Statusnotat Familieiværksætterne til udvalget for Velfærd og sundhed

Horsens d. 12. september 2016 Statusnotat Familieiværksætterne til udvalget for Velfærd og sundhed Rammen for indsatsen Familieiværksætterne startede op I Horsens Kommune som en del af Kommunens forebyggelsesstrategi i december 2014. Tiltaget er del af Sundhedsplejens tilbud til alle førstegangsfamilier i Horsens Kommune. De overordnede formål for Familieiværksætterne er: - At skabe inkluderende netværk blandt forældre der venter deres første barn og således at medvirke til at understøtte den inklusion der finder sted i dagtilbud og skole - At give mulighed for læring og erfaringsudveksling blandt forældre på tværs af forskellig baggrund med fokus på høj faglighed. - Via inklusion at modvirke ulighed i sundhed på længere sigt Familieiværksætterne er et gruppeforløb på 13 mødegange, heraf 5 i graviditeten og 8 fra barnet er ca. 1½ måned frem til barnet er 1½ år. 3 af mødegangene i graviditeten afvikles indenfor rammerne af Regionens fødselsforberedelse og i samarbejde med jordemødre. Fra 2017 reduceres antallet af mødegange i graviditeten til 4 på grund af omstrukturering af Regionens fødselsforberedelse. Det betyder, at møderækken fra 2017 bliver på i alt 12 mødegange således som beskrevet i pjecen Strategi for Sundhedsplejen Udover jordemødre deltager der i forløbet såvel tværfaglige som private samarbejdspartnere. Disse er med i forløbet som oplægsholdere med relevante emner mens sundhedsplejersker er gennemgående gruppeledere. En af mødegangene foregår på biblioteket med en bibliotekar som oplægsholder dette for at sætte særlig fokus på forældrenes muligheder for at understøtte børnenes sproglige udvikling. Familieiværksætterne implementeres i disse år i en række af kommuner i Danmark. Processen faciliteres af Center for Socialt Ansvar. For at måtte kalde tiltaget Familieiværksætterne har Sundhedsplejen indgået en aftale, der forpligter kommunen til at overholde nogle ganske få retningslinjer: at møderækken er mindst 12 mødegange, at holdene sammensættes på baggrund af terminsdato og at tilbuddet er for både far og mor. Indholdet i gruppeforløbene kan være lidt forskelligt i de forskellige kommuner afhængig af de lokale muligheder. Sundhedsplejen i Horsens Kommune har i tilrettelæggelsen af Familieiværksætterne taget udgangspunkt i det oprindelige koncept, der blev udviklet i Holstebro Kommune, men med færre mødegange (i Holstebro var fra start 16) og med andre oplægsholdere og et andet indhold på nogle mødegange. I 2015 var der i Familieiværksætterne meget stort fokus på at udvikle og implementere indholdsdelen. I løbet af året blev det tydeligt, at der var behov for at optimere netværksdannelsen på holdene, da det på nogle hold var meget svært at få netværksdannelsen til at fungere uden gennemtænkt og gennemarbejdet styring. Dette udviklingsarbejde har også været en naturlig konsekvens af projekt Barn på vej, som er målrettet udsatte gravide. Som en del af dette projekt har sundhedsplejen forpligtet sig på at skabe brobygning mellem gruppen af udsatte gravide/familier og normaltilbuddet Der arbejdes derfor meget målrettet med netværksdannelse og inklusion på Familieiværksætterholdene. 1

