INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Høje-Taastrup Kommune Tilsynsrapport Høje Taastrup Kommune Crimestop Anmeldt tilsyn Februar 2012 WWW.BDO.DK 0
Indholdsfortegnelse 1... 2 1.1 bemærkninger og anbefalinger... 3 2 grundlag... 3 2.1 Oplysninger... 3 2.2 Opfølgning på foregående tilsyn... 4 2.2.1 Opfølgning fra sidste tilsyn... 4 2.2.2 Opfølgning fra andre tilsyn... 5 2.3 Fysiske rammer... 5 2.4 Pædagogik... 6 2.4.1 Pædagogisk metode og referenceramme... 6 2.4.2 Pædagogiske planer... 7 2.5 Hverdagsliv... 7 2.5.1 Hverdag og aktiviteter... 7 2.5.2 Sundhed, kost og motion... 8 2.5.3 Sprogbrug og omgangsformer... 9 2.5.4 Tryghed og trivsel... 9 2.5.5 Medicinhåndtering... 9 2.5.6 Magtanvendelse... 9 2.6 Organisatoriske og personalemæssige forhold... 10 2.6.1 Rammer for arbejdet... 10 2.6.2 Belægning... 10 2.6.3 Personalesituation, kontinuitet og stabilitet... 10 2.6.4 Internt samarbejde og kommunikation... 11 2.6.5 Samarbejde med pårørende/værge... 12 2.7 Øvrige udfordringer eller aktuelle opmærksomhedsområder... 12 3 Formål og metode... 13 3.1 Formål med tilsynet... 13 3.2 Metode... 13 3.3 varsling og tilrettelæggelse... 14 3.4 BDO s definitioner på bemærkninger, anbefalinger og påbud... 14 4 Kontaktoplysninger... 15 4.1 BDO Kommunernes Revision... 15 1
1 BDO har på vegne af Høje-Taastrup Kommune foretaget et anmeldt tilsyn på Crimestop. BDO er kommet frem til følgende på baggrund af analysen af det datamateriale, som er indsamlet gennem interviews og observationer. Det overordnede indtryk af Crimestop er, at der er tale om et velfungerende tilbud, hvor brugerne tilbydes relevant dagbehandling. Tilsynet vurderer endvidere, at der er god sammenhæng mellem det der beskrives og det der sker på stedet. Den teoretiske referenceramme og de anvendte metoder i behandlingsarbejdet fremstår velunderbygget og i overensstemmelse med målgruppens behov, og godt forankret i personalegruppen. Med afsæt i CENAP, der er baseret på en bio-psyko-social model, arbejdes der med en helhedsorienteret tilgang, der tager højde for den enkelte brugers situation. Metoden er orienteret mod brugerens ressourcer og kompetencer. Tilsynet vurderer, at behandlingsplanerne på stedet fungerer som et dynamisk redskab for såvel brugere som medarbejdere. Brugerne udtrykker begejstring for screeningsmetoden, som hjælper dem med at selektere i de tanker, der er med til at styrer deres adfærd. Leder og medarbejder vedkender, at systematikken omkring status og behandlingsplaner kunne optimeres, og derfor anbefaler tilsynet at ledelsen sikrer, at en systematik indføres. Det er tilsynets, at hverdagens opbygning med struktur og skemalagte aktiviteter samt medarbejdernes professionelle tilgang til brugerne, er med til, at give brugerne udfordringer og i særdeleshed et godt fundament for udvikling. Tilsynet vurderer endvidere, at omgangsformen og sprogbrug generelt er fint på Crimestop. I de tilfælde hvor der opstår chikane i mellem brugerne, tager medarbejderne hånd om det. Tilsynet vurderer, at behandlingsmetoden grundlæggende bygger på tryghed og trivsel. Brugerne italesætter det, som at blive mødt ligeværdigt og anerkendende, og oplever det som kærlighed. Endvidere indgår sundhed, kost og motion som vigtige elementer i behandlingsarbejdet. Det er tilsynets, at behandlingen og metoden bygger på en ikke- fysisk konfrontation, og tilsynet konstaterer, at der findes en beredskabsplan, hvis medarbejderne er nød til at handle i nødværge. Tilsynet anbefaler, at der i forlængelse af denne beredskabsplan udarbejdes interne procedurer for opfølgning på magtanvendelser, hvis en sådan skulle opstå. Tilsynet konstaterer, at der er ændret i ledelsesforholdet og leder af Crimestop er nu Lars Holm. Denne information samt flere andre data på Tilbudsportalen er ikke ajourført, hvilket tilsynet anbefaler sker. Det er tilsynets, at medarbejdergruppen og ledelsen af Crimestop er engagerede i arbejdet, og at det sidste års omorganisering ikke har ændret på dette. Tilsynet bemærker, at lederen vil drøfte en procedure for introduktion af nye medarbejdere med medarbejdergruppen. Derudover vurderer tilsynet, at det interne samarbejde er positivt og kendetegnet ved professionalitet. Der er desuden gode muligheder for supervision og kompetenceudvikling. Tilsynet bemærker i forlængelse af dette, at der fremadrettet vil blive afholdt førstehjælpskursus for medarbejderne. Endelig er det tilsynets, at de fysiske rammer er velegnede til målgruppen, og at lokalerne fremstår ryddelige og pænt rengjorte. 2
