- 1 - Service for ældre og handicappede 1. Ydre vilkår, grundlag og strategi Aarhus Kommunes styringsprincipper indebærer, at kommunen overholder servicevækstrammen. Det samme er målsætningen for Sundhed og Omsorg og derfor budgetlægges som udgangspunkt således, at budget svarer til ramme. Disse stramme styringsprincipper nødvendiggør i særlig grad overvejelser om, hvorledes udfordringerne med flere ældre og tidligere udskrivning fra sygehusene skal imødekommes. I forlængelse heraf arbejdes der ud fra Sundhed og Omsorgs ledetråde målrettet med at gøre borgerne mere selvhjulpne og effektivisere ressourceforbruget. Det sker via rehabilitering, træning og forebyggelse samt flere hjælpemidler, så borgerne kan klare sig selv. Det indebærer bl.a., at arbejdskraftbesparende teknologier, der gør borgerne mere selvhjulpne og optimerer personaleressourcerne er et fokusområde i afdelingens indsats. Helt konkret vil Sundhed og Omsorg i 2013 og frem i endnu højere grad tilrettelægge opgavevaretagelsen, således at den støtter op om den rehabiliterende tankegang. Fremadrettet skal der ligeledes arbejdes på at flytte vægten mellem de rehabiliterende indsatser og kompenserende ydelser i Sundhed og Omsorgs samlede serviceniveau. Derfor igangsættes der frem mod 2014 en større innovationsproces, hvor borgere, pårørende, medarbejdere, politikere og andre skal være med til at udvikle et nyt og mere sammenhængende serviceniveau i Sundhed og Omsorg. Økonomisk set skal der være et incitament for lokalcentrene til i endnu højere grad at yde rehabiliterende frem for kompenserende hjælp. Sundhed og Omsorg har det grundlæggende synspunkt, at borgerne ønsker at klare sig selv. Det ønsker vi at hjælpe borgeren med. Udgangspunktet for Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorgs indsats er, at hjælpen tilrettelægges i dialog med borgeren - med særlig fokus på borgerens egne ressourcer, motivation og handlemuligheder. Resten af civilsamfundet inddrages i tilrettelæggelsen af Sundhed og Omsorgs tilbud. Inddragelsen af frivillige samt øget hjælp fra pårørende er således et andet fokusområde for afdelingens indsats med at imødekomme udfordringerne. I 2009 vedtog byrådet en Omsorgspolitik for Aarhus Kommune. Omsorgspolitikken opstiller en række visioner for, hvad vi skal arbejde efter på sundheds- og omsorgsområdet i de kommende år. For at understøtte arbejdet med at forfølge disse visioner og for at imødekomme de udfordringer, der er nævnt i ovenstående, har Sundhed og Omsorg udarbejdet en langsigtet strategi for sundheds- og omsorgsområdet i Aarhus Kommune. Det er hensigten, at strategien skal fungere som en overordnet ramme for arbejdet i Sundhed og Omsorg i årene 2012-2016. Strategien består af fem ledetråde, hvoraf de tre er rettet direkte mod den indsats, Sundhed og Omsorg yder for borgerne:
- 2 - Vi holder borgerne væk Borgerne vil gerne klare sig selv. Derfor hjælper vi borgerne med at klare sig selv bedst muligt Al magt til borgerne Det er borgerne, vi er her for Vi er sammen med borgerne Det er i mødet med borgeren, at den gode pleje og omsorg skabes Disse ledetråde fungerer samtidig som de overordnede mål for effekt, der opstilles i nærværende budget. Det sker for at sikre, at der er sammenhæng mellem den langsigtede strategi, og de delmål, der arbejdes efter i et givent budgetår, ligesom det helt konkret vil illustrere, om Sundhed og Omsorg lever op til de principper, der er opstillet i den langsigtede strategi. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har det tværgående ansvar for kommunens sundhedsopgaver. På sundhedsområdet er retningen for afdelingen og kommunens arbejde sat i Aarhus Kommunes nye Sundhedspolitik Mere af det der virker!, der blev vedtaget i Byrådet den 15. august 2012 2. Mål for effekt og ydelser 2.1. Overordnede effektmål/ydelsesmål Vi holder borgerne væk Al magt til borgerne Vi er sammen med borgerne 2.2 Delmål og målopfyldelse Vi holder borgerne væk (effektmål) Borgerne vil gerne klare sig selv. Derfor hjælper vi borgerne med at klare sig selv bedst muligt. Det gør vi ved, at rehabilitering, sundhedsfremme og forebyggelse tænkes ind i alle de sammenhænge, hvor vi møder borgerne. Gennem udvikling og implementering af velfærdsteknologiske løsninger understøtter vi borgernes ønske om at kunne klare hverdagen selv. Vi udvikler de nære sundhedstilbud og styrker samarbejdet med hospital og almen praksis. Det betyder også, at vi opsøger borgere, som har behov for hjælp, samt vejleder borgere i at træffe sunde valg. I den nære relation med borgeren, skal vi øve os endnu mere i at holde hænderne på ryggen, så borgeren får plads til selvhjulpethed og egne løsninger. Fra kompenserende til rehabilliterende. Delmål 1: Frem til år 2016 skal middellevetiden i Aarhus Kommune stige med 0,5 år pr. år (Effektmål) Middellevetiden anvendes ofte som mål for den generelle sundhedstilstand i befolkningen og er velegnet til at belyse tendenser i udviklingen over en længere tidsperiode. Middellevetiden er baseret på observeret dødelighed i nulevende aldersgrupper. Forbedringer i middellevetiden afspejler derfor summen af fortidige såvel som nutidige sundhedsforbedrende tiltag og generelle forandringer. Middellevetiden er derfor mindre velegnet til at vurdere kortsigtede effekter.
