Flygtninge med traumer og den frivillige støtte Anja Weber Stendal, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Bornholms Flygtningevenner 25. oktober 2016
DFH Integration hvem er vi
Eftermiddagens program > Eksilstress, traumer og PTSD typiske reaktioner > Hvordan støtter du traumatiserede? > Rollen som frivillig egenomsorg og fælles omsorg
Eksilstress, traumer og PTSD typiske reaktioner
Hospitalet i Aleppo før og efter
Aleppo før og efter
LIBANON Flygtningebolig
Traumer som en del af det samlede billede Traumer Eksil stress Socioøkonomisk stress
At leve i eksil > Oplevet ekstreme forhold > Tab og afsavn > Fundamentalt ændret livssituation > Kulturelle forskelle > Minoritet > Klient
30-45% af flygtningene lider af traumer
PTSD - begivenheden Udsættelse for en ekstrem begivenhed, der ligger ud over almindelig menneskelig erfaring Oplevet eller været vidne til død eller livstruende begivenheder eller trussel mod egen eller andres fysiske integritet Reageret med intens frygt, hjælpeløshed eller rædsel
PTSD genoplevelsesfænomener > Tilbagevendende genoplevelser af den traumatiske begivenhed Belastende erindringer Mareridt Flashbacks Stærkt ubehag ved omstændigheder, der minder om den traumatiske begivenhed
PTSD undgåelsesadfærd Undgåelse af alle stimuli, der minder om begivenheden, eller generel følelsesmæssig lammelse > Forsøg på at undgå tanker, følelser, handlinger, steder og mennesker, der kan minde om traumet > Manglende evne til at genkalde vigtige aspekter af traumet > Følelsesmæssig afsondrethed eller fremmedgørelse over for andre > Oplevelse af, at fremtidsmulighederne er begrænsede
PTSD øget stress Vedvarende symptomer på øget stress > Svært ved at falde i søvn og sove igennem > Irritabilitet og vredesudbrud > Koncentrations- og hukommelsesbesvær > Overvagtsomhed > Overreaktion på forskrækkelse
En film om traumer i hjernen http://www.traume.dk/node/173
Kort øvelse 2 og 2 > Tænk på en flygtning du gerne vil hjælpe > Snak i 5 minutter med sidemanden om, hvilke symptomer han/hun har på traumer?
>Hvordan støtter du traumatiserede?
Risiko- og beskyttelsesfaktorer Vurdering af de unges psykiske problemer Uproblematisk ved follow-up Problematisk ved follow-up Uproblematisk ved ankomst Problematisk ved ankomst Skånede (22,1 %) Reagerende (3,1 %) Tilpassede (51,9 %) Traumatiserede (22,9 %) > Antallet af stressfulde oplevelser efter ankomsten til Danmark adskiller de tilpassede og de traumatiserede > Børn påvirkes ikke af traumatiske oplevelser på en entydig måde. Det afhænger af risiko- og beskyttelsesfaktorer i barnets liv Edith Montgomery (2010). Trauma and resilience in young refugees: A 9-year follow-up study. I: Development and Psychopathology, Vol. 22: 477-489.
Niveauer af støtte/intervention Når skaden er sket Specialiseret terapeutisk intervention Bremse problemers udvikling Genoprette beskyttelsesfaktorer Forebygge problemerne Støtte beskyttelsesfaktorer
Frivilliges møde med traumatiserede > Det almenmenneskelige møde - ligeværdighed og venskab > Behovet for normalitet > Mulighed for socialt samspil > Mulighed for aktiviteter > I kan give ekstra overskud > Et frirum for familien > Praktisk hjælp
Gode råd til mødet > Start kontakten på neutral grund > Vær stabil og tålmodig > Vær tydelig om din rolle og lad flygtningen beholde ansvar for eget liv > Skab trygge rum og rammer > Faste fysiske rum til møde og faste ugentlige tidspunkter > Forbered flygtningen grundigt på nye oplevelse og begivenheder
De personlige historier > Husk din rolle som frivillig ikke behandler, mor eller far > Mærk efter hvor grænsen går for dig og i situationen > Scenarie 1: At stoppe en personlig beretning. Hvis du oplever ikke at kunne rumme de personlige beretninger, kan du varsomt henvise til en anden eksempelvis Frivilligrådgivningen. > Scenarie 2: At give plads til historien og lande den anerkende eksempelvis gennem spejling og afslutte eksempelvis ved at foreslå en anden aktivitet.
Hvis du oplever at være sammen med en der er angst > Kropskontakt f.eks. give et knus eller et fast greb om kroppen. > Trampe rundt > Øjenkontakt > Sig nogle fornuftige ting f.eks. du er her det er torsdag d.16.april orienteret i tid, sted og rum
Jeres gode erfaringer > Tænk på en situation som I oplever gik godt, hvor I var sammen en flygtning, der havde det psykisk dårligt > Fortæl jeres sidemand om situationen: > Hvad skete der? > Hvordan mærkede du, at det gik godt? > Hvad tror du var afgørende for, at det blev en god situation?
Rollen som frivillig egenomsorg og fælles omsorg
Aktivisme og udbrændthed > Aktivister der arbejder med menneskerettigheder og social retfærdighed er særligt udsatte for stress > Et arbejde de er følelsesmæssigt dedikeret til > En kultur hvor der er dårlig samvittighed over ikke at gøre nok > Egenomsorg er ikke en accepteret del af kulturen Kilde: Paul C. Gorski & Cher Weixia Chen: Burnout in Social Justice and Human Rights Activists: Symptoms, Causes and Implications
Egen omsorg og fælles omsorg > Hvad gør I for at passe på jer selv som frivillig? (Sid alene og overvej spørgsmålet 3 minutter og tal derefter 2 og 2) > Hvad gør I som fællesskab for at passe på hinanden? (Fælles snak) > Hvad kan I og vi som organisation gør for at passe bedre på hinanden? (brainstorm)
Yderligere viden
Links til litteratur og materialer > For øvrige materiale og film, som jeg henviste til: https://flygtning.dk/danmark/center-for-udsatte-flygtninge/materialer > Vi talte om Per Brinkemo og hans pointer om tilpasning til en kultur, der er forskellige fra ens erfaringsgrundlag. Hans bog hedder: > Per Brinkemo: Mellem klan og stat. Somalier i Sverige. > Link til artikel om aktivisme og udbrændthed: https://www.information.dk/udland/2015/12/aktivister-braender-saasagen-braender og http://www.edchange.org/publications/activist-burnout-chen-gorski.pdf
Tak for ordet Tak for ordet! Anja.weber.stendal@drc.dk