1.1 bemærkninger og anbefalinger Tilsynet giver anledning til følgende bemærkningen, anbefalinger og påbud: Bemærkninger 1. Tilsynet bemærker, at leder vil drøfte en procedure for introduktion af nye medarbejdere med medarbejdergruppen. 2. Tilsynet bemærker, at der vil blive afholdt førstehjælpskursus for medarbejderne. Anbefalinger 1. Tilsynet anbefaler, at der sikres systematik i arbejdet med status og behandlingsplaner. 2. Tilsynet anbefaler, at der i forlængelse af beredskabsplanen udarbejdes interne procedurer for opfølgning på magtanvendelser, hvis en sådan skulle opstå. 3. Tilsynet anbefaler, at det sikres, at oplysningerne på Tilbudsportalen er i overensstemmelse med nuværende forhold. Påbud Ingen påbud 2 grundlag 2.1 Oplysninger Adresse Taastrup Hovedgade 121, 2 sal, 2630 Taastrup Leder Lars Holm Tilbudstype og juridisk grundlag Tilbuddet er et selvejende, ambulant dag- aftentilbud for borgere med rusmiddel misbrug og funktionsnedsættelser, som forandret virkelighedsopfattelse, personlighedsforstyrrelser, ADHD, tilknytningsforstyrrelser. Tilbuddets juridiske grundlag er SEL 101 Antal pladser og belægningsgrad 12 dagpladser 12 aftenpladser 12 efterværnspladser Takst pr. døgn Ifølge oplysning fra leder er prisen pr. døgn kr. 592 (ifølge tilsynsportalen 356 kr. d. 3.2.2012) 3
Målgruppebeskrivelse Målgruppen er borgere i alderen 18 60 år, Rusmiddel misbrugere med funktionsnedsættelse, som forandret virkelighedsopfattelse, personlighedsforstyrrelser, ADHD, tilknytningsforstyrrelser. Det viser sig i sociale problemer som personfarlig kriminalitet, ikke personfarlig kriminalitet, stofmisbrug, udadreagerende adfærd, indadreagerende adfærd, selvskadende adfærd, prostitution, voldeligt overgreb, seksuelt overgreb, omsorgssvigt. Antal ansatte og personalesammensætning Personalegruppen består af 6 medarbejdere: Xx antal pædagoger Xx socialrådgiver Hvor mange uddannede Hvor mange uuddannede???? Dato og tidspunkt for tilsynsbesøg 6.2.2012 kl. 13-16 Deltagere i interviews Ledelse: Medarbejdere: Bruger: Lars Holm daglig leder og medejer af Crimestop. Uddannet, som kognitiv terapeut, coach. Ansat i to år. Behandler; uddannet smed, teambilder, power instruktør; ansat i 6 år i organisationen og 1 år på stedet. Behandler / souschef; uddannet socialrådgiver; ansat 1 år og har tidligere været tilknyttet organisationen som konsulent. Bruger, der har været tilknyttet Crimestop i 1 år, hvoraf de første 8 måneder var 4 dage om ugen og de sidste 4 måneder, kommer 3 dage om ugen. Bruger, der har været tilknyttet Crimestop 1 uge, kommer 4 dage om ugen. BDO blev vist rundt på stedet af: Leder Lars Holm. Tilsynsførende Lene Thorius (Chefkonsulent, cand.pæd., PD og socialpædagog). Marianne Grube Christiansen (Chefkonsulent, cand.pæd., PD og socialpædagog). 2.2 Opfølgning på foregående tilsyn 2.2.1 Opfølgning fra sidste tilsyn Ved sidste tilsyn (anmeldt, den 8.11.2010), gennemført af BDO, blev der givet følgende anbefalinger: 1. Tilsynet anbefaler, at ledelse tager initiativ til at få kendskab til magtanvendelsesreglerne og bruger det som udgangspunkt for en faglig 4
refleksion blandt medarbejderne. Udover drøftelse i medarbejdergrupper er der lavet en mappe som udførligt har beskrivelser af, hvordan medarbejderne skal forholde sig, hvem de skal kontakte, telefonnumre etc. Desuden oplyses det, at der ikke udføres magtanvendelser på stedet. 2. Tilsynet anbefaler at der afholdes løbende MUS samtaler for at sikre at der afsættes tid til at samle op i forhold til trivsel og kompetenceudvikling mv. Der afholdes kontinuerligt MUS-samtaler, hvor medarbejderne har mulighed for at drøfte kompetenceudvikling og trivsel i medarbejdergruppen. Leder fortæller at medarbejderne har tilkendegivet glæde og tilfredshed med arbejdspladsen. Tilsynet vurderer, at der er fulgt op på sidste tilsyns anbefalinger. 