- 3 - I Aarhus er middellevetiden i perioden 2004 til 2009 steget med 1,0 år fra 77,6 år til 78,6 år. I samme periode er middellevetiden på landsplan steget 0,8 år. Målet om en stigning i middellevetiden på 0,5 år pr. år ligger på den baggrund over den tidligere regerings ambitiøse mål om en stigning i middellevetiden på 3 år på 10 år. Den nuværende regering har ligeledes annonceret, at den vil opstille nationale mål for udviklingen i danskernes sundhedstilstand 10 år frem i tiden. Det forventes, at Regeringen i løbet af 2012 vil opstille nationale mål for udviklingen i middellevetiden. Middellevetid Middellevetid (MP118) R 2009 B2010 B2011 B2012 B2013 B2014 B2015 B2016 78,6 79,0* 79,5 80 80,5 81 81,5 82 *Regnskabstallet for middellevetid vil af datamæssige årsager altid være forsinket med ca. 2 år. Regnskabstallet for 2010 følger efterår 2012. Delmål 2: I 2016 skal 9 ud af 10 borgere over 65 år ikke modtage praktisk hjælp (effektmål) Der skal sættes særligt fokus på at udnytte mulighederne for rehabilitering, træning, sundhedsfremme og forebyggelse. Det første vi tilbyder borger, er hjælp til at kunne klare sig selv. Vi vil styrke træningsområdet, blandt andet ved at træne med borgerne frem for at give praktisk hjælp. Via en rehabiliteringsindsats for borgere med kroniske lidelser, herunder rehabilitering i hjemmet, styrker vi borgernes egne ressourcer og kompetencer. Derudover vil vi gøre en indsats for at forebygge komplikationer og forværring af sygdomme, der fører til (gen)indlæggelser. Som en særlig indsats er vi ved at etablere omsorgshoteller, der skal medvirke til, at borgerne kan generhverve tabte færdigheder. Andel af borgere over 65, der ikke modtager praktisk hjælp R2011 B2012 B2013 B2014 B2015 B2016 Andel af borgere over 65, der ikke får praktisk hjælp (%) 85,2 86,4 87,4 88,3 89,2 90,0 (MP087) Antal borgere over 65, der ikke får praktisk hjælp (MP135) 34.937 36.698 38.140 39.545 40.900 42.159 Kilde: Borgmesterens Afdelings prognose over borgere over 65 år Sundhed og Omsorg har ansvaret for træning efter servicelovens 86. Visitator skal under sit visitationsbesøg sørge for at afdække borgerens ressourcer og have øje for at fremme den enkelte borges mulighed for at klare sig selv med henblik på at øge borgerens livskvalitet. Vi starter med at træne borgerne, inden behovet for pleje og praktisk hjælp fastlægges. Dette vil kunne aflæses i et mindre behov for pleje og praktisk hjælp.
- 4 - Antal gennemførte rehabiliteringsforløb i Grib hverdagen R2011 B2012 B2013 B2014 B2015 B2016 Antal gennemførte rehabiliteringsforløb (MP119) 800 800 1100 1100 1200 1300 Effekter af rehabiliteringsforløb ift. selvhjulpenhed (nyt målepunkt) Andel, der afsluttes som helt selvhjulpne (MP120) R2010 R2011 B2012 B2013 * 35% 38% 40% * Projektet blev startet op september 2010 tallene derfor ikke sammenlignelige med tidligere år Ændringer i forhold til budget 2012-2015: Såvel delmål 1 som 2 er blevet fremskrevet, så de dækker hele strategiperioden frem til 2016. De indikatorer, der vedrører Grib hverdagen er blevet korrigeret, da erfaringerne med projektet har medført et bedre grundlag at sætte mål ud fra. Ligeledes ved vi nu, at vi kun kan få valide data, hvis vi udelukkende fokuserer på den andel, der afsluttes som helt selvhjulpne. Tidligere omfattede målet også dem der blev delvist selvhjulpne. Al magt til borgerne (effektmål/ydelsesmål) Det er borgerne, vi er her for. Det gælder i særlig grad, når de har brug for vores hjælp. Derfor skal vi sikre, at borgerne bestemmer over egen hverdag, og den hjælp de får. Det skaber trivsel og livsglæde. Borgerne er eksperter i eget liv, og vi er borgernes medspillere og støtter det enkelte menneskes individuelle behov med vores faglighed. Vi vil sætte fuld kraft på implementeringen af nye teknologiske løsninger for at give borgeren magten og komme helt hjem i deres stue, når de har brug for os. Det gør vi med respekt for den enkeltes privatliv. Vi vil som afdeling understøtte dialog og inddragelse af borgeren og borgerens netværk i målsætninger, afgørelse og planlægning mv. Det er borgeren, der bestemmer - altid og i alle situationer. Delmål 3: Andelen af borgere, der benytter henholdsvis læse- og skrive adgang i journalen skal stige med 5% årligt frem mod 2016 (effektmål/ydelsesmål) Et væsentligt element i, at give al magt til borgerne er, at borgene til hver en tid har adgang til egen sag (journal), ligesom de skal have adgang til at bidrage med oplysninger. Dette vil vi muliggøre via digitale løsninger. Vi vil ikke alene have fokus på, at stille digitale løsninger til rådighed, men i lige så høj grad følge op på, om løsningerne er tilstrækkelig brugervenlige til, at målgruppen kan tage dem i aktiv anvendelse.