Strukturelt er de private aktørers deltagelse flyttet til 2. mødegang, hvor deltagerne har nået at møde hinanden og hvor der endnu ikke er grædende småbørn der kan forstyrre bankernes og advokaternes oplæg. Udvikling af Familieiværksætterne er en stadig proces, hvor vi justerer på både struktur og indhold afhængig af de erfaringer der bliver gjort og de tilbagemeldinger familierne giver. Antal hold og deltagere I Horsens er der i 2015 opstartet 41 familieiværksætterhold. I 2016 er der planlagt 43 hold, heraf er 34 opstartet pr. 19. september. Deltagelse fremgår af nedenstående tabel: 2015 hold 2016 hold til 10. september Antal førstegangsfødende i 437 326 alt. Heraf tilflyttere 23 9 Startet i 402 310 Familieiværksætterne I % af førstegangsforældre 92% 95% Fortsat aktive i 288 291 Familieiværksætterne pr. 10/9 2016 I % af de som startede 72% 94%* Fortsat aktive af alle 1. gangs fødende i % 66% 89% på de hold, som er startet i 2016 forventes frafaldet at stige idet mange ikke er langt i forløbet endnu, en del har endnu ikke født. Der kan også være flere reelt frafaldne idet det kun er de som har udtrykt at de ikke længere ønsker at være med, der er registreret. Frafald Omfanget af frafald eller manglende opstart i Familieiværksætterne fremgår af nedenstående tabel: Antal, der ikke har ønsket at starte i Familieiværksætterne 2015 hold 2016 hold indtil 10. september 35 16 I % 8% 5% Antal der er frafaldet efter opstart 113 heraf 19, der er fraflyttet kommunen 19, heraf er 2 fraflyttet kommunen I % af de som har været startet 28% 6%* *på de hold, som er startet i 2016 forventes frafaldet at stige idet mange ikke er langt i forløbet endnu, en del har endnu ikke født. Der kan også være flere reelt frafaldne idet det kun er de som har udtrykt at de ikke længere ønsker at være med, der er registreret. 2

Hvem er det, som falder fra? Fra starten på tiltaget har det været bekymring for, om det ville være muligt at få udsatte familier til at deltage og om denne målgruppe ville være vanskelig at fastholde i forløbet, hvis de startede op. Indledningsvis skal det pointeres, at det kan være utrolig svært at definere, hvem vi taler om, når udtrykket udsatte familier bruges. Der findes ingen faste indikatorer, der entydigt definerer hvem der er udsat og der vil oftest være tale om et individuelt skøn når man betegner en familie som værende udsat. Som omtalt deltager Sundhedsplejen i det tværkommunale og tværsektorielle projekt Barn på vej, der er målrettet det, der i loven om svangreomsorg karakteriseres som niveau 3 gravide. Det er gravide som har komplekse problemstillinger af social eller psykologisk karakter, der kræver en tværfaglig og tværsektoriel indsats. I frafaldsanalysen nedenfor er deltagelse eller tilbud om deltagelse i Barn på vej brugt som indikator for kategorien udsat familie. Denne indikator opfanger dog ikke alle udsatte familier, da nogle muligvis ikke er blevet tilbudt deltagelse i projektet og da projektet først for alvor kom i gang i midten af 2015. Udover deltagelse i Barn på vej, er der set på, om der var en familiesag på familien, om mor er under 23 år gammel og om familien er af udenlandsk oprindelse. At man er under 23 eller af udenlandsk baggrund betyder dog ikke at man nødvendigvis er en udsat familie. Udenlandske familier omfatter også ressourcestærke, veluddannede familier, der kan have en sprogbarriere i forhold til deltagelse i Det kan også være familier der taler fint dansk men med udfordringer af forskellig art. Det er sundhedsplejerskernes subjektive oplevelse, at det er svært at rekruttere og fastholde de udsatte familier, men billedet er ikke entydigt. Fx ses af resultaterne for barn på vej projektet, at deltagelsen i Familieiværksætterne for denne målgruppe er øget fra, at det i maj var 33% af mulige deltagere der var med i Familieiværksætterne til at det i august er 59% af mulige deltagere som deltager i Gruppelederne kontakter altid en familie, der udebliver fra en mødegang uden afbud, for at afdække om de trives på holdet og for at afdække om de ønsker at deltage i tilbuddet. Når familier ikke deltager i Familieiværksætterne vurderer sundhedsplejersken sammen med familien, om der er brug for behovsbesøg i hjemmet i stedet. Frafaldsanalyse For holdene som startede i 2015 var der 149 potentielle deltagere sagde enten nej tak til Familieiværksætterne eller faldt fra. 19 (13%) af de potentielle deltagere er fraflyttet kommunen. 27 (18%) angiver tidspunkt eller arbejde som begrundelse for manglende deltagelse. 19 (13%) er udlændinge 11(7%) er under 23 og 8 (5%) karakteriseres som udsatte familier efter ikke nærmere angivne kriterier. 65 (41%) angiver andre forklaringer på at de ikke deltager For holdene som startede i 2016 holdene er der 35 der enten ikke har ønsket deltagelse eller er frafaldet. 5 (14%)har udenlands baggrund. 1 (3%) er med i Barn på vej, 1 (3%) er enlig og 1 (3%) er under 23, 3