2.2.2 Opfølgning fra andre tilsyn Der har ikke været andre tilsyn. Ingen bemærkning. 2.3 Fysiske rammer Crimestop.dk er beliggende i Taastrup Hovedgade ca. 5 minutters gang fra S- togsstation og busforbindelse. Crimestop.dk har til huse i et tidligere kontormiljø på 205 m2. Bygningen er opført i 2 etager og er godkendt til forretnings- og kontorformål ifølge lokalplanen. De fysiske rammer er lyse, velholdte og indbydende, med passende udsmykning. Der er flere rum, hvor der er mulighed for gruppe- og enkeltmands samtaler / terapi. Derudover er der stort fælleskøkken, hvor morgenmad og frokost bliver tilberedt. Der er rum med massagebriks, hvor brugerne tilbydes behandling af en Kranio Sakral terapeut. Der er flere toiletter med bademuligheder. Medarbejderne fortæller, at det vægtes højt, at det fysiske miljø er indbydende, signalerer ro og stilhed. Derfor er der også stille musik og tændte stearinlys i lokalerne. Brugerne udtrykker stor tilfredshed med lokaliteterne. De fremhæver, at der er god plads, og at man ikke bliver jagtet rundt. De føler sig trygge. Brugerne forklarer, at den daglige rengøring / oprydning foregår i fællesskab. Brugerne fremhæver, at de trives med, at der ikke er en fast plan for, hvilke brugere der skal rydde op, men at det i stedet bliver gjort af de brugere, der har overskuet den pågældende dag. Udover den daglige rengøring, bliver lokalerne rengjort af et rengøringsfirma en gang ugentligt. Det er tilsynet, at de fysiske rammer er velegnede til målgruppen og at lokalerne fremstår ryddelige og rengjorte. 5
2.4 Pædagogik 2.4.1 Pædagogisk metode og referenceramme På Crimestop arbejdes der ud fra et humanistisk menneskesyn, hvor respekten for det andet menneske vægtes højt. Brugeren opleve sig værdsat og føle, at de kan noget. Crimestop arbejder ud fra CENAP-modellen, der er baseret på en bio-psykosocial model, som påpeger, at misbrug resulterer i ændringer i personligheden og medfører sociale og arbejdsmæssige problemer. Ud fra denne helhedsorientererede tilgang tages der højde for den enkeltes situation. Der fokuseres på brugerens ressourcer, kompetencer og succes. Med udgangspunkt i det der fungerer for brugeren, benyttes en kognitiv tilgang, og med samtaleteknikker, screening, arbejdsbøger og coaching arbejdes der med at ændre brugerens adfærd. Målet er at brugeren når de drømme og mål, der sættes af brugeren selv. For at brugeren skal få en succesoplevelse, er det vigtigt, at brugeren har et medejerskab til behandlingen, så det bliver et fælles projekt. Lederen forklarer deltaljerne i screeningsmodelen, som består af en lang række spørgsmål, som brugeren skal besvare omkring sit misbrugsmønster, kriminalitet, diagnose (hvis det er udredt) og baggrund. Spørgsmålene er opbygget på en simpel og let læselig måde. Brugeren skal ikke skrive særlig meget, men læse noget tekst, sættes krydser og tælle point sammen. Ud fra screeningen laves der i samarbejde med brugeren en misbrugsprofil og kriminalitetsprofil, fx er mange brugere kriminelle grundet deres misbrug, mens andre kan have andre grunde til kriminalitet, fx magt / prestige. Hvis brugeren får tilbagefald af misbrug / kriminalitet analyseres dette og en ny behandlingsstrategi iværksættes. Lederen understreger, at netop en ny behandlings strategi er vigtigt, da den tidligere behandlingsstrategi har vist sig ikke at hjælpe brugeren til at ændre adfærd. Der arbejdes løbende på nye tiltag og kvalitetssikring med CENAP-modellen, fx ved at medarbejderne løbende får genopfrisket modellen. Medarbejderne forklarer, at det er vigtigt, at få opbygget en god relation til brugeren, som er præget af tillid og forståelse. Relationen er omdrejningspunktet for al behandling. Medarbejderen har faste værktøjer (CENAP), og de forsøger at møde brugeren, der hvor brugeren er på det givne tidspunkt. Det handler om at anerkende den enkelte bruger frem for at nedbryde. Medarbejderne forklarer, at modellen ikke følges i en stringent rækkefølge, men benyttes i den rækkefølge som passer den enkelte bruger. Medarbejderne forholder sig afventende til brugeren, er parat til at arbejde med sin problematik og det påpeges, at arbejdsbogen (screeningen) er unik i arbejdet. Medarbejderne fortæller, at de fleste brugere har et positivt resultat af behandlingen på Crimestop. Medarbejderne tilføjer, at de brugere de får visiteret også er motiverede for behandling. Det er tilsynets, at den behandling / referenceramme der benyttes på Crimestop er velegnet til målgruppen, og at den forankres i personalegruppen gennem løbende kompetenceudvikling. 6