- 5 - Andel af borgere, der anvender hhv. læse- og skrive adgang i journalen B2012 B2013 B2014 B2015 B2016 Andel af borgere med journal, som anvender læseadgang (MP139) Andel af borgere med journal, der benytter muligheden for at bidrage til egen funktionsbeskrivelse (MP140) * Løsningen findes ikke endnu * 20% 25% 30% 35% * 10% 15% 20% 25% Delmål 4 Vi giver hjælp af høj kvalitet, med respekt for borgerens ønsker og behov (effektmål) Trivsel for det enkelte menneske er et grundlæggende princip for de omsorgsydelser, der leveres af Aarhus Kommune. Trivsel betyder blandt andet, at man har mulighed for at tilrettelægge tilværelsen efter egne behov, forventninger og mål. Vi bestræber os derfor på at yde en hjælp, der har en høj kvalitet, og hvor borgeren har størst mulige indflydelse. I brugerundersøgelsen på fritvalgsområdet spørges der til, om borgeren oplever at have indflydelse på den måde hjælpen udføres på. Grad af indflydelse på hjælpens udførelse Hvor tilfreds er du med hjælperens imødekommenhed over for individuelle ønsker og behov? (MP002) R2010 B2011 B2012 B2013 B2014 B2015 B2016 4,2* ** 4,25 ** 4,3 ** 4,35 *Målet angiver et gennemsnitstal, hvor Meget Tilfreds tillægges værdien 5, Tilfreds 4, Hverken eller 3, Utilfreds 2 og Meget Utilfreds 1. **Undersøgelsen gennemføres ikke i ulige år. Borgerens tilfredshed med hjælpen er et vigtigt mål for kvaliteten. Det er jo i sidste ende borgernes oplevelse af hjælpen, der, sammen med fagligheden, viser, om vi som afdeling gør det godt. I disse år omlægges store dele af den kommunale service bl.a. gennem en mere rehabiliterende tilgang og ved at indføre velfærdsteknologi. Samtidig revisiteres en række borgere til et lavere serviceniveau som følge af ændrede kvalitetsstandarder. Ambitionen er at fastholde et uændret højt tilfredshedsniveau hos borgerne. Der gennemføres tilfredshedsmålinger for alle borgere i fritvalgsområdet i lige år.
- 6 - Tilfredshed med pleje og praktisk hjælp i fritvalgsområdet R2010 B2011 B2012 B2013 B2014 Hvor tilfreds er du alt i alt med hjælpen?* (MP001) I hvilken grad får du den hjælp du er bevilget?** (MP004) 4,1 *** 4,2 *** 4,2 4,4 *** 4,4 *** 4,4 I hvilken grad får du hjælpen på det tidspunkt, der passer ind i din døgnrytme** (Nyt målepunkt) (MP141) **** *** 4,0 *** 4,1 *Målet angiver et gennemsnitstal, hvor Meget tilfreds tillægges værdien 5, Tilfreds 4, Hverken eller 3, Utilfreds 2 og Meget Utilfreds 1. **Målet angiver et gennemsnitstal, hvor I høj grad tillægges værdien 5, I nogen grad tillægges værdien 4, Hverken eller tillægges værdien 3, I mindre grad tillægges værdien 2 og Slet ikke tillægges værdien 1. ***Undersøgelsen gennemføres ikke i ulige år. **** undersøgelsen gennemføres første gang i 2012 Ændringer i forhold til budget 2012-2015: Der er ændret lidt i den indledende tekst som følge af en ny version af Sundhed og Omsorgs strategi: Ledetråde til et bedre liv. Derudover er der tilføjet et mål vedr. anvendelse af læseog skriveadgang i journalen, dette mål skal støtte op om Sundhed og Omsorgs meget store fokus på brug og forståelse af bl.a. plejeplaner i den nye version af stategien. Målepunktet, I hvilken grad får du hjælpen på det tidspunkt, der passer ind i din døgnrytme, er nyt. Det angivne mål er udtryk for et estimat, da målepunktet så vidt vides ikke har fortilfælde hverken i Aarhus Kommune eller i andre kommuner. Vi er sammen med borgerne (ydelsesmål) Det er i mødet med borgeren, at den gode pleje og omsorg skabes. Derfor luger vi ud i alt, som ikke bidrager til borgerens trivsel og livsglæde. Vi vil fremme borgernes mulighed for at fortsætte deres sociale liv med familie og venner og understøtte, at borgerne har god kontakt til civilsamfundet. Familie og venner skal inddrages aktivt, og de skal mødes af støtte, men også forventninger og krav. Vi bruger faglighed, innovation og teknologi til at få mere tid sammen med borgerne. Og den tid vi har sammen vil vi tilstræbe, at borgeren er meget tilfreds med. Vi skal gøre det enkelt for os selv og for borgeren. Den gode omsorg skabes, når vi er sammen med borgeren. Det er det, der giver mening. Delmål 5: I 2016 bruges ressourcerne i større omfang på borgerne frem for administrationen (ydelsesmål) Vi vil helst bruge så meget tid sammen med borgerne som muligt. Derfor vil vi vedvarende udfordre brugen af tid på administration. Dette skal bl.a. afspejle sig i måden vi tilrettelægger arbejdet på og i vores tilgang til opgaveløsning.
