2

3

Fordelingsudvalget for Trekantområdet. Fordelingsudvalgsarbejdet i Trekant-området har de senere år været problemfyldt. Der har været elevflytninger i 2 områder: Vejle-området og Kolding-området. Hovedproblemet for fordelingsudvalget er, at udvalget ikke har mulighed for at udøve skøn! Elever i de samme områder (vej eller lille lokalområde) kan risikere at blive behandlet forskelligt. Elever, der bor i udkanten af en kommune, men som klart er vendt mod kommunens hovedby, hvor gymnasiet er placeret, kan blive deporteret til et gymnasium i et helt andet område. Elever, der flyttes, kan risikere at passere forbi det søgte gymnasium på vej til det andet gymnasium, hvor der er sikret en plads. Med de nye afstandskriterier risikerer vi at skulle flytte elever, der dermed får en urimelig lang transporttid. Flere eksempler kan givetvis findes. Det andet problem relaterer sig til Det forpligtende Samarbejde, kapacitetsfastsættelsen og de implikationer det har for fordelingsudvalgsarbejdet. Problemerne i Trekantområdet knytter sig til, at et stigende antal elever fra Vestegnen (primært elever fra Billund og Give/Jelling), søger Rosborg Gymnasium, der har udvidet kapaciteten i takt med det stigende antal ansøgere. Det presser de mindre gymnasier (Grindsted Gymnasium og Tørring Gymnasium). Det er ikke muligt i det fordelingspolitiske arbejde at tage særlige hensyn, der kan være med til at understøtte et solidt bæredygtigt udbud af studieretninger og valgfag til elever på disse skoler. Poul Erik Madsen

Forslag til fordelingsprincipper for fordelingsudvalgene Problemer I fordelingsudvalg ØST i Region Midtjylland ser jeg to hovedproblemer med de nuværende regler for fordeling af elever: - den nuværende transporttidsregel kan - som jeg tidligere har påpeget - have urimelige konsekvenser, idet populært sagt de elever, der bor langt fra gymnasierne, jævnligt bliver flyttet til gymnasier, hvor transporttiden er endnu længere. Specielt gør reglen det vanskeligt for os at flytte elever til Langkær Gymnasium, så vi derved kan modvirke en pædagogisk set meget skæv og uhensigtsmæssig elevsammensætning. - den pædagogisk set meget skæve og uhensigtsmæssige elevsammensætning, som Langkær Gymnasium oplever i disse år, kan kun i mindre omfang modvirkes via en justering af transporttidsreglen. Problemet er så stort, at vi skal have flere og stærkere værktøjer i værktøjskassen. Løsningsforslag Mit forslag er, at alle ansøgere til en gymnasialuddannelse som i dag skal afgive mindst 3 prioriterede ønsker om, hvilken skole og hvilken uddannelser de ønsker. Fordelingsudvalget fordeler i første omgang ansøgerne efter deres 1. prioritet. Hvis det betyder, at nogle skoler får flere ansøgere, end de kan optage ifølge deres kapacitet, eller hvis skoler får en pædagogiske set meget skæv og uhensigtsmæssig elevsammensætning, skal der ske en omfordeling af ansøgerne. De enkelte fordelingsudvalg får mulighed for på forhånd at fastsætte, hvornår man pædagogisk set kan tale om, at en skole får en meget skæv og uhensigtsmæssig elevsammensætning. Et fordelingsudvalg kan fx vedtage, at en skole kan påberåbe sig en pædagogiske set meget skæv og uhensigtsmæssig elevsammensætning, hvis antallet af ansøgere med ikke vestlig baggrund når op over en vis procentsats. Ved omfordeling af elever respekterer fordelingsudvalget elevernes 2. og 3. prioritet og eventuelle efterfølgende prioriteter. Hvis det ikke er muligt at opfylde nogen af prioriteterne, placeres eleven, hvor fordelingsudvalget finder det mest hensigtsmæssigt ud fra både geografiske og pædagogiske grunde. Ved udvælgelse af, hvilke elever der ikke kan få deres 1. prioritet opfyldt af kapacitetsmæssige årsager, skal hovedreglen være, at elever der bor tættest på en skole med ledig kapacitet flyttes først. En elev udvalgt til omfordeling på denne måde skal dog alligevel kunne få opfyldt sin 1. prioritet, hvis omfordeling af eleven modvirker bestræbelserne på at undgå en pædagogiske set meget skæv og uhensigtsmæssig elevsammensætning. Hvis ovenstående ikke er tilstrækkeligt til at modvirke en pædagogiske set meget skæv og uhensigtsmæssig elevsammensætning på en skole, skal fordelingsudvalget desuden kunne se bort fra 1. prioriteten hos elever, der søger denne skole, og i stedet tildele denne elev en af de følgende prioriteter, hvis dette modvirker den meget skæve og uhensigtsmæssige elevsammensætning. Ved udvælgelse af hvilke elever der ikke kan få deres 1. prioritet opfyldt af disse årsager, skal hovedreglen være, at elever, der bor længst væk fra den søgte skole, flyttes først.