2.4.2 Pædagogiske planer På Crimestop arbejdes der med behandlingsplaner. De udarbejdes på baggrund af den strukturerede screening. Der benyttes samtaletekniknikker fra den kognitive tilgang, hvor brugeren inddrages og er med til at udarbejde behandlingsplanen. Der er til metoden udviklet et funktionsniveauskema som bruges til at måle den enkelte brugers funktionsniveau. Metoden evalueres løbende af en ekstern evaluator. Både medarbejdere og brugere tilkendegiver, at metoden er velegnet: Det giver behandleren et billede af, hvordan behandlingen skal tilrettelægges i forhold til en konkrete bruger, og det giver en afklaring for brugeren. En bruger fortæller, at det healer indeni og gør samtidigt ondt. Brugerne synes, at det kan være kompliceret, når de skal beskrive deres følelser, denne proces kan tage tid, også at få nedskrevet. Screeningen nedskrives i den kognitive bog (brugernes kaldenavn for bogen / hæftet). Bogen hjælper brugerne med, at få en forståelse for, hvordan tanker kan styre adfærd. Som en bruger beskriver, kan Bogen hjælpe med at selektere mellem tankerne, dem der styres af afhængighed, og dem der styres af afholdenhed. Medarbejderne fortæller, at behandlingsplanen bruges som et dynamisk redskab, hvor de laver status hver 1½- 3 måned, men erkender at systematikken ikke altid overholdes. Det kan hænde, at der laves flere behandlingsplaner uden statusevaluering eller flere statusevalueringer og ingen behandlingsplan. Medarbejder og leder vedkender, at der skal indarbejdes en systematik i relation til dette. Medarbejderne fortæller, at de har indført procedure for indskrivning af behandlingsplanerne. Medarbejderen skriver behandlingsplanen i hånden og socialrådgiveren indskriver den i bostedsystemet. Proceduren er indført for at sikre, at viden omkring den enkelte bruger deles med socialrådgiveren, der deltager i statusmøder og i eksterne møder med brugeren. Tilsynet får forevist en behandlingsplan og konstaterer, at der er fulgt op på den igennem statusforløb, og at behandlingsplanen i øvrigt er i overensstemmelse med det, brugeren har fortalt tilsynet. Dog er behandlingsplanen ikke opdateret. Tilsynet vurderer, at behandlingsplanerne fungerer som et dynamisk redskab for brugere og medarbejdere. Tilsynet konstaterer, at brugerne udtrykker begejstring for screeningsmetoden, som hjælper dem med at selektere i de tanker, der er med til at styrer deres adfærd. Leder og medarbejder vedkender, at systematikken omkring status og behandlingsplaner kunne optimeres, og derfor anbefaler tilsynet at ledelsen sikrer at en systematik indføres. 2.5 Hverdagsliv 2.5.1 Hverdag og aktiviteter Hverdagen er struktureret og skemalagt for hver hverdag. Crimestop åbner kl. 8, hvor der er morgenmad, alle brugere skal være mødt senest kl. 9. Fra 9 9.30 er der morgenmøde. Derefter er der fælles oprydning efter morgenmaden og dernæst opmærksomhedsøvelser. Hver dag skal brugeren 7
udfylde en blanket, der bekriver brugerens mentale tilstand for netop den dag. Mandag onsdag og fredag er der fysisk træning i et træningscenter fra kl. 10 11.30 Herefter er der fælles frokost, som brugerne er med til at købe ind og forberede. Brugerne hjælper med oprydningen efter frokosten. Hver dag er der gruppemøde kl. 13. Mandag er gruppemødet bygget op som et løsningsfokuseret møde. Der præsenteres et problem og brugerne må kun stille spørgsmål til problematikken. Medarbejderne oplever mødet som lærerigt for brugerne. Torsdag kaldes superdag hvor gruppemødet er tilrettelagt som en form for undervisning, hvor der er et overordnet tema som fx sorg. Tirsdag er socialdag, hvor det er brugerne, der