- 7 - Ikke-administrativ andel af personalet (Nyt opgørelsesmetode) Ikke-administrativ andel af personalet * (MP121) R2010 R2011 B2012 B2013 B2014 B2015 B2016 92,0% 91,9% 92,4% 92,6% 92,6% 92,6% 92,7% * Administration defineres som akademikere, administrative chefer og HK-personale. Opgørelsen vedrører kun ordinært ansat personale, dvs. fx. fratrukket flexjobbere og elever (jf. KL s definition). Delmål 6: I 2016 er den direkte brugertid i fritvalgsområdet steget til 56% (Ydelsesmål) For borgerne er det tiden sammen med personalet, der tæller. Det er her, de har den personlige kontakt med personalet, og her de får hjælp til det, de ikke selv kan. Den direkte brugertid måles ved at sammenholde antal leverede timer hos borgeren med den forbrugte normering inklusive udgifter til vikar. Ud over direkte brugertid består arbejdstiden også af ferie, møder, kurser, transporttid og sygefravær. Ambitionen er, at brugertidsprocenten skal stige løbende, i størrelsesorden ca. 2 procentpoint fra 2010 til 2016. Det svarer til en årlige effektivitetsstigning i på godt ½ pct. Vi arbejder for at nå målet ved bl.a. at bruge velfærdsteknologi til at forbedre borgernes livskvalitet og selvhjulpenhed og til at understøtte, at vi er mest mulig sammen med borgerne. Arbejdet med forenkling og fjernelse af unødige regler og dokumentation fortsætter. Samtidig øger vi fokus på kommunikation, gode arbejdsgange og hensigtsmæssig fordeling af opgaver i løbet af en arbejdsdag. Det skal øge den tid, vi bruger med borgerne og sikre god dialog med borgere og pårørende. Direkte brugertid på fritvalgsområdet Direkte brugertidsprocent (BTP) (MP029) R2009 R2010 R2011 B2012 B2013 B2014 B2015 B2016 54,3% 53,8% 49,3% 54,6% 55,1% 55,3% 55,6% 56% Se øvrige produktivitetstal i afsnit 7.2 Nogle af de faktorer, der kan påvirke den direkte brugertid i positiv retning er nedbringelse af sygefraværet og reduktion af arbejdsulykker. Sygefravær og arbejdsmiljø har været fokusområder i Sundhed og Omsorg i en årrække og initiativer i den forbindelse foregår på flere niveauer. Bl.a. arbejdes der systematisk med såvel det fysiske som psykiske arbejdsmiljø og afdelingen for Sundhed og Omsorg blev som en af de første arbejdsmiljøcertificeret i 2007.
- 8 - Indikator: sygefravær og antal arbejdsulykker R2010 R2011 B2012 B2013 B2014 B2015 B2016 Gennemsnitlig antal sygedage pr. medarbejder* (MP052) 17,9 16,73 15 14 13 12,5 12 Arbejdsulykker - Antal arbejdsulykker** (MP122) - 2010 lig indeks 100 fald i det absolutte antal arbejdsulykker (MP137) 773*** 673 (indeksår) - 14,86% 656-15,14% 639-17,34% 622-19,54% 606-21,61% 590-23,68% *I Sundhed og Omsorg opgøres det gennemsnitlige antal sygedage som faktisk fravær pr. helårsansat, dvs, at opgørelsen trækkes ud af vagtplansystemet og ikke som den øvrige fraværsstatistik i Aarhus Kommune følger en 7-dages kalenderuge. **Omfatter både arbejdsulykker med og uden fravær ***Antallet er et absolut tal. Samme medarbejder kan figurere flere gange. Indførelsen af velfærdsteknologiske løsninger er en anden faktor, der skal bidrage til at imødekomme de store udfordringer Sundhed og Omsorg stå overfor, bl.a. ved at frigive tid samt forbedre arbejdsbetingelser for de ansatte. Velfærdsteknologi indføres desuden, hvor det giver mening, og hvor vi kan forbedre borgernes livskvalitet og selvhjulpenhed. Målet er, at der er implementeret 10 velfærdsteknologiske løsninger ved udgangen af 2014. Disse initiativer forventes i 2014 at resultere i frigjorte ressourcer svarende til 25 mio. Delmål 7: I Sundhed og Omsorgsområdet vil vi konstant forbedre rammer og samarbejde ift. at tiltrække og fastholde frivillige (ydelsesmål) En styrkelse af det frivillige arbejde er en del af Omsorgspolitikken, der blev vedtaget af byrådet i 2009. Det konkrete mål er at styrke fokus på, hvordan frivillige og borgere i øget omfang kan indgå i samarbejde med lokalcentrene omkring skabelse af aktiviteter og tilbud for borgere i lokalområdet. Et gensidigt samarbejde mellem frivillighed og faglighed etableres ud fra en helhedsorienteret indsats i forhold til sundhedsfremme og forebyggelse for de ældre borgere i Aarhus Kommune. Pårørende spiller en væsentlig rolle for borgernes trivsel. Gennem øget fokus på støtte og samarbejde med pårørende øges inddragelse af pårørende som en væsentlig ressource og afgørende samarbejdspartner i forhold til borgerens hverdagsliv. Konkret iværksættes tiltag, der skal gøre det lettere at være pårørende til ældre borgere i Aarhus Kommune, herunder vil vi arbejde for at øge informationsniveauet samt støtte pårørende i forskellige livssituationer.
