesman og Economist skaffede han sig adgang til i de lukkede biblioteker. Han nød mange privilegier, og fik f.eks. lov til at rejse til udlandet (Paris), hvilket var usædvanligt. Mens han i 1946 var blevet begejstret af filosoffen Lukács Görgy, gik han på Révai's opfordring i forreste linie i den kritik af Lukács, der blev sat i værk nogle år senere. Hans livsstil blev mere afslappet (på nær i påklædningen: det siges at han aldrig har ejet en overfrakke, men gik helst i skjorteærmer, hvor han tilpassede sig årstidens temperatur men sweater og halstørklæde), og han var sin søn en hengiven far. Sagen mod Rajk lod ham tilsyneladende upåvirket, på trods af at han var så højt placeret i partiets hierarki at han ikke kunne undgå at kende til i det mindste enkelte detaljer i sagens forløb. Hans tvivl kom først frem i 1952, og især i 1953 efter Stalins død, da sandheden om rædselsherredømmet i de Moskva orienterede kommunistiske lande ikke længere kunne forties. Hans lidt aggressive diskussionslyst kom atter til overfladen, og han fortalte bekendte med stolthed at han havde fået selv Révai til dels at vedgå Stalinismens fejltagelser: barbarische metoden citerede han Révai for at have indrømmet. Gimes fik sympati for Nagy Imre's reformbestræbelser, dog uden at lære ham at kende personligt. Dette skete først i foråret 1955, på et tidspunkt hvor Nagy havde mistet al politisk indflydelse, og blev opsøgt privat af Gimes. Selvom de var uenige om langt det meste, opstod der en stærk sympati mellem de to, også i alder, meget forskellige mænd. Mens f.eks. Gimes var begyndt at lege med tanken om at organisere en illegal modstandsgruppe, var Nagy på sin side fast besluttet på at holde sig indenfor partiets og landets legale rammer. Ved et partimøde i 1955 krævede Gimes at Rajk processen skulle genåbnes og de dømte rehabiliteres, og han blev derefter ekskluderet fra partiet. Han var allerede blevet forflyttet til den mindre betydningsfulde avis Magyar nemzet ( Den Ungarske Nation ). Under opstanden i 1956 stillede Gimes sig uforbeholdent ved Nagy Imre's side. Han havde genoptaget sit arbejde i Szabad Nép dagen før opstanden. Efter 4. November udgav han, sammen med venner, dagligt et undergrundsblad, Október Huszonhatodika ( 26. Oktober ) og startede Ungarns Demokratiske Uafhængighedsbevægelse. Selv efter at han blev truet af Kádár ved navns nævnelse i en tale 25. november 1956, nægtede han at flygte, selvom venner kraftigt opfordrede ham til at gå under jorden, i det mindste for en periode. Han blev arresteret 5. december 1956, og henrettet i Juni 1958 sammen med sine venner og forbundsfæller. Det er aldrig blevet klart, hvorfor det var Kádár regimet magtpåliggende at henrette Gimes. Han havde aldrig haft nogen egentlig politisk magt. Man kan heller ikke kalde ham nogen stor skribent: han skrev godt, når han endelig skrev, 26 men det var ikke en proces han nød. Hans styrke lå i det talte ord, og i at inspirere andre. Det er muligt at Kádár så ham som opstandens ideolog, som en slags ungarsk Rasputin, som trak i trådene bag kulisserne, og at det var ham, der havde påvirket Nagy. Måske var Révai simpelthen blevet træt af et upålideligt redskab. Anklageskriftet indeholdt ikke andet end generelle floskler. Losonczy Géza kom fra en protestantisk præstefamilie. Han blev uddannet som fransklærer, og havde i 1937 sin gang på Sorbonne. Allerede på det tidspunkt var han fast forankret i et kommunistisk livssyn, og advarede ivrigt mod den tyske nazisme. Det var i Paris han fik fat i et eksemplar af Révai's bog Marxismus, népiesség, Magyarság (tittlen kan nærmest oversættes med, Marxisme, etnicitet, Ungarn ) som var udkommet i Moskva. Han smuglede bogen til Ungarn, noget der ikke var risikofrit under Horthy's højreregering. Bogen blev udgivet under pseudonym, men i den reviderede udgave i 1945, som da kunne udkomme under hans eget navn, huskede Révai at takke den uforfærdede unge student. (Rettere sagt var Révai det navn, han havde antaget: hans virkelige navn var efter sigende Kahana Mózes. For at skaffe sig en intellektuel fernis, antog han navnet på et gammelt etableret bogforlag.) Dette blev begyndelsen på en strålende karriere, og inden længe blev Losonczy betragtet som partiets yndling. Han fik stadig højere tillidsposter, medlem af redaktions kommitteen af Szabad Nép, medlem af den ungarske delegation ved fredskonferencen i Paris, formand for den ungarske delegation ved udannelseskonferencen i Warszawa, og det yngste medlem af den delegation, der i 1948 underskrev venskabs og støtteaftalen med Stalin. De gamle venner ved Sorbonne kunne næppe have kendt ham igen: han var blevet docerende, på grænsen til det 26 Enkelte digte fra hans hånd er bevarede, og kan findes i Irodalmi Újság. 11