arrangerer en aktivitet for dagen. Det er brugerne selv der indhenter information om, hvad det koster, og hvordan selve aktiviteten skal arrangeres. Med denne arbejdsform lærer brugerne at samarbejde. Udover ovennævnte aktiviteter er der også individuelle terapiforløb i løbet af ugen. Hvis en bruger ikke ønsker eller ikke magter at deltage i dagens aktiviteter, så er det legalt, og brugeren tilbydes en anden aktivitet. En af brugerne, der har været på stedet i længere tid vurderer, at hverdagen (behandlingen) er meget positiv og beskriver, at dagbehandlingen har reddet hans liv. Brugeren påpeger, at effekten af behandlingen er afhængigt af, at man overgiver sig fuldt ud. Begge brugere oplever gruppemøderne / terapien som meget frugtbar, og de tilkendegiver det lærerige i at sætte sit eget ego til side, og lære af den hjælp andre brugere får. Begge brugere har oplevet, at blive taget godt i mod. Den ene bruger vil gerne overføre strukturen fra Crimestop til sit eget liv. Medarbejderne fortæller, at strukturen er med til at give brugerne ro i et ellers kaotisk liv. Medarbejderne tilkendegiver, at de er privilegerede, fordi de fleste af brugerne selv ønsker behandlingen, og det gør opgaven nemmere. Det er tilsynets, at hverdagens opbygning og professionelle tilgang med struktur og skemalagte aktiviteter er med til, at give brugerne udfordringer og i særdeleshed et godt fundament for udvikling. 2.5.2 Sundhed, kost og motion På Crimestop indgår sundhed, kost og motion som en del af behandlingen. For at have overskud til at gennemføre hverdagens aktiviteter, er det vigtigt, at kosten er sund og ernæringsrig, og derfor får brugerne morgenmad og frokost hver dag. Brugerne køber selv ind til frokosten, og det er medarbejdernes oplevelse, at brugerne har forståelse for, at maden skal være næringsrig, for at de kan klare dagens udfordringer. I indkøbet ligger der også, implicit, en tillidserklæring til brugerne, da de selv skal administrere beløbet, de får udbetalt. Medarbejderne italesætter det som frihed under ansvar. Hver torsdag laves der varm mad til frokost. Om fredagen tømmes køleskabet og maden fordeles mellem brugerne, hvilket 8
positivt betyder, at flere af brugerne har mad til weekenden. Som tidligere nævnt (jævnfør punkt 2.5.1) indgår motion som en vigtig del af behandlingen. Tilsynet konstaterer at sundhed, kost og motion er vigtige elementer i behandlingsarbejdet. 2.5.3 Sprogbrug og omgangsformer Medarbejdere og brugere oplever, at sprogbrug og omgangsformen generelt er god på Crimestop. Omgangstonen er præget af humor (positivt), men brugernes fængselsophold kan til tider høres. Medarbejderne påpeger, at ingen brugere mopper hinanden på Crimestop. Medarbejderne fortæller, at de havde en episode, hvor brugerne brugte facebook som platform for chikane af andre brugere. Dette blev der taget hånd om, og det blev drøftet på et gruppemøde. Det er tilsynets, at omgangsformen og sprogbrug generelt er fint på Crimestop. I de tilfælde hvor der opstår chikane i mellem brugerne, er det tilsynets indtryk, at medarbejderne tager hånd om det. 2.5.4 Tryghed og trivsel Medarbejderne fortæller, at trygheden ligger implicit i behandlingen. De strukturerede rammer er med til at give overskuelighed, forudsigelighed og dermed også tryghed. Når brugerne oplever, at være en del af et fælleskab og tilmed at kunne yde til fælleskabet, så vokser selvforståelsen og dermed også forståelsen for andre mennesker. Brugerne oplever, at tilliden fra medarbejderne har stor betydning for deres trivsel. Især at brugerne bliver mødt ligeværdigt, og deres behov ankendes, er vigtigt for brugerne. En bruger italesætter det, som at opleve kærlighed. Medarbejderne fortæller, at de vægter, at være fysiske i deres kommunikation til brugerne ved fx at give kram. Mange af brugerne har sjældent eller aldrig oplevet den tæthed før. Tilsynet vurderer, at behandlingsmetoden grundlæggende bygger på tryghed og trivsel. Brugerne italesætter det, som at blive mødt ligeværdigt og anerkendende, og oplever det som kærlighed. 2.5.5 Medicinhåndtering Brugerne tager ikke medicin på Crimestop, og derfor er der ingen procedure for medicinhåndtering. Tilsynet har ingen bemærkninger. 2.5.6 Magtanvendelse Medarbejderne oplyser, at de har kendskab til gældende retningslinjer 9