Andre løsningsforslag Fra Yago Bundgaard, rektor på Langkær Gymnasium, har jeg modtaget følgende løsningsforslag: Grundlæggende er det fornuftigt, at man i fordelingen af elever tager udgangspunkt i elevens prioriteter og afstand til den modtagende skole. Det agter det frie skolevalg og vil indbygge en vis stabilitet i elevbevægelserne efterfølgende. Dog har jeg visse betænkeligheder i forhold til, om forslaget løser Langkaers udfordring ift. elevsammensætning. Antallet af mulige flytninger Forslaget bygger på som bekendt på, at elever, der skal overføres til Langkær, skal have prioriteret skolen i ansøgningen, og det er fornuftigt. Men det rejser det problem, at denne præmis ikke giver mulighed for at flytte et tilstrækkeligt antal elever. Langkærs elevsammensætning er sådan, at man for at opnå bare ca. 50% etnisk danske elever (som anses for the tipping point) i optag 16 skulle have tilført ca. 70 elever med denne baggrund - og netop af samme grund er der relativt få elever med etnisk dansk baggrund, der prioriterer skolen. Frivillighed Jeg kan også have min tvivl om, hvorvidt vi på dette punkt kan håndtere den frivillige ordning selv, da vi med elevfordelingen har at gøre med en for skolerne kritisk ressource. Vi ser allerede i dag helt naturlige vanskeligheder, når man beder os om at varetage et sektorhensyn. Derfor vil jeg mene, at det er nødvendigt, at den frivillige ordning bliver monitoreret af enten region eller ministerium for at sikre, at den når de fastsatte mål og udgår konflikter. Ydermere vil inddragelse af region / ministerium være hensigtsmæssig, da en mere aktiv håndtering af elevfordelingen alt andet lige vil generere flere klager. Rækkevidde Jeg mener, at det ville være hensigtsmæssigt også at regulere elevfordelingen også efter skolestart, da vi elevfordelingen i høj grad også påvirkes af optag efter skolestart, således at elevflytninger (optag fra ventelister) forstærker en skæv elevfordeling mht. fx etnisk baggrund. Fra Lone Sandholdt Jacobsen, rektor på Viby Gymnasium, har jeg modtaget et alternativt forslag, fordi Lone finder, at mit løsningsforslag blot vil fordele elever med ikke-vestlig baggrund ud på tre gymnasier i Aarhus: Langkær, Statsgymnasiet og Viby Gymnasium. Lone ønsker en ligelig fordeling på alle byens gymnasier og skriver: Hvis vi ønsker at løse problemet i fællesskab må vi derfor vende bøtten og gå anderledes til værks. Jeg forestiller mig, at vi definerer den gruppe af elever, vi af hensyn til rigtig mange forhold gerne vil fordele mere ligeligt i blandt os. Definitionen kan gå på forældrenes fødselssted (begge født uden for Europa), de neutrale socioøkonomiske tal eller de ca. 15 veje i Aarhus mange af vores indvandrerelever bor på. Disse elever kan prioritere gymnasierne i deres ansøgning og de fordeles som det første ud på skolerne relativt i forhold til den indmeldte kapacitet. Herefter fordeles byens øvrige stx-ansøgere.