- 9 - Mål for rammer og samarbejde med frivillige og pårørende (2 nye målepunkter) Antal frivillige, som faciliterer- og samarbejder med lokalcentre og plejehjem om aktiviteter for borgere (MP124) Frivilligtilfredshed** (MP142) Pårørendestøtte*** (MP143) R2010 R2011 B2012 B2013 B2014 B2015 B2016 1.752 2035 (+13,9%) 2137 (+5%) 2244 (+5%) 2356 (+5%) 2474 (+5%) 2597 (+5%) ** ** 80% 80% 80% 80% 80% ** ** 80% 80% 80% 80% 80% *Frivilligtilfredshed er et samlet udtryk for flere parametre, herunder om følgende lever op til de frivilliges forventninger: introduktion, samarbejde med personale, tilbud om kompetenceudvikling, oplevelse af at gøre en forskel samt om den frivilliges behov for fællesskab med andre frivillige bliver opfyldt. **Målingen er ikke blevet foretaget før ***Pårørendestøtte er et samlet udtryk for flere parametre, herunder hvilket omfang pårørende oplever at blive introduceret til tilbud til støtte af pårørende gennem MSO, i hvilket omfang pårørende føler sig inddraget i hverdagslivet hos nærtstående pårørende, i hvilket omfang pårørende finder information om støttemuligheder tilgængelige og let forståelige. Ændringer i forhold til budget 2012-2015 Der er ændret lidt i den indledende tekst som følge af en ny version af Sundhed og Omsorgs strategi: Ledetråde til et bedre liv. Med ændringen sættes der øget fokus på inddragelse af borgerens netværk, pårørende og civilsamfund. Dette afspejler sig bl.a. i tilføjelse af mål på frivilligområdet. Opgørelsesmetoden for borgerrettet personaleandel er ændret, så den nu er i overensstemmelse med KL s anbefalede metode. Målet er samtidig omformuleret til at omfatte den ikkeadministrativ personaleandel. Der er blevet sat nye mål for fald i antal arbejdsulykker, da målet for 2014 allerede blev indfriet i 2011. Det samme gør sig gældende for målet for antal frivillige. Andel af antal helårsansatte udsat for arbejdsulykker er taget ud, da målet ikke var retvisende. 3. Særlige indsatsområder I strategien for perioden 2012-2016, er der formuleret en række mål for arbejdet i Sundhed og Omsorg, hvoraf de ovennævnte tre overordnede mål (ledetråde) samt delmål, udgør en del af strategien. I Sundhed og Omsorg holder vi fokus på ledetrådene i hele strategiperioden. Omdrejningspunktet i strategien er, som det fremgår af de udvalgte budgetmål vores rehabiliterende indsats, velfærdsteknologi frivillighedsområdet og effektiviseringer. 3.1 Hensigtserklæringer Teknologi i plejeboliger Del af Fremsyn for Ældre (videreføres fra 2011) Erfaringerne indhentet fra anvendelsen af teknologi i plejeboligerne er blevet evalueret i 2012 med henblik på en stillingtagen til, om teknologien understøtter borgerens trivsel og livskvalitet samt letter rekrutteringsudfordringerne. Erfaringerne inddrages i det videre arbejde med Boligplanen og fremtidssikring på plejeboligområdet. Opfølgningen strækker sig ind i 2013. Bedre servicearealer Del af Fremsyn for Ældre (videreføres fra 2011) Erfaringerne med større servicearealer i henhold til Fremsyn for Ældre og betydningen for beboernes og personalets trivsel skal evalueres. Erfaringerne inddrages endvidere i det videre
- 10 - arbejde med Boligplanen og fremtidssikring på plejeboligområdet. Der vil blive evalueret på bedre servicearealer ultimo 2014. Snitflade mellem socialområdet og sundheds- og omsorgsområdet (videreføres fra 2012) Opgavefordelingen mellem Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse og Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg er på en række områder meget tæt forbundet. Det blev med budgetaftalen for 2011 aftalt, at den samlede opgavesnitflade mellem de to afdelinger skulle analyseres med henblik på eventuel ændring af opgavefordeling og finansieringsansvar. Forligspartierne har med budgetaftalen for 2012 besluttet, at redefinere formålet med analysen således, at det igangværende analysearbejde skal pege på løsninger i forhold til de fremadrettede ambitioner om en mere intelligent og effektiv opgaveløsning. Analysearbejdet skal være koordineret og i sammenhæng med det arbejde som i øvrigt måtte blive igangsat med henblik på forberedelse af kommunens organisering fra 2014 og frem. Forligspartierne vægter endvidere, at de to afdelinger fortsat har fokus på arbejdet med at revisitere og udvikle nye og billigere tilbud med henblik på at dæmpe udgiftsvæksten mest muligt i perioden frem mod 2014 samt sikre