vedrørende magtanvendelser, men at der ikke benyttes magtanvendelser på Crimestop. Derfor findes der heller ikke en procedure vedrørende intern opfølgning på magtanvendelser. Medarbejderne forklarer, at de er gode til at observere situationer, der kunne medføre magtanvendelse og benytte metoder, der forhindrer dette. Der findes en beredskabsplan, hvis der skulle opstå situationer, hvor medarbejderne er nød til at handle i nødværge. Det er tilsynets, at behandlingen og metoden bygger på en ikkefysisk konfrontation, og tilsynet konstaterer, at der findes en beredskabsplan, hvis medarbejderne er nød til at handle i nødværge. Tilsynet anbefaler, at der i forlængelse af denne beredskabsplan udarbejdes interne procedurer for opfølgning på magtanvendelser, hvis en sådan skulle opstå. 2.6 Organisatoriske og personalemæssige forhold 2.6.1 Rammer for arbejdet Crimestop drives som et anpartsselskab og ejerne er Henrik Beck og Lars Holm. Leder af Crimestop i Høje-Taastrup er Lars Holm. Tilbuddet er godkendt efter Serviceloven af Høje-Taastrup kommune. Tidligere var medarbejderne tilknyttet både Crimestop i Esbjerg og Høje- Taastrup. Det er ændret, og nu er medarbejderne på stedet kun tilknyttet Crimestop i Høje-Taastrup. På Crimestop arbejdes der hele tiden på at udvikle konceptet og optimere behandlingen. Crimestop har overtaget det tidligere botilbud På Vej, som nu kaldes bofællesskabet Crimestop. Lederen oplyser, at der endnu ikke er en afklaring for godkendelse og drift. Tilsynet konstaterer, at der er ændret i ledelsesforholdet og leder af Crimestop er nu Lars Holm. Informationen er ikke ført ind på tilsynsportalen, hvilket tilsynet anbefaler sker. 2.6.2 Belægning Der er henholdsvis 12 dagbehandlingspladser, 12 aftensbehandlingspladser samt 12 pladser i efterværn. Der er fuld belægning. Tilsynet gør leder opmærksom på, at oplysningerne på Tilbudsportalen ikke er korrekte. Tilsynet konstaterer, at der er fuld belægning. Oplysningerne på tilsynsportalen er ikke i overensstemmelse med konkret data, og derfor anbefaler tilsynet dette rettes. 2.6.3 Personalesituation, kontinuitet og stabilitet På grund af økonomien har det været nødvendigt, at opsige en medarbejder 10
pr. 1.9. 2011. Jævnfør punkt 2.6.1 har de to anpartsejere valgt at skille deres lederskab, således at det nu er Lars Holm, der er leder af Crimestop Høje-Taastrup, og Henrik Beck der er leder af Crimestop i Esbjerg. Det har været en lærerig proces, hvor især den administrative del har givet flere udfordringer. Der er nu ansat 5 behandlere på Crimestop heri leder og souschef (socialrådgiver) og derudover benyttet konsulenter, når der har været behov for det. Lederen oplyser, at branchen har været hårdt ramt i det seneste år, hvilket også har gjort sig gældende for Crimestop. Lederen fortæller, at de har et godt samarbejde med Høje-Taastrup kommune. Der findes ikke en fast procedure for introduktion af nye medarbejder, hvilket lederen heller ikke finder nødvendigt, da de er en lille medarbejdergruppe. Lederen tilkendegiver, at han vil drøfte en procedure for introduktion af nye medarbejdere med medarbejdergruppen. Lederen beskriver medarbejdergruppen som stabil, og han oplever ikke meget sygefravær. Det er tilsynets, at det er en engageret medarbejdergruppe og ledelse af Crimestop, og at det sidste års omorganisering ikke har ændret på dette. Tilsynet bemærker, at lederen vil drøfte en procedure for introduktion af nye medarbejdere med medarbejdergruppen. 