Ideelt set svarer ansøgerantallet til kapaciteten, men hvis vi, som nu, har for stor kapacitet i forhold til elever, vil det være oplagt at bede om hjælp fra f.eks. Regionen til at få fastsat en realistisk samlet kapacitet. Med den rigtige samlede kapacitet og en sen tælledag bør vi kunne få ro på de enkelte skoler, så der kun flyttes elever i grundforløbet, hvis der er helt særlige grunde til det. Det sikrer også, at fordelingen af elever med forskellig baggrund ikke igen skævvrides ved flytninger i løbet af grundforløbet. Må vi, set med juridiske briller, bruge en model med to fordelingsrunder? Noget lignende har allerede været drøftet i Ministeriet og er ikke blevet afvist som umuligt, så længe vi ikke forskelsbehandler på baggrund af etnicitet. Med venlig hilsen Eigil Dixen Formand for fordelingsudvalg ØST i Region Midtjylland

Fordelingsudvalg Syd i Region Midt Fordelingsudvalget består af Tørring Gymnasium, Horsens Gymnasium, Horsens Statsskole og Horsens HF og VUC. Kapacitet Bestyrelsernes ret til at fastsætte kapaciteten har det indlejrede problem, at bestyrelsen altid vil og skal se på, hvad der er i gymnasiets egen interesse. Bestyrelsen på det enkelte gymnasium vil således ikke være tilbøjelig til at have et mere overordnet samfundsmæssigt uddannelsespolitisk helhedssyn, der vurderer, om den samlede kapacitet i et område svarer til det potentielle ansøgertal, og at områdets gymnasiers kapacitet dermed udnyttes effektivt. På den måde kan populære gymnasier, der er god til at tiltrække ansøgere udsulte andre gymnasier. Dette vil ikke være i samfundets interesse og som bekendt er popularitet ikke nødvendigvis det samme som kvalitet. Det forpligtende samarbejde, regionen og ministeriet bør tildeles større magt til at fastlægge den samlede kapacitet med henblik på: at gøre det reelt muligt for institutionerne og regionerne at fremme lokale uddannelsespolitiske mål at sikre en optimal udnyttelse af skolernes samlede kapacitet at sikre mindre institutioner og institutioner i udkantsområder at fastholde den geografisk spredning af gymnasier til gavn for elever og lokalområder Fordeling Sådan som vi har oplevet det i vores fordelingsområde, er problemet med transporttidskriteriet grundlæggende, at det i sin rigiditet er helt ufleksibelt, og at det giver en løsning på fordelingsproblematikken, som ud fra en almindelig sund fornuft tankegang virker ulogisk, og derfor er svær at retfærdiggøre overfor de elever, der skal flyttes, og deres forældre. Konkret havde vi for stx i foråret 2016 følgende situation: Skole Kapacitet Søgetal Horsens Statsskole 224 (8 klasser) 296 Horsens Gymnasium 196 (7 klasser) 156 Tørring Gymnasium 168 (6 klasser) 134 Fordelingsudvalget har anmodet Horsens Statsskole om midlertidigt at hæve kapaciteten til 9 klasser og har derefter fordelt de resterende 44 overskydende ansøgere. Ud fra transporttidskriteriet er eleverne fordelt til deres 2. prioritet, og således er 3 ansøgere overført til Tørring Gymnasium, 29 til Horsens Gymnasium og resten til andre uddannelser eller gymnasier uden for optagelsesområdet.