størst mulig grad af koordineret og gensidig udnyttelse af ressourcerne. Udskiftning af alle hjemmehjælpsbiler til el-biler Forligspartierne ønsker, at kommunen i størst mulig grad anvender el-biler. I første omgang er forligspartierne enige om, at Sundhed og Omsorg starter udskiftning af alle hjemmehjælpsbiler til el-biler. Erfaringerne herfra skal bruges til at udbrede el-biler til de relevante områder i kommunen. For at understøtte væksten i el-biler og kommunens brug heraf lægger forligspartierne endvidere vægt på, at der etableres tilstrækkeligt med opladestationer rundt omkring i byen. Teknik og Miljø anmodes derfor om at følge udviklingen på området, og sikre fokus på opladefaciliteter i forhold til planlægning, byudvikling og infrastruktur. Tværkommunale projekter inden for sundhedsområdet (i samarbejde med MSB) Forligspartierne er enige om at iværksætte en række tværkommunale projekter inden for sundhedsområdet. Målet er at afprøve nye og alternative tværkommunale metoder. Projekterne er udvalgt, fordi de styrker sundheden på en måde, som forventes at reducere udgifterne til f.eks. medfinansiering, sygedagpenge, førtidspension, kontanthjælp m.v. samt bidrage til reduceret sygefravær. Der er tale om projekter, hvor der er en vis usikkerhed om den forventede effekt. Frem til årsskiftet 2012/2013 skal projekterne beskrives nærmere, herunder risikoen ved disse, samt hvordan de kan finansieres. Det er forligspartierne, som godkender projekternes endelige business case, hvori bl.a. evalueringsmodel skal fremgå. Ressouceflytning ved overdragelse af opgaver fra regionen/hospitalerne Forligspartierne er enige om, at en væsentlig forudsætning for, at tankerne bag det nære sundhedsvæsen kan lykkes er, at man får understøttet, at indsatsen fokuserer på kvalitet og effekt af sundhedsindsatsen frem for på kvantitet og aktivitet. Det indebærer også, at opgaverne skal løses på det lavest effektive omkostningsniveau (LEON). En sådan omlægning forudsætter en omprioritering af ressourcerne i det samlede sundhedsvæsen, således at, når der
- 11 - flyttes opgaver til et andet niveau, sker der en samtidig flytning af ressourcer til denne opgave. Derfor er forligspartierne enige om, at Aarhus Kommune i samarbejdet med Region Midt skal sikre, at regionen/hospitalerne i forbindelse med opgaveoverdragelse også flytter ressourcer, så kommunen kan løse opgaven uden at det går udover kommunens nuværende opgaver. 4. Beskrivelse af ydelser Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg yder hjælp til pleje og praktiske opgaver ud fra en samlet vurdering af den enkelte borgers behov og ressourcer. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg er ansvarlig for sundheds- og omsorgsområdet i Aarhus Kommune. Opgaver: Drift af lokalcentre og plejeboliger Pleje og praktisk hjælp til alle borgere uanset alder Hjælpemidler til alle borgere uanset alder Aktivitets- og sundhedsfremmetilbud Sundhedsfremme, forebyggelse og genoptræning i hele Aarhus Kommune Rehabilitering Madproduktion og drift af caféer på lokalcentre Inddragelse af frivillige og civilsamfund Administration af pension, boligstøtte og personlige tillæg 5. Organisation Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg er organiseret med det formål at tilgodese borgeren bedst muligt. Lokalcentrene er kernen i organisationen det er herfra, at pleje, sygepleje, praktisk hjælp, ernæringspleje, aktiviteter og træning leveres. Afdelingen for Omsorg og Udvikling har det overordnede ansvar for driften af lokalcentrene. Ligeledes varetages samarbejdet med frivillige, pårørende, brugerråd, beboer- pårørenderåd samt personaleuddannelse m.v. her. Sundhed og Velfærdsafdelingen har primært sigte på de tværgående opgaver i form af, at rådgive og koordinere specialer indenfor 3 hovedområder: 1) Sundhedsfagligt område 2) Specialiseret område og 3) Teknisk område. Økonomi og Personale har bl.a. ansvaret for udbetaling af pension og boligstøtte (frem til overgangen til Udbetaling Danmark 1. Marts 2013), den overordnede økonomistyring, ITunderstøttelse af forretningen, borgerjournalen samt personalemæssige forhold. Strategi, Sekretariat og kommunikation har ansvar for betjening af rådmand og direktør samt HMU, Ældrerådet, Sundheds- og omsorgsudvalget og Det Sociale Forbrugerråd og har bl.a. ansvar for undervisning inden for MED og arbejdsmiljø i hele Aarhus Kommune.