4 (11%) er bosat i Brædstrup og angiver afstand/transport som en årsag. 21 (60%) har forskellige begrundelser fx at man kun ønsker at deltage i fødselsforberedelse, at man ikke føler sig tilpas på holdet, at man ikke har lyst. Det kan her nævnes at der ikke er frafaldne med en familiesag. Det bliver sjældent angivet som årsag, men det er sundhedsplejerskernes oplevelse, at konflikter på holdene kan give anledning til frafald senere i forløbet. Ligeledes er vi spændte på, om forældrene møder op den sidste mødegang, hvor der er gået ½ år siden de sidst har set hinanden. Der har kun været afviklet enkelte mødegange med børn på 1½ år. Tidspunktet for mødeafholdelse er et tilbagevendende diskussionsemne. På den ene side ønskes tilgodeset hensynet til forældre, der er i arbejde (det er faderen en stor del af forløbet, men også mor i graviditeten og på de sidste mødegange), der skal kunne nå hjem. På den anden side hensynet til trætte og urolige børn når mødegangene afholdes sidst på dagen. Kompromiset er blevet kl. 16-18 Evaluering Århus Kommune, hvor man også har Familieiværksætterne gennemfører med midler fra Trygfondens børneforskningsfond et randomiseret forskningsprojekt omhandlende Der bliver målt på en lang række parametre og familierne bliver fulgt indtil barnet skal i skole. De første resultater af forskningsprojektet forventes i 2018. I Horsens Kommune baseres evalueringen på deltagelse og frafaldsanalyser. Dertil kommer en brugerundersøgelse, som dog først er startet op i foråret 2016. Forældrene bedes udfylde et ganske kort spørgeskema efter hver mødegang. Efter 6. mødegang og ved afslutning af forløbet, er der et mere omfattende spørgeskema, som er udarbejdet i fællesskab af alle kommuner i Familieiværksætternetværket. Der er indtil videre kun få besvarelser. Der vil være fokus på svarene i næste status på Et par cases Nedenstående cases viser lidt om udfordringer og muligheder i Familieiværksætterne: Case1 Det drejer sig om en ung kvinde, der har været anbragt som barn og har haft en problematisk opvækst. Hendes ældste barn bor ved sin far og hun er selv tilknyttet Familiehuset. Da det er den nye kærestes første barn tilbydes de deltagelse i Familieiværksætterne, hvilket de i første omgang takker nej til. Da sundhedsplejersken kommer på besøg efter fødslen ved hun ikke at der er sagt nej. Hun spørger om ikke de vil deltage og fortæller at de kan komme på et hold hvor hun er gruppeleder. Da de hører at de vil møde hende vil de gerne deltage Familien har nu deltaget alle 3 mulige gange efter fødslen og været aktive på alle mødegangene på et hold der rummer såvel meget ressourcestærke som andre sårbare familier herunder en far med ADHD, som slet ikke kan være i ro men rummes på holdet 4

Case 2 Holdet består af 9 par der venter barn. På holdet er der to par af anden etnisk herkomst herunder et vietnamesisk par, hvor mor går på sprogskole og far taler dansk På 1. mødegang opstår der en rigtig god dialog og relation mellem alle par den vietnamesiske kvinde bliver spurgt hvilket sprog hun helst vil tale her er svaret dansk og hun vil rigtig gerne deltage og være med til sammenkomster i fritiden. Det andet udenlandske par er fra Rusland og deltager ikke i mødegangen, men resten af holdet er interesserede i at få kontakt til dem således de kan blive inkluderet med det samme og inviteret med til aktiviteter Alle synes de kom rigtig godt fra start og at de allerede havde en god relation til hinanden efter 1. mødegang. Den vietnamesiske kvinde havde oprindelig ikke lyst at deltage i fødselsforberedelsen på sygehuset, men efter 1. mødegang beslutter hun at hun gerne vil med til fødselsforberedelsen sammen med de øvrige på holdet. En meget magisk aften. Afslutning Familieiværksætterne er en meget stor omlægning og ændring af sundhedsplejens ydelser for familierne i Horsens. Der er mange udfordringer og på nogle hold kommer inklusionen ikke til at fungere. En af problemstillingerne vedrørende inklusion er, at den regionale struktur på fødselsforberedelse betyder, at der på nogle hold er mange udsatte familier samlet og det giver ofte spændinger. Den bedste gruppedynamik fås oftest ved blandede hold. Som casene viser, er der også mange gode historier og det er en sejr når det lykkes at få et forældrepar, der ellers ikke er del af noget normalt fællesskab til at være del af eller bare opleve at være velkommen i en helt almindelig forældregruppe. 5