arrogante, og den skriftlige fremstilling langstrakt og upræcis. Han havde aldrig interesseret sig noget videre for musik, men pludselig fremkom en lang artikkel om komponisten Bartók Béla i Szabad Nép, hvor Losonczy søger at påvise at denne nok var en genial komponist, men at hans produktion viste for mange dekadente og formalistiske elementer: han er ikke vort forbillede, ikke den der viser os vejen fremad. Han boede på Buda siden af byen, i det bedste kvarter i en stor villa, og troede vel at alt var trygt. De første tegn på den truende katastrofe kom i forlængelse af Rajk processen. Hans svigerfar, Haraszti Sándor, der var sekretær for den ungarsk-jugoslaviske venskabsforening, blev arresteret, og rygtet spredtes at Losonczy nok heller ikke var helt ren. Det egentlige sammenbrud kom imidlertid lidt senere, indirekte som følge af et index udsendt af undervisningsministeriet; listen over bøger, der skulle fjernes fra biblioteker og uddannelses institutioner. Listen indeholdt værker af H.C. Andersen, brødrene Grimm, med den begrundelse at deres helte var prinser og prinsesser, Cervantes, Dickens, Mark Twain, Beecher Stowe, og mange andre klassikere stod med dem side om side på forbudslisten. Bøgerne blev fjernet så at sige på en dag, og kørt til forbrænding. På en eller anden måde fik vestlige radiostationer og nyhedsmedier fat i historien, og sagen kunne ikke holdes nede. Antageligt var partiet ufølsomt overfor kritik, intimidering og hetz, men latterliggørelse i de vestlige medier var mere end man kunne klare. Hvordan det end hænger sammen, skulle der tages affære, men undervisningsministeren var Révai, og han kunne ikke røres. Ved behændige manøvrer fik han skubbet Losonczy frem i forreste række, og han blev arresteret sammen med en del andre. Den offentlige paradefremstilling, som blev brugt under den egentlige Rajk sag var ikke længere virkningsfuld, og disse mennesker forsvandt bare: kammeraten har sygeorlov, og kommer sikkert snart tilbage, men vi kan desværre ikke sige hvornår var det faste svar man fik fra sekretæren. For Losonczy kom det til at vare næsten fire år, og det var Nagy Imre, der slap ham ud af fængslet sidst i 1954, sammen med mange andre. På dette tidspunkt var han en nedbrudt mand, med nerverne i laser. Læger og venner rådede ham til at opsøge sin gamle arbejdsplads på Szabad Nép, som en slags terapi. Han spøgte og lo sammen med sine gamle kolleger, og alt så godt ud, men vel ude på gaden igen, hvisker han til sin kone: Alt dette er bare komediespil, et nyt kneb, de bruger for at få mig til at tilstå. Losonczy Géza, fotograferet i 1956 Til sidst blev han da rask igen, og kunne vise sig offentligt. Han var ændret, kunne nok være vittig og underholdende, danse og være glad sammen med gode venner, men var blevet mere ydmyg, og lyttede snarere end talte, og viste en ægte interesse for andres problemer. Han gik tilbage til arbejdet, men ønskede ikke længere at modtage høje tillidsposter. Han nærmede sig vennekredsen omkring Nagy Imre, og blev en af hans støtter da han i 1955 mistede regeringsmagten. Samme år blev han initiativtager og medunderskriver af en protestskrivelse, som blev overrakt partiledelsen, hvor han sammen med andre tog til orde mod den omsiggribende bagvaskelseskampagne, der var sat i værk for at sværte Nagy Imre og den afgående regering. Ved et møde i Petöfi Kredsen (en diskussionsklub orienteret mod kulturelle spørgsmål, der blev samlingssted for oppositionelle) holdt han sent om aftenen 27. juni 1956 en inspireret tale, hvor han som den eneste turde fremhæve og forsvare Nagy Imre's politik. Ved demonstrationerne i Oktober 1956 var han atter i forreste række. Som erfaren politiker, og én der havde, i det mindste for en tid, haft kontakt også med Moskva, blev han foreslået som statsminister, en post han nåede at beklæde i kort tid. Han blev anholdt sammen med Nagy og de øvrige medlemmer af regeringen, interneret i Rumænien, og senere ført tilbage til Ungarn. 12