- 12-6. Supplerende nøgletal Nettodriftsudgifter til ældre- og handicapområdet budget 2011 (6-by nøgletal) Kr. pr indbygger Aarhus Odense Aalborg Esbjerg Randers København Ældreområdet, 65 årige og derover 1 5.493 5.402 6.480 5.978 6.212 5.896 Handicappede, 18-64 årige 2 3.113 3.517 3.368 3.617 4.745 2.975 Sindslidende, 18-64 årige 667 798 655 1.076 614 891 Sikringsydelser m.m. 65 årige og derover 3 500 574 571 495 589 498 I alt 9.773 10.291 11.074 11.166 12.160 10.260 1) Indeholder væsentligste udgifter vedr. tilbud til ældre over 65 år 2) Indeholder væsentligste udgifter vedr. specialiserede tilbud til yngre handicappede 3) Indeholder udgifter til personlige boligydelser m.m. Sundhedsområdet: Udgifter pr. indbygger på medfinansieringsområdet budget 2011 (6-by nøgletal) Kr. pr indbygger Aarhus Odense Aalborg Esbjerg Randers København Stationær somatisk behandling 789 632 796 1.166 893 868 Ambulant somatisk behandling 672 614 640 603 673 600 Stationær psykiatrisk behandling 66 47 33 62 41 88 Ambulant psykiatrisk behandling 91 61 60 138 83 153 Sygesikring 276 197 239 201 217 295 Genoptræning under indlæggelse 59 67 33 70 70 32 Samlede udgifter på medfinansieringsområdet 1.953 1.618 1.801 2.240 1.977 2.036
- 13 - Udgifter til ambulant træning/genoptræning og vederlagsfri fysioterapå pr. indbygger budget 2011 (6-by nøgletal) Kr. pr indbygger Aarhus Odense Aalborg Esbjerg Randers København Ambulant genoptræning efter sygehusudskrivning efter SUL 84 521 116 84 113 77 140 Specialiseret ambulant genoptræning efter sygehusudskrivning 34 29 21 36 38 38 efter 140 Genoptræning og træning efter SEL 86 176 0* 71 6 79 81 Genoptræning/træning i alt 294 550 208 126 230 196 Vederlagsfri fys. SUL 140 162 136 177 139 192 112 Træning i praksissektor i alt 162 136 177 139 192 112 Udgifter til sundhedsfremme og forebyggelse (6-by nøgletal) Kr. pr indbygger Aarhus Odense Aalborg Esbjerg Randers København Sundhedsfremme og forebyggelse 41 49 104 113 76 183 Udgifter til færdigbehanlede patienter (6 by nøgletal) Kr. pr indbygger Aarhus Odense Aalborg Esbjerg Randers København Færdigbehandlede somatiske patienter 8 17 7 5 2 36 Færdigbehandlede psykiatriske patienter 24 4 13 3 5 42 7. Ressourcer 7.1 Tidligere år Sektorens regnskabsresultat for årene 2008 til 2011 og budget for 2012: R 2008 R 2009 R 2010 R 2011 B2012-1.000 kr. i 2012-priser - - antal fuldtidsansatte - Nettodriftsudgifter 3.301.326 3.440.263 3.488.818 3.323.787 3.421.552 Nettoanlægsudgifter 68.524 252.089 234.799 341.112 502.492 Gennemsnitl. personaleforbrug 5.483 5.638 5.673 5.375 5.469 7.2 Kommende år Sektorens budget for 2012 til 2016: B 2012 B 2013 BO 2014 BO 2015 BO 2016-1.000 kr. i 2012-priser - - antal fuldtidsansatte - Nettodriftsudgifter 3.421.552 3.377.879 3.327.455 3.346.761 3.372.779 Nettoanlægsudgifter 502.492 240.235 375.352 445.146 15.836 Gennemsnitl. personaleforbrug 5.469 5.446 5.451 5.489 5.460 Som følge af magistratens behandling af afdelingernes budget er driftsbudgettet reduceret med gennemsnitligt 369 mio. kr. i budgetperioden. Det skyldes overførslen af boligstøtte og personlige tillæg til andre magistratsafdelingerne i forbindelse med gennemførslen af Objektiv Sagsbehandling.