2.6.4 Internt samarbejde og kommunikation Leder holder årligt MUS-samtaler med alle medarbejdere, og derudover er der ca. hver 6 uge supervision ved ekstern superviser, for medarbejderne. Både leder og medarbejder giver udtryk for, at samarbejdet på Crimestop er positivt. Både leder og medarbejder tilkendegiver, at de til tider kan være bekymrede over udsvingene i belægningen, men erkender, at det er vilkårene. Lederen forklarer, at man ikke kan lægge penge til side, som kan bruges, når belægningen er faldende, og derfor er de sårbare, og afhængige af, at belægningen er stabil. Der holdes et kortere personalemøde 1 gang om ugen og et længerevarende 1 gang om måneden. Medarbejdere og ledere oplever, at de har en venskabelig og professionel omgangstone medarbejderne og ledelse i mellem. Samarbejdet bærer præg af åbenhed, hvor medarbejderne har trygheden til at kunne se udvikling i at have forskellige opfattelser af tingene. Crimestop er en ud af de tre behandlingsinstitutioner, der er godkendt som Center of Excellence efter CENAP Gorsk modellen. For at kunne opnå denne certifikation skal stedet sammenlagt have alle moduler af CENAP-modellen integreret i personalegruppen. Certificeringen bliver monitoreret og løbende evalueret af CENAP Danmarks uddannelsesafdeling i samarbejde med Terence T. Gorski. Medarbejderne giver udtryk for, at der findes et godt informationsflow i organisationen, og at de er gode til at dele oplysninger med hinanden. Ved det tidligere tilsyn blev det bemærket, at flere af medarbejdernes førstehjælpskurser er op til seks år gamle, og der blev henstillet til at kurset 11
fornyes. Leder oplyser, at der ikke er taget initiativ til at opdatere medarbejdernes førstehjælpskursus, men at der fremadrettet sørges for at alle medarbejdere får et førstehjælpskursus. Det er tilsynets indtryk, at der er et positivt og professionelt samarbejde på Crimestop med gode muligheder for supervision og kompetenceudvikling. Tilsynet bemærker, at der fremadrettet vil blive afholdt førstehjælpskursus for medarbejderne. 2.6.5 Samarbejde med pårørende/værge Med hensyn til samarbejde med pårørende er det oftest ægtefællen, der samarbejdes med, og kun i de tilfælde, hvor det er relevant i forhold til behandlingen. Der er i et specifikt tilfælde gjort brug af en pårørendegruppe i behandlingen. Tilsynet vurderer, at pårørende inddrages i behandlingen i det omfang hvor det gavner behandlingen. 2.7 Øvrige udfordringer eller aktuelle opmærksomhedsområder Der fremkom ikke yderligere udfordringer eller opmærksomhedspunkter under tilsynet. Tilsynet har ingen bemærkninger. 12
3 Formål og metode 3.1 Formål med tilsynet I henhold til Retssikkerhedslovens 16 og Servicelovens 148a er kommunalbestyrelsen forpligtet til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver løses, herunder at sikre kommunalbestyrelse, brugere og pårørende indsigt i den pædagogik, omsorg og trivsel, der leveres på det enkelte tilbud. Jf. lovgivningen er formålet med tilsynet: At påse at borgerne får den hjælp, de har ret til efter loven og efter de beslutninger, som kommunalbestyrelsen har truffet. At hjælpen er tilrettelagt og bliver udført på en faglig og økonomisk forsvarlig måde. At forebygge ved at gribe korrigerende ind før mindre problemer udvikler sig til alvorligere problemer. Tilsynene skal dermed bidrage til at sikre kvaliteten i tilbuddene, herunder at der er overensstemmelse mellem gældende lovgivning, tilbuddets beskrevne pædagogik og praksis. BDO s tilsyn er tilrettelagt med udgangspunkt i ovenstående lovgivning og retningslinjer på området, og omfatter tilsynet med de pædagogiske, organisatoriske og personalemæssige forhold på de enkelte tilbud. Tilsynet sætter fokus på hverdagslivet for beboere/brugere/borgere og således også på, hvordan hjælpen efter deres og de pårørendes opfattelse fungerer. De fysiske rammers egnethed i forhold til beboernes behov indgår ligeledes i tilsynet. Med udgangspunkt i omfattende erfaringer med at føre tilsyn på hhv. ældre- og det socialfaglige område har BDO udviklet koncepter for tilsynsområderne, som gør det muligt at lade kontrol og læring gå op i en højere enhed. BDO lægger vægt på, at den dokumentation, der indhentes i forbindelse med tilsynene, er anvendelig i det fremadrettede arbejde med kvalitets- og kompetenceudviklingen indenfor både ældreområdet og det socialfaglige område. Det økonomiske tilsyn dvs. tilsynet med forbrug, budget, kapacitetstilpasninger etc. indgår efter aftale med Høje-Taastrup Kommune ikke i BDO s tilsyn. 