Om hans død i fængslet findes der flere, til dels afvigende, fremstillinger. Nogle fortæller at han gik i sultestrejke, og han blev dræbt under forsøg på tvangsfodring. Kopácsi Sándor, som var anbragt i samme fængsel mener at Losonczy mistede sin forstand af sorg og fortvivlelse. Han troede at maden var forgiftet, og derfor nægtede at spise. Ifølge Kopácsi blev Losonczy's tilstand en belastning for retssagen, og man besluttede at rydde ham af vejen. Kopácsi mener at have set to AVH-uniformerede mænd trænge ind i hans celle, og hørte lyden af slagsmål og råb som fascister og mordere. Selvom dele blev bekræftede fra andre fanger, blandt andet Losonczy s svigerfar, som var fængslet samme sted, er det er tvivlsomt, hvor megen vægt man kan tilskrive detaljer i Kopácsi s beretning som blev nedskrevet mange år senere, men der er tilsyneladende enighed om at Losonczy blev dræbt enten med overlæg eller ved et uheld under et forsøg på tvangsfodring, antageligt 21. December 1957. Da hans jordiske rester blev fundet i 1989, bar de spor efter obduktion. Man kan gå ud fra at det var en formalitet, der blev udført i et forsøg på at give omstændighederne omkring hans død et skær af legalitet. Obduktionsrapporten er, uvist hvorfor, tilbagedateret til 19. December. Hans enke fik rapporten forevist, og undrede sig i et interview jeg har på bånd, over at det udtrykkelig står anført at man ved undersøgelsen ikke fandt spor af sonder eller andre fremmedlegemer. Jeg kunne selv godt forestille mig den mulighed at en retsmediciner på denne måde prøver at antyde den virkelige dødsårsag? Om man vil kalde det mord eller ej, er vel i sidste instans et spørgsmål om en juridisk spidsfindighed. Officielt blev dødsårsagen angivet som lungebetændelse. Maléter Pál blev født i 1917 i Eperjes, dengang en del af Ungarn, der kaldes Felvidék. Allerede som barn drømte han om en militær karriere, men familien var stærkt imod det. Han begyndte at studere medicin ved universitetet i Prag, og nåede at gennemføre 3 år af uddannelsen, før han blev udvist af universitetet efter sigende fordi han var ungarer. Selvom han ikke engang kom nær ved at fuldføre studiet, kom opholdet til at præge ham stærkt. De antityske følelser var stærke i Prag allerede på det tidspunkt, og han nåede at opleve demonstrationer og optøjer. På den anden side blev han også stærk påvirket af de demokratiske bevægelser, der fandtes i Tjekkoslovakiet. Han vendte tilbage til Ungarn før den tyske invasion, først til Kassa, så Budapest, for at fulføre sin uddannelse, men måtte opgive, muligvis på grund af økonomiske problemer. Han gennemtvang nu sit oprindelige ønske, og lod sig hverve til hæren (hvor undervisningen var gratis), og 1940 blev han optaget på Ludovika akademiet. Han blev udnævnt som officer i 1943. Han blev først sendt til Kassa, og derefter til østfronten. Han blev såret, taget til fange, og endte i fangelejr i Sovjetunionen, hvor han blev bemærket af Rácz Gyula og Vas Zoltán, der som kommissærer i Ungarns kommunistiske parti gennemsøgte lejrene for at hverve ungarske soldater, primært officerer, til at melde sig som frivillige deltagere i krigen på sovjetisk (og dermed kommunistisk) side. Maléter var uinteresseret, og ville først ikke engang deltage i de diskussionsmøder, der skulle skabe den ideologiske basis for krigsdeltagelsen. Det var antageligt netop denne ligegyldighed, der fik Rácz til specielt at koncentrere sig om Maléter, og efter nogen tid meldte han sig endelig til partisanhæren, antageligt netop på grund af den antityske påvirkning han havde modtaget i Prag. Da han på den anden side havde taget sin beslutning, gennemførte han opgaven uden forbehold, og modtog blandt andet en sovjetisk udmærkelse for din indsats under kampene i Transsylvanien. Maléter Pál fotograferet sidst i 1956 Da Ungarn i 1945 begyndte opbygningen af sin nationale hær, beholdt Maléter sin officersrang, og blev 13