- 14 - Sektor 3.31 overskud/underskud og status for 2012 til 2016: B 2012 B 2013 BO 2014 BO 2015 BO 2016-1.000 kr. i 2012-priser - Forventet ramme 1) 2.413.955 2.354.137 2.343.042 2.362.559 2.376.797 Nettobudget 2.438.562 2.391.153 2.343.058 2.362.575 2.376.813 Forventet overskud/underskud 2) -24.606-37.016-16 -17-17 Status, ultimo 3) 80.104 43.088 43.071 43.055 43.038 1) Nettobudgettet er afgrænset til rammebelagte områder. I budget 2011 er der tale om ajourført budget. 2) Overskud/underskud = ramme - nettobudget (+: overskud; -: underskud). 3) Status ultimo korrigeres fra år til år med overskud/underskud og rentetilskrivning. I henhold til de vedtagne styringsprincipper budgetlægges der som udgangspunkt med tilpasning af budget til rammen. Som i 2012 ønsker Sundhed og Omsorg i 2013 at få mulighed for at budgetlægge med forbrug udover rammen svarende til 37 mio.kr. Dette ønske skal ses i lyset af de udfordringer afdelingen står overfor med flere ældre, tidligere udskrivninger fra sygehusene mv. og deraf følgende behov for investeringer i en omlægning af indsatsen med fokus på den rehabiliterende tankegang og brug af velfærdsteknologiske løsninger. Sektor 3.32 overskud/underskud og status for 2012 til 2016: B 2012 B 2013 BO 2014 BO 2015 BO 2016-1.000 kr. i 2012-priser - Forventet ramme 1) 105.479 61.866 54.720 46.387 15.836 Nettobudget 105.479 61.866 54.720 46.387 15.836 Forventet overskud/underskud 2) 0 0 0 0 0 Status, ultimo 3) 0 0 0 0 0 1) Nettobudgettet er afgrænset til rammebelagte områder. I budget 2011 er der tale om ajourført budget. 2) Overskud/underskud = ramme - nettobudget (+: overskud; -: underskud). 3) Status ultimo korrigeres fra år til år med overskud/underskud og rentetilskrivning. Sektor 3.37 overskud/underskud og status for 2012 til 2016: B 2012 B 2013 BO 2014 BO 2015 BO 2016-1.000 kr. i 2012-priser - Forventet ramme 1) 118.467 135.682 135.016 135.022 135.974 Nettobudget 118.486 141.683 135.018 135.024 135.976 Forventet overskud/underskud 2) -18-6.001-2 -2-2 Status, ultimo 3) 16.117 10.116 10.114 10.112 10.110 1) Nettobudgettet er afgrænset til rammebelagte områder. I budget 2011 er der tale om ajourført budget. 2) Overskud/underskud = ramme - nettobudget (+: overskud; -: underskud). 3) Status ultimo korrigeres fra år til år med overskud/underskud og rentetilskrivning. I henhold til de vedtagne styringsprincipper budgetlægges der som udgangspunkt med tilpasning af budget til rammen. I 2013 ønsker Sundhed og Omsorg i lighed med 3.31 at forbruge 6 mio. kr. udover rammen.
- 15 - Produktivitetstal for Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg R2009 R2010 R2011 B2012 B2013 1. Direkte brugertid fritvalg 1 54,3% 53,8% 54,6% 55,1% 2. Ansatte pr. plejebolig 2 0,92 0,91 0,89 0,92 0,92 3. Antal modtagere pr. sygeplejerske 33,0 33,6 34,0 35,0 36,0% 3 4. Pris pr. gennemførte rehabiliteringsforløb 8.000 13.764 13.500 13.500 1 Brugertidsprocenten (BTP) for pleje og praktisk hjælp i fritvalg i dagtimerne 2 Antal fuldtidsstillinger i plejeboliger (excl. sygeplejersker og træningspersonale) og vikarbureauforbrug i plejeboliger omregnet til stillinger i forhold til det gennemsnitlige antal plejeboliger 3 Sygeplejersker i fuldtidsstillinger i forhold til antal modtagere af pleje og praktisk hjælp 4 At fastholde samme pris pr. gennemførte rehabiliteringsforløb fra 2011 og frem er i sig selv et udtryk for produktivitetsstigning, da alle de mindre komplekse borgere blev taget i 2010, da indsatsen blev iværksat. Produktivitetstallene 1 og 2 vedrører pleje og praktisk hjælp, som er den væsentligste ydelse i Sundhed og Omsorg med et omfang på 1,3 mia. pr. år. Antallet af plejeboliger faldt med netto 171 (som følge af ombygninger) i 2010, hvilket resulterede i en lidt lavere produktivitet på dette område. Det forventes, at produktiviteten fremadrettet ligger på tidligere års niveau. Produktivitetstallene 3 vedrører sygepleje som er de væsentligste ydelser efter pleje og praktisk hjælp. Med hensyn til antal modtagere pr. sygeplejerske forventes det at stige de kommende år. Det skal også ses i lyset af effektiviseringerne som følge af budgetforligene for 2011 og 2012. Produktivitetstallet for 4 vedrører Grib hverdagen, der indfører en rehabiliterende tilgang. Ændringer fra budget 2012-2015: Under afsnit 4, supplerende nøgletal er produktivitetsmålet antal modtagere pr. træningspersonale taget ud af tabellen. Det skyldes, at der er sket en omstrukturering fra aktivitetsafdelinger til sundhedsklinikker og tallet derfor ikke kan opgøres som tidligere. Tallene er derfor ikke sammenlignelige.