3.2 Metode BDO s tilsynskoncept kombinerer en række forskellige metoder til indsamling af viden, som alle tager afsæt i den anerkendende metode og en konstruktiv tilgang. Den anerkendende og værdsættende tilgang handler om at fokusere på og lade sig inspirere af dét, der virker på det enkelte tilbud. Dette indebærer, at man i fællesskab søger at identificere tilbuddets ressourcer, styrker og gode erfaringer. Metoden er særlig velegnet til det fremadrettede arbejde med henblik på at få overensstemmelse mellem borgernes og pårørendes ønsker og forventninger og medarbejdernes og ledelsens muligheder og rammer. Den anerkendende tilgang kan ses som det ene ben i tilsynskoncepterne, mens det andet ben er struktureret og stringent metodeanvendelse. Alle former for dataindsamling, som benyttes i tilsynet, har udgangspunkt i gennemarbejdede og afprøvede skabeloner. De anvendte metoder er henholdsvis kvalitative interviews, fokusgruppeinterviews, observation og gennemgang af dokumentation. Tilsynet giver et øjebliksbillede baseret på dialog, udsagn, observationer samt det foreliggende baggrundsmateriale. Tilsynet er derfor ikke nogen garanti for, at alle forhold på tilbuddet til enhver tid lever op til de lovgivningsmæssige krav og kommunalbestyrelsens forventninger. 13
3.3 varsling og tilrettelæggelse Leder af tilbuddet er orienteret om tilsynsbesøget ca. fire uger før gennemførelse. I den forbindelse orienteres leder af tilbuddet endvidere om BDO s metoder og hvordan tilsynsbesøget kan tilrettelægges. Overordnet har organiseringen af tilsynsbesøget set ud som følger: Rundvisning, hvor tilsynet ofte har haft mulighed for at tale med beboere/medarbejdere undervejs og/eller at observere det sociale liv Dialog med Ledelsen /ledelse Dialog med medarbejdere Dialog med beboere Evt. dialog med pårørende, hvor dette er planlagt af tilbuddet Til brug for forberedelsen af tilsynet har BDO indhentet materiale fra kommunen, herunder eventuelle kvalitetsstandarder, oplysninger fra kommunens hjemmeside, ligesom oplysninger fra Tilbudsportalen og tilbuddets egen hjemmeside har indgået i det konkrete tilsyn. 3.4 BDO s definitioner på bemærkninger, anbefalinger og påbud Bemærkninger Bemærkninger gives, hvor tilsynet finder anledning til at fremhæve bestemte forhold. Det kan være forhold, som er i udvikling eller som tilbuddet og kommunen skal være opmærksomme på i tiden frem til det næste tilsyn. Bemærkninger kan have vejledende og/eller informerende karakter. Anbefalinger Anbefalinger gives, hvor der er tale om forhold, der kan forbedres og som tilbuddet derfor bør arbejde med. Tilbuddet forventes at forholde sig til anbefalingen, fx ved at tage stilling til hvornår og hvordan de vil tage hånd om den givne anbefaling. Såfremt der ikke handles på anbefalingen forventes det, at tilbuddet har taget stilling til, hvorfor anbefalingen ikke er fulgt op. Påbud Påbud gives, hvor der er alvorlige forhold, som af en given grund fordrer hurtig/øjeblikkelig handling. Her forventes det, at det pågældende tilbud indenfor fire uger fremsender en redegørelse til kommunen om, hvordan de har taget hånd om problemet. 14
4 Kontaktoplysninger Ved behov for yderligere oplysninger kan henvendelse ske til HELEN HILARIO JØNSSON Chefkonsulent hej@bdo.dk BDO Kommunernes Revision Godkendt revisionsaktieselskab Havneholmen 29 1561 København V 4.1 BDO Kommunernes Revision BDO er en uafhængig privat leverandør af rådgivning til de danske kommuner, herunder tilsyn med plejehjem og på socialområdet. BDO gennemfører i dag tilsyn på såvel ældreområdet som på det sociale område i en lang række kommuner over hele landet). På ældreområdet omfatter tilsynene plejehjem, hjemmepleje samt trænings- og rehabiliteringscentre. På det sociale område omfatter tilsynene både børne- og ungeområdet, handicap- og psykiatriområdet samt udsatteområdet, herunder herberger, misbrugs- og krisecentre. BDO s rådgivningsafdeling løser ud over tilsynsopgaver en lang række forskelligartede rådgivningsopgaver indenfor alle sektorer i den kommunale virksomhed. BDO s rådgivningsafdeling beskæftiger i dag godt 35 konsulenter med kompetencer, der dækker bredt både i forhold til de kommunale sektorområder og tværgående kompetencer, som fx økonomi, ledelse, evaluering mm. 15