Problemet ved denne fordeling er, at ud af de ansøgere, der flyttes til Horsens Gymnasium, er over halvdelen bosiddende i postdistrikterne Østbirk, Brædstrup eller Hovedgård, der alle er beliggende nord for Horsens. Idet Horsens Statsskole ligger i den nordlige ende af byen, mens Horsens Gymnasium ligger i den sydlige ende, betyder det, at eleverne får betydelig længere transporttid. Dertil kommer, at busruterne i Horsens Kommune er tilrettelagt sådan, at de passer bedre fra de tre områder til Horsens Statsskole end til Horsens Gymnasium. Det har derfor været svært for de berørte ansøgere og deres forældre at forstå, hvorfor de skulle flyttes. En løsning, der ville passe bedre med sund fornuft, ville være at flytte ansøgere, der får en fordel i form af kortere afstand/transporttid, i stedet for at flytte de ansøgere, der får længere afstand/transporttid. Det er næppe muligt at løse et så komplekst problem med en simpel entydig model. Fordelingsudvalgene bør derfor have et større råderum til at træffe afgørelse om fordeling ud fra sund fornuft og nogle overordnede retningslinjer. De overordnede retningslinjer kunne fx være, at ud af de ansøgere, der har størst afstand til det søgte gymnasium fordeles de ansøgere, der vil få kortere afstand til et alternativt gymnasium med ledig kapacitet. Det har tidligere været foreslået, at vende synsvinklen, så man flytter de ansøgere, der har kortest afstand til et alternativt gymnasium med ledig kapacitet (Eigil Dixen m.fl.). Denne regel, der er ligeså simpel og rigid som de nuværende regler, vil ikke være hensigtsmæssig, idet den vil favorisere gymnasier, der ligger i tæt befolkede områder dvs. at den vil favorisere bygymnasier frem for landgymnasier. Da byerne i forvejen har en tiltrækningskraft på mange af de unge, der bor på landet, vil det være yderst uheldigt at have et fordelingssystem, der forstærker denne tendens hvis man altså synes det er vigtigt fortsat at have gymnasier uden for de større byer. Fordelingsudvalgene bør derfor tildeles større ansvar og flere frihedsgrader. Ansvaret og frihedsgraderne kan modsvares af krav om større gennemsigtighed og øgede krav til dokumentation og information om argumentationen bag den konkrete fordeling af eleverne. Fordelingen af elever er en kompleks opgave, der ændrer sig fra år til år og indeholder betydelige lokale forskelle. Optagelsesbekendtgørelsen bør afspejle det. Det må forventes, at medlemmerne af fordelingsudvalgene kan forvalte ansvaret til gavn for samfundets bedste. JG / 2016-10-04

Fordelingsudvalg Midtjylland, Nord Inden for vores lille fordelingsudvalg er der ikke meget at fordele. Men jeg medbringer følgende problemstillinger til drøftelse: 1. Et gymnasium søger at øge kapaciteten på en uddannelse, som et andet gymnasium i området søger at blive godkendt til. Hvad kan man gøre i en overgangsperiode? 2. Der bør formaliseres et tættere samarbejde på tværs af fordelingsudvalg. Sidste år blev Randers Statsskole og Paderup Gymnasium bedt om at sætte deres kapacitet op efter ansøgningsfristen d. 15. marts. Der blev ved den lejlighed ikke fordelt elever til Bjerringbro Gymnasium, som ellers havde 1,5 klasse ledig kapacitet. Der var ansøgere, som havde Bjerringbro som 2. eller 3. prioritet og Randers Statsskole som 1. prioritet. Ansøgere med bopæl præcis midt imellem Randers og Bjerringbro. Resultatet af fordelingen (eller mangel på samme) var at Randers Statsskole ansatte en masse nye lærere og Bjerringbro afskedigede. Der er tidligere stillet forslag til fordeling, som kunne have imødegået den situation. Venlig hilsen Dorte Gade Rektor

Fordelingsudvalg Syddanmark, Fyn Jeg ser frem til mødet og forventer at problemet: "En mere jævn fordeling af to-kulturelle ansøgere" vil være fremtrædende på dagsordenen. Forslag til løsning: Optagelsen af nye elever foregår i tre tempi: 1. først optages to-kulturelle elever indtil fx 15% er nået på den enkelte skole - og meget vigtigt: på den enkelte uddannelse (fx hf og stx) hver for sig. 2. Derefter fordeles alle øvrige to-kulturelle ansøgere via Fordelingsudvalget, så ingen skole og ingen uddannelse har over fx 20% to-kulturelle elever 3. Først når dette er afsluttes optages og fordeles de etnisk danske elever på sædvanlig måde. Venlig hilsen Torben J. Formand for Fordelingsudvalget på Fyn ------------------------------------------- Rektor Torben Jakobsen Mulernes Legatskole - www.mulerne-gym.dk Gillestedvej 11 5240 Odense NØ Tlf. 6610 2642 Privat: 2864 7607.