ovenikøbet forfremmet. Han søgte, og fik, opgaver der var fri for politik som han sagde. Han blev leder for den ingeniør afdelig i forsvaret, der stod for minedrift og bygningsarbejder. Kilian kasernen i Budapest kom under hans kommando, den var på dette tidspunkt kun delvis militær, dele af den var udlagt som arbejderboliger. Da han tog hen til Kilián kasernen om morgenen 24. eller 25. Oktober 1956, var han udsendt af forsvarsministeren, Bata István, men han tog derhen lige så meget fordi det var hans kaserne, og tanken om hvad civile kunne finde på derinde var ham inderligt imod. Maléter fik 5 kampvogne med sig, med ordre til enten at tale oprørere til fornuft, eller simpelthen nedkæmpe dem. Maléter indledte en diskussion med de forsamlede arbejdere, og blev langsomt overbevist om at dette ikke drejede sig uorganiserede plyndrigsmænd, eller ballademagere. Det endte med at han sendte bud tilbage til sin minister at der, efter hans opfattelse, her var tale om loyale patriotiske ungarere, der som han selv ikke ønskede andet end et frit og uafhængigt Ungarn, og at han personligt, efter moden overvejelse, havde sluttet sig til opstanden. Han blev den første officer med høj rang, der gjorde dette. I begivenhedernes løb blev han fulgt af henved 6200 officerer og officersaspiranter. Selvom han på denne måde entydigt havde taget stilling, var hans forhold til oprørerne ikke ubetinget positivt: han havde en dyb modvilje mod civilister, der ønskede at føre krig, og ønskede en klar adskillelse mellem civile og militære. Værre blev det, da der blot nogle hundrede meter fra Kilián kasernen, ved Corvin biografen, samlede sig rene børn og teenagere, de yngste var 13 år, der søgte at stoppe de fremrykkende sovjetiske kampvogne. 27 Udbrændte sovjetisk kampvogne ved Corvin köz, efter kampene. På billedet til højre har nogen med kridt skrevet under ombygning på kampvognen. Kilián kasernen ligger ved Üllöi utca, i den sydlige del af Budapest, nær ved indfaldsvejen til nogle af de store broer over Donau, og der var voldsomme kampe netop her. Talrige mindetavler omkring biografen vidner i dag om de børn og unge, der i hobetal satte livet til. Lederne for modstandsgruppen her var Pongrátz brødrene, og deres forhold til Maléter var ind imellem anstrengt, på grund af deres grundlæggende forskellige syn på den måde modstandskampen skulle føres. Selvom det med nogen ret blev hævdet dengang, og gentages i dag, at det var teenagere, der her stoppede den Røde Hærs fremrykning, i det mindste for en tid, så står der også respekt om den retliniede og kompromisløse holdning Maléter udviste i de skæbnesvangre dage. En kort episode kan måske hjælpe til at belyse hans personlighed: en lille gruppe Sovjetiske soldater var taget til fange og ført til en kælder ved Corvin köz, nær Kilian kasernen. De var udsendte for at reparere et køretøj som var beskadiget under kampene. De fastholdt at de var ubevæbnede og ikke havde deltaget i kampe, og mindede om at der jo ikke var nogen krigstilstand mellem Ungarn og Sovjetunionen (bag beskrivelsen kan man næste høre deres instruktioner før de blev sendt ud). Retfærdigvis 27 Mødre gikk grædende rundt ved Corvin köz og ledte efter deres børn, som gang på gang stak af hjemmefra, nogle låst inde i soveværelset, men kravlede ud ad vinduet. Retfærdigvis skal det tilføjes at Pongrátz brødrene selv prøvede at holde børn borte så godt det kunne lade sig gøre, men under de egentlige kampe var der ikke tid til at tage sig af den slags, og, som den ene af dem sagde i et TV-interview jeg så, smed jeg dem væk den ene dag, var de tilbage den næste. Desværre var ikke alle af samme opfattelse: den senere legendariske leder af gruppen ved Széna pladsen på byens Buda-side, Szabó János ( Szabó bácsi ), citeres for ordene vil de slås, er de gamle nok. Mere end halvdelen af de dræbte ungarere var under 25 år, omtrent en fjerdedel var under 18. Mine bedsteforældre er begravede på en lille kirkegård i udkanten af Budapest. Efter kommunistregimets kollaps kunne man frit markere gravene for dem der blev dræbt under kampene i 1956. Selv på denne lille afsides kirkegård er der 15-20 grave af denne slags, den yngste er en dreng på 15 år. Titlen Børnekorstoget er brugt af andre, men havde bedre end nogen anden passet ved en beskrivelse af den ungarske opstand i 1956. 14