Fordelingsudvalg Syddanmark, Sydvestjylland Vi har ikke de store problemer med fordeling i Sydvestjylland, men der er kommet noget nyt på banen m.h.t. kapacitet, som vi måske kan diskutere. Vi har oplevet i vores område (måske foregår det også andre steder), at store erhvervsskoler søger HF, med henvisning til, at de er bedst til at lave merkantil og teknisk HF. Her i nærheden af os er det Hansenberg i Kolding og Rybners i Esbjerg, der har søgt. Regionen har sendt det i høring, og vi har selvfølgelig sendt høringssvar. Gitte Vest Barkholt rektor gvb@grindstedgym.dk Tinghusgade 20 7200 Grindsted T. 75 32 31 00 www.grindsted-gym.dk

N O T A T Hensyn ved fordeling af elever 1. Gennemsigtighed og klager. Regionerne ønsker, at antallet af klager over fordeling af elever mellem gymnasierne minimeres. Derfor er det afgørende, at reglerne for fordeling så vidt muligt er simple, gennemsigtige, objektive, forståelige og nemme at formidle. Det betyder også, at fordelingsudvalgenes skøn skal begrænses mest muligt. 04-10-2016 Sag nr. 16/1046 Dokumentnr. 49280/16 Michael Koch-Larsen Tel. 35 29 81 71 E-mail: Mkl@regioner.dk Konklusion: For regionerne er det vigtigt, at kriterierne for elevfordeling fastlægges og formidles tidligt, så eleverne i god tid inden gymnasievalget kan forholde sig til dem. Reglerne skal være så gennemsigtige, forståelige og acceptable, at færrest mulige elever ser grund til at klage over det tildelte gymnasium. Reglerne skal formidles tydeligt på f.eks. www.optagelse.dk og www.uddannelsesguiden.dk. 2. Den enkelte elevs ønsker. Så vidt muligt skal den enkelte elevs ønsker til gymnasium imødekommes. Det betyder, at hvis det er muligt, skal eleven optages på sin 1. prioritet, sekundært sin 2. prioritet, osv., afhængig af søgning og kapacitet. Konklusion: Regionerne støtter det nuværende system med fem prioriteringer. Kun meget få elever får ikke opfyldt en af deres prioriteter. 3. Afstand til gymnasiet. Når der er flere elever med samme prioritet til et gymnasium, end der er kapacitet til, træder et nærhedsprincip i kraft, således at de elever, der bor tættest på gymnasiet, optages først. Fra 2017 ændres kriteriet fra afstand målt i tid til afstand målt i kilometer. Konklusion: Det nye afstandskriterium er enkelt, objektivt og forståeligt, såfremt det formidles, hvordan kriteriet anvendes. Regionerne støtter kriteriet. Der er dog usikkert, om det nye afstandskriterium er en forbedring eller har samme ulemper som afstand målt i tid.

4. 60-minuttersregel. For at sikre, at alle elever tildeles en gymnasieplads inden for acceptabel rejsetid, tilsigtes det, at elevernes rejsetid holdes inden for 60 minutter til gymnasiet. Side 2 Konklusion: Regionerne støtter hensigten om at leve op til 60- minuttersreglen, men i nogle tilfælde er det ikke muligt at opfylde. 5. Elever, som bor langt fra det nærmeste gymnasium, der samtidig er et meget søgt gymnasium. Med afstandskriteriet er disse elever dårligere stillet end andre elever i forhold til at blive optaget på deres førsteprioritet. I nogle tilfælde betyder det, at elever bliver tildelt et gymnasium, som ligger endnu længere væk end førsteprioriteten. Problemstilling gælder imidlertid også for elever, der som førsteprioritet søger et andet gymnasium end det nærmeste. Konklusion: Det er pt. ikke muligt at tage andre hensyn end 60- minuttersreglen til elever, som bor langt fra det nærmeste gymnasium. 6. Uddannelsesdækning. Undervisningsministeren og regionerne prioriterer, at der er et rimeligt udbud af gymnasiale uddannelser i alle dele af landet. Til det formål har regionsrådene mulighed for at indstille midlertidige kapacitetslofter for visse gymnasier. Det kan begrundes med at understøtte bæredygtige undervisningsmiljøer over hele landet, f.eks. i yderområderne. På den måde vokser populære, centralt placerede gymnasier ikke uhensigtsmæssigt på bekostning af gymnasier i yderområderne. Konklusion: Regionsrådenes mulighed for at indstille midlertidige kapacitetslofter for udvalgte gymnasier bør fastholdes, således at de kan bidrage til at sikre et rimeligt udbud af gymnasiale uddannelser i alle dele af landet. Kapacitetsfastsættelse skal ske ud fra en helhedsvurdering af de regionale ungdomsuddannelsesmuligheder. Nogle fordelingsudvalg ønsker en mere fleksibel fastsættelse af kapaciteten. 7. Særlige principper inden for et fordelingsområde. Nogle gymnasier har en elev-sammensætning, der afviger meget fra gennemsnittet i fordelingsområdet, f.eks. Langkær Gymnasium med over 75 procent elever med ikke-vestlig baggrund. Set fra elevens synspunkt er det ikke nødvendigvis et problem. Set fra gymnasieledelsens side kan det udfordre gymnasiets kulturelle bæredygtighed, hvorfor der kan være et ønske

om en mere hensigtsmæssig fordeling af elever på flere gymnasier i fordelingsområdet. Det vurderes sandsynligt, at der kommer flere klager, hvis et fordelingsområde indfører særregler, der indebærer f.eks. etniske elevplaceringer. Side 3 Konklusion: Forskellige fordelingskriterier i fordelingsområderne vil gøre gennemsigtighed, formidling af fordelingskriterierne og fordelingsopgaven sværere. Eleverne vil skulle forholde sig strategisk i forhold til eget og tilstødende fordelingsområdes særregler. 8. Profilgymnasier. Undervisningsministeren har godkendt gymnasier med en særlig profil (musik, medier, international). Et profilgymnasium har mulighed for at optage elever på baggrund af særlige kvalifikationer frem for afstand. De pågældende gymnasier kan indstille til fordelingsudvalget, at udvalgte ansøgere optages på baggrund af deres faglige forudsætninger, som er relevante for profilen. Konklusion: Profilgymnasier gør fordelingsopgaven sværere og mindre gennemsigtig, fordi bekendtgørelsen muliggør undtagelser i forhold til andre fordelingskriterier. De få profilgymnasier, som pt. eksisterer, er dog til at håndtere. 9. Karakterer fra folkeskolen. I Sverige afhænger optagelse på gymnasiet af elevernes gennemsnit fra grundskolen. I Danmark er kravet uddannelsesparathed, som fremadrettet er en helhedsvurdering, der afhænger af sociale og personlige forudsætninger samt af faglige forudsætninger, som er defineret som mindst 5,0 i gennemsnit af alle standpunktskarakterer. Konklusion: Hverken Undervisningsministeriet eller regionerne støtter, at elevernes karakterer fra folkeskolens afgangseksamen skulle indgå som kriterium for fordeling. 10. Erhvervsgymnasiale uddannelser, hhx og htx. Ansøgere til de erhvervsgymnasiale uddannelser indgår ikke i den regionale fordeling, og uddannelserne fastsætter selv deres optagelseskapaciteter. Nogle steder, udgør elever på de erhvervsgymnasiale uddannelser så stor en del af det samlede antal gymnasieelever, at det kunne være hensigtsmæssigt, at også erhvervsgymnasiale uddannelser er omfattet af reglerne om kapacitetsfastsættelse og elevfordeling.

Konklusion: Der er pt. ikke et udtrykt ønske om at lade de erhvervsgymnasiale uddannelser være omfattet af reglerne om kapacitetsfastsættelse og elevfordeling. Side 4 11. De nye adgangskrav til de gymnasiale uddannelser. De nye adgangskrav, der træder i kraft i forbindelse med optaget i 2018, indebærer at eleverne har mindst 5,0 i gennemsnit af alle standpunktskarakterer og et gennemsnit på mindst 3,0 i folkeskolens afgangseksamen. Ved et lavere gennemsnit fra afgangseksamen har eleven mulighed for at blive optaget efter en vejledningssamtale eller en faglig optagelsesprøve. Endvidere har elever, som ikke er erklæret uddannelsesparate, men som opnår 6,0 i afgangseksamen, også adgang til at blive optaget på et gymnasium. For nogle (få) elever ved man først efter sidste afgangseksamen, om eleven har opnået en gennemsnitskarakter, som giver umiddelbar adgang til gymnasiet. De nye adgangskrav betyder, at fordelingsudvalgene først sent med sikkerhed ved præcis hvilke elever, der skal fordeles på gymnasierne. Konklusion: Med de nye adgangskrav er der behov for at vurdere, om tidsplan og proces for fordeling af elever bør gentænkes. Det bør estimeres, hvor mange elever der vil blive omfattet af sen afklaring, samt hvordan og på hvilket tidspunkt fordelingsopgaven bedst muligt varetages som følge af